Se vedlagte høringsliste
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af dagtil-
budsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner
–
Indsamling
af data)
Hermed sendes ovennævnte udkast til lovforslag i ekstern høring.
Regeringen indgik den 5. december 2020 aftale med Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om minimumsnor-
meringer.
Som en del af aftalen er det bl.a. besluttet, at der i højere grad end i dag
skal skabes gennemsigtighed om forholdene i de enkelte dagtilbud for
forældre, kommuner og andre interesserede. Dette skal ske ved at udvide
den eksisterende dagtilbudsportal med en række kvalitetsindikatorer
–
herunder normeringer
–
på institutionsniveau. Det er herudover aftalt, at
aftalepartierne i 2023 skal drøfte muligheden for og hensigtsmæssighe-
den af en model for minimumsnormeringer på institutionsniveau.
Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der skal sikre en forbedret da-
takvalitet på dagtilbudsområdet, således at de politiske aftaler om gen-
nemsigtighed m.v. kan indfries.
Med lovforslaget foreslås, at indføre hjemmel i dagtilbudsloven til ind-
samling af data, således at børne- og undervisningsministeren kan ind-
hente alle oplysninger fra kommunalbestyrelsen og tilbud omfattet af
dagtilbudsloven til brug for varetagelse af bl.a. lovgivnings- og vejled-
ningsfunktioner. Lovforslaget indeholder en bred bestemmelse svarende
til datahjemlen på øvrige dele af undervisningsområdet.
Med lovforslaget foreslås endvidere, at ministeren kan bestemme, at
kommunalbestyrelsen og tilbud oprettet efter dagtilbudsloven skal tilve-
jebringe oplysninger, som ministeren skønner nødvendig til brug for op-
følgning på og gennemsigtighed om tilbuddets rammer og forhold i øv-
rigt.
2. februar 2021
Sags nr.: 21/01795