Epidemiudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Forlængelse af regler om lukning og genåbning af skoler
og uddannelsesinstitutioner m.v., mundbind og videnpæ-
dagogiske aktivitetscentre m.fl. på Børne- og Under-
visningsministeriets område i medfør af epidemilovens §
3, stk. 3, § 32, § 34, § 36 og § 64
Epidemiudvalget anmodes hermed om tilslutning til at forlænge en række
restriktioner på Børne- og Undervisningsministeriets område, som ikke
er omfattet af
Aftale om udmøntning af genåbning pr. 6. maj 2021,
og som el-
lers vil udløbe hhv. den 10. og 13. maj 2021.
I henhold til epidemilovens § 9, stk. 1, og efter indstilling fra Epidemi-
kommissionen i henhold til § 8, stk. 2, forelægges Folketingets Epidemi-
udvalg hermed brev om udmøntning af epidemilovens § 3, stk. 3, § 32, §
34, § 36 og § 64 vedrørende forlængelse af gældende regler om:
1. Lukning og genåbning af skoler og uddannelsesinstitutioner på
Børne- og Undervisningsministeriets område
2. Krav om mundbind på skoler og uddannelsesinstitutioner mv. på
Børne- og Undervisningsministeriets område
3. Regler om regulering vedrørende videnpædagogiske aktivitets-
centre m.fl. så vidt angår forbud mod adgang til og restriktioner
for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas
Efter epidemilovens § 3, stk. 3, kan vedkommende minister bemyndige
andre ministre og myndigheder til at udøve de beføjelser, der i loven er
tillagt ministeren eller myndigheder, og til at iagttage de pligter, der på-
hviler ministeren og myndigheden.
Efter epidemilovens § 34 kan vedkommende minister efter forhandling
med sundhedsministeren fastsætte regler for hele eller dele af landet om
restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af offentlige
og private dagtilbud, skoler og andre uddannelsesinstitutioner og regler
om nødpasning. Reglerne kan fravige anden lovgivning.
4. maj 2021
Sags nr.: 21/09993