Epidemiudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
13. april 2021
Epidemiudvalgets tilkendegivelser til erhvervsministerens skriftlige
forelæggelse den 13. april 2021
Erhvervsministeren har den 13. april 2021 skriftligt forelagt forslag om ned-
lukning af erhverv på Erhvervsministeriets område i Ishøj kommune i henhold
til automatisk model for lokale nedlukninger, jf. EPI alm. del - bilag 144.
Udvalget udtalte sig som følger om forslag om forslag om nedlukning af
erhverv på Erhvervsministeriets område i Ishøj kommune i henhold til
automatisk model for lokale nedlukninger:
6 medlemmer af udvalget (V og NB) udtalte sig imod reglernes
udstedelse.
13 medlemmer af udvalget (S, SF, RV, KF og EL) udtalte sig for
reglernes udstedelse.
2 medlemmer af udvalget (DF) udtalte sig hverken for eller imod
reglernes udstedelse.
Politiske bemærkninger
Radikale Venstre og Enhedslisten
Radikale Venstre og Enhedslisten bakker som aftalt op om de automatiske
nedlukninger for at inddæmme smitten og undgå en ny national nedlukning.
Det er naturligvis hårdt for de ramte kommuner og sogne, og derfor er det
afgørende, at man lokalt tager initiativer til om muligt at stoppe smittespred-
ning, inden det fører til nedlukning, ligesom vi løbende skal vurdere, om mo-
dellen fungerer efter hensigten.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti kan ikke stemme for eller imod, da DF mangler en risiko-
vurdering i forhold til, hvordan man i nabokommunerne i stedet vil komme i
risiko for, at borgerne i Ishøj i stedet tager til nabokommuner, og på den må-
de risikerer at få smitten udbredt til andre kommuner.
Side 1 | 2