Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del Bilag 253
Offentligt
2388680_0001.png
Notat
Medlem af Epidemikommissionen afdelingschef Lene Brøndum Jensen,
Sundhedsministeriet, har mandag den 3. maj 2021 på møde med Torben M. Andersen og
Allan Randrup Thomsen redegjort for anmodninger til kommissionen om indstillinger
vedr.:
1.) Anmodning om indstillinger fra Udlændinge- og Integrationsministeriet:
Genåbning af integrationsindsatsen samt videreførelse af
overgangsbestemmelser om delvis suspension af integrationsindsatsen
Videreførelse af regler for sprogskoler mv.
Videreførelse af regler for begrænsning af visse tredjelandsstatsborgeres
adgang til Danmark som følge af Covid-19
2.) Anmodning om indstilling fra Sundhedsministeriet:
Udstedelse af en ny bekendtgørelse om behandling af personoplysninger
i coronapas, herunder at reglerne skal gælde i længere tid end 4 uger,
samt videreførelse af regler
3.) Anmodning om indstilling fra Social- og Ældreministeriet:
Videreførelse af regler om mundbind på tilbud
4.) Anmodning om indstilling fra Transportministeriet:
Videreførelser om regler om mundbind i kollektiv trafik mv.
04-05-2021
Epidemikommissionens
sekretariat
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Tel: 7226 9000
www.epidemikommissionen.dk
Sagsnr.: 2107781
Dok. nr.: 1723017
Torben M. Andersen og Allan Randrup Thomsen finder i forhold til ovenstående, at:
Ad 1
-
Overordnet opbakning til genåbning af integrationsindsatsen som beskrevet i
anmodningen. Det bemærkes, at det giver god mening, at der er parallelitet
mellem den beskæftigelsesrettede integrationsindsats og
beskæftigelsesindsatsen på Beskæftigelsesministeriets område.
Fsva. det i anmodningen anførte om, at det fortsat skal gælde, at jobcentrene
forud for afgivelse af tilbud skal vurdere, hvorvidt borgeren er eller har pårørende
i risikogruppen for Covid-19, er det vigtigt, at vurderingen af, hvorvidt borgeren
er eller har pårørende i risikogruppen, sker ud fra et sundhedsfagligt relevant
grundlag.
Ingen bemærkninger i forhold til anmodninger om hhv. videreførelse af regler for
sprogskoler mv. samt videreførelse af regler for begrænsning af visse
tredjelandsstatsborgeres adgang til Danmark som følge af Covid-19
-
-
Ad 2
-
-
Overordnet opbakning til udstedelse af regler om behandling af
personoplysninger i coronapas, herunder at reglerne skal gælde ud over de 4
uger henset til behovet for udvikling af digital løsning. Det bemærkes, at det er
vigtigt, at epidemihåndteringen finder sted på persondatasikker måde, og det
lægges til grund, at ordningen implementeres i henhold til gældende lovgivning.
Ingen bemærkninger til videreførelse af regler om mundbind på
Sundhedsministeriets område.
Side 1 af 2
EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 253: Videreførelse af reglerne om i visse tilfælde at fravige retten til at indrejse i Danmark for visse udlændinge som følge af Covid-19, fra udlændinge- og integrationsministeren
2388680_0002.png
Ad 3
-
Ingen bemærkninger til videreførelse af regler om mundbind m.v. på Social- og
Ældreministeriets område.
Ad 4
-
Ingen bemærkninger til videreførelse af regler på Transportministeriets område.
På møde tirsdag den 4. maj 2021 med Torben M. Andersen og Allan Randrup Thomsen
har medlem af Epidemikommissionen afdelingschef Lene Brøndum Jensen,
Sundhedsministeriet, redegjort for denne anmodning til kommissionen om indstilling
vedr.:
5.) Anmodning om indstilling fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om at
videreføre de gældende regler om fortsat delvis suspension af tilbud om
danskuddannelse på Udlændinge- og Integrationsministeriets område.
Torben M. Andersen og Allan Randrup Thomsen har ingen bemærkninger til videreførelse
af reglerne på Udlændinge- og Integrationsministeriets område.
Epidemikommissionens
sekretariat
Side 2 af 2