Epidemikommissionen
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Dato: 04-05-2021
Sagsnr.: 2108000
Dok. nr.: 1721784
Indstilling fra Epidemikommissionen
Emne
Afholdelse af større kulturarrangementer i spillesteder, teatre og
biografer og lignende øvrige lokaler, hvor der udøves kulturaktiviteter,
med siddende tilskuere
Kulturministeren
Sundhedsministeriet
Det følger af aftale af 4. maj 2021 om udmøntning af genåbning pr. 6. maj 2021,
at der skal ske en genåbning af spillesteder, teatre og biografer og lignende
øvrige lokaler, hvor der udøves kulturaktiviteter, hvor tilskuerne i al
væsentlighed sidder ned på faste pladser med retning mod en scene, et
biograflærred, en oplægsholder eller lignende. Genåbningen gælder både
indendørs og udendørs arrangementer.
Afholdelse af større arrangementer
–
dvs. kulturarrangementer med mere end
500 tilskuere - skal ske under følgende forhold:
Klart adskilte sektioner med højst 500 personer, der i det væsentlige sidder
ned på faste pladser med 1 meters afstand mellem tilskuerne med egen
ind- og udgang mv. og egne servicefaciliteter.
Maksimalt 2.000 tilskuere indendørs
–
ingen øvre grænse udendørs.
Krav om coronapas.
Brug af mundbind, når tilskuerne ikke sidder ned på deres pladser
Krav om at arrangørerne udarbejder en sundhedsplan
Afholdelsen af større kulturarrangementer skal i øvrigt ske under iagttagelse
af de krav og restriktioner, der gælder for lokaler og de krav og anbefalinger
som følger af ekspertgruppens anbefalinger.
Kulturministeriet har anmodet om Epidemikommissionens indstilling vedr.
fastsættelse af regler om, at der kan afholdes større kulturarrangementer med
klart adskilte sektioner af højst 500 siddende tilskuere med 1 meters eller ét
sædes afstand, faste pladser, krav om egen ind- og udgang mv. og krav om
coronapas m.v., jf. ovenfor.
Epidemikommissionens
indstilling
Epidemikommissionen indstiller,
at der fastsættes regler om, at afholdelse af
kulturarrangementer med mere end 500 tilskuere skal ske under efterlevelse af
de foreslåede forhold. Det gælder bl.a. klart adskilte sektioner, krav om
coronapas m.v.
Epidemikommissionen noterer sig, at der er en politisk aftale om genåbning pr. 6.
maj 2021.
Epidemikommissionen lægger vægt på, at smittesituationen løbende følges med
henblik på at vurdere, om der er grundlag for, at allerede fastsatte regler
videreføres, ændres eller ophæves.
Anmodende minister
Andre relevante
ministerier
Problemstilling