BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 82
Offentligt

UDKAST 13. januar 2021

Forslag

til

Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om de

gymnasiale uddannelser

(Opfølgning på aftale om styrkelse af ordblindeområdet)

§1

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af 14.

august 2019, som ændret ved § 13 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020 og § 2 i

lov nr. 2063 af 21. december 2020, foretages følgende ændringer:

§ 37, stk. 3,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk.

Der afsættes på de årlige finanslove to puljer for tilskud til indivi-

duel supplerende elevstøtte:

1) En pulje for tilskud til individuel supplerende elevstøtte til alle eftersko-

ler.

2) En pulje for tilskud til individuel supplerende elevstøtte til efterskoler

godkendt efter § 1, stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod

elever med ordblindhed.

Stk. 4.

Der fastsættes på finansloven to takster for tilskud til individuel sup-

plerende elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen:

1) En takst for tilskud til individuel supplerende elevstøtte til alle eftersko-

ler på baggrund af puljen, jf. stk. 3, nr. 1, og det samlede antal årselever

på alle efterskoler på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som

er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før

finansåret.

2) En takst for tilskud til individuel supplerende elevstøtte til efterskoler

godkendt efter § 1, stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

elever med ordblindhed, på baggrund af puljen, jf. stk. 3, nr. 2, og det

samlede antal årselever ved disse efterskoler på de ti laveste indkomst-

intervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i sko-

leåret, der slutter i året før finansåret.

Stk. 5.

Tilskud til individuel supplerende elevstøtte ydes til den enkelte skole

ud fra taksterne, jf. stk. 4, og skolens antal årselever på de ti laveste ind-

komstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i

finansåret. Ved beregning af årselevtallet medregnes kun elever på kurser af

mindst 2 ugers varighed. Tilskud udbetales forskudsvis til skolerne i lige

store månedlige rater.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.

§2

I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1428 af 28.

september 2020 foretages følgende ændringer:

§ 61, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Institutionen kan oprette selvstændige klasser for disse elever med forlæn-

gede uddannelsesforløb.«

§3

Loven træder i kraft den 1. august 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Tilskud til nedsættelse af elevbetalingen på ordblindeefterskoler

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

2.2. Mulighed for at oprette selvstændige klasser med elever med forlæn-

gede uddannelsesforløb som følge af funktionsnedsættelse eller tilsvarende

vanskeligheder på de gymnasiale uddannelser

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet) indgik den 30. september 2020 Aftale mel-

lem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og

Alternativet om styrkelse af ordblindeområdet: De næste skridt for at styrke

ordblindeområdet for børn, unge og voksne.

Baggrunden for aftalen er, at nogle børn, unge og voksne er dårligere stillet

end andre fra start, fordi de enten kæmper med ordblindhed eller andre

skrive- og læsevanskeligheder. Hensigten med aftalen er, at alle børn, unge

og voksne skal have mulighed for at klare sig så godt som muligt.

Lovforslaget udmønter to initiativer til styrkelse af ordblindeområdet i afta-

len. Det drejer sig om initiativet ”Lettere adgang til

ordblindeefterskoler”

og initiativet ”Mulighed for oprettelse af klasser med forlængede uddannel-

sesforløb for elever med

bl.a. ordblindhed på det gymnasiale område”.

Med lovforslaget foreslås for det første, at der i lov om efterskoler og frie

fagskoler indføjes hjemmel til et særligt tilskud til individuel supplerende

elevstøtte til efterskoler, der efter skolens indholdsplan er godkendt som en

skole med et samlet særligt undervisningstilbud efter § 1, stk. 4, i lov om

efterskoler og frie fagskoler, og som er målrettet elever med ordblindhed

(ordblindeefterskoler). Med forslaget sikres lettere adgang til ordblindeef-

terskolerne.

Med lovforslaget foreslås for det andet, at der gives mulighed for, at gym-

nasiale uddannelsesinstitutioner kan etablere selvstændige klasser for elever

med forlængede uddannelsesforløb som følge af nedsat funktionsevne eller

indlæringsvanskeligheder på de gymnasiale uddannelser, hvis elevgrundla-

get herfor er til stede. Oprettelsen af selvstændige klasser vil give instituti-

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

onerne mulighed for at tilrettelægge en undervisning, der målrettet adresse-

rer de fælles pædagogiske udfordringer, som den givne elevgruppe kan

have, fx ordblindhed.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Tilskud til nedsættelse af elevbetalingen på ordblindeefterskoler

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1, stk. 4, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at en efter-

skole godkendt efter lovens § 1 kan godkendes af børne- og undervisnings-

ministeren som en skole med et samlet særligt undervisningstilbud. God-

kendelse af en skole med et samlet særligt undervisningstilbud sker på

grundlag af skolens indholdsplan, jf. lovens § 17, stk. 2. Skolens godken-

delse som en skole med et samlet særligt undervisningstilbud skal fremgå af

skolens vedtægt, jf. lovens § 6, stk. 2, 4 og 5 og af skolens hjemmeside.

Der er pt. 40 efterskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstil-

bud. Heraf vurderes ca. halvdelen af skolerne at være målrettet elever med

ordblindhed (ordblindeefterskoler), mens de øvrige er målrettet elever med

andre udfordringer. Børne- og Undervisningsministeriet har indtil nu ikke

opgjort efterskoler godkendt efter § 1, stk. 4, som en skole med et samlet

undervisningstilbud særskilt som ordblindeefterskoler eller efterskoler mål-

rettet elever med andre udfordringer.

Elever på ordblindeefterskoler er omfattet af den gældende ordning for in-

dividuel supplerende elevstøtte efter § 37 i lov om efterskoler og frie fag-

skoler.

Den gældende bestemmelse i § 37, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fag-

skoler medfører, at staten yder støtte til nedsættelse af elevbetalingen ved

efterskoler, herunder også ordblindeefterskoler. Støtten ydes som individuel

støtte til elever efter skolens vurdering, således at skolen vil være i stand til

at opfylde bestemmelsen i lovens § 15, stk. 2, om, at efterskolernes kurser

er for alle, jf. § 37, stk. 1.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37, stk. 2, i lov om efterskoler

og frie fagskoler, at skolen senest ved ydelsen af elevstøtten skal underrette

eleven om reglerne for skattepligt af elevstøtten, samt at skolen til told- og

skattemyndighederne for hver elev skal indberette størrelsen af ydet indivi-

duel supplerende støtte efter Børne- og Undervisningsministeriets anvis-

ning.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 37, stk. 3, 1. pkt. i lov om

efterskoler og frie fagskoler, at den samlede pulje for tilskud til individuel

supplerende elevstøtte fastsættes på de årlige finanslove. Det indebærer, at

den samlede pulje beregnes på grundlag af efterskolernes samlede årselevtal

i skoleåret, der slutter i året før finansåret.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at der herefter på finansloven fast-

sættes en takst på baggrund af den samlede pulje og efterskolernes samlede

antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er

nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før finansåret,

jf. § 37, stk. 3, 2. pkt. Skalaen nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt. angiver

største og mindste indkomstgrundlag for elever, forældre og en eventuel

samlever til den af forældrene, hvor eleven har bopæl eller senest har haft

bopæl, samt en skala over forholdet mellem indkomstgrundlaget og de ind-

komstbestemte elevstøttebeløb, herunder det indkomstgrundlag, der udløser

elevstøtte.

Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at tilskud til individuel supplerende

elevstøtte ydes til den enkelte skole ud fra skolens antal årselever på de ti

laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2,

1. pkt., i finansåret, jf. § 37, stk. 3, 3. pkt. Det indebærer med koblingen af

tilskud til individuel supplerende elevstøtte, at det alene er elever, der udlø-

ser statslig elevstøtte, jf. lovens § 30, der indgår i beregningen af skolens

årselevtal til beregning af individuel supplerende elevstøtte.

Herudover fremgår det af bestemmelsen, at ved beregning af årselevtallet

medregnes kun elever på kurser af mindst 2 ugers varighed, jf. § 37, stk. 3,

4. pkt.

Endelig fremgår det af bestemmelsen, at tilskud udbetales forskudsvis til

skolerne i lige store månedlige rater, jf. § 37, stk. 3, 5. pkt.

Det fremgår endvidere af gældende § 37, stk. 4, at for skoler, der har været

i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret, beregnes

forskud på grundlag af skolens antal årselever på de ti laveste indkomstin-

tervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i tredje

kvartal i året før finansåret.

Ifølge den gældende § 37, stk. 5, anvendes for nyoprettede skoler og skoler,

der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret, skolens forventede antal

årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i §

30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret.

Det fremgår herudover af gældende § 37, stk. 6, at hvis revisors kontrol, jf.

§ 39, stk. 2, eller ministeriets kontrol, jf. § 52, viser, at skolens beløb til

individuel supplerende elevstøtte, jf. stk. 1, ikke er korrekt anvendt, mod-

regnes den for meget udbetalte støtte i skolens taxametertilskud, jf. § 23, og

tilfalder staten. Det følger af § 39, stk. 2, at revisor kontrollerer skolens op-

lysninger ved beregning af bl.a. statslig elevstøtte, herunder at beløb til in-

dividuel elevstøtte, jf. § 37, er anvendt korrekt. Det følger af lovens § 52, at

børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med skoler, der modtager

statstilskud efter loven. Dette tilsyn omfatter bl.a. skolernes brug af beløb til

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

individuel elevstøtte. Efter lovens § 23 yder staten tilskud til efterskolerne

pr. årselev.

Tilskuddet til efterskolerne til individuel supplerende støtte til elever på ef-

terskoler ydes efter reglerne i § 37, stk. 3. Dette giver gennemsigtighed og

forudsigelighed over midlerne dertil, og det sikrer, at den enkelte efterskoles

tilskud alene er afhængigt af efterskolens elevsammensætning og skolens

egne aktiviteter. Støtten tildeles en elev som individuel støtte til nedsættelse

af egenbetalingen efter skolens vurdering.

Tilskuddet til individuel støtte må alene anvendes til individuel støtte til

nedsættelse af en elevs egenbetaling og kan ikke anvendes til at dække sko-

lens driftsudgifter eller lignende.

Den nugældende bestemmelse i lovens § 37, stk. 3, blev indføjet ved lov nr.

175 af 27. februar 2019, jf. Folketingstidende 2018-19, Tillæg A, L 121 som

fremsat, side 1. Det fremgår af forarbejderne til denne lov, at baggrunden

for forslaget var, at det kan det være vanskeligt for nogle efterskoler at an-

vende de tildelte midler til nedsættelse af egenbetalingen. Det skyldes, at

elevgrundlaget er afgørende for, om efterskolerne kan bruge midlerne, samt

at midlerne alene kan anvendes til individuel støtte til nedsættelse af en elevs

egenbetaling efter skolens vurdering. Det fremgår endvidere af forarbej-

derne, at med forslaget er en omfordeling af midlerne til den individuelle

supplerende støtte til de efterskoler, som har flest årselever fra familier med

lavindkomster. Forslaget ville dermed bidrage til, at efterskolerne vil være i

stand til at opfylde bestemmelsen i lovens § 15, stk. 2, om, at efterskolernes

kurser er for alle.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Der findes i dag 40 efterskoler godkendt med et samlet særligt undervis-

ningstilbud efter § 1, stk. 4, i lov om efterskoler og frie fagskoler, hvoraf ca.

halvdelen skønnes målrettet elever med ordblindhed (ordblindeefterskoler).

Der er med gældende regler i lov om efterskoler og frie fagskoler ikke hjem-

mel til særskilte tilskud til nedsættelse af elevbetalingen på efterskoler god-

kendt som en skole med et samlet særligt undervisningstilbud efter § 1, stk.

4, som er målrettet elever med ordblindhed. Med henblik på at flere børn og

unge fremover kan komme på et efterskoleophold målrettet ordblinde, er der

således behov for i lov om efterskoler og frie fagskoler at indføje hjemmel

til et særskilt tilskud til nedsættelse af elevbetalingen på efterskoler god-

kendt efter § 1, stk. 4, som er målrettet elever med ordblindhed.

Den rette støtte til ordblinde elever er vigtig for deres faglige og personlige

udvikling. Formålet med forslaget om et nyt tilskud til nedsættelse af egen-

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

betalingen for elever på ordblindeefterskoler er at medvirke til at sikre let-

tere adgang til ordblindeefterskolerne, da egenbetaling for et efterskoleop-

hold kan opleves som en udfordring for nogle forældre. Forslaget vil også

understøtte, at flere ordblinde elever kan komme på en efterskole målrettet

elever med ordblindhed.

Som supplement til den allerede eksisterende individuelle supplerende

støtte, som alle efterskoler modtager, foreslås det, at der etableres et særskilt

tilskud til individuel supplerende støtte til nedsættelse af elevbetalingen kun

målrettet ordblindeefterskoler. Med forslaget vil ordblindeefterskolerne så-

ledes få tilskud til individuel supplerende elevstøtte både efter den nuvæ-

rende ordning og efter den foreslåede ordning særligt målrettet ordblindeef-

terskoler.

Forslaget vil videreføre nugældende regler for individuel supplerende støtte

til nedsættelse af elevbetalingen til alle efterskoler samt indføje hjemmel til

og regler for særskilt individuel supplerende elevstøtte til nedsættelse af

elevbetalingen for elever på efterskoler godkendt med et samlet særligt un-

dervisningstilbud målrettet elever med ordblindhed (ordblindeeftersko-

lerne).

Det foreslås, at det nye tilskud til individuel supplerende elevstøtte til ned-

sættelse af elevbetalingen udbetales direkte til ordblindeefterskolerne, der

herefter anvender tilskuddet til nedsættelse af egenbetalingen for de elever,

som skolerne vurderer har behov herfor. Tilskuddet kan alene anvendes til

nedsættelse af egenbetaling og kan således ikke dække skolens driftsudgif-

ter el. lign. Tilskuddet vil blive udbetalt til den enkelte efterskole uden an-

søgning, men alene på baggrund af skolens antal årselever på de ti laveste

indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt.

Forholdene omkring udbetaling, anvendelse og afregning af det foreslåede

tilskud til ordblindeefterskoler til individuel supplerende støtte til nedsæt-

telse af elevbetalingen er svarende til de nugældende for individuel supple-

rende støtte til alle efterskoler tril nedsættelse af elevbetalingen. Forholdene

omkring udbetaling, anvendelse og afregning er således kendte af ordblin-

deefterskolerne, der med det foreslåede supplerende tilskud får yderligere

midler til individuel supplerende støtte til nedsættelse af elevbetalingen.

Formålet med forslaget er at medvirke til lettere adgang til ordblindeefter-

skoler, idet egenbetalingen til efterskolerne kan opleves som en barriere i

forhold til at kunne sende sit barn på en efterskole.

Forslaget vil indebære, at ordblindeefterskolerne kan få tilskud til nedsæt-

telse af elevernes egenbetaling såvel fra puljen af midler til tilskud til indi-

viduel supplerende elevstøtte til alle efterskoler, jf. det foreslåede § 37, stk.

3, nr. 1, og efter den foreslåede nye pulje til tilskud til individuel supple-

rende elevstøtte til efterskoler godkendt efter § 1, stk. 4, som efter skolens

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

indholdsplan retter sig mod elever med ordblindhed, jf. det foreslåede § 37,

stk. 3, nr. 2. Forslaget forventes at medvirke til, at ordblindeefterskolerne

kan tilbyde nedsættelse af elevbetalingen til flere elever og forældre, der på

grund af egenbetalingen har vanskeligt ved at finansiere et ophold på en

efterskole.

Den foreslåede ændring af

§ 37, stk. 3,

i lov om efterskoler og frie fagskoler

vil medføre, at der på de årlige finanslove afsættes to puljer for tilskud til

individuel supplerende elevstøtte.

Forslaget vil indebære, at der afsættes en pulje for tilskud til individuel sup-

plerende elevstøtte til alle efterskoler.

Forslaget vil også indebære, at puljen vil skulle beregnes på grundlag af ef-

terskolernes samlede årselevtal uanset indkomsttrin, der slutter i året før fi-

nansåret. Forslaget er en uændret videreførelse af gældende § 37, stk. 3, 1.

pkt.

Den foreslåede ændring af

§ 37, stk. 3,

vil endvidere indebære, at der frem-

over afsættes en pulje for tilskud til individuel supplerende elevstøtte til ef-

terskoler godkendt efter § 1, stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter sig

mod elever med ordblindhed (ordblindeefterskoler).

Forslaget vil indebære en ny pulje til individuel supplerende elevstøtte sær-

ligt til ordblindeefterskoler, som for disse skoler supplerer den hidtidige

pulje, jf. den foreslåede pulje efter § 37, stk. 3, nr. 1.

Forslaget vil indebære, at der ud over de midler, der med forslaget fremover

fortsat vil blive afsat til individuel supplerende elevstøtte til alle efterskoler,

herudover som supplement også fremover vil skulle afsættes midler til ned-

sættelse af elevbetalingen på efterskoler godkendt efter § 1, stk. 4, som efter

skolens indholdsplan retter sig mod elever med ordblindhed (ordblindeef-

terskoler), jf. den foreslåede pulje efter § 37, stk. 3, nr. 2.

Forslaget vil også indebære, at puljen til nedsættelse af elevbetalingen på

efterskoler godkendt

som en skole med et samlet særligt undervisningstil-

bud efter § 1, stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod elever

med ordblindhed (ordblindeefterskoler),

vil skulle beregnes på grundlag af

det samlede årselevtal uanset indkomsttrin på efterskoler godkendt

efter §

1, stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod elever med ordblind-

hed,

uanset indkomsttrin i skoleåret, der slutter i året før finansåret.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 37, stk. 4,

vil indebære, at der fremover på

finansloven fastsættes to takster for tilskud til individuel supplerende elev-

støtte på baggrund af de to foreslåede puljer, jf. de foreslåede § 37, stk. 3,

nr. 1 og 2, og de pågældende efterskolers samlede antal årselever på de ti

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2,

1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før finansåret.

Forslaget vil indebære, at

der på finansloven vil skulle fastsættes en takst på

baggrund af den foreslåede pulje til individuel supplerende elevstøtte til alle

efterskoler, jf. det foreslåede § 37, stk. 3, nr. 1, og efterskolernes samlede

antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er

nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før finansåret.

Forslaget vil indebære, at taksten vil skulle beregnes på grundlag af den fo-

reslåede pulje, jf. § 37, stk. 3, nr. 1, og det samlede antal årselever på alle

efterskoler på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i

§ 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før finansåret.

Forslaget

er en uændret fortsættelse af nugældende ordning for fastsættelse af takst på

finansloven for individuel supplerende elevstøtte til alle efterskoler.

Forslaget vil endvidere indebære, at

der på finansloven herudover fremover

vil skulle fastsættes en takst på baggrund af den foreslåede pulje til indivi-

duel supplerende elevstøtte til efterskoler

godkendt efter § 1, stk. 4, som

efter skolens indholdsplan retter sig mod elever med ordblindhed (ordblin-

deefterskoler), jf. det foreslåede § 37, stk. 3, nr. 2,

og det samlede antal års-

elever på

ordblindeefterskolerne,

på de ti laveste indkomstintervaller på den

skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året

før finansåret.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 37, stk. 5,

vil indebære, at tilskud til indivi-

duel supplerende elevstøtte ydes til den enkelte skole ud fra de forslåede

takster, jf. de foreslåede § 37, stk. 3, nr. 1 og 2, og efterskolens antal årsele-

ver til den pågældende takst på de ti laveste indkomstintervaller på den

skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret. Dette gælder

såvel for tilskud til individuel supplerende elevstøtte til alle efterskoler som

for tilskud til individuel supplerende elevstøtte til efterskoler godkendt efter

§ 1, stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod elever med ord-

blindhed (ordblindeefterskoler).

Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at ved beregning af årselev-

tallet vil kun elever på kurser af mindst 2 ugers varighed blive medregnet

ved beregning af årselevtallet. Forslaget vil indebære en uændret viderefø-

relse af den gældende ordning efter nugældende § 37, stk. 3, 4. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at tilskud til individuel sup-

plerende elevstøtte vil blive udbetalt forskudsvis til skolerne i lige store må-

nedlige rater. Forslaget vil indebære en uændret fortsættelse af den gæl-

dende ordning efter nugældende § 37, stk. 3, 5. pkt.

Med koblingen af tilskud til individuel supplerende elevstøtte til den gene-

relle elevstøtteskala vil det også indebære, at det alene er elever, der udløser

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

statslig elevstøtte, der vil indgå i beregningen af skolens årselevtal til bereg-

ning af individuel supplerende elevstøtte. Dette svarer til den gældende rets-

stilling efter gældende § 37, stk. 3, 3. pkt. Det vil desuden indebære, at be-

regningen af skolens årselevtal til beregning af individuel supplerende elev-

støtte vil afhænge af, hvilket støtteniveau skolens elever er berettiget til på

elevstøtteskalaen.

Med forslaget vil efterskolerne fortsat kun kunne bruge midlerne til nedsæt-

telse af elevernes egenbetaling og kan ikke anvende midlerne til skolens al-

mindelige drift eller lignende.

Tilskuddene til individuel

supplerende elevstøtte både efter den hidtidige

pulje til alle efterskoler og den nye pulje til ordblindeefterskolerne vil være

omfattet af de hidtil gældende regler i den gældende § 37, stk. 2, om skolens

underretning af eleven om reglerne om skattepligt for elevstøtten og indbe-

retning til told- og skattemyndighederne.

Tilskuddene til individuel

supple-

rende elevstøtte både efter den hidtidige pulje til alle efterskoler og den nye

pulje til ordblindeefterskolerne vil også være omfattet af de gældende regler

i § 37, stk. 4-6, der bliver stk. 6-8, om beregningen af tilskud til

individuel

supplerende elevstøtte til bestående skoler og til nyoprettede skoler og sko-

ler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret samt om modregning

i skolens taxametertilskud af beløb til individuel supplerende elevstøtte, der

ikke er korrekt anvendt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.

2.2. Mulighed for at oprette selvstændige klasser med elever med for-

længede uddannelsesforløb som følge af funktionsnedsættelse eller til-

svarende vanskeligheder på de gymnasiale uddannelser

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 61, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, at institu-

tionen i helt særlige tilfælde kan tilrettelægge 2-årige uddannelsesforløb

over en 3-årig periode og 3-årige uddannelsesforløb over en 4-årig periode

for elever, der på grund af funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanske-

ligheder er forhindret i at følge undervisningen på normal vis.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2018-19, A, L 105 som fremsat, side 39, at det forudsættes, at undervisnin-

gen af elever på sådanne forlængede forløb skal foregå på eksisterende hold.

Institutionen kan således ikke oprette selvstændige hold og klasser for disse

elever med forlængede forløb.

I forhold til dannelse af klasser på de 3-årige gymnasiale uddannelser til

teknisk, merkantil og almen studentereksamen og den 2-årige uddannelse til

almen studentereksamen, fremgår det af § 26, stk. 2, i lov om de gymnasiale

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

uddannelser, at institutionens leder opretter studieretninger fra listen over

mulige studieretninger i uddannelserne til teknisk, merkantil og almen stu-

dentereksamen i bilag 1 til loven og i forbindelse med dannelsen af studie-

retningsklasser, jf. § 31, kan oprette klasser med elever med forskellige stu-

dieretninger.

Det fremgår af lovens § 31, at undervisningen i uddannelserne organiseres

med udgangspunkt i klasser og hold. Ved afslutningen af grundforløbet dan-

nes klasser i forbindelse med fordelingen af elever i studieretninger. Studie-

retningsklasserne skal understøtte et fagligt samspil mellem studieretnings-

fagene, obligatoriske fag og valgfag samt elevernes tilhørsforhold til klassen

i den valgte studieretning. Hovedparten af undervisningen foregår i studie-

retningsklassen, samtidig med at elevernes individuelle ønsker og valg kan

tilgodeses ved samlæsning på tværgående hold.

I forhold til dannelse af klasser på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen

fremgår det af lovens § 34, stk. 1, at undervisningen organiseres med ud-

gangspunkt i klasser og hold. Efter afslutningen af andet semester kan der

dannes nye klasser i forbindelse med fordelingen af elever på fagpakker.

Fagpakkeklasserne skal understøtte et fagligt samspil mellem fagpakkefa-

gene, obligatoriske fag, faggruppe og valgfag, jf. § 36, og elevernes sociale

og faglige tilhørsforhold i klassen. Hovedparten af undervisningen foregår i

klassen, samtidig med at elevernes individuelle ønsker og valg kan tilgode-

ses ved samlæsning på tværgående hold. Det fremgår endvidere af lovens §

37, stk. 4, at institutionens leder opretter konkrete fagpakker og i forbindelse

med dannelsen af fagpakkeklasser, jf. § 34, kan oprette klasser med elever

med forskellige fagpakker.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

De gymnasiale institutioner kan i særlige tilfælde tilrettelægge et forlænget

uddannelsesforløb for elever, der på grund af funktionsnedsættelse eller til-

svarende vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på normal

vis, men undervisningen skal foregå på eksisterende hold og klasser.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har modtaget henvendelser fra gym-

nasiale uddannelsesinstitutioner, som ønsker at oprette selvstændige klasser

for forskellige elevgrupper med forlængede forløb. Børne- og Under-

visningsministeriet vurderer, at institutionerne med en mulighed for at

kunne oprette selvstændige klasser for elever med forlængede forløb i højere

grad vil kunne målrette undervisningen, så den adresserer de fælles pæda-

gogiske udfordringer, som disse elever kan have.

Det foreslås på den baggrund, at institutionen får mulighed for at oprette

selvstændige klasser for elever, der på grund af funktionsnedsættelse eller

tilsvarende vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på normal

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

vis. Forslaget ændrer ikke på, hvilke elever institutionens leder har mulighed

for at tilrettelægge de forlængede forløb for. Institutionens leder vil således

fortsat kun i helt særlige tilfælde kunne tilrettelægge 2-årige uddannelses-

forløb over en 3-årig periode og 3-årige uddannelsesforløb over en 4-årig

periode for elever, der på grund af funktionsnedsættelse eller tilsvarende

vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på normal vis. Det vil

være en forudsætning for at oprette en særlig klasse for elever med forlæn-

gede forløb, at institutionen vurderer at have det fornødne elevgrundlag her-

for.

Institutionens leder vil også i klasser for elever med forlængede forløb have

det pædagogiske ansvar for at sikre, at det er muligt at tone undervisningen

til elevernes forskellige studieretningsprofiler på uddannelserne til teknisk,

merkantil og almen studentereksamen. For den 2-årige hf-uddannelse vil in-

stitutionens leder også have det pædagogiske ansvar for at sikre, at under-

visningen i klasser med elever med forlængede forløb på linje med andre

klasser vil kunne tilrettelægges, så klassedannelsen understøtter et fagligt

samspil mellem fagpakkefagene, obligatoriske fag, faggruppe og valgfag

samt elevernes sociale og faglige tilhørsforhold i klassen. Det vil være in-

stitutionens leder, som vil skulle vurdere, om der er tilstrækkeligt elevgrund-

lag for at oprette selvstændige klasser.

Den foreslåede mulighed for, at institutionens leder kan beslutte at oprette

selvstændige klasser for elever på forlængede forløb, indebærer ikke, at ele-

ver på forlængede forløb er forpligtet til at gå i en sådan særlig klasse, hvis

denne oprettes på institutionen. Det giver heller ikke eleverne ret til at

komme i en sådan særlig klasse.

Forslaget omfatter de 3-årige uddannelser til teknisk, merkantil og almen

studentereksamen samt de 2-årige uddannelser til almen studentereksamen

og hf-eksamen.

Den foreslåede mulighed for at danne selvstændige klasser for elever med

forlængede forløb på grund af funktionsnedsættelse eller tilsvarende van-

skeligheder, vil skulle ske inden for de til enhver tid gældende regler om

uddannelserne, herunder om kapacitetsfastsættelse, elevfordeling og fleksi-

belt klasseloft samt tilskud.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Indførelsen af en særlig økonomisk pulje til at sænke egenbetalingen på ord-

blindeefterskoler vil medføre varige statslige nettomerudgifter på i alt 4,8

mio. kr. årligt.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

Der afsættes en pulje på 2,7 mio. kr. Fordelingen af puljen ud på de enkelte

ordblindeefterskoler beregnes på baggrund af andelen af årselever inden for

de ti laveste indkomstintervaller på elevstøtteskalaen på den enkelte skole.

De ti laveste indkomstintervaller dækker husstandsindkomster op til

460.000 kr. i finansåret 2021. Med en bevilling på 2,7 mio. kr. vil ordblin-

deefterskolerne modtage cirka 4.000 kr. per elev, der modtager statslig elev-

støtte fra de 10 laveste indkomstintervaller. Alle de 20 ordblindeefterskoler

har elever i de 10 laveste indkomstintervaller og vil således modtage en del

af de 2,7 mio. kr.

Med en nedsat forældrebetaling forventes der at komme flere elever på ord-

blindeefterskoler, hvilket medfører øgede driftsudgifter til taxametertilskud

for staten. Ved en forventet tilvækst på 38 årselever svarende til ca. 2 pct. af

aktiviteten vil der være varige statslige aktivitetsbestemte merudgifter for

ca. 3,6 mio. kr. til taxametertilskud og elevstøtte. Hertil lægges udgiften på

2,7 mio. kr. til den økonomiske pulje, svarende til i alt 6,2 mio. kr. i varige

statslige bruttoudgifter. Initiativet vil i 2021 udmøntes med halv effekt,

hvorfor puljen til nedsættelse af egenbetaling på ordblindeefterskoler fast-

sættes til 1,4 mio. kr.

For kommunerne betyder den stigende aktivitet på ordblindeefterskoler va-

rige skønnede merudgifter til kommunale bidrag på 1,4 mio. kr. En potentiel

merudgift for kommuner til kommunale bidrag til staten for efterskoleelever

modsvares af, at eleverne ikke længere skal undervises i det kommunale

skolevæsen. Merudgiften er skønnet og vil afhænge af den faktiske udvik-

ling i elevtallet på ordblindeefterskolerne.

Nettoudgifterne for staten beløber sig hermed til 4,8 mio. kr. ved fuld ind-

fasning. Merudgifterne ligger inden for det statslige delloft for driftsudgif-

ter og finansieres inden for Børne- og Undervisningsministeriets egen

ramme.

I forbindelse med implementeringen af lovforslaget forventer Styrelsen for

IT og Læring begrænsede omkostninger på ca. 0,1 mio. kr. til systemudvik-

ling. Disse omkostninger finansieres inden for styrelsens egen ramme.

Indførelsen af mulighed for oprettelse af selvstændige klasser for elever med

forlængede uddannelsesforløb på de gymnasiale uddannelser vurderes ikke

at medføre offentlige økonomiske konsekvenser, idet muligheden for for-

længede uddannelsesforløb for denne elevgruppe allerede eksisterer i dag.

Lovforslaget opfylder betingelserne for digitaliseringsklar lovgivning.

Det er særligt princip nr. 1 (enklere og klare regler), princip nr. 3 (automa-

tisk sagsbehandling) og princip nr. 4 (sammenhæng på tværs), der er rele-

vante.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

Modellen for det nye tilskud til ordblindeefterskoler til individuel supple-

rende elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen svarer for modellen for det

nuværende tilskud til alle efterskoler til individuel supplerende elevstøtte til

nedsættelse af elevbetalingen, bortset fra at det kun ydes til ordblindeefter-

skolerne. Modellen for beregning, udbetaling og anvendelse af det foreslå-

ede tilskud til individuel supplerende elevstøtte til ordblinde er således gen-

kendelig for efterskolerne. Beregningen af tilskuddene sker på baggrund af

objektive kriterier i form af den enkelte efterskoles antal af årselever til den

pågældende takst på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er

nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, i

finansåret.

Det vurderes, at tilskuddet kan håndteres inden for det nuværende statslige

it-system for tilskudsadministration til efterskoler og skolernes nuværende

systemer med nogle tilpasninger. Forslaget om særligt tilskud til individuel

supplerende elevstøtte til ordblindeefterskoler vurderes således at være di-

gitaliseringsklar.

Tilsvarende vurderes den foreslåede mulighed for at etablere selvstændige

klasser for elever med forlængede uddannelsesforløb som følge af nedsat

funktionsevne eller tilsvarende vanskeligheder på de gymnasiale uddannel-

ser at kunne hånderes inden for de nuværende studieadministrative syste-

mer.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke statsstøtteretlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. januar 2021 til den 8. fe-

bruar 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.:

Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Lands-

forbund (BUPL), Børnerådet, Børns Vilkår, Danmarks Evalueringsinstitut,

Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gym-

nasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk So-

cialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler- og Gym-

nasier

–

Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier

–

Lederne,

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske

Handicaporganisationer, Danske HF & VUC (Bestyrelserne), Danske HF &

VUC (Lederne), Danske Regioner, Danske Revisorer

–

FSR, Danske Sko-

leelever, Danske Undervisningsorganisationers Samråd, Danske Universi-

teter, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprach-

verein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolelederne, Er-

hvervsskolernes Elevorganisation, FOA, Folkehøjskolernes Forening i Dan-

mark, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Kristne Friskoler, For-

eningsfællesskabet Ligeværd, Frie Skolers Ledere, Frie Skolers Lærerfor-

ening, Friskolerne, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes

Lærerforening, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Klagenævnet

for Specialundervisning, Kostskoler.dk, Landssammenslutningen af Han-

delsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Lilleskolernes Sammenslut-

ning, Lærernes Centralorganisation, Plejefamiliernes Landsforening, Pri-

vate Gymnasier og Studenterkurser, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for

Børns Læring, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte,

Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Samrådet for Specialskole-

ledere i Danmark, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Socialpædago-

gernes Landsforbund, Studievalg Danmark, Team Danmark, Uddannelses-

forbundet og Ungdommens Uddannelsesvejledning.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Ingen

4,8 mio. kr.

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

0,1 mio. kr.

Ingen

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klima og miljø- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1