Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 80
Offentligt
2316386_0001.png
Att: Børne- og Undervisningsudvalget
Kære medlemmer af Børne- og Undervisningsudvalget
Vi (Ole Sejer Iversen, professor ved Aarhus Universitet og Jakob Harder, dekan ved Københavns
Professionshøjskole) anmoder hermed om at foretræde for udvalget.
Vi kommer som repræsentanter for en national styregruppe og en national kapacitetsgruppe, nedsat på
tværs af og som led i samarbejde med alle professionshøjskolerne og universiteterne i Danmark.
Samarbejdet udspringer af en erkendelse af, at den teknologiske udvikling gennemsyrer alle dele af
samfundet, og bør det afspejles i vores uddannelsessystem, startende med grundskolen.
Udgangspunkt
Det danske uddannelsessystem har altid haft til opgave at klæde børn og unge på til at forstå den verden, vi
lever i og det samfund, vi alle er en del af. Sådan skal det fortsat være, og i et samfund præget af teknologi
kræver det, at der tages alvorlig fat på at få teknologiforståelse ind i hele uddannelsessystemet. Her må en
grundlæggende forståelse og handleevne i forhold til teknologierne, der omgiver os, være et væsentligt
element i den nye faglighed.
Vores børn og unge skal understøttes i at bruge sociale medier kreativt og til at opbygge positive
fællesskaber. Og de skal hjælpes til ikke at føle sig forpligtet på altid at være online og at undgå digital
mobning og eksklusion. De skal forstå, hvordan den teknologiske udvikling omformer vores demokrati og
demokratiske samtale. Og de skal forberedes til at kunne agere med den teknologi, som har gjort deres
indtog i alle typer af erhverv.
Anbefalinger
En ny faglighed kræver tid, omtanke og ressourcer at opbygge. Ikke mindst fordi der er tale om en helt ny
åde at arbejde ed ”kloge hæ der” i forhold til
digitale teknologier. Det kræver en kapacitetsopbygning
på både universiteter og professionshøjskoler, efteruddannelse af en række lærere og undervisere og skal
det gøres klogt, skal en samlet plan for fagets indførsel og forskningsunderstøttelse over en længere
periode ligge til grund
Der er allerede opbygget vigtig viden om teknologiforståelse gennem forsøg, projekter og lokale erfaringer.
Den viden er landets videregående uddannelser gået sammen om at samle og sammensætte til et grundigt,
videns- og erfaringsfunderet sæt af anbefalinger om, hvad der skal til, hvis vi i Danmark skal indføre
teknologiforståelse som en ny faglighed i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Udviklingen i
teknologien venter ikke på, at vi beslutter os.
Vi ser frem til at forelægge vores viden og erfaringer med at indføre teknologiforståelse som ny faglighed
igennem alle led i den værdikæde, der skal sikre, at alle børn og unge fremover bliver uddannet til et liv og
et samfund præget af digitale teknologier.
Vi stiller naturligvis vores analyser til rådighed for alle. Der planlægges endvidere en offentlig skriftlig
høring, hvor vi indsamler alle interessenters kommentarer til vores analyser.
Med venlig hilsen
Ole Sejer Iversen og Jakob Harder
Link:
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Henvendelse af 11/1-21 fra Ole Sejer Iversen og Jakob Harder om at få teknologiforståelse ind i hele uddannelsessystemet.
2316386_0002.png
Her finder I universiteternes og professionshøjskolernes fælles
hensigtserklæring vedr. teknologiforståelse:
Hensigtserklæring