Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Sundhedsministeren på vegne af erhvervsministeren,
kulturministeren, transportministeren, uddannelses- og
forskningsministeren, børne- og undervisningsministeren,
kirkeministeren og udlændinge- og integrationsministeren
Dato: 30-04-2021
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPNIBE
Sagsnr.: 2107393
Dok. nr.: 1706441
Folketingets Epidemiudvalg
Ændring af den gældende regel om immunitet efter positiv
PCR-test eller antigentest i bekendtgørelser om test og
coronapas
I henhold til epidemilovens § 9, stk. 1, og efter indstilling fra Epidemikommissionen i
henhold til § 8, stk. 2, forelægges hermed en sag for Folketingets Epidemiudvalg om
ændring af den gældende regel om immunitet efter positiv PCR-test eller antigentest
i bekendtgørelser om test og coronapas.
Der er på en række områder indført regler om testning bl.a. på skole- og
uddannelsesområdet samt på indrejseområdet. I alle disse regler er det defineret, at
man er at betragte som immun i en periode efter en positiv test, således at man er
undtaget fra at fremvise en negativ test. Derudover er der med genåbningen af d. 6.
og 21. april 2021 indført regler på bl.a. Erhvervsministeriets og Kulturministeriets
område om coronapas som adgangsgivende til en række aktiviteter i samfundet.
Reglerne er udmøntet efter epidemiloven i medfør af §§ 32, 34, 35, 36 og 40, som
giver vedkommende ministre hjemmel til efter forhandling med sundhedsministeren
at fastsætte regler for hele eller dele af landet om restriktioner for eller forbud mod
adgangen til eller brugen af relevante områder. Alle de omfattede bekendtgørelser
fremgår af bilag 1.
I reglerne er det defineret, at man er at betragte som immun i en periode efter en
covid-19-test, hvilket udover enten dokumentation for en negativ test eller
gennemført vaccinationsforløb kan udgøre et gyldigt coronapas.
Indtil d. 21. april 2021 har immunitet i alle regler været defineret sådan, at man har
været at betragte som immun i 2-12 uger efter en positiv test. På baggrund af nye
anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen er immunitetsreglen blevet ændret i en række af
reglerne, så der fra d. 21. april 2021 fremgår, at man er at betragte som immun i
perioden 14-180 dage (dvs. 6 måneder) efter en positiv test. Det skyldes, at
Sundhedsstyrelsen finder, at der på baggrund af yderligere studier og nye danske
data er sundhedsfagligt grundlag for, at infektion med ny coronavirus hos de fleste
giver beskyttelse mod re-infektion i seks måneder eller mere.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man kun er at betragte som immun efter en positiv
PCR-test. Det skyldes, at en PCR-test er mere præcis end en antigentest, hvilket er
årsag til, at de nuværende anbefalinger er, at hvis man testes positiv efter en
antigentest anbefales det, at man også får taget en konfirmatorisk PCR-test.
Det skal bemærkes, at der er borgere, der er blevet testet positiv ved en antigentest
tilbage i december måned, hvor der ikke var en anbefaling om, at man efterfølgende
skulle have taget en konfirmatorisk PCR-test. Det betyder for de borgere, at de med
deres positive antigentest ikke vil kunne betragtes som immune. Det bemærkes dog,
./.