Folketingets Epidemiudvalg
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Fastsættelse af regler om lukning og genåbning af skoler
og institutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministe-
riets område i medfør af epidemilovens § 34
I henhold til epidemilovens § 9, stk. 1, og efter indstilling fra Epidemi-
kommissionen i henhold til § 8, stk. 2, forelægges hermed en sag for Fol-
ketingets Epidemiudvalg om udmøntning af epidemilovens § 34.
Efter epidemilovens § 34 kan vedkommende minister efter forhandling
med sundhedsministeren fastsætte regler for hele eller dele af landet om
restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af offentlige
og private dagtilbud, skoler og andre uddannelsesinstitutioner og regler
om nødpasning. Reglerne kan fravige anden lovgivning.
Herudover kan børne- og undervisningsministeren efter epidemilovens §
33, stk. 7, fastsætte regler om nødpasning for brugere af dagtilbud og
skoler m.v. omfattet af påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed efter stk.
1. Denne bemyndigelse er ikke omfattet af epidemilovens § 9, stk. 1.
Der er som opfølgning på den politisk forståelse af 24. februar 2021 om
genåbning gennemført forhandlinger med Folketingets partier om en
fortsat gradvis genåbning af skoler og uddannelser. Der er på baggrund
heraf grundlag for at udmønte bestemmelsen i epidemilovens § 34 med
henblik på at inddæmme udbredelsen af covid-19 i skoler og institutioner
mv. på Børne- og Undervisningsministeriets område.
Med bekendtgørelsen vil der blive fastsat regler om, at:
Skoler og uddannelsesinstitutioner samt skolefritidsordninger, fri-
tidshjem og klubtilbud m.v., der modtager elever, kursister eller del-
tagere herfra er som udgangspunkt lukket.
På landsplan vil der som hidtil blive gjort undtagelse for elever i
børnehaveklassen og 1.-4. klasse i grundskoler, en række andre elev-
10. marts 2021
Sags nr.: 21/05818