Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
12. april 2021
Besvarelse af spørgsmål 399 alm. del stillet af udvalget den 15. marts
2021 efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål:
Ad. Samrådet den 11. marts 2021 om ERU alm. del
–
samrådsspørgsmål
U-W. Vil ministeren redegøre for, om - og hvordan - regeringen forestiller
sig, at a) coronavaccinationspasset skal være nøglen til at åbne verden op
igen, dels i forhold til andre landes borgeres mulighed for indrejse i Dan-
mark, dels i forhold til danskernes muligheder for indrejse i andre lande, b)
coronavaccinationspasset skal anvendes til at åbne Danmark op igen? Her-
under bedes redegjort for, om coronavaccinationspasset skal supplere eller
erstatte andre muligheder som bl.a. fremvisning af negativ covid19-test
–
belyst med relevante eksempler.
Svar:
a) Det fremgår af rammeaftalen om plan for genåbning af Danmark af 22.
marts 2021, at regeringen arbejder efter, at der kan åbnes for rejse med
coronapas samt smitteforebyggende tiltag, dog forudsat, at myndighederne
vurderer, at data fra de pågældende lande er valide og troværdige.
Regeringen har presset på for en fælles EU-tilgang. Det er derfor positivt,
at Europa-Kommissionen den 17. marts 2021 fremlagde et forslag til en
forordning om et europæisk coronapas
–
det såkaldte digitale grønne certi-
fikat. Regeringen er positivt indstillet over for forslaget og noterer sig i den
forbindelse, at et flertal i Folketingets Europaudvalg den 6. april 2021 bak-
kede op om regeringens linje i de videre forhandlinger i EU.
Forslaget har til formål at fremme den frie bevægelighed i EU ved at sikre,
at medlemslandenes certifikater for vaccination, test og restitution kan ar-
bejde sammen. Der lægges i forslaget op til, at det fortsat er medlemslan-
dene, der fastsætter rejserestriktioner. Det er centralt for regeringen, at den
nationale kompetence til at fastsætte rejserestriktioner fastholdes, at der
sikres et højt niveau af databeskyttelse, samt at forslaget tilføres en klar
udløbsdato. Kommissionen og regeringen deler ambitionen om, at det di-
gitale grønne certifikat er klar til sommer. Det danske coronapas forventes
lanceret ultimo maj.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk