Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del Bilag 225
Offentligt
Et lille opråb fra en borger!
Det er snart ved at være lidt for meget for os, som gerne vil se verden som et spontant og et naturligt
værested for det levende. At se en ekstrem smal gruppe mennesker styre en hel befolkning ved hjælp af
matematik, statistikker og kemi, er så unaturligt som noget kan være. Man kan vel sammenligne det med
fortiden, hvor præster styrede befolkningen ved hjælp af biblen. I dag er det, i stedet for Gud, nogle
såkaldte matematikmodeller, som i princippet heller aldrig nogen sinde vil kunne forudsige en befolknings
tanker og gøremåder, som får lov til at bestemme bevægelserne i samfundet. Disse modeller vil aldrig
kunne bruges systematisk, fordi der er alt for mange ubekendte, hvilket det jo også har vist sig gang på
gang.
Hvis SSI heller ikke vil bruge Johnson og Johnson vaccinen pga., nogle ganske få dødsfald og sygdomsforløb
for kvinder i USA, og et helt vildt ekstremt lavt sygdomsforløb for hankønnet uden dødsfald, så burde I
politikere se at vågne op af jeres Tornerosesøvn, og få ændret denne smalle gruppe af mennesker, som
opfører sig som en computer helt uden sund fornuft og naturlig forstand. Det naturlige er at lade
befolkningen selv bestemme, om de vil modtage vaccinen og ikke computermennesker!
Jeg ved godt at dette brev er omsonst, men det er en god måde at få afløb på!
M.v.h. Henrik Nielsen