Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del Bilag 240
Offentligt
2387481_0001.png
NOTAT
29. april 2021
Bekendtgørelser på Transportministeriets
område til udstedelse efter ny epidemilov
Bekendtgørelse om forlængelse af kørekort, chauf-
føruddannelsesbevis m.v.
Der er tale om en delvis videreførelse af bekendtgørelse nr. 607 af
09/04/2021 om særlig forlængelse af kørekort, chaufføruddannel-
sesbevis m.v.
Formålet med bekendtgørelsen er herefter at forlænge gyldigheds-
tiden for kørelærergodkendelser, så kørerlærere der pga. nedluk-
ningen ikke har kunnet tager kurser og dermed få fornyet deres
godkendelse, stadig kan fortsætte deres arbejde.
Den eksisterende bekendtgørelse forlænger gyldighedstiden for føl-
gende kort og beviser:
Kørekort til erhvervsmæssig personfordring
Uddannelsesbevis til førere af køretøjer til vejtransport af
farligt gods
Sikkerhedsrådgiverbevis for transport af farligt gods
Kørekort med kørelærergodkendelse
Legitimationskort til særtransport
Den eksisterende bekendtgørelses forlængelse blev indført, da
Transportministeriet jævnligt modtog henvendelser fra chauffører
og transportbranchen om, at kørekort, beviser m.v. i mange til-
fælde ikke kan blive fornyet som følge af nedlukkede skoler, aflyste
kurser m.v., og der var derfor et behov for forlængelse af beviserne.
Det bemærkes i den forbindelse, at den politiske rammeaftale af
22. marts 2021 om en plan for genåbning af Danmark ikke i første
omgang ændrede ved behovet for udstedelse af denne bekendtgø-
relse, idet der uanset genåbningsplanerne var en forventning om et
stort efterslæb ved uddannelsesstederne.
EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Forlængelse af bekendtgørelser på Transportministeriets område i forbindelse med håndteringen af covid-19, fra transportministeren
2387481_0002.png
Side 2/6
Den akutelle status er nu, at der for så vidt angår følgende kort og
beviser:
Kørekort til erhvervsmæssig personfordring,
Uddannelsesbevis til førere af køretøjer til vejtransport af
farligt gods,
Sikkerhedsrådgiverbevis for transport af farligt gods og
Legitimationskort til særtransport
ikke ses et så stort efterslæb på uddannelsesinstitutionerne læn-
gere, og Transportministeriet har heller ikke modtaget nogen hen-
vendelser vedrørende de pågældende kort og beviser. Det vurderes
derfor, at der ikke er behov for at forlænge disse kort og beviser.
For så vidt angår kørekort med kørelærergodkendelse er det Trans-
portministeriets vurdering at disse kort igen bør forlænges med 4
uger. Det skyldes at fornyelse af kørelærergodkendelser kræver, at
der er gennemført et efteruddannelse på fem dage. Flere af uddan-
nelsesstederne har valgt ikke at udbyde efteruddannelsen under
nedlukningen, da de var begrænset af forsamlingsloftet på fem per-
soner.
Selvom der nu afholdes efteruddannelseskurser for kørelærere, er
der dog stadig en flaskehalsproblematik ved uddannelsesstederne,
hvis der ikke kommer en yderligere forlængelse af kørelæregodken-
delserne. Dette ses i sammenhæng med antallet af udbudte kurser
og antallet af kørelærere, som skal på efteruddannelseskursus. Der
lægges dermed op til, at det alene er den del af bekendtgørelsen,
som angår kørekort med kørerlærergodkendelse, som forlænges ef-
ter 13. maj 2021.
Bekendtgørelse om genåbning og restriktioner for
køreundervisning og køreprøver i forbindelse med
håndtering af Covid-19
Der er tale om en videreførelse af bekendtgørelse nr. 573 af
31/03/2021 om genåbning og restriktioner, krav om mundbind
m.v. og coronapas for køreundervisning og køreprøver i forbin-
delse med håndtering af covid-19, som er en delvis videreførelse af
de dele af bekendtgørelse nr. 1534 af 28. oktober 2020 om krav om
mundbind m.v. på serveringssteder, i detailhandlen, kultur- og kir-
keinstitutioner, idræts- og foreningsfaciliteter og på uddannelses-
institutioner, der vedrører Transportministeriets område - således
køreundervisning og køreprøver. Med den nye bekendtgørelse på
EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Forlængelse af bekendtgørelser på Transportministeriets område i forbindelse med håndteringen af covid-19, fra transportministeren
2387481_0003.png
Side 3/6
køreskole- og køreprøveområdet er bekendtgørelsen blevet tilpas-
set til de konkrete forhold, som gør sig gældende på området, og
det er med til at skabe mere gennemsigtighed for branchen.
Bekendtgørelsen er tilpasset på baggrund af den politiske ramme-
aftale af 22. marts 2021 om en plan for genåbning af Danmark, idet
det forhen gældende udgangspunkt om forbud mod køreundervis-
ning er blevet ændret til et udgangspunkt om en generel genåbning
af køreskoleområdet under iagttagelse af en række krav, jf. neden-
for.
På baggrund af rammeaftalen indeholder bekendtgørelsen krav om
brug af coronapas, der har til hensigt at vise, om borgeren er fær-
digvaccineret, har overstået en infektion med Covid-19 eller er te-
stet negativ inden for de sidste 72 timer.
Bekendtgørelsen indeholder både en videreførelse af tidligere gæl-
dende restriktioner, men også skærpelser med henblik på at sikre
en konsistent linje på køreskoleområdet.
Punkterne nedenfor beskriver de væsentligste restriktioner og krav
i bekendtgørelsen.
Videreførelse af krav om brug af mundbind eller visir ved
deltagelse i teoretisk køreundervisning (gælder både for ele-
ver og lærere).
Krav om brug af mundbind eller visir ved deltagelse i prak-
tisk køreundervisning (gælder både for elever og lærere).
Krav om brug af mundbind eller visir ved deltagelse i teore-
tisk køreprøve og i skriftlige prøver i kørsel om godkendelse
som kørelærer (gælder både for prøvetager og prøvesagkyn-
dige).
Videreførelse af krav om brug af mundbind eller visir ved
deltagelse i praktisk køreprøve, helbredsmæssige køretests
og prøver i kørsel om godkendelse som kørelærer (gælder
både for prøvetager og prøvesagkyndige).
Krav om coronapas ved modtagelse af teoretisk køreunder-
visning (gælder kun elever), som enten viser, at man er fær-
digvaccineret, har overstået infektion eller er testet negativ
inden for 72 timer.
Krav om coronapas ved modtagelse af praktisk køreunder-
visning (gælder kun elever), som enten viser, at man er fær-
digvaccineret, har overstået infektion eller er testet negativ
inden for 72 timer.
EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Forlængelse af bekendtgørelser på Transportministeriets område i forbindelse med håndteringen af covid-19, fra transportministeren
2387481_0004.png
Side 4/6
Krav om coronapas i forbindelse med aflæggelse af praktisk
og teoretisk køreprøve, helbredsmæssige køretests og prø-
ver i forbindelse med kørsel om godkendelse som kørelærer
(gælder kun prøvetagere), som enten viser, at man er fær-
digvaccineret, har overstået infektion eller er testet negativ
inden for 72 timer.
Arealkrav på 4 m2 pr. elev eller besøgende og arealkrav 2 m2
pr. elev eller besøgende i lokaler hvor man i det væsentlige
sidder ned.
Videreførelse af krav om at køreskoler skal indrette lokaler
så smittefare minimeres og sikre god hygiejne.
Krav om, at der skal være håndsprit tilgængelig i køretø-
jerne.
Reglerne, der har til formål at forebygge og inddæmme udbredelse
af Covid-19, har generelt fulgt restriktionerne for de øvrige liberale
serviceerhverv. Køreundervisning og køreprøver foregår typisk i lo-
kaler eller køretøjer med andre personer, hvorfor det på lige fod med
andre steder med adgang for offentligheden er nødvendigt med re-
striktioner. Behov for restriktioner har i øvrigt været tilkendegivet
af branchen for at forebygge og inddæmme smitte i køreskoleregi.
Ved rammeaftalen er der for de liberale serviceerhverv lagt op til en
lempelse af arealkravet, således at der vil gælde et krav på 2 m2 per
siddende person. Dette gælder også for køreskolerne i medfør af
nærværende bekendtgørelse.
Der lægges op til at bekendtgørelsen forlænges uændret med 4 uger.
Bekendtgørelse om krav om mundbind mv i kollektiv
trafik
Der er tale om en videreførelse af bekendtgørelse nr. 610 af
09/04/2021 om krav om mundbind i kollektiv trafik.
Bekendtgørelsen indeholder kravene til, at rejsende skal bruge
mundbind eller visir i den kollektive trafik, herunder i togtrafik,
bustrafik, taxikørsel og færgetrafik. Pligten til at bære mundbind
eller visir gælder ligeledes for personer, som opholder sig på tog-,
metro-, letbane- eller busstationer samt letbanestoppesteder og
færgeterminaler.
Bekendtgørelsen forpligter ligeledes arbejdsgivere inden for togtra-
fik, bustrafik og færgetrafik til at påse at deres ansatte bærer
EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Forlængelse af bekendtgørelser på Transportministeriets område i forbindelse med håndteringen af covid-19, fra transportministeren
2387481_0005.png
Side 5/6
mundbind eller visir i transportmidlet samt på stationer m.v. Be-
kendtgørelsens formål er dermed at sikre at personer, som bruger
eller arbejder i den kollektive trafik, bærer mundbind eller visir.
Det bemærkes, at den politiske rammeaftale af 22. marts 2021 om
en plan for genåbning af Danmark ikke vurderes at have betydning
for bekendtgørelsens relevans eller indhold.
Der lægges op til at bekendtgørelsen forlænges uændret med 4
uger.
Bekendtgørelse om maksimal belægning i fjernbus-
ser
Der er tale om en videreførelse af bekendtgørelse nr. 608 af
09/04/2021 om maksimal tilladt belægning i fjernbusser.
Formålet med bekendtgørelsen er at fastholde den gældende be-
lægningsgrænse i fjernbusser på samme niveau, som den gældende
anbefaling for belægning i fjerntog.
Den gældende anbefaling for belægning i fjerntog er aktuelt 50
pct., hvorfor belægningsgrænsen i fjernbusser fastholdes på 50 pct.
Fjernbusser er busser, der kører i rutekørsel, hvor der er mindst 75
km mellem den enkelte passagerer på- og afstigning. Der er således
tale om længere strækninger, hvor passagerne opholder sig i læn-
gere tid i busserne med deraf følgende smitterisiko, hvis der ikke
sikres afstand.
Hvis fjernbusoperatøren ikke overholder bestemmelsen om maksi-
mal belægning, kan tilladelsen til fjernbuskørsel inddrages i den
periode, bekendtgørelsen er gældende.
Det bemærkes, at den politiske rammeaftale af 22. marts 2021 om
en plan for genåbning af Danmark ikke vurderes at have betydning
for bekendtgørelsens relevans eller indhold.
Der lægges op til at bekendtgørelsen forlænges uændret med 4
uger.
EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 240: Forlængelse af bekendtgørelser på Transportministeriets område i forbindelse med håndteringen af covid-19, fra transportministeren
2387481_0006.png
Side 6/6
Bekendtgørelse om forbud mod indtagelse af alko-
holiske drikke i busser
Der er tale om en videreførelse af bekendtgørelse nr. 609 af
09/04/2021 om forbud mod indtagelse af alkoholiske drikke under
ophold i og kørsel med bus.
Formålet med bestemmelsen er primært at undgå såkaldte party-
busser, hvor en bus bliver brugt som festlokale, men også at undgå,
at der i andre busser bliver en løssluppen stemning grundet indta-
gelse af alkohol.
Det fremgår af den gældende bekendtgørelse, at trafikselskabet el-
ler busselskabet skal håndhæve kravet, og bortvise passagerer, der
indtager alkohol i bussen. Hvis passageren ikke følger en bortvis-
ning, kan politiet tilkaldes, og passageren kan få en bøde.
Dette svarer til håndhævelsen af kravet om brug af mundbind eller
visir i den kollektive trafik. Ligeledes kan transportøren få en bøde,
hvis forbuddet ikke håndhæves. Der er således parallelitet mellem
denne bekendtgørelse og bekendtgørelsen om krav om brug af
mundbind eller visir i den kollektive trafik.
Det bemærkes, at den politiske rammeaftale af 22. marts 2021 om
en plan for genåbning af Danmark ikke vurderes at have betydning
for bekendtgørelsens relevans eller indhold.
Der lægges op til at bekendtgørelsen forlænges uændret med 4
uger.