Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del Bilag 203
Offentligt
2382781_0001.png
Transportministeren
Folketingets Epidemiudvalg
28. april 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Forlængelse af bekendtgørelse om genåbning og restrikti-
oner i forbindelse med køreundervisning og køreprøver
Transportministeriet har anmodet om Epidemikommissionens ind-
stilling om at forlænge bekendtgørelse nr. 573 af 31. marts 2021 om
genåbning og restriktioner i forbindelse med køreundervisning og
køreprøver med én uge, således at bekendtgørelsen udløber auto-
matisk den 13. maj 2021.
Epidemikommissionen har udtrykt ønske om at få forelagt samtlige
af et ministeries bekendtgørelser, der ønskes forlænget. Epidemiud-
valget har imidlertid udtrykt ønske om at tage stilling til fornyelse af
bekendtgørelser på det mest aktuelle grundlag, det vil sige så tæt på
bekendtgørelsernes udløb som muligt.
Baggrunden for anmodningen om Epidemikommissionens indstil-
ling om forlængelse af ovenstående bekendtgørelse er således, at
man ønsker at opnå en tidsmæssig synkronisering af de af Trans-
portministeriets bekendtgørelser, der udstedt med hjemmel i epide-
miloven, så de udløber på samme tid.
Epidemikommissionen har den 27. april 2021 afgivet indstilling om,
at reglerne på Transportministeriets område om genåbning og re-
striktioner for køreundervisning og køreprøver i forbindelse med
håndteringen af Covid-19 bør forlænges. Indstillingen har været fo-
relagt for særligt sagkyndige Lasse Engbo Christiansen, Theis Lange
og Michael Bang Petersen.
Epidemikommissionen har lagt vægt på, at smittesituationen lø-
bende følges med henblik på at vurdere, om der er grundlag for at
allerede fastsatte regler videreføres, ændres eller ophæves.
Jeg skal anmode om, at udvalget skriftligt tilkendegiver senest tors-
dag den 29. april kl. 10.00, om udvalget udtaler sig imod, at oven-
stående bekendtgørelse forlænges med en uge.
Forelæggelsen sker skriftligt af hensyn til at kunne understøtte en
hurtig og effektiv håndtering af forlængelsen af bekendtgørelsen,
der skal træde i kraft senest på tirsdag den 4. maj 2021.
EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 203: Forlængelse af bekendtgørelse om genåbning og restriktioner i forbindelse med køreundervisning og køreprøver, fra transportministeren
2382781_0002.png
Side 2/2
Epidemikommissionens indstilling er vedlagt dette brev.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht