Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 81
Offentligt
2317063_0001.png
Ny rapport: Hver tiende grundskoleelev tager ikke alle
prøverne i 9. klasse.
Elever med faglige og sociale udfordringer tager ikke i samme grad
som deres jævnaldrende de obligatoriske prøver i 9. klasse og har
dermed ringere grundlag for videre uddannelse.
I 2006 blev det obligatorisk for alle folkeskoleelever at tage i alt syv prøver
ved afslutningen af 9. klasse. Alligevel forlod hver tiende elev skolebænken
uden at tage alle prøverne i 2019. Det viser en ny analyse fra Børne- og
Undervisningsministeriet.
Undersøgelsen ser nærmere på, hvorfor nogle elever ikke tager alle de
obligatoriske prøver i 9. klasse. Den viser, at særligt elevernes baggrund
spiller ind. Det er elever, der er mere fagligt og socialt udfordret og i højere
grad har funktionsnedsættelser, der ikke færdiggør alle prøverne. Det er
desuden særligt elever i specialtilbud, der ikke tager alle prøverne.
Elever med forældre, der har grundskolen som højeste fuldførte
uddannelse, har en markant højere risiko for ikke at tage alle obligatoriske
prøver i 9. klasse. Der er næsten fem gange så mange elever med svag social
baggrund, der ikke tager alle prøver sammenlignet med elever med forældre,
der har gennemført en videregående uddannelse.
Analysen viser samtidig, at elever der ikke tager alle prøverne har en større
risiko for ikke at komme godt videre i ungdomsuddannelse. Næsten en
tredjedel er ikke kommet videre i uddannelse lidt over et år efter 9. klasse.
Blandt elever, der aflægger alle 9.-klasseprøverne, er andelen ca. 5 pct.
Figur 1: Andel elever, der ikke har taget alle obligatoriske 9.-
klasseprøver, opdelt efter forældrenes uddannelsesniveau, 2019
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Grundskole mv.
Gymnasiale
uddannelser
Erhvervsuddannelser
Videregående
uddanelser mv.
Anm.: Forældrenes højest fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. januar 2018, for den
forældre med den højest fuldførte uddannelse. Der er anvendt medbragte og imputerede
uddannelsesoplysninger. Se rapport for yderligere information.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Børne- og
Undervisningsministeriets registerdata.
Læs mere:
Link til analyse: Elever der ikke tager alle 9.-klasseprøver.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 81: Orientering om analyse af elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 13/1-21 kl. 08.00)
Faktaboks: Mere fra analysen
Analysen viser også, at to tredjedele af de elever, der ikke tager alle
obligatoriske 9.-klasseprøver har indikationer på sociale problemer eller
funktionsnedsættelser. Mere konkret handler det fx om elever, hvor der er
igangsat sociale foranstaltninger, eller har forskellige diagnoser (fx psykiske
lidelser eller autisme mv.).
Det er særligt elever i specialtilbud, der ikke tager alle prøverne. Det skal
dog ses i sammenhæng med, at en stor del af eleverne i specialtilbud er
fritaget fra prøverne, og at mange elever i specialtilbud også har været
fritaget for undervisning i prøvefagene. Der er desuden en mindre gruppe,
der har været syge eller er udeblevet fra prøverne.
For nærmere at bestemme, hvordan forskellige karakteristika blandt
folkeskoleeleverne hænger sammen med sandsynligheden for at tage alle
obligatoriske 9.-klasseprøver, er der udført logistiske regressioner.
Resultaterne viser, at folkeskoleelever med højt fravær og mangelfulde
resultater ved de nationale test i læsning og matematik i 8. klasse har større
sandsynlighed for ikke at tage alle 9.-klasseprøverne. Det samme gælder for
drenge, indvandrere og ikke-alderssvarende elever, samt for elever med
sociale problemer og funktionsnedsættelser.
2