Carsten Overgaard
Park Alle 5
DK-3650
Telefon: +45 2160 1028
Mail:
Børne- og Undervisningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
17. Januar 2021
Jeg skriver til Dem for jeg vil gerne sætte fokus på problematikken med de opstrammede
regler omkring Gymnasiale suppleringskurser (GSK).
I forbindelse med nogle regelændringer blev det for nogle år siden kun muligt at lave et
forsøg på at tage et bestemt Gymnasialt suppleringskursus. Det fylder mig med bekymring
idet at Covid-19 pandemien har tvunget mange unge hjem hvor det er vanskeligere at få
kontakt til mentorer og anden form for hjælp.
Min søn går på et mindre teknisk Gymnasium hvor han er i gang med at tage en
HTX-uddannelse. Grundet gymnasiereformen for mange år siden er det desværre ikke alle
gymnasier som kan tilbyde alle de kombinationer som et senere valg af
universitetsuddannelse kræver.
Således er min søn tvungen til at tage Matematik-A som Gymnasialt suppleringskursus. Til
dette har han et forsøg. Min søn nåede på grund af Folkeskolereformen at have mere end
12 lærere i matematik i løbet af 9 år. Han knækkede populært sagt ikke koden mens han gik
i Folkeskolen og da han oplevede problemer med niveauet på HTX spurgte jeg til om han
virkelig ville det. Da han gav et positivt svar, så betalte jeg over 15.000 kroner til en privat
mentor, hvilket med det samme gav positive resultater og han klarede sig over middel, i
både fysik, kemi og som nævnt ovenover - matematik.
Desværre løb vi så ind i det problem at skolen desværre ikke kunne tilbyde matematik A i
kombination med et andet fag, som er nødvendige for at han kan forfølge hans ambitioner
på Universitetet i Odense.
Derfor er vi tvunget ud i at han skal tage suppleringskurset samtidig med at han finder sig et
arbejde, når studentereksamen bestås her til sommer. Af private årsager rummer vores
families økonomi ikke råderum til at vi kan finansiere at han studerer uden at få SU og når
det kun er et fag, han skal bestå, vil der ikke blive timer nok pr. uge til at han kan få SU.
Side 1 af 2 sider.