BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Lovudkast til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, [samt forskellige andre love] (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 89
Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet

UDKAST

Forslag

Til

Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag, [samt forskellige andre love]

(Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar)

§1

I lov om erhvervsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1395 af 28. september 2020, foretages

følgende ændringer:

§ 9

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Børne- og undervisningsministeren kan for institutioner, som vedvarende ikke opfylder de

måltal, der fremgår af § 42 a, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 42 a, stk. 3, efter indstilling fra Rådet

for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser træffe beslutning om institutionsspecifik dimensio-

nering af ikke-dimensionerede uddannelser eller i ganske særlige tilfælde om ophør af udbud.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 9, stk. 2, 2. pkt.,

som ved § 1, nr. 1, bliver stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »beslutning om dimensi-

onering«: », herunder om dimensionering af ikke-dimensionerede uddannelser m.v., jf. stk. 2.«

§ 31, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

§ 35, stk. 1, nr. 8,

indsættes efter »adgangsbegrænsning,« til: »herunder institutionsspecifik dimen-

sionering af ikke-dimensionerede uddannelser m.v.,«.

§ 35, stk. 1,

indsættes efter nr. 14 som nyt nummer:

»15) Anvendelse af midler til lærepladsopsøgende arbejde i tilfælde af tvist mellem de faglige udvalg og

erhvervsskolernes bestyrelse, jf. § 45, stk. 2.«

Nr. 15-26 bliver herefter nr. 16-27.

§ 38, stk. 6,

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) Dispensation til indgåelse af yderligere én kort aftale, jf. § 48,«

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-7.

§ 38, stk. 7,

ændres i nr. 2 »§ 43, stk. 2, og« til: »§ 42,«, og efter nr. 2 indsættes som nye numre:

»3) har ansvar for at indgå flerårlige aftaler om anvendelse af midler til lærepladsunderstøttende arbejde

og for øget søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, jf. § 45,

4) stiller oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår til rådighed, og«

Nr. 3 bliver herefter nr. 5.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Lovudkast til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, [samt forskellige andre love] (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

§ 42

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

De faglige udvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virk-

somheder virke for, at der tilvejebringes det antal lærepladser, som der er behov for ud fra de måltal, som

fremgår af § 42 a og regler fastsat i medfør af § 42 a, stk. 3, og ud fra en vurdering af elevernes og

lærlingenes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbud-

det af lærepladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et

fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere

virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.«

Efter § 42 indsættes:

»§ 42 a.

Skolerne skal sikre, at der ved 15. undervisningsuge i grundforløbets 2. del er indgået uddan-

nelsesaftaler for 60 pct. af de aktive elever i grundforløbets 2. del på hver enkelt uddannelse, og at der

ved 20. undervisningsuge i grundforløbets 2. del er indgået uddannelsesaftaler for 80 pct. af de aktive

elever i grundforløbets 2. del på hver enkelt uddannelse.

Stk. 2.

Skolerne har ansvaret for at fremskaffe lærepladser til elever, der ikke inden for tidsfristerne i

stk. 1 eller regler fastsat i medfør af stk. 3 selv har indgået en uddannelsesaftale med virksomheder.

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skolernes ansvar efter stk.

1, herunder om opgørelsesmetode, om indfasning og gradvis opfyldelse af måltal.«

10.

§ 43, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »fremskaffelse af praktikpladser«: », og den lærepladsopsøgende

og formidlende indsats skal tilrettelægges fra begyndelsen af grundforløbets 2. del.«, og efter 2. pkt. ind-

sættes som nyt pkt.:

»Skolen skal efter uge 15 på grundforløbets 2. del formidle lærepladser til øvrige uddannelser, som

elevens grundforløb giver adgang til, og som eleven finder relevante.«

11.

§ 43, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

§ 42, stk. 3, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse for de lokale uddannelsesudvalg, og de kan

få udleveret de oplysninger, som de faglige udvalg indhenter efter § 42, stk. 3, 2. pkt.«

12.

Efter § 44 indsættes:

»§ 45.

De faglige udvalg kan indgå flerårlige aftaler med skolerne om anvendelse af midler til lære-

pladsunderstøttende arbejde, jf. § 43, med henblik på opfyldelse af de måltal, som fremgår af § 42 a, samt

at øge søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne. De faglige udvalg indstiller og tildeler midlerne for

en periode på op til 4 år.

Stk. 2.

Skolernes bestyrelse kan afvise de faglige udvalgs indstilling efter stk. 1, hvorefter denne revur-

deres af det faglige udvalg. Kan skolens bestyrelse herefter ikke tilslutte sig det faglige udvalgs indstilling,

træffer børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsret-

tede Uddannelser afgørelse om midlernes anvendelse.

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skolernes manglende til-

slutning efter stk. 2, 2. pkt.

13.

§ 46

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

De faglige udvalg offentliggør en fortegnelse over godkendte virksomheder på internettet og

skal årligt over for Børne- og Undervisningsministeriet redegøre for deres indsats for godkendelse af

virksomheder, herunder i hvilken udstrækning indsatsen understøtter et tilstrækkeligt lærepladspotentiale.

Redegørelsen fremsendes til orientering. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler

herom.«

14.

§ 48, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »dog, men højst to gange« til: »én gang«, og efter »hovedforløb« ind-

sættes: », idet det faglige udvalg kan give dispensation til, at der indgås yderligere én aftale af denne ka-

rakter«.

Børne- og Undervisningsministeriet

15.

§ 48, stk. 1, 4. pkt.,

udgår », om, at det lokale uddannelsesudvalg under nærmere angivne betingel-

ser undtagelsesvis kan godkende yderligere én aftale, jf. 3. pkt., mellem samme elev og samme virksom-

hed,«.

16.

§ 66 a, stk. 5,

ophæves.

17.

§ 66 c, stk. 1, 5. og 6. pkt.,

ændres »i de sidste 8 uger af« til: »påbegyndt«.

18.

§ 66 i, stk. 1,

indsættes efter »stk. 3«: », og skolen skal frem til uge 13 efter afsluttet grundforløb

intensivere indsatsen med at understøtte elevens eller lærlingens søgning«.

19.

§ 66 i, stk. 2, 4. pkt.,

ændres »i de sidste 8 uger af« til: »påbegyndt«.

§2

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020, som æn-

dret senest ved § 1 i lov nr. 2206 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:

§ 4, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Lønrefusion efter 1. pkt. kan udgøre mere end 100 pct. af den udbetalte løn under skoleophold.«

§ 5, stk. 1,

indsættes efter »Taksterne«: »og dækningsgraden«.

Efter kapitel 4 a indsættes:

»Kapitel

4 b

Tilskud for lærepladsunderstøttende arbejde m.v.

12 e.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til de faglige udvalg til lærepladsunderstøttende

arbejde, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne [, jf. § XX i lov om erhvervsuddannelser]. Der

ydes dog ikke tilskud i relation til erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sund-

hedsassistent og pædagogisk assistent. Tilskud inkl. udgifter til udvikling og administration ved ordningen

dækkes af et samlet årligt beløb, hvis størrelse fastsættes i de årlige finanslove. Det samlede beløb efter 3.

pkt. med fradrag af udviklings- og administrationsomkostninger fordeles af Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag mellem de faglige udvalg ud fra antallet af elever på baggrund af et gennemsnit af de seneste

tre tilgængelige regnskabsår på uddannelserne under de faglige udvalg. Elever på erhvervsuddannelserne

til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent indgår ikke i bereg-

ningen efter 4. pkt.

Stk. 2.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder en årlig opgørelse over tilskud

ydet efter stk. 1, som sendes til Børne- og Undervisningsministeriet og Rådet for de Grundlæggende

Erhvervsrettede Uddannelser.

Stk. 3.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter nærmere regler om ordningen,

herunder om betingelserne for ydelse af tilskuddet, regnskabs- og dokumentationskrav og udbetaling af

tilskuddet.

12 f.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder et driftstilskud til de faglige udvalg til løsning af udval-

genes opgaver efter lov om erhvervsuddannelser, jf. dog § 11, stk. 4, § 12 b, stk. 1 og 2, og § 12 e, stk. 1.

Stk. 2.

Driftstilskuddet ydes inden for et samlet årligt beløb, hvis størrelse fastsættes i de årlige finans-

love. Det samlede beløb fordeles af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag mellem de faglige udvalg ud fra

Børne- og Undervisningsministeriet

antallet af elever på baggrund af et gennemsnit af de seneste tre tilgængelige regnskabsår på uddannelserne

under de faglige udvalg.«

§ 18, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »4 og 4 a« til: »4 - 4 b«.

§ 21 b, stk. 4, nr. 1, 1. pkt.,

§ 21 b, stk. 4, nr. 2, 1. pkt.,

ændres »§ 66, stk. 1« til: »§ 66 c, stk. 1«, og

»senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet« ændres til: »fra påbegyndelsen af grundforløbets 2. del«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Stk. 2.

§ 1, nr. 17 og 19, finder ikke anvendelse for uddannelser, som er påbegyndt eller påbegyndes

før den 1. januar 2022. For sådanne uddannelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3.

§ 1, nr. 14 og 15, finder anvendelse for elever, som er påbegyndt eller påbegynder en uddannelse

før den 1. januar 2022, men tillægger ikke sådanne elever en udvidet retsstilling efter skæringstidspunktet

1. januar 2022.

Stk. 4.

Regler fastsat i medfør af § 9, stk. 2, 2. pkt., som ved denne lovs § 1, nr. 1, bliver stk. 3, 2. pkt.,

og § 31, stk. 2, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1395 af 28. september

2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye forskrifter udstedt i medfør af § 9, stk. 3, 2.

pkt., jf. denne lovs § 1, nr. 1, henholdsvis § 46, stk. 4, jf. denne lovs § 1, nr. 13.

Stk. 5.

Beslutninger truffet efter § 9, stk. 2, 1. pkt., som ved denne lovs § 1, nr. 1, bliver stk. 3, 1. pkt.,

og afgørelser truffet efter § 38, stk. 6, nr. 3-5, som ved denne lovs § 1, nr. 6, bliver nr. 4-6, i lov om

erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1395 af 28. september 2020, forbliver i kraft, indtil de

ophæves, bortfalder eller afløses af beslutninger eller afgørelser truffet i henhold til § 9, stk. 3, 1. pkt., jf.

denne lovs § 1, nr. 2, henholdsvis § 38, stk. 6, nr. 4-6, jf. denne lovs § 1, nr. 6.

Børne- og Undervisningsministeriet

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

2.1.

2.2.

2.3.

2.4.

2.5.

2.6.

10.

11.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Styrket lærepladsopsøgende indsats og ansvar for lærepladser

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Eleverne skal være klar til at indgå en lærepladsaftale tidligere på grundforløbet

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Afskaffelse af fordelsuddannelsesordningen

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Begrænsning i brugen af korte aftaler

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ny terminologi vedr. lærepladser m.v.

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Nye tilskud til de faglige udvalg

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klima- og miljømæssige konsekvenser

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorgani-

sation, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner) (herefter aftaleparterne) indgik den 21. no-

vember 2020 ”Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar” (herefter trepartsaftalen). Treparts-

aftalen indeholder initiativer til samlet 500 mio. kr. årligt finansieret via Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag.

Trepartsaftalen er en opfølgning på trepartsaftale af 28. maj 2020 om ekstraordinær hjælp til elever og

lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag). Trepartsafta-

len fra maj 2020 udmøntede samlet set 5,4 mia. kr. af den forventede opsparing og overskud i Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag med sigte på at holde hånden under elever og lærlinge og samtidig give en

økonomisk håndsrækning til danske virksomheder. Der var i den forbindelse samtidig enighed om, at der

fremadrettet skulle skabes en bedre sammenhæng mellem arbejdsgivernes indbetalinger og de faktiske

udgifter i AUB-ordningen. Der var endvidere som betingelse herfor enighed om, at en justeret AUB-

ordning skulle finansiere nye ambitiøse initiativer til fremme af lærepladser og styrkelse af de erhvervs-

faglige uddannelser svarende til de omtalte 500 mio. kr. årligt i varige midler fra 2021.

Børne- og Undervisningsministeriet

Det er overordnet set den nye trepartsaftales ambition, at der skal sikres flere faglærte i Danmark.

Intentionen er således, at langt flere elever skal kunne forvente at gennemføre deres uddannelse uden

afbrud og blive fastholdt gennem tidlig aftaleindgåelse og flere lærepladser. Det er ligeledes ambitionen

at øge erhvervsuddannelsernes attraktivitet og dermed tiltrække flere dygtige unge og voksne til uddan-

nelserne.

Lovforslaget har på denne baggrund til formål at udmønte en række elementer i trepartsaftalen, som

forudsætter lovændring, og som beskrives i det følgende.

En revitaliseret lærepladsopsøgende indsats på erhvervsskolerne, herunder en ny ansvarsfordeling, der

entydigt flytter ansvaret for at finde lærepladser fra den enkelte elev til skolerne for de elever, som ikke

finder en læreplads selv.

Nye centralt fastsatte målsætninger for hvornår og hvor mange uddannelsesaftaler, skolerne skal have

sikret for elever i løbet af erhvervsuddannelsernes grundforløb.

En markant styrket rolle for de faglige udvalg med hensyn til målsætninger om tidligere aftaleindgåelse,

generelt flere lærepladser og øget tiltrækning af elever.

Nye krav til elever om at være klar til at indgå en lærepladsaftale på et tidligere tidspunkt i erhvervsud-

dannelsernes grundforløb samt øget fokus på elevers mulighed for at tage imod en læreplads på et andet

af erhvervsuddannelsernes hovedforløb, som elevens grundforløb kan give adgang til.

Herudover indeholder lovforslaget forslag om nye terminologier på erhvervsuddannelserne, begræns-

ning i brugen af korte uddannelsesaftaler og afskaffelse af fordelsuddannelsesordningen.

Der henvises i øvrigt til lov nr. 2206 af 29. december 2020 om ændring af lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag og lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervs-

uddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Justering af det praktikpladsafhængige arbejds-

giverbidrag og indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag), hvorved trepartsartalens elementer om den

fremtidige model for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er gennemført.

Der vil i folketingssamlingen 2021-22 kunne forventes fremsat lovforslag med henblik på yderligere

udmøntning af en række elementer i trepartsaftalen, som regeringen og arbejdsmarkedets parter har øn-

sket at konkretisere nærmere gennem yderligere drøftelser i 2021.

2.1.

Lovforslagets hovedpunkter

Styrket lærepladsopsøgende indsats og ansvar for lærepladser

2.1.1. Gældende ret

Erhvervsuddannelserne er kendetegnet ved at være vekseluddannelser, hvor uddannelsen finder sted

som skoleundervisning på grundforløbet og som primært lønnet praktik på hovedforløbet i en godkendt

praktikvirksomhed. Det er således som udgangspunkt en betingelse for at gennemføre en erhvervsud-

dannelse, at der mellem eleven og en eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale, jf. § 48,

stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

Det fremgår af § 55, stk. 2, at lønnen under praktikperioden mindst skal udgøre den løn, der er fastsat

ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.

Praktikpladsuddannelsen skal efter § 31 finde sted i en eller flere virksomheder, der er godkendt af det

faglige udvalg, og på grundlag af en uddannelsesaftale mellem eleven og virksomheden. Praktikpladsud-

dannelse kan helt eller delvis finde sted som skolepraktik efter bestemmelserne fastsat i kapitel 7 a.

Børne- og Undervisningsministeriet

De faglige udvalg godkender virksomheder som praktiksteder efter § 46, stk. 1. Afgørelsen træffes på

grundlag af, om virksomheden vurderes at ville kunne gennemføre praktikuddannelsen i overensstem-

melse med de praktikregler, der er fastsat i de relevante uddannelsesbekendtgørelser, og om virksomhe-

den kan give elever tilfredsstillende oplæringsforhold.

Efter § 42, stk. 1, skal de faglige udvalg virke for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i prak-

tikvirksomhederne.

Børne- og undervisningsministeren har efter § 46, stk. 1, efter indstilling fra Rådet for de Grundlæg-

gende Erhvervsrettede Uddannelser i bekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 1991 om bekendtgørelse om de

faglige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever i er-

hvervsuddannelser fastsat regler om behandling af godkendelsessager, herunder regler om frister vedrø-

rende sagsbehandlingen.

Det faglige udvalg skal efter § 31, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser offentliggøre en fortegnelse

over godkendte virksomheder på internettet, og børne- og undervisningsministeren kan efter bestemmel-

sen fastsætte nærmere regler herom. Bestemmelsen er udmøntet i § 6 a, stk. 3, i bekendtgørelse om de

faglige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever i er-

hvervsuddannelser, hvorefter fortegnelsen offentliggøres på Praktikpladsen.dk.

Praktikpladserne formidles af skoler m.v., der udbyder et grundforløbs 2. del, og af praktikcentre, og

det påhviler skolerne m.v. at udføre opsøgende virksomhed med henblik på at fremskaffe praktikpladser,

jf. § 43. Forpligtelsen omfatter dermed ikke kun erhvervsskoler, men alle udbydere af erhvervsuddannel-

ser.

De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder virke for, at der

tilvejebringes det antal lærepladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelses-

ønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver

alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling, jf. § 43.

Børne- og undervisningsministeren har efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsret-

tede Uddannelser efter § 43 fastsat regler om samarbejds- eller informationsordninger med henblik på at

tilvejebringe et tilstrækkeligt antal lærepladser i bekendtgørelse nr. 1619 af 27. december 2019 om er-

hvervsuddannelser.

Eleven har efter regler i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser udstedt i medfør af § 66 c i lov om

erhvervsuddannelse pligt til at registrere sig som praktikpladssøgende i de sidste 8 uger af grundforløbets

2. del, og skolerne har pligt til at understøtte eleverne i deres praktikpladssøgning og søge at sikre, at

eleverne som udgangspunkt har indgået en uddannelsesaftale ved afslutningen af grundforløbet.

Skolernes forpligtelse vedrørende den praktikpladsformidlende indsats indtræder således i dag fra 12.

uge af grundforløbets 2. del.

Elever skal tilbydes skolepraktik, hvis det ikke lykkes at finde en praktikplads, jf. § 66 a. I tilfælde af, at

eleven tilbydes skolepraktik, hvis der efter afsluttet grundforløb ikke er indgået en uddannelsesaftale, skal

skolen og eleven efter § 66 i under hele hovedforløbet søge at fremskaffe en uddannelsesaftale.

Skolerne har således ansvaret for at støtte og vejlede eleverne i deres praktikpladssøgning og til at

formidle og opsøge praktikpladser. I sidste ende er det dog elevens eget ansvar, at der indgås en uddan-

nelsesaftale.

Børne- og Undervisningsministeriet

Børne- og undervisningsministeren kan i medfør af lovens § 9 efter indstilling fra Rådet for de Grund-

læggende Erhvervsrettede Uddannelser beslutte at begrænse af adgangen til skoleundervisning inden for

de enkelte uddannelser (dimensionering). Den gældende dimensioneringsmodel er uddannelsesbaseret,

dvs. afhænger af, hvordan en konkret uddannelse, f.eks. industritekniker, klarer sig på landsplan ift. le-

dighed og andel af indgåede uddannelsesaftaler m.v.

Beslutningen om dimensionering træffes for 1 år ad gangen. Børne- og undervisningsministeren kan

efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler

om dimensionering, herunder om de kriterier, der er omfattet, om fravigelse herfra, om fremgangsmåden

i forbindelse med forberedelse af og beslutning om dimensionering og om fastlæggelse af kvotestørrelse

og -fordeling på institutionerne.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er med "Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikplad-

ser" fra august 2016 indgået en målsætning om, at der frem mod 2025 skal ske en stigning i antallet af

lærepladser, så der indgås 8.000-10.000 flere aftaler i 2025 i forhold til i 2016.

Hvert år indgår elever og virksomheder ca. 43.000 uddannelsesaftaler. Det er fortsat intentionen, at så

mange virksomheder og elever og lærlinge som muligt selv finder hinanden og indgår en aftale.

Knap halvdelen af eleverne har indgået en uddannelsesaftale ved afslutningen af grundforløbet, og alt

for mange går ikke videre i hovedforløbet trods grundforløbskompetence. Frafaldet på erhvervsuddan-

nelserne er højt. Mindst 45 pct. af eleverne falder således fra i løbet af uddannelsen og godt en tredjedel

af dette frafald sker i overgangen fra grundforløb til hovedforløb.

Elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne skal opleve et uddannelsesforløb uden unødige afbrud, og

der skal være et klart ansvar for at sikre det nødvendige antal lærepladser, og at der sker en effektiv

formidling af lærepladser til elever og lærlinge.

Der bør derfor sikres et entydigt ansvar for indgåelse af uddannelsesaftaler, og de faglige udvalg skal

endvidere spille en markant styrket rolle i forhold til nye målsætninger om flere lærepladser og øget til-

trækning af elever og lærlinge. Dette skal bidrage til, at der samlet set uddannes flere faglærte i Danmark.

Ændringerne vil omfatte alle udbydere af erhvervsuddannelser, jf. også den gældende § 43, hvorefter

det er skoler og andre udbydere af erhvervsuddannelser, der er omfattet.

2.1.2.1. Måltal

–

og skolernes lærepladsopsøgende indsats

Det foreslås, at der indføres en ny central målsætning i lov om erhvervsuddannelser om, at skolerne skal

sikre, at der ved 15. undervisningsuge i grundforløbets 2. del skal være indgået uddannelsesaftaler for 60

pct. af de aktive elever og lærlinge på hver enkelt uddannelse. Der foreslås endvidere indført en ny central

målsætning om, at der ved 20. undervisningsuge i grundforløbets 2. del skal være indgået uddannelsesaf-

taler for 80 pct. af de aktive elever på hver enkelt uddannelse.

Den centrale målsætning finder anvendelse fra 1. januar 2022, jf. dog nærmere nedenfor om indfas-

ningsordning. Uddannelser, som ikke er omfattet af indfasningsordningen som beskrevet nedenfor, vil

første gang skulle opfylde måltallet i 2022 målt samlet for hele året. De uddannelser, der ikke er omfattet

af indfasningsordningen, vil være alle uddannelser, som i basisåret (2019) ligger inden for 10 pct. point af

målsætningen. Da målsætningen er 80,0 pct., vil det være alle uddannelser med et måltal på eller over 70,0

pct.

Med aktive elever menes alle elever på grundforløbets 2. del, der når måletidspunktet i det pågældende

kalenderår, og som på måletidspunktet ikke er registreret som faldet fra uddannelsen. Opgørelsen af

måltal vil ske for hver enkelt uddannelse på skolerne.

Børne- og Undervisningsministeriet

Forslaget skal understøtte målet om flere faglærte gennem øget sammenhæng i uddannelsesforløb og

gennem tidlig aftaleindgåelse for hver enkelt erhvervsuddannelse.

For fremadrettet at sikre, at der er et entydigt ansvar for indgåelse af uddannelsesaftaler, foreslås det,

at skolerne vil få ansvaret for at fremskaffe lærepladser til elever eller lærlinge, der ikke selv finder en

læreplads efter dialog med virksomheder.

Ansvaret for at skaffe det nødvendige antal lærepladser vil herefter blive forankret entydigt hos er-

hvervsskolerne. Skolerne vil få metodefrihed til lokalt at indfri de foreslåede målsætninger, men vil få

pligt til at samarbejde med de faglige udvalg. Det forudsættes dog, at opgaven med at sikre tilstrækkeligt

med lærepladser samlet set løftes af skoler og faglige udvalg i fællesskab som følge af de faglige udvalgs

særlige adkomst til virksomheder m.v.

Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om

skolernes ansvar for at fremskaffe lærepladser. Det forventes, at ministeren vil udmønte bemyndigelsen

til at fastsætte regler om, at skolerne skal understøtte elevernes mulighed for at finde en læreplads gennem

egen dialog med en virksomhed. Der påtænkes fastsat regler om, at skolerne selv skal organisere formid-

lingsprocessen og inden for hver enkelt erhvervsuddannelse skal sikre, at godkendte offentlige og private

virksomheders lærepladser besættes af en elev eller lærling eller bliver slået op som en ledig læreplads med

henblik på formidling. Der vil tillige blive fastsat nærmere regler om, at skolen skal leve op til de fastsatte

målsætninger, og om at skolen fortsat skal formidle lærepladser i hele landet, men skal tage udgangspunkt

i skolens dækningsområde. Skoler, der har en væsentlig virtuel aktivitet på grundforløbet, vil have ansvar

for samarbejdsaftaler med skoler i elevernes lokalområde. Skolerne i elevernes lokalområde vil være for-

pligtet til at indgå i drøftelser om disse samarbejdsaftaler.

Herudover vil der blive fastsat regler om, at skolerne skal være særligt opmærksomme på at arbejde

for restlære- og kombinationsaftaler og at søge at indgå flerårige aftale med virksomheder om antal elever

og lærlinge med henblik på, at der opnås en større og stabil pulje af lærepladser, som skolens elever og

lærlinge kan søge.

Der vil blive fastsat krav om, at skolerne vil skulle sørge for, at frafaldstruede elever og lærlinge samt

elever, der ikke har fået en læreplads 15 uger inde i grundforløbet, og som udtrykker ønske herom, får

særlig hjælp. Herunder f.eks. hjælp til at skifte til en beslægtet uddannelse, hvis eleven eller lærlingen

ønsker dette og overgangskravene muliggør det, dog uden den pågældende i sidste ende forpligtes hertil.

Der vil endvidere blive fastsat krav om, at skolerne skal sikre, at it-systemer, herunder Praktikpladsen.dk

(som forventes at skifte navn), er opdateret og tidstro, så øvrige aktører, f.eks. faglige udvalg og lokale

uddannelsesvalg, kan følge status og understøtte processen, hvis der er tegn på ubalance lokalt.

Det foreslås endvidere, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere reg-

ler om forudsætningerne for måltalsmodel og opgørelsesmetode. Det forventes, at der vil blive fastsat

nærmere regler om måletidspunkterne, herunder om beregning af antal undervisningsuger og hvornår,

der konkret måles i den 15. hhv. 20. undervisningsuge. Der kan endvidere blive fastsat nærmere regler

om metode for opgørelse af elever, der indgår i målingen, dvs. de elever, der på grundforløbets 2. del når

måletidspunktet i det pågældende kalenderår, og som på måletidspunktet ikke er registreret som faldet

fra uddannelsen

Der er i dag stor spredning mellem uddannelserne med hensyn til, hvor mange elever, der får en læreplads

i løbet af grundforløbet. Nogle uddannelser vil således allerede opfylde de foreslåede måltal, eller kan

hurtigt forventes at nå dertil. På andre uddannelser er der brug for en længere indfasning. Hertil kommer

et antal uddannelser, som ligger langt fra målsætningerne, og som vil have særlige udfordringer i forhold

til at nå disse.

Børne- og Undervisningsministeriet

På den baggrund foreslås det, at børne- og undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler

om, hvor meget en uddannelse højst vil skulle forbedre sig, f.eks. med gennemsnitligt 10 procentpoint

årligt i indfasningsperioden.

Herudover forventes der fastsat regler om indfasningsperioden. Således påregnes det, at uddannelser

omfattet af indfasningsperioden senest i 2024 (opgjort for hele året samlet set) vil skulle leve op til det

fastsatte måltal ved 15. henholdsvis 20. undervisningsuge på grundforløbets 2. del. For uddannelser, som

i basisåret 2019 ligger mere end 40 procentpoint under den foreslåede målsætning på 80 pct., forventes

der fastsat regler om forlængelse af indfasningsperioden med yderligere op til 2 år, dvs. at målsætningen

forventes at skulle være indfriet senest i 2026 (opgjort for hele året samlet set). Reglerne herom vil kunne

blive justeret, hvis der opstår behov herfor.

Der vil eventuelt kunne fastsættes regler om, at en forlængelse af indfasningsperioden vil forudsætte,

at det faglige udvalg udfører et "servicetjek" af uddannelsen for eventuelle strukturelle barrierer for at nå

måltallet med henblik på, at denne forelægges Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

til orientering senest medio 2024.

Der forventes i et senere lovforslag fremsat forslag til særskilte måltal og indfasningsperiode for de

merkantile uddannelser med eux på baggrund af uddannelsernes særlige struktur med et kompetencegi-

vende år.

Alle uddannelser forventes, uanset den foreslåede indfasningsmodel og øvrige principper, at skulle leve

op til de lovfastsatte målsætninger senest i år 2026 (opgjort i 2027 på baggrund af 2026 samlet set).

Det gælder for alle de foreslåede måltal

–

både de lovbundne og i indfasningsperioden

–

at der vil blive

ført et risikobaseret tilsyn med måltallet i året efter, at måltallet er gældende.

Børne- og Undervisningsministeriet vil føre et årligt risikobaseret tilsyn med skolernes indfrielse af de

foreslåede målsætninger i medfør af bestemmelserne om tilsyn i lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse. Tilsynet vil følge de eksisterende principper for risikobaserede tilsyn, sanktionstrappe m.v.,

dvs. de sanktionsmuligheder over for institutionerne, som følger af lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse, f.eks. påbud om at ændre institutionens virksomhed eller pålæg til bestyrelsen om at indgå

en indsatsaftale, hvis det konstateres, at kvaliteten i en institutions undervisning eller uddannelse er util-

strækkelig. Skolerne vil i den forbindelse ikke kunne blive pålagt sanktioner for forhold, som ligger uden

for skolens kontrol.

Med henblik på opnåelse af måltallene for indgåelse af uddannelsesaftaler vil skolerne efter forslaget

skulle tilrettelægge deres lærepladsopsøgende, formidlende og matchende indsats allerede fra begyndelsen

af grundforløbets 2. del. Skolernes lærepladsopsøgende arbejde vil endvidere skulle intensiveres over for

virksomhederne, og skolerne vil skulle formidle ledige lærepladser til elever og lærlinge med henblik på,

at disse søger pladserne. Der vil skulle være en særlig intensiveret indsats i forhold til frafaldstruede elever

og lærlinge samt elever, som i slutningen af grundforløbet ikke har fået en læreplads.

Det foreslås på den baggrund, at der i § 43 i lov om erhvervsuddannelser, der omhandler skolernes

lærepladsopsøgende indsats, indsættes et nyt krav om, at den lærepladsopsøgende og formidlende indsats

fremover skal tilrettelægges fra begyndelsen af grundforløbets 2. del.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 og 10, samt bemærkningerne hertil.

2.1.2.2. Indgåelse af flerårige aftaler om anvendelse af midler til lærepladsunderstøttende arbejde

Børne- og Undervisningsministeriet

Med forslaget flyttes ansvaret for at skaffe en læreplads fra den enkelte elev eller lærling til skolerne,

for de elever og lærlinge, der ikke selv finder en læreplads. Dette vil skulle ske med bistand fra arbejds-

markedets parter gennem de faglige udvalg for de enkelte uddannelser.

Det følger af trepartsaftalen, at de faglige udvalg fremadrettet uforandret vil have ansvaret for, at der

godkendes lærepladsvirksomheder. I tillæg hertil fremgår det, at de faglige udvalg får ansvaret for at indgå

flerårlige aftaler om anvendelse af midler til lærepladsunderstøttende arbejde i regi af de faglige udvalg og

erhvervsskolerne, samt at søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne øges.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny § 45 i lov om erhvervsuddannelser, hvorefter de

faglige udvalg vil kunne indgå flerårlige aftaler med skolerne om anvendelse af midler til lærepladsunder-

støttende arbejde, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne med henblik på opfyldelse af måltallet,

der foreslås indsat i lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås videre, at de faglige udvalg indstiller og tildeler midlerne for en periode på op til 4 år.

Det foreslåede vil i sammenhæng indebære, at aftalerne vil skulle indgås for en periode på 2-4 år.

Det er hensigten, at det enkelte faglige udvalg beslutter, hvordan midlerne inden for formålet anvendes

bedst, herunder fordeling mellem skoler og faglige udvalg. For så vidt angår midler til skolerne, vil de

faglige udvalg skulle indstille til den enkelte skole, hvordan midlerne bør anvendes for at opfylde de

foreslåede centrale målsætninger om indgåelse af uddannelsesaftaler. Denne indstilling vedrører alene

disse midler og vil ikke vedrøre skolens øvrige aktiviteter.

Det foreslås endvidere, at skolernes bestyrelse vil få mulighed for at afvise de faglige udvalgs indstilling

om tildeling og anvendelse af midlerne, hvorefter denne vil skulle revurderes af det faglige udvalg.

Hvis skolens bestyrelse herefter ikke kan tilslutte sig det faglige udvalgs revurderede indstilling, foreslås

det, at børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsret-

tede Uddannelser vil skulle træffe afgørelse om midlernes anvendelse.

Det foreslås endelig, at børne- og undervisningsministeren får mulighed for at fastsætte nærmere regler

om skolernes manglende tilslutning, hvorved tænkes på formkrav, tidsfrister el. lign.

Som forvaltningsmyndighed vil de faglige udvalg også for denne nye opgave skulle følge almindelige

forvaltningsretlige regler og principper om bl.a. saglighed og ligebehandling, ligesom de vil skulle følge

de regler og kriterier, der måtte blive fastsat om fordeling af midler mellem de faglige udvalg og skolerne.

Det forventes således i den forbindelse, at de faglige udvalg fastsætter overordnede generelle kriterier

for fordelingen af midlerne.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil på baggrund af det faglige udvalgs eller børne- og under-

visningsministerens endelige afgørelse skulle udbetale tilskud til institutionerne for erhvervsrettet uddan-

nelse og de faglige udvalg.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 og 12, og § 2, nr. 3, samt bemærkningerne hertil.

2.1.2.3. Godkendelse af lærepladsvirksomheder m. v.

–

lærepladsopsøgende virksomhed

De faglige udvalg vil som hidtil have ansvaret for, at der godkendes lærepladsvirksomheder.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 46 med krav om, at de faglige udvalg årligt over for Børne-

og Undervisningsministeriet vil skulle redegøre for udvalgets indsats for godkendelse af virksomheder,

herunder i hvilken udstrækning indsatsen understøtter et tilstrækkeligt lærepladspotentiale. Hermed me-

nes, at de faglige udvalg skal redegøre for indsatsen for, at der samlet set godkendes et antal lærepladser

på virksomheder, som er tilstrækkeligt til, at skolernes målopfyldelse understøttes.

Børne- og Undervisningsministeriet

Børne- og undervisningsministeren vil efter forslaget kunne fastsætte nærmere regler herom, herunder

om rammerne for redegørelsen. Det foreslås i den forbindelse af inkorporere den gældende § 31, stk. 2,

i det foreslåede nye § 46, stk. 4, således at det fremover vil fremgå af bestemmelsen, at de faglige udvalg

skal offentliggøre en oversigt over godkendte virksomheder.

Det foreslås at flytte den gældende § 43, stk. 2, om de faglige udvalgs lærepladsopsøgende indsats til §

42, således at de faglige udvalgs opgaver fremadrettet samles. § 43 vil herefter alene omhandle skolernes

m.v. og de lokale uddannelsesudvalgs lærepladsopsøgende indsats.

Endelig foreslås der i § 38 indsat en bestemmelse om, at de faglige udvalg skal stille oplysninger om

løn- og ansættelsesforhold til rådighed. Det vil normalt være de overenskomstbærende parter, der stiller

oplysninger om løn- og ansættelsesforhold til rådighed. Der kan dog tænkes tilfælde, hvor virksomheden

eller eleven eller lærlingen ikke er medlem af de respektive organisationer, og der kan derfor være behov

for, at de faglige udvalg stiller oplysningerne til rådighed.

Med den foreslåede ændring vil elever, lærlinge og virksomheder kunne få oplysninger om løn- og

ansættelsesforhold fra de faglige udvalg, således at det sikres, at den indgåede uddannelsesaftale lever op

til de for uddannelsen fastsatte løn- og arbejdsvilkår.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 5, samt bemærkningerne hertil.

2.1.2.4. Dimensionering

Den gældende dimensioneringsmodel er uddannelsesbaseret, dvs. afhænger af, hvordan en uddannelse,

f.eks. industritekniker, klarer sig generelt ift. ledighed, andel i uddannelsesaftaler m.v.

Der kan dog være uddannelser, som generelt klarer sig godt, men hvor enkelte udbydere af uddannel-

sen ikke klarer sig så godt. F.eks. i tilfælde af, at der er 10 udbydere, hvor 9 af dem får 90 pct. af eleverne

i lære, mens den sidste får kun 10 pct. i lære. Med de gældende regler vil uddannelsen på sidstnævnte

institution ikke dimensioneres, fordi uddannelsen på landsplan ligger over gennemsnittet.

Der er behov for at kunne iværksætte dimensionering af uddannelser på enkeltinstitutioner, der klarer

sig dårligt, men hvor uddannelsen på landsplan klarer sig for godt til at blive dimensioneret. Det vil i den

forbindelse ikke være selve institutionen, der vil blive dimensioneret, men udbuddet af den konkrete

uddannelse på institutionen.

Det foreslås på den baggrund, at der i lovens § 9 om dimensionering indsættes mulighed for, at børne-

og undervisningsministeren kan træffe beslutning om institutionsspecifik dimensionering af uddannelser

på institutioner, som vedvarende ikke opfylder de i loven fastsatte måltal for indgåelse af uddannelsesaf-

taler. Beslutningen vil ske efter indstilling fra Rådet for Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Det forudsættes, at Rådet for Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser i overensstemmelse med

trepartsaftalen indhenter en udtalelse fra de faglige udvalg om, hvorfor måltallene vedvarende ikke nås

på de pågældende uddannelser og hvilke initiativer, der måtte være eller blive iværksat for at sikre, at det

forudsatte antal elever på den pågældende uddannelse rettidigt indgår en uddannelsesaftale på grundfor-

løbet.

Ved terminologien "vedvarende ikke opfylder de måltal" tilsigtes der ikke, at dette vil skulle udmøntes

i en fast procentsats eller lignende. Det vil efter forslaget i første række være op til Rådet for de Grund-

læggende Erhvervsrettede Uddannelser at klarlægge den nærmere afgrænsning heraf. Det forudsættes

dog, at en uddannelses ikke-opfyldelse af måltal vil skulle have en vis tyngde, og at denne har manifesteret

sig over længere tid. Det påtænkes således ikke med forslaget, at der vil skulle fastsættes institutionsspe-

cifik dimensionering alene på baggrund af et enkelt års nedgang med mindre andre særlige forhold taler

herfor. Ligeledes vil det f.eks. kunne indgå, om der for uddannelsen forgæves er iværksat initiativer for at

Børne- og Undervisningsministeriet

modgå ikke-opfyldelsen. Endvidere vil både generelle og lokale forhold, som påvirker uddannelsen,

kunne indgå i vurdering af, om institutionsspecifik dimensionering er det rette skridt.

Det foreslås tillige, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler

herom, herunder om kriterier for indstilling om dimensionering.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4, samt bemærkningerne hertil.

2.2.

Eleverne skal være klar til at indgå en lærepladsaftale tidligere på grundforløbet

2.2.1. Gældende ret

Det er efter lov om erhvervsuddannelser et krav for at få tilbudt skolepraktik, at eleverne er egnede,

jf. § 66 a i lov om erhvervsuddannelser.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter § 66 c nærmere regler om elevernes egnethed m.v.

Reglerne kan ud over krav til elevernes egnethed til uddannelsen indeholde krav til elevernes faglige og

geografiske mobilitet og til deres aktivitet som praktikpladssøgende. Det vil sige de såkaldte EMMA-

kriterier: at en elev skal være Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktivt praktikpladssøgende for at

kunne få tilbudt skolepraktik.

I reglerne kan det endvidere fastsættes, at eleverne optages i et register over praktikpladssøgende, der

skal være offentligt tilgængeligt. Kravene om egnethed m.v. skal være opfyldt i hele skolepraktikforløbet.

Reglerne om elevers aktivitet som praktikpladssøgende, herunder om konsekvenser, hvis reglerne ikke

overholdes, kan omfatte elever, som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del, og elever, som har

tilmeldt sig som lærepladssøgende uden for skolepraktik. Kravene om aktiv praktikpladssøgning, regi-

strering og pligt til at modtage anvist praktikplads omfattede oprindeligt alene elever, der var tilbudt

skolepraktik. Kravene blev som følge af implementering af trepartsaftalen fra 2016 udvidet til også at

omfatte elever på de sidste 8 uger af grundforløbet med henblik på at styrke den praktikpladssøgende

indsats.

Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, jf.

også § 35, stk. 1, nr. 23.

Det fremgår af § 66 i, at skolen og eleven under hele forløbet skal søge at fremskaffe en uddannelses-

aftale, der omfatter resten af uddannelsen. Det følger videre, at en elev, der er registreret som praktik-

pladssøgende i henhold til regler udstedt i medfør af § 66 c, stk. 1, har pligt til at modtage en anvist

praktikplads, såfremt eleven kan gennemføre den uddannelse, der er knyttet til den tilbudte praktikplads,

uden tab af uddannelsestid. Elever, som afslår at modtage praktikpladsen, slettes af praktikpladsregisteret.

Elever i skolepraktik skal forlade skolepraktikken, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at

modtage pladsen. Børne- og undervisningsministeren fastsætter i medfør af § 66 c, stk. 1, regler vedrø-

rende elever, som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del.

Efter § 50 fastsætter skolen ordensregler for eleverne. Elever, der udebliver fra undervisningen uden

lovlig grund eller som groft overtræder skolens ordensregler kan, når mindre vidtgående foranstaltninger

forgæves har været anvendt, udelukkes fra fortsat undervisning.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om ordensreglerne, herunder om iværksættelse

af foranstaltninger for elever, der ikke følger ordensreglerne. De nærmere regler om pligt til praktikplads-

søgning, til registrering, til at være aktivt søgende, til at modtage anvist praktikplads og om udelukkelse

af elever, som ikke overholder disse pligter, fremgår af kapitel 15 og 16 i bekendtgørelse om erhvervsud-

dannelser. Af bekendtgørelsens § 130 fremgår således bl.a., at skolen kan udelukke en elev fra skoleprak-

tik, hvis skolen vurderer, at eleven ikke opfylder kravene til at være optaget i skolepraktik. En elev, som

Børne- og Undervisningsministeriet

afslår at modtage en anvist praktikplads, skal forlade skolepraktikken og vil blive slettet fra praktikplads-

registeret.

Det fremgår endelig af lovens § 43, stk. 1, at praktikpladser formidles af skoler m.v., der udbyder et

grundforløbs 2. del og at det påhviler skolerne at udføre opsøgende virksomhed med henblik på frem-

skaffelse af praktikpladser, jf. også nærmere herom under afsnit 2.1. Forpligtelserne vil omfatte alle ud-

bydere af erhvervsuddannelser.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at understøtte de foreslåede nye centrale målsætninger om indgåelse af uddannelses-

aftaler og skolernes entydige ansvar for at skaffe lærepladser til eleverne, der ikke selv har indgået en

sådan, som der foreslås med nærværende lovforslag, vil det være nødvendigt, at eleverne fremover skal

være registreret som lærepladssøgende på Praktikpladsen.dk allerede fra begyndelsen af grundforløbets

2. del og skal være aktivt søgende gennem hele grundforløbets 2. del. Portalen Praktikpladsen.dk forven-

tes relanceret under et nyt navn, jf. afsnit 2.5.

Dette vil konkret indebære, at eleverne vil skulle have fokus på at søge læreplads, og herunder aktivt

søge de lærepladser, som erhvervsskolerne formidler til eleverne. Dette vil endvidere kunne ske ved, at

eleven søger virksomheder på egen hånd og ved, at eleven aktivt søger de pladser, som formidles af

skolen og indgår i ansættelsesprocedurer, virksomhedsbesøg mv. Eleven vil til hver en tid skulle indgå i

skolens formidling og match af lærepladser.

Det foreslås på den baggrund, at §§ 66 c og 66 i i lov om erhvervsuddannelser ændres, således at de

regler, som kan udstedes i medfør af bestemmelsen, vil kunne indeholde krav om, at eleverne fremadrettet

forpligtes til at være registeret som aktiv praktikpladssøgende ikke som nu fra de sidste 8 uger af grund-

forløbets 2. del, men fra påbegyndelse af grundforløbets 2. del.

Hvis skolen vurderer, at en elev i gentagne tilfælde ikke medvirker aktivt i søgeprocessen, vil skolen efter

§ 50 som nu kunne udelukke en elev fra fortsat undervisning, når mindre vidtgående foranstaltninger

forgæves har været forsøgt.

Det foreslåede vil tillige indebære, at de pågældende elever også fremadrettet vil være omfattet af § 66

i, stk. 2, hvorefter de vil have pligt til at modtage en anvist læreplads.

Med henblik på at styrke skolernes mulighed for at anvise lærepladser og dermed opfylde de foreslåede

centralt fastsatte målsætninger, foreslås det, at skolen forpligtes til, hvis eleven ønsker det, at formidle

lærepladser til øvrige uddannelser, som elevens grundforløb evt. giver adgang til.

Eleven kan i den forbindelse selv vælge, hvilke uddannelser der alternativt vurderes relevante for ele-

ven. Dette vil forudsætte, at de faglige udvalg har indstillet, at andre uddannelsers grundforløb giver

adgang til hovedforløbet på den pågældende alternative uddannelse eller har fastsat ens overgangskrav

fra grundforløb til hovedforløb.

Det vil f.eks. betyde, at en elev på grundforløb til smed kan blive vejledt og opfordret til at søge lære-

pladser inden for skibsmontør, industritekniker m.fl. Men eleven vil ikke mod sin vilje have pligt til at

skifte til en anden uddannelse. Det foreslåede indebærer ikke nødvendigvis, at eleven som den første

tilkendegiver interesse i at modtage den foreslåede vejledning og formidling. Skolen vil efter forslaget

aktivt kunne tage et initiativ over for eleven, men vil skulle respektere ønske om ikke at modtage denne

vejledning, eller evt. kun at modtage vejledning med hensyn til uddannelser, som eleven vurderer rele-

vante.

Børne- og Undervisningsministeriet

Konkret foreslås, at dette reguleres i lovens § 43 om skolernes formidlende og lærepladsopsøgende

virksomhed.

De gældende EMMA-kriterier for optagelse i skolepraktik efter grundforløbet og fortsat uddannelse i

skolepraktik videreføres uændret. Det foreslås dog, at skolerne forpligtes til en intensiveret indsats med

at understøtte elevernes og lærlingenes søgning i perioden frem til uge 13 efter færdiggjort grundforløb.

Erhvervsskolerne vil have ansvaret for at tilrettelægge indsatsen. Den intensiverede indsats kan eksem-

pelvis bestå i, at skolerne aktivt opsøger og formidler konkrete lærepladsmuligheder til denne gruppe af

elever eller lærlinge, og at skolerne har særlig tæt kontakt til de pågældende, f. eks. løbende samtaler,

tilknytning af mentorer, coaching m.v. Indsatsen vil kunne tilrettelægges i samarbejde med relevante fag-

lige udvalg. Skolen vil med fordel kunne med fordel inddrage egne lokale uddannelsesudvalg ift. at finde

løsninger for målgruppen. Forpligtelsen vil omfatte elever og lærlinge, der er aktivt lærepladssøgende.

Konkret foreslås, at dette reguleres i lovens § 66 i, stk. 1, om skolernes og elevens pligt til under hele

forløbet at fremskaffe en uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, 18 og 19, samt bemærkningerne hertil.

2.3. Afskaffelse af fordelsuddannelsesordningen

2.3.1. Gældende ret

Med "Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser" fra

august 2016 blev der i regi af både lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og i lov om erhvervsud-

dannelser etableret en fordelsuddannelsesordning.

Intentionen med ordningen var, at der skulle oprettes flere aftaler inden for uddannelser med særlig

mangel på arbejdskraft. Siget med ordningen var således, at der årligt på baggrund af lovfastsatte kriterier

skulle udpeges uddannelser, som ud fra de forventede fremtidige behov inden for forskellige fagområder

skulle udløse en særlig bonus til arbejdsgivere, som ansatte elever inden for disse uddannelser.

Fordelsuddannelserne var indtil den 31. december 2020 reguleret i kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag. Dette kapitel i loven blev ophævet med lov nr. 2206 af 29. december 2020 om æn-

dring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Justering af

det praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag og indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag), hvorved tre-

partsartalens elementer om den fremtidige model for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er gennem-

ført.

Det fremgik af den nu ophævede § 15 i, at børne- og undervisningsministeren godkendte, hvilke ud-

dannelser, der i det kommende kalenderår skulle være fordelsuddannelser, og at dette skete på baggrund

af ansøgninger fra arbejdsgivernes brancheorganisationer og på baggrund af forholdet mellem efter-

spørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft. De nærmere kriterier for, at en uddannelse kunne

være en fordelsuddannelse, fandtes i lovens § 15 g, stk. 4.

Korresponderende med den omtalte arbejdsgiverbonus for ansættelse af elever inden for de udpegede

fordelsuddannelser blev der endvidere i relation til elevers retsstilling introduceret en undtagelse til § 66

a, stk. 1, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, hvorefter skolepraktik påbegyndes præcis en måned efter

grundforløbets afslutning. Undtagelsen findes i lovens § 66 a, stk. 5, hvorefter den omtalte frist på en

måned efter stk. 1, 2. pkt., i stedet løber fra 1 til 3 måneder for elever på uddannelser, der på tidspunktet

for grundforløbets afslutning er på listen over listen over godkendte forventede fordelsuddannelser, jf.

lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag § 15 e, stk. 6, henholdsvis § 15 i.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Børne- og Undervisningsministeriet

Med de foreslåede nye centrale målsætninger for indgåelse af uddannelsesaftaler i løbet af grundforlø-

bet på erhvervsuddannelserne, jf. herved bl.a. lovforslagets § 1, nr. 9, vurderes fordelsuddannelsesord-

ningen ikke længere at være relevant.

Det blev i lov nr. 2206 af 29. december 2020 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag og lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og

lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Justering af det praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag og

indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag) forudsat, at § 66 a, stk. 5, skulle finde anvendelse for 2021 på

trods af, at lovens kapitel 5 d, og hermed § 15 i, blev ophævet med virkning fra den 1. januar 2021.

Afviklingen af konceptet med fordelsuddannelser har således været tilrettelagt med et afløb i 2021 for

så vidt angår den retsstilling for elever, som følger af § 66 a, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser. Børne-

og undervisningsministeren godkendte således for sidste gang fordelsuddannelser i 2020, dvs. de uddan-

nelser, som er fordelsuddannelser i 2021.

I forbindelse med en endelige afvikling af konceptet med fordelsuddannelser foreslås således med

indeværende lovforslag, at § 66 a, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser ophæves med virkning fra den 1.

januar 2022.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, samt bemærkningerne hertil.

2.4. Begrænsning i brugen af korte aftaler

2.4.1. Gældende ret

Betingelserne for at gennemføre en erhvervsuddannelse på baggrund af uddannelsesaftaler mellem

elever og en eller flere virksomheder, herunder om aftaler for en kortere del af uddannelsen findes i § 48,

stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

Som altovervejende hovedregel forudsætter gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at der mellem

eleven og en eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale. Der kan under visse betingelser

indgås en aftale for en kortere del af uddannelsen. Dette kan som udgangspunkt kun ske to gange mellem

samme elev og samme virksomhed, jf. bestemmelsens stk. 1, 3. pkt.

Efter bestemmelsens 4. pkt. kan børne- og undervisningsministeren imidlertid efter indstilling fra Rå-

det for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser bl.a. fastsætte regler om, at det lokale uddannel-

sesudvalg under nærmere angivne betingelser undtagelsesvis kan godkende yderligere én aftale mellem

samme elev og samme virksomhed. Denne bemyndigelse er i § 98, stk. 5, i bekendtgørelse om erhvervs-

uddannelser udmøntet således, at det lokale uddannelsesudvalg undtagelsesvis kan godkende yderligere

en kort uddannelsesaftale mellem samme elev og samme virksomhed, hvis elevens muligheder for at blive

fastholdt i uddannelsen forbedres væsentligt.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Baggrunden for, at brugen af korte uddannelsesaftaler som følge af "Trepartsaftale om tilstrækkelig og

kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser" fra august 2016 blev begrænset, var et ønske

om at modvirke den stigning i anvendelsen af korte uddannelsesaftaler, som på daværende tidspunkt

kunne konstateres.

Korte aftaler bruges oftest i den private sektor. Korte aftaler giver virksomhederne en fleksibilitet, men

kan som følge af den indbyggede sandsynlighed for afbrud i uddannelsen samtidig medføre en usikkerhed

for eleverne med hensyn til både økonomi og strukturen af det videre uddannelsesforløb.

Antallet af årligt indgåede korte uddannelsesaftaler er steget med over 20 pct. siden 2016. Der vurderes

derfor at være behov for at sætte yderligere ind for at mindske brugen heraf.

Børne- og Undervisningsministeriet

Med henblik på at stimulere til, at der i højere grad anvendes ordinære aftaler eller kombinationsaftaler,

hvor der gives et samlet lærlingeforløb gennem aftalt ophold i forskellige virksomheder, forslås det på

den anførte baggrund at reducere antallet af korte aftaler mellem samme elev og samme virksomhed til

én, dog således, at det relevante faglige udvalg vil have kompetence til at give dispensation til at indgå

yderligere én kort aftale. Den foreslåede flytning af kompetencen til at dispensere fra det lokale uddan-

nelsesudvalg til de faglige udvalg afspejler den styrkede rolle, som med lovforslaget i øvrigt generelt fo-

reslås tillagt de faglige udvalg med hensyn til bl.a. målsætningerne om flere lærepladser, øget tiltrækning

af elever m.v.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14 og 15, samt bemærkningerne hertil.

2.5. Ny terminologi vedr. lærepladser m.v.

2.5.1. Gældende ret

Den nuværende terminologi inden for erhvervsuddannelserne er funderet i begreberne ”elev” og

”praktik” samt forskellige

bøjnings- og sammensætningsformer heraf (fx praktikuddannelse, praktikaf-

tale, praktikpladstilsagn, praktikvirksomhed). Den nuværende terminologi blev valgt med lov om er-

hvervsuddannelser fra 1989 (den oprindelige hovedlov til den nuværende), hvor lov om lærlingeuddan-

nelser, som havde udspring i terminologien "lærling", "læreplads" m.v., henholdsvis lov om de erhvervs-

faglige grunduddannelser (efg),

som havde udspring i terminologien ”elev”, ”praktik”

m.v., blev samlet

under et fælles regelsæt.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at erhvervsuddannelsernes terminologi ændres således, at den for de unge, som har am-

bitioner om en erhvervsfaglig karriere, tydeligere kommer til at fremhæve og definere erhvervsuddannel-

sernes særkender med fokus på, at en erhvervsuddannelse er båret af sidemandsoplæring med ansættelse

i en virksomhed, der støttes op af skoledele.

Med det foreslåede tilsigtes samtidig en ny terminologi, hvorved de begreber, som anvendes inden for

erhvervsuddannelserne, bliver mere målrettede og klarere kommer til at adskille sig fra andre lovgivnings-

områder, hvor begreberne ”elev” og ”praktik” også anvendes, f.eks.

jobpraktik eller virksomhedspraktik,

som er jobafklarings- eller optræningsforløb for ledige, eller erhvervspraktik, som elever gennemfører i

grundskolen.

I tabel 1 fremgår en oversigt over forslag til ændring af terminologi. I praksis vil der ud fra den konkrete

sammenhæng kunne være forskelle på, hvilke begreber, der vil blive anvendt.

Børne- og Undervisningsministeriet

Tabel 1

Forslag til ny terminologi for erhvervsuddannelserne

Nuværende terminologi

Elev i grundforløb

Elev i praktik

Elev i Ny mesterlære

Praktikplads

Praktikuddannelse

Praktik i udlandet

Praktikpladssøgende

Praktikophold

Praktikvirksomhed

Praktiksted

Praktikerklæring

Praktikpladstilsagn

Praktikregler

Skole- og praktikdele

Skolepraktik

Skolepraktikydelse

Praktikpladsopsøgende arbejde

Praktikcenter

Praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag

Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

Fremtidig terminologi

Elev

Lærling/ Elev

Ny mesterlæreelev

Læreplads

Oplæring

Læreplads i udlandet

Lærepladssøgende

Virksomhedsophold

Lærepladsvirksomhed (eller evt. blot virksomhed)

Lærested

Oplæringserklæring

Lærepladstilsagn

Regler om oplæring

Skole- og oplæringsdele

Skolebaseret oplæring

Skolebaseret oplæringsydelse

Lærepladsopsøgende arbejde

Oplæringscenter

Lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag

[Afklares med EM]

Det bemærkes, at nuværende terminologi såsom "årselev", "praktikårselev" og "voksenelevløn" fore-

slås bevaret uændret, da der er tale om beregningsbegreber, og ikke fysiske personer.

De foreslåede terminologiændringer vil blive fulgt op af justeringer af underliggende regler, formularer,

vejledninger, info-materiale og IT-systemer. Endvidere forventes portalen Praktikpladsen.dk relanceret

tilsvarende under et nyt navn. Listen ovenfor afspejler tillige ændringer i den forbindelse.

Der henvises

til lovforslagets § 1, nr. [xx], § 2, nr. [xx] og […]

samt bemærkningerne hertil.

[NB. Det

bemærkes, at de konkrete ændringsforslag ikke er medtaget i den version som sendes i ekstern

høring, men indsættes inden fremsættelsen]

2.6 Nye tilskud til de faglige udvalg

2.6.1 Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriet

Efter § 11, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag tilskud til de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver for erhvervsuddannelseselever uden uddan-

nelsesaftale, der er optaget til afsluttende skoleundervisning på grundlag af praktik i udlandet, jf. § 15, stk.

Efter § 12 b, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag endvidere tilskud til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg til vejledning om uddannel-

sesmuligheder, beskæftigelsesmuligheder og hjælp til aftaleindgåelse m.v. for elever og praktikvirksom-

heder i erhvervsuddannelserne samt til de faglige udvalgs udgifter til afholdelse af svendeprøver for elever

under erhvervsuddannelse for voksne, jf. § 67 a, stk. 3, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser.

De faglige udvalg modtager således efter gældende ret alene tilskud fra Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag efter § 11, stk. 4, og § 12 b, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til enkelte

opgaver efter lov om erhvervsuddannelse.

De faglige udvalg er i medfør af lov om erhvervsuddannelser pålagt visse andre generelle opgaver i

forhold til uddannelserne under de faglige udvalg, fx x og y. Der ydes imidlertid ikke tilskud fra Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag til de faglige udvalg for disse andre generelle opgaver, som er pålagt de faglige

udvalg i medfør af lov om erhvervsuddannelser.

2.6.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er en forudsætning i trepartsaftalen, at institutionerne for erhvervsrettet uddannelse fremover skal

have ansvaret for at finde lærepladser til elever, der ikke selv finder lærepladser, ligesom det er en forud-

sætning, at de faglige udvalg fremover skal spille en markant styrket rolle i forhold til målsætningerne om

flere lærepladser og øget tiltrækning af elever og lærlinge.

Tilskud til lærepladsunderstøttende arbejde

For at imødekomme målsætningerne foreslås det, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fremover vil

skulle yde tilskud til institutionernes og de faglige udvalgs lærepladsunderstøttende arbejde, søgning og

kvalitet på erhvervsuddannelserne.

Det foreslås, at tilskuddet finansieres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag gennem uddannelsesbi-

draget i § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Den økonomiske ramme for de samlede

tilskud vil blive fastsat på de årlige finanslove. Fra og med 2022 vil den økonomiske ramme udgøre 119

mio. kr. årligt. Udgifter til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af ordningen foreslås fi-

nansieret inden for den samlede økonomiske ramme. Det bemærkes for god ordens skyld, at der er aftalt

en økonomisk ramme for initiativet på 121 mio. kr. i 2021, hvis udmøntning søges håndteret uden for

nærværende lovforslag.

Den økonomiske ramme vil blive fordelt på de faglige udvalg ud fra antallet af elever på baggrund af

et gennemsnit af de seneste tre tilgængelige regnskabsår på uddannelserne under de faglige udvalg. For-

deling af midler på baggrund af elevtal fastsættes af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

I henhold til den indgåede trepartsaftale foreslås det, at der ikke ydes tilskud til de faglige udvalg i

forhold til social- og sundhedsuddannelserne og uddannelsen til pædagogisk assistent . Elever på er-

hvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent

vil derfor efter forslaget heller ikke indgå i beregningen af antallet af elever på uddannelserne under de

faglige udvalg.

Det vil være de respektive faglige udvalg, der herefter vil tage stilling til, hvordan midlerne anvendes

bedst inden for tilskudsformålet, herunder fordeling mellem institutioner for erhvervsrettet uddannelse

og fagligt udvalg, jf. den foreslåede § 45, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser i lovforslagets § 1, nr. Ved

Børne- og Undervisningsministeriet

uenighed mellem institution og fagligt udvalg vil børne- og undervisningsministeren kunne træffe afgø-

relse efter den foreslåede § 45, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser i lovforslagets § 1, nr. 12. Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag vil på baggrund af det faglige udvalgs eller børne- og undervisningsministerens

endelige afgørelse skulle udbetale tilskuddene til institutionerne for erhvervsrettet uddannelse og de fag-

lige udvalg.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle føre tilsyn med, at tilskuddene anvendes inden for det

foreslåede formål om lærepladsunderstøttende arbejde og som besluttet af de faglige udvalg. Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag vil således skulle påse, at institutionerne for erhvervsrettet uddannelse og de

faglige udvalg anvender tilskuddet til aktiviteter, som er lærepladsunderstøttende eller som understøtter

søgning og kvalitet. Det forudsættes, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter

nærmere regler om regnskabsaflæggelse for midlernes anvendelse, herunder f.eks. at Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag modtager den endelige afgørelse fra de faglige udvalg med en angivelse af det konkrete

formål, som tilskuddet er ydet til, samt en redegørelse fra den endelige tilskudsmodtager, dvs. institutio-

nerne for erhvervsrettet uddannelse eller de faglige udvalg selv for, hvad tilskuddet er anvendt til.

Det foreslås, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag årligt vil skulle udarbejde en opgø-

relse over tilskud ydet til lærepladsunderstøttende arbejde. Opgørelsen vil skulle fremsendes til Børne-

og Undervisningsministeriet og Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med henblik

på evaluering af ordningen i 2023. Såfremt der er uforbrugte midler, vil disse midler overgå til førstkom-

mende års ramme til fordeling blandt de faglige udvalg. De 119 mio. kr. årligt kan således blive større,

såfremt midlerne ikke er anvendt fuldt ud i seneste kendte regnskabsår.

Driftstilskud til de faglige udvalgs generelle opgaver

Med nærværende lovforslag vil de faglige udvalg blive pålagt et større ansvar for uddannelserne under

de faglige udvalg. Det foreslås derfor, at der fremover ydes driftstilskud til de faglige udvalg for de gene-

relle opgaver, som er pålagt de faglige udvalg efter lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås, at driftstilskuddet finansieres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag gennem uddannel-

sesbidraget i § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Den økonomiske ramme for det

samlede driftstilskud vil blive fastsat på de årlige finanslove. Fra og med 2022 vil den økonomiske ramme

udgøre 20 mio. kr. årligt. Det bemærkes for god ordens skyld, at der er aftalt en tilsvarende økonomisk

ramme for initiativet i 2021, hvis udmøntning søges håndteret uden for nærværende lovforslag.

Den økonomiske ramme vil blive fordelt på de faglige udvalg ud fra antallet af elever på baggrund af

et gennemsnit af de seneste tre tilgængelige regnskabsår på uddannelserne under de faglige udvalg. Be-

regningen af antallet af elever sker årligt.

Det bemærkes, at der i den foreslåede økonomiske ramme ikke vil indgå tilskud, der efter gældende

ret ydes af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til de faglige udvalg efter bestemmelserne i § 11, stk. 4, og

§ 12 b, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. I forlængelse heraf bemærkes, at det

foreslåede tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og faglige udvalg til lærepladsunderstøt-

tende arbejde, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, jf. umiddelbart ovenfor, heller ikke vil indgå

i den foreslåede økonomiske ramme for det foreslåede driftstilskud.

Udgifter til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af ordningen foreslås finansieret inden

for de ordinære administrationsudgifter.

For nærmere om de foreslåede tilskud henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Børne- og Undervisningsministeriet

Lovforslaget vil udmønte elementer af trepartsaftalen og vil dermed være finansieret inden for aftalens

økonomi. Samlet set er der aftalt nye initiativer med merudgifter for 500 mio. kr. årligt i Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, der finansieres inden for de uddannelsesbidrag, der fastsættes af Folketinget årligt

ved lov. Der sker ikke forhøjelse af uddannelsesbidraget som følge af lovforslaget. Nærværende lovforslag

vil udmønte tiltag for i alt 139 mio. kr. årligt i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Implementeringsudgifter for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forbindelse med tilskud til lære-

pladsunderstøttende initiativer mv. vil afholdes inden for de 139 mio. kr. Øvrige implementeringsudgifter

i Børne- og Undervisningsministeriet vil afholdes inden for gældende økonomiske rammer.

Det vurderes, at lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vil udmønte elementer af trepartsaftalen og vil dermed være finansieret inden for aftalens

økonomi. Samlet set er der aftalt nye initiativer med merudgifter for 500 mio. kr. årligt i Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, der finansieres inden for de uddannelsesbidrag, der fastsættes af Folketinget årligt

ved lov. Der sker ikke forhøjelse af uddannelsesbidraget som følge af lovforslaget. Nærværende lovforslag

vil udmønte tiltag for i alt 139 mio. kr. årligt i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

[Principperne 1-4 for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante for lovforslaget, idet

lovforslaget ikke vil have indflydelse på virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende nye

digitale teknologier og forretningsmodeller.

For så vidt angår princip 5 for agil erhvervsrettet regulering (”Sikrer brugervenlig digitalisering”) be-

mærkes, at den foreslåede forhøjelse af lønrefusion vil blive indarbejdet i Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrags eksisterende digitale systemer. De til enhver tid gældende satser for lønrefusion fremgår af de

årlige finanslove. Det bemærkes endvidere, at den foreslåede ændring af merbidragsfritagelsen vil blive

indarbejdet i form af digitale løsninger.

Det vurderes på denne baggrund, at udmøntningen af lovforslagets § 2, nr. 1, 2 og 5, vil komme til at

indebære brugervenlige digitale løsninger, og princip 5 for agil erhvervsrettet regulering vurderes således

at være efterlevet.]

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Med de foreslåede ændringer af lov om erhvervsuddannelser fsva. øget fokus på elevernes mulighed

for at tage imod en læreplads på et andet af erhvervsuddannelsernes hovedforløb, som elevens grundfor-

løb kan give adgang til er det hensigten at bibringe et bredere perspektiv på erhvervsuddannelserne og en

større refleksion i forhold til elevernes valg af erhvervsuddannelsesretning. Dette vurderes i et vist om-

fang til tillige at kunne bidrage til, at kønsstereotyper i forhold til valg af erhvervsuddannelse mindskes,

sådan at flere retter søgelyset mod og får øjnene op for uddannelsesmuligheder, hvor søgningen afspejler

en ulige kønsfordeling.

8. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne

Formålet med lovforslaget er at skaffe flere lærepladser, og dermed medvirke til at sikre, at der uddan-

nes faglærte over alt i Danmark. De foreslåede regler om mulighed for institutionsspecifik dimensionering

af ikke-dimensionerede uddannelser vil endvidere bidrage til at sikre fokus på og en intensiveret indsats

Børne- og Undervisningsministeriet

på fremskaffelse af lærepladser i de områder, hvor der lokalt er mangel her på. Forslaget forventes dermed

at have positive regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden den 19.januar. 2021 til den 12. februar 2021 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, AOF Danmark, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Centralorganisationernes Fælles-

udvalg, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Fiskeriforening Producent

Organisation, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk El-

forbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk

Industri, Dansk Metal, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Bestyrel-

serne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne, Danske Forlag, Danske Handicaporganisatio-

ner, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske

SOSU-skoler

–

bestyrelserne, Det Centrale Handicapråd, DOF, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskoler-

nes ElevOrganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Forbundet af Offentlige An-

satte, Foreningen af ledere ved danskuddannelserne, Foreningen af tekniske og administrative tjeneste-

mænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, FSR

–

danske revisorer, Gymnasie-

skolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, Institut for Menneskerettigheder, KL, LandboUng-

dom, Landbrug & Fødevarer, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, LOF, Red Bar-

net, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske

Minoriteter, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet), SMVdanmark, Studievalg Danmark,

Tekniq Arbejdsgiverne og Uddannelsesforbundet.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekven-

(hvis ja, angiv omfang)

ser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang)

Merudgifter i regi af

Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag på 139

mio. kr. i alt.

Øgede administrative

opgaver i Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrag.

Merudgifter i regi af

Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag på 139

mio. kr. i alt.

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Administrative konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for bor-

gerne

Børne- og Undervisningsministeriet

Klima- og miljømæssige konsekvenser Ingen

Ingen

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Positive konsekvenser i vist omfang, da

lovforslaget kan bidrage til, at flere ele-

ver vælger hovedforløb, hvor der tradi-

tionelt er øget kønsspecifik søgning.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Regionale konsekvenser, herunder for Positive konsekvenser i vist omfang, da lovforslaget understøt-

landdistrikterne

ter flere lærepladser og dermed flere faglærte regionalt, herunder

i landdistrikterne.

Er i strid med de fem principper for

NEJ

implementering af erhvervsrettet EU-

regulering /Går videre end mini-

mumskrav i EU-regulering (sæt X)

Børne- og Undervisningsministeriet

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

[NB. Det bemærkes, at konkrete ændringsforslag vedr. ny terminologi ikke er medtaget i lov-

udkastet i ekstern høring, men at forslag hertil vil blive indsat inden fremsættelsen. Der henvi-

ses til ordlisten med forslag til ny terminologi i de almindelige bemærkningers afsnit 2.5.2]

Til § 1 [Erhvervsuddannelsesloven]

Til nr. 1

Efter § 9, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser kan børne- og undervisningsministeren efter indstilling

fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser træffe beslutning om begrænsning af ad-

gangen til skoleundervisning (dimensionering) inden for de enkelte uddannelser. Beslutningen træffes

for 1 år ad gangen, og børne- og undervisningsministeren kan efter § 9, stk. 2, 2. pkt., efter indstilling fra

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler om dimensionering,

herunder om de kriterier, der er omfattet af stk. 1, om fravigelse herfra, om fremgangsmåden i forbindelse

med forberedelse af og beslutning om dimensionering og om fastlæggelse af kvotestørrelse og -fordeling

på institutionerne.

Det foreslås, at der som nyt

stk. 2

i § 9 indsættes en bestemmelse om, at børne- og undervisningsmi-

nisteren for institutioner, som vedvarende ikke opfylder de måltal, der fremgår af § 42 a, stk. 1, eller regler

fastsat i medfør af § 42 a, stk. 3, efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-

dannelser vil kunne træffe beslutning om institutionsspecifik dimensionering af ikke-dimensionerede ud-

dannelser eller i ganske særlige tilfælde til ophør af udbud.

Den foreslåede ændring vil indebære, at børne- og undervisningsministeren som noget nyt fremover

vil kunne træffe beslutning om institutionsspecifik dimensionering for de uddannelsesinstitutioner, der

vedvarende ikke lever op til måltallene fastsat for den enkelte uddannelse.

Den gældende dimensioneringsmodel baserer sig i dag på, hvordan en uddannelse, f.eks. industritek-

niker, klarer sig på landsplan ift. ledighed, andel i aftale mv.

Med den foreslåede ændring vil der blive mulighed for at træffe beslutning om dimensionering for en

uddannelse på en enkelt institution, som isoleret set vedvarende ikke lever op til de fastsatte måltal, også

selvom uddannelsen på landsplan måtte opfylde kravet.

Beslutningen træffes af børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæg-

gende Erhvervsrettede Uddannelser. Det forudsættes, at Rådet for Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-

dannelser indhenter en udtalelse fra de faglige udvalg om, hvorfor måltallene vedvarende ikke nås på de

pågældende uddannelser og hvilke initiativer, der måtte være eller blive iværksat for at sikre, at det forud-

satte antal elever på den pågældende uddannelse rettidigt indgår en uddannelsesaftale på grundforløbet.

Formålet med den foreslåede ændring er således at kunne iværksætte institutionsspecifik dimensione-

ring over for uddannelser på de enkelte institutioner, der for denne uddannelse klarer sig dårligt, men

hvor uddannelsen på landsplan klarer sig for godt til at blive dimensioneret. Det vil i den forbindelse

således ikke være selve institutionen, der vil blive dimensioneret, men udbuddet af den konkrete uddan-

nelse på institutionen.

Ved terminologien "vedvarende ikke opfylder de måltal" tilsigtes der ikke, at dette vil skulle udmøntes

i en fast procentsats eller lignende. Det vil efter forslaget i første række være op til Rådet for de Grund-

læggende Erhvervsrettede Uddannelser at klarlægge den nærmere afgrænsning heraf. Det forudsættes

dog, at en uddannelses ikke-opfyldelse af måltal vil skulle have en vis tyngde, og at denne har manifesteret

Børne- og Undervisningsministeriet

sig over længere tid. Det påtænkes således ikke med forslaget, at der vil skulle fastsættes institutionsspe-

cifik dimensionering alene på baggrund af et enkelt års nedgang. Ligeledes vil det f. eks. kunne indgå, om

der for uddannelsen forgæves er iværksat initiativer for at modgå ikke-opfyldelsen. Endvidere vil både

generelle og lokale forhold, som påvirker uddannelsen, kunne indgå i vurdering af, om institutionsspecifik

dimensionering er det rette skridt.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2 og 9. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 9, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at børne- og undervisningsministeren efter

indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser kan træffe beslutning om be-

grænsning af adgangen til skoleundervisning (dimensionering) inden for de enkelte uddannelser. Beslut-

ningen om dimensionering af en uddannelse sker under hensyn til de forventede fremtidige behov inden

for forskellige fagområder baseret på følgende parametre: 1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som

har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for 3 måneder efter gennemført grundforløb,

2) ledighedsgraden for færdiguddannede og 3) forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af fag-

lært arbejdskraft.

Efter § 9, stk. 2, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser træffes beslutningen om dimensionering for 1

år ad gangen. Børne- og undervisningsministeren kan efter § 9, stk. 2, 2. pkt., efter indstilling fra Rådet

for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler om dimensionering, her-

under om de kriterier, der er omfattet af stk. 1, om fravigelse herfra, om fremgangsmåden i forbindelse

med forberedelse af og beslutning om dimensionering og om fastlæggelse af kvotestørrelse og -fordeling

på institutionerne. Bemyndigelsen er udmøntet i kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 1619 af 27. december 2019

Det fremgår supplerende af § 35, stk. 1, nr. 8, i lov om erhvervsuddannelser, at Rådet for de Grund-

læggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til børne- og undervisningsministeren om regler

om adgangsbegrænsning, jf. lovens § 9.

§ 9 blev nyaffattet ved lov nr. 706 af 8. juni 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsaf-

hængigt bidrag til AUB m.v.),

hvor dimensioneringsmodellen blev ændret som opfølgning på ”Treparts-

aftale om tilstrækkelig og kvalificeret

arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser”

fra august 2016.

Det foreslås, at der i

§ 9, stk. 2, 2. pkt.,

som ved § 1, nr. 1, bliver stk. 3, 2. pkt., efter »beslutning om

dimensionering« indsættes »herunder om dimensionering af ikke-dimensionerede uddannelser, jf. stk. 2«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at børne- og undervisningsministerens bemyndigelse til at fast-

sætte nærmere regler vil blive udvidet til tillige at omfatte nærmere regler om dimensionering af ikke-

dimensionerede uddannelser, som der foreslås indsat som nyt stk. 2, jf. forslaget til § 1, nr. 1.

Det forventes, at børne- og undervisningsministeren vil udmønte den udvidede bemyndigelse til at

fastsætte nærmere regler om kriterier for indstilling om institutionsspecifik dimensionering.

Det vil efter forslaget i første række være op til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddan-

nelser at klarlægge den nærmere afgrænsning heraf. Det forudsættes dog, at en uddannelses ikke-opfyl-

delse af måltal vil skulle have en vis tyngde, og at denne har manifesteret sig over længere tid. Det påtæn-

kes således ikke med forslaget, at der vil skulle fastsættes institutionsspecifik dimensionering alene på

baggrund af et enkelt års nedgang. Ligeledes vil det f.eks. kunne indgå, om der for uddannelsen forgæves

er iværksat initiativer for at modgå ikke-opfyldelsen. Endvidere vil både generelle og lokale forhold, som

påvirker uddannelsen, kunne indgå i vurdering af, om institutionsspecifik dimensionering er det rette

Børne- og Undervisningsministeriet

skridt. De regler, som forventes udstedt i medfør af den foreslåede nye bemyndigelse, forventes at afspejle

dette.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1 og 9. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter § 31, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser foregår praktikuddannelsen på én eller flere virksom-

heder, der er godkendt af det faglige udvalg og på grundlag af en uddannelsesaftale mellem eleven og

virksomheden. Praktikuddannelsen kan helt eller delvist finde sted som skolepraktik.

Efter § 31, stk. 2, 1. pkt., offentliggør de faglige udvalg en fortegnelse over godkendte virksomheder på

internettet. Børne- og undervisningsministeren har i medfør af stk. 2, 2. pkt., fastsat nærmere regler herom

i § 6 a, stk. 3, i bekendtgørelse om de faglige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder

som praktiksteder for elever i erhvervsuddannelser, hvorefter fortegnelsen offentliggøres på Praktikplad-

sen.dk.

De faglige udvalg godkender efter § 46, stk. 1, praktikvirksomheder ud fra en vurdering af, om virk-

somheden vil kunne gennemføre praktikuddannelsen i overensstemmelse med de praktikregler, der er

fastsat efter § 32, og om virksomheden kan give elever et tilfredsstillende oplæringsforhold.

Det foreslås at ophæve

§ 31, stk. 2.

Baggrunden herfor er, at bestemmelsen med lovforslagets § 1, nr. 13, af lovtekniske grunde foreslås

uændret indsat i § 46 om de faglige udvalgs godkendelse af praktikvirksomheder.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser er nedsat af børne- og undervisningsmini-

steren med deltagelse af arbejdsmarkedets parter og elev- og skoleorganisationer, jf. § 34 i lov om er-

hvervsuddannelser.

Rådets opgaver er fastsat i § 35. Efter § 35, stk. 1, rådgiver Rådet for de Grundlæggende Erhvervsret-

tede Uddannelser på overordnet niveau børne- og undervisningsministeren om de grundlæggende er-

hvervsrettede uddannelser på børne- og undervisningsministerens område. På erhvervsuddannelsesom-

rådet afgiver rådet efter § 35, stk. 1, nr. 8, indstilling om regler om optagelse på skole jf. § 8, stk. 1, om

adgangskurser efter § 8, stk. 2, og om adgangsbegrænsning, jf. § 9.

Det foreslås at ændre

§ 35, stk. 1, nr. 8,

således at der efter »adgangsbegrænsning,« indsættes »herunder

institutionsspecifik dimensionering af ikke-dimensionerede uddannelser,«.

Forslaget er en ordensbestemmelse, som alene vil fastslå, at rådets opgaver i forbindelse med forslaget

om, at indstilling om adgangsbegrænsning efter § 9 udvides til også at omfatte indstilling om institutions-

specifik dimensionering af ikke-dimensionerede uddannelser.

Det forventes, at børne- og undervisningsministeren i medfør af forslaget til ændring af § 9, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 1 og 2, vil fastsætte nærmere regler om kriterier for rådets indstilling.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1 og 2. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Børne- og Undervisningsministeriet

Til nr. 5

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers opgaver er fastsat i § 35 i lov om erhvervs-

uddannelser. Efter § 35, stk. 1, rådgiver Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser på

overordnet niveau børne- og undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervsrettede uddannel-

ser på børne- og undervisningsministerens område.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

nr. 15

i § 35, stk. 1, hvorefter rådet endvidere vil få til opgave at

afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren om anvendelse af midler til lærepladsopsøgende

arbejde i tilfælde af tvist mellem de faglige udvalg og erhvervsskolernes bestyrelse, jf. § 45, stk. 2.

Forslaget er en ordensbestemmelse, som alene vil fastslå, at rådets opgaver udvides i forbindelse med

forslaget om, at indstilling om anvendelse af midler til lærepladsopsøgende arbejde i tilfælde af tvist mel-

lem de faglige udvalg og erhvervsskolernes bestyrelse, jf. det nye § 45, stk. 2, som foreslås indsat med

lovforslagets § 1, nr. 12.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 12. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

De faglige udvalgs kompetencer og opgaver er reguleret i § 38 i lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås at ændre

§ 38, stk. 6,

således, at der efter nr. 2 indsættes et nyt nummer, hvoraf det vil

fremgå, at de faglige udvalg træffer afgørelse med hensyn til dispensation til indgåelse af yderligere én

kort aftale, jf. § 48.

Forslaget er en ordensbestemmelse, som alene vil fastslå udvalgenes opgaver i forbindelse med forsla-

get om at flytte kompetencen til at give dispensation til indgåelse af yderligere én aftale fra det lokale

uddannelsesudvalg til de faglige udvalg, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 14. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter § 37 i lov om erhvervsuddannelser nedsætter arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne et

antal faglige udvalg. De faglige udvalgs opgaver fremgår af § 38. Opgaverne omfatter bl.a. at bestemme

regler for erhvervsuddannelserne, træffe afgørelse om f. eks. godkendelse af praktikvirksomheder og af-

give indstilling om supplerende kurser m.v.

Det foreslås, at henvisningen i

§ 38, stk. 7,

til § 43, stk. 2, ændres til § 42.

Ændringen er en konsekvens af, at § 43, stk. 2, med enkelte ændringer foreslås flyttet til et nyt § 42,

stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, hvortil der henvises.

Det foreslås videre, at der i § 38, stk. 7, som nyt nummer indsættes et

nr. 3

om, at de faglige udvalg har

ansvar for at indgå flerårlige aftaler om anvendelse af midler til lærepladsunderstøttende arbejde og for

øget søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, jf. § 45.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 12. Ændringen vil sikre, at de nye opgaver,

der foreslås indsat i § 45 om indgåelse af aftaler, også vil fremgå af oplistningen af de faglige udvalgs

opgaver i § 38.

Børne- og Undervisningsministeriet

Det foreslås videre, at der i § 38, stk. 7, som nyt nummer indsættes et

nr. 4

om, at de faglige udvalg

stiller oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår til rådighed.

Det fremgår af § 55, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at lønnen under lærepladsperioden mindst

skal udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.

Det vil normalt være de overenskomstbærende parter, der stiller oplysninger om løn- og ansættelses-

forhold til rådighed. Der kan dog tænkes tilfælde, hvor virksomheden eller eleven eller lærlingen ikke er

medlem af de respektive organisationer, og der kan derfor være behov for, at de faglige udvalg stiller

oplysningerne til rådighed.

Med den foreslåede ændring vil elever, lærlinge og virksomheder kunne få oplysninger om løn- og

ansættelsesforhold fra de faglige udvalg, således at det sikres, at den indgåede uddannelsesaftale lever op

til de for uddannelsen fastsatte løn- og arbejdsvilkår.

Til nr. 8

Efter § 42, stk. 1, skal de faglige udvalg virke for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i prak-

tikvirksomhederne og har efter § 42, stk. 2, til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation

adgang til virksomheder, som har ansat elever, med henblik på tilvejebringelse af oplysninger om de

uddannelsesmæssige forhold i virksomheden.

Efter § 43, stk. 1, formidles praktikpladser af skoler m.v., der udbyder et grundforløbs 2. del, og af

praktikcentre. Skolerne skal udføre opsøgende virksomhed for at skaffe praktikpladser.

Efter § 43, stk. 2, skal de faglige udvalg

og de lokale uddannelsesudvalg ved kontakt med virksomheder

og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser,

som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes og lærlingenes uddannelsesønsker og de forventede

fremtidige

beskæftigelsesmuligheder,

og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til

virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle

sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige mulighe-

der.

Det

foreslås,

at der i

§ 42

indsættes som

stk. 3,

de faglige udvalg ved kontakt med virksomheder og

eventuelt ved opfordringer til virksomheder skal virke for, at der tilvejebringes det antal lærepladser, som

der er behov for ud fra de måltal, som fremgår af den foreslåede nye § 42 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og

ud fra en vurdering af elevernes og lærlingenes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæfti-

gelsesmuligheder, og for, at udbuddet af lærepladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes stør-

relse og teknologiske udvikling. Det fremgår endvidere, at et fagligt udvalg af virksomheder kan forlange

alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige mulig-

heder.

Med ændringen foreslås, at henvisningen til de lokale uddannelsesudvalg udgår, da den uændret vil

fremgå af forslaget til ny § 43, stk. 2. Der foreslås herudover indsat en henvisning til de måltal, som

fremgår af § 42 a, som der foreslås indsat i loven ved lovforslagets § 1, nr. 9.

Herover videreføres den gældende § 43, stk. 2, uændret som nyt stk. 3 i § 42.

Ændringen indebærer således at behovsvurderingen skal foretages i relation til de i § 42 a fastsatte

måltal. Herudover vil ændringen indebære, at de faglige udvalgs opgaver i forhold til lærepladsvirksom-

heder og den lærepladsopsøgende indsats samles i § 42. De øvrige dele af bestemmelsen videreføres

uændret fra den gældende § 43, stk. 2.

Børne- og Undervisningsministeriet

§ 43 vil herefter alene regulere skolernes ansvar.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter § 48 i lov om erhvervsuddannelser er det som udgangspunkt en betingelse for gennemførelse af

en erhvervsuddannelse, at eleven har indgået en uddannelsesaftale med en eller flere virksomheder.

Efter § 43, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser

formidles praktikpladser af skoler m.v., der udbyder

et grundforløbs 2. del,

af praktikcentre. Skolerne m.v. skal udføre opsøgende virksomhed for at skaffe

praktikpladser. Forpligtelsen vil ikke kun omfatte erhvervsskoler, men alle udbydere af erhvervsuddan-

nelser.

Hvis eleverne ikke umiddelbart efter afslutningen af grundforløbet har eller har haft en uddannelses-

aftale, skal skolen tilbyde eleven skolepraktik, jf. § 66 a. Det er efter § 66 c, i lov om erhvervsuddannelser

et krav, at elever som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del, er registreret som praktikpladssøgende.

Det fremgår videre af § 66 i, at skolen og eleven under hele forløbet skal søge at fremskaffe en uddan-

nelsesaftale, og elever, der er registeret som praktikpladssøgende, har pligt til at modtage en anvist prak-

tikplads.

Det er dog eleven selv, der i sidste ende har ansvaret for, at der indgås en uddannelsesaftale.

Det

foreslås,

at der indsættes en ny

§ 42 a

i lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås i

§ 42 a, stk. 1,

at der indsættes krav om, at skolerne

skal sikre, at der ved 15. undervis-

ningsuge i grundforløbets 2. del er indgået uddannelsesaftaler for 60 pct. af de aktive elever i grundforlø-

bets 2. del på hver enkelt uddannelse, og at der ved 20. undervisningsuge i grundforløbets 2. del er indgået

uddannelsesaftaler for 80 pct. af de aktive elever i grundforløbets 2. del på hver enkelt uddannelse.

Den centrale målsætning forventes at finde anvendelse fra 1. januar 2022, jf. dog nærmere nedenfor

om indfasningsordning. Uddannelser, som ikke er omfattet af indfasningsordningen, forventes første

gang skulle opfylde måltallet i 2022 målt samlet for hele året. De uddannelser, der ikke forventes at være

omfattet af indfasningsordningen, vil være alle uddannelser, som i basisåret (2019) ligger inden for 10

procentpoint af målsætningen. Da målsætningen er 80,0 pct., vil det være alle uddannelser med et måltal

på eller over 70,0 pct.

Med aktive elever menes alle elever på grundforløbets 2. del, der når måletidspunktet i det pågældende

kalenderår og som på måletidspunktet ikke er registreret som faldet fra uddannelsen. Opgørelsen af måltal

vil ske for hver enkelt uddannelse på skolerne.

Forslaget vil indebære, at der som noget nyt fastsættes centrale målsætninger i lov om erhvervsuddan-

nelser for, hvornår og hvor mange uddannelsesaftaler, der skal være indgået. Ændringen vil tillige inde-

bære, at det fremadrettet entydigt bliver skolernes ansvar, at måltallene nås.

Det gælder for alle måltal, både de lovbundne og i indfasningsperioden, jf. forslaget til stk. 3 nedenfor,

at der vil blive ført risikobaseret tilsyn med måltallet i året efter, at måltallet er gældende. Der vil således

blive fastsat regler om, hvornår en uddannelse, som ikke er omfattet af indfasningsordningen, første gang

vil skulle opfylde måltallet målt samlet for hele året.

Børne- og Undervisningsministeriet vil føre et årligt risikobaseret tilsyn med skolernes indfrielse af de

foreslåede målsætninger i medfør af bestemmelserne om tilsyn i lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse. Tilsynet vil følge de eksisterende principper for risikobaserede tilsyn, sanktionstrappe m.v.,

Børne- og Undervisningsministeriet

dvs. de sanktionsmuligheder over for institutionerne, som følger af lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse, f.eks. påbud om at ændre institutionens virksomhed eller pålæg til bestyrelsen om at indgå

en indsatsaftale, hvis det konstateres, at kvaliteten i en institutions undervisning eller uddannelse er util-

strækkelig. Skolerne vil i den forbindelse ikke kunne blive pålagt sanktioner for forhold, som ligger uden

for skolens kontrol.

Det er hensigten med forslaget, at der med tidligere aftaleindgåelse bliver øget sammenhæng i uddan-

nelsesforløbet, hvilket i sidste ende vil understøtte målet om flere faglærte.

Det foreslås i

stk. 2,

at skolerne fremover får ansvaret for at fremskaffe lærepladser til elever, der ikke

inden for tidsfristerne i stk. 1 eller regler fastsat i medfør af stk. 3, jf. nærmere nedenfor, selv har indgået

en uddannelsesaftale med virksomheder.

Forslaget vil indebære, at ansvaret for at indgå uddannelsesaftaler i sidste ende vil påhvile skolerne.

Det er dog fortsat hensigten, at eleverne selv kan

–

og meget gerne må

–

indgå uddannelsesaftaler gennem

dialog med virksomheder. Bestemmelsen vil således først finde anvendelse, i de tilfælde, hvor dette ikke

lykkes.

Ansvaret for at skaffe det nødvendige antal lærepladser vil efter forslaget således først som sidst blive

forankret entydigt hos skolerne. Skolerne vil få metodefrihed til lokalt at indfri målsætningerne, men har

som hidtil pligt til at samarbejde med de faglige udvalg. Opgaven med at sikre tilstrækkeligt med lære-

pladser vil dog samlet set skulle løftes af skoler og faglige udvalg i fællesskab som følge af de faglige

udvalgs særlige adkomst til virksomheder m.v.

Det foreslås i

stk. 3,

at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler

om skolernes ansvar efter stk. 1, herunder om opgørelsesmetode, om indfasning og gradvis opfyldelse af

måltal og betingelser for forlængelse af indfasning og gradvis opfyldelse af måltal.

Det forventes, at børne- og undervisningsministeren vil fastsætte regler om, at skolerne skal under-

støtte elevernes mulighed for at finde en praktikplads gennem egen dialog med en virksomhed. Der på-

tænkes fastsat regler om, at skolerne selv skal organisere formidlings- og matchprocessen og inden for

hver enkelt erhvervsuddannelse skal sikre, at godkendte offentlige og private virksomheders lærepladser

enten besættes af en elev eller bliver slået op som en ledig læreplads med henblik på formidling. Der vil

tillige blive fastsat regler om, at skolen skal leve op til de fastsatte målsætninger med hensyn til, hvor stor

en andel elever på de enkelte uddannelser, der skal have indgået en aftale om læreplads, og om at skolen

fortsat skal formidle lærepladser i hele landet, men skal tage udgangspunkt i skolens dækningsområde.

Skoler, der har en væsentlig virtuel aktivitet på grundforløbet, har ansvar for samarbejdsaftaler med skoler

i elevernes lokalområde. Skolerne i elevernes lokalområde forpligtes til at indgå i drøftelser om disse

samarbejdsaftaler.

Herudover vil der blive fastsat regler om, at skolerne skal være særligt opmærksomme på at arbejde

for restlære- og kombinationsaftaler og at søge at indgå flerårige aftaler med virksomheder om antal

lærlinge med henblik på, at der opnås en større og stabil pulje af lærepladser, som skolens elever kan søge.

Der vil blive fastsat krav om, at skolerne vil skulle sørge for, at frafaldstruede elever og elever, der ikke

har fået en læreplads 15 uger inde i grundforløbet, og som udtrykker ønske herom, får særlig hjælp. Her-

under f.eks. hjælp til at skifte til en beslægtet uddannelse, hvis eleven ønsker dette og overgangskravene

muliggør det, dog uden eleven i sidste ende forpligtes hertil. Der vil endvidere blive fastsat krav om, at

skolerne skal sikre, at it-systemer, herunder Praktikpladsen.dk (som forventes at skifte navn), er opdateret

og tidstro, så øvrige aktører, f.eks. faglige udvalg og lokale uddannelsesvalg, kan følge status og under-

støtte processen, hvis der er tegn på mismatch lokalt.

Børne- og Undervisningsministeriet

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opgørelsesmetode vil

blive udmøntet således, at der vil blive fastsat nærmere regler om måletidspunkterne, herunder om be-

regning af antal undervisningsuger og hvornår, der konkret måles i den 15. hhv. 20. undervisningsuge.

Der kan endvidere blive fastsat nærmere regler om metode for opgørelse af de elever, der indgår i målin-

gen, dvs. de elever, der på grundforløbets 2. del, når måletidspunktet i det pågældende kalenderår og som

på måletidspunktet ikke er registreret som faldet fra uddannelsen.

Der er i dag stor spredning mellem uddannelserne med hensyn til, hvor mange elever, der får en lære-

plads i løbet af grundforløbet. Nogle uddannelser vil således allerede opfylde de foreslåede måltal, eller

kan hurtigt forventes at nå dertil. På andre uddannelser er der brug for en længere indfasning. Hertil

kommer et antal uddannelser, som ligger langt fra målsætningerne, og som vil have særlige udfordringer

i forhold til at nå disse.

For at tage hensyn til dette, foreslås der for disse uddannelser, at børne- og undervisningsministeren

får bemyndigelse til at fastsætte en indfasningsperiode, således at der f. eks. kan blive fastsat krav om, at

en uddannelse højst vil skulle forbedre sig med gennemsnitligt 10 procentpoint årligt i indfasningsperio-

den.

Herudover forventes der fastsat regler om indfasningsperioden. Således forventes uddannelser omfat-

tet af indfasningsperioden senest i 2024 (opgjort for hele året samlet set) at skulle leve op til det fastsatte

måltal ved 15. henholdsvis 20. undervisningsuge på grundforløbets 2. del. For uddannelser, som i basis-

året 2019 ligger mere end 40 procentpoint under den foreslåede målsætning på 80 pct., forventes der

fastsat regler om forlængelse af indfasningsperioden med yderligere op til 2 år, dvs. at målsætningen

forventes at skulle være indfriet senest i 2026 (opgjort for hele året samlet set). Reglerne herom vil kunne

blive justeret, hvis der opstår behov herfor.

Der vil eventuelt kunne fastsættes regler om, at en forlængelse af indfasningsperioden vil forudsætte,

at det faglige udvalg udfører et "servicetjek" af uddannelsen for eventuelle strukturelle barrierer for at nå

måltallet med henblik på, at denne sendes til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

til orientering senest medio 2024.

Alle uddannelser forventes uanset den foreslåede indfasningsmodel og øvrige principper, at skulle leve

op til de lovfastsatte målsætninger senest i år 2026 (opgjort i 2027 på baggrund af 2026 samlet set).

For de merkantile uddannelser med eux-forløb forventes der senere fremsat lovforslag med forslag

om særskilte måltal herfor.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter § 43, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser formidles praktikpladser af skoler m.v., der

udbyder et grundforløbs 2. del og af praktikcentre. Skolerne m.v. skal efter 2. pkt. udføre opsøgende

virksomhed for at skaffe praktikpladser. Forpligtelsen vil ikke kun omfatte erhvervsskoler, men alle ud-

bydere af erhvervsuddannelser.

Det foreslås for det første, at der i

§ 43, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes krav om, at skolernes lærepladsopsø-

gende og formidlende indsats skal tilrettelægges fra begyndelse af grundforløbets 2. del.

Forslaget vil indebære, at skolerne vil skulle tilrettelægge deres lærepladsopsøgende og indsats allerede

fra begyndelsen af grundforløbets 2. del. Der vil således være tale om en fremrykning af skolernes indsats

i forhold til i dag, hvor skolerne først senest 8 uger inden grundforløbets afslutning er forpligtet til at

igangsætte den lærepladsopsøgende indsats.

Børne- og Undervisningsministeriet

Formålet med den foreslåede ændring er at styrke skolernes lærepladsopsøgende indsats, og at det med

en tidlig indsat kan sikres, at der indgås flere uddannelsesaftaler og således sikre, at der er flere elever, der

gennemfører erhvervsuddannelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås for det andet at indsætte et nyt

3. pkt.

§ 43, stk. 1,

hvorefter skolen efter uge 15 på

grundforløbets 2. del skal formidle lærepladser til øvrige uddannelser, som elevens grundforløb giver

adgang til, og som eleven finder relevante.

Forslaget vil indebære, at skolerne gives en forpligtelse til, hvis eleven ønsker det, at formidle læreplad-

ser til øvrige uddannelser, som elevens grundforløb evt. giver adgang til.

Eleven vil i den forbindelse selv kunne vælge, hvilke uddannelser, der alternativt vurderes relevante

for eleven. Dette vil forudsætte, at de faglige udvalg har indstillet, at andre uddannelsers grundforløb

giver adgang til hovedforløbet på den pågældende alternative uddannelse eller har fastsat ens overgangs-

krav fra grundforløb til hovedforløb.

Ordningen vil adskille sig fra de såkaldte EMMA–kriterier for skolepraktik, hvor det bl.a. stilles som

krav, at eleven er faglig mobil, at muligheden for at formidle øvrige lærepladser, vil omfatte elever på

grundforløbets 2. del, og at eleverne selv skal ønske det.

Det vil f.eks. betyde, at en elev på grundforløb til smed kan blive vejledt og opfordret til at søge lære-

pladser inden for skibsmontør, industritekniker m.fl. Men eleven vil ikke mod sin vilje have pligt til at

skifte til en anden uddannelse. Det foreslåede indebærer ikke nødvendigvis, at eleven som den første

tilkendegiver interesse i at modtage den foreslåede vejledning og formidling. Skolen vil efter forslaget

aktivt kunne tage et initiativ over for eleven, men vil skulle respektere ønske om ikke at modtage denne

vejledning, eller evt. kun at modtage vejledning med hensyn til uddannelser, som eleven vurderer rele-

vante.

Med det foreslåede vil det styrke skolernes mulighed for at opfylde de centralt fastsatte målsætninger

om indgåelse af uddannelsesaftaler på erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Til nr. 11

Efter § 43, stk. 2, skal de faglige udvalg

og de lokale uddannelsesudvalg ved kontakt med virksomheder

og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser,

som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes og lærlingenes uddannelsesønsker og de forventede

fremtidige

beskæftigelsesmuligheder,

og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til

virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle

sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige mulighe-

der.

Det foreslås, at

§ 43, stk. 2,

nyaffattes, således at det vil fremgå, at § 42, stk. 3, 1. pkt., om lærepladsop-

søgende virksomhed for de faglige udvalg, vil finde tilsvarende anvendelse for de lokale uddannelsesud-

valg, og at de kan få udleveret de oplysninger, som de faglige udvalg indhenter efter § 42, stk. 3, 2. pkt.

Ændringen er lovteknisk og er begrundet i, at den del af § 43, stk. 2, der omhandler de faglige udvalg,

bliver flyttet til § 42, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. § 43, stk. 2, vil herefter alene omhandle de lokale uddan-

nelsesudvalg på skolerne, men indebærer ikke i øvrigt materielle ændringer.

Til nr. 12

Børne- og Undervisningsministeriet

Staten yder efter § 12 c i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag tilskud til institutioner for er-

hvervsrettet uddannelse m.v. til praktikpladsopsøgning.

Med trepartsaftalen er der afsat en økonomisk ramme af AUB-midlerne på 119 mio. kr. årligt i 2022

og frem til lærepladsunderstøttende arbejde. Det er intentionen med midlerne, at disse skal understøtte

det lærepladsunderstøttende arbejde, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne.

Det foreslås at indsætte en ny

§ 45

i lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås i

§ 45, stk. 1, 1, pkt.,

indsat en bestemmelse om, at de faglige udvalg vil kunne indgå

flerårlige aftaler med skolerne om anvendelse af midler til lærepladsunderstøttende arbejde, jf. § 43, med

henblik på opfyldelse af de måltal, som fremgår af § 42 a samt til at øge søgning og kvalitet på erhvervs-

uddannelserne.

Det er intentionen med midlerne, at disse skal understøtte det lærepladsunderstøttende arbejde samt

søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne.

Det enkelte faglige udvalg beslutter selv, hvordan midlerne anvendes bedst, herunder fordeling mellem

skoler og fagligt udvalg. For så vidt angår midler til skolerne vil det faglige udvalg skulle indstille til den

enkelte skole, hvordan midlerne bør anvendes for at opfylde de centrale mål, som fremgår af den fore-

slåede nye § 42 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Denne indstilling vil alene vedrøre disse midler og må ikke vedrøre skolens øvrige aktiviteter.

Det enkelte faglige udvalg vil selv skulle vurdere, hvordan opgaven bedst løses, herunder om der er

behov for nye opsøgende indsatser, strukturelle ændringer af uddannelsen f. eks. gennem fleksibilitets-

pulje, særlige regionale indsatser, tiltag vedr. rekruttering af elever, særlige indsats ved lokalt mismatch,

tiltag til at nedbringe frafald, supplerende lærepladsopsøgende indsatser, , analyser af lærepladssituationen

lokalt, regionalt og nationalt, samarbejdsaftaler med skoler om løsning af ovenstående opgaver, analyser

af lærepladssituationen lokalt, regionalt og nationalt, samarbejdsaftaler med andre faglige udvalg m.v.

Det foreslås i

§ 45, stk. 1, 2. pkt.,

at de faglige udvalg indstiller og tildeler midlerne for en periode op

til 4 år. Dette vil indebære, at aftalerne, der vil skulle være flerårlige, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt., skal

indgås for en periode mellem 2-4 år.

Det foreslås i

§ 45, stk. 2,

at skolernes bestyrelse kan afvise de faglige udvalgs indstilling efter stk. 1,

hvorefter denne revurderes af det faglige udvalg. Kan skolens bestyrelsen ikke tilslutte sig det faglige

udvalgs indstilling, træffer børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grund-

læggende Erhvervsrettede Uddannelser afgørelse om midlernes anvendelse.

Ændringen vil indebære en mulighed for, at skolens bestyrelsen kan afvise de faglige udvalgs indstilling

i tilfælde af uenighed, hvorefter det vil være børne- og undervisningsministeren, der efter indstilling fra

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, træffer afgørelse om midlernes anvendelse.

Såvel Rådets indstilling som ministerens beslutning forudsættes baseret på objektive kriterier med ud-

gangspunkt i både generelle og lokale forhold af betydning for de elever og lærlinge, som vil reelt vil være

de direkte berørte af de faglige udvalgs indstilling og tildeling af midlerne.

Det foreslås i

§ 45, stk. 3,

at børne- og undervisningsministeren får mulighed for at fastsætte nærmere

regler om skolernes manglende tilslutning, hvorved tænkes på formkrav, tidsfrister el. lign.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Børne- og Undervisningsministeriet

Til nr. 13

Efter § 46 i lov om erhvervsuddannelser træffer de faglige udvalg afgørelse om godkendelse af prak-

tikvirksomheder.

Efter § 31, stk. 2, offentliggør de faglige udvalg en fortegnelse over godkendte virksomheder på inter-

nettet. Børne- og undervisningsministeren har i § 6 a, i bekendtgørelse om de faglige udvalgs behandling

af sager om godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever i erhvervsuddannelser fastsat nær-

mere regler herom, herunder at offentliggørelsen skal ske på Praktikpladsen.dk.

Det foreslås, at der i

§ 46

indsættes som

stk. 4,

at de faglige udvalg offentliggør en fortegnelse over

godkendte virksomheder på internettet og årligt over for Børne- og Undervisningsministeriet skal rede-

gøre for, i hvilken udstrækning udvalgets indsats for godkendelse af virksomheder understøtter et til-

strækkeligt lærepladspotentiale. Redegørelsen fremsendes til orientering. Børne- og Undervisningsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler herom.

Den foreslåede ændring vil for det første indebære, at de faglige udvalg fremadrettet vil skulle udar-

bejde en årlig redegørelse for udvalgets indsats med, at der samlet set godkendes lærepladser på virksom-

heder i et omfang, som er tilstrækkeligt til, at skolernes målopfyldelse understøttes. Redegørelsen vil skulle

sendes til orientering, og Børne- og Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Det

vil således sikre, at Børne- og Undervisningsministeriet løbende bliver informeret om, hvordan de faglige

udvalg løfter opgaven med at godkende lærepladsvirksomheder.

Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere rammer for udarbejdelse af redegørelsen, herunder tids-

punkt for afgivelse og nærmere indhold.

Den foreslåede ændring vil for det andet indebære, at den gældende § 31, stk. 2, flyttes uændret til §

46, stk. 4, således at det vil fremgå, at det faglige udvalg offentliggør en fortegnelse over godkendte virk-

somheder på internettet. Offentliggørelsen sker løbende.

Den foreslåede ændring har til hensigt at sikre en mere naturlig struktur og samle bestemmelserne om

de faglige udvalgs godkendelse af lærepladsvirksomheder.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

§ 48, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser fastlægger de krav, der gælder med hensyn til at gennemføre

en erhvervsuddannelse på bagrund af uddannelsesaftaler mellem elever og en eller flere virksomheder.

Det fremgår, at der under visse betingelser indgås en aftale for en kortere del af uddannelsen, hvilket som

udgangspunkt dog kun kan ske to gange mellem samme elev og samme virksomhed, jf. bestemmelsens

stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås at ændre

§ 48, stk. 1, 3. pkt.,

således, at dels ordene »dog, men højst to gange« bliver til »én

gang«, dels at det i punktummets slutning efter ordet »hovedforløb« tilføjes, at det faglige udvalg kan give

dispensation til, at der indgås yderligere én aftale af denne karakter.

Den første del af forslaget vil indebære, at antallet af korte uddannelsesaftaler, der kan indgås mellem

samme elev eller lærling og samme virksomhed, vil blive reduceret fra to til én. Som det er tilfældet efter

den gældende bestemmelse, hindrer forslaget ikke en elev eller lærling i at indgå flere korte uddannelses-

aftaler, forudsat at det sker med forskellige virksomheder.

Den anden del af forslaget vil for det første indebære, at den nuværende mulighed for at give dispen-

sation til at indgå yderligere én kort aftale fastholdes. Det foreslåede vil således samtidig indebære, at der

Børne- og Undervisningsministeriet

med dispensationen højst vil kunne indgås to korte uddannelsesaftaler mellem samme elev eller lærling

og samme virksomhed.

Denne del af forslaget vil for det andet indebære en flytning af kompetencen til at give dispensation til

indgåelse af yderligere én aftale fra det lokale uddannelsesudvalg til de faglige udvalg. Det bemærkes hertil,

at den foreslåede bestemmelse ikke indeholder nærmere kriterier for at meddele dispensation, hvilket har

som konsekvens, at det vil det være op til de faglige udvalg selv at fastlægge kriterier og praksis for

afgørelse i dispensationssagerne. De faglige udvalg vil i denne henseende agere som forvaltningsmyndig-

hed og forudsættes at følge almindelige forvaltningsretlige regler og principper om saglighed, ligebehand-

ling m.v.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 15. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Efter § 48, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser er muligheden for at indgå en uddannelsesaftale for

en kortere del af uddannelsen begrænset til to sådanne aftaler mellem samme elev og virksomhed. Be-

stemmelsens 4. pkt. giver bemyndigelse til bl.a. at fastsætte regler om, at det lokale uddannelsesudvalg

under nærmere angivne betingelser undtagelsesvis kan godkende yderligere én aftale mellem samme elev

og samme virksomhed. Det følger på denne baggrund af § 98, stk. 5, i bekendtgørelse om erhvervsud-

dannelser, at det lokale uddannelsesudvalg undtagelsesvis kan godkende yderligere en kort uddannelses-

aftale, hvis elevens muligheder for at blive fastholdt i uddannelsen forbedres væsentligt.

Det foreslås at ændre

§ 48, stk. 1, 4. pkt.,

således, at bemyndigelsen ikke længere vil indeholde mulighed

for at fastsætte regler om, at det lokale uddannelsesudvalg under nærmere angivne betingelser undtagel-

sesvis kan godkende yderligere én aftale, jf. 3. pkt., mellem samme elev og samme virksomhed.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 14, som vil indebære, at bemyndigelsen i §

48, stk. 1, 4. pkt., overflødiggøres. Dette vil være en følge af, at det med lovforslagets § 1, nr. 14, vil være

op til de faglige udvalg (hvortil dispensationskompetencen foreslås overført fra de lokale uddannelsesud-

valg) selv at fastlægge kriterier og praksis for afgørelse i dispensationssagerne.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

I lov om erhvervsuddannelser er elevers retsstilling i den særlige fordelsuddannelsesordning reguleret

i § 66 a, stk. 1, 2. pkt. Bestemmelsen indeholder en undtagelse til den almindelige bestemmelse om, sko-

lepraktik skal påbegyndes præcis en måned efter grundforløbets afslutning. For fordelsuddannelseselever

er kravet lempet således, at tidspunktet for påbegyndelse af skolepraktik løber fra 1 til 3 måneder.

Det foreslås at ophæve

§ 66 a, stk. 5.

Forslaget vil indebære, at alle elever, som ikke har en uddannelsesaftalte med en virksomhed, vil skulle

påbegynde skolepraktik præcis en måned efter grundforløbets afslutning.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Det er efter lov om erhvervsuddannelser et krav for at få tilbudt skolepraktik, at eleverne er egnede, jf. §

66 a.

Børne- og Undervisningsministeriet

Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter § 66 c nærmere regler om elevernes egnethed m.v.

Reglerne kan ud over krav til elevernes egnethed til uddannelsen indeholde krav til elevernes faglige og

geografiske mobilitet og til deres aktivitet som praktikpladssøgende. Det vil sige de såkaldte EMMA-

kriterier: at en elev skal være Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktivt praktikpladssøgende for at

kunne få tilbudt skolepraktik.

I reglerne kan det endvidere fastsættes, at eleverne optages i et register over praktikpladssøgende, der

skal være offentligt tilgængeligt. Kravene om egnethed m.v. skal være opfyldt i hele skolepraktikforløbet.

Reglerne om elevers aktivitet som praktikpladssøgende, herunder om konsekvenser, hvis reglerne ikke

overholdes, kan i medfør af § 66 c, stk. 1 omfatte elever, som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2.

del, og elever, som har tilmeldt sig som praktikpladssøgende uden for skolepraktik.

Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, jf.

også § 35, stk. 1, nr. 23.

Kravene om aktiv praktikpladssøgning og registrering omfattede oprindeligt alene elever, der var til-

budt skolepraktik. Kravene blev som følge af implementering af trepartsaftalen fra 2016 udvidet til også

at omfatte elever på de sidste 8 uger af grundforløbet med henblik på at styrke den praktikpladssøgende

indsats.

Det foreslås at ændre

§ 66 c, stk. 1, 5. og 6. pkt.,

således at det i stedet for at omfatte elever på de sidste 8

uger af grundforløbet, vil omfatte elever, der er påbegyndt grundforløbet.

For at understøtte de nye centrale målsætninger om indgåelse af uddannelsesaftaler og skolernes øgede

ansvar for tidlig lærepladsopsøgende indsats, som der foreslås med nærværende lovforslag, er det nød-

vendigt, at eleverne fremover skal være registreret som aktivt søgende på lærepladsregisteret allerede fra

begyndelsen af grundforløbets 2. del og være aktivt søgende gennem hele grundforløbets 2. del.

Dette vil konkret indebære, at eleverne vil skulle have fokus på at søge læreplads, og herunder aktivt

søge de lærepladser, som skolerne formidler til eleverne. Dette kan endvidere ske ved, at eleven søger

virksomheder på egen hånd og ved, at eleven aktivt søger de pladser, som formidles af skolen og indgår

i ansættelsesprocedurer, virksomhedsbesøg m.v.

Det foreslåede vil tillige indebære, at de pågældende elever også fremadrettet vil være omfattet af § 66

i, stk. 2, hvorefter de vil have pligt til at modtage en anvist læreplads. Der henvises til lovforslagets § 1,

nr. 23.

Efter § 50 fastsætter skolen ordensregler for eleverne, og elever, der udebliver fra undervisningen uden

lovlig grund eller som groft overtræder skolens ordensregler kan, når mindre vidtgående foranstaltninger

forgæves har været anvendt, udelukkes fra fortsat undervisning.

Hvis skolen vurderer, at en elev i gentagne tilfælde ikke medvirker aktivt i søgeprocessen, vil skolen

således efter § 50 som hidtil kunne udelukke en elev fra fortsat undervisning, når mindre vidtgående

foranstaltninger forgæves har været forsøgt.

Børne- og undervisningsministeren kan efter § 50, stk. 2, fastsætte regler om ordensreglerne, herunder

om iværksættelse af foranstaltninger for elever, der ikke følger ordensreglerne. De nærmere regler om

pligt til praktikpladssøgning, til registrering, til at være aktivt søgende, til at modtage anvist praktikplads

og om udelukkelse af elever, som ikke overholder disse pligter, fremgår kapitel 15 og 16 i bekendtgørelse

om erhvervsuddannelser.

Børne- og Undervisningsministeriet

Af bekendtgørelsens § 130 fremgår således bl.a., at skolen kan udelukke en elev fra skolepraktik, hvis

skolen vurderer, at eleven ikke opfylder kravene til at være optaget i skolepraktik. En elev, som afslår at

modtage en anvist praktikplads, skal forlade skolepraktikken og vil blive slettet fra praktikpladsregisteret.

Til nr. 18.

Efter § 66 i, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser skal skolen og eleven under hele forløbet søge at

fremskaffe en uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen.

Med forløbet tænkes navnlig på skolepraktikforløbet, da kapitel 7 a oprindeligt alene regulerede skole-

praktik og først ved trepartsaftalen fra 2016 blev udvidet til også at omfatte elever på de sidste 8 uger af

grundforløbet for så vidt angår visse dele af kapitlet.

Det foreslås, at der i

§ 66 i, stk. 1,

indsættes krav om, at skolen frem til uge 13 efter grundforløbet vil

skulle intensivere indsatsen med at understøtte elevens eller lærlingens søgning.

Erhvervsskolerne vil have ansvaret for at tilrettelægge indsatsen. Den intensiverede indsats kan eksem-

pelvis bestå i, at skolerne aktivt opsøger og formidler konkrete lærepladsmuligheder til denne gruppe af

elever og lærlinge, og at skolerne har særlig tæt kontakt de pågældende, f. eks. løbende samtaler, tilknyt-

ning af mentorer, coaching m.v. Indsatsen vil kunne tilrettelægges i samarbejde med relevante faglige

udvalg. Skolen vil med fordel kunne med fordel inddrage egne lokale uddannelsesudvalg ift. at finde

løsninger for målgruppen. Forpligtelsen vil omfatte elever og lærlinge, der er aktivt lærepladssøgende.

Til nr. 19

Efter § 66 i, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at skolen og eleven under hele forløbet søge at frem-

skaffe en uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen.

Med forløbet tænkes navnlig på skolepraktikforløbet, da kapitel 7 a oprindeligt alene regulerede skole-

praktik og først ved trepartsaftalen fra 2016 blev udvidet til også at omfatte elever på de sidste 8 uger af

grundforløbet for så vidt angår visse dele af kapitlet.

Efter § 66 i, stk. 2, har en elev, der er registreret som praktikpladssøgende i henhold til regler udstedt

i medfør af § 66 c, stk. 1, pligt til at modtage en anvist praktikplads, såfremt eleven kan gennemføre den

uddannelse, der er knyttet til den tilbudte praktikplads, uden tab af uddannelsestid. Elever, som afslår at

modtage praktikpladsen, slettes af praktikpladsregisteret. Elever i skolepraktik skal forlade skolepraktik-

ken, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at modtage pladsen. Det fremgår af § 66, i, stk.

2, 4. pkt., at børne- og undervisningsministeren i medfør af § 66 c, stk. 1, fastætter regler vedrørende

elever, som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del.

Kravet om pligt til at modtage anvist praktikplads omfattede oprindeligt alene elever, der var tilbudt

skolepraktik. Kravet blev som følge af implementering af trepartsaftalen fra 2016 udvidet til også at om-

fatte elever på de sidste 8 uger af grundforløbet med henblik på at styrke den praktikpladssøgende indsats.

Det foreslås at ændre

§ 66 i, stk. 2, 4. pkt.,

således at det i stedet for at omfatte elever på de sidste 8 uger

af grundforløbet, vil omfatte elever, der er påbegyndt grundforløbet.

Forslaget har sammenhæng med lovforslagets §1, nr. 17, hvor det foreslås på tilsvarende vis at ændre §

66 c, stk. 1, 5. og 6. pkt.

Forslaget indebærer således, at eleverne der efter den foreslåede ændring af § 66 c, dvs. fra grundfor-

løbets påbegyndelse har pligt til at være aktiv lærepladssøgende og registeret om sådan, endvidere vil få

pligt til at modtage en anvist læreplads. Hvis eleven ikke modtager den anvist læreplads, vil skolen have

Børne- og Undervisningsministeriet

mulighed for at sanktionere efter § 50 i lov om erhvervsuddannelser og hvis det sker mens eleven er i

skolepraktik, vil eleven skulle forlade skolepraktikken, jf. også oven for under lovforslagets § 1, nr. 17.

Til § 2 [AUB-loven]

Til nr. 1

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag yder refusion til de i § 2 nævnte arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt

løn under skoleophold til elever under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for

disse uddannelser og til elever under uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsuddannelser.

Efter § 4, stk. 2, ydes refusion efter stk. 1 med en særlig takst for voksne for elever, der ved uddannel-

sesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, såfremt arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn. Udbetales almin-

delig elevløn, ydes refusion med de takster, der gælder for elever under 25 år. For elever, der er omfattet

af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, kan arbejdsgiveren tidligst opnå ret til lønrefusion

efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forinden har beskæftiget den pågældende på fuld tid i

sammenhængende 3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en sammenhængende periode, der svarer til

3 måneders fuldtidsbeskæftigelse. 3. pkt. finder anvendelse, uanset om arbejdsgiveren udbetaler voksen-

elevløn eller almindelig elevløn.

Efter § 4, stk. 3, ydes der ikke refusion, såfremt der for arbejdsgiveren udføres produktivt arbejde som

led i skoleopholdene af et omfang svarende til den udbetalte løn, og efter § 4, stk. 4 fastsætter bestyrelsen

for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag regler om betingelser for udbetaling af refusionsbeløb samt regler

om helt eller delvist bortfald af lønrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager støtte til praktikpladsen

i henhold til anden lovgivning.

Taksterne for lønrefusion fastsættes i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag, jf. § 5, stk. 1. Staten afholder en del af de udgifter til lønrefusion efter stk.

1, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grund-

forløb og hovedforløb, jf. § 24, stk. 2, og § 33 a i lov om erhvervsuddannelser, jf. § 5, stk. 2, 1. pkt., i lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås, at der i

§ 4, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.,

at lønrefusion efter 1. pkt. kan udgøre mere end

100 pct. af den udbetalte løn under skoleophold.

Med forslaget vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kunne yde lønrefusion på mere end 100 pct. af

den løn, arbejdsgiveren har udbetalt under elevens skoleophold.

Med ”løn” menes der efter Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrags faste praksis efter gældende § 4, stk. 1, den rene løn, dvs. ekskl. pension m.v.

Det foreslåede vil også finde kunne anvendelse i forhold til elever omfattet af § 4, stk. 2, dvs. elever

der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

Der er med forslaget ikke tilsigtet øvrige ændringer af reglerne om lønrefusion, herunder i forhold til

at taksterne for lønrefusion fastsættes i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag, jf. lovens § 5, stk. 1. Det vil således fremgå af de årlige finanslove, hvilke typer

af uddannelsesaftaler der i givet fald vil udløse den foreslåede forhøjede lønrefusion. Det vil

–

sammen-

holdt med lovforslagets § 2, nr. 2

–

også fremgå af de årlige finanslove, med hvilken procentsats og med

hvilke takster, den forhøjede lønrefusion vil ydes. De uddannelsesaftaler, der ikke vil udløse forhøjet

lønrefusion, vil i stedet udløse lønrefusion efter de ordinære takster for lønrefusion i de årlige finanslove.

Børne- og Undervisningsministeriet

Til nr. 2

Det følger af § 5, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at taksterne for lønrefusion

fastsættes i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Staten afholder en del af de udgifter til lønrefusion efter stk. 1, som vedrører supplerende undervisning,

der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb, jf. § 24, stk. 2, og § 33

a i lov om erhvervsuddannelser, jf. § 5, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås, at der i

§ 5, stk. 1,

efter ordet »Taksterne«: indsættes »og dækningsgraden«.

Forslaget vil indebære, at både taksterne og dækningsgraden for lønrefusion vil blive fastsat i de årlige

finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Forslaget har sammen-

hæng med lovforslagets § 2, nr. 1, hvori det foreslås, at lønrefusion kan udgøre mere end 100 pct. af den

udbetalte løn under skoleophold. Med dækningsgrad menes der procentsatsen for lønrefusionen i forhold

til den udbetalte løn under skoleophold.

Der er med forslaget ikke tilsigtet øvrige ændringer af reglerne om lønrefusion, herunder i forhold til

at taksterne for lønrefusion fastsættes i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag. Det vil således fremgå af de årlige finanslove, hvilke typer af uddannelsesaf-

taler der i givet fald vil udløse den foreslåede forhøjede lønrefusion. Det vil også fremgå af de årlige

finanslove, med hvilken procentsats og med hvilke takster, den forhøjede lønrefusion vil ydes. De ud-

dannelsesaftaler, der ikke vil udløse forhøjet lønrefusion, vil i stedet udløse lønrefusion efter de ordinære

takster for lønrefusion i de årlige finanslove.

Til nr. 3

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter gældende ret alene tilskud til de faglige udvalg til nær-

mere bestemte aktiviteter, jf. § 11, stk. 4, og § 12 b, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag. De faglige udvalg vil imidlertid efter lovforslagets § 1 fremover få et større ansvar for det læreplads-

opsøgende arbejde, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne. Institutioner for erhvervsrettet uddan-

nelse vil desuden fremover få større ansvar for det lærepladsopsøgende arbejde.

Der foreslås på den baggrund at indsætte nye § 12 e og § 12 f i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag.

Efter det foreslåede

§ 12 e, stk. 1, 1. pkt.,

vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yde tilskud til de

faglige udvalg lærepladsunderstøttende arbejde, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne [, jf. § XX

i lov om erhvervsuddannelser].

[Forslaget vil

indebære, at…]

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil på baggrund af det faglige udvalgs eller børne- og under-

visningsministerens endelige afgørelse skulle udbetale tilskud til institutionerne for erhvervsrettet uddan-

nelse og de faglige udvalg.

Det foreslås i

§ 12 e, stk. 1, 2. pkt.,

at der dog ikke ydes tilskud i relation til erhvervsuddannelserne til

social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent.

[Forslaget

vil indebære, at…]

Det foreslås i

§ 12 e, stk. 1, 3. pkt.,

at tilskud inkl. udgifter til udvikling og administration ved ordningen

dækkes af et samlet årligt beløb, hvis størrelse fastsættes i de årlige finanslove.

Børne- og Undervisningsministeriet

Forslaget vil indebære, at den økonomiske ramme for de samlede tilskud fastsættes på de årlige finans-

love. Fra og med 2022 vil den økonomiske ramme udgøre 119 mio. kr. årligt. Udvikling- og administra-

tionsomkostninger ved den foreslåede ordning vil afholdes af den til enhver tid værende økonomiske

ramme.

Såfremt der er uforbrugte midler, vil disse midler overgå til førstkommende års ramme til fordeling

blandt de faglige udvalg. De 119 mio. kr. årligt kan således blive større, såfremt midlerne ikke er anvendt

fuldt ud i seneste kendte regnskabsår.

Det foreslås i

§ 12 e, stk. 1, 4. pkt.,

at det samlede beløb efter det foreslåede 3. pkt. med fradrag af

udviklings- og administrationsomkostninger fordeles af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag mellem de

faglige udvalg ud fra antallet af elever på baggrund af et gennemsnit af de seneste tre tilgængelige regn-

skabsår på uddannelserne under de faglige udvalg.

Forslaget vil indebære, at den økonomiske ramme fordeles på de faglige udvalg ud fra antallet af elever

på baggrund af et gennemsnit af de seneste tre tilgængelige regnskabsår på uddannelserne under de faglige

udvalg.

Det foreslås i

§ 12 e, stk. 1, 5. pkt.,

at elever på erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper,

social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent ikke vil indgå i beregningen efter det foreslåede 4.

pkt.

[Forslaget

vil indebære, at…]

Det foreslås i

§ 12 e, stk. 2,

at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle udarbejde

en årlig opgørelse over tilskud ydet efter det foreslåede stk. 1, som vil skulle sendes til Børne- og Under-

visningsministeriet og Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

[Forslaget vil indebære, at…]

Det foreslås i

§ 12 e, stk. 3,

at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler om ordningen, herunder om betingelserne for ydelse af tilskuddet, regnskabs-

og dokumentationskrav og udbetaling af tilskuddet.

[Bemyndigelsen

forventes anvendt til at fastsætte regler om…]

Det foreslås

§ 12 f, stk. 1,

at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil yde et driftstilskud til de faglige

udvalg til løsning af udvalgenes opgaver efter lov om erhvervsuddannelser, jf. dog § 11, stk. 4, § 12 b, stk.

1 og 2, og § 12 e, stk. 1.

[Forslaget vil indebære, at…] Henvisningerne til

§ 11, stk. 4, § 12 b, stk. 1 og 2, og det foreslåede § 12

e, stk. 1, vil indebære, at der ikke vil ydes driftstilskud til de opgaver, hvortil der udbetales øvrige tilskud

fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås i

§ 12 f, stk. 2, 1. pkt.,

at driftstilskuddet vil ydes inden for et samlet årligt beløb, hvis

størrelse fastsættes i de årlige finanslove.

Det foreslåede vil indebære, at den økonomiske ramme for de samlede driftstilskud fastsættes på de

årlige finanslove. Fra og med 2022 vil den økonomiske ramme udgøre 20 mio. kr. årligt.

Udgifter til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af ordningen foreslås finansieret inden

for de ordinære administrationsudgifter.

Børne- og Undervisningsministeriet

Det foreslås i

§ 12 f, stk. 2, 2. pkt.,

det samlede beløb vil skulle fordeles af Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag mellem de faglige udvalg ud fra antallet af elever på baggrund af et gennemsnit af de seneste

tre tilgængelige regnskabsår på uddannelserne under de faglige udvalg.

Forslaget vil indebære, at den økonomiske ramme fordeles på de faglige udvalg ud fra antallet af elever

på baggrund af et gennemsnit af de seneste tre tilgængelige regnskabsår på uddannelserne under de faglige

udvalg.

Der vil ikke kunne ydes driftstilskud til det enkelte faglige udvalg ud over de driftsudgifter, som det

faglige udvalg har afholdt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. lovens

§ 2, årligt betaler et bidrag på 2.354 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2021-pris- og -lønniveau til Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrag. Bidraget efter 1. pkt. dækker udgifter i medfør af kapitel 2 om lønrefusion (bort-

set fra § 5, stk. 2 om udgifter til lønrefusion, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforbe-

redende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb), og udgifter i medfør af kapitel 2 a om

dækning af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger, kapitel 3 om tilskud til befordringsudgifter m.v.,

kapitel 4 om mobilitetsfremmende ydelser m.v. og kapitel 4 a om skolepraktikydelse m.v., herunder ad-

ministrationsudgifter. Bidraget efter 1. pkt. dækker endvidere udviklings- og administrationsudgifter i

medfør af kapitel 5 c om statslig bonus for 2017 og §§ 21 a-21 k og 26 b om det praktikpladsafhængige

AUB-bidrag.

Det foreslås, at

§ 18, stk. 1, 2. pkt.,

i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres, således at

henvisningerne til kapitel 4 og 4 a ændres til henvisninger til kapitel 4 - 4 b [4, 4 a og 4 b].

Det foreslåede vil indebære, at det foreslåede kapitel 4 b om tilskud til lærepladsunderstøttende arbejde

og driftstilskud til faglige udvalg i lovforslagets § 2, nr. 3 finansieres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag gennem uddannelsesbidraget i § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Til nr. 5

§ 21 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag opstiller betingelser for, at en arbejdsgiver ved

ansøgning kan opnå fritagelse for merbidrag i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Efter § 21 b, stk. 1 kan en arbejdsgiver fritages for at betale merbidrag for den periode, hvor arbejds-

giveren har søgt en elev via et synligt og aktuelt opslag på Børne- og Undervisningsministeriets centrale

praktikpladsportal (dvs. praktikpladsen.dk) uden at indgå en uddannelsesaftale. Der kan alene ske frita-

gelse for merbidrag svarende til den periode, hvor opslaget har været synligt og aktuelt på Børne- og

Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal, jf. § 21 b, stk. 3, 1. pkt.

Efter § 21 b, stk. 4, er det en betingelse for merbidragsfritagelse for perioden nævnt i stk. 3, at et af

følgende er opfyldt i hele perioden:

1) Arbejdsgiveren har ikke modtaget ansøgninger fra elever på et relevant grundforløb, der i medfør

af regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som

praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen

af grundforløbet, eller elever, der har bestået et relevant grundforløb. Modtager arbejdsgiveren alene an-

søgning fra en sådan elev, som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden, bortfalder retten

Børne- og Undervisningsministeriet

til fritagelse for merbidrag for perioden nævnt i stk. 3 dog ikke. Efter behandling af modtagne ansøgnin-

ger underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs skole, hvis eleven ikke er på eller har gennemført et

relevant grundforløb.

2) Samtlige ansøgende elever på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af §

66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en

synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet, og samt-

lige ansøgende elever, der har bestået et relevant grundforløb, afslår arbejdsgiverens tilbud om en prak-

tikplads. Efter modtagelse af afslag fra samtlige ansøgende elever underretter arbejdsgiveren den enkelte

elevs skole om, at eleven har afslået den tilbudte praktikplads.

3) Der er ikke registreret elever på uddannelsen på Børne- og Undervisningsministeriets centrale prak-

tikpladsportal, der har haft en synlig profil på portalen i 14 sammenhængende kalenderdage eller mere.

Det foreslås, at henvisningen til § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser i

§ 21 b, stk. 4, nr. 1, 1. pkt.,

§ 21 b, stk. 4, nr. 2, 1. pkt.,

ændres til en henvisning til § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, og

at ordene »senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet« ændres til: »fra påbegyndelsen af grundforlø-

bets anden del«.

Forslaget vil indebære, at der henvises til den korrekte hjemmel i lov om erhvervsuddannelser, hvor-

efter børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om elevernes egnethed, herunder om

elevers aktivitet som praktikpladssøgende, jf. § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Forslaget vil

ikke indebære ændringer af indholdsmæssig karakter.

Forslaget vil endvidere indebære, at det efter § 21 b, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., vil være en betingelse for

merbidragsfritagelse for perioden nævnt i stk. 3, at arbejdsgiveren ikke har modtaget ansøgninger fra

elever på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66 c, stk. 1, i lov om

erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den

centrale praktikpladsportal fra påbegyndelsen af grundforløbets anden del, eller elever, der har bestået et

relevant grundforløb.

Tilsvarende vil forslaget indebære, at det efter § 21 b, stk. 4, nr. 2, 1. pkt., vil være en betingelse for

merbidragsfritagelse for perioden nævnt i stk. 3, at samtlige ansøgende elever på et relevant grundforløb,

der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være

registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal fra påbegyn-

delsen af grundforløbets anden del, og samtlige ansøgende elever, der har bestået et relevant grundforløb,

afslår arbejdsgiverens tilbud om en praktikplads.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 21 og 22.

Der er med forslaget ikke tilsigtet øvrige ændringer af mulighederne for fritagelse for merbidrag.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Det foreslås i

stk. 2,

at § 1, nr. 17 og 19, ikke finder anvendelse for uddannelser, som er påbegyndt eller

påbegyndes før den 1. januar 2022. For sådanne uddannelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Forslaget vil indebære, at de foreslåede tidsmæssigt udvidede krav om aktiv praktikpladssøgning, regi-

strering og pligt til at modtage anvist praktikplads ikke vil finde anvendelse for elever på erhvervsuddan-

nelser, som er påbegyndt eller påbegyndes før den 1. januar 2022. For sådanne elever vil den foreslåede

Børne- og Undervisningsministeriet

overgangsbestemmelse således indebære, at de hidtil gældende regler, hvorefter de nævnte krav alene kan

omfatte elever på de sidste 8 uger af grundforløbet, fortsat finder anvendelse.

Det foreslås i

stk. 3,

at § 1, nr. 14 og 15, finder anvendelser for elever, som er påbegyndt eller påbe-

gynder en uddannelse før den 1. januar 2022, men tillægger ikke sådanne elever en udvidet retsstilling

efter skæringstidspunktet 1. januar 2022.

Bestemmelsen er en overgangsordning med hensyn til den foreslåede begrænsning i brugen af korte

uddannelsesaftaler mellem samme elev eller lærling og samme virksomhed fra de nuværende maksimalt

tre aftaler til maksimalt to aftaler (heraf den tredje henholdsvis den anden aftale via dispensation). For-

slaget vil fastlægge retsstillingen elever, der har påbegyndt deres uddannelse inden den 1. januar 2022.

Forslaget vil indebære, at de foreslåede bestemmelser vedrørende indgåelse af korte aftaler får virkning

for alle elever fra og med skæringstidspunktet 1. januar 2022 med den konsekvens, at der herefter vil

kunne indgås maksimalt to aftaler af denne karakter, inklusive aftaler indgået ved dispensation. Forslaget

vil endvidere indebære, at elever, som inden skæringstidspunktet 1. januar 2022 har indgået (dvs. under-

skrevet) tre aftaler med samme virksomhed, ikke vil kunne indgå nye aftaler med samme virksomhed

efter skæringstidspunktet 1. januar 2022.

Forslaget kan eksemplificeres på følgende måde. En elev, som inden skæringstidspunktet den 1. januar

2022 har indgået (dvs. underskrevet) to korte uddannelsesaftaler med samme virksomhed (evt. den ene

aftale til påbegyndelse efter skæringstidspunktet), vil alene på baggrund af dispensation kunne indgå

endnu én kort aftale med den pågældende virksomhed. En elev, som inden skæringstidspunktet har ind-

gået (dvs. underskrevet) én kort aftale (evt. til påbegyndelse efter skæringstidspunktet), vil selvstændigt

kunne indgå endnu én kort aftale med samme virksomhed samt én kort aftale med denne virksomhed på

baggrund af dispensation. For elever, som inden skæringstidspunktet ikke har indgået (dvs. underskrevet)

korte aftaler, vil de foreslåede nye bestemmelser gælde fuldt ud, hvilket vil indebære, at sådanne elever

selvstændigt alene vil kunne indgå én kort aftale med en virksomhed samt endnu én aftale med samme

virksomhed på baggrund af dispensation.

Det foreslås i

stk. 4,

at regler fastsat i medfør af § 9, stk. 2, 2. pkt., som ved § 1, nr. 1, bliver stk. 3, 2.

pkt., og § 31, stk. 2, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1395 af 28. september

2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye forskrifter udstedt i medfør af § 9, stk. 3, 2.

pkt., jf. § 1, nr. 1, henholdsvis § 46, stk. 4, jf. § 1, nr. 13.

Med det foreslåede vil regler om dimensionering af erhvervsuddannelser i bekendtgørelse om er-

hvervsuddannelser forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye forskrifter udstedt af Styrelsen

for Undervisning og Kvalitet i medfør af den foreslåede rykkede bemyndigelsesbestemmelse i § 9, stk. 3,

2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovforslaget § 1, nr. 1.

Med det foreslåede vil endvidere bekendtgørelse nr. 233 af 22. marts 2018 bekendtgørelse om de fag-

lige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever i erhvervs-

uddannelser forblive i kraft, indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt af Styrelsen for Under-

visning og Kvalitet i medfør af den foreslåede nye bemyndigelsesbestemmelse i § 46, stk. 4, i lov om

erhvervsuddannelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Det foreslås i

stk. 5,

at beslutninger truffet efter § 9, stk. 2, 1. pkt., som ved § 1, nr. 1, bliver stk. 3, 1.

pkt., og afgørelser truffet efter § 38, stk. 6, nr. 3-5, som ved § 1, nr. 6, bliver nr. 4-6, i lov om erhvervs-

uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1395 af 28. september 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves,

bortfalder eller afløses af beslutninger eller afgørelser truffet i henhold til § 9, stk. 3, 1. pkt., jf. § 1, nr. 2,

henholdsvis § 38, stk. 6, nr. 4-6, jf. § 1, nr. 6.

Børne- og Undervisningsministeriet

Det foreslåede vil indebære, at beslutninger som børne- og undervisningsministeren tidligere end skæ-

ringsdatoen 1. januar 2022 har truffet om dimensionering af erhvervsuddannelser efter § 9, stk. 2, 1. pkt.,

og afgørelser, som faglige udvalg tidligere end skæringsdatoen 1. januar 2022 har truffet på de områder,

der følger af efter § 38, stk. 6, nr. 3-5, vil forblive i kraft indtil de ophæves, bortfalder eller afløses af nye

beslutninger eller afgørelser i medfør at de bestemmelser som konsekvensrykkes.

Det bemærkes, at lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke

gælder for Færøerne og Grønland, jf. § 72 i lov om erhvervsuddannelser og § 42 i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, og ikke vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Derfor vil nærværende

ændringslov heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Børne- og Undervisningsministeriet

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om erhvervsuddannelser m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1395 af 28. september 2020, fo-

retages følgende ændringer:

§ 9.

Børne- og undervisningsministeren træf-

fer efter indstilling fra Rådet for de Grundlæg-

gende Erhvervsrettede Uddannelser beslutning

om begrænsning af adgangen til skoleundervis-

ning (dimensionering) inden for de enkelte ud-

dannelser. Beslutning om dimensionering af en

uddannelse sker under hensyn til de forventede

fremtidige behov inden for forskellige fagområ-

der baseret på følgende parametre:

1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som

har indgået en uddannelsesaftale med en virk-

somhed inden for 3 måneder efter gennemført

grundforløb.

2) Ledighedsgraden for færdiguddannede.

3) Forholdet mellem efterspørgslen efter og

udbuddet af faglært arbejdskraft.

Stk. 2.

Beslutning om dimensionering træffes

for 1 år ad gangen. Børne- og undervisningsmini-

steren kan efter indstilling fra Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

fastsætte nærmere regler om dimensionering,

herunder om de kriterier, der er omfattet af stk.

1, om fravigelse herfra, om fremgangsmåden i

forbindelse med forberedelse af og beslutning

om dimensionering og om fastlæggelse af kvote-

størrelse og -fordeling på institutionerne.

§ 31.

Praktikuddannelsen foregår på en eller

flere virksomheder, der er godkendt af det faglige

udvalg, jf. dog stk. 3, og på grundlag af en uddan-

nelsesaftale mellem eleven og virksomheden.

Praktikuddannelse kan helt eller delvis finde sted

som skolepraktik, jf. kapitel 7 a.

Stk. 2.

Det faglige udvalg offentliggør en for-

tegnelse over godkendte virksomheder på inter-

nettet. Børne- og undervisningsministeren fast-

sætter nærmere regler herom.

I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Børne- og undervisningsministeren

kan for institutioner, som vedvarende ikke opfyl-

der de måltal, der fremgår af § 42 a, stk. 1, eller

regler fastsat i medfør af § 42 a, stk. 3, efter ind-

stilling fra Rådet for de Grundlæggende Er-

hvervsrettede Uddannelser træffe beslutning om

institutionsspecifik dimensionering af ikke-di-

mensionerede uddannelser eller i ganske særlige

tilfælde om ophør af udbud.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 9, stk. 2, 2. pkt.,

som ved § 1, nr. 1, bliver

stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »beslutning om di-

mensionering«: », herunder om dimensionering

af ikke-dimensionerede uddannelser m.v., jf. stk.

2.«

§ 31, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

Børne- og Undervisningsministeriet

§ 35.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsret-

tede Uddannelser rådgiver på overordnet niveau

børne- og undervisningsministeren om de grund-

læggende erhvervsrettede uddannelser på børne-

og undervisningsministerens område. På er-

hvervsuddannelsesområdet afgiver rådet indstil-

ling til børne- og undervisningsministeren om:

1)-7) ---

8) Regler om optagelse på skole, jf. § 8, stk. 1,

om adgangskurser, jf. § 8, stk. 2, og om adgangs-

begrænsning, jf. § 9.

9)-13) ---

14) Regler om samarbejds- eller informationsord-

ninger, jf. § 43, stk. 3.

15)-26 ---

Stk. 2-6. ---

§ 35, stk. 1, nr. 8,

indsættes efter »adgangsbe-

grænsning,« til: »herunder institutionsspecifik di-

mensionering af ikke-dimensionerede uddannel-

ser m.v.,«.

§ 38. ---

Stk. 2-5. ---

Stk. 6.

De faglige udvalg træffer afgørelse med

hensyn til:

1) Godkendelse af praktikvirksomheder, jf. § 31,

stk. 1, og § 46.

2) Tvivlsspørgsmål vedrørende anvendelse af

forbud mod ansættelse af unge under 18 år på

den enkelte virksomhed og dispensation fra for-

bud, jf. § 44, stk. 4 og 5.

3) Godkendelse af særbestemmelser i uddannel-

sesaftaler, jf. § 52, stk. 2.

4) Afkortning eller forlængelse af uddannelser, jf.

§§ 57-59.

5) Klager over skolers afgørelser om elevers op-

tagelse eller ophør med skolepraktik, jf. § 66 j.

De faglige udvalgs afgørelser med hensyn til nr.

3-5 kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Stk. 7.

De faglige udvalg

1) virker for de bedst mulige uddannelsesmæssige

forhold i praktikvirksomhederne, jf. § 42,

2) virker for tilvejebringelse af praktikpladser, jf.

§ 43, stk. 2, og

3) behandler tvistigheder mellem elever og prak-

tikvirksomheder, jf. § 63.

Stk. 8-9. ---

§ 35, stk. 1,

indsættes efter nr. 14 som nyt

nummer:

»15) Anvendelse af midler til lærepladsopsø-

gende arbejde i tilfælde af tvist mellem de faglige

udvalg og erhvervsskolernes bestyrelse, jf. § 45,

stk. 2.«

Nr. 15-26 bliver herefter nr. 16-27.

§ 38, stk. 6,

indsættes efter nr. 2 som nyt num-

mer:

»3) Dispensation til indgåelse af yderligere én

kort aftale, jf. § 48,«

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-7.

§ 38, stk. 7,

ændres i nr. 2 »§ 43, stk. 2, og« til:

»§ 42,«, og efter nr. 2 indsættes som nye numre:

»3) har ansvar for at indgå flerårlige aftaler om

anvendelse af midler til lærepladsunderstøttende

arbejde og for øget søgning og kvalitet på er-

hvervsuddannelserne, jf. § 45,

4) stiller oplysninger om løn- og ansættelsesvil-

kår til rådighed, og«

Nr. 3 bliver herefter nr. 5.

§ 42.

De faglige udvalg skal virke for de bedst

§ 42

indsættes som

stk. 3:

mulige uddannelsesmæssige forhold i praktikvirk-

»Stk.

De faglige udvalg skal ved kontakt

somhederne.

med virksomheder og eventuelt ved opfordringer

til virksomheder virke for, at der tilvejebringes

Børne- og Undervisningsministeriet

Stk. 2.

De faglige udvalg og udvalg, som i hen-

hold til § 37, stk. 2, varetager opgaver og funktio-

ner som faglige udvalg, eller den, som udvalgene

bemyndiger hertil, har til enhver tid uden rets-

kendelse og mod behørig legitimation adgang til

virksomheder, som har ansat elever, med henblik

på tilvejebringelse af oplysninger om de uddan-

nelsesmæssige forhold i virksomheden.

det antal lærepladser, som der er behov for ud fra

de måltal, som fremgår af § 42 a og regler fastsat

i medfør af § 42 a, stk. 3, og ud fra en vurdering

af elevernes og lærlingenes uddannelsesønsker og

de forventede fremtidige beskæftigelsesmulighe-

der, og for, at udbuddet af lærepladser bliver alsi-

digt med hensyn til virksomhedernes størrelse og

teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af

virksomheder forlange alle sådanne oplysninger,

som har betydning for at vurdere virksomheder-

nes uddannelsesmæssige muligheder.«

Efter § 42 indsættes:

»§ 42 a.

Skolerne skal sikre, at der ved 15. un-

dervisningsuge i grundforløbets 2. del er indgået

uddannelsesaftaler for 60 pct. af de aktive elever i

grundforløbets 2. del på hver enkelt uddannelse,

og at der ved 20. undervisningsuge i grundforlø-

bets 2. del er indgået uddannelsesaftaler for 80

pct. af de aktive elever i grundforløbets 2. del på

hver enkelt uddannelse.

Stk. 2.

Skolerne har ansvaret for at fremskaffe

lærepladser til elever, der ikke inden for tidsfri-

sterne i stk. 1 eller regler fastsat i medfør af stk. 3

selv har indgået en uddannelsesaftale med virk-

somheder.

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren kan

fastsætte nærmere regler om skolernes ansvar ef-

ter stk. 1, herunder om opgørelsesmetode, om

indfasning og gradvis opfyldelse af måltal.«

§ 43.

Praktikpladser formidles af skoler m.v.,

som udbyder et grundforløbs 2. del, og af prak-

tikcentre, jf. § 66 b. Det påhviler skolerne m.v. at

udføre opsøgende virksomhed med henblik på

fremskaffelse af praktikpladser. Skolerne tilbyder

endvidere elever på 9. og 10. klassetrin, som til-

meldes en erhvervsuddannelse, vejledning om og

bistand til at indgå en uddannelsesaftale, jf. § 48,

eller et praktikpladstilsagn, jf. § 48 a.

Stk. 2.

De faglige udvalg og de lokale uddannel-

sesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og

eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke

for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser,

som der er behov for ud fra en vurdering af ele-

vernes uddannelsesønsker og de forventede

fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at

udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med

hensyn til virksomhedernes størrelse og teknolo-

giske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksom-

heder forlange alle sådanne oplysninger, som har

10.

§ 43, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »frem-

skaffelse af praktikpladser«: », og den læreplads-

opsøgende og formidlende indsats skal tilrette-

lægges fra begyndelsen af grundforløbets 2. del.«,

og efter 2. pkt. indsættes som nyt pkt.:

»Skolen skal efter uge 15 på grundforløbets 2.

del formidle lærepladser til øvrige uddannelser,

som elevens grundforløb giver adgang til, og som

eleven finder relevante.«.

11.

§ 43, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

§ 42, stk. 3, 1. pkt., finder tilsvarende

anvendelse for de lokale uddannelsesudvalg, og

de kan få udleveret de oplysninger, som de fag-

lige udvalg indhenter efter § 42, stk. 3, 2. pkt.«

Børne- og Undervisningsministeriet

betydning for at vurdere virksomhedernes ud-

dannelsesmæssige muligheder.

Stk. 3-5. ---

12.

Efter § 44 indsættes:

»§ 45.

De faglige udvalg kan indgå flerårlige

aftaler med skolerne om anvendelse af midler til

lærepladsunderstøttende arbejde, jf. § 43, med

henblik på opfyldelse af de måltal, som fremgår

af § 42 a, samt at øge søgning og kvalitet på er-

hvervsuddannelserne. De faglige udvalg indstiller

og tildeler midlerne for en periode på op til 4 år.

Stk. 2.

Skolernes bestyrelse kan afvise de fag-

lige udvalgs indstilling efter stk. 1, hvorefter

denne revurderes af det faglige udvalg. Kan sko-

lens bestyrelse herefter ikke tilslutte sig det fag-

lige udvalgs indstilling, træffer børne- og under-

visningsministeren efter indstilling fra Rådet for

de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

afgørelse om midlernes anvendelse.

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om skolernes mang-

lende tilslutning efter stk. 2, 2. pkt.

§ 46.

Afgørelse om en virksomhed kan god-

kendes som praktiksted, træffes på grundlag af en

vurdering af, om virksomheden vil kunne gen-

nemføre praktikuddannelsen i overensstemmelse

med de praktikregler, der er fastsat efter § 32, og

om virksomheden kan give elever tilfredsstillende

oplæringsforhold.

Stk. 2.

Skolens afgørelse, jf. stk. 1, skal bygge

på en konkret vurdering af uddannelsesmulighe-

derne i en virksomhed for en bestemt elev.

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren

fastsætter efter indstilling fra Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

regler om behandling af godkendelsessager, her-

under regler om frister vedrørende sagsbehand-

lingen.

§ 48.

Det er en betingelse for gennemførelse

af en erhvervsuddannelse, at der mellem eleven

og en eller flere virksomheder er indgået en ud-

dannelsesaftale, jf. dog § 5 c, stk. 1, 3. pkt., og

stk. 2, kapitel 7 a og § 66 p, stk. 1. Aftalen skal

omfatte alle praktik- og skoleophold og eventuel

svendeprøve i uddannelsen eller det kompetence-

givende trin i uddannelsen. Der kan dog, men

højst to gange mellem samme elev og samme

virksomhed, indgås en aftale for en kortere del af

uddannelsen end et kompetencegivende trin, hvis

aftalen omfatter mindst en hel skoleperiode og

13.

I § 46 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. De faglige udvalg offentliggør en for-

tegnelse over godkendte virksomheder på inter-

nettet og skal årligt over for Børne- og Under-

visningsministeriet redegøre for deres indsats for

godkendelse af virksomheder, herunder i hvilken

udstrækning indsatsen understøtter et tilstrække-

ligt lærepladspotentiale. Redegørelsen fremsendes

til orientering. Børne- og undervisningsministe-

ren kan fastsætte nærmere regler herom.«

14.

§ 48, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »dog, men højst to

gange« til: »én gang«, og efter »hovedforløb« ind-

sættes: », idet det faglige udvalg kan give dispensa-

tion til, at der indgås yderligere én aftale af denne

karakter«.

Børne- og Undervisningsministeriet

mindst en del af en praktikperiode af en uddan-

nelses hovedforløb. Børne- og undervisningsmi-

nisteren kan efter indstilling fra Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

fastsætte regler om, at 3. pkt. ikke finder anven-

delse for bestemte uddannelser, om, at det lokale

uddannelsesudvalg under nærmere angivne betin-

gelser undtagelsesvis kan godkende yderligere én

aftale, jf. 3. pkt., mellem samme elev og samme

virksomhed, og om, at uddannelsesaftaler om er-

hvervsuddannelser for voksne, jf. kapitel 7 d, kan

indgås uden praktikperioder.

Stk. 2-6. ---

§ 66 a. ---

Stk. 2-4 ---

Stk. 5.

Fristen efter stk. 1, 2. pkt., er dog fra 1

til 3 måneder for elever på uddannelser, der på

tidspunktet for grundforløbets afslutning er på li-

sten over godkendte forventede fordelsuddannel-

ser, jf. § 15 e, stk. 6, henholdsvis § 15 i i lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

§ 66 c.

Børne- og undervisningsministeren fast-

sætter nærmere regler om elevernes egnethed

m.v. Reglerne kan ud over krav til elevernes eg-

nethed til uddannelsen indeholde krav til elever-

nes faglige og geografiske mobilitet og til deres

aktivitet som praktikpladssøgende. I reglerne kan

det fastsættes, at eleverne optages i et register

over praktikpladssøgende, der skal være offent-

ligt tilgængeligt. Kravene om egnethed m.v. skal

være opfyldt i hele skolepraktikforløbet. Regler

om elevers aktivitet som praktikpladssøgende

fastsat efter 2. pkt., herunder om konsekvenser,

hvis reglerne ikke overholdes, kan omfatte elever,

som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del.

Regler om elevers registrering som praktikplads-

søgende fastsat efter 3. pkt. kan omfatte elever,

som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del,

og elever, som har tilmeldt sig som praktikplads-

søgende uden for skolepraktik. Reglerne fastsæt-

tes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæg-

gende Erhvervsrettede Uddannelser.

Stk. 2. ---

§ 66 i.

Skolen og eleven skal under hele forløbet

søge at fremskaffe en uddannelsesaftale, der om-

fatter resten af uddannelsen, jf. stk. 3.

15.

§ 48, stk. 1, 4. pkt.,

udgår », om, at det lokale

uddannelsesudvalg under nærmere angivne betin-

gelser undtagelsesvis kan godkende yderligere én

aftale, jf. 3. pkt., mellem samme elev og samme

virksomhed,«.

16.

§ 66 a, stk. 5,

ophæves.

17.

§ 66 c, stk. 1, 5. og 6. pkt.,

ændres »i de sidste

8 uger af« til: »påbegyndt«.

18.

§ 66 i, stk. 1,

indsættes efter »stk. 3«: », og

skolen skal frem til uge 13 efter afsluttet grundfor-

løb intensivere indsatsen med at understøtte ele-

vens eller lærlingens søgning«.

Børne- og Undervisningsministeriet

Stk. 2.

En elev, der er registreret som praktik-

19.

§ 66 i, stk. 2, 4. pkt.,

ændres »i de sidste 8 uger

pladssøgende i henhold til regler udstedt i med-

af« til: »påbegyndt«.

før af § 66 c, stk. 1, har pligt til at modtage en an-

vist praktikplads, såfremt eleven kan gennemføre

den uddannelse, der er knyttet til den tilbudte

praktikplads, uden tab af uddannelsestid. Elever,

som afslår at modtage praktikpladsen, slettes af

praktikpladsregisteret. Elever i skolepraktik skal

forlade skolepraktikken, når praktikpladsen til-

trædes, eller hvis eleven afslår at modtage plad-

sen. Børne- og undervisningsministeren fastsæt-

ter i medfør af § 66 c, stk. 1, regler vedrørende

elever, som er i de sidste 8 uger af grundforløbets

2. del.

Stk. 3-4. ---

§2

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,

jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020,

som ændret senest ved § 1 i lov nr. 2206 af 29.

december 2020 foretages følgende ændringer:

§ 4.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder re-

fusion til de i § 2 nævnte arbejdsgivere, der i hen-

hold til uddannelsesaftale har udbetalt løn under

skoleophold til elever under erhvervsuddannelse

i overensstemmelse med lovgivningen for disse

uddannelser og til elever under uddannelser, der

efter beslutning truffet af bestyrelsen for Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles

med erhvervsuddannelser.

Stk. 2-4. ---

§ 5.

Taksterne for lønrefusion fastsættes i de år-

lige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Stk. 2. ---

§ 4, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Lønrefusion efter 1. pkt. kan udgøre mere end

100 pct. af den udbetalte løn under skoleophold.«

§ 5, stk. 1,

indsættes efter »Taksterne«: »og

dækningsgraden«.

Efter kapitel 4 a indsættes:

»Kapitel

4 b

Tilskud for lærepladsunderstøttende arbejde m.v.

12 e.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder

tilskud til de faglige udvalg til lærepladsunderstøt-

tende arbejde, søgning og kvalitet på erhvervsud-

dannelserne [, jf. § XX i lov om erhvervsuddan-

nelser]. Der ydes dog ikke tilskud i relation til er-

hvervsuddannelserne til social- og sundhedshjæl-

per, social- og sundhedsassistent og pædagogisk

assistent. Tilskud inkl. udgifter til udvikling og

administration ved ordningen dækkes af et samlet

årligt beløb, hvis størrelse fastsættes i de årlige fi-

nanslove. Det samlede beløb efter 3. pkt. med

Børne- og Undervisningsministeriet

fradrag af udviklings- og administrationsomkost-

ninger fordeles af Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag mellem de faglige udvalg ud fra antallet af

elever på baggrund af et gennemsnit af de sene-

ste tre tilgængelige regnskabsår på uddannelserne

under de faglige udvalg. Elever på erhvervsud-

dannelserne til social- og sundhedshjælper, so-

cial- og sundhedsassistent og pædagogisk assi-

stent indgår ikke i beregningen efter 4. pkt.

Stk. 2.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag udarbejder en årlig opgørelse over

tilskud ydet efter stk. 1, som sendes til Børne- og

Undervisningsministeriet og Rådet for de Grund-

læggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Stk. 3.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag fastsætter nærmere regler om ord-

ningen, herunder om betingelserne for ydelse af

tilskuddet, regnskabs- og dokumentationskrav og

udbetaling af tilskuddet.

12 f.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder

et driftstilskud til de faglige udvalg til løsning af

udvalgenes opgaver efter lov om erhvervsuddan-

nelser, jf. dog § 11, stk. 4, § 12 b, stk. 1 og 2, og §

12 e, stk. 1.

Stk. 2.

Driftstilskuddet ydes inden for et sam-

let årligt beløb, hvis størrelse fastsættes i de årlige

finanslove. Det samlede beløb fordeles af Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag mellem de fag-

lige udvalg ud fra antallet af elever på baggrund

af et gennemsnit af de seneste tre tilgængelige

regnskabsår på uddannelserne under de faglige

udvalg.«

§ 18.

Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bi-

§ 18, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »4 og 4 a« til: »4

drag på 2.354 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2021-

- 4 b«.

pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag. Bidraget efter 1. pkt. dækker udgifter i

medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2, og ud-

gifter i medfør af kapitel 2 a, 3, 4 og 4 a, herun-

der administrationsudgifter. Bidraget efter 1. pkt.

dækker endvidere udviklings- og administrations-

udgifter i medfør af kapitel 5 c og §§ 21 a-21 k og

26 b. Bidraget reguleres på finansloven for pris-

og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i

lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpas-

ningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele

kronebeløb.

Stk. 2-4. ---

§ 21 b. ---

Stk. 2-3. ---

Børne- og Undervisningsministeriet

Stk. 4.

Det er en betingelse for merbidragsfrita-

gelse for perioden nævnt i stk. 3, jf. dog stk. 5, at

et af følgende er opfyldt i hele perioden:

1) Arbejdsgiveren har ikke modtaget ansøgninger

fra elever på et relevant grundforløb, der i med-

før af regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov

om erhvervsuddannelser har pligt til at være regi-

streret som praktikpladssøgende med en synlig

profil på den centrale praktikpladsportal senest 8

uger før afslutningen af grundforløbet, eller ele-

ver, der har bestået et relevant grundforløb.

Modtager arbejdsgiveren alene ansøgning fra en

sådan elev, som arbejdsgiveren indgår uddannel-

sesaftale med i perioden, bortfalder retten til fri-

tagelse for merbidrag for perioden nævnt i stk. 3

dog ikke. Efter behandling af modtagne ansøg-

ninger underretter arbejdsgiveren den enkelte

elevs skole, hvis eleven ikke er på eller har gen-

nemført et relevant grundforløb.

2)Samtlige ansøgende elever på et relevant

grundforløb, der i medfør af regler udstedt i

medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddan-

nelser har pligt til at være registreret som praktik-

pladssøgende med en synlig profil på den cen-

trale praktikpladsportal senest 8 uger før afslut-

ningen af grundforløbet, og samtlige ansøgende

elever, der har bestået et relevant grundforløb,

afslår arbejdsgiverens tilbud om en praktikplads.

Efter modtagelse af afslag fra samtlige ansøgende

elever underretter arbejdsgiveren den enkelte

elevs skole om, at eleven har afslået den tilbudte

praktikplads.

3) ---

Stk. 5-6. ---

§ 21 b, stk. 4, nr. 1, 1. pkt.,

§ 21 b, stk. 4, nr.

2, 1. pkt.,

ændres »§ 66, stk. 1« til: »§ 66 c, stk. 1«,

og »senest 8 uger før afslutningen af grundforlø-

bet« ændres til: »fra påbegyndelsen af grundforlø-

bets 2. del«.