Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del Bilag 121
Offentligt
2369208_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundhedsministeren
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 09-04-2021
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPNIBE
Sagsnr.: 2105990
Dok. nr.: 1676170
Forlængelse af regler om Smittestop-appen
I henhold til epidemilovens § 9, stk. 1, og efter indstilling fra Epidemikommissionen i
henhold til § 8, stk. 2, forelægges hermed en sag for Folketingets Epidemiudvalg om
forlængelse af reglerne for Smittestop-appen.
Regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Susanne Zimmer (UFG)
indgik den 15. maj 2020
”Aftale o frivillig s ittespori gsapp for COVID-19”,
indeholdende principper, formål og teknologisk løsning for den danske
smitteopsporingsapp.
Der er i forbindelse med lanceringen af Smittestop-appen i juni 2020 indført regler
om smittestop-appen
jf. bekendtgørelse nr. 1539 af 29/10/2020 om behandling af
oplysninger om elektronisk registrerede kontakter med henblik på at forebygge og
inddæmme udbredelsen af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
Reglerne blev
udstedt med hjemmel i § 21 b i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre
overførbare sygdomme.
Som følge af overgangsbestemmelsen i epidemiloven udløber de nuværende regler
den 15. april 2021. Det er derfor en forudsætning for, at Smittestop-appen kan
fungere som et digitalt supplement til smitteopsporingen i takt med, at samfundet
genåbner, at reglerne genudstedes med hjemmel i den nye epidemilov.
Reglerne fastlægger formålet med Smittestop-appen og rammerne for behandlingen
af oplysninger om elektronisk registrerede kontakter, herunder regler og frister for
sletning af oplysninger på telefonen og hos myndighederne. I efteråret 2020 blev
bekendtgørelsen udvidet med regler om behandling af oplysninger i den
fælleseuropæiske gateway, som smittestop-appen er integreret til med henblik på at
understøtte, at Smittestop-appen virker sammen med andre europæiske
smitteopsporings-apps.
Appen er hentet mere end 2,2 mio. gange, over 60.000 har meldt sig smittede i
appen og ca. 100.000 har bestilt tid til test, hvor de angiver appen som årsag, hvoraf
ca. 900 efterfølgende er testet positiv. De tal forventes at være betydeligt højere, da
svarprocenten på coronaprover.dk er 60 pct., og borgere der får foretaget en
antigen-test ikke svarer på spørgeskemaet.
Appen er således med til at bremse smittekæder, og det ønskes derfor, at
Smittestop-appen fortsat anvendes den kommende tid, hvor samfundet gradvist
genåbner, og hvor flere personer derfor forventes at mødes. Her er appen et vigtigt
redskab til at forhindre smitteudbredelse, idet en stor andel af befolkningen endnu
ikke er vaccineret.
EPI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 121: Forlængelse af regler om Smittestop-appen, fra sundhedsministeren
Epidemikommissionen har d. 6. og 8. april efter anmodning behandlet videreførelse
af reglerne og indstillet, at gældende regler for krav om behandling af oplysninger om
elektronisk registrerede kontakter med henblik på at forebygge og inddæmme
udbredelsen af COVID-19 videreføres.
Det følger af epidemilovens § 53, stk. 2, at regler om behandling af personoplysninger
kan fastsættes med en gyldighedsperiode på højst 4 uger ad gangen, medmindre
særlige grunde undtagelsesvist tilsiger en længere gyldighedsperiode. I
bemærkninger til lovforslaget om epidemiloven fremhæves regler om Smittestop-
appen netop som et eksempel på regler, der kan fastsættes med en længere
gyldighed.
Smittestop-appen vil være et vigtigt digitalt redskab i længere tid end 4 uger, idet
mange henover foråret og sommeren fortsat ikke vil være vaccineret.
Epidemikommissionen anerkender det praktiske hensyn ved en længere tidshorisont,
bl.a. af hensyn til en effektiv systemunderstøttelse.
Sundhedsministeriet foreslår konkret, at reglerne forlænges til d. 31. august.
./.
Epidemikommissionens indstilling vedlægges.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
Side 2