Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del Bilag 232
Offentligt
2386471_0001.png
Epidemikommissionen
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Dato: 29-04-2021
Sagsnr.: 2107781
Dok. nr.: 1716201
Indstilling fra Epidemikommissionen
Emne
Anmodende minister
Andre relevante
ministerier
Problemstilling
Udvidelse af personkredsen, der er omfattet af testkrav på
uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
Uddannelses- og Forskningsministeren
Uddannelses- og Forskningsministeren har anmodet Epidemikommissionen om at
afgive en indstilling udvidelse af personkredsen, der er omfattet af testkrav på
uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
Epidemikommissionen har ikke tidligere afgivet indstilling herom.
Efter de gældende regler er elever, studerende og ansatte på
uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
omfattet af krav om fremvisning af negativt covid-19-testresultat, der er højst 72
timer gammelt, som betingelse for fysisk fremmøde på uddannelsesinstitutionen.
Dette krav ønskes udvidet til at omfatte besøgende samt andre personer end
ansatte med tilknytning til uddannelsesinstitutionen, herunder censorer, således
at der ikke i forhold til testkravet sondres mellem forskellige personer, der har
deres gang på uddannelsesinstitutionerne.
Det vil på samme måde som efter de gældende regler for elever, studerende og
ansatte være en betingelse for fysisk fremmøde på uddannelsesinstitutionen, at
det kan dokumenteres, at vedkommende inden for de seneste 72 timer, dog
højst to gange jævnt fordelt over de seneste syv dage, har opnået et negativt
undersøgelsesresultat ved gennemførelse af enten antigen- eller PCR-test for
covid-19 uden for institutionen eller ved gennemførelse af antigentest for covid-
19 på institutionen.
Kravet gælder ikke for elever, studerende og ansatte, der af medicinske årsager
eller som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få
foretaget en PCR- eller antigentest for covid-19. Kravet gælder endvidere ikke for
personer, der tidligere har været smittet med covid-19 inden for et nærmere
bestemt tidsrum, eller personer, der har et gennemført vaccinationsforløb mod
covid-19. Et vaccinationsforløb mod covid-19 anses for gennemført 14 dage efter
den afsluttende dosis.
Det er en betingelse for, at uddannelsesinstitutionen kan modtage elever eller
studerende, der må fremmøde fysisk, at institutionen gennemfører stikprøvevis
kontrol af, om disse elever og studerende opfylder kravet om fremvisning af en
negativ test. Enhver fremmødt elev eller studerende skal med henblik herpå til
enhver tid og efter institutionens anvisninger herom fremvise dokumentation for
sin opfyldelse af denne betingelse. Kan der ikke fremvises dokumentation for en
covid-19-test med et negativt testresultat, kan der ske bortvisning af elever og
studerende fra lokaliteten.
Epidemikommissionens
indstilling
Epidemikommissionen indstiller,
at besøgende samt andre
EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Videreførelse af de gældende restriktioner i 4 uger fra den 10. maj 2021 samt udvidelse af persongruppen, der er omfattet af testkrav, fra uddannelses- og forskningsministeren
2386471_0002.png
Epidemikommissionen
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Dato: 29-04-2021
Sagsnr.: 2107781
Dok. nr.: 1716201
personer end ansatte med tilknytning til uddannelsesinstitutionen, herunder
censorer, omfattes af testkravet som betingelse for fysisk fremmøde på
universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime
uddannelsesinstitutioner og videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
Epidemikommissionen lægger vægt på, at smittesituationen løbende følges med
henblik på at vurdere, om der er grundlag for, at allerede fastsatte regler
videreføres, ændres eller ophæves.