Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del Bilag 232
Offentligt
2386469_0001.png
Uddannelses- og forskningsministeren
Epidemiudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Fastsættelse af regler på Uddannelses- og Forskningsministeriets område om
videreførelse af de gældende restriktioner i 4 uger fra den 10. maj 2021 samt
udvidelse af persongruppen, der er omfattet af testkrav
I henhold til epidemilovens § 9, stk. 1, og efter indstilling fra Epidemikommissionen
i henhold til lovens § 8, stk. 2, forelægges hermed en sag for Epidemiudvalget om
uddannelses- og forskningsministerens udmøntning af epidemilovens § 34.
Efter epidemilovens § 34 kan vedkommende minister efter forhandling med
sundhedsministeren fastsætte nærmere regler for hele eller dele af landet om re-
striktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af bl.a. uddannelsesinstitu-
tioner.
De gældende regler om restriktioner for uddannelsesinstitutioner på Uddannelses-
og Forskningsministeriets område er fastsat i bekendtgørelse nr. 679 af 19. april
2021 om lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner for uddannelsesin-
stitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område i forbindelse med
håndtering af covid-19.
Det indstilles, at sagen behandles skriftligt af Epidemiudvalget. Dette skal bl.a. ses
i lyset af, at der er tale om videreførelse af gældende restriktioner, som tidligere
mundtligt er forelagt udvalget, samt en justering med henblik på ensretning af det
gældende testkrav på institutionerne.
Videreførelse af de gældende restriktioner
De gældende restriktioner for uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriets område trådte i kraft den 12. april 2021 med 4 ugers gyldighed til
den 10. maj 2021. Restriktionerne er blevet lempet i forbindelse med den gradvise
genåbning fra den 21. april 2021 og lempes yderligere i forbindelse med yderligere
genåbning henholdsvis den 6. og 21. maj 2021.
Der lægges op til at videreføre de gældende restriktioner i bekendtgørelse om luk-
ning og genåbning samt andre særlige restriktioner for uddannelsesinstitutioner på
Uddannelses- og Forskningsministeriets område i forbindelse med håndtering af
covid-19 med de lempelser, der følger af den politiske aftale om yderligere genåb-
ning fra den 6. maj 2021. Fra den 21. maj 2021 vil reglerne blive yderligere lempet,
da alle studerende på de videregående uddannelser fra denne dato kan fremmøde
fysisk med 50 pct.
4. maj 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
2021-1940
Side 1/3
EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Videreførelse af de gældende restriktioner i 4 uger fra den 10. maj 2021 samt udvidelse af persongruppen, der er omfattet af testkrav, fra uddannelses- og forskningsministeren
2386469_0002.png
De gældende restriktioner samt den yderligere genåbning fra den 6. maj indebærer,
at det bl.a. fastsættes, at uddannelsesinstitutionerne som udgangspunkt skal holde
lukket
med undtagelse af uddannelsesinstitutioner på Bornholm
og derfor som
udgangspunkt ikke må modtage elever og studerende, men overgår til digital un-
dervisning og eksamen uden fysisk fremmøde og derudover at:
Afgangsstuderende på videregående uddannelser med mange praksisrettede
elementer kan fremmøde fysisk med 50 pct.
Alle øvrige studerende på videregående uddannelser har mulighed for 30 pct.
fysisk fremmøde.
Uddannelsesinstitutioner kan anvende institutionens udendørsarealer til under-
visningsbrug for studerende på videregående uddannelser.
Studerende på videregående uddannelser kan
med smittereducerende tiltag
mødes fysisk i f.eks. studiegrupper, læsegrupper på biblioteker m.v.
Elever på ikke-videregående uddannelser må fremmøde fysisk mellem 50 og
100 pct. afhængig af elevgruppe og uddannelsestype.
Uddannelsesinstitutionerne skal iværksætte og tilrettelægge fysisk fremmøde
og gradvis genåbning under hensyntagen til sundhedsmyndighedernes ret-
ningslinjer herom.
Ved fysisk fremmøde stilles krav om negativt covid-19-testresultat, der er højst
72 timer gammelt. Det gælder dog ikke for elever, studerende og ansatte m.v.,
der af medicinske årsager eller som følge af fysisk eller psykisk funktionsned-
sættelse ikke bør få foretaget en test, tidligere har været smittet med covid-19
inden for et nærmere bestemt tidsrum eller er færdigvaccineret.
Institutionerne foretager stikprøvevis kontrol af, om elever og studerende m.v.
kan fremvise negativt testresultat.
Der gælder krav om brug af mundbind eller visir på institutionernes fællesarea-
ler.
Ved manglende dokumentation for negativt testresultat eller uberettiget undla-
delse af at bruge mundbind eller visir, kan der ske bortvisning af elever og stu-
derende m.v.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Epidemikommissionen indstiller, at der sker en videreførelse af de gældende regler
om restriktioner for universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier,
maritime
uddannelsesinstitutioner
og
videregående
kunstneriske
uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Det
bemærkes, at Epidemikommissionens indstilling er afgivet inden afslutningen af
forhandlingerne om genåbning fra 6. maj 2021, men at kommissionen i den
forbindelse noterer sig, at der pågår politiske forhandlinger om yderligere
genåbning, der kan indebære, at der sker yderligere lempelser i de gældende
restriktioner.
Udvidelse af persongruppen, der er omfattet af testkrav
Efter de gældende regler er elever, studerende og ansatte på uddannelsesinstituti-
oner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område omfattet af krav om frem-
visning af negativt covid-19-testresultat, der er højst 72 timer gammelt, som betin-
gelse for fysisk fremmøde på uddannelsesinstitutionen.
Side 2/3
EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Videreførelse af de gældende restriktioner i 4 uger fra den 10. maj 2021 samt udvidelse af persongruppen, der er omfattet af testkrav, fra uddannelses- og forskningsministeren
2386469_0003.png
Dette krav ønskes udvidet til også at omfatte besøgende samt andre personer end
ansatte med tilknytning til uddannelsesinstitutionen, herunder censorer, således at
der ikke i forhold til testkravet sondres mellem forskellige personer, der har deres
gang på uddannelsesinstitutionerne.
Epidemikommissionen indstiller, at besøgende samt andre personer end ansatte
med tilknytning til uddannelsesinstitutionen, herunder censorer, omfattes af testkra-
vet som betingelse for fysisk fremmøde på universiteter, professionshøjskoler, er-
hvervsakademier, maritime uddannelsesinstitutioner og videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
Det fremgår af sammenfatning af kommissionens møde med Lone Simonsen og
Susanne Ditlevsen den 28. april 2021, at de særligt sagkyndige
"Kan bakke op om
at videreføre reglerne om udvidelse af testkrav på uddannelsesinstitutioner m.v. og
videreførelse af regler om krav til test, mundbind, areal m.v. på Uddannelses- og
Forskningsministeriets område."
Jeg vedlægger Epidemikommissionens indstillinger vedrørende de ovenfor nævnte
punkter.
Reglerne om videreførelse af restriktioner og udvidelse af persongruppen, der er
omfattet af testkrav, vil træde i kraft den 10. maj 2021 med en gyldighedsperiode på
4 uger fra deres ikrafttræden. Der anmodes på den baggrund om udvalgets tilbage-
melding senest den 6. maj 2021.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 3/3