Transportministeren
Folketingets Epidemiudvalget
13. april 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Nedlukning af køreskoler i Ishøj Kommune i henhold til
automatisk model for lokale nedlukninger
I henhold til rammeaftale om
plan for genåbning af Danmark
af 22.
marts 2021 mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative, Li-
berale Alliance og Alternativet er aftalepartierne enige om, at hur-
tige og effektive lokale nedlukninger baseret på en automatik er et
afgørende redskab i epidemikontrollen. Ved lokale udbrud skal
myndighederne iværksætte tiltag og restriktioner, der både sikrer en
øjeblikkelig håndtering af det konkrete udbrud
–
men samtidig også
den nødvendige aktivitetsnedgang i det berørte område sådan, at
smitten bringes under kontrol. Der kan være tale om nedlukninger
og udskydelse i forhold til genåbningsplanen på både institutions-,
lokalt-, kommune-, landsdels-, eller regionsniveau.
Som led i udmøntningen af rammeaftale om plan for genåbning af
Danmark er der blevet udarbejdet en model for hurtige og effektive
lokale nedlukninger baseret på automatik. Den nye model er trådt i
kraft mandag den 12. april 2021.
Der vil efter modellen ske nedlukning af kommuner i henhold til den
automatiske model, når incidensen i en kommune overstiger 200
(testkorrigeret) smittede med COVID-19 pr. 100.000 borgere.
Med afsæt i den automatiske model for lokale nedlukninger har
Sundhedsministeriet den 12. april 2021 oplyst Transportministeriet
om, at Ishøj Kommune har et testkorrigeret incidenstal på 260 pr.
100.00 borgere.
I henhold til den automatiske model for lokale nedlukninger skal jeg
som transportminister tage initiativ til, at der fastsættes regler om
bl.a. lukning af køreskoler, når incidenstallet overstiger det ovenfor
beskrevne på 200 smittede pr. 100.000 borgere.
Epidemikommissionen har den 12. april 2021 afgivet indstilling om,
at der i Ishøj Kommune, sker lokal nedlukning køreskoleområdet
som reguleret i Transportministeriets bekendtgørelse nr. 573 af 31.
marts 2021 om genåbning og restriktioner, krav om mundbind m.v.