BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 81: Orientering om analyse af elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 13/1-21 kl. 08.00)

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 81
Offentligt

Elever der ikke aflægger alle

obligatoriske 9.-klasseprøver

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

2021

ISBN nr. 978-87-603-3266-1 (web udgave)

Design: Center for Kommunikation og Presse

Denne publikation kan ikke bestilles.

Der henvises til webudgaven.

Publikationen kan hentes på:

www.uvm.dk

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Analysekontoret

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

ørne- og Undervisningsministeriet

Indhold

Sammenfatning ................................................................................................................... 4

Opgørelsesmetode ............................................................................................................. 7

Elever, der ikke aflægger alle 9.-klasseprøver ................................................................. 10

Fritagelser, sygdom og udeblivelser ................................................................................. 17

Demografisk og socioøkonomisk baggrund ..................................................................... 21

Sociale problemer og funktionsnedsættelser ................................................................... 26

Fagligt niveau, trivsel og fravær ....................................................................................... 33

Sandsynlighed for ikke at aflægge alle obligatoriske 9.-klasseprøver

blandt folkeskoleelever ..................................................................................................... 37

Uddannelse efter grundskolen .......................................................................................... 40

10. Sandsynlighed for ikke at overgå til uddannelse efter grundskolen

blandt folkeskoleelever ..................................................................................................... 46

11. Skolernes erfaring med prøveaflæggelsen....................................................................... 48

Bilag 1: Logistiske regresionsanalyser .................................................................................... 52

www.oim.dk

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

1. Sammenfatning

I 2006 blev det obligatorisk for alle folkeskoleelever at aflægge syv prøver ved afslutnin-

gen af 9. klasse. De obligatoriske prøver består af i alt 10 prøver og delprøver. Der er

imidlertid hvert år en gruppe elever, der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver.

Denne analyse ser nærmere på gruppen af elever, der afslutter grundskolen uden at af-

lægge alle obligatoriske 9.-klasseprøver, hvilke fag eleverne ikke aflægger prøver i og

hvorfor samt udfordringer ved at opgøre antallet af elever, der ikke aflægger alle 9.-klas-

seprøverne.

Herefter ses nærmere på, hvad der karakteriserer elever, der ikke aflægger alle 9.-klasse-

prøverne, samt deres tilknytning til uddannelsessystemet efter grundskolen. Endeligt ses

der nærmere på skolernes erfaringer med prøveaflæggelsen.

Hovedkonklusionerne i analysen er:

Omkring 10 pct. afslutter grundskolen uden at aflægge alle de obligatoriske 9.-

klasseprøver

I 2019 har omkring 10 pct. af eleverne afsluttet grundskolen uden at aflægge alle de ob-

ligatoriske 9.-klasseprøver. Det svarer til ca. 6.400 elever. Der findes ikke en helt entydig

opgørelsesmetode i forhold til antallet af elever, der afslutter 9. klasse uden at aflægge

alle 9.-klasseprøverne, og analyseresultaterne afhænger derfor af opgørelsesmetoden.

Det er særligt elever i specialtilbud, der ikke aflægger alle 9.-klasseprøverne. I 2019

havde ca. 77 pct. af alle elever i specialtilbud ikke aflagt alle obligatoriske prøver ved af-

slutningen af 9. klasse. Samlet set udgør elever i specialtilbud 58 pct. af alle elever, der

afslutter grundskolen uden at aflægge alle obligatoriske 9.-klasseprøver. Det skal dog

ses i sammenhæng med, at en stor del af eleverne i specialtilbud har været fritaget for

prøverne, og at mange elever i specialtilbud har været fritaget for undervisning i prøve-

fagene og derfor ikke har aflagt prøve. Det er også denne gruppe, hvor der er de største

data-usikkerheder, hvorfor resultaterne for denne gruppe er behæftet med en vis usik-

kerhed.

Blandt elever i almene folkeskoler og privat- og friskoler er det ca. 4 pct., der ikke har af-

lagt alle obligatoriske 9.-klasseprøver, mens andelen er ca. 5 pct. blandt elever på efter-

skoler. Langt de fleste af disse elever i almene tilbud (både folkeskoler, privat- og frisko-

ler og efterskoler) har dog typisk aflagt 8-9 af de obligatoriske prøver og delprøver.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Elever, der afslutter 9. klasse uden at aflægge alle 9.-klasseprøverne, har typisk ikke af-

lagt den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi, prøve i et udtræksfag eller prøven

i engelsk.

Fagligt og socialt udfordret elevgruppe

Elever, der ikke har aflagt alle 9.-klasseprøver, er på mange parametre en mere fagligt

og socialt udfordret elevgruppe. For omkring to tredjedele af de elever, der ikke aflæg-

ger alle obligatoriske 9.-klasseprøver, er der indikationer på sociale problemer eller funk-

tionsnedsættelser i form af sociale foranstaltninger, kontakt med politiet eller diagnoser

forbundet med funktionsnedsættelser.

Herudover spiller forældrenes uddannelsesbaggrund også en rolle. Blandt elever med

ufaglærte forældre er der således en stor gruppe, der ikke aflægger alle 9.-klasseprø-

verne. Omkring en tredjedel af elever, hvis forældre har grundskolen som højeste fuld-

førte uddannelse, aflagde ikke alle 9.-klassesprøver i 2019. Det er næsten fem gange så

mange som blandt elever med forældre, der har gennemført en videregående uddan-

nelse.

Elever i folkeskolen, der ikke aflægger alle 9.-klasseprøverne, er også karakteriseret ved

at have et meget højt fravær i løbet af hele udskolingen, dårligere trivsel og mangelfulde

resultater ved de nationale test i læsning og matematik i 8. klasse.

Lavere tilknytning til uddannelsessystemet efter grundskolen

Elever, der ikke aflægger alle 9.-klasseprøverne, fortsætter ofte i 10. klasse direkte efter

grundskolen. Efter 15 måneder er der imidlertid en stor gruppe, der ikke er indskrevet på

en uddannelse. For elever, der ikke har aflagt alle 9.-klasseprøverne, er omkring 30 pct.

ikke er indskrevet på en uddannelse 15 måneder efter afsluttet grundskole. Det gælder

både elever fra almene tilbud og specialtilbud. Blandt elever, der

har

aflagt alle 9.-klas-

seprøverne, er det til sammenligning samlet set omkring 5 pct., der ikke er indskrevet på

en uddannelse efter 15 måneder.

Elever fra specialtilbud, der ikke aflægger alle 9.-klasseprøverne, og som

i gang med

en uddannelse efter 15 måneder, er typisk i gang med en forberedende uddannelse eller

en erhvervsuddannelse. Elever fra almene tilbud, der ikke aflægger alle 9.-klasseprø-

verne, og som er i gang med uddannelse, er typisk indskrevet på en erhvervsuddannelse

eller gymnasial uddannelse.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Elever med indikationer på sociale problemer og funktionsnedsættelser er i mindre grad

indskrevet på en uddannelse 15 måneder efter grundskolen. Det gælder også for elever

med højt fravær og elever med ikke-tilstrækkelige præstationer mv. i læsning i 8. klasse

samt elever med ufaglærte forældre eller forældre uden beskæftigelse.

Analysen viser endvidere, at elever i folkeskolen, der ikke har aflagt alle 9.-klasseprø-

verne, fortsat har større sandsynlighed for ikke at være indskrevet på en uddannelse 15

måneder efter afsluttet grundskole, selvom der tages højde for elevernes demografiske

baggrund, fravær og faglige niveau, sociale problemer og funktionsnedsættelser samt

socioøkonomiske baggrund.

Øget fokus på elevernes prøveaflæggelse på skolerne

Prøveansvarlige på både skoler på almenområdet og specialskoler oplyser, at skolerne

de seneste år har fået et øget fokus på elevernes prøveaflæggelse blandt andet som

følge af de skærpede adgangskrav til ungdomsuddannelserne. De oplever også, at ele-

ver og forældre i stigende grad er opmærksomme på vigtigheden af, at eleverne aflæg-

ger prøverne.

Skolerne gør sig mange overvejelser om, hvordan de får så mange elever som muligt til

at aflægge prøverne. Der arbejdes således mange steder systematisk med at forberede

eleverne på prøverne og med at planlægge prøveafholdelsen på en måde, der sikrer, at

flest mulige elever gennemfører prøverne på dagen. Skolerne oplever, at de med disse

tiltag får en højere andel af elever til prøver.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitets gennemførte tilsyn viser, at skolerne i tilsynet

mangler kendskab til mulighederne for fritagelse for prøveaflæggelse inden for loven

(hjemmelsgrundlag), og at hjemlerne for fritagelsesårsager i nogle tilfælde anvendes

forkert. Skolerne efterspørger samtidig mere viden om mulighederne for at organisere

prøver på særlige vilkår. Det peger på et behov for at styrke vejledningen om prøver på

særlige vilkår og fritagelser, med henblik på at præcisere og tydeliggøre mulighederne

for at aflægge prøve på særlige vilkår.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

2. Opgørelsesmetode

Der er en række usikkerheder forbundet med opgørelser vedr. elever, der ikke aflægger

alle 9.-klasseprøverne. Det skyldes hovedsageligt, at der ikke findes en helt entydig op-

gørelse over antallet af elever, der skal aflægge 9.-klasseprøverne det pågældende år.

Skolerne skal som udgangspunkt indberette elevernes karakterer ved alle obligatoriske

9.-klasseprøver. Når eleverne ikke aflægger en obligatorisk 9.-klasseprøve, skal det i ste-

det registreres, hvorvidt eleven har været prøvefritaget, syg eller er udeblevet fra den

pågældende prøve.

For nogle af de elever, hvor der ikke er indberettet en karakter, er der heller ikke angivet

en af de nævnte årsager til, at der ikke er en karakter. I nogle tilfælde skyldes det mang-

ler eller fejl i skolernes karakterindberetning. Men det kan også være, fordi eleverne helt

har været fritaget for undervisning i et eller flere obligatoriske fag. Fritagelser for under-

visningen kan fx skyldes særlige støttebehov for specialelever, eller fordi elevenerne har

opfyldt undervisningspligten gennem et praktikforløb. Disse oplysninger om undervis-

ningsfritagelser er i modsætning til prøvefritagelser ikke en del af skolernes karakterind-

beretning til Børne- og Undervisningsministeriet og er formentlig årsagen til, at der sær-

ligt blandt elever i specialtilbud ikke er indberettet oplysninger for alle 9.-klasseprø-

verne.

Dertil kommer, at der ikke findes et autoritativt register over, hvilke elever der afslutter

grundskolen og derfor burde være tilmeldt alle 9.-klasseprøverne. Opgørelser i forhold

til antallet af elever, der ikke aflægger alle 9.-klasseprøverne, er således meget følsomme

i forhold til opgørelsen af antallet af elever, der forventes at aflægge 9.-klasseprøverne,

herunder særligt, hvorvidt elever, der ikke indgår i karakterindberetningen, inkluderes i

antallet af elever, som ikke har aflagt alle prøverne.

I denne analyse er antallet af elever, der ikke aflægger alle 9.-klasseprøverne, opgjort på

baggrund af alle elever, der ud fra tilgængeligt data vurderes til at have afsluttet grund-

skolen i 9. klasse det pågældende år. Elever, der er registret i 9. klasse d. 30. april i de

enkelte år, men som ikke er registreret i karakterregistret, eller hvor der ikke er registre-

ringer af en eller flere prøver, indgår således i analysen som elever, der ikke har aflagt

alle obligatoriske 9.-klasseprøver.

Opgørelsesmetoden er valgt med henblik på at belyse mørketallet ift. elever, der afslut-

ter 9. klasse, men hvor der ikke er registeret data om elevernes karakterer. Da opgørel-

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

serne også omfatter elever, der har været fritaget for prøverne (herunder fritaget for un-

dervisning), viser analysens resultater alene, hvor stor en del af eleverne, der afslutter

grundskolen uden at aflægge alle obligatoriske 9.-klasseprøver, men ikke hvor mange

elever, der mangler at aflægge en eller flere obligatoriske 9.-klasseprøver. Opgørelses-

metoden er uddybet i

boks 1.

Boks 1

Opgørelsen af elever, der ikke aflægger alle 9.-klasseprøver

Der findes ikke en entydig opgørelsesmetode i forhold til at give et præcist billede af antallet af elever, der

ikke aflægger alle de obligatoriske 9.-klasseprøver. Opgørelsesmetoden i denne analyse er valgt med hen-

blik på at også at inkludere ”mørketallet” i forhold til elever, der ifølge Danmarks Statistiks elevregister af-

slutter 9. klasse uden at optræde i karakterregistret.

Analysen omfatter alle elever, der afslutter 9. klasse, uanset om eleverne er fritaget for undervisning i de

enkelte fag mv. og derfor ikke bør aflægge prøver i disse fag (se

boks 2).

Der er en vis registreringsmæssig

usikkerhed forbundet med denne opgørelsesmetode, idet der kan være fejlindberetninger i både elev- og

karakterregistret. Elever, der ikke har aflagt 9.-klasseprøver, kan være registreret fejlagtigt i elev- og/eller

karakterregistret. Der er i analysen forsøgt korrigeret for disse usikkerheder, jf. nedenstående.

Elever, der afslutter 9. klasse i grundskolen

Populationen af elever er opgjort pr. 30. april de enkelte år med henblik på at opgøre eleverne ved indgan-

gen til prøveterminen i maj og juni for de obligatoriske 9.-klasseprøver. Derudover er denne population

valgt med henblik på at kunne henføre eleverne til den institution, de var indskrevet på ved indgangen til

prøveterminen.

Antallet af elever, der afslutter grundskolen, er opgjort på baggrund af Danmarks Statistiks elevregister det

seneste år, hvor eleverne er registreret i elevregistret i 9. klasse.

Elever indskrevet i 9. klasse flere år i træk er typisk elever, der går 9. klasse om, samt elever på institutions-

typer med mere flydende klassetrin i udskolingen. Det kan fx være elever i specialklasser, der ikke modtager

undervisning på alderssvarende klassetrin, hvor man ofte ikke ser lineære forløb gennem klassetrinene i

elevregistret.

Ved at opgøre eleverne pr. 30. april det seneste år, eleverne er registreret i 9. klasse, forsøges der at tage

hånd om disse udfordringer. Samtidig er analysen afgrænset til elever indskrevet på enten 8. eller 9. klasse-

trin året forinden, eleverne senest er registreret i 9. klasse. Herudover ses der i analysen bort fra elever, der

er registreret i 9. klasse i den

Fælles tilmelding til ungdomsuddannelser

(FTU) senere end det seneste år, de

findes i elevregistret. Endeligt er analysen afgrænset til elever i 14-17-årsalderen ved starten af det kalen-

derår, de afslutter grundskolen, og som både indgår i befolkningsregisteret i starten og slutningen af året.

Analysen omfatter således ikke 1) elever i de år, de går 9. klasse om, 2) elever, der ikke er indskrevet på en

institution pr. 30 april, eller 3) elever med tegn på ikke at være registreret korrekt i elevregistret.

Institutionstyper og undervisningstilbud

Analysen omfatter elever registreret i folkeskoler, privat- og friskoler, efterskoler, specialskoler, interne sko-

ler, kommunale ungdomsskoler og efterskoler med samlet særligt tilbud. Der skelnes mellem elever i

al-

mene tilbud

specialtilbud:

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Boks 1 (fortsat)

Opgørelsen af elever, der ikke aflægger alle 9.-klasseprøver

Almene tilbud

omfatter elever på folkeskoler, privat- og friskoler og efterskoler, der ikke har modtaget un-

dervisning i en specialklasse i løbet af året. Almene tilbud omfatter i denne analyse også elever i modtagel-

sesklasser.

Specialtilbud

omfatter elever på specialskoler, interne skoler, kommunale ungdomsskoler og efterskoler

med samlet særligt tilbud, samt elever i specialklasser på folkeskoler, privat- og friskoler og efterskoler. Det

bemærkes, at elever i specialtilbud således også omfatter elever i normalklasser på henholdsvis efterskoler

med særligt samlet tilbud og kommunale ungdomsskoler.

Elever på prøvefri skoler

Eleverne på prøvefri skoler forventes ikke at skulle aflægge 9.-klasseprøver og indgår derfor ikke i analysen.

Det gælder også elever, der har aflagt 9.-klasseprøverne som privatister. Der findes ikke et register over

prøvefri skoler, der egner sig til historiske opgørelser over prøvefri privat- og friskoler. I analysen er der set

bort fra private institutioner, hvor ingen af eleverne på institutionerne er registreret med en karakter, samt

elever på institutioner, hvor der ikke findes indberetninger til karakterregistret det pågældende år. Det be-

mærkes, at denne opgørelse er behæftet med en vis usikkerhed.

Opgørelse af 9.-klasseprøver

Antallet af 9.-klasseprøver er opgjort på baggrund af Børne- og Undervisningsministeriets karakterregister

det år, eleverne senest er registreret i elevregistret. Karakteroplysningerne omfatter prøver på 9. klassetrin

på 9. klasseniveau. Der er set bort fra ordenskarakterer i dansk. Opgørelserne er afgrænset til 2008 og frem,

da der først her findes centralt tilgængelige registreringer for årsager til manglende prøver i form af syg-

dom, fritagelser og udeblivelser.

Det antages i analysen, at eleverne samlet set skal aflægge 10 prøver og delprøver ved 9.-klasseprøver,

jf.

også boks 2.

Elever, der ikke aflægger alle 9.-klasseprøver, er således opgjort på baggrund af elever registe-

ret med karakterer i mindre end 10 prøver og delprøver.

For elever registreret flere gange med samme prøve i samme år, udvælges prøven efter følgende hierarki 1)

Karakter (højeste karakter), 2) sygdom, 3) udeblivelse og 4) fritagelse.

Elever, der har været syge, bliver som udgangspunkt tilbudt sygeeksamen, hvorefter deres karakterer ind-

berettes. Elever, hvor årsagen til en manglende prøve er sygdom, omfatter således elever, hvor der ikke fo-

religger registrering af deres sygeprøve.

Det er på baggrund af centralt tilgængelige registerdata ikke muligt entydigt at udsondre, hvilke udtræks-

fag de enkelte elever har fået udtrukket. For elever registreret med flere end to udtræksfag, er der valgt to

udtræksfag på baggrund af ovenstående hierarki. Da det ved hjælp af centralt tilgængelige registerdata

ikke entydigt vides, hvilke udtræksfag elever har fået trukket, vises manglende prøver på tværs af udtræks-

prøver, henholdsvis 1. udtræksfag og 2. udtræksfag.

Det bemærkes, at elevernes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangseksamen til brug for optagelse på

ungdomsuddannelser kan baseres på karakterer på samme klassetrin og niveau fra tidligere år. Denne ana-

lyse ser ikke på optagelseskrav, men kun registrerede karakterer det år, hvor eleverne senest er registreret i

elevregistret. Der er i øvrigt tale om få elever, der aflægger prøver på 9. klassetrin og 9. klasseniveau over

flere år.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

3. Elever, der ikke aflægger alle 9.-klasseprøver

I 2019 afsluttede ca. 66.000 elever 9. klasse. Der skelnes i analysen mellem elever, der af-

slutter grundskolen i almene tilbud, og elever, der afslutter grundskolen i specialtilbud.

Elever i specialtilbud omfatter alle elever i specialklasser og elever på specialskoler, in-

terne skoler, kommunale ungdomsskoler og efterskoler med samlet særligt tilbud.

Størstedelen af eleverne afsluttede i 2019 grundskolen på en folkeskole (66 pct.), mens

17 pct. afsluttede 9. klasse på en privat- og friskole og ca. 10 pct. på en efterskole. De re-

sterende 7 pct. afsluttede 9. klasse i et specialtilbud,

jf. figur 1.

Figur 1

Elever, der afslutter grundskolen i 2019, opdelt efter undervisningstilbud

17%

66%

Folkeskoler

Privat- og friskoler

Efterskoler

Specialtilbud

Anm.: I opgørelsen indgår alle elever, der har afsluttet 9. klasse (er indskrevet i 9. klasse pr. 30 april), er

imellem 14-17-årige 1. januar og er registreret i befolkningsregistret både primo og ultimo året. Det

bemærkes, at elever indskrevet i andre typer af undervisningstilbud under hovedområdet ”Grund-

skole” samt elever på prøvefri skoler ikke er inkluderet i analysen. Se

boks 1

for nærmere afgræns-

ning af analysepopulationen. N=66.000.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Ved afslutningen af 9. klasse skal eleverne aflægge folkeskolens syv obligatoriske prøver

(fem bundne prøver og to udtræksprøver). I skriftlig dansk består prøven af tre delprø-

ver, og prøven i skriftlig matematik består af to delprøver. I denne analyse angives de

obligatoriske prøver derfor som 10 prøver.

Der er på baggrund af en konkret, individuel vurdering mulighed for at blive fritaget for

at aflægge prøve i et eller flere fag, hvis eleven på grund af betydelig funktionsnedsæt-

telse og heller ikke på særlige vilkår kan aflægge prøven. For elever på prøvefri frie

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

grundskoler og efterskoler er det ikke obligatorisk at aflægge prøve ved afslutningen af

9. klasse (se endvidere

boks 1).

Der skal aflægges prøver i de fag, som eleven har modtaget undervisning i. Elever, der

modtager specialundervisning, kan fritages for undervisning i et eller flere fag (dog ikke

dansk og matematik) og skal ikke aflægge prøve i de fag, som de har været fritaget for

undervisning i.

Det bemærkes, at analysen ikke ser nærmere på elevernes karaktergennemsnit og der-

med, hvorvidt eleverne har bestået folkeskolens afgangseksamen.

Boks 2

De obligatoriske 9.-klasseprøver

Siden 2006 har det været obligatorisk for alle folkeskoleelever at aflægge syv prøver ved afslutningen af 9.

klasse, herunder fem lovbundne prøver og to udtræksprøver.

De bundne prøver omfatter:

•

Dansk mundlig

•

Dansk skriftlig (tre delprøver: læsning, retskrivning og skriftlig fremstilling)

•

Matematik skriftlig (to delprøver: uden hjælpemidler og med hjælpemidler)

•

Engelsk mundtlig

•

Fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi (tidligere fysik/kemi)

Udtræksprøverne omfatter:

•

Én prøve fra den humanistiske fagblok (kristendom, historie, samfundsfag, tysk, fransk, engelsk)

•

Én prøve fra den naturfaglige fagblok (matematik, geografi, biologi, fysik/kemi, idræt)

Med delprøverne i dansk og matematik udgør de obligatoriske 9.-klasseprøver i alt 10 prøver.

Kravet om, at eleverne skal aflægge alle obligatoriske prøver, gælder for alle elever i grundskolen uanset,

hvilken institutionstype elevens skole hører under, med mindre der er tale om en fri grundskole, efterskole,

fri fagskole eller ungdomsskole, der har meddelt ministeriet, at de ikke afholder folkeskolens prøver. Andre

institutionstyper, fx specialskoler, kan ikke meddele Børne- og Undervisningsministeriet, at skolen ikke er

prøveafholdende.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Boks 2 (fortsat)

De obligatoriske 9.-klasseprøver

Prøveaflæggelse på særlige vilkår

Skolelederen skal tilbyde en særlig tilrettelæggelse af folkeskolens prøver til de elever, der har en fysisk

og/eller psykisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder. Formålet med at tilbyde nogle elever

prøve på særlige vilkår er at sidestille disse elever med andre elever i prøvesituationen. Det er en forudsæt-

ning, at der med et tilbud om særlig tilrettelæggelse af en prøve ikke sker en ændring af prøvens faglige

niveau.

Fritagelse for prøve i 9. klasse

Skolelederen kan træffe afgørelse om, at en elev, for hvem prøveaflæggelse på grund af betydelig funkti-

onsnedsættelse eller utilstrækkelige danskkundskaber ikke skønnes hensigtsmæssig, kan fritages for at af-

lægge folkeskolens obligatoriske prøver. Afgørelsen om fritagelse forudsætter, at der er forinden er taget

stilling til, om eleven vil kunne aflægge prøve på særlige vilkår.

Fritagelse kan eksempelvis ske for følgende typer af elever:

•

Elever med multiple funktionsnedsættelser uden verbalt sprog

•

Elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder

•

Elever, der lige er ankommet til Danmark, og som ikke taler eller forstår dansk i et omfang, så delta-

gelse giver mening

Prøvefritagelsen sker efter samråd med elevens forældre.

Elever fritaget for undervisning

Elever, der har været fritaget for undervisning i et fag, skal ikke aflægge prøve i faget. Fritagelse for under-

visning i et fag omfatter elever, der har et specialundervisningsbehov på mere end ni støttetimer om ugen,

og elever, der opfylder undervisningspligten gennem erhvervspraktik eller anden erhvervsfagligt forløb. Ele-

verne kan dog ikke fritages for undervisning i dansk og matematik.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

I 2019 estimeres det, at omkring 10 pct. af eleverne afsluttede 9. klasse uden at aflægge

alle obligatoriske 9.-klasseprøver. Andelen har varieret mellem ca. 13 pct. og 12 pct. mel-

lem 2008 og 2017 og er herefter faldet til ca. 10 pct. i 2019,

jf. figur 2.

Figur 2

Elever, der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

16%

14%

12%

10%

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Anm.: Det bemærkes, at der er usikkerhed forbundet med opgørelsen. Se anmærkningen til

figur 1 og boks

for yderligere information. N=781.500.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Faldet kan skyldes øget fokus på at aflægge prøver og øget fokus på karakterindberet-

ningen som følge af, at der i 2018 blev indført optagelseskrav til en række af ungdoms-

uddannelserne. Samtidig skal faldet også ses i lyset af en øget indsats ift. vejledning og

validering af skolernes karakterindberetning af prøverne i 2018 og frem fra Styrelsen fra

It og Læring (STIL) og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) ift. at sikre bedre da-

takvalitet.

Det er særligt elever i specialtilbud, der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver. I

2019 udgjorde andelen 77 pct. Dette hænger formentlig sammen med, at mange elever

i specialtilbud fritages for undervisning i et eller flere fag og som følge heraf ikke skal af-

lægge prøve i de pågældende fag,

jf. også boks 2.

Blandt elever på folkeskoler samt i privat- og friskoler i 2019 var andelen af elever, der

ikke aflagde alle obligatoriske 9.-klasseprøver, i størrelsesordenen 4-5 pct.,

jf. figur 3.

Det bemærkes, at tallene er søgt renset for elever på prøvefri skoler, således at opgørel-

sen ikke omfatter elever på privat- og friskoler og efterskoler, der slet ikke har indberet-

tet karakteroplysninger (se evt.

boks 1).

Den faktiske andel elever på privat- og friskoler

og efterskoler med manglende prøver er således højere.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Figur 3

Elever, der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver, opdelt efter undervisningstilbud,

2019

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Folkeskoler

Privat- og friskoler

Efterskoler

Specialtilbud

Anm.: Se anmærkningen til

figur 2

boks 1

for yderligere information. N=66.000.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Der er stor forskel på antallet af prøver, som eleverne ikke aflægger. Ud af de ca. 10 pct.,

som i 2019 ikke har aflagt alle obligatoriske 9.-klasseprøver, havde ca. 4 pct. af eleverne

slet ikke aflagt nogle prøver ved afslutningen af 9. klasse,

jf. figur 4.

Figur 4

Elever, der afslutter grundskolen i 2019, opdelt efter antallet af aflagte prøver

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Aflagt alle prøver Aflagt 8-9 prøver Aflagt 6-7 prøver Aflagt 1-5 prøver Ikke aflagt prøver

Anm.: Se anmærkningen til

figur 2

boks 1

for yderligere information. N=66.000.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Fordelingen i forhold til antallet af aflagte prøver ved 9.-klasseprøverne har været no-

genlunde stabil i årene 2008-2017. Faldet fra 2017 til 2019 er primært sket blandt elever,

der ikke har aflagt 1-2 prøver ud af de obligatoriske 9.klassseprøver, hvilket formentlig

er udtryk for færre fejlindberetninger.

Figur 5

Elever, der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver, opdelt efter antallet af aflagte prø-

ver

16%

14%

12%

10%

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Aflagt 8-9 prøver

Aflagt 6-7 prøver

Aflagt 1-5 prøver

Ikke aflagt prøver

Anm.: Se anmærkningen til

figur 2

boks 1

for yderligere information. N=781.500.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Blandt elever i specialtilbud er det ca. 41 pct., der ikke har aflagt nogen prøver ved af-

slutningen af grundskolen. I tallet indgår mange elever, der slet ikke er indberettet i ka-

rakterregistret, hvilket formentlig skal ses i lyset af manglende registreringer af karakte-

rer og usikkerheder om, hvornår elever afslutter grundskolen,

jf. også boks 1.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Figur 6

Elever, der afslutter 9. klasse i 2019, opdelt efter undervisningstilbud og antal aflagte prøver

50%

40%

30%

20%

10%

Folkeskoler

Aflagt 8-9 prøver

Privat- og friskoler

Aflagt 6-7 prøver

Efterskoler

Aflagt 1-5 prøver

Specialtilbud

Ikke aflagt prøver

Anm.: Figuren omfatter ikke elever, der har aflagt alle prøver. Se anmærkningen til

figur 2

boks 1

for yderligere information. N=66.000.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Samlet set udgør elever i specialtilbud ca. 58 pct. af alle elever, der afslutter grundskolen

uden af aflægge alle obligatoriske 9.-klasseprøver. Det gælder særligt blandt elever, der

afslutter 9. klasse uden at aflægge en eneste af de obligatoriske 9.-klasseprøver, hvor

andelen af elever i specialtilbud udgør ca. 72 pct.,

jf. figur 7.

Figur 7

Undervisningstilbud blandt elever, der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver i 2019

100%

80%

60%

40%

20%

Aflagt 8-9 prøver Aflagt 6-7 prøver Aflagt 1-5 prøver Ikke aflagt prøver

Folkeskoler

Privat- og friskoler

Efterskoler

Specialtilbud

I alt

Anm.: Se anmærkningen til

figur 2.

Elever, der har aflagt alle 9.-klasseprøverne, indgår ikke i opgørelsen. Se

boks 1

for yderligere information. N=6.400.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

4. Fritagelser, sygdom og udeblivelser

Når eleverne har aflagt 9.-klasseprøverne, skal skolerne indberette resultaterne heraf til

Børne- og Undervisningsministeriet. For hver prøve indberettes karakteren. Hvis eleven

ikke har aflagt en eller flere prøver, skal skolen for hver prøve registrere, om eleven har

været fritaget for prøven, er udeblevet fra prøven eller har været syg.

I størstedelen af prøverne er der indberettet karakterer. I 2019 var der således registreret

karakterer i ca. 94 pct. af de obligatoriske 9.-klasseprøver. De resterende 6 pct. dækker

over prøver, hvor der i stedet for en karakter er registreret, at eleven har været fritaget,

syg, er udeblevet eller hvor der ikke er en registrering af førnævnte eller af en karakter.

For en stor del af disse prøver er der ikke registreringer, og det vides derfor ikke, om

eleven har aflagt prøven, har været fritaget, syg eller er udeblevet. Det udfordrer mulig-

hederne for at klarlægge årsagerne til, at eleverne ikke aflægger alle 9.-klasseprøverne.

Ser man på elever i folkeskoler, privat- og friskoler og efterskoler, er det lidt under 98

pct. af alle prøverne, der er registreret med en karakter. Sammenlignet med elever på

privat- og friskoler og efterskoler, er der flere elever på folkeskolerne, der har været fri-

taget, syge eller udeblevet,

jf. tabel 1.

Særligt blandt elever i specialtilbud er der en stor gruppe, hvor der ikke er registreringer

af enkelte prøver, samt en stor gruppe af elever, der slet ikke er registreret i karakterre-

gistret. Det skal formentlig ses i lyset af, at en del elever i specialtilbud helt er fritaget for

undervisning i et eller flere fag, og at oplysninger om fritagelse fra undervisning ikke er

en del af Børne- og Undervisningsministeriets statistikindsamling af karakterer. Omkring

11 pct. af alle 9.-klasseprøverne blandt elever i specialtilbud er ikke afholdt pga. fritagel-

ser fra prøven.

Det bemærkes, at der er tale om få prøver på frie grundskoler og efterskoler, hvor ele-

verne har været syge, er udeblevet eller fritaget, og at resultaterne skal tolkes med var-

somhed grundet den høje andel af prøver, hvor der ikke findes registreringer.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Tabel 1

Registrering af karakterer, fritagelser, sygdom og udeblivelse ved 9.-klasseprøverne i 2019

Folkeskoler

Karakter

Fritaget

Syg

Udeblevet

Ikke registreret

I alt

97,8%

0,7%

0,3%

0,4%

0,8%

100,0%

Privat- og

friskoler

97,4%

0,1%

0,2%

0,1%

2,2%

100,0%

Efterskoler

98,1%

0,2%

0,1%

1,4%

100,0%

Specialtilbud

44,1%

10,6%

0,8%

0,7%

43,8%

100,0%

Anm.: Opgjort på baggrund af andelen af delprøver, hvor der er registreret en karakter. Det er lagt til

grund, at alle elever aflægger alle 9.-klasseprøverne. Se anmærkningen til

figur 2.

boks 1

for yder-

ligere information. N=635.000 (prøver).

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Elever, der mangler registreringer eller er fritaget, har typisk aflagt færre prøver, sam-

menlignet med elever, der er udeblevet eller har været syge i forbindelse med mindst én

prøve. Blandt elever, der er udeblevet eller har været syg ved mindst én prøve, har om-

kring 43-44 pct. aflagt 8-9 prøver og delprøver, mens den tilsvarende andel for elever,

der har været fritaget eller mangler registrering, er 16-20 pct.,

jf. figur 8.

Figur 8

Antal aflagte prøver efter årsager til, at eleverne ikke har aflagt alle 9.klasseprøverne, 2019

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Fritaget

Aflagt 8-9 prøver

Udeblevet

Aflagt 6-7 prøver

Syge

Aflagt 1-5 prøver

Mangler registrering

Ikke aflagt prøver

Anm.: Eleverne kan indgå i flere grupper. Se anmærkningen til

figur 2

boks 1

for yderligere infor-

mation. N=6.400.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Tendensen ses endnu tydeligere, når man sammenligner elever i almene tilbud og speci-

altilbud. I almene tilbud har elever, der er udeblevet eller har været syge, i ca. halvdelen

af tilfældene aflagt 8-9 prøver.

Figur 9a

Antal aflagte prøver efter årsager til, at ele-

verne ikke har aflagt alle 9.klasseprøverne,

2019,

Almene tilbud

100%

80%

60%

40%

20%

Fritaget

Udeblevet

Syge

Mangler

registrering

Figur 9b

Antal aflagte prøver efter årsager til, at ele-

verne ikke har aflagt alle 9.klasseprøverne,

2019,

Specialtilbud

100%

80%

60%

40%

20%

Fritaget

Udeblevet

Syge

Mangler

registrering

Aflagt 8-9 prøver

Aflagt 1-5 prøver

Aflagt 6-7 prøver

Ikke aflagt prøver

Aflagt 8-9 prøver

Aflagt 1-5 prøver

Aflagt 6-7 prøver

Ikke aflagt prøver

Anm.: Eleverne kan indgå i flere grupper, dog ikke båd almene tilbud og specialtilbud. Se anmærkningen til

figur 2

boks 1

for yderligere information. N=6.400.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Gruppen af elever, der afslutter 9. klasse uden at have aflagt alle obligatoriske 9.-klasse-

prøverne, har som oftest ikke aflagt den naturfaglige fællesprøve, en prøve i et udtræks-

fag eller prøven i engelsk. Elever, der ikke har aflagt de skriftlige prøver og delprøver i

dansk og matematik, har typisk aflagt få af de 10 obligatoriske 9.-klasseprøver.

Resultaterne kan indikere, at eleverne prioriterer at aflægge 9.-klasseprøverne i dansk og

matematik for at opfylde adgangskravet til erhvervsuddannelserne. En tidligere undersø-

gelse fra Rambøll peger på, at skolerne på specialområdet ofte forsøger at løfte eleverne

fagligt i få centrale fag frem for at styrke elevernes faglighed en smule i flere fag. Derfor

er der en del elever, der er fritaget for undervisningen, og derfor ikke går til prøve i disse

fag (Undersøgelse

af undervisning i specialundervisningstilbud, Rambøll 2020).

Blandt elever, der ikke har aflagt 1-2 af de obligatoriske 9.-klasseprøver, er det omkring

halvdelen, der mangler en karakter i et af de to udtræksfag eller fællesprøven i fy-

sik/kemi, biologi og geografi,

jf. tabel 2.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Tabel 2

Elever registreret med karakter i de enkelte prøver og delprøver ved 9.-klasseprøverne, 2019

Aflagt 8-9

prøver

Dansk mundtlig

Dansk læsning

Dansk retskrivning

Dansk skriftlig fremstilling

Matematik m. hjælpemidler

Matematik u. hjælpemidler

Engelsk

Fysik/kemi, biologi og geografi

1 udtræksfag

2 udtræksfag

96%

99%

97%

98%

86%

46%

98%

50%

Aflagt 6-7

prøver

80%

97%

96%

95%

93%

96%

37%

44%

Aflagt 1-5

prøver

29%

67%

64%

44%

34%

56%

17%

22%

Ikke aflagt

prøver

Anm.: Se anmærkningen til

figur 2.

Elever med alle delprøver indgår ikke i opgørelsen. Se

boks 1

for

yderligere information. N=6.400 (elever).

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Blandt elever, der afslutter 9. klasse i specialtilbud uden at have aflagt alle obligatoriske

9.-klasseprøver, er det kun 4 pct., der har registreret en karakter i den naturfaglige fæl-

lesprøve, og kun 9 pct., der har registreret karakterer i begge udtræksfag,

jf. figur 10.

Figur 10

Registrering af karakterer blandt elever, der ikke har aflagt alle obligatoriske 9.-klasseprøver,

2019

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Dansk

mundtlig

Dansk

læsning

Dansk

retskrivning

Matematik Matematik

Dansk

skriftlig

fremstilling hjælpemidler hjælpemidler

Engelsk

Fysik/kemi,

biologi og

geografi

udtræksfag udtræksfag

Almene tilbud

Specialtilbud

Anm.: Se anmærkningen til tabel 2. N=6.400 (elever).

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og BUVM’s registerdata.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

5. Demografisk og socioøkonomisk baggrund

Samlet set er der flere drenge end piger, der afslutter grundskolen uden at have aflagt

alle obligatoriske 9.-klasseprøver. Overrepræsentationen af drenge skal blandt andet ses

i lyset af, at der er flere drenge end piger, som afslutter 9. klasse i et specialtilbud.

Drenge udgør ca. 63 pct. af elever, der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver.

Til sammenligning udgør drenge ca. halvdelen af alle elever, der afslutter grundskolen,

og omkring to tredjedele af de elever, der afslutter grundskolen i et specialtilbud,

jf. figur

11.

Figur 11

Kønsfordeling blandt elever, der afslutter

grundskolen, 2019

Figur 12

Elever, der ikke aflægger alle obligatoriske

9.-klasseprøver opdelt efter undervisningstil-

bud og køn, 2019

100%

75%

50%

25%

100%

75%

50%

25%

Drenge

Piger

Drenge

Piger

Anm.: Elever pr. 30 april i 9. klasse blandt 14-17-årige 1. januar, der er registreret i befolknings-registret

primo og ultimo året. Det bemærkes, at elever indskrevet i andre typer af undervisningstilbud under

hovedområdet ”Grundskole” ikke er inkluderet i analysen. Se

boks 2

for nærmere afgrænsning af

analysepopulationen. N=66.000.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Sammenligner man drenge og piger på tværs af undervisningstilbud, er det nogenlunde

den samme andel, der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver,

jf. figur 12.

Eleverne aflægger typisk 9.-klasseprøverne det kalenderår, de fylder 16 år. Denne

gruppe benævnes i denne analyse som alderssvarende elever.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Størstedelen af ikke-aldersvarende elever er ældre og omfatter typisk elever med sen

skolestart, elever med skolepauser og elever, der af forskellige årsager har gået et klas-

setrin om. Ikke-aldersvarende elever omfatter desuden en lille gruppe af yngre elever,

der er startet tidligt i skole. Derudover omfatter gruppen også indvandrere, der starter

deres skolegang på et ikke-aldersvarende klassetrin.

Knap 80 pct. af elever, der afslutter grundskolen, er alderssvarende. For elever i special-

tilbud gælder det for halvdelen,

jf. figur 13.

Figur 13

Andel af aldersvarende elever blandt elever, der afslutter grundskolen, 2019

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Folkeskoler

Privat- og friskoler

Efterskoler

Specialtilbud

I alt

Anm.: Se anmærkningen til

figur 11

boks 1

for yderligere information. Alder er opgjort pr. 1. januar.

N=66.000.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Ikke-alderssvarende elever aflægger i mindre grad alle 9.-klasseprøverne sammenlignet

med alderssvarende elever. Det gælder på tværs af alle undervisningstilbud.

I almene tilbud er det i størrelsesorden 3-4 pct. af de alderssvarende elever, der ikke har

aflagt alle obligatoriske 9.-klasseprøver, mens det gælder for ca. 9-10 pct. af ikke-alders-

svarende elever.

Forskellen kan også ses blandt elever i specialtilbud. Her er det omkring 72 pct. af alder-

svarende elever, der ikke har aflagt alle 9.-klasseprøver, mens det gælder for ca. 83 pct.

af ikke-alderssvarende elever,

jf. figur 14.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Figur 14

Elever, der ikke har aflagt alle obligatoriske 9.-klasseprøver, opdelt efter alder

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Folkeskoler

Privat- og friskoler

Alderssvarende

Efterskoler

Specialtilbud

I alt

Ikke-alderssvarende

Anm.: Se anmærkningen til

figur 11

boks 1

for yderligere information. N=66.000.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Andelen af elever, der ikke har aflagt alle obligatoriske 9.-klasseprøver, er højere blandt

indvandrere sammenlignet med efterkommere og elever med dansk oprindelse. Det

gælder særligt for indvandrere, der er kommet til landet efter 12-årsalderen.

Blandt elever indvandret før 12-årsalderen er det ca. 18 pct., der ikke har aflagt alle 9.-

klasseprøverne, mens det er ca. 53 pct. blandt elever indvandret efter 12-årsalderen.

Figur 15

Andel elever, der ikke har aflagt alle obligatoriske 9.-klasseprøver, opdelt efter herkomst, 2019

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Dansk oprindelse

Efterkommere

Indvandret før 12-

årsalderen

Indvandret efter 12-

årsalderen

Anm.: Se anmærkningen til

figur 11

boks 1

for yderligere information. Herkomst er opgjort på baggrund

af Danmarks Statistiks opgørelser af indvandrere og efterkommere. N=66.000.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Andelen af elever, der ikke har aflagt alle obligatoriske 9.-klasseprøver, er størst blandt

elever med forældre med lavere uddannelsesniveau og lavere tilknytning til arbejdsmar-

kedet.

Blandt elever, hvis forældre har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, er det

omkring 28 pct., der ikke har aflagt alle obligatoriske 9.-klasseprøver. Til sammenligning

gælder det ca. 12-13 pct. af børn af forældre med gymnasiale og erhvervsuddannelser

som højest fuldførte uddannelse og ca. 6 pct. blandt børn af forældre med videregående

uddannelser,

jf. figur 16.

Figur 16

Elever, der ikke har aflagt alle obligatoriske 9.-klasseprøver, opdelt efter forældrenes uddannel-

sesniveau, 2019

30%

25%

20%

15%

10%

Grundskole mv.

Gymnasiale

uddannelser

Erhvervsuddannelser

Videregående

uddanelser mv.

Anm.: Forældrenes højest fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. januar 2019, for den forældre med den hø-

jest fuldførte uddannelse. Der er anvendt medbragt og imputerede uddannelsesoplysninger. Grund-

skole mv. omfatter også forældre uden oplyst uddannelsesniveau. Se anmærkningen til

figur 13

boks 1

for yderligere information. N=66.000.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Blandt elever af ledige forældre og forældre uden for arbejdsstyrken er det omkring 27

pct., der ikke har aflagt alle obligatoriske 9.-klasseprøver. Den tilsvarende andel er ca. 8

pct. blandt elever med beskæftigede forældre,

jf. figur 17.

Figur 17

Elever, der ikke har aflagt alle obligatoriske 9.-klasseprøverne, opdelt efter forældrenes pri-

mære forsørgelsesgrundlag, 2019

30%

25%

20%

15%

10%

Uden for arbejdsstyrken mv.

Ledige

Beskæftigede mv.

Anm.: Forældrenes arbejdsmarkedstilknytning er opgjort på baggrund af forældrenes primære forsørgel-

sesgrundlag (SOCIO13) i 2018 for den forældre med stærkeste tilknytning til arbejdsmarkedet. Se

anmærkningen til

figur 15

boks 1

for yderligere information. N=66.000.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

6. Sociale problemer og funktionsnedsættelser

For omkring to tredjedele af eleverne, der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprø-

ver, er der indikationer på sociale problemer eller funktionsnedsættelser i form af sociale

foranstaltninger, kontakt med politiet eller diagnoser forbundet med funktionsnedsæt-

telser. For elever, der aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver, gælder det for ca. 14

pct.

Det viser, at en stor del af eleverne, der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver,

også har udfordringer i andre aspekter af livet og har været i kontakt med kommunale

forvaltninger og myndigheder på tværs af socialområdet og sundhedsområdet.

Sociale foranstaltninger gives både til udsatte børn og unge og til børn og unge med

handicap. Omkring 39 pct. af eleverne, der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprø-

ver, har modtaget sociale foranstaltninger efter serviceloven i form af en anbringelse

uden for hjemmet eller en forebyggende social foranstaltning i løbet af det seneste ka-

lenderår, før de afslutter grundskolen. Der er ligeledes omkring 48 pct. af eleverne, der

ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver, som har en funktionsnedsættelse,

jf. fi-

gur 18.

Figur 18

Sociale problemer og funktionsnedsættelser blandt elever, der ikke aflægger alle obligatoriske

9.-klasseprøver, 2019

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Forebyggende

foranstaltning

Funktionsnedsættelse

Kontakt med politiet

I alt

Aflagt alle prøver

Ikke aflagt alle prøver

Anm.: Se

boks 3

for opgørelse af sociale problemer og funktionsnedsættelser. Se anmærkningen til

figur 11

boks 1

for yderligere information. N=66.000.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Det bemærkes, at børn og unge med funktionsnedsættelser ikke nødvendigvis har et

handicap, da handicap afhænger af, om barnets funktionsnedsættelser medfører kon-

krete deltagelsesbegrænsninger, fx i skole- og uddannelsessystemet.

Funktionsnedsættelser er opgjort på baggrund af kontakt til sygehusvæsenet og omfat-

ter derfor ikke diagnoser stillet i almen praksis eller privatpraktiserende psykiatere. Ana-

lysen omfatter derfor typisk de mest tungtvejende tilfælde, hvor børn og unge kommer i

kontakt med sygehusvæsenet og ikke blot almen praksis.

Omkring 7 pct. af eleverne, der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver, har væ-

ret i kontakt med politiet ved enten at være sigtet for straffelovsovertrædelser som min-

dreårige eller dømt for straffelovsovertrædelser.

Boks 3

giver en detaljeret beskrivelse af opgørelsen af sociale problemer og funktions-

nedsættelser.

Boks 3

Opgørelse af sociale problemer og funktionsnedsættelser

Der er anvendt forskellige datakilder til at indkredse elevernes sociale problemer og funktionsnedsættelser.

Det drejer sig om sociale foranstaltninger efter serviceloven, elever med diagnoser forbundet til funktions-

nedsættelser, samt elever i kontakt med politiet.

Sociale foranstaltninger

Omfatter elever, der i løbet af 2018 har modtaget en forebyggende indsats (personrettede og familieret-

tede) eller en anbringelse uden for hjemmet efter servicelovens bestemmelser om særlig støtte til børn og

unge. Opgørelsen af sociale foranstaltninger følger Social- og Indenrigsministeriets opgørelse af udsatte

børn og unge, se fx Socialpolitisk Redegørelse 2019.

Funktionsnedsættelser

Omfatter elever, der har fået diagnosticeret funktionsnedsættelse i forbindelse med kontakt til somatiske

og psykiatriske sygehuse fra 1995 og frem til det år, eleven afslutter grundskolen. Opgørelsen er baseret på

alle aktions- og bi-diagnoser og bygger på VIVE’s gruppering af funktionsnedsættelser fra rapporten ”Ud-

dannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med funktionsnedsættelser (2020)”. Der er ikke tale om

en udtømmende liste over diagnoser relateret til funktionsnedsættelser. Til forskel fra VIVE’s opgørelser

omfatter denne analyse ikke ordblindhed. Se tabel 3 for gruppering af funktionsnedsættelser.

Kontakt med politiet

Omfatter elever, der er sigtet for straffelovsovertrædelser som mindreårige eller er dømt for straffelovsover-

trædelser. 'Mistænkt som mindreårig' omfatter sigtelser for straffelovsovertrædelser, hvor politiet har mis-

tænkt kriminalitet, mens de var under den kriminelle lavalder, og som er registreret i Danmarks Statistiks

domme for personer over den kriminelle lavalder, som er registreret i Danmarks Statistiks register for krimi-

nalstatistiske afgørelser (KRAF) ikke entydigt vides hvilke udtræksfag elever har fået trukket, vises mang-

lende prøver på tværs af udtræksprøver, henholdsvis 1. udtræksfag og 2. udtræksfag.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Sociale problemer og funktionsnedsættelser er særligt udbredte blandt elever i special-

tilbud, der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver. Her gælder det for omkring

78 pct. af eleverne, mens det gælder for ca. 47 pct. af eleverne i almene tilbud, der ikke

aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver,

jf. tabel 3.

De mest udbredte funktionsnedsættelser blandt elever, der ikke har aflagt alle 9.-klasse-

prøverne, er adfærdsforstyrrelser og autismespektrum-forstyrrelser. Herefter er de mest

udbredte udviklingsforstyrrelser, psykiske lidelser og funktionsnedsættelser knyttet til

bevægeapparatet.

Tabel 3

Sociale problemer og funktionsnedsættelser blandt elever, der afslutter grundskolen, 2019

Almene tilbud

Ikke aflagt

alle prøver

Sociale problemer eller

funktionsnedsættelser

47%

Aflagt

alle prøver

13%

Specialtilbud

Ikke aflagt

alle prøver

78%

Aflagt

alle prøver

50%

Sociale foranstaltninger

Anbragte

Forebyggende foranstaltninger

30%

29%

45%

14%

39%

21%

19%

Funktionsnedsættelser

Funktionsnedsættelse knyttet til

bevægeapparatet

Sensorisk funktionsnedsættelse

Adfærdsforstyrrelser

Indlærings-, ord-, tal- og

talevanskeligheder

Udviklingsforstyrrelser

Autismespektrum-forstyrrelser

Psykiske lidelser

27%

12%

63%

12%

28%

15%

26%

16%

41%

18%

20%

10%

Kontakt med politiet

Sigtet for straffelovsovertrædelse

som mindreårig

Dømt for straffelovsovertrædelse

Anm.: Se

boks 3

for opgørelse af indikationer på sociale problemer og funktionsnedsættelser. Se anmærk-

ningen til

figur 11

boks 1

for yderligere information. N=66.000.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Andelen af elever med indikationer på sociale problemer og funktionsnedsættelser er

højest blandt de elever, der ikke aflægger en eneste obligatorisk 9.-klasseprøve.

For elever, der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver, har omkring tre fjerde-

dele sociale problemer eller funktionsnedsættelser, mens det gælder for ca. halvdelen af

elever, der aflægger 8-9 af de obligatoriske 9.-klasseprøver,

jf. figur 19.

Figur 19

Sociale problemer og funktionsnedsættelser blandt elever, der ikke aflægger alle obligatoriske

9.-klasseprøver efter antal aflagte prøver, 2019

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Aflagt 8-9 prøver

Aflagt 6-7 prøver

Aflagt 1-5 prøver

Ikke aflagt prøver

I alt

Forebyggende foranstaltning

Funktionsnedsættelse

Kontakt med politiet

Anm.: Se

boks 3

for opgørelse af indikationer på sociale problemer og funktionsnedsættelser. Se anmærk-

ningen til

figur 11

boks 1

for yderligere information. N=6.400.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Det er særligt elever, der har været fritaget eller ikke er registreret ved mindst én prøve,

der har sociale problemer eller funktionsnedsættelser. Her har op mod 70 pct. sociale

problemer eller funktionsnedsættelser. Blandt elever, der er er udeblevet eller har været

syge, har lidt over halvdelen sociale problemer eller funktionsnedsættelser,

jf. figur 20.

Figur 20

Sociale problemer og funktionsnedsættelser blandt elever, der ikke aflægger alle obligatoriske

9.-klasseprøver, efter årsager til ikke-aflagte prøver i 2019.

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Udeblevet

Sociale foranstaltninger

Fritaget

Funktionsnedsættelser

Syg

Mangler registrering

I alt

Kontakt med politiet

Anm.: Eleverne kan indgå i flere grupper. Se

boks 3

for opgørelse af indikationer på sociale problemer og

funktionsnedsættelser. Se anmærkningen til

figur 11

boks 1

for yderligere information.

N=6.400.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

For elever i almene tilbud, der ikke har aflagt alle obligatoriske prøver, er andelen af ele-

ver med sociale problemer og funktionsnedsættelser højest blandt elever, der har været

fritaget (57 pct.). Blandt elever i specialtilbud gælder det for alle grupper af elever, der

ikke har aflagt 9.-klasseprøverne, at i størrelsesordenen 76-80 pct. har sociale problemer

eller funktionsnedsættelser, uanset om de ikke-aflagte prøver kan henvises til udeblivel-

ser, fritagelser, sygdom eller manglende registreringer,

jf. figur 21a og 21b.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Figur 21a

Sociale problemer og funktionsnedsættelser

blandt elever, der ikke aflægger alle obligato-

riske 9.-klasseprøver, efter årsager til ikke-af-

lagte prøver i 2019,

Almene tilbud

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Udeblevet

Fritaget

Syg

Mangler

registrering

Figur 21b

Sociale problemer og funktionsnedsættelser

blandt elever, der ikke aflægger alle obliga-

toriske 9.-klasseprøver, efter årsager til ikke-

aflagte prøver i 2019,

Specialtilbud

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Udeblevet

Fritaget

Syg

Mangler

registrering

Sociale foranstaltninger

Kontakt med politiet

Funktionsnedsættelser

I alt

Sociale foranstaltninger

Kontakt med politiet

Funktionsnedsættelser

I alt

Anm.: Eleverne kan indgå i flere grupper. Se

boks 3

for opgørelse af indikationer på sociale problemer og

funktionsnedsættelser. Se anmærkningen til

figur 11

boks 1

for yderligere information.

N=6.400.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Samlet set er det omkring 34 pct. af eleverne med sociale problemer og funktionsned-

sættelser, der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver. Andelen er 84 pct. blandt

elever med sociale problemer og funktionsnedsættelser i specialtilbud og ca. 14 pct.

blandt elever med sociale problemer og funktionsnedsættelser i almene tilbud (tabel

4).

Andelen af elever, der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver, er højest blandt

elever, der har modtaget sociale foranstaltninger, hvor omkring 46 pct. ikke har aflagt en

eller flere af de obligatoriske 9.-klasseprøver. Blandt elever med funktionsnedsættelser

har ca. 36 pct. ikke aflagt alle 9.-klasseprøverne, mens det gælder for 36 pct. af eleverne,

der har været i kontakt med politiet,

jf. tabel 4.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Tabel 4

Elever, der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver, blandt elever med sociale problemer

og funktionsnedsættelser, opdelt efter undervisningstilbud, 2019

Almene tilbud

Sociale problemer eller

funktionsnedsættelser

14%

Specialtilbud

84%

I alt

34%

Sociale foranstaltninger

Anbragte

Forebyggende foranstaltninger

23%

21%

23%

88%

92%

87%

46%

58%

45%

Funktionsnedsættelser

Funktionsnedsættelse knyttet til

bevægeapparatet

Sensorisk funktionsnedsættelse

Adfærdsforstyrrelser

Indlærings-, ord-, tal- og

talevanskeligheder

Udviklingsforstyrrelser

Autismespektrum-forstyrrelser

Psykiske lidelser

12%

18%

15%

26%

19%

16%

84%

90%

86%

85%

78%

96%

82%

84%

36%

27%

28%

50%

45%

89%

55%

35%

Kontakt med politiet

Sigtet for straffelovsovertrædelse som

mindreårig

Dømt for straffelovsovertrædelse

19%

17%

30%

91%

89%

96%

36%

33%

57%

Anm.: Se

boks 3

for opgørelse af indikationer på sociale problemer og funktionsnedsættelser. Se anmærk-

ningen til

figur 11

boks 1

for yderligere information. Samlet set modtager ca. 29 pct. af ele-

ver med indikationer på sociale problemer og funktionsnedsættelser undervisning i et specialtilbud

det år, eleverne afslutter grundskolen. N=12.200.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Der er stor variation inden for den samlede gruppe af elever med funktionsnedsættelser,

når man ser nærmere på udvalgte diagnosegrupper. Samtidig vil der også inden for de

enkelte diagnosegrupper være stor forskel på, hvilke konsekvenser og udfordringer di-

agnoserne har ift. elevernes hverdag og faglige udvikling. Samlet set er andelen af ele-

ver, der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøve, højest blandt elever med udvik-

lingsforstyrrelser (89 pct.), autismespektrum-forstyrrelser (55 pct.) og adfærdsforstyrrel-

ser (50 pct.).

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

7. Fagligt niveau, trivsel og fravær

For elever i folkeskolen findes der også oplysninger om elevernes faglige resultater, triv-

sel og fravær i løbet af deres skolegang. Analyserne i dette afsnit er afgrænset til folke-

skoleelever i normalklasser, der afslutter grundskolen i 2019, og som også var indskrevet

i folkeskolen året forinden, med henblik på at kunne anvende deres resultater fra natio-

nale test i 8. klasse samt deres trivselsmålinger.

Elever, der ikke har aflagt alle obligatoriske 9.-klasseprøver, har i højere grad heller ikke

aflagt nationale test i læsning og matematik i 8. klasse eller har ikke-tilstrækkelige eller

dårlige præstationer, når man sammenligner med elever, der har aflagt alle de obligato-

riske 9.-klasseprøver.

Blandt elever, der ikke har aflagt en eneste 9.-klasseprøve, er det ca. 30 pct., der har

jævne præstationer eller derover ved de nationale test i læsning i 8 klasse. Til sammen-

ligning gælder det for 93 pct. blandt elever, der aflægger alle 9.-klasseprøver,

jf. figur 22.

Figur 22

Resultater i nationale test i læsning i 8. klasse blandt folkeskoleelever, der afslutter 9. klasse,

2019

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Aflagt

alle prøver

Aflagt

8-9 prøver

Aflagt

6-7 prøver

Fritaget

Jævn/god præstation

Aflagt

1-5 prøver

Ikke

aflagt prøver

Mangler testresultat

Ikke-tilstrækkelig/dårlig præstation

Rigtig god/fremragende præstation

Anm.: Elever pr. 30 april i 9. klasse i folkeskoler blandt 14-17-årige i befolkningsregistret primo og ultimo

året. Alderen er opgjort pr. 1. januar. Det er lagt til grund, at alle elever aflægger alle 9.-klasseprø-

verne. ”Mangler testresultater” omfatter også en mindre gruppe elever, hvor der ikke er registret ved

de nationale test i læsning. Se

boks 1

for yderligere information. N=43.200.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Blandt elever, der ikke har aflagt 9.-klasseprøver, var omkring 33 pct. fritaget for de nati-

onale test i læsning i 8. klasse. Den høje andel fritagelser underbygger, at der er tale om

en fagligt svagere elevgruppe.

Derudover er der en høj andel elever med manglende testresultater ved de nationale

test i læsning i 8. klasse blandt elever, der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprø-

ver. Sammenholdt med den høje andel fritagelser er der således en stor del af de mest

ressourcesvage elever i normalklasserne i folkeskolen, hvor der er udfordringer ift. at

følge elevernes faglige udvikling op mod 9.-klasseprøverne.

Samme mønster ses i forhold til testresultaterne i matematik i 8. klasse, hvor andelen af

elever med manglende eller dårligere testresultater er højest for elever, der ikke aflæg-

ger mange af de obligatoriske 9.-klasseprøver.

Figur 23

Resultater i nationale test i matematik i 8. klasse blandt folkeskoleelever, der afslutter 9. klasse,

2019

80%

60%

40%

20%

Aflagt alle prøver

Aflagt

8-9 prøver

Aflagt

6-7 prøver

Fritaget

Jævn/god præstation

Aflagt

1-5 prøver

Ikke aflagt prøver

Mangler testresultat

Ikke-tilstrækkelig/dårlig præstation

Rigtig god/fremragende præstation

Anm.: Elever pr. 30 april i 9. klasse i folkeskoler blandt 14-17-årige i befolkningsregistret primo og ultimo

året. Alderen er opgjort pr. 1. januar. Det er lagt til grund, at alle elever aflægger alle 9.-klasseprø-

verne. ”Mangler testresultater” omfatter også en mindre gruppe elever, hvor der ikke er registret ved

de nationale test i matematik. Se

boks 1

for yderligere information. N=43.200.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Der er også udfordringer i forhold til at kunne følge elevernes generelle trivsel op til 9.-

klasseprøverpøverne blandt elever, der ikke aflægger alle 9.-klasseprøverne. Den gene-

relle trivselsscore angives på en skala fra 1 til 5, hvor 1 udtrykker den lavest mulige triv-

sel og 5 udtrykker den højest mulige trivsel.

Blandt elever, der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver, er det 57 pct., hvor

der mangler en samlet trivselsscore,

figur 24.

Elever, hvor der mangler resultater vedr.

trivsel, omfatter også elever, der ikke har besvaret hele spørgeskemaet i trivselsmålingen

eller ikke er registreret med en trivselsmåling.

Figur 24

Generel trivsel i 8. klasse blandt folkeskoleelever, der afslutter 9. klasse i 2019

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Aflagt alle prøver Aflagt 8-9 prøver Aflagt 6-7 prøver Aflagt 1-5 prøver Ikke aflagt prøver

Ikke registreret

Under 3

3-3,99

4 eller derover

Anm.: Generel skoletrivsel er en samlet indikator bestående af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire diffe-

rentierede indikatorer – Faglig trivsel, Social trivsel, Støtte og inspiration og Ro og orden. Trivselssco-

ren angives på en skala fra 1 til 5, hvor 1 udtrykker den lavest mulige trivsel og 5 udtrykker den hø-

jest mulige trivsel. Elever, hvor der mangler resultater, omfatter elever, der ikke har besvaret hele

spørgeskemaet i trivselsmålingen eller ikke er registreret med en trivselsmåling. N=43.200.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Elever, der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver, har typisk også et højt fra-

vær. Fraværet er højest blandt de elever, der har aflagt færrest 9.-klasseprøver. Elever,

der ikke aflægger en eneste af 9.-klasseprøverne, har i gennemsnit en fraværsprocent på

ca. 25 pct. i løbet af 9. klasse,

jf. figur 25.

Men det er ikke kun i 9. klasse, at elever, der ikke aflægger alle 9.-klasseprøver, har et

højt fravær. Ser man på fraværet de seneste tre år, før eleverne afslutter 9. klasse, har

elever, der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver, i gennemsnit været fravæ-

rende i omkring 21 pct. af undervisningen,

jf. figur 25.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Figur 25

Gennemsnitligt fravær blandt folkeskoleelever, der afslutter 9. klasse, 2019

30%

25%

20%

15%

10%

Aflagt

alle prøver

Aflagt

8-9 prøver

Fravær 9. klasse

Aflagt

6-7 prøver

Aflagt

1-5 prøver

Ikke

aflagt prøver

Fravær 7. - 9. klasse

Anm.: Omfatter ikke elever, hvor der mangler registrering af fravær. Det drejer sig om ca. 4 pct. af eleverne,

og fordeler sig nogenlunde jævnt på tværs af grupperne ift. antal aflagte prøver. Fravær i 7.-9. klasse

er opgjort på baggrund af fraværet de seneste tre skoleår. Se anmærkning til

figur 3.

N=41.500.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Der skelnes mellem fravær med tilladelse, ulovligt fravær og sygefravær. Elever, der af-

slutter 9. klasse uden at aflægge alle 9.-klasseprøverne, har typisk højere sygedomsfra-

vær og ulovligt fravær sammenlignet med elever, der har aflagt alle 9.-klasseprøver.

Stigningen i fraværsprocenten blandt elever, der har aflagt få prøver, ses primært ved

sygdomsfravær og ulovligt fravær,

jf. figur 26.

Figur 26

Gennemsnitligt fravær blandt folkeskoleelever, der afslutter 9. klasse, 2019

30%

25%

20%

15%

10%

Aflagt

alle prøver

Aflagt

8-9 prøver

Fravær med tilladelse

Aflagt

6-7 prøver

Sygefravær

Aflagt

1-5 prøver

Ulovligt fravær

Ikke

aflagt prøver

Anm.: Se anmærkning til

figur 25.

N=41.500.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og BUVM’s registerdata.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

8. Sandsynlighed for ikke at aflægge alle obligatoriske

9.-klasseprøver blandt folkeskoleelever

For nærmere at bestemme hvordan forskellige karakteristika blandt folkeskoleeleverne

hænger sammen med sandsynligheden for at aflægge alle obligatoriske 9.-klasseprøver,

er der udført logistiske regressioner. Resultaterne viser, at elevernes demografiske bag-

grund, fravær og fagligt niveau, sociale problemer og funktionsnedsættelser, samt so-

cioøkonomiske baggrund har alt sammen betydning for elevernes sandsynlighed for at

aflægge alle obligatoriske 9.-klasseprøver.

Tabel 5

viser resultaterne fra hhv. en generel logistisk regressionsmodel og en logistisk

regressionsmodel, hvor der tages højde for eventuel ikke-observerbar variation inden

for de enkelte institutioner (en såkaldt institutions-fixed effekt model).

I regressionsmodellerne er udfaldet således, hvorvidt folkeskoleeleverne aflægger alle

obligatoriske 9.-klasseprøver. Der undersøges for sammenhængen med en række rele-

vante karakteristika, herunder demografisk baggrund, elevernes fravær og faglige ni-

veau, sociale problemer og funktionsnedsættelser samt socioøkonomisk baggrund. Re-

sultaterne fra trivselsmålinger er ikke inkluderet i regressionsmodellerne, idet der er

mangler i målinger for en stor del af alle eleverne i 8. klasse.

Det bemærkes, at regressionsresultaterne belyser, hvorvidt sammenhængene er stati-

stisk signifikante og i hvilken retning, men ikke hvorvidt de afdækkede sammenhænge

er kausale (dvs. om der er årsagssammenhænge). Resultaterne vedr. fravær viser eksem-

pelvis, at eleverne med højt fravær har mindre sandsynlighed for at aflægge alle 9.-klas-

seprøver. Men det vides ikke, om det er fraværet, der er

årsagen

til, at elever med højt

fravær gennemsnitligt set i mindre grad aflægger alle 9.-klasserprøver sammenlignet

med elever med lavt fravær. Det kan således heller ikke udledes af analyserne, hvorvidt

et reduceret fraværsniveau blandt elever med højt fravær i sig selv kan medføre, at ele-

verne i højere grad vil aflægge alle 9.-klasseprøverne.

Resultaterne viser, at drenge, ikke-aldersvarende elever og indvandrere, der afslutter

grundskolen i en folkeskole, har en signifikant større sandsynlighed for ikke at aflægge

alle 9.-klasseprøverne. Det samme gør sig gældende for elever med funktionsnedsættel-

ser samt elever, der har modtaget sociale foranstaltninger eller har været i kontakt med

politiet. Det bemærkes, at resultaterne for så vidt angår indvandrere og ikke-alderssva-

rende elever ikke er signifikante, hvis der ses bort fra elever, hvor ikke-aflagte 9.-klasse-

prøver alene kan henvises til fritagelser eller manglende registreringer (se evt. bilag).

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Elever med højt fravær og elever med ikke-tilstrækkelige præstationer mv. i de nationale

test i 8. klasse i matematik og læsning har også større sandsynlighed for ikke at aflægge

alle 9.-klasseprøverne.

Samtidig er har forældrenes arbejdsmarkedstilknytning og uddannelsesniveau også be-

tydning for elevernes prøveaflæggelse. Elever med lavuddannede forældre og elever

med forældre, der ikke er beskæftigede, har større sandsynlighed for ikke at aflægge

alle 9.-klasseprøverne.

Tabel 5

Folkeskoleelevers sandsynlighed for ikke at aflægge alle obligatoriske 9.-klasseprøver, 2019

Logistisk

regression

Demografisk baggrund

Drenge

Ikke-alderssvarende

Indvandrere

Fravær og fagligt niveau

Højt fravær

(+15 pct.)

Nationale test i læsning i 8. klasse

(ikke-tilstrækkelige præstationer mv.)

Logistisk regression

med fixed effekt

+**

Nationale test i matematik i 8. klasse

(ikke-tilstrækkelige præstationer mv.)

Sociale problemer og funktionsnedsættelse

Funktionsnedsættelse

Sociale foranstaltninger

Kontakt med politiet

Socioøkonomisk baggrund

Forældre med lavt uddannelsesniveau (grundskole mv.)

Forældre uden beskæftigelse

+**

Anm.: * p<0,05 **, p<0,001, ”-”=Ikke signifikant.

) Resultaterne ift. indvandrer og ikke-aldersvarende elever

afhænger i høj grad af opgørelsesmetoden, jf. bilaget.

) omfatter ikke-tilstrækkelige præstationer og

herunder, samt fritaget og elever, hvor ikke er registreret testresultater. Elever pr. 30 april 2019 i 9.

klasse i folkeskoler blandt 14-17-årige i befolkningsregistret primo og ultimo året. Alderen er opgjort

pr. 1. januar. Det er lagt til grund, at alle elever aflægger alle 9.-klasseprøverne. Se bilag 1 for mere

information. Elever uden fraværsregistrering indgår ikke i modellerne. Modellen omfatter en mindre

gruppe elever, der ikke er registret ved de nationale test. I fixed effekt-modellen er der udeladt små

institutioner pga. manglende variation. Se

boks 1

for yderligere information. N (logistisk regres-

sion=41.500), (logistisk regression med fixed effekt=30.900).

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

I regressionsanalysen med institutions-fixed-effekt er der korrigeret for forskelle på insti-

tutionsniveau. Det betyder, at frem for at sammenligne elever med alle elever, der har

afsluttet grundskolen i 2019, er eleverne kun sammenlignet med elever på deres egen

institution. Herved tages der højde for en række institutionelle forhold, så som elevsam-

mensætning og undervisningsforhold mv., som påvirker eleverne ens på institutionen

(heraf fixed effekt). Det skal dog bemærkes, at korrektionen er lavet på skoleniveau og

ikke klasseniveau, hvorfor der fortsat kan være en række forskelle, som analysen ikke

kan tage højde for.

Institutions-fixed effekt-analysen finder i høj grad samme resultater som den logistiske

regressionsmodel. Dog har forældrenes beskæftigelsessituation ikke en statistisk signifi-

kant sammenhæng med ikke at aflægge alle 9.-klasseprøverne, når der kontrolleres for

den institution, som eleverne går på. Det skal formentlig ses i lyset af, at der er mindre

variation i forældrenes beskæftigelse inden for de enkelte institutioner sammenlignet

med variationen i forældrenes beskæftigelse på tværs af hele landet. Derudover er der

relativet få elever på hver enkelt institution, som ikke aflægger alle prøver.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

9. Uddannelse efter grundskolen

Elever, der ikke aflægger alle 9.-klasseprøver, har et dårligere udgangspunkt i forhold til

at påbegynde en ungdomsuddannelse efter grundskolen og fastholde deres tilknytning

til uddannelsessystemet.

Det gør sig særligt gældende efter indførelse af adgangskrav til erhvervsuddannelserne i

2015 og de skærpede adgangskrav til gymnasiale uddannelser fra 2019. Adgangskra-

vene til både erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser indebærer, at der

stilles krav om, at eleven består folkeskolens afgangseksamen. For at bestå folkeskolens

afgangseksamen skal eleverne aflægge alle 10 obligatoriske 9.-klasseprøver og opnå en

gennemsnitskarakter på mindst 2,0. Gruppen af elever, der ikke aflægger alle obligatori-

ske 9.-klasseprøver, opfylder således ikke adgangskravene til erhvervsuddannelserne og

gymnasiale uddannelser og har derfor ikke retskrav på at fortsætte direkte på en ung-

domsuddannelse efter grundskolen.

Elever har mulighed for at forbedre karaktererne fra 9. klasse i dansk, matematik og en-

gelsk i 10. klasse ved at aflægge prøverne på 9.-klasseniveau. Elever, der søger en er-

hvervsuddannelse uden at opfylde ovenstående adgangskrav, kan også optages på bag-

grund af en optagelsesprøve og samtale på den ansøgte erhvervsskole. Tilsvarende har

elever, der ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen, mulighed for at blive optaget

på en gymnasial uddannelse, hvis institutionens leder på baggrund af en optagelses-

prøve og samtale vurderer, at eleven kan gennemføre den ønskede uddannelse.

Når elever uden prøver og delprøver i dansk eller matematik starter på erhvervsskoler,

kan det skyldes, at de rent faktisk har prøver, men at prøverne blot ikke er registreret i

karakterregistret. Det kan også være elever, der har fået en uddannelsesaftale eller har

taget en optagelsesprøve og/eller samtale.

Der eksisterer endnu ikke effektanalyser af adgangskravet på ungdomsuddannelserne

betydning for elevernes optag på uddannelserne, og det er derfor ikke muligt at give et

præcist bud på, hvilke konsekvenser adgangskravene har haft for elever, der ikke har af-

lagt alle obligatoriske 9.-klasseprøver.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Boks 4

Opgørelse af overgang til uddannelse efter grundskolen

I denne analyse af elevernes overgang til ungdomsuddannelser er der set nærmere på elever, der afslutter

grundskolen i 2018, med henblik på at belyse elevernes overgange til ungdomsuddannelse både 3 måne-

der og 15 måneder efter, at eleverne afslutter 9. klasse.

Uddannelsestilknytning efter 3 måneder er opgjort pr. 30/9 2018, men uddannelsestilknytning efter 15 må-

neder er opgjort pr. 30/9 2019. Opgørelsen er afgrænset til elever, der er registreret i befolkningsregistret 2

år efter de afslutter grundskolen.

Elevernes uddannelsestilknytning er opgjort på baggrund af Danmarks Statistiks elevregister, og grupperin-

gen af uddannelser er opgjort på baggrund af hovedområde. Elever på forberedende ungdomsuddannelser

pr. 30/9 2019 er suppleret med Børne- og Undervisningsministeriet foreløbige registerdata over elever ind-

skrevet på Forberedende Grunduddannelser (FGU).

Det bemærkes, at overgangen til videre uddannelse i denne analyse er opgjort på baggrund af statusopgø-

relser over elevernes uddannelsestilknytning. Elever, der ikke er indskrevet på en uddannelse, kan således

have været indskrevet på en uddannelse tidligere eller senere på året. Der vil også være en gruppe, som er

påbegyndt arbejde direkte efter grundskolen.

Omkring halvdelen af alle 9.-klasseelever fortsætter i 10. klasse efter grundskolen. Det

skal blandt andet ses i lyset af, at en stor del vælger et år på efterskole, før de går videre

med en ungdomsuddannelse.

Blandt elever, der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver, er det i størrelsesor-

denen 62-68 pct., der fortsætter i 10. klasse. Omkring 11-12 pct. af de elever, der har af-

lagt 6-9 prøver, er indskrevet på en erhvervsuddannelse, mens i størrelsesordenen 9 pct.

af de elever, der har aflagt mindre end seks prøver, er indskrevet på en forberedende

ungdomsuddannelse. Omkring 15-19 pct. af elever, der har aflagt syv prøver eller derun-

der, er ikke indskrevet på en uddannelse tre måneder efter, de afslutter 9. klasse,

jf. figur

27.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Figur 27

Uddannelsestilknytning 3 måneder efter afsluttet grundskole, blandt elever, der har afsluttet

grundskolen i 2018

80%

60%

40%

20%

Aflagt

alle prøver

Aflagt

8-9 prøver

Aflagt

6-7 prøver

10. klasse mv.

Erhvervsuddannelser

Aflagt

1-5 prøver

Ikke

aflagt prøver

Ikke indskrevet på uddannelse

Forberedende uddannelse mv.

Gymnasiale uddannelser

Anm.: Se

boks 1, 2 og 4

for yderligere information. N=63.500.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Elevernes uddannelsestilknytning efter afsluttet grundskole varierer endvidere i forhold

til, om eleverne afslutter grundskolen i en almen grundskole eller et specialtilbud. For

elever, der afslutter grundskolen i et specialtilbud, fortsætter omkring 70 pct. i 10. klasse,

uanset om de har aflagt alle 9.-klasseprøverne,

jf. figur 28b.

Figur 28a

Uddannelsestilknytning tre måneder efter af-

sluttet grundskole blandt elever, der har af-

sluttet grundskolen i 2018,

Almene tilbud

80%

60%

40%

20%

Ikke aflagt alle

prøver

Aflagt alle prøver

Figur 28b

Uddannelsestilknytning tre måneder efter

afsluttet grundskole blandt elever, der har

afsluttet grundskolen i 2018,

Specialtilbud

80%

60%

40%

20%

Ikke aflagt alle

prøver

Aflagt alle prøver

Ikke indskrevet på uddannelse

10. klasse mv.

Forberedende uddannelse mv.

Erhvervsuddannelser

Gymnasiale uddannelser

Ikke indskrevet på uddannelse

10. klasse mv.

Forberedende uddannelse mv.

Erhvervsuddannelser

Gymnasiale uddannelser

Anm.: Se anmærkning til

figur 27

boks 1, 2 og 4

for yderligere information. N=63.500.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og BUVM’s registerdata.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Omkring 15-17 pct. af eleverne, der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver, er

ikke er indskrevet på en uddannelse tre måneder efter afsluttet grundskole. Det gælder

både blandt elever i specialtilbud og almene tilbud,

jf. figur 28a og 28b.

15 måneder efter afsluttet grundskole er langt de fleste elever, der har aflagt alle obliga-

toriske 9.-klasseprøver, indskrevet på en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddan-

nelse. Blandt elever, der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver, er billedet no-

get mere blandet.

Blandt elever, der har aflagt 8-9 prøver, er ca. 60 pct. indskrevet på en gymnasial uddan-

nelse eller en erhvervsuddannelse, mens ca. 26 pct. ikke er indskrevet på en uddannelse.

For elever, der har aflagt syv af de obligatoriske 9.-klasseprøver eller derunder, er om-

kring en tredjedel ikke indskrevet på en uddannelse efter 15 måneder,

jf. figur 29.

Figur 29

Uddannelsestilknytning 15 måneder efter afsluttet grundskole blandt elever, der har afsluttet

grundskolen i 2018

100%

80%

60%

40%

20%

Aflagt

alle prøver

Aflagt

8-9 prøver

Aflagt

6-7 prøver

10. klasse mv.

Erhvervsuddannelser

Aflagt

1-5 prøver

Ikke

aflagt prøver

Ikke indskrevet på uddannelse

Forberedende uddannelse mv.

Gymnasiale uddannelser

Anm.: Overgang til uddannelse er opgjort ultimo 3. kvartal i kalenderåret efter eleverne afslutter grundsko-

len – dvs. efter 15 måneder. Opgørelsen er afgrænset til elever, der er registreret i befolkningsregi-

stret 2 år efter de afslutter grundskolen. Se

boks 1, 2 og 4

for yderligere information. N=63.500.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Der er tydelige forskelle i uddannelsesmønstrene blandt elever, der ikke aflægger alle 9.-

klasseprøverne, når man sammenligner elever fra specialtilbud med elever fra almene til-

bud. Elever fra specialtilbud, der ikke aflægger alle 9.-klasseprøverne, og som er i gang

med en uddannelse 15 måneder efter grundskolen, er typisk i gang med et forbere-

dende uddannelsestilbud eller en erhvervsuddannelse. Elever fra almene tilbud, der ikke

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

aflægger alle 9.-klasseprøverne, som er i gang med en uddannelse efter 15 måneder, er

typisk indskrevet på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse,

jf. figur 30a

og 30b.

Figur 30a

Uddannelsestilknytning 15 måneder efter af-

sluttet grundskole blandt elever, der har af-

sluttet grundskolen i 2018,

Almene tilbud

80%

60%

40%

20%

Ikke aflagt alle prøver

Aflagt alle prøver

Figur 30b

Uddannelsestilknytning 15 måneder efter af-

sluttet grundskole blandt elever, der har af-

sluttet grundskolen i 2018,

Specialtilbud

80%

60%

40%

20%

Ikke aflagt alle prøver

Aflagt alle prøver

Ikke indskrevet på uddannelse

10. klasse mv.

Forberedende uddannelse mv.

Erhvervsuddannelser

Gymnasiale uddannelser

Ikke indskrevet på uddannelse

10. klasse mv.

Forberedende uddannelse mv.

Erhvervsuddannelser

Gymnasiale uddannelser

Anm.: Se anmærkning til

figur 29

boks 1, 2 og 4

for yderligere information. N=63.500.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Andelen af elever, der er indskrevet på en uddannelse 15 måneder efter afsluttet grund-

skole, er lavest blandt elever med indikationer på sociale problemer og funktionsned-

sættelse og, elever med ufaglærte forældre eller forældre uden beskæftigelse.

På tværs af baggrundskarakteristika er andelen, der er i gang med en uddannelse 15

måneder efter afsluttet grundskole, markant højere blandt elever, der har aflagt alle obli-

gatoriske 9.-klasseprøver, jf. tabel 6.

Det bemærkes, at den høje andel indvandrere indskrevet på en uddannelse blandt ele-

ver, der ikke har aflagt alle prøver, skal ses i lyset af, at der er tale om en lille gruppe,

hvor en forholdsmæssig stor andel er indskrevet på en forberedende ungdomsuddan-

nelse sammenlignet med efterkommere og elever med dansk oprindelse.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Tabel 6

Elever indskrevet på uddannelse 15 måneder efter afsluttet grundskole blandt elever, der har af-

sluttet grundskolen i 2018

Ikke aflagt alle prøver

Køn

Drenge

Piger

Alder

Ikke-alderssvarende

Alderssvarende

Herkomst

Dansk oprindelse

Efterkommere

Indvandret før 12-årsalderen

Indvandret efter 12-årsalderen

Forældres uddannelse

Grundskole mv.

Gymnasiale uddannelser mv.

Erhvervsuddannelse

Videregående uddannelse

Forældres arbejdsmarkedsstatus

Uden for arbejdsmarkedet

Ledige mv.

Beskæftigede mv.

Sociale problemer og funktionsnedsættelser

Sociale foranstaltninger

Funktionsnedsættelser

Kontakt med politiet

66%

63%

68%

55%

89%

84%

90%

85%

64%

63%

71%

89%

90%

95%

63%

74%

69%

74%

88%

93%

96%

69%

78%

74%

95%

94%

92%

70%

91%

95%

70%

68%

94%

95%

Aflagt alle prøver

Anm.: Overgang til uddannelse er opgjort ultimo 3. kvartal i kalenderåret efter eleverne afslutter grundsko-

len – dvs. efter 15 måneder. Opgørelsen er afgrænset til elever, der er registreret i befolkningsregi-

stret 2 år efter de afslutter grundskolen. Se

boks 1, 2, 3 og 4

for yderligere information. N=63.500.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

10. Sandsynlighed for ikke at overgå til uddannelse efter

grundskolen blandt folkeskoleelever

Folkeskolelever, der ikke aflægger alle 9.-klasseprøver, har fortsat lavere sandsynlighed

for at være indskrevet på en uddannelse 15 måneder efter afsluttet grundskole, når der

kontrolleres for elevernes demografiske baggrund, fravær og indikationer på fagligt ni-

veau, sociale problemer og funktionsnedsættelser samt socioøkonomiske baggrund.

Resultaterne af analysen viser samtidig, at alle disse forhold også har signifikant sam-

menhæng med elevernes sandsynlighed for at være indskrevet på en uddannelse 15

måneder efter afsluttet grundskole. Det understreger, at det ikke alene er elevernes prø-

veaflæggelse, der har betydning for elevernes overgang til ungdomsuddannelse, og at

årsagerne til manglende overgang til ungdomsuddannelse vil afhænge af en række for-

hold i elevernes liv under grundskolen.

Tabel 7

viser resultaterne fra hhv. en generel logistisk regressionsmodel og en instituti-

ons-fixed effekt model. I regressionsmodellerne er udfaldet, hvorvidt folkeskoleeleverne

er indskrevet på en uddannelse 15 måneder efter afsluttet grundskole. Det bemærkes, at

regressionsresultaterne belyser, hvorvidt sammenhængene er statistisk signifikante og i

hvilken retning, men ikke, hvorvidt de afdækkede sammenhænge er kausale (dvs. år-

sagssammenhænge).

Elever, der ikke aflægger alle 9.-klasseprøver, har signifikant mindre sandsynlighed for

ikke at være indskrevet på en uddannelse 15 måneder efter afsluttet grundskole. Det

samme gælder for drenge, ikke-alderssvarende elever, elever der har modtaget sociale

foranstaltninger eller har været i kontakt med politiet, og elever med funktionsnedsæt-

telser.

Omvendt har indvandrere større sandsynlighed end efterkommere og elever med dansk

oprindelse for at være indskrevet på en uddannelse 15 måneder efter afslutter grund-

skole. Det skal dog ses i lyset af, at der er tale om en lille gruppe elever, og at forholds-

mæssigt mange i denne gruppe er indskrevet på en forberedende ungdomsuddannelse,

jf. også afsnit 9.

Elever med højt fravær og ikke-tilstrækkelige resultater mv. i de nationale test i læsning i

8. klasse har signifikant mindre sandsynlighed for at være indskrevet på en uddannelse

15 måneder efter afsluttet grundskole. Tilsvarende har elever, hvis forældre har lavt ud-

dannelsesniveau eller ikke er i beskæftigelse, lavere sandsynlighed for at være indskrevet

på en uddannelse 15 måneder efter afsluttet grundskole.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Tabel 7

Folkeskoleelevers sandsynlighed for ikke at aflægge alle obligatoriske 9.-klasseprøver, 2019

Logistisk

regression

Prøveaflæggelse ved obligatoriske 9.-klasseprøver

Ikke aflagt alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Demografisk baggrund

Dreng

Ikke-alderssvarende

Indvandrere

Fravær og fagligt niveau

Fravær

(+15 pct.)

Nationale test i læsning i 8. klasse

(Ikke-tilstrækkelige præstationer mv.)

Logistisk regression

med fixed effekt

÷**

+**

÷**

+**

÷**

Indikatorer på sociale problemer og

funktionsnedsættelse

Funktionsnedsættelser

Sociale foranstaltninger

Kontakt med politiet

Socioøkonomisk baggrund

Forældre med lavt uddannelsesniveau (grundskole mv.)

Forældre uden beskæftigelse

÷**

÷*

÷**

÷*

÷**

÷*

Anm.: * p<0,05 **, p<0,001, ”-”=Ikke signifikant. Elever pr. 30 april i 9. klasse i folkeskoler blandt 14-17-

årige i befolkningsregistret primo og ultimo året.

) omfatter ikke-tilstrækkelige præstationer og her-

under, samt fritaget og elever, hvor ikke er registreret testresultater. Alderen er opgjort pr. 1. januar.

Det er lagt til grund, at alle elever aflægger alle 9.-klasseprøverne. Omfatter en lille gruppe elever,

hvor der ikke er registret ved de nationale test. I fixed effekt-modellen er der udeladt små institutio-

ner pga. manglende variation. Se

boks 1

for yderligere information. Resultaterne fra trivselsmålinger

er ikke inkluderet i regressionsmodellerne, idet der er mangler i målingerne for en stor del af ele-

verne. Det er i denne analyse ikke muligt at inkludere oplysninger fra nationale test i matematik i 8.

klasse, da nationale test i matematik først blev indført i skoleåret 2017/2018 – dvs. det år, som ele-

verne i denne analyse afslutter 9 klasse. N (logistisk regression=41.211), (logistisk regression med

fixed effekt=39.303).

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Fixed-effekt-analysen, hvor der er korrigeret for variation inden for de enkelte institutio-

ner, finder i høj grad samme resultater som den logistiske regressionsmodel.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

11. Skolernes erfaring med prøveaflæggelsen

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har indsamlet en række oplysninger om aflæggel-

sen af 9.-klasseprøverne blandt skoler, der har haft en høj andel af elever, der ikke har

aflagt alle obligatoriske 9.-klasseprøver de seneste to skoleår og dermed har erfaring

med udfordringerne ved at få elever til at aflægge alle obligatoriske 9.-klasseprøver.

Oplysningerne er indsamlet gennem en workshop med en folkeskole, en friskole og tre

specialskoler samt telefoninterviews med yderligere tre skoler. Derudover er oplysnin-

gerne suppleret med erfaringerne fra styrelsens tematiske tilsyn med prøveaflæggelsen i

2018 og 2019, som har omfattet henholdsvis 24 og 33 folkeskoler.

Boks 5

Udvælgelsen af skoler til tilsyn og workshop

Skolerne til tilsyn og workshops er udvalgt på baggrund af skolens samlede andel af elever, der ikke har

aflagt alle obligatoriske 9.-klasseprøver (over 10 pct.) samt skolens antal af hhv. fritagne og udeblevne ele-

ver.

Dermed er der udvalgt skoler, der har erfaring med et større antal elever, der ikke aflægger alle obligatori-

ske 9.-klasseprøver og erfaring med både fritagelser og udeblivelser.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der for langt de fleste skoler kun er tale om få elever på hver enkelt

skole, der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver eller fritages for prøve. I 2019 var der 121 folke-

skoler, hvor flere end 10 pct. af eleverne ikke aflagde alle obligatoriske 9.-klasseprøver. Det svarer til ca. 14

pct. af alle folkeskoler, der gennemførte 9.-klasseprøver.

I det følgende gennemgås de indsamlede oplysninger. Det skal understreges, at oplys-

ningerne ikke er repræsentative, da de omfatter et lille antal skoler, men oplysningerne

kan give indsigt i de adspurgte skolers erfaringer med de problemstillinger, som denne

analyse har afdækket.

Skolernes vurdering af, om eleven kan aflægge alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Afgørelser om prøvefritagelse skal være truffet inden den 1. december forud for prøve-

terminen maj-juni eller snarest muligt derefter, jf. § 37 i bekendtgørelse om folkeskolens

prøver (prøvebekendtgørelsen).

De adspurgte skoler oplyser, at de påbegynder vurderingen af, om eleverne kan aflægge

prøve tidligt. Nogle skoler påbegynder allerede processen i 7. klasse, mens det på stør-

stedelen af skolerne sker i løbet af 8. klasse eller begyndelsen af 9. klasse. Drøftelsen af

de enkelte elever indledes typisk af den konkrete faglærer, og efter en intern dialog mel-

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

lem skolens ledelse og det øvrige pædagogiske personale inddrages eleven og foræl-

drene i skolens overvejelser. Hvis det vurderes nødvendigt, indhentes bistand fra Pæda-

gogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) eller skolens ressourcecenter.

Flere af de prøveansvarlige på skolerne peger på, at det ikke altid er muligt at gennem-

føre vurderingen af, om en elev skal til prøve, inden for ovennævnte frister. På special-

området kan der ske henvisninger af elever til specialskolerne i løbet af 9. klasse og helt

frem til foråret i 9. klasse, hvorfor det ikke er muligt at træffe beslutning om fritagelse

for prøven inden for fristen den 1. december. For elever, der er kommet til Danmark sent

i deres skoleforløb, er den sproglige progression afgørende for, hvorvidt eleverne ville

kunne aflægge prøve. De prøveansvarlige oplyser, at de ofte først kan vurdere, om ele-

verne har tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne aflægge prøver, helt fremme ved

prøveterminen, hvorfor fristen den 1. december også er en udfordring i forhold til denne

elevgruppe.

Årsager til manglende prøveaflæggelse

Generelt set giver de prøveansvarlige på skolerne udtryk for et godt kendskab til reg-

lerne for prøvefritagelse, og at de føler sig godt klædt på til at træffe afgørelser herom.

Styrelsens dialog med skolerne viser dog, at der også angives grunde til fritagelser, der

ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. Dette sås også i det tematiske tilsyn af

prøveaflæggelsen i 2018, hvor styrelsen konstaterede, at skolerne mangler kendskab til

mulighederne for fritagelse inden for loven (hjemmelsgrundlag), og at hjemlerne anven-

des forkert, fx anvendes fritagelse på grund af betydelig funktionsnedsættelse, når der

er tale om utilstrækkelige danskkundskaber.

Elever, der ikke falder inden for rammerne for fritagelse

På almenområdet angiver prøveansvarlige på både folkeskoler og frie grundskoler, at

der oftest er tale om få elever på hver skole, der fritages for prøve. Det er typisk sent an-

komne tosprogede elever eller elever, der er visiteret til specialtilbud med fx generelle

indlæringsvanskeligheder, men som efter forældrenes ønske stadig går i folkeskolen. På

specialområdet falder en stor del af eleverne inden for lovens muligheder for fritagelse,

men der er også elever, der er normaltbegavede, men har uro, angst eller adfærdsmæs-

sige udfordringer. De adspurgte specialskoler oplyser, at disse elever som udgangspunkt

tilmeldes prøverne, da det vurderes, at de kan aflægge prøve, men at der kan være for-

hold på selve prøvedagen, der får eleverne til at udeblive fra prøven.

De prøveansvarlige på skolerne peger på, at der er elevgrupper, som skolerne finder

svære at håndtere, fordi eleverne ikke kan fritages inden for lovens rammer, men samti-

dig vurderer skolerne, at eleverne af andre årsager ikke vil kunne aflægge prøve. Der-

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

med er der risiko for, at eleverne ender med at udeblive fra prøverne. Det kan være ele-

ver, der skifter skole i udskolingen og samtidig har store sociale, faglige eller kognitive

udfordringer, hvor skolen ikke har kunnet give eleverne den nødvendige støtte i forhold

til at forberede eleverne til prøve, da eleverne kun har gået kort tid på skolen. Dertil

kommer elever med så store personlige udfordringer som fx misbrug eller psykiske li-

delse, at skolegang og prøver er sekundært for eleven. Endelig peges der også på, at

elever, der ankommer til Danmark før det fyldte 14. år og dermed ikke kan fritages for

prøve inden for loven, kan have haft så mangelfuld skolegang i deres oprindelsesland, at

det ikke er hensigtsmæssigt for disse elever at aflægge prøver. Disse elever har ikke ret

til hverken fritagelse for prøve eller aflæggelse af prøve på særlige vilkår.

Gennemførsel af prøverne

De prøveansvarlige på både folkeskoler, frie grundskoler og specialskolerne angiver, at

de har et stort fokus på prøverne og arbejder målrettet på, at så mange elever som mu-

ligt aflægger alle prøver. Lærerne bruger generelt meget tid på at forberede eleverne på

prøvesituationen fx gennem terminsprøver og 'øve-prøver' i prøvesystemet mv., fordi

der ved at forberede eleverne så godt som muligt på prøvens indhold og form er større

sandsynlighed for, at eleven kan gennemføre prøven.

For at forebygge udeblivelser fra selve prøven oplyser flere prøveansvarlige, at skolerne

bruger tiltag som at bede eleven møde på skolens kontor i god tid forud for prøven,

fælles morgenmad en time før de skriftlige prøver, at hente eleverne i hjemmet eller

etablere en tæt kontakt med forældre, der kan følge eleven til skolen.

De prøveansvarlige på specialskolerne påpeger dog, at det for deres elever ofte er for-

hold, der ikke handler om prøven, der kan resultere i, at eleverne udebliver fra prøve. De

oplyser, at størstedelen af deres elever gerne vil aflægge prøve og bliver forberedt på

det, men der kan ske ting på selve prøvedagen fx i hjemmet eller på vej til skolen, der

gør, at eleven ikke kan overskue prøven og derfor udebliver. Derudover kan de lange

skriftlige prøver også give udfordringer for elever med koncentrationsproblemer.

Særlige prøvevilkår

Skolerne har mulighed for at tilrettelægge prøven på særlige prøvevilkår for elever med

fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder, således at ele-

verne sidestilles med andre elever i prøvesituationen, så længe der ikke sker en ændring

af prøvens faglige niveau.

De prøveansvarlige på alle de adspurgte skoler angiver overordnet, at de kender til mu-

lighederne herfor og bruger dem til fx at tildele ekstra tid til de omfattede elever ved de

skriftlige prøver. Nærmere dialog med de prøveansvarlige viser dog også, at skolerne ud

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

over muligheden for afsættelse af ekstratid kun har begrænset kendskab til øvrige mu-

ligheder for aflæggelse af prøve på særlige vilkår. Fx påpeger de adspurgte skoler, at

prøveformen i nogle fag kan være udfordrende for elever med særlige behov, fordi ele-

verne måske fungerer dårligt i gruppearbejde, som er en del af flere prøver fx i naturfag

og historie, men de oplyser ikke at have tilrettelagt særlige prøvevilkår i denne forbin-

delse.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Bilag 1: Logistiske regresionsanalyser

I dette bilag vises opbygningen af de logistiske regressionsmodeller samt test af model-

lernes resultater, herunder særligt i forhold til udfordringer med elever, hvor der ikke fin-

des registreringer af fagligt niveau eller en eller flere 9.-klasseprøver.

Der er udarbejdet en generel logistisk regressionsmodel og en logistisk regressionsmo-

del, hvor der tages højde for variation, som er konstant inden for de enkelte institutioner

(en såkaldt institutions-fixed effekt model). Konstant variation defineres ved de ting, som

inden for en institution må forventes at påvirke institutionens elever ens. Eksempler kan

være størrelsen på en institution, institutionens beliggenhed eller hvorvidt det er en pri-

vat institution. Det vil sige, at der i denne analyses metodiske tilgang kan være indikato-

rer, som påvirker elever forskelligt inden for den samme institution, og den type indika-

tor er der ikke mulighed for at se på med en institutions-fixed effekt model. Valget af

denne model hænger sammen med, at denne analyse udelukkende arbejder med data

på individniveau.

Der er en række usikkerheder forbundet med opgørelsen af elever, der ikke aflægger

alle 9.-klasseprøverne, jf. også afsnit 2 og 3. Samtidig er der en række elever, særligt

blandt elever, der ikke aflægger alle 9.-klasseprøver, som ikke har taget de nationale test

i matematik og dansk i 8 klasse, jf. afsnit 7.

Tabel A, tabel B og tabel C viser, at det har betydning for analyserne af elevernes sand-

synlighed for at ikke at aflægge alle 9.-klasseprøver og elevernes sandsynlighed for at

være indskrevet på en uddannelse 15 måneder efter afsluttet grundskole, om elever

med fritagelser fra 9.-klasseprøverne og nationale test, samt elever, hvor der ikke er re-

gistreringer af en eller flere 9.-klasseprøver og nationale test inkluderes i analyserne. Da

formålet med denne analyse netop er at undersøge elever, der ikke aflægger alle 9.-

klasseprøver, er elever, som er fritaget fra 9.-klasseprøver og nationale test eller ikke er

registreret med alle 9.-klasseprøver og nationale test, inkluderet i analyserne for at ens-

rette populationen ift. resten af analysen.

Eftersom opgørelsesmetoden har stor betydning for modellen og de enkelte faktorers

betydning for sandsynligheden for at aflægge 9.-klasseprøverne og at være indskrevet

på en uddannelse 15 måneder efter grundskolen, opsummeres resultaterne af regressi-

onsanalyserne kun i forhold til, hvorvidt sammenhænge er statistisk signifikante og i

hvilken retning. Herudover noteres det, hvis der kan findes forskellige resultater på tværs

af modellerne.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Tabel A1 og Tabel A2 viser modellen for regressionsanalyserne af, hvorvidt folkeskole-

eleverne aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver. Model 4 og Model 4 (institutions-

fixed effekt) er de endelige modeller, der er præsenteret i tabel 5, afsnit 8.

I Model 4B er modellen afgrænset til elever, der har aflagt alle obligatoriske 9.-klasse-

prøver, samt elever, der har været syge eller er udeblevet fra prøverne. Herved er der set

bort fra elever, som ikke har aflagt alle prøver, fordi de har været fritaget fra prøveaf-

læggelsen, samt elever, hvor der ikke er registreret oplysninger om deres prøveaflæg-

gelser, og hvor årsagerne til ikke-aflagte prøver ej kendes eller kan skyldes registrerings-

fejl. Bemærk, at elever, der har været syge, som udgangspunkt bliver tilbudt sygeeksa-

men, hvorefter deres karakterer indberettes. Elever, hvor årsagen til en manglende prøve

er sygdom, omfatter således elever, hvor der ikke foreligger registrering af deres syge-

prøve, jf. også

boks 1,

afsnit 2.

I Model 4C er der set bort fra elever, hvor der ikke er resultater fra de nationale test i

læsning eller matematik i 8. klasse, fordi der mangler testresultater, eleverne har været

fritaget eller ikke indgår i registeroplysningerne over nationale test. Model 4BC omfatter

afgrænsningerne fra både Model 4B og 4C.

I forhold til Model 4 falder odds ratio og signifikansniveauet i Model 4B, Model 4C og

særligt i Model 4BC for en række faktorer, herunder særligt ikke-aldersvarende og ind-

vandrere. Omvendt er sandsynligheden for at udeblive eller være syg til en eller flere af

9.-klasseprøverne højere for elever med højt fravær.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Tabel A1

Model for logistisk regressionsanalyse af folkeskoleelevers sandsynlighed for ikke at aflægge alle

9.-klasseprøver

Model

Drenge

Ikke-aldersvarende

1,31**

[0,07]

2,48**

[0,13]

Indvandrere

4,21**

[0,31]

Højt fravær (+15 pct.)

Model

1,48**

[0,09]

1,63**

[0,10]

2,08**

[0,19]

8,18**

[0,52]

Nationale test i matematik i 8. klasse

(Ikke-tilstrækkelige præstationer mv.)

Nationale test i læsning i 8. klasse.

(Ikke-tilstrækkelige præstationer mv.)

Funktionsnedsættelser

6,05**

[0,41]

4,47**

[0,30]

Model

1,50**

[0,09]

1,50**

[0,98]

2,47**

[0,24]

6,09**

[0,40]

5,22**

[0,36]

4,21**

[0,29]

2,53**

[0,19]

Sociale foranstaltninger

3,89**

[0,30]

Kontakt med politiet

1,88**

[0,24]

Forældre med lavt uddannelsesniveau

(Grundskole mv.)

Forældre uden beskæftigelse

Model

1,52**

[0,10]

1,44**

[0,10]

2,07**

[0,21]

6,06**

[0,40]

4,98**

[0,35]

4,12**

[0,29]

2,64**

[0,20]

3,62**

[0,28]

1,80**

[0,23]

1,45**

[0,12]

1,21*

[0,10]

Pseudo R

Antal observationer

0,055

43.204

0,319

41.522

0,359

41.522

0,361

41.522

Anm.: Odds Ratio. * p<0,05 **, p<0,001, ”-”=Ikke signifikant. Standardafvigelser i kantede parenteser. Elever

pr. 30 april 2019 i 9. klasse i folkeskoler blandt 14-17-årige i befolkningsregistret primo og ultimo

året. Alderen er opgjort pr. 1. januar. Elever uden fraværsregistrering indgår ikke i modellerne, der

inkluderer fravær. Se

boks 1

for yderligere information.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Tabel A2

Model for logistisk regressionsanalyse af folkeskoleelevers sandsynlighed for ikke at aflægge alle

9.-klasseprøver

Model

Drenge

Ikke-aldersvarende

1,50**

[0,13]

1,24*

[0,11]

Indvandrere

1,35*

[0,20]

Højt fravær (+15 pct.)

9,57**

[0,82]

Nationale test i matematik i 8. klasse

(Ikke-tilstrækkelige præstationer mv.)

Nationale test i læsning i 8. klasse.

(Ikke-tilstrækkelige præstationer mv.)

Funktionsnedsættelser

3,61**

[0,36]

2,56**

[0,25]

1,60**

[0,17]

Sociale foranstaltninger

3,15**

[0,33]

Kontakt med politiet

2,10**

[0,33]

Forældre med lavt uddannelsesniveau

(Grundskole mv.)

Forældre uden beskæftigelse

1,56**

[0,17]

1,44**

[0,16]

Pseudo R

Antal observationer

0,244

40.622

Model

1,44**

[0,10]

1,25*

[0,10]

1,40*

[0,19]

7,91**

[0,60]

3,97**

[0,37]

3,44**

[0,30]

2,64**

[0,23]

3,52**

[0,33]

2,07**

[0,31]

1,36*

[0,13]

1,28*

[0,13]

0,258

39.829

Model

4BC

1,39**

[0,13]

1,18

[0,13]

1,28

[0,23]

11,35**

[1,10]

3,41**

[0,44]

2,00**

[0,26]

1,4*

[0,18]

2,9**

[0,36]

2,42**

[0,44]

1,51**

[0,19]

1,45*

0,19]

0,227

39.331

Model 4

Fixed effekt

1,49**

[0,10]

1,47**

[0,11]

1,81**

[0,21]

7,83**

[0,60]

5,08**

[0,40]

3,93**

[0,30]

2,85**

[0,23]

3,87**

[0,34]

1,93**

[0,29]

1,36**

[0,12]

1,13

[0,11]

30.880

Anm.: Odds Ratio. * p<0,05 **, p<0,001, ”-”=Ikke signifikant. Standardafvigelser i kantede parenteser. Elever

pr. 30 april 2019 i 9. klasse i folkeskoler blandt 14-17-årige i befolkningsregistret primo og ultimo

året. Alderen er opgjort pr. 1. januar. Elever uden fraværsregistrering indgår ikke i modellerne, der

inkluderer fravær. I fixed effekt-modellen er der udeladt små institutioner pga. manglende variation.

boks 1

for yderligere information.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Tabel B viser modellen for regressionsanalyserne af folkeskoleelevernes sandsynlighed

for at være indskrevet på en uddannelse 15 måneder efter afsluttet grundskole. Model 5

og Model 5 (institutions-fixed effekt) er de endelige modeller, der er præsenteret i tabel

7, afsnit 10.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Tabel B

Model for logistisk regressionsanalyse af folkeskoleelevers sandsynlighed for at være indskrevet

på uddannelse 15 måneder efter afsluttet grundskole i 2018.

Model

0,11**

[0,01]

Model

0,12**

[0,01]

0,89*

[0,04]

Ikke-aldersvarende

0,60**

[0,03]

Indvandrere

1,22

[0,12]

Højt fravær

(+15 pct.)

Nationale test i

læsning i 8. klasse.

(Ikke-tilstrækkelige

præstationer mv.)

Funktionsnedsæt-

telser

Sociale

foranstaltninger

Kontakt med

politiet

Forældre med lavt

uddannelsesniveau

(Grundskole mv.)

Forældre uden

beskæftigelse

Pseudo R

Antal

observationer

0,065

41.383

0,072

41.383

0,110

39.626

0,116

39.626

Model

0,26**

[0,2]

0,87**

[0,04]

0,64**

[0,03]

1,54**

[0,17]

0,26**

[0,01]

0,46**

[0,03]

Model

0,31**

[0,02]

0,85**

[0,04]

0,66**

[0,03]

1,44**

[0,16]

0,29**

[0,02]

0,49**

[0,03]

0,71**

[0,04]

0,55**

[0,04]

0,65**

[0,08]

Model

0,32**

[0,02]

0,84**

[0,04]

0,69**

[0,03]

1,76**

[0,20]

0,30**

[0,20]

0,52**

[0,03]

0,69**

[0,04]

0,60**

[0,04]

0,70*

[0,08]

0,66**

[0,04]

0,78**

[0,05]

0,120

39.626

Model 5

Fixed effekt

Ikke aflagt alle

9.-klasseprøver

Drenge

0,32**

[0,02]

0,82**

[0,04]

0,70**

[0,04]

1,64**

[0,19]

0,30**

[0,02]

0,54**

[0,03]

0,68**

[0,04]

0,61**

[0,05]

0,75**

[0,09]

0,69**

[0,05]

0,86*

[0,06]

36.732

Anm.: Odds Ratio. * p<0,05 **, p<0,001, ”-”=Ikke signifikant. Standardafvigelser i kantede parenteser. Elever

pr. 30 april 2019 i 9. klasse i folkeskoler blandt 14-17-årige i befolkningsregistret primo og ultimo

året. Alderen er opgjort pr. 1. januar. Elever uden fraværsregistrering indgår ikke i modellerne, der

inkluderer fravær. I fixed effekt-modellen er der udeladt små institutioner pga. manglende variation.

boks 1

for yderligere information.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

I Tabel C er Model 5 afgrænset til elever, der har aflagt alle 9.-klasseprøverne, og elever,

der ikke har aflagt alle 9.-klasseprøverne pga. sygdom eller udeblivelser, tilsvarende af-

grænsningen i Model 4B ovenfor. I Model 5B vises sandsynligheden for ikke være ind-

skrevet på en uddannelse 15 måneder efter afsluttet grundskole for henholdsvis elever,

som er udeblevet fra mindst én 9.-klasseprøve, og elever, der har været syge ved mindst

én 9.-klasseprøve.

Model 5B finder stort set samme resultater som Model 5, og elever, der har været ude-

blevet eller har været syge ved 9.klasserprøverne har tæt på samme sandsynlighed for

ikke at være indskrevet på en uddannelse efter 15 måneder, sammenlignet med den

samlede gruppe af elever, der ikke har aflagt alle de obligatoriske 9.-klasseprøver, her-

under også elever, der har været fritaget eller hvor der ikke er registreringer af flere eller

alle prøver.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

Børne- og Undervisningsministeriet

Tabel C

Model for logistisk regressionsanalyse af folkeskoleelevers sandsynlighed for at være indskrevet

på uddannelse 15 måneder efter afsluttet grundskole i 2018

Model 5B

Udeblevet ved mindst én 9.-klasseprøve

Syg ved mindst én 9.-klasseprøve

0,35**

[0,04]

0,36**

[0,05]

Drenge

0,82**

[0,04]

Ikke-aldersvarende

0,66**

[0,03]

Indvandrere

1,66**

[0,21]

Højt fravær

(+15 pct.)

Nationale test i læsning i 8. klasse.

(Ikke-tilstrækkelige præstationer mv.)

Funktionsnedsættelser

0,28**

[0,02]

0,50**

[0,03]

0,67**

[0,05]

Sociale foranstaltninger

0,58**

[0,05]

Kontakt med politiet

0,72*

[0,09]

Forældre med lavt uddannelsesniveau

(Grundskole mv.)

Forældre uden beskæftigelse

0,63**

[0,04]

0,78**

[0,06]

Pseudo R2

Antal observationer

0,10

38.646

Anm.: Odds Ratio. * p<0,05 **, p<0,001, ”-”=Ikke signifikant. Standardafvigelser i kantede parenteser. 1)

omfatter ikke-tilstrækkelige præstationer og herunder, samt fritaget og elever, hvor ikke er registre-

ret testresultater. Elever pr. 30 april 2019 i 9. klasse i folkeskoler blandt 14-17-årige i befolkningsregi-

stret primo og ultimo året. Alderen er opgjort pr. 1. januar. Elever uden fraværsregistrering indgår

ikke i modellerne, der inkluderer fravær. Se

boks 1

for yderligere information.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets regi-

sterdata.

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver

BILAG