BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 8
Offentligt

Rammeforsøg på eud

Slutevaluering 2020

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

INDHOLD

Rammeforsøg på eud

2.1

2.2

2.3

Resumé

Indledning

Baggrund og formål med rammeforsøgene

Formål og design af evaluering af rammeforsøgene

Rapportens struktur

3.1

3.2

3.3

3.4

Forsøg med fleksibilitet ift. praktik

Resultater af forsøgene under indsatsområdet

Forsøgenes gennemførsel

Elevernes udbytte

Opmærksomhedspunkter

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

Forsøg med bredere GF2

Resultater af forsøgene under indsatsområdet

Forsøgenes gennemførsel

Forsøgenes betydning for frafald og overgang

Elevernes udbytte

Opmærksomhedspunkter

5.1

5.2

5.3

5.4

Forsøg med GF1 på tværs af hovedområder

Resultater af forsøgene inden for indsatsområdet

Forsøgenes gennemførsel

Elevernes udbytte

Opmærksomhedspunkter

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

6.1

6.2

6.3

6.4

Forsøg med GF1 og GF2 som samlet forløb

Resultater af forsøgene inden for indsatsområdet

Forsøgenes gennemførsel

Elevernes udbytte

Opmærksomhedspunkter

7.1

7.2

7.3

7.4

7.5

Forsøg med teknisk eux

Resultater af forsøgene under indsatsområdet

Forsøgenes gennemførsel

Forsøgenes betydning for frafald og overgang

Elevernes udbytte

Opmærksomhedspunkter

8.1

8.2

8.3

8.4

8.5

Forsøg med merkantil eux

Resultater af forsøgene under indsatsområdet

Forsøgenes gennemførsel

Forsøgenes betydning for frafald og overgang

Elevernes udbytte

Opmærksomhedspunkter

9.1

9.2

9.3

9.4

Øvrige forsøg

Resultater af forsøgene under indsatsområdet

Gennemførsel af forsøg

Elevernes udbytte

Opmærksomhedspunkter

101

103

Indsatsområde uden igangsatte forsøg

105

10.1 Forsøg med uddannelsernes struktur og uddannelsesmiljø

10.2 Forsøg med nye specialer, nedlæggelse af trin, faste valgfag

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Appendiks A – Metode

Appendiks B – Elevregistreringer

Appendiks C – Mål for rammeforsøgene

107

112

118

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

1 Resumé

Denne evaluering samler op på erfaringerne fra en række forsøg, hvor erhvervsskoler har fået di-

spensation til at fravige de gældende regler for tilrettelæggelse af erhvervsuddannelser. Forsøgene

gennemføres i perioden september 2018 - juli 2021.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i perioden januar 2019 – marts 2020 gennemført en evalue-

ring af forsøgene for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Evalueringen afdækker erfarin-

gerne fra de 32 igangsatte forsøg, som har været afprøvet i perioden september 2018 - december

2019.

Rammeforsøgene har haft til formål at afprøve nye måder at tilrettelægge erhvervsuddannelserne

på med henblik på at understøtte, at erhvervsuddannelserne fremover, i endnu højere grad end

det er tilfældet nu, bidrager til ét eller flere af de fire overordnede kvalitetsmål i erhvervsuddannel-

sesreformen fra 2015, dvs.:

• Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse

• Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse

• Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som muligt

• Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsuddannelserne skal styrkes.

Børne- og Undervisningsministeriet har på baggrund af skolernes ansøgninger om at være med i

forsøgsordningen godkendt 51 forsøg

, som fordeler sig på ni forskellige indsatsområder:

Forsøg med fleksibilitet ift. praktik

Forsøg med uddannelsernes struktur og uddannelsesmiljø

Forsøg med bredere GF2

Forsøg med GF1 på tværs af hovedområder

Forsøg med GF1 og GF2 som samlet forløb

Forsøg med nye specialer, nedlæggelse af trin, faste valgfag mv.

Forsøg med merkantil eux

1 Oprindeligt blev 52 forsøg godkendt, men pga. sammenlægninger af forsøg er dette tal blevet til 51.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Resumé

Forsøg med teknisk eux

Øvrige forsøg.

Ud af de 51

godkendte forsøg har 32 forsøg været igangsat pr. december 2019 og indgår således i

denne evaluering.

De resterende 19 forsøg er enten udgået eller har endnu ikke været igangsat pga. årsager såsom

manglende elevtilmelding

, organisatoriske ændringer eller skiftende ledelsesprioriteringer. Der er

således fortsat mulighed for, at enkelte forsøg vil starte op i perioden januar 2020 - juni 2021, så-

fremt elevoptag mv. giver mulighed herfor. Disse forsøg belyses dog ikke i denne evaluering.

I alt 5.261 elever har pr. april 2020

været omfattet af forsøgene.

De mange forskelligartede indsatsområder, og de mange endnu ikke igangsatte eller udgåede for-

søg betyder, at der er stor forskel på datagrundlaget og dermed også evalueringens udsigelseskraft

inden for de enkelte indsatsområder. Inden for indsatsområder, hvor der er igangsat minimum fem

sammenlignelige forsøg, er det muligt at pege på mere generelle resultater på tværs af forsøgene.

Inden for indsatsområder, hvor der kun er igangsat enkelte eller usammenlignelige forsøg, har det

udelukkende været muligt at udlede lokale erfaringer med den specifikke praksis. Evalueringen

fremhæver således resultaterne med et tydeligt afsæt i den generaliserbarhed, de enkelte resulta-

ter kan tilskrives.

Om datagrundlaget for evalueringen

Evalueringen bygger på en kombination af kvalitative og kvantitative data, som i forbindelse med

midtvejsevalueringen er indsamlet i vinteren 2019 og i forbindelse med slutevalueringen er ind-

samlet i perioden november 2019 - april 2020.

Datagrundlaget består af registerdata, de deltagende skolers selvevalueringer og interview med

projektledere for udvalgte forsøg i forbindelse med hhv. midtvejsevalueringen og slutevaluerin-

gen

Derudover er der i forbindelse med slutevalueringen gennemført supplerende casebesøg på 12 ud-

valgte skoler inden for indsatsområder med stor volumen af sammenlignelige forsøg. Det gælder

indsatsområderne

Forsøg med bredere GF2, Forsøg med teknisk eux

Forsøg med merkantil eux.

Under casebesøgene er der gennemført interview med elever, lærere, projektledere/uddannelses-

ledere og repræsentanter for de lokale uddannelsesudvalg.

2 Der er på evalueringstidspunktet ikke igangsat forsøg inden for indsatsområderne

Forsøg med uddannelsernes struktur og uddannel-

sesmiljø

Forsøg med nye specialer, nedlæggelse af trin, faste valgfag mv.

3 Projektlederne på skoler med manglende elevtilmeldinger vurderer, at dette kan skyldes, at eleverne ikke ved, at muligheden for at

være med i forsøget findes, at der ikke er behov for forsøget, eller at eleverne ikke har lyst til at tage en uddannelse, der gennemføres

som et ”forsøg”. Skolerne har været pålagt at informere elever om, at de optages på en forsøgsuddannelse. Det har blandt andet

skullet fremgå af optagelse.dk.

4 Med henblik på at undersøge elevernes overgang til hovedforløb og studieår er registerdata først indsamlet i foråret 2020 og dækker

således perioden august 2018 - april 2020. Det vil sige, at registerdata er indsamlet over en længere periode end perioden, hvor den

kvalitative dataindsamling for evalueringen er foretaget.

5 Ved midtvejsevalueringen blev der gennemført kvalitative interviews med alle projektledere på igangsatte forsøg. Ved slutevaluerin-

gen blev der gennemført interview med projektlederne for 15 udvalgte forsøg. Bemærk dog, at projektlederne også blev interviewet i

forbindelse med de 12 casebesøg.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Resumé

Registerdata er blevet anvendt til at opgøre elevvolumen, frafald og elevers overgang til hovedfor-

løb i alle de gennemførte forsøg. Inden for de tre indsatsområder med en tilpas stor elevvolumen

og mindst tre sammenlignelige forsøg inden for samme indsatsområde er der derudover gennem-

ført statistiske analyser, der sammenligner forsøgsresulter med resultater for sammenlignelige for-

løb inden forsøgsperioden på de involverede skoler. Denne type analyse har ikke været mulig at

foretage inden for de øvrige indsatsområder på grund af lav elevvolumen eller for få sammenligne-

lige forsøg inden for hvert indsatsområde.

Evalueringen dækker skolernes erfaringer med at gennemføre forsøgene frem til december 2019.

De kvantitative registerdata dækker dog perioden helt frem til april 2020, hvormed det har været

muligt at belyse elevernes overgang til hovedforløb eller det studiekompetencegivende forløb, her-

efter benævnt

studieåret.

Resultater

De gennemførte forsøg er evalueret ift. de fire klare mål for erhvervsuddannelserne fra eud-refor-

men fra 2015, dvs. at flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse, at flere elever skal fuldføre en

erhvervsuddannelse, at erhvervsuddannelserne skal udfordre alle eleverne, så de bliver så dygtige

som muligt, og at tilliden og trivslen på erhvervsuddannelserne styrkes. Målene er operationalise-

ret i indsatsspecifikke resultat- og implementeringsmål mht. frafald, overgang til hovedforløb eller

studieår, uddannelsesmiljø, faglig progression og trivsel mv. inden for de enkelte indsatsområder

I det følgende præsenteres evalueringens centrale resultater for de enkelte indsatsområder.

Forsøg med merkantil eux

Forsøgene under indsatsområdet

Forsøg på merkantil eux

har til formål at gøre eux-elever mere at-

traktive for virksomheder og give eux-eleverne en mere sammenhængende og værdifuld uddan-

nelsestid

. Dette mål har skulle opnås ved at give skolerne dispensation for strukturen for fagenes

placering på GF1, GF2 og studieåret.

De igangsatte forsøg består af en ny tilrettelæggelse af grundfag og erhvervsfag, hvor timerne i fa-

gene fordeles mellem grundforløbets første del (GF1), grundforløbets anden del (GF2) og evt. stu-

dieåret. I fem af forsøgene har de desuden afprøvet dobbelt branchevalg, hvor elever får skiftekom-

petencer mellem handel- og detailuddannelsen. Denne mulighed er dog siden forsøgets igangsæt-

telse blevet permanentgjort med indførelsen af såkaldt skiftekompetence, som betyder at elever

med bevis for eux 1. siden august 2019 har haft fuld standardmerit i forhold til at skifte til de andre

merkantile uddannelsers hovedforløb, uden eleven skal optages på grundforløbet på den uddan-

nelse, som eleven skifter til.

Der er afprøvet fire forskellige modeller for tilrettelæggelse af eux-forløbene, herunder

Stor model,

Lille model, Model A

Model B. Stor model

inkluderer en ny tilrettelæggelse af samtlige fag, ny til-

6 Implementeringsmål og resultatmål fremgår af appendiks C.

7 Beskrivelse af temaer for rammeforsøg. Kilde: Brev til skoler fra BUVM, sendt 27. september 2017.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Resumé

rettelæggelse af erhvervsfag og dobbeltkompetence.

Lille model

inkluderer kun en ny tilrettelæg-

gelse af fagene dansk a og matematik b.

Model A

Model B

trækker på elementer fra både den

Store og den Lille model.

Der er igangsat otte forsøg inden for dette indsatsområde på tværs af otte skoler. Forsøgene inklu-

derer fire merkantile uddannelser med eux, herunder kontoruddannelsen, handelsuddannelsen,

detailhandelsuddannelsen med specialer samt eventkoordinatoruddannelsen. I alt 1.148 elever er,

ifølge skolernes indrapporteringer til Styrelsen for IT og Læring (STIL), omfattet af forsøg under

dette indsatsområde.

Ny organisering af de merkantile eux-forløb bidrager til mindre frafald og øget

overgang til studieåret

De registerbaserede analyser viser, at frafaldet er signifikant mindre blandt elever i forsøgsordnin-

gerne end blandt elever fra tidligere forløb under den gældende tilrettelæggelse. Frafaldet er 30 %

blandt elever omfattet af forsøgsordningen og 39 % blandt elever fra tidligere forløb.

Derudover viser analysen, at størstedelen af eleverne i forsøgene, 91 %, overgik til studieåret efter

endt GF2. Dette er tilfældet for 74 % af eleverne på tidligere forløb omfattet af den gældende tilret-

telæggelse.

Der skal dog tages forbehold for at disse analyser udelukkende inkluderer forsøgselever fra det for-

løb, som startede op i august 2018.

Forsøgene bidrager til bedre sammenhæng på tværs af GF1, GF2 og studieåret, samt

mellem grundfag og erhvervsfag

Den afprøvede organisering af grundfagene med en mere jævn fordeling af undervisningstimerne

henover GF1, GF2 og studieåret bidrager til, at eleverne oplever sammenhæng i undervisningen på

eux-forløbet. I de kvalitative interview peger både elever og lærere på, at gennemgående fag og

gennemgående lærere har en positiv betydning for elevernes oplevelse af kontinuitet i deres ud-

dannelsesforløb. Derudover peger lærerne på, at den nye tilrettelæggelse af grundfagene i højere

grad understøtter den faglige synergi mellem grundfagene og de erhvervsrettede elementer, da de

i højere grad kan undervise i disse fag samtidig.

Opstart af grundfag på GF1 giver bedre forudsætninger for elevernes læring

Evalueringen viser, at en tidlig opstart af fag, som normalt først startes op på GF2 (fx virksomheds-

økonomi, matematik, IT og afsætning), har en positiv betydning for elevernes læring og motivation.

Ifølge lærerne skyldes dette, at eleverne har fået længere tid til at tilegne sig det faglige stof, og at

de i højere grad har kunnet fastholde deres viden fra grundskolen i matematik. Derudover peger

lærerne generelt på, at de i den afprøvede tilrettelæggelse har haft bedre forudsætninger for at un-

derstøtte elevernes faglige progression.

Opstart af merkantile grundfag på GF1 giver en bedre forudsætning for elevernes

opbygning af en faglig identitet

Evalueringen viser, at en tidlig introduktion til de merkantile grundfag (fx afsætning og virksom-

hedsøkonomi) på GF1 understøtter en tidlig opbygning af en faglig bevidsthed og -identitet blandt

eleverne, da de fra starten oplever at gå på en merkantil erhvervsuddannelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Resumé

Relevant for eleverne med praktikpladssøgning til studieåret

Der er gode erfaringer med at placere dele af erhvervsfagene på studieåret. Dette gælder især den

del, der handler om praktikpladssøgning. Lærerne på de skoler, som har afprøvet en model med

dette element, vurderer, at eleverne har fået et større udbytte af praktikpladssøgningen, når den

gennemføres på studieåret, da de på dette tidspunkt er mere afklarede og motiverede for at søge

en praktikplads, end det er tilfældet på GF1, hvor praktikpladssøgningen ellers er skemalagt under

den gældende tilrettelæggelse.

GF2-optag under forsøget kræver særlige indsatser

GF2-optag er en udfordring i den afprøvede tilrettelæggelse af grundfagene i forsøgene. Det skyl-

des, at elever, som starter på GF2, ikke har haft den undervisning, som er blevet rykket til GF1 i for-

søgsmodellerne. Evalueringen peger dog på, at skolerne har formået at igangsætte forskellige initi-

ativer, som har håndteret denne udfordring. På skoler med stort GF2-optag er der oprettet særlige

GF2-hold, der tager højde for og indretter deres undervisning efter, at disse GF2 elever mangler

dele af grundfagene, som øvrige elever i forsøget har fået på GF1. På skoler med lille GF2-optag har

lærerne kompetencevurderet og opkvalificeret eleverne enkeltvis. Eleverne følger derefter under-

visningen sammen med de elever, som startede på GF1.

De forskellige modeller er alle mulige at implementere, men de store modeller er

mere krævende for skolen end de små modeller

Der er afprøvet i alt fire modeller for en ny tilrettelæggelse af de merkantile erhvervsuddannelser

med eux, som varierer i omfanget af ændringer i forhold til de gældende rammer. Evalueringen vi-

ser, at det generelt har været let for skolerne af implementere den nye struktur i forsøgene, uanset

hvilken model de har afprøvet. Dette skyldes blandt andet, at lærerne har oplevet, at de bedre kan

tilrettelægge god undervisning for eleverne, og at den nye tilrettelæggelse har en række fordele i

forhold til skemalægning og bemanding. Erfaringerne fra afprøvningen af de mere omfattende mo-

deller er dog, at de forudsætter, at lærerne etablerer nye samarbejdsrelationer på tværs af GF1,

GF2 og studieåret, da fagundervisningen går på tværs af uddannelsens forskellige dele i den afprø-

vede tilrettelæggelse.

Forsøg med bredere GF2

Forsøgene under indsatsområdet

Bredere GF2

består i at give GF2-forløbet en faglig bredde i star-

ten og lade uddannelsesvalget ske undervejs i forløbet. Forsøgene giver mulighed for større hold,

som kan være både fagligt, socialt og økonomisk mere bæredygtige, end tilfældet er i dag

De igangsatte forsøg består i et bredere GF2-forløb med udskudt uddannelsesvalg på beslægtede

uddannelser. Forløbene tilrettelægges, så eleverne får indblik i forskellige beslægtede uddannel-

sesretninger, inden de efter 10-15 uger vælger endelig uddannelse.

Der er igangsat 12 forsøg inden for dette indsatsområde, som i alt involverer 22 forskellige uddan-

nelser

. I alt 978 elever er, ifølge skolernes indrapporteringer til STIL, omfattet af forsøg med bre-

dere GF2.

8 Beskrivelse af temaer for rammeforsøg. Kilde: Brev til skoler fra BUVM, sendt 27. september 2017.

9 Forsøgene inkluderer Træfagenes byggeuddannelse, Bager og konditor-, Bager-, Gastronom-, Ernæringsassistent-, Serviceassistent-,

Slagter-, Tjener-, Bygningssnedker-, Møbelsnedker-, Personvognsmekaniker-, Lastvognsmekaniker-, Karosseritekniker-, Skovbruger-,

Anlægsgartner-, Landbrugs-, Dyrepasser-, Gartner-, Kontor-, Eventkoordinator-, Detail- og Handelsuddannelsen (se tabel 4.2 og 4.3)

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Resumé

Bredere GF2 medvirker ikke til øget fastholdelse eller overgang til hovedforløbet

De registerbaserede analyser viser, at der ikke er nogen indikation på, at forsøgene bidrager til at

flere elever færdiggør deres GF2 forløb eller at flere elever overgår til hovedforløbet, sammenlignet

med elever på tidligere GF2-forløb under de gældende rammer.

For elever med sommer-optag ses der et signifikant højere frafald på GF2, sammenlignet med ele-

ver på tidligere forløb under de gældende rammer. Blandt disse elever ses dog ingen signifikant

forskel i forhold til overgangen til hovedforløbet.

For elever med vinter-optag, er der ingen signifikant forskel ift. frafald på GF2, sammenlignet med

elever på tidligere forløb under de gældende rammer, men der ses et signifikant fald i forhold til

overgangen til hovedforløbet.

Det skal dog bemærkes, at der i ovenstående analyser skal tages forbehold for usikkerheder i form

af forskellige administrative praksisser i forhold til registrering af elevernes udskudte uddannelses-

valg.

Bredere GF2 kan kvalificere endeligt uddannelsesvalg såfremt der er fokus på

elevens afklaringsproces

Erfaringerne fra forsøgene peger på, at de bredere GF2-forløb især kommer de uafklarede elever til

gavn. De kvalitative interview med elever, lærere og projektledere peger på, at den brede introduk-

tion blandt andet medvirker til, at eleverne får øjnene op for nye uddannelser, og at de reflekterer

mere over uddannelsernes forskelle og ligheder. For nogle elever har dette medvirket til, at de har

valgt en anden uddannelse, end den de regnede med at vælge, da de startede på GF2, fordi den,

ifølge dem selv, passer bedre til deres faglige og personlige behov, eller at der er bedre mulighed

for at få en elevplads. Erfaringen er dog, at det er vigtigt, at lærerne løbende vejleder eleverne om

mulighederne inden for de forskellige uddannelser, såfremt det bredere GF2-forløb skal have den

afklarende funktion, som det er tiltænkt.

Bredere GF2 fungerer bedst, når der er stort overlap i de faglige mål på de

involverede uddannelser

Evalueringen peger på, at bredere GF2-forløb fungerer godt på uddannelser med et stort overlap i

de faglige mål. Forløbene fungerer mindre godt på uddannelser med store faglige forskelle mellem

de involverede uddannelser, da det er sværere for lærerne at tilrettelægge undervisningen, så ele-

verne når de faglige mål, og undervisningen samtidig er motiverende for alle elever.

Større hold kan styrke det faglige og sociale miljø blandt eleverne

Derudover viser evalueringen, at etablering af større hold på tværs af uddannelser med lavt elevop-

tag, kan bidrage til et forbedret uddannelsesmiljø, fordi eleverne får mulighed for at indgå i et

større fagligt og socialt miljø. Muligheden for at lave hold på tværs af uddannelser med stort over-

lap findes dog allerede inden for den gældende tilrettelæggelse, hvormed dispensation ikke er

nødvendig.

Bredere GF2 er en fordel på dimensionerede uddannelser med kvote

Erfaringerne fra forsøgene viser, at det udskudte uddannelsesvalg giver skolernes medarbejdere

bedre forudsætninger for at tildele kvotepladserne til de mest kvalificerede elever, da lærerne har

mulighed for at se eleverne an i 10-16 uger, inden kvotepladserne skal fordeles. Under den normale

tilrettelæggelse skulle skolernes medarbejdere fordele kvotepladser til eleverne i forbindelse med

optagelsen af elever på GF2, hvor de ikke på samme måde havde forudsætningerne for at vælge de

mest kvalificerede elever.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Resumé

Forsøg med teknisk eux

Forsøgene under indsatsområdet

Forsøg med teknisk eux

har haft til formål at gøre eux-eleverne

mere attraktive for virksomhederne og give eleverne en mere sammenhængende og værdifuld ud-

dannelsestid

. Dette formål har skulle opnås ved at give skolerne dispensation til at ændre på

strukturen for placering af fag på grundforløbet samt afprøvningen i de gymnasiale og erhvervsfag-

lige fag.

Forsøg inden for tekniske erhvervsuddannelser med eux knytter sig til formålet om at skabe mere

sammenhængende undervisningsforløb for eleverne ved at ændre på placeringen af undervisnin-

gen i udvalgte grundfag på grundforløbet, så undervisningen i de involverede fag spredes ud på

tværs af GF1 og GF2.

Der er igangsat fem forsøg inden for dette indsatsområde, på tværs af fem skoler. Forsøgene inklu-

derer i alt 24 tekniske erhvervsuddannelser med eux.

I alt 985 elever er, ifølge skolernes indrap-

porteringer til STIL, omfattet af forsøg under dette indsatsområde.

Indikation på at ny tilrettelæggelse øger frafaldet på GF1

De registerbaserede analyser viser, at frafaldet på GF1 er signifikant højere for elever i forsøgene

end for elever på tidligere forløb under de gældende rammer. Der er ikke noget, der indikerer, at

forsøget har haft betydning for frafaldet på GF2, eller for hvorvidt eleverne overgår til hovedforløbet

efter endt GF2. Der skal dog tages forbehold for at disse analyser udelukkende inkluderer forsøgs-

elever, fra tre skoler, fra de forløb, som startede op i august 2018.

Lærerne vurderer, at den nye tilrettelæggelse af grundfag har styrket faglig

sammenhæng og progression i undervisningen samt har bidraget til mere

motiverede og dygtigere elever

Erfaringerne fra forsøgene peger på, at den mere sammenhængende uddannelsestilrettelæggelse

har været med til at styrke elevernes oplevelse af faglig sammenhæng og progression i undervis-

ningen på de involverede uddannelsers grundforløb. Evalueringen viser desuden, at forsøgene har

skabt bedre forudsætninger for at tilrettelægge motiverende undervisning på grundforløbet i de

fag, der indgår i forsøgene for alle elever, ligesom forsøgene har forbedret lærernes mulighed for at

understøtte elevernes faglige udvikling, skriftlige kompetencer og trivsel.

Forskellige erfaringer med elevers faglige udbytte af den afprøvede tilrettelæggelse

af matematikundervisningen

Der er store forskelle på lærernes vurderingerne af, om den afprøvede tilrettelæggelse af matema-

tikfaget på GF1 og GF2 har resulteret i det ønskede udbytte hos eleverne i form af styrkede mate-

matiske kompetencer og en forbedret matematisk forståelse. Tendensen er, at lærere, som kun

har haft få timers matematikundervisning til rådighed på GF1, ikke vurderer, at dette er tilfældet.

Lærere, som derimod har haft en mere ligelig fordeling af undervisningstimer mellem GF1 og GF2,

vurderer, at det i højere grad har været tilfældet.

10 Beskrivelse af temaer for rammeforsøg. Kilde: Brev til skoler fra BUVM, sendt 27. september 2017.

11 Forsøgene inkluderer uddannelserne til: Bygningssnedker, Møbelsnedker, Værktøjsmager, Automatiktekniker, Bager og Konditor,

Bygningsmaler, Data og kommunikation, Elektriker, Ernæringsassistent, Frisør, Hospitalsteknisk assistent, Kosmetiker, Lastvognsme-

kaniker, Personvognsmekaniker, Stuktør, Tjener, Elektriker, Industritekniker, Maskinsnedker, Murer, Smed, Snedker, VVS-energi og

Træfagenes byggeuddannelse (se figur 7.2)

12 I analyserne indgår kun de elever, som er startet på det forløb, som blev igangsat i august 2018.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Resumé

Forsøg med GF1 på tværs af hovedområder

Formålet med forsøgene under indsatsområdet

GF1 på tværs af hovedområder

er at kvalificere ele-

vernes uddannelsesvalg ved at oprette fagretninger, som går på tværs af to eller flere hovedområ-

der for at give eleverne indblik i en bredere vifte af uddannelser, end der almindeligvis er mulighed

for inden for et hovedområde, inden eleverne skal træffe deres uddannelsesvalg.

Der er igangsat ét forsøg inden for dette indsatsområde. Ifølge projektlederen er i alt 95 elever

startet på uddannelser, som er omfattet af forsøget. Forsøget består i, at GF1 tilrettelægges med en

fælles fagretning på tværs af de to hovedområder

Omsorg, sundhed og pædagogik

Teknologi,

byggeri og transport,

så eleverne får indblik i beslægtede uddannelsesområder, inden de skal

vælge uddannelse ved overgangen til GF2. Muligheden for at oprette fælles fagretninger på tværs

af to hovedområder findes dog allerede inden for den gældende tilrettelæggelse, hvormed dispen-

sation ikke er nødvendig

Fælles fagretning har været med til at kvalificere uddannelsesvalg

Erfaringerne fra forsøget indikerer, at den fælles fagretning

Sundhed, omsorg og service,

hvor ele-

verne introduceres til både SOSU-uddannelserne samt til serviceassistentuddannelsen har bidra-

get til at kvalificere og motivere nogle af de involverede elevers uddannelsesvalg, fordi de har fået

indblik i indholdet af flere forskellige relevante uddannelser.

Forsøget har været særligt relevant for de elever, som oprindeligt ønskede at blive optaget på en

SOSU-uddannelse, men som efter at have fået en bred introduktion til flere uddannelser på GF1 via

den fælles fagretning i stedet ønskede at blive optaget på serviceassistentuddannelsen under ho-

vedområdet

Teknologi, byggeri og transport.

Ifølge projektlederen for forsøget ville disse elever el-

lers ikke være fortsat på GF2. Elever, som var afklarede om, at de ønskede optagelse på en SOSU-

uddannelse på GF2, har derimod ikke oplevet den bredere introduktion til flere forskellige uddan-

nelser på GF1 som værende relevant for dem.

Projektlederen vurderer ikke, at forsøget har haft nogen særlig betydning for uddannelsesmiljøet,

eller at det er muligt at vurdere, hvorvidt eleverne er blevet dygtigere.

Forsøg med GF1 og GF2 som samlet forløb

Formålet med forsøgene under indsatsområdet

GF1 og GF2 som samlet forløb

er at skabe en bedre

sammenhæng mellem de to grundforløb og herved sikre bedre kontinuitet og tid til fordybelse i

undervisningen.

Der er igangsat to forsøg inden for dette indsatsområde, og i alt 82 elever er indrapporteret til STIL

som startet på uddannelser omfattet af forsøgene. De igangsatte forsøg består i en anderledes til-

rettelæggelse af grundforløbet på de merkantile uddannelser, hvor undervisningen i grundfag og

erhvervsfag

spredes ud på tværs af GF1 og GF2.

13 Projektlederen fra Zealand Business College (ZBC) angiver i selvevalueringen, at der i alt er optaget 95 elever i forsøget. Der er dog

ikke indrapporteret nogen elever til STIL for dette forsøg.

14 Kilde: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, §23, stk. 6 (BEK nr. 570 af 07/05/2019)

15 Det er kun i ét af de gennemførte forsøg, at undervisningen i erhvervsfag har været spredt ud på tværs af GF1 og GF2.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Resumé

GF1 og GF2 som samlet forløb har bidraget til et godt fagligt flow

Den afprøvede struktur, hvor undervisningen i fagene spredes ud over GF1 og GF2, har understøttet

det faglige flow i uddannelsen, muligheden for tværfagligt samspil mellem fagene samt en tidlig

opbygning af en faglig identitet blandt de elever, der har deltaget i de to igangsatte forsøg.

De elever, der indgik i forsøgene, har ifølge projektlederne i høj grad oplevet at være startet på en

merkantil uddannelse, da der i den afprøvede tilrettelæggelse var en tidlig introduktion til de er-

hvervsrettede grundfag, som har understøttet en tidlig opbygning af en faglig identitet blandt ele-

verne.

Muligheden for at bringe erhvervsfagene samt grundfagene erhvervsøkonomi, afsætning, informa-

tionsteknologi og matematik i spil sammen med de humanistiske grundfag fra uddannelsens start

har desuden skabt et bedre fagligt flow i uddannelsen og et mere praksisrettet uddannelsesforløb

for eleverne, vurderer lærere og projektledere.

Det er på baggrund af erfaringerne fra forsøgene samtidigt ikke muligt at svare entydigt på, hvor-

vidt den afprøvede struktur har bidraget til et forbedret uddannelsesmiljø. Projektlederen for det

ene forsøg fremhæver dog, at forsøget har understøttet et godt uddannelsesmiljø, ved at eleverne

har fået et stærkere fagligt fællesskab med hinanden, fordi det merkantile indhold i uddannelsen

er blevet tydeligt fra uddannelsens start og blandt eleverne har skabt et fællesskab om at gå på en

merkantil uddannelse.

GF2 optag under forsøget har krævet særlige indsatser

Den største udfordring i arbejdet med forsøgene har været at inkludere elever, der starter direkte

på GF2. Udfordringen er i forsøgene inden for dette indsatsområde blevet løst ved, at skolerne har

oprettet separate GF2-hold for denne elevgruppe eller opkvalificeret dem individuelt.

Forsøg med større fleksibilitet ift. praktik

Formålet med forsøgene under indsatsområdet

Større fleksibilitet ift. praktik

er at afdække, om en

hyppigere vekslen mellem skole- og praktikophold giver bedre resultater end den gældende model

i form af bedre tilknytning til både skole og virksomhed og dermed et bedre ungdomsuddannel-

sesmiljø

Der er igangsat to forsøg inden for dette indsatsområde. Det ene forsøg er gennemført på beklæd-

ningshåndværkeruddannelsen, mens det andet er gennemført på detailhandelsuddannelsen.

I alt 15 elever er indrapporteret til STIL for forsøg under dette indsatsområde

. Eleverne i forsøget

på detailhandelsuddannelsen har primært været skolepraktikelever.

Elever har oplevet øget sammenhæng mellem skole- og praktikperioder

Erfaringerne fra forsøgene indikerer

, at eleverne har oplevet en sammenhæng mellem skole og

praktik på grund af den hyppige vekslen mellem skoleperioder og praktikperioder i hovedforløbet.

16 Beskrivelse af temaer for rammeforsøg. Kilde: Brev til skoler fra BUVM, sendt 27. september 2017.

17 Projektlederen fra VIA University College angiver i selvevalueringen, at 35 elever er optaget på forsøget. Skolen har dog kun indrap-

porteret tre elever til STIL.

18 En meget begrænset elevvolumen i forsøget på detailhandelsuddannelsen gør dog, at der inden for dette forsøg ikke er en bredt forankret

erfaring at trække på i forhold til om forsøget har bidraget til at eleverne har oplevet en øget sammenhæng mellem skole- og praktikperioder.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Resumé

I forsøget på beklædningshåndværkeruddannelsen har lærerne brugt de kortere intervaller mel-

lem de enkelte skoleperioder som en mulighed for at give eleverne opgaver, som de har skullet

løse i deres praktikvirksomhed, og som de samtidig har kunne samle op på i den næste skoleperi-

ode, uden at der er gået for lang tid. Eleverne har derved haft de opgaver, som lærerne har givet

dem med ud i praktikken, i frisk erindring, når de starter i en ny skoleperiode. De kortere intervaller

mellem skoleperioderne har således gjort det muligt for lærerne at hjælpe eleverne med at skabe

sammenhæng mellem det, de lærer i undervisningen på skolen, og deres arbejde i praktikken.

Kortere skoleperioder har banet vejen for, at flere elever har fået en

uddannelsesaftale i forsøget på beklædningshåndværkeruddannelsen

Ét af målene med forsøgene med større fleksibilitet ift. praktik har været at give bedre muligheder

for, at eleverne indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed. Erfaringerne fra forsøget på be-

klædningshåndværkeruddannelsen peger på, at de korte skoleperioder har været attraktive for

praktikvirksomhederne. Det er ifølge projektlederen kommet til udtryk ved, at skolen efter indførel-

sen af de kortere skoleperioder under forsøgsordningen har oplevet en stigning i antallet af indgå-

ede praktikaftaler blandt grundforløbselever i forsøgsperioden sammenlignet med antallet af ind-

gåede aftaler, inden forsøget gik i gang.

I det andet forsøg på detailhandelsuddannelsen har der ikke været samme erfaring med, at virk-

somhederne har indgået flere praktikaftaler i forsøgsperioden, hvilket ifølge projektlederen hæn-

ger sammen med de svage faglige forudsætninger blandt eleverne i forsøget.

Vigtigt med fokus på uddannelsesmiljø ved korte skoleperioder

Erfaringerne fra det ene af de to forsøg indikerer, at det er væsentligt at have fokus på at bevare et

godt uddannelsesmiljø for eleverne, når de er på skolen i korte og mere afbrudte perioder. Den på-

gældende skole har som led i forsøget igangsat en række initiativer, som skal styrke uddannelses-

miljøet, fx fællesspisning, lektiecafeer og en fælles Facebookgruppe.

Øvrige forsøg

Forsøgene under indsatsområdet

Øvrige forsøg

består i enkeltstående indsatser uden for de øvrige

indsatsområder. Der er blevet igangsat to øvrige forsøg:

Forsøg med fritagelse for 45 min. daglig motion ved onlineundervisning,

handler om at skolen

får dispensation fra reglen om motion i undervisning, der ikke kan efterleves i uddannelser

med asynkron onlineundervisning. Implementeringsmålet for dette forsøg er, at samtlige øv-

rige lovgivningsmæssige krav til uddannelsen overholdes. Ifølge projektlederen, lever forsøget

op til dette mål.

Forsøg med landbrugsuddannelsens trin 3 og 4 som deltidsuddannelser,

der har til formål at

muliggøre, at flere fuldtidsbeskæftigede med en landbrugsuddannelse kan efteruddanne sig til

produktionsleder og agrarøkonom.

Forsøget vedrørende fritagelse for motion ved online undervisning har omfattet i alt 2.043 elever,

mens 10 elever har deltaget i forsøget på landbrugsuddannelsen på trin 3 og 4

19 Ifølge skolens selvevaluering har 17 elever været inkluderet i forsøget. Skolen har dog kun indrapporteret ti elever til STIL.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Resumé

Forsøg med landbrugsuddannelsens trin 3 og 4 som deltidsuddannelse har

muliggjort, at flere faglærte landmænd kan efteruddanne sig til produktionsleder

eller agrarøkonom

Formålet med evalueringen af forsøget på landbrugsuddannelsen er at undersøge, om en mere

fleksibel tilrettelæggelse af trin 3 og 4 som deltidsuddannelser bidrager til at flere faglærte land-

mænd, som ellers ikke ville have taget landbrugsuddannelsens trin 3 og 4, vil efteruddanne sig til

produktionsleder eller agrarøkonom.

Selvevalueringen for forsøget og interviewet med forsøgets projektleder indikerer, at forsøget har

bidraget til en tilrettelæggelse af produktionsleder- og agrarøkonomuddannelsen, som i højere

grad tilgodeser de to uddannelsestrins målgruppe, dvs. faglærte, fuldtidsbeskæftigede landmænd.

Forsøget har muliggjort, at flere faglærte landmænd har mulighed for at efteruddanne sig, hvilket

er i overensstemmelse med sektorens efterspørgsel efter landbrugsuddannede, der kan varetage

lederstillinger.

Indsatsområder uden igangsatte forsøg

Der har ikke været igangsat forsøg inden for indsatsområderne

Forsøg med uddannelsernes struk-

tur og uddannelsesmiljø

Forsøg med nye specialer, nedlæggelse af trin, faste valgfag.

Det er der-

for ikke muligt at vurdere potentialet af disse indsatstyper.

EVA’s anbefalinger

Herunder præsenteres EVA’s anbefalinger til Børne- og Undervisningsministeriets videre arbejde

med de enkelte indsatsområder. Anbefalingerne tager afsæt i resultaterne og den udsigelseskraft,

som data om forsøgene giver belæg for, og de omhandler, hvorvidt der bør gennemføres perma-

nente regelændringer, gennemføres yderligere forsøg eller de gældende rammer bør fastholdes.

•

Permanent ændring

anbefales i de tilfælde, hvor der er en høj volumen af sammenlignelige for-

søg, og hvor erfaringerne entydigt peger på, at ændringerne bidrager til bedre og mere attraktive

erhvervsuddannelser. Permanent ændring anbefales også, hvis dispensation er nødvendig for, at

uddannelsen kan gennemføres meningsfuldt.

•

Yderligere forsøg og/eller initiativer

anbefales, hvis der er en lav volumen af sammenlignelige for-

søg, eller hvis der ikke er entydige resultater fra forsøgene. Der kan dog identificeres potentialer

ved en specifik tilrettelæggelse eller på specifikke uddannelser, som bør undersøges nærmere

eller som kan tænkes ind i et fremadrettet udviklingsarbejde.

•

Fastholdelse af gældende rammer

anbefales, hvis det vurderes, at forsøget ikke har bidraget til

de opstillede mål, eller hvis forsøget ikke kan implementeres bredt. Fastholdelse af de gældende

rammer anbefales ligeledes, hvis forsøget ikke kræver dispensation, men derimod kan gennem-

føres inden for de gældende rammer.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Resumé

EVA’s anbefalinger til de enkelte indsatsområder for de

gennemførte rammeforsøg på eud-området

Forsøg med merkantil eux

På de merkantile erhvervsuddannelser med eux har en omfattende afprøvning af nye måder

at tilrettelægge undervisningen fundet sted mhp. at sprede undervisningen i udvalgte

grundfag og evt. erhvervsfag ud på tværs af GF1, GF2 og studieåret. Nogle modeller har om-

fattet alle fag, mens andre modeller har omfattet udvalgte grundfag. På tværs af de afprø-

vede forsøg er der gode erfaringer og en signifikant forbedret fastholdelse og overgang mel-

lem grundforløbet og studieåret.

EVA anbefaler derfor, at Børne- og Undervisningsministeriet muliggør en videreførelse af de

afprøvede tilrettelæggelsesmodeller. I forbindelse med en eventuel permanentliggørelse, er

det dog vigtigt at sikre, at elever, der begynder direkte på GF2, får mulighed for opkvalifice-

ring, så de ikke har dårligere faglige forudsætninger for at følge med i undervisningen end

elever, som har været på uddannelsen siden GF1.

Forsøg med bredere GF2

Der har været en omfattende afprøvning af forløb med fagligt bredere GF2 og et udskudt ud-

dannelsesvalg. Der er dog stor forskel på, hvor meget af undervisningen, der har været tilret-

telagt i fælles forløb alt afhængig af de medvirkende uddannelsers indhold. For de uddan-

nelser, der er nært beslægtede og med mange overlappende faglige mål, er der gode erfarin-

ger, mens bredere GF2 på tværs af uddannelser med meget forskelligt fagligt indhold har

været vanskeligere at implementere, og eleverne har i mindre grad oplevet undervisningen

som faglig relevant.

Erfaringerne fra forsøgene er, at eleverne kan få et udbytte af at blive introduceret til andre

beslægtede uddannelser og blive samlet i større hold, såfremt der er et stort overlap i de fag-

lige mål. Dette kræver dog ikke nødvendigvis udskydelse af det endelige uddannelsesvalg og

kan derfor opnås inden for de gældende rammer.

EVA identificerer det største potentiale med udskudt uddannelsesvalg blandt de forsøg, som

dækker uddannelser, der er dimensionerede med kvote, idet dette giver elever, som ikke op-

når kvoteplads, mulighed for at fortsætte på en anden nært beslægtet uddannelse uden at

skulle starte forfra på et nyt GF2-forløb. Dog viser de kvantitative analyser, at elever der har

været involveret i forsøg med bredere GF2, har haft et øget frafald sammenlignet med elever

fra tidligere forløb under den gældende tilrettelæggelse.

EVA anbefaler derfor yderligere initiativer med udskudt uddannelsesvalg på uddannelser di-

mensioneret med kvote, men med særlig opmærksomhed på indsatsens betydning for fra-

fald på de enkelte uddannelser.

Forsøg med teknisk eux

Der har været gennemført fem forsøg inden for dette indsatsområde med meget forskellige

antal fag involveret og forskellige principper for fordeling af undervisningstid på GF1 og GF2.

Erfaringerne fra forsøgene er, at spredning af grundfagsundervisningen kan bidrage til styr-

ket faglig sammenhæng og progression i undervisningen, samt mere motiverede og dygti-

gere elever. Erfaringerne er dog ikke entydige i forhold til elevernes udbytte af undervisnin-

gen i matematik under den afprøvede tilrettelæggelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Resumé

Derudover viser de kvantitative analyser, at elever der har været involveret i forsøg med tek-

nisk eux, har haft et øget frafald på GF1 sammenlignet med elever fra tidligere forløb under

den gældende tilrettelæggelse.

På grund af variationen i skolernes tilrettelæggelse af forsøget, og manglen på entydige re-

sultater, er det ikke muligt at konkludere noget endeligt om dette indsatsområde. EVA anbe-

faler derfor, at der gennemføres yderligere forsøg, som tager udgangspunkt i én fælles tilret-

telæggelse i forhold til fag og timefordeling, men med særlig opmærksomhed på indsatsens

betydning for frafald på GF1.

Forsøg med GF1 på tværs af hovedområder

Der har kun været gennemført ét enkelt forsøg inden for dette indsatsområde. Dette forsøg

afprøver fælles faglig retning på tværs af kun to hovedområder, hvilket i princippet ikke

krævet dispensation fra de gældende rammer. Det ikke-igangsatte forsøg skulle have afprø-

vet en fælles fagretning på tværs af alle fire hovedområder, hvilket ikke er muligt inden for

de gældende rammer. Da dette forsøg aldrig blev afprøvet, er det ikke muligt at vurdere om

en egentlig regelændring kan anbefales.

Generelt kan et bredt GF1 på tværs af flere hovedområder være svært at implementere, da

et GF1 på tværs af hovedområder typisk også går på tværs af skoler. En generel regelæn-

dring, som muliggør oprettelsen af fælles fagretninger på tværs af mere end to hovedområ-

der, vil derfor medføre meget forskellige vilkår for implementeringen afhængig af udbuddet

af GF1-forløb på de enkelte skoler.

EVA anbefaler derfor hverken yderligere forsøg eller permanente regelændringer på dette

område.

Forsøg med GF1 og GF2 som samlet forløb

Der har kun været gennemført to forsøg inden for dette indsatsområde. Erfaringerne fra for-

søgene er, at den nye tilrettelæggelse har understøttet det faglige flow i uddannelsen, styr-

ket muligheden for tværfagligt samspil mellem fagene samt en tidlig opbygning af en faglig

identitet blandt de elever, der har deltaget i de to igangsatte forsøg. Der har dog været be-

hov for særlige initiativer målrettet de elever, som er startet direkte på GF2 i forsøgsperio-

den, for at sikre at eleverne har de samme faglige forudsætninger for at følge med i under-

visningen som elever, der er startet på GF1.

Disse erfaringer er i tråd med erfaringerne fra de merkantile eux forsøg. Forskellen mellem

de to indsatsområder er dog, at der optages flere elever direkte på GF2 på de ordinære eud-

uddannelser sammenlignet med uddannelser med eux. Der kan derfor være behov for at op-

rette separate hold for elever, der starter direkte på GF2 inden for de ordinære erhvervsud-

dannelser, såfremt den afprøvede tilrettelæggelse skal fortsætte.

EVA anbefaler derfor yderligere initiativer med GF1 og GF2 som samlet forløb. Dette skal dog

ske under hensyntagen til, at elever, der påbegynder uddannelsen på GF2, har mulighed for

at træde ind på et hold, der ikke er tilrettelagt som et samlet forløb med GF1.

Det skal bemærkes, at erfaringerne fra dette indsatsområde udelukkende knytter sig til ud-

dannelser på det merkantile område, og i særdeleshed detailuddannelsen og handelsuddan-

nelsen. Potentialet ved at tilrettelægge fagene som helårsfag kan derfor ikke nødvendigvis

overføres til tekniske erhvervsuddannelser.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Resumé

Større fleksibilitet ift. praktik

Der har kun været gennemført to forsøg inden for dette indsatsområde, og forsøgene har

været tilrettelagt meget forskelligt ift. varigheden af skoleperioderne. Erfaringerne fra det

ene forsøg på beklædningshåndværkeruddannelsen viser, at de korte skoleperioder har væ-

ret attraktive for praktikvirksomhederne. Dette er kommet til udtryk ved, at skolen har ople-

vet en stigning i antallet af indgåede praktikaftaler blandt grundforløbselever i forsøgsperio-

den sammenlignet med antallet af indgåede aftaler, inden forsøget gik i gang.

Dog er en kortere vekslen mellem skoleperioder og praktikperioder i erhvervsuddannelser-

nes hovedforløb allerede mulig inden for de gældende regler og kræver dermed ikke en re-

gelændring for at blive videreført. EVA anbefaler derfor hverken yderligere forsøg eller per-

manente regelændringer på dette område.

Øvrige forsøg

Der har været afprøvet to meget forskellige forsøg under dette indsatsområde.

I det ene forsøg er muligheden for at tilrettelægge landbrugsuddannelsens trin 3 og 4 som

deltidsuddannelse i fleksible blended-learning forløb afprøvet. Erfaringerne viser, at den nye

tilrettelæggelse i højere grad tilgodeser de to uddannelsestrins målgruppe, dvs. faglærte,

fuldtidsbeskæftigede landmænd. Da der kun har været gennemført ét forsøg med dette, an-

befaler EVA at der gennemføres yderligere forsøg med henblik på at få mere viden om poten-

tialet ved denne tilrettelæggelse.

I det andet forsøg er der givet dispensation fra reglen om 45 minutters daglig motion og be-

vægelse i asynkron onlineundervisning. EVA anbefaler en permanentliggørelse af mulighe-

den for at afvige fra denne regel, da evalueringen viser, at alle øvrige lovgivningsmæssige

krav til uddannelsen kan overholdes trods dispensationen fra kravet om daglig motion.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

2 Indledning

Denne evaluering samler op på erfaringerne fra en række forsøg, hvor erhvervsskoler har fået di-

spensation til at fravige de gældende regler for tilrettelæggelse af erhvervsuddannelser. Forsøgene

gennemføres i perioden september 2018 - juli 2021.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har gennemført evalueringen på vegne af Styrelsen for Under-

visning og Kvalitet (STUK) og afdækker erfaringerne fra de 32 igangsatte forsøg, som har været af-

prøvet i perioden september 2018 - december 2019.

2.1 Baggrund og formål med rammeforsøgene

Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) igangsatte i 2017 en forsøgsproces på erhvervsuddan-

nelserne, hvor erhvervsskoler blev inviteret til at ansøge om at deltage i forsøg, som skulle afprøve

nye måder at tilrettelægge erhvervsuddannelserne på.

Rammeforsøgene er således gennemført med henblik på at understøtte, at erhvervsuddannel-

serne fremover, i endnu højere grad end det er tilfældet nu, bidrager til ét eller flere af de fire over-

ordnede kvalitetsmål i erhvervsuddannelsesreformen, dvs.:

• Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse

• Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse

• Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som muligt

• Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsuddannelserne skal styrkes.

Forsøgsprocessen blev igangsat i september 2017, hvor samtlige erhvervsskoler og -uddannelser

fik mulighed for at byde ind med forsøg inden for fire overordnede temaer.

Temaer for forsøg

Tema 1: Større fleksibilitet i forhold til skole og praktik

Forsøg med hyppigere vekslen mellem skole- og praktikophold. Forsøget skal afdække, om

hyppigere veksel mellem skole- og praktikophold giver bedre resultater end den traditionelle

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Indledning

model i form af bedre tilknytning til både skole og virksomhed og dermed et bedre ungdoms-

uddannelsesmiljø. Modellen kan f.eks. være én dag på skolen og fire dage i virksomheden sup-

pleret med nogle få, hele ugers special-/branchekurser, hvis det er nødvendigt.

Tema 2: Forsøg med uddannelsernes struktur og uddannelsesmiljø

Forsøg med bredere Grundforløb 2 (reducere antallet af nuværende grundforløb). Forsøg

med at give 2. del af grundforløbet en faglig bredde i starten og lade specialisering ske se-

nere i forløbet. Forsøg med bredere grundforløb giver mulighed for større hold, som kan

være både fagligt, socialt og økonomisk mere bæredygtige end tilfældet er i dag.

Forsøg med tilrettelæggelsen af Grundforløb 2 med henblik på bedre balance mellem

overgangskrav og uddannelsestid (bibeholde nuværende 105 grundforløb). Forsøg med at

integrere fag fra grundforløbet i de eksisterende skoleperioder. Det kan f.eks. være ved at

flytte uddannelsesspecifikke fag fra hovedforløbet til grundforløbet og flytte grundfag fra

grundforløbet op i hovedforløbet. Formålet er øget sammenhæng i undervisningen og i

elevernes og i elevernes læreproces og faglige progression. Forsøg kan være særligt rele-

vant, hvor erhvervsskolen skal håndtere mange forskellige typer af elever/forløb (unge,

voksne, talent) med relativ lille volumen.

Tema 3: Forsøg med skolehjem

Forsøg med skolehjemstilbud (eud 4/7), så de i højere grad udgør en attraktiv faglig-pædago-

gisk ramme for et attraktivt unge og uddannelsesmiljø. Forsøget indebærer eksplicit fokus på

at skabe attraktive ungdomsuddannelsesmiljøer på skolehjem, herunder f.eks. støtte til prakti-

ske opgaver i hverdagen og mulighed for faglig fordybelse i værksteder. Formålet er bl.a. at til-

trække og fastholde de unge til uddannelser, der geografisk ligger en del længere væk end gym-

nasiet.

Tema 4: Forsøg med eux

Forsøg med strukturen i eux-forløb, placering af fag i hhv. grundforløb og hovedforløb, samt af-

prøvningen i de gymnasiale fag og fagene fra erhvervsuddannelsen med henblik på at gøre eux-

eleverne mere attraktive og give eux-eleverne en mere sammenhængende og værdifuld uddan-

nelsestid.

Kilde: Brev til skoler fra BUVM, sendt 27. september 2017.

Ministeriet modtog ansøgninger om 90 forskellige forsøg. BUVM godkendte 51

forsøg, fordelt på

29 skoler, til gennemførsel i perioden september 2018 - juli 2021.

De godkendte forsøg fordeler sig inden for ni indsatsområder, som tager udgangspunkt i de oprin-

delige fire temaer, beskrevet i tekstboksen herover

. Status ved denne slutevaluering er, at 32 for-

søg har været igangsat. Af disse er fem forsøg udgået efter én afprøvningsrunde. 19 forsøg er enten

udgået før opstart eller er ikke blevet igangsat på tidspunktet for evalueringen.

20 Oprindeligt blev 52 forsøg godkendt, men to forskellige forsøg inden for indsatsområdet

Forsøg med bredere GF2

på samme skole er

blevet lagt sammen til ét forsøg, og ét forsøg inden for indsatsområdet

Forsøg med bredere GF2

er blevet lagt sammen med et forsøg

inden for

Forsøg med GF1 og GF2 på tværs af områder

på samme skole.

21 Der er ikke blevet godkendt forsøg inden for

Tema 3: Forsøg med skolehjem.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Indledning

Tabel 2.1 herunder viser fordelingen af forsøg på de enkelte indsatsområder, samt deres status ved

denne slutevaluering i april 2020.

TABEL 2.1

Forsøg under hvert indsatsområde

Overordnet tema

Indsatsområde

Antal

forsøg

i gang (pr.

december

2020)

Antal

forsøg ud-

gået efter

afprøvning

(pr.

december

2020)

Antal

forsøg

aldrig

igangsat

(pr.

december

2020)

Antal

elever

indrappor-

teret

til STIL

(pr. april

2020)

Større fleksibilitet ift.

praktik

Forsøg med uddan-

nelsernes struktur og

uddannelsesmiljø

Større fleksibilitet ift. praktik

Forsøg med uddannelsernes

struktur og uddannelsesmiljø

Forsøg med bredere GF2

GF1 på tværs af hovedområder

GF1 og GF2 som samlet forløb

Nye specialer, nedlæggelse af

trin, faste valgfag mv.

978

82**

Forsøg med eux

Forsøg med teknisk eux

Forsøg med merkantil eux

985

1.148

2.053

5.261

Øvrige forsøg

Total

Øvrige forsøg

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: * Projektlederen fra ZBC angiver i selvevalueringen, at der i alt er optaget 95 elever i forsøget, men skolen har ikke

indrapporteret elever for dette forsøg til STIL. Disse elever fremgår derfor ikke af tabellen. Der er indrapporteret 19 ele-

ver på NEXT, men dette forsøg blev ikke igangsat, og disse elever er derfor ikke inkluderet i tabellen.

Note: ** Der er indrapporteret otte elever på EUC Nordvestsjælland, men ifølge projektlederen har dette forsøg ikke

været igangsat. Disse elever fremgår derfor ikke af tabellen.

I alt 5.261 elever er indrapporteret til STIL som omfattet af forsøgene

. Der mangler dog indrappor-

teringer på enkelte forsøg, hvilket betyder, at der har været flere elever på forsøgene end indrap-

porteringerne til STIL viser.

22 Indsatsområdet

Øvrige forsøg

er efterfølgende tilføjet for at dække de indsatser, som ikke kunne placeres under de oprindelige fire

temaer. Der er ikke oprettet forsøg under

Tema 3: Forsøg med skolehjem,

hvorfor dette tema ikke fremgår af tabellen.

23 For to forsøg har skolen ikke indrapporteret elever til STIL. I selvevalueringen skriver projektlederne dog, at de har haft elever optaget

på uddannelsen. Derudover er der eksempler på forsøg, hvor skoler har angivet ét antal elever i selvevalueringen til EVA, men har

indrapporteret et andet antal elever til STIL. I appendiks B fremgår antallet af elever, som ifølge skolernes indrapporteringer har på-

begyndt uddannelse under de enkelte forsøg.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Indledning

En væsentlig andel af de indrapporterede elever (2.043 elever) har været en del af det forsøg, der

omhandler fritagelse fra motion ved online undervisning.

2.2 Formål og design af evaluering af rammeforsøgene

Formålet med denne slutevaluering samt midtvejsevalueringen har været at undersøge forsøgenes

betydning og virkning inden for de regeldispensationer, der afprøves for den enkelte indsats, her-

under hvordan forsøgene inden for et indsatsområde bidrager til at opfylde ét eller flere af de over-

ordnede kvalitetsmål i erhvervsuddannelsesreformen fra 2015.

Evalueringen skal give grundlag for at vurdere, om der er behov for at igangsætte initiativer i form

af permanente regelændringer, yderligere forsøg inden for ét eller flere indsatsområder, eller om

de gældende rammer skal fastholdes. For at opfylde dette formål besvarer evalueringen derfor

dette overordnede evalueringsspørgsmål:

Hvordan bidrager forsøgene inden for det enkelte indsatsområde til at udvikle bedre og mere attrak-

tive erhvervsuddannelser, og kan der herunder identificeres behov for videre initiativer, som regelæn-

dringer eller yderligere forsøg, blandt de afprøvede indsatser?

Dette overordnede evalueringsspørgsmål nuanceres og besvares gennem en belysning af følgende

uddybende spørgsmål:

•

Hvilken betydning har forsøgene inden for et indsatsområde for eleverne, og hvordan bidrager for-

søgene i forlængelse heraf til at opfylde ét eller flere af de overordnede kvalitetsmål i erhvervsud-

dannelsesreformen?

•

Hvordan vurderer skolerne forsøgenes virkning? Har forsøgene den virkning, som skolerne havde

forventet?

•

Hvilke udfordringer og potentialer peger skolernes erfaringer på inden for hvert indsatsområde?

Evalueringen besvarer evalueringsspørgsmålene ved at følge op på en række konkrete implemen-

terings- og resultatmål, som er opstillet for det enkelte indsatsområder. Disse mål fremgår af ap-

pendiks C.

Evalueringen afdækker kun analyser af de kvantitative resultatmål, dvs. frafald, overgang til hoved-

forløb og typer af praktikaftaler for de indsatsområder, hvor der er en tilstrækkelig høj elevvolumen

til at gennemføre analyser af forsøgselever sammenlignet med elever på tilsvarende forløb året in-

den, forsøgene blev igangsat. Dette gælder

Forsøg med bredere GF2, Forsøg med teknisk eux

For-

søg med merkantil eux.

For de øvrige indsatsområder er elevvolumen for lav til, at det er muligt at gennemføre statistiske

analyser ift. frafald, overgang til hovedforløb samt praktik. For disse indsatsområder afdækker eva-

lueringen kun de kvalitative implementeringsmål.

2.2.1

Evalueringsdesign og datagrundlag

Evalueringen bygger på en kombination af kvalitative og kvantitative datakilder med henblik på at

indhente et tilstrækkeligt bredt såvel som dybdegående vidensgrundlag om forsøgenes implemen-

tering og resultater. Denne metodetriangulering er nødvendig for evalueringen af de godkendte

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Indledning

rammeforsøg pga. den relativt store variation i forsøgenes indhold – selv inden for samme indsats-

område. Det har derfor været relevant at supplere de kvantitative registreringer af elevernes frafald

og overgange med datakilder, der tilvejebringer kvalitativ viden om forskelle og ligheder på tværs

af forsøgene inden for et indsatsområde.

Formålet med det valgte evalueringsdesign er at sikre både bred og dybdegående viden om

målopfyldelsen på tværs af forsøgene inden for hvert indsatsområde. Evalueringen omfatter et

kvantitativt fokus på frafald og overgang til hovedforløb i det omfang, elev- og forsøgsvolumenen

for hvert indsatsområde tillader det. Her sammenholdes oplysninger om frafald og overgang med

tilsvarende oplysninger om elever på sammenlignelige forløb på de enkelte forsøgsskoler forud for

rammeforsøgenes igangsættelse (se nærmere i appendiks A).

De kvalitative elementer i designet understøtter evalueringens vurdering af, hvorvidt og hvordan

forsøgene inden for det enkelte indsatsområde bidrager til de ønskede virkninger på kort sigt og på

længere sigt ser ud til at fremme de fire overordnede reformmål for erhvervsuddannelserne. Samti-

dig giver evalueringen viden om, hvordan de afprøvede, nye strukturer bedst muligt implemente-

res fremover, herunder hvilke eventuelle justeringer der har været nødvendige undervejs i forsøgs-

processen for at understøtte de afprøvede indsatser.

I figur 2.1 illustreres tidspunkter for dataindsamling og indrapportering, samt de konkrete datakil-

der. Evalueringen afdækker skolernes erfaringer med gennemførsel af forsøgene i perioden sep-

tember 2018 - december 2019. De kvantitative registerdata dækker dog til og med april 2020, hvil-

ket gør det muligt at belyse flere elevers overgang til hovedforløbet eller studieåret. De kvalitative

data er indsamlet ad to omgange - i januar - februar 2019 og i november 2019 - marts 2020.

På grund af tidspunktet for denne slutevaluering belyser evalueringen ikke hele forsøgsperioden,

som løber til og med juli 2021.

FIGUR 2.1

Evalueringsdesign

Note: Figuren viser de uddannelsesforløb, som forsøgene gennemføres inden for henover forsøgsperioden. Evalue-

ringsperioden er markeret med en rød firkant. Forløb, der helt eller delvist indgår i evalueringen, er markeret med gråt.

De hvide, stiplede forløb er således ikke en del af evalueringen, selv om der stadig gennemføres forsøg inden for disse

forløb.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Indledning

Som det fremgår af figuren herover, er de forskellige forsøg gennemført i forskellige dele af er-

hvervsuddannelserne, alt efter indsatsområdet. Nogle forsøg er gennemført på GF1, andre på GF2,

mens nogle strækker sig over både GF 1 og GF2. For de merkantile eux-forsøg gælder det, at de

strækker sig over GF1, GF2 og studieåret. Der er desuden enkelte forsøg, som er gennemført som

led i erhvervsuddannelsernes hovedforløb.

I løbet af evalueringsperioden er nogle forsøg derfor blevet gennemført ad flere omgange, fx bre-

dere GF2, mens andre forsøg kun har haft mulighed for ét gennemløb. Da forsøgene på merkantil

eux ikke når et fuldt gennemløb inden for evalueringsperioden, er det ikke er muligt at afdække

disse forsøgs betydning for frafald på studieåret eller overgangen til hovedforløbet.

Datagrundlag

Elevregistreringer

Der indgår registerdata for elever fra de uddannelser, som har igangsat forsøg. Elevregistrerin-

gerne er indrapporteret til Styrelsen for It og Læring (STIL) og dækker perioden august 2018 -

april 2020. Følgende elevdata indgår i slutevalueringen:

•

Antal elever ved forløbets/forsøgets start

•

Antal elever, der har afbrudt uddannelsesforløbet

•

Antal elever, som er overgået til GF2, studieåret og/eller hovedforløb

•

Antal elever, som har fået en praktikaftale, samt hvilken type, dvs. skolepraktik, ordinær ud-

dannelsesaftale mv. pr. april 2020.

Der indgår registerdata for elever fra sammenlignelige uddannelsesforløb umiddelbart inden

forsøgsperioden blev igangsat. Disse registerdata er inddraget for forsøg under indsatsområ-

derne

Forsøg med bredere GF2, Forsøg med teknisk eux

Forsøg med merkantil eux,

idet der i

disse forsøg er tilstrækkeligt elevvolumen til at gennemføres statistiske analyser. Elever, der

har gennemført sammenlignelige forløb inden forsøgene blev igangsat, anvendes som

kontrol-

gruppe

i de statistiske analyser.

Selvevaluering

Hver skole har i januar 2019 og november - januar 2020 indsendt en selvevaluering udarbejdet

efter en fast evalueringsskabelon, udviklet af EVA til rammeforsøgene. Selvevalueringerne rum-

mer projektledernes beskrivelser af implementering, styring og virkninger af forsøget i relation

til implementering og resultatmål, der er i fokus i evalueringen for hvert indsatsområde.

Telefoninterview med projektledere

Der er gennemført telefoninterview med projektledere for alle godkendte og igangværende for-

søg i primo 2019 og igen i primo 2020. Interviewene har haft fokus på implementeringen og

virkninger ift. de opstillede resultatmål for forsøgene.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Indledning

Casebesøg på udvalgte skoler

Der er gennemført besøg på udvalgte skoler med henblik på at belyse bredere erfaringer fra 12

forsøg inden for indsatsområderne med største elevvolumen, og hvor der som led i evaluerin-

gen kunne gennemføres brede analyser af sammenlignelige forsøg. De besøgte skoler har gen-

nemført forsøg inden for indsatsområderne

Forsøg med bredere GF2, Forsøg med teknisk eux

Forsøg med merkantil eux.

Under besøgene blev der gennemført interview med projektleder og

uddannelsesleder, repræsentanter fra lokale uddannelsesudvalg (LUU)

samt lærere og elever.

Se også appendiks A for en nærmere beskrivelse af datagrundlaget.

2.3 Rapportens struktur

Rapporten indeholder foruden resuméet og dette indledende kapitel yderligere syv kapitler:

Kapitel 3-9: Indeholder en præsentation af resultaterne fra hvert indsatsområde med igangsatte

forsøg. For indsatsområder med mange sammenlignelige forsøg præsenteres tværgående erfarin-

ger med konkrete eksempler fra udvalgte forsøg. For indsatsområder med få forsøg eller med

usammenlignelige forsøg beskrives erfaringerne fra de enkelte forsøg separat med udgangspunkt i

hvert enkelt forsøgs resultat- og implementeringsmål.

Kapitel 10: Indeholder en præsentation af de indsatsområder hvorunder der ikke har været igang-

sat forsøg, trods en godkendelse fra STUK. Dette gælder indsatsområderne

Forsøg med uddannel-

sernes struktur og uddannelsesmiljø

Forsøg med nye specialer, nedlæggelse af trin, faste valgfag.

Rapporten inkluderer desuden et metodeappendiks (appendiks A), en oversigt over elevregistrerin-

ger og forsøg (appendiks B) og en oversigt over implementeringsmål og resultatmål for de enkelte

indsatsområder (appendiks C).

24 Størstedelen af interviewene med LUU-repræsentanterne blev gennemført telefonisk i forlængelse af besøget på skolerne.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

3 Forsøg med fleksibilitet ift. praktik

Formålet med forsøgene under indsatsområdet

Større fleksibilitet ift. praktik

er at afdække, om en

hyppigere vekslen mellem skole- og praktikophold giver bedre resultater end den traditionelle mo-

del i form af bedre tilknytning for eleverne til både skole og virksomhed og dermed et bedre ung-

domsuddannelsesmiljø

Der har været gennemført to forsøg inden for indsatsområdet på tværs af to skoler. Forsøgene in-

kluderer beklædningshåndværkeruddannelsen og detailhandelsuddannelsen, og 15 elever er

ifølge skolernes indrapportering til STIL omfattet af forsøgene.

De igangsatte forsøg består i at forkorte varigheden af skoleperioderne i hovedforløbet og derved

skabe en hyppigere vekslen mellem skoleperioder og praktikperioder

Formålet med evalueringen af dette indsatsområde er at undersøge, om større fleksibilitet ift. prak-

tik bidrager til øget elevtrivsel og -tilfredshed, mindsket frafald samt et øget antal praktikaftaler

sammenlignet med den traditionelle tilrettelæggelse. Evalueringen har ligeledes til formål at be-

lyse, om en større fleksibilitet ift. praktik bidrager til, at eleverne oplever en større sammenhæng

mellem teori og praksis, et forbedret uddannelsesmiljø, at eleverne bliver dygtigere og mere moti-

verede. Evalueringen har ligeledes til formål at belyse, om en større fleksibilitet ift. praktik bidrager

til bedre muligheder og fleksibilitet i forhold til praktikaftaler

27.

På grund af et meget begrænset antal elever i forsøgene er det ikke muligt at vurdere indsatsens

reelle virkning i forhold til de tre resultatmål for indsatsområdet. Resultaterne i dette kapitel bygger

derfor udelukkende på interview med projektlederne for de to gennemførte forsøg samt på skoler-

nes selvevalueringer af forsøgene.

3.1 Resultater af forsøgene under indsatsområdet

Erfaringerne fra forsøgene indikerer, at eleverne har oplevet en bedre sammenhæng mellem skole

og praktik på grund af den hyppige vekslen mellem skoleperioder og praktikperioder i hovedforlø-

bet, vurderer projektlederne. Det skyldes blandt andet, at eleverne i forsøget på beklædningshånd-

værkeruddannelsen har fået opgaver i skoleperioderne, som de har skulle løse i praktikken, og som

25 Beskrivelse af temaer for rammeforsøg. Kilde: Brev til skoler fra BUVM, sendt 27. september 2017.

26 Det skal bemærkes, at det ikke i praksis kræver dispensation fra de nuværende regler at gennemføre hovedforløb med en fleksibel

tilrettelæggelse af skoleperioderne, så længe skolen indgår aftalen med det Lokale Uddannelsesudvalg på skolen. Det betyder, at alle

skoler kan afprøve en kortere vekslen mellem skoleperioder og praktikperioder uden for denne forsøgsramme.

27 Evalueringens fokus stammer fra de opstillede resultat- og implementeringsmål for de gennemførte forsøg i de involverede skolers

forsøgsansøgninger (se appendiks C).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med fleksibilitet ift. praktik

lærerne på grund af de kortere intervaller mellem de enkelte skoleperioder har haft mulighed for at

følge op på i den næste skoleperiode, mens eleverne stadig har haft opgaverne i frisk erindring.

De involverede lærere har samtidig samarbejdet med de oplæringsansvarlige i virksomhederne om

elevernes opgaver i praktikperioderne, hvilket projektledere også vurderer har været med til at un-

derstøtte en stærkere kobling mellem elevernes læring i skole- og praktikperioder.

I det ene forsøg har de korte skoleperioder skabt bedre muligheder og fleksibilitet ift. praktikaftaler

ved, at skolen ifølge forsøgets projektleder har oplevet en stigning i antallet af indgåede praktikaf-

taler blandt grundforløbselever i forsøgsperioden.

Ifølge projektlederen for det ene forsøg har de korte skoleperioder især imødekommet de elever,

som i forvejen var mindre motiverede for undervisningen i skoleperioderne. I det andet forsøg er

eleverne særligt blevet motiverede af, at der har været et tydeligt fagligt fokus i de enkelte skolepe-

rioder, som har gjort det nemmere at omsætte det, de har arbejdet med i undervisningen, til arbej-

det i praktikken, forklarer projektlederen for forsøget.

Erfaringerne fra det ene forsøg indikerer, at det er væsentligt at have fokus på at bevare et godt ud-

dannelsesmiljø for eleverne, når de er på skolen i korte og mere afbrudte perioder.

3.1.1

Antal forsøg og elever

Der er godkendt tre forsøg inden for indsatsområdet

Forsøg med større fleksibilitet ift. praktik.

To af

disse forsøg har været igangsat i forsøgsperioden: Ét inden for beklædningshåndværkeruddannel-

sen og ét inden for detailhandelsuddannelsen.

Ét af de to igangsatte forsøg var stadig i gang på dataindsamlingstidspunktet for denne evaluering,

mens det andet igangsatte forsøg udgik i 2019 efter et enkelt gennemløb. Årsagen til sidstnævnte

var, at der ikke var et tilstrækkeligt elevgrundlag til at videreføre forsøget.

Det tredje godkendte forsøg inden for dette indsatsområde udgik allerede i 2018 og har derfor ikke

været afprøvet. Forsøget skulle have været gennemført på hhv. elektrikeruddannelsen og smede-

uddannelsen. Forsøget på elektrikeruddannelsen udgik, fordi godkendelsen af forsøget var betin-

get af en række krav

, som ifølge skolens ledelse og de faglige udvalg begrænsede forsøget i en

sådan udstrækning, at det ikke ville bidrage til det ønskede resultat. Skolen valgte derfor at trække

forsøget tilbage. Forsøget på smedeuddannelsen udgik på grund af for få tilmeldte elever.

I alt 15 elever er indrapporteret til STIL for forsøg under dette indsatsområde. Det er dog usikkert,

om dette tal er retvisende, da den ene skole har indrapporteret færre elever til STIL, end den ifølge

selvevalueringen har inkluderet i forsøget

28 Forsøget på elektrikeruddannelsen var betinget af, at forsøget 1) alene gennemførtes på elektrikeruddannelsens Hovedforløb 1 på

den del, der i den vejledende uddannelsesplan udgør de to første praktikperioder og første skoleperiode på hovedforløbet og 2) For-

søget alene kunne gennemføres med en opdeling af Hovedforløb 1 i to skoleperioder.

29 I selvevalueringen angiver projektlederne, at 35 elever har været involverede i forsøget på beklædningshåndværkeruddannelsen.

Skolen har dog kun indrapporteret tre elever til STIL:

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med fleksibilitet ift. praktik

TABEL 3.1

Status – Forsøg med større fleksibilitet ift. praktik (pr. april 2020)

Antal godkendte forsøg

Antal gangsatte forsøg

Antal elever indrapporteret til STIL

15*

Kilde: Styrelsen for IT og Læring, maj 2020.

Note: *Projektlederen fra VIA University College skriver i selvevalueringen, at der er 35 elever optaget på forsøget, men

har kun indrapporteret tre elever til STIL.

3.2 Forsøgenes gennemførsel

I dette afsnit beskrives skolernes gennemførsel af de to forsøg inden for indsatsområdet hver for

sig, da forsøgene finder sted på to forskellige uddannelser, der er struktureret meget forskelligt,

hhv. beklædningshåndværkeruddannelsen og detailhandelsuddannelsen. På beklædningshånd-

værkeruddannelsen er skoleperioderne i hovedforløbet traditionelt af 10 ugers varighed, mens

skoleperioderne på detailhandelsuddannelsen traditionelt er af én uges varighed.

3.2.1

Forsøget inden for beklædningshåndværkeruddannelsen

Forsøget har haft to gennemløb i alt, ét i 2018 og ét i 2019, og har henvendt sig til alle elever på be-

klædningshåndværkeruddannelsen på den pågældende skole.

I forsøget er strukturen i hovedforløbet ændret, så der er 11 skoleperioder af fem dages varighed i

løbet af hovedforløbet på trin 1, hvor der tidligere kun var to skoleperioder af 10 ugers varighed.

Skoleperioderne har varieret fra fem dage til fem uger i det første år af forsøgsperioden, mens sko-

len senere har valgt at ændre skoleperioderne fra fem dage til to uger, da lærerne vurderede, at de

brugte for lang tid på opstart og afslutning af undervisningen.

Oprindeligt var det tanken, at skoleperioderne skulle være af én-to dages varighed, men det blev

øget til fem dage af hensyn til virksomhederne, som kun modtager skolehjemrefusion ved skolepe-

rioder af minimum fem dages varighed.

Undervisningens organisering

Som en del af forsøget har lærerne på uddannelsen ændret fordelingen af alle fagene i hovedforlø-

bet med henblik på at skabe det bedste flow i uddannelsen for eleverne og samtidig imødekomme

branchens behov.

Lærerne har sammensat fagene i de enkelte skoleforløb med udgangspunkt i hvilke fag, der har

suppleret hinanden bedst i de to uger lange skoleperioder (fx fagene design og dokumentation).

Eleverne har fx arbejdet med et jeans-projekt, hvor én skoleperiode har haft fokus på design af

jeans og dokumentation af designprocessen, mens en anden skoleperiode har handlet om kon-

struktion af jeans og dokumentation af processen. Ifølge projektlederen er eleverne blevet motive-

rede af, at der har været et tydeligt fagligt fokus i de enkelte skoleperioder, og det har givet ele-

verne en bedre forståelse af, hvordan fagene spiller sammen, vurderer projektlederen.

Praktikkonsulenten for uddannelsen har besøgt virksomheder, der har haft elever ansat, som ind-

går i forsøget, for at orientere om den afprøvede struktur i forsøget. Desuden er alle praktikvirk-

somheder blevet inviteret til en branchedag på skolen, hvor de blev orienteret om den afprøvede

struktur.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med fleksibilitet ift. praktik

Kontaktlærerne på uddannelsen har været i dialog med de involverede virksomheder om de opga-

ver, som eleverne har skulle løse i praktikperioderne, og hvordan opgaverne har kunne kobles til

de skoleperioder, eleverne efterfølgende havde. Det har blandt andet været aftalt, at eleverne efter

en endt praktikperiode har taget et produkt fra virksomheden med på skolen, og at de efterføl-

gende har arbejdet videre med produktet. Dette har fx været i forbindelse med et undervisningsfor-

løb om materialekendskab.

Derudover har lærerne udarbejdet små filmklip med instruktioner, fx til trikotage, som viser, hvor-

dan man syr skulderpuder i. Disse filmklip har eleverne kunne tage med i deres praktikperioder og

se, hvis de har haft behov for det. Ifølge projektlederen har samarbejdet mellem lærerne og de op-

læringsansvarlige i virksomhederne om elevernes opgaver og læring bidraget til, at eleverne har

oplevet en bedre sammenhæng mellem skoleperioder og praktikperioder.

Tæt dialog med virksomheder om indhold af uddannelsen

Som led i forsøget har de uddannelsesansvarlige og lærerne på beklædningshåndværkeruddan-

nelsen været i tæt dialog med de oplæringsansvarlige i virksomhederne om indholdet af uddan-

nelsen, hvilket har bidraget med input til indholdet i undervisningen i de enkelte skoleperioder. Ef-

ter hver praktikperiode har de oplæringsansvarlige i virksomhederne givet feedback på, om de

kompetencer, som eleverne har opbygget i skoleperioderne, har været relevante og understøttet

elevernes opgaveløsning i praktikken. Projektlederen vurderer, at samarbejdet mellem lærerne og

de oplæringsansvarlige i virksomhederne i forsøget har været et vigtigt bidrag til at skabe et sam-

menhængende uddannelsesforløb for eleverne.

3.2.2

Forsøget inden for detailhandelsuddannelsen

Forsøget inden for detailhandelsuddannelsen har haft et enkelt gennemløb i 2018. I forsøget blev

strukturen i hovedforløbet ændret, så skoleperioderne havde en varighed på én dag, hvor skolepe-

rioderne i hovedforløbet i den hidtil gældende tilrettelæggelse var af en uges varighed.

Formålet med forsøget var at imødekomme de elever, der oplevede, at en uges skoleperiode var

for lang tid til at opretholde motivationen i undervisningen. Forsøget rettede sig mod den elev-

gruppe, som var mindst motiveret for skoleundervisningen i uddannelsen, og samtidig havde et

stort ønske om at komme hurtigt tilbage til deres praktikvirksomhed.

Manglende opbakning til forsøget blandt praktikvirksomheder pga. svage faglige

forudsætninger blandt eleverne

Det er særligt elevernes behov, der har været tilgodeset i forsøget, og det har ikke været muligt at

tiltrække virksomheder, som var interesserede i at have elever, der indgik i forsøget.

Praktikvirksomhederne tilkendegav i udgangspunktet over for skolen, at de var positivt stemte over

for de kortere skoleperioder, men kun én enkelt virksomhed valgte aktivt, at deres elev skulle del-

tage i forsøget, forklarer projektlederen. De øvrige elever i forsøget har været skolepraktikelever

(såkaldte

skp-elever).

Ifølge projektlederen er virksomhedernes tilbageholdenhed med at indgå

praktikaftaler relateret til den manglende brede elevtilslutning og de svage faglige forudsætninger

blandt de elever, der valgte at deltage i forsøget.

Der blev kun gennemført forsøg på ét hold i 2018 med 12 elever, primært skp-elever. Én enkelt elev,

der ikke var skp-elev, ønskede at blive rykket tilbage til den gældende tilrettelæggelse med skole-

perioder af én uges varighed. Ifølge projektlederen handlede dette ønske om, at eleven ønskede at

gå på et hold med en anden elevgruppe. Forsøget udgik derfor efter dette ene gennemløb.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med fleksibilitet ift. praktik

De svage faglige forudsætninger blandt eleverne i forsøget betød ifølge projektlederen, at lærerne

havde en anden undervisningsopgave end på almindelige hold med en mere differentieret elev-

gruppe. Det har fx ikke har været muligt at sammensætte grupper eller makkerpar med elever med

forskellige forudsætninger på holdet, hvilket almindeligvis opleves at fungere godt i undervisnin-

gen. Det er projektlederens vurdering, at der i undervisningen har været et lavere fagligt niveau,

end der almindeligvis er på uddannelsens hovedforløb.

3.3 Elevernes udbytte

I dette afsnit præsenteres elevernes udbytte af en hyppigere vekslen mellem skole- og praktikperi-

oder i hovedforløbet, dvs. hvorvidt eleverne oplever større sammenhæng mellem teori og praksis,

et forbedret uddannelsesmiljø, at eleverne bliver dygtigere og mere motiverede, samt om forsø-

gene bidrager til bedre muligheder og fleksibilitet i forhold til praktikaftaler.

Konklusionerne i dette afsnit bygger dog udelukkende på interview med projektlederne for de to

forsøg samt skolernes selvevalueringer, og de fremhævede resultater skal ses i dette lys. Det skyl-

des, at der ikke er gennemført casebesøg og dermed elevinterview på de skoler, som har gennem-

ført forsøgene.

3.3.1

Kortere skoleperioder har banet vejen for, at flere elever i det ene

forsøg har fået en praktikaftale

Et af målene med forsøgene med større fleksibilitet ift. praktik har været at give bedre muligheder

for, at eleverne indgår en praktikaftale med en virksomhed. Erfaringerne fra forsøget på beklæd-

ningshåndværkeruddannelsen indikerer, at de korte skoleperioder har været attraktive for praktik-

virksomhederne. Det er kommet til udtryk ved, at skolen har oplevet en stigning i antallet af indgå-

ede praktikaftaler blandt grundforløbselever i forsøgsperioden sammenlignet med antallet af ind-

gåede aftaler, inden forsøget gik i gang, forklarer projektlederen. Ifølge projektlederen hænger stig-

ningen i antallet af indgåede praktikaftaler mellem virksomheder og grundforløbselever sammen

med de kortere skoleperioder på hovedforløbet. Virksomhederne har gennem forsøgsperioden fået

øjnene op for, at eleverne er på skolen i kortere tid ad gangen, hvilket virksomhederne generelt ser

positivt på.

Virksomheder, som er aftagere af elever fra beklædningshåndværkeruddannelsen, har ifølge pro-

jektlederen længe efterspurgt, at skoleperioderne blev forkortet, fordi det har været en udfordring

at undvære deres elever i de lange skoleperioder, som samtidig har forhindret eleverne i at få en

fast tilknytning til virksomheden. Skolen har således oplevet stor opbakning til den nye hovedfor-

løbsstruktur fra virksomhederne, forklarer projektlederen.

I det andet forsøg på detailhandelsuddannelsen har der ikke været samme erfaring med, at virk-

somhederne har indgået flere praktikaftaler i forsøgsperioden, hvilket ifølge projektlederen hæn-

ger sammen med, at nogle af eleverne i forsøget havde svage faglige forudsætninger.

3.3.2

Styrket kobling mellem skoleperioder og praktikperioder

Forsøgene har blandt andet haft til formål at bidrage til, at eleverne oplever en større sammen-

hæng mellem teori og praksis og et forbedret uddannelsesmiljø. Erfaringerne fra de to forsøg indi-

kerer, at den hyppige vekslen mellem skoleperioder og praktikperioder i hovedforløbet har bidra-

get til elevernes oplevelse af sammenhæng i uddannelsen, hvilket bekræfter det billede, der teg-

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med fleksibilitet ift. praktik

nede sig i midtvejsevalueringen. Den meget begrænsede elevvolumen i forsøget på detailhandels-

uddannelsen gør dog, at der inden for dette forsøg ikke er en bredt forankret erfaring at trække på i

forhold til om forsøget har bidraget til at styrke koblingen mellem skole- og praktikperioder.

Ifølge projektlederen for forsøget på beklædningshåndværkeruddannelsen har det styrket elever-

nes oplevelse af sammenhæng mellem skole og praktik, at de har fået opgaver i skoleperioderne,

som de har skulle løse i praktikken, og at lærerne har samarbejdet med de oplæringsansvarlige i

virksomhederne om elevernes opgaver i praktikperioderne. Elevernes opgaver i praktikken er sam-

tidig blevet koblet til undervisningen i skoleperioderne.

Fx har eleverne haft et undervisningsforløb om materialekendskab, hvor de som lektie i deres prak-

tikvirksomhed skulle finde et produkt eller en metervare, som de skulle tage med til næste skolepe-

riode, hvor de arbejdede med at teste produktet. Projektlederen vurderer, at eleverne har været

fokuserede og fordybede i undervisningen og er mødt velforberedte op i skoleperioderne.

I forsøget på beklædningshåndværkeruddannelsen er eleverne særligt blevet motiverede af, at der

har været et tydeligt fagligt fokus i de enkelte skoleperioder. Hver skoleperiode har kun indeholdt

to fag, hvilket har givet eleverne en bedre forståelse af, hvordan fagene spiller sammen, vurderer

projektlederen. Fx er relevansen af at dokumentere en designproces blevet synliggjort for eleverne,

når det er blevet koblet til designfasen i samme skoleperiode. Eleverne har tidligere oplevet skole-

perioderne som meget hektiske, fordi de involverede mange forskellige fag og projekter, forklarer

projektlederen.

Eleverne i forsøget har ifølge projektlederen givet udtryk for, at de er positive over for den nye orga-

nisering af skole- og praktikperioder. Lærerne har på samme måde udtrykt, at det har fungeret

godt at undervise i mere afgrænsede og koncentrerede skoleforløb, og at de bedre har kunne for-

klare eleverne, hvad de har skulle forberede sig på til næste skoleperiode, samt bedre har kunne

følge op på elevernes arbejde i praktikken i skoleperioderne end tidligere, forklarer projektlederen.

3.4 Opmærksomhedspunkter

Med udgangspunkt i erfaringerne fra forsøgene belyser afsnittet en række opmærksomhedspunk-

ter ift. en anderledes tilrettelæggelse af skole- og praktikperioder i hovedforløbet.

Opmærksomhedspunkterne er baseret på interview med projektlederne for de to gennemførte for-

søg samt skolernes selvevalueringer.

3.4.1

Vigtigt med fokus på uddannelsesmiljøet, når skoleperioder forkortes

Erfaringerne fra forsøget på beklædningshåndværkeruddannelsen indikerer, at det er væsentligt at

have fokus på at bevare et godt uddannelsesmiljø for eleverne, når de er på skolen i korte og mere

afbrudte perioder.

Den nye struktur med kortere skoleperioder betyder, at eleverne har mindre tid sammen på skolen

ad gangen, og derfor har man i forsøget på beklædningshåndværkeruddannelsen haft fokus på at

understøtte et socialt og fagligt fællesskab blandt eleverne og opretholde oplevelsen af et fælles

uddannelsesmiljø. Skolen har fx etableret en Facebookgruppe, gennemført fællesspisning og fæl-

les sy-aften samt lektiecafe om aftenen, som har haft til formål at understøtte elevernes sociale til-

hørsforhold til uddannelsen. Skolen har samtidig opfordret eleverne til at få et netværk i deres

praktikvirksomhed, hvor de tilbringer meget tid i løbet af uddannelsen, forklarer projektlederen for

forsøget.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med fleksibilitet ift. praktik

3.4.2

Flere skoleperioder kræver øget administration

I forsøget på beklædningshåndværkeruddannelsen har den afprøvede struktur vist sig at være en

udfordring rent administrativt, idet man på skolen skal udsende mange flere indkaldelser til skole-

perioder til eleverne, end man skulle tidligere. Dette er dog blevet imødekommet ved, at der sidelø-

bende udarbejdes én samlet indkaldelse for skoleperioder og praktikperioder for en halvårlig peri-

ode. Denne indkaldelse indeholder samtidig de praktikmål, som eleverne skal arbejde med i prak-

tikperioderne.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

4 Forsøg med bredere GF2

Forsøgene under indsatsområdet

Bredere GF2

består i at give GF2-forløbet en faglig bredde i star-

ten og lade specialisering ske senere i forløbet. Forsøgene giver mulighed for større hold, som kan

være både fagligt, socialt og økonomisk mere bæredygtige end tilfældet er i dag

I de igangsatte forsøg har de første 10-16 uger af undervisningen på GF2 været tilrettelagt med ud-

gangspunkt i tværgående mål for to eller flere beslægtede uddannelser, med henblik på at give

eleverne erfaringer med og indblik i forskellige uddannelser, inden de har skulle træffe det endelige

uddannelsesvalg.

Der har været igangsat 12 forsøg inden for indsatsområdet på tværs af ti skoler. Forsøgene inklude-

rer i alt 22 uddannelser i forskellige kombinationer

. Ifølge skolernes indrapporteringer til STIL er i

alt 978 elever omfattet af forsøg under dette indsatsområde.

Formålet med evalueringen af dette indsatsområde er at undersøge, om bredere GF2-forløb bidra-

ger til et mindsket frafald, en øget overgang til hovedforløbet og et øget antal praktikaftaler sam-

menlignet med ordinære GF2-forløb. Evalueringen har ligeledes til formål at belyse, om bredere

GF2-forløb bidrager til en stærkere og bredere faglighed hos eleverne, et forbedret uddannelses-

miljø, dygtigere og mere motiverede elever, kvalificering af uddannelsesvalget samt bedre mulig-

hed og fleksibilitet i forhold til praktikaftaler

Resultaterne i dette kapitel bygger på registerdata, selvevalueringer fra skolerne samt interview

med projektledere/uddannelsesledere, LUU-formænd, elever og lærere.

4.1 Resultater af forsøgene under indsatsområdet

De registerbaserede analyser viser, at forsøget ikke bidrager til målene om mindsket frafald og øget

overgang til hovedforløbet. Blandt forsøgseleverne, der startede om sommeren, ses et øget frafald

sammenlignet med elever fra forrige forløb omfattet af de gældende rammer. Blandt elever, der

startede om vinteren, ses ingen forskel sammenlignet med tidligere forløb. I forhold til overgang til

hovedforløbet ses det derimod, at forsøgselever, der starter om vinteren har en mindre overgang-

frekvens til hovedforløbet sammenlignet med elever fra tidligere forløb, mens der ikke ses nogen

30 Beskrivelse af temaer for rammeforsøg. Kilde: Brev til skoler fra BUVM, sendt 27. september 2017.

31 Forsøgene inkluderer uddannelserne til: Bager og konditor, Bager, Gastronom, Ernæringsassistent, Serviceassistent, Slagter, Tjener,

Træfagenes byggeuddannelse, Bygningssnedker, Møbelsnedker, Personvognsmekaniker, Lastvognsmekaniker, Karosseritekniker,

Skovbrugeruddannelsen, Anlægsgartner, Landbrugsuddannelsen, Dyrepasser, Gartner, Kontor, Detail, Handel og Eventkoordinator

(se tabel 4.2 og 4.3).

32 Evalueringens fokus stammer fra de opstillede resultat- og implementeringsmål for de gennemførte forsøg i de involverede skolers

forsøgsansøgninger (se appendiks C).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med bredere GF2

forskel hos eleverne, der starter om sommeren. Det er derfor ikke muligt at konkludere noget ende-

ligt på baggrund af de kvantitative analyser.

De kvalitative interview peger dog på, at et bredere GF2-forløb med et udskudt uddannelsesvalg

medvirker til øget afklaring – særligt blandt de uafklarede elever. Elever, der ved opstarten af GF2

er i tvivl om, hvilken uddannelse der vil være den rigtige for dem, er glade for den brede introduk-

tion, som medvirker til, at de får øjnene op for nye uddannelser, og at de reflekterer mere over for-

skelle og ligheder mellem uddannelserne.

Evalueringen peger på, at undervisningen på et bredere GF2-forløb fungerer godt på uddannelser,

hvor der er store overlap i de faglige mål for GF2. Forløbene fungerer mindre godt på uddannelser

med store faglige forskelle, da det både er sværere for lærerne at tilrettelægge undervisning, som

eleverne oplever som relevant for deres interesseområde, og hvor de når de faglige mål for deres

uddannelse.

Erfaringerne fra forsøg med bredere GF2 på dimensionerede uddannelser med kvoter er, at et ud-

skudt uddannelsesvalg giver lærerne bedre forudsætninger for at tildele kvotepladser til de mest

motiverede elever med stærke faglige forudsætninger.

Derudover viser evalueringen, at etablering af større hold på tværs af uddannelser med lavt elevop-

tag, kan bidrage til et forbedret uddannelsesmiljø, fordi eleverne får mulighed for at indgå i et

større fagligt og socialt miljø. Muligheden for at lave hold på tværs af uddannelser med stort over-

lap findes dog allerede inden for den gældende tilrettelæggelse, hvormed dispensation ikke er

nødvendig.

Til trods for de gode erfaringer, som er beskrevet i de kvalitative interview, oplever ledere og lærere

fortsat, at der er et stort frafald på uddannelserne, hvilket også kan ses af de kvantitative analyser.

Ifølge projektlederne og lærerne skyldes frafaldet dog primært den enkelte elevs personlige udfor-

dringer, hvilket ikke kan tilskrives forsøget.

4.1.1

Antal forsøg og elever

BUVM har godkendt 14 forsøg

inden for dette indsatsområde. 12 af disse forsøg har været igang-

sat i perioden august 2018 - december 2020.

Ét af de igangsatte forsøg udgik efter et enkelt gennemløb. Årsagen var, at virksomhederne var be-

kymrede for, om forsøget gav tid nok til de uddannelsesspecifikke elementer, og dermed om ele-

verne fik tilstrækkelige kompetencer inden for deres valgte uddannelse.

To af de godkendte forsøg har ikke været igangsat, da elevtilmeldingerne ikke har været tilstrække-

lige til, at skolerne kunne oprette hold. Disse har således ikke været afprøvet i evalueringsperioden.

I alt 978 elever er indrapporteret til STIL på forsøg under dette indsatsområde.

33 To forsøg på College 360 Silkeborg er lagt sammen til ét forsøg. Derudover er to forsøg på ZBC lagt sammen til ét forsøg.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med bredere GF2

TABEL 4.1

Status – Forsøg med bredere GF2 (pr. april 2020)

Antal godkendte forsøg

Kilde: Styrelsen for It og Læring, 2020.

Antal igangsatte forsøg

Antal elever indrapporteret til STIL

978

Skolerne har haft mulighed for at gennemføre i alt tre gennemløb af forsøgene, som henvender sig

til elever på GF2-forløb på udvalgte uddannelser. På evalueringstidspunktet var der derudover sta-

dig mulighed for, at skolerne kunne nå endnu tre gennemløb inden forsøgsperioden udløber i juni

2021. Forsøgene involverer både elever, som starter direkte på GF2, og elever, som tidligere har

gennemført GF1.

4.2 Forsøgenes gennemførsel

Forsøg med bredere GF2 er igangsat på både tekniske og merkantile uddannelser. Da der er for-

skellige rammer for elevernes opnåede kompetencer på GF2 på disse to områder, er dette afsnit

om gennemførelsen af forsøgene opdelt i to. Først præsenteres gennemførslen af forsøg på det

tekniske område, og dernæst præsenteres gennemførslen på det merkantile område.

4.2.1

Forsøg med bredere GF2 på tekniske uddannelser

Inden for de tekniske uddannelser er der gennemført i alt ti forsøg, som involverer i alt 18 forskel-

lige erhvervsuddannelser. Der ses en stor variation i, hvor mange uddannelser forsøgene dækker

(to-fem uddannelser), og hvornår i forløbet eleverne skal foretage det endelige uddannelsesvalg

(efter 10-16 uger). Fire af forsøgene involverer dimensionerede uddannelser med kvote.

I tabel 4.2 herunder ses en oversigt over samtlige igangsatte forsøg med bredere GF2 på de tekni-

ske uddannelser.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med bredere GF2

TABEL 4.2

Igangsatte forsøg på tekniske uddannelser

Skole

Uddannelser involveret i forsøget

Tidspunkt for endeligt

uddannelsesvalg i for-

søget

Indgår di-

mensione-

rede uddan-

nelser med

kvote?

CELF

•

Bager, Slagter, Gastronom, Tjener,

Ernæringsassistent

Bager og konditor, Gourmetslagter

Gastronom, Ernæringsassistent,

Serviceassistent

Bager, Slagter, Gastronom, Tjener,

Ernæringsassistent

Ernæringsassistent, Gourmetslagter, Ba-

ger, Gastronom, Tjener

Træfagenes byggeuddannelse,

Bygningssnedker, Møbelsnedker

Personvognsmekaniker, lastvognsmeka-

niker, Karosseritekniker

Skov- og naturtekniker, Anlægsgartner

Landbrugsuddannelsen, Dyrepasser

Anlægsgartner, Gartner

Landbrugsuddannelsen, Dyrepasser

Efter 10 uger

Uddannelsescenter

Holstebro

Efter 15 uger

Svendborg Erhvervs-

skole og Gymnasier

EUC Nord

Efter 10 uger

Efter 16 uger

Efter 6 uger (udgået ef-

ter ét gennemløb)

Efter 10 uger

TEC

•

Jordbrugets Uddan-

nelsescenter

Roskilde Tekniske

Skole

•

Efter 15 uger

Efter 10 uger

Hansenberg

•

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Tilrettelæggelse af tværgående undervisningsforløb

Skolerne har arbejdet med at tilrettelægge tværgående undervisningsforløb, hvor eleverne når de

faglige mål fra flere uddannelser i både grundfag og de uddannelsesspecifikke fag. Lærerne har

blandt andet tilrettelagt undervisningsforløb med udgangspunkt i tværgående temaer eller cases.

På forsøg inden for fødevare- og serviceuddannelserne har lærerne eksempelvis gennemført un-

dervisning med temaerne

sensorik

service.

Nogle forsøg rummer uddannelser med et stort overlap mellem de faglige mål, mens andre forsøg

rummer uddannelser, som har færre sammenlignelige mål. Dette har givet forskellige udgangs-

punkter for at tilrettelægge af undervisningen på de forskellige forsøg.

Lærere fra skoler, der har gennemført forsøg på dyrepasser- og landbrugsuddannelserne, har ikke

oplevet udfordringer ift. at tilrettelægge og gennemføre tværfaglige forløb. Ifølge lærerne fra disse

34 Specialisering under uddannelsen til slagter

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med bredere GF2

uddannelser er der et stort overlap i de faglige mål, hvilket har betydet, at de kun har skulle fore-

tage minimale ændringer af undervisningen. Lærerne har dog haft et øget fokus på at motivere alle

eleverne ved at inddrage en bred vifte af dyre-eksempler i undervisningen, så både elever med in-

teresse for fx zoo, fiskeavl og landbrug finder undervisningen relevant.

Skoler, der har gennemført et forsøg på uddannelsen til skov- og naturtekniker, på anlægsgartner-

uddannelsen, samt uddannelserne inden for fødevarer og service,

har derimod erfaret, at det er

sværere at tilrettelægge tværgående undervisning, som er relevant for alle elever. Her har skolerne

enten valgt at inddrage flere fagspecifikke opgaver i undervisningen, at veksle mellem fagspecifik

og tværfaglig undervisning eller udbyde ekstra valgfag til udvalgte elever.

En af skolerne, der gennemfører forsøg på tværs af fire uddannelser, har valgt at organisere forlø-

bet således, at uddannelserne kun samlæses to og to med udgangspunkt i, hvilke uddannelser der

har det største faglige overlap

. Ifølge projektlederen har denne opdeling bidraget til, at der har

kunnet gennemføres tværgående undervisning, som eleverne oplevede som relevant for deres in-

teresseområde.

På nogle skoler har eleverne haft mulighed for at afprøve de øvrige uddannelser gennem korte

praktikforløb og deltagelse i fagspecifik undervisning på en anden uddannelse. På én af skolerne

afholdes der

tour de fag,

hvor eleverne får et lille indblik i hinandens fagområder. I disse forsøg har

lærerne lagt særlig vægt

på

fagenes særkende og samarbejdet mellem de forskellige områder.

Evalueringen viser, at tværfagligt samarbejde mellem lærerne på de involverede uddannelser har

været en fremmende faktor i forhold til tilrettelæggelsen af de tværgående undervisningsforløb.

Evalueringen viser, at skoler, hvor lærerne i forvejen samarbejder på tværs af uddannelser, har haft

lettere ved ar tilrettelægge og gennemføre den tværgående undervisning end skoler, hvor det tvær-

gående samarbejde har været mere begrænset. På skoler med begrænset samarbejde har der i hø-

jere grad været behov for ledelsesstyring i forhold til tilrettelæggelsen af en god planlægningspro-

ces ved opstarten af forsøget. På én skole har lærerne sideløbende med forsøget deltaget i et pro-

jekt om professionelle læringsfællesskaber. Ifølge projektlederen bidrog dette projekt til en bedre

samarbejdskultur, som i høj grad har understøttet udviklingsarbejdet med implementeringen af

forsøget.

Skemalægningen af undervisningen

Evalueringen viser, at skolerne har arbejdet med at koble uddannelserne til hinanden på forskel-

lige måder. Nogle skoler har samlæst undervisningen i hele den første del af GF2 (herefter benævnt

som

det tværgående forløb),

hvilket betyder, at eleverne har haft samme undervisning uanset ud-

dannelsesretning. Andre skoler har vekslet mellem uddannelsesspecifik undervisning og undervis-

ning på tværs af uddannelsesretninger.

I de tværgående forløb underviser lærerne blandt andet i begreber eller teknikker, som er relevante

for alle elever, evt. med mulighed for faglig toning i forhold til den enkeltes uddannelse. På dyre-

passer-/landbrugsforløbet kan eleverne fx vælge, om de ønsker at skrive opgave med udgangs-

punkt i et landbrugsdyr eller et zoo-dyr.

35 Bager og konditor, Gourmetslagter, Slagter, Gastronom, Ernæringsassistent og Serviceassistent.

36 Skolen har valgt at oprette et hold for elever på uddannelserne til gastronom og gourmetslagter, og ét hold for elever på uddannel-

serne til bager/konditor og ernæringsassistent.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med bredere GF2

Varigheden af det tværgående forløb har haft betydning for, hvordan undervisningen er blevet ske-

malagt i de uddannelsesspecifikke fag på skolen, og man kan overordnet set dele skolerne op i to

typer, som dog indeholder en række variationer.

Den ene type tilrettelæggelse består typisk af et kort, fælles forløb på 10 uger, hvor eleverne mod-

tager tværfaglig undervisning med udgangspunkt i faglige mål, som går igen på alle de involverede

uddannelser. Eleven har mulighed for at skifte uddannelse inden for de 10 uger. Derefter modtager

eleverne undervisning med udgangspunkt i fagspecifikke elementer inden for deres valgte uddan-

nelse.

Den anden type tilrettelæggelse består typisk af et langt, fælles forløb på 15-16 uger, hvor der både

undervises i tværgående elementer med udgangspunkt i de faglige mål, som går igen på flere ud-

dannelser, og fagspecifik undervisning med udgangspunkt i mål, som er unikke for den enkelte ud-

dannelse. Efter 15-16 uger vælger eleven endeligt uddannelse, og undervisningen dedikeres heref-

ter til fagspecifikke mål. De to typer tilrettelæggelser illustreres i forenklet form i figuren nedenfor.

FIGUR 4.1

Eksempler på to typer tilrettelæggelse af bredere GF2

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: Figuren illustrerer et forenklet overblik over to tilrettelæggelsestyper.

Note:

Tværgående undervisning.

Fagspecifik undervisning.

De forskellige tilrettelæggelsesformer har ifølge projektlederne til formål at sikre, at eleverne kan

nå de faglige mål inden for deres respektive uddannelse, uanset om valget sker efter 10 eller 15/16

uger.

Herunder ses et konkret eksempel på et skema fra et forsøg, hvor eleverne vælger uddannelse efter

15 uger. I dette forsøg har skolen vekslet mellem dage, hvor eleverne modtager undervisning på

tværs af fag med udgangspunkt målpinde, der går igen på forskellige uddannelser, og undervis-

ning, som er specifikt målrettet elevens valgte uddannelse. Ifølge projektlederen giver denne orga-

nisering mulighed for, at eleverne opnår de fagspecifikke kompetencer.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med bredere GF2

TABEL 4.3

Eksempel på skemastruktur på bredere GF2

Mandag

Grundfag, valgfag

Tirsdag

Uddannelsesspeci-

fikt fag: På tværs af

uddannelser

Onsdag

Grundfag, valgfag

Torsdag

Uddannelsesspeci-

fikt fag: Målrettet

specifik uddannelse

Fredag

Grundfag, valgfag

Kilde: Skema er hentet fra selvevaluering foretaget af UC Holstebro, hvor uddannelserne Bager og konditor, Gourmet-

slagter, Gastronom, Ernæringsassistent og Serviceassistent indgår i forsøget.

Certifikatfag

På nogle uddannelser gælder der særlige krav i forhold til særlige certifikatfag. For at sikre elever-

nes mulighed for at overgå til hovedforløbet har skolerne givet samtlige elever i forsøgene disse

certifikatfag. Dette er fx tilfældet i forsøg, som omfatter landbrugsuddannelsen og dyrepasserud-

dannelsen, hvor forsøgsskolerne har valgt at undervise alle elever i de certifikatfag, som indgår i

overgangskravene til landbrugsuddannelsen. Derved får også dyrepassereleverne mulighed for at

blive kompetenceafklaret ift. landbrugsuddannelsen, hvis de ikke kan finde en dyrepasserelev-

plads. Eleverne kan således i stedet fortsætte på landbrugsuddannelsen.

Tildeling af kvotepladser

Fire skoler har gennemført forsøg på dimensionerede uddannelser med kvoter

. Her anvendes de

bredere GF2-forløb dels at udvælge de mest egnede elever til kvotepladserne, og dels til at give ele-

ver uden elevplads indblik i en alternativ uddannelse.

Skolerne har valgt forskellige modeller for tildeling af kvotepladser til elever, som ønsker optagelse

på en dimensioneret uddannelse med kvoter

. På nogle af de deltagende skoler har eleverne mu-

lighed for at søge direkte ind på en dimensioneret uddannelse, mens eleverne på andre skoler først

får tildelt en kvoteplads efter 15 uger på GF2. Her afgør skolen i løbet af GF2 hvilke elever, de ønsker

at tilbyde en kvoteplads.

En af skolerne har valgt en model, hvor eleverne ved indgangen til GF2 har mulighed for at søge di-

rekte ind på dyrepasseruddannelsen, som er dimensioneret med kvoter, men skolen reserverer

samtidig en-to kvotepladser, som tiddeles elever, der tager landbrugsuddannelsen inden for for-

søgsordningen. Eleverne, som er en del af forsøget, tager de første 15 uger af GF2 på landbrugsud-

dannelsen. Efter 15 uger kommer de elever, som stadig er interesserede i dyrpasseruddannelsen, til

en optagelsessamtale med lærere og uddannelsesleder, hvorefter ledelsen i samarbejde med læ-

rerne tildeler kvotepladser til udvalgte elever. De sidste fem uger af GF2 foregår for de en-to ud-

valgte elever på dyrpasseruddannelsen. Det vil sige, at elever, som i første omgang har fået afslag

på en kvoteplads på dyrpasseruddannelsen, kan opleve at få tilbudt en kvoteplads alligevel,

selvom de er startet på landbrugsuddannelsen.

37 De dimensionerede uddannelser med kvoter, der indgår i forsøgene, er uddannelserne til møbelsnedker, ernæringsassistent, dyre-

passer, skov- og naturtekniker samt anlægsgartner. Uddannelsen til anlægsgartner var kvotebelagt i 2018, men blev fritaget for kvo-

tebelægning i 2019. Uddannelsen til ernæringsassistent var kvotebelagt i 2018 og 2019, men blev fritaget for kvotebelægning i 2020

Kilde: www.uvm.dk.

38 For dimensionerede uddannelser med kvote fastsættes et antal kvotepladser for elever, der kan optages på grundforløbets 2. del

uden, at de har indgået en uddannelsesaftale forud for optaget. Elever med en uddannelsesaftale optages uden for kvoten. Kilde:

BUVM (2020). Dimensionerede erhvervsuddannelser 2021. Lokaliseret 20. juli 2020 på: https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/ud-

dannelser/overblik/dimensionerede-erhvervsuddannelser-2021.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med bredere GF2

Mulighed for omvalg trods samme undervisningsindhold

I forsøget på personvognsmekaniker-, lastvognsmekaniker- og karosseriteknikeruddannelsen har

skolen ikke ændret i det faglige indhold i undervisningen, fordi der i forvejen er store overlap mel-

lem uddannelsernes indhold. Forsøget består derfor af en række supplerende aktiviteter, som har

til formål at præsentere elever fra personvognsmekanikeruddannelsen for de beslægtede, men

mindre kendte, uddannelser til lastvognsmekaniker og karosseritekniker, hvor det er lettere at få

en elevplads.

Forsøget er tilrettelagt således, at de elever, som ved opstartssamtalen på GF2 vurderes at være

mest uafklarede, bliver samlet på ét hold. Eleverne får i løbet af de første ti uger en bred introduk-

tion til de forskellige uddannelser gennem en række tiltag såsom virksomhedsbesøg og virksom-

hedsoplæg. Derudover præsenteres eleverne til karosseriteknikerfaget via

§ 17-kurset Arbejdsmiljø

og sikkerhed, svejsning og termisk skæring

, som skolen gennemfører i en forlænget version, der

inkluderer praktiske øvelser. Dette giver eleverne mulighed for at prøve teknikker, som anvendes

på karosseriteknikeruddannelsen.

Elever, som udviser interesse for lastvognsmekanikerfaget, får derudover lov til i undervisningen at

foretage øvelser på lastvogne i stedet for personvogne. Dette er muligt pga. stort overlap mellem

teknikkerne, og fordi personvognsmekanikerne deler værksted med lastvognsmekanikerne og der-

for har let adgang til lastvogne. Elever, som udviser interesse for karosseriteknikeruddannelsen, har

mulighed for at deltage i enkelt dags undervisningsgang på denne uddannelse.

Eleverne har mulighed for at skifte til en af de andre uddannelser indenfor GF2-forløbets første ti

uger. Elever, som er interesserede i at skifte, kommer til en udredende samtale med uddannelses-

lederen, som skal godkende skiftet. Samtalen skal sikre, at eleven er indforstået med konsekven-

serne af skiftet.

Ved skift er der i den sidste del af forløbet lagt særligt vægt på de faglige elementer, som eleven

mangler. Læreren har et skema, der viser eleverne og hvilke kompetencer, de har opnået, og det

har til opgave at sikre, at eleven har opnået alle kompetencer inden for den uddannelse, som ele-

ven skifter til. For lastvognsmekanikeruddannelsen gælder dette blandt andet

bremser

og særlige

certifikatfag.

4.2.2

Forsøg på merkantile uddannelser

Der er gennemført to forsøg med bredere GF2 inden for de merkantile uddannelser. Forsøgene in-

kluderer kontor-, eventkoordinator-, detailhandel- og handelsuddannelsen.

Formålet med bredere GF2 forløb på de merkantile uddannelser er, at eleverne får kompetencer,

som giver dem adgang til hovedforløbet på eventkoordinator-, detailhandel- og handelsuddannel-

sen på den ene skole og kontor-, detailhandel- og handelsuddannelsen på den anden skole på

hhv. forløb med eux og ordinære eud-forløb.

Der er dog siden forsøgenes opstart blevet indført ens overgangskrav mellem detail- og handelsud-

dannelsen på eud. Derudover er der indført skiftekompetence på de merkantile eux-forløb, hvilket

39 Lovpligtigt én-dags kursus for personer, som skal svejse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med bredere GF2

betyder, at elever har mulighed for uden yderlige supplering at skifte branche efter studieåret

Dette betyder i praksis, at alle merkantile elever kan søge elevplads inden for flere forskellige bran-

cher efter afsluttet grundforløb (eller afsluttet studieår for eux-forløbene).

I tabel 4.3 herunder ses en oversigt over samtlige igangsatte forsøg med bredere GF2 på de mer-

kantile uddannelser.

TABEL 4.4

Igangsatte forsøg på merkantile uddannelser

Skole

Uddannelser involveret

i forsøget

Kontor, Detail, Handel

Detail, Handel, Event

Tidspunkt for endeligt uddannelsesvalg

Tradium

College 360

Ved overgangen til hovedforløbet

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Den ene af de to skoler i tabellen har valgt at stoppe forsøget med bredere GF2 som konsekvens af

de ændrede overgangskrav. Skolens lærere fortæller dog, at de samler eleverne på tværs af uddan-

nelser i enkelte undervisningstimer, hvis der potentiale for synergier mellem de forskellige faglighe-

der.

På den anden skole har lærerne gennemført tværgående undervisning i hele evalueringsperioden.

Lærerne fortæller, at undervisning i uddannelsesspecifikke fag (USF) er tilrettelagt med udgangs-

punkt i en konkret case, som eleverne arbejder med i hele forløbet. I undervisningsforløbet bliver

eleverne præsenteret for forskellige opgaver, som tager udgangspunkt i konkrete læringsmål fra de

forskellige uddannelsesretninger. Eleverne skal udarbejde en portfolio, hvori de enkelte uddannel-

sesmål fremgår tydeligt. Skolen præsenterer derudover eleverne for de forskellige merkantile bran-

cher via ugentlige virksomhedsoplæg. Ifølge projektlederen har virksomhedsoplæggene til formål

at give eleverne indblik i de forskellige brancher, så de bliver mere afklarede omkring deres ende-

lige uddannelsesvalg. Oplæggene har været obligatoriske for alle elever.

4.3 Forsøgenes betydning for frafald og overgang

I dette afsnit præsenteres resultaterne af de registerbaserede analyser. De overordnede resultat-

mål for forsøg med bredere GF2 og et udskudt uddannelsesvalg er et mindsket frafald, en øget

overgang til hovedforløbet og et øget antal praktikaftaler sammenlignet med forløb uden bredere

GF2. Analyserne dækker både forsøg på de tekniske og de merkantile uddannelser.

Registeranalyserne viser, at forsøgene ikke lever op til resultatmålene om mindsket frafald eller

øget overgang til hovedforløbet, sammenlignet med elever fra tidligere GF2-forløb omfattet af de

gældende rammer, der herefter benævnes

kontrolelever.

For nogle forsøgselever ses et øget frafald

40 Skiftekompetence betyder, at elever med bevis for eux del 1 (grundforløb og studieåret) fra 2019-bekendtgørelsen eller senere kan

skifte mellem detail-, handel-, event-, kontor- og finansuddannelsen uden at skulle supplere med USF, ny grundforløbsprøve mv.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med bredere GF2

og en mindsket overgang, men der blandt andre forsøgselever ikke ses nogen forskel sammenlig-

net med kontroleleverne.

Det skal dog bemærkes, at der i ovenstående analyser skal tages forbehold for usikkerheder i form

af forskellige administrative praksisser i forhold til registrering af elevernes udskudte uddannelses-

valg.

Analyserne i dette afsnit er opdelt efter tidspunkt for opstart på GF2, dvs. hhv. sommer (august) og

vinter (januar). Baggrunden for denne opdeling er, at GF2-forløb med opstart i vinterperioden (ja-

nuar) primært inkluderer elever, som er startet på erhvervsuddannelsen senest ét år efter afsluttet

9. eller 10. klasse, og derfor første har gennemført et GF1, der sigter mod at afklare elevernes ud-

dannelsesvalg inden for en fagretning. Derudover ses generelt et større frafald blandt elever opta-

get om vinteren, end blandt elever optaget om sommeren.

4.3.1

Forsøgene bidrager ikke til mindsket frafald

De registerbaserede analyser indikerer, at forsøget bidrager til øget frafald blandt de elever, som

påbegynder GF2 om sommeren. Blandt forsøgseleverne optaget om sommeren er der registreret

et frafald på 23 %, som er signifikant højere end for kontroleleverne, blandt hvilke denne andel er

11 %.

Analysen indikerer dog ikke, at forsøget har betydning for frafaldsmønsteret blandt elever optaget

om vinteren. Her er frafaldet på 27 % blandt forsøgeleverne og 29 % blandt kontroleleverne. Der er

ingen signifikant forskel mellem de to grupper.

Figur 4.2 viser andelen af elever, som har afbrudt uddannelsen i løbet af GF2 for henholdsvis forsø-

geeleverne og kontroleleverne. Figuren er opdelt i elever optaget hhv. om sommeren og vinteren.

FIGUR 4.2

Frafald på GF2 (procent)

40 %

20 %

Kontrolelever (n = 351)

Forsøgselever (n = 249)

Kontrolelever (n = 1.136)

Forsøgselever (n = 469)

Sommer-optag

Vinter-optag

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note:

Sommeroptag

inkluderer kun forsøgselever med opstart i 2018.

Note: Note: En chi

-test viser, at der er en signifikant forskel mellem forsøgselever og kontrolelever, der er startet på

GF2 om sommeren (P = 0,000, men der er ikke signifikant forskel mellem forsøgselever og kontrolelever, som starter på

GF2 om vinteren (P = 0,478).

Det fremgår af interviewene med forsøgenes projektledere, at der generelt har været et stort frafald

blandt forsøgselever på GF2-forløbene. De peger dog på, at dette primært skyldes elevernes per-

sonlige udfordringer, som er uafhængige af forsøget. Der er dog ikke noget i interviewene, som kan

forklare den store stigning i frafald blandt elever optaget om sommeren.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med bredere GF2

4.3.2

Forsøgene bidrager ikke til øget overgang

En analyse af elevernes overgang til hovedforløbet viser, at der også her er forskel på resultaterne,

afhængigt af, om der er tale om elever optaget om sommeren eller vinteren.

Blandt elever optaget om sommeren ses ingen signifikant forskel mellem forsøgselever og kontrol-

elever. Blandt forsøgseleverne er 38 % overgået til hovedforløbet senest tre måneder efter fuldført

GF2. For kontroleleverne gælder det 46 %.

Blandt elever optaget om vinteren viser analysen et signifikant fald i overgangen blandt forsøgele-

verne. 33 % af forsøgeleverne er overgået til hovedforløbet senest tre måneder efter endt GF2, hvil-

ket er signifikant lavere end for kontroleleverne, hvor det gælder 68 %.

Figur 4.3 herunder viser andelen af hhv. forsøgselever og kontrolelever, som er overgået til hoved-

forløbet senest 3 måneder efter de har afsluttet GF2. Figuren er opdelt i elever optaget hhv. om

sommeren og vinteren.

FIGUR 4.3

Overgang til hovedforløbet – tre måneder efter fuldført GF2 (procent)

80 %

60 %

40 %

20 %

Kontrolelever (n = 320)

Forsøgselever (n = 206)

Kontrolelever (n = 811)

Forsøgselever (n = 326)

Sommer-optag

Vinter-optag

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: En chi

-test viser, at der

ikke

er en signifikant forskel mellem forsøgselever og kontrolelever, der er startet på GF2

om sommeren (P = 0,076). Der er derimod en signifikant forskel blandt elever, som starter på GF2 om vinteren (P =

0,000).

Det har ikke været muligt at undersøge, hvorvidt forsøgene har betydning i forhold til, om flere ele-

ver kommer i ordinær praktik frem for i skolepraktik. Det skyldes, at der i elevregisteret kun fremgår

praktikinformationer for 92 kontrolelever og 70 forsøgelever. De øvrige elevers praktiktypefremgår

ikke af registeret. Der vil derfor være for stor usikkerhed behæftet ved en sådan analyse.

4.4 Elevernes udbytte

I dette afsnit præsenteres evalueringens resultater i forhold til elevernes udbytte af bredere GF2-

forløb. Afsnittet tager udgangspunkt i de konkrete implementeringsmål, som er opstillet for dette

indsatsområde, herunder at forløbene bidrager til stærkere og bredere faglighed, et forbedret ud-

dannelsesmiljø samt dygtigere og mere motiverede elever. Der er derudover et mål om, at elever-

nes uddannelsesvalg kvalificeres, og de bredere forløb giver bedre mulighed og fleksibilitet i for-

hold til praktikaftaler. Flere af fundene i afsnittet bekræfter det billede, der tegnede sig i midtvejs-

evalueringen.

Konklusionerne i afsnittet bygger på interview med elever, lærere, projektledere og LUU-repræsen-

tanter fra forsøg på både tekniske og merkantile uddannelser.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med bredere GF2

4.4.1

Bredere GF2 bidrager til bredere og mere refleksiv faglighed hos

eleverne

Et af målene med forsøgene med bredere GF2 er give eleverne en stærkere og bredere faglighed.

Antagelsen er, at eleverne både opnår de konkrete kompetencer inden for den valgte uddannelse,

såvel som et øget kendskab til og forståelse af relaterede brancher.

Evalueringen peger på, at eleverne generelt har fundet det interessant at blive introduceret til flere

brancher, og at de oplever at få en bredere forståelse for deres kommende fag. Der er ligeledes ek-

sempler på, at de bredere GF2-forløb bidrager til, at eleverne bliver mere reflekterende over egen

branche, da de får indblik i relaterede fagligheder.

Et eksempel på dette ses i de kvalitative interview, hvor en kokkeelev fortæller, at besøget på slag-

teruddannelsen har givet hende et værdifuldt indblik i, hvordan pølser og bacon bliver til, inden

begge dele ender i butikken. Denne indsigt er ifølge eleven også relevant for hendes kommende

erhverv som kok. En anden elev fortæller, at besøget på ernæringsassistentuddannelsen gav

hende anledning til refleksion over sit eget fag, da man på ernæringsassistentuddannelsen anret-

ter maden på baggrund af andre kriterier end de, hun kendte fra sin kokkeuddannelse.

Det var spændende, for vi skulle tænke over portionsanretninger – anrette til småtspisende og

normalspisende. Der var meget størrelsesforskel. Det var fedt at få et indblik i, hvordan de an-

retter til et sygehus. Inden for gastronomi anretter vi bare – ved ernæringsassistenterne er det

anderledes.

Kokkeelev, GF2

En vigtig pointe fra evalueringen er dog, at den tværfaglige undervisning kun giver udbytte for ele-

verne, når de selv kan se en relevans i forhold til deres valgte uddannelse. På bager- og konditorud-

dannelsen er der eksempler på, at eleverne har svært ved at få et fagligt udbytte i mødet med an-

dre uddannelser. Projektlederen for et af forsøgene fortæller blandt andet, at råvarerne på de for-

skellige uddannelser adskiller sig meget på, fx på hhv. bageruddannelsen og de øvrige uddannelser

i forsøget, såsom gastronom- og slagteruddannelsen. Nogle af de interviewede lærere peger derfor

på, at enkelte elever fandt dele af den tværgående undervisning irrelevant.

Det skal dog bemærkes, at muligheden for at give eleverne en bredere introduktion til beslægtede

uddannelser også findes inden for den gældende tilrettelæggelse, og at det udskudte uddannel-

sesvalg derfor ikke er en forudsætning for at ovenstående udbytter kan opnås. Det er dog først, når

den bredere introduktion kobles til det udskudte uddannelsesvalg, at dette kan indgå i elevernes

afklaringsproces omkring det endelige uddannelsesvalg.

4.4.2

Bred introduktion kan kvalificere elevernes endelige uddannelsesvalg

Forsøgene har givet skolerne mulighed for at tilrettelægge GF2-forløb, hvor eleverne har deltaget i

undervisningen inden for flere forskellige uddannelser i løbet af GF2. Formålet med dette har været

at kvalificere elevernes endelige uddannelsesvalg og dermed sikre, at flere vælger en uddannelse,

de fagligt set har forudsætninger for, og som de har lyst til at gennemføre, og dermed mindskes ri-

sikoen for frafald og dobbeltuddannelse.

Eleverne får et realistisk billede af uddannelsens krav

Interview med elever, lærere og projektledere viser, at bredere GF2-forløb kan medvirke til, at ele-

verne får et realistisk billede af uddannelsernes omfang og faglige niveau, hvilket for nogle elever

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med bredere GF2

kan føre til et omvalg. I disse tilfælde slipper eleverne, som resultat af forsøgene, for at starte forfra

på GF2.

En projektleder fra forsøg på fødevare- og serviceuddannelserne fortæller blandt andet om en ord-

blind elev, som fandt ud af, at det ikke var realistisk at nå de faglige krav på ernæringsassistentud-

dannelsen. Efter en samtale med uddannelsesvejlederen fandt eleven ud af, at uddannelsen til ga-

stronom var et bedre uddannelsesmatch og skiftede dertil.

I de kvalitative interview fortalte en elev ligeledes, at hun skiftede fra gourmetslagter til smørrebrød

og catering. Ifølge eleven kom omvalget sig af, at hun fandt ud af, at uddannelsen til gourmetslag-

ter er relativ lang (fire år), hvilket hun fandt uhensigtsmæssigt pga. hendes høje alder. Hun valgte

derfor af skifte til den lidt kortere uddannelse, som stadig levede op til hendes ønske om at arbejde

med mad.

Jeg har altid godt kunne lide at lave mad. Det kan være, det er den vej, jeg skal. Men da jeg star-

tede, fandt jeg ud af, at uddannelsen er for lang. Inden jeg har fået en elevplads og så en fast

plads, så er jeg næsten pensionist.

Elev, GF2

For denne elev medvirkede det bredere GF2 til, at hun valgte en uddannelse, som var mere reali-

stisk i forhold til hendes livssituation.

Eleverne får bedre kendskab til brancherne

Evalueringen viser også, at forsøgene kan bidrage til, at eleverne får bedre kendskab til de enkelte

brancher, hvilket er med til at kvalificere deres uddannelsesvalg. Dette kan enten ske gennem korte

praktikforløb i virksomhederne eller praksisnær undervisning på skolen, som afspejler de arbejds-

vilkår og opgaver, som eleven vil møde i branchen. Eleverne får herigennem lettere ved at vælge en

uddannelse, som passer til deres kompetencer, ønsker og behov.

På landbrugsuddannelserne er der blandt andet en elev, som valgte at skifte til landbrugsuddan-

nelsen fra dyrepasseruddannelsen, efter at hun fandt ud af, at landbrugsbranchen passede bedre

til hendes ønske om at arbejde tæt med dyr – noget, som i realiteten ikke er muligt i zoo-branchen.

Faget

fagmetodik,

hvor vi var nede på gården, åbnede mine øjnene for, at jeg bedre kunne lide

at være hernede. Her er mere ro ift. det andet [zoo]. Dét at være omkring dyrene og hjælpe dem

på en anden måde end i zoo. Ro til at lære dyrene at kende. Du lærer kvierne at kende ift. i zoo,

hvor man bliver kastet rundt til mange dyr.

Elev, GF2

Et andet eksempel er en elev, som valgte at skifte fra gastronomuddannelsen til gourmetslagter

med speciale i delikatesse, da han efter et praktikforløb kom frem til, at arbejdstiderne som delika-

tesseassistent passede bedre til hans livssituation med små børn. Projektlederne vurderer, at ele-

verne på den måde har lettere ved at få – og ikke mindst gennemføre – et praktikforløb på hoved-

forløbet.

Erfaringen er dog, at det er vigtigt, at lærerne løbende vejleder eleverne om deres endelige uddan-

nelsesvalg, såfremt det bredere GF2-forløb skal have den afklarende funktion, som det er tiltænkt.

På spørgsmålet om, hvad skolen kan gøre anderledes, nævnte to elever i deres svar, at skolen bør

være mere opsøgende i forhold til vejledning om skift.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med bredere GF2

Elev 1: Man skal informere om det og tage folk til en samtale om, hvorvidt de har lyst til skifte.

Vi skulle gå til dem.

Elev 2: Vi har manglet en samtale.

Elever, GF2

Som citatet herover illustrerer, har eleverne på denne skole savnet vejledning om uddannelses-

skift. Det har i stedet været op til den enkelte elev at opsøge lærerne, hvilket har været en barriere

for nogle elever.

Især de uafklarede elever får bedre forudsætninger for uddannelsesvalg

Interview med elever, lærere og projektledere fra de igangsatte forsøg viser, at det fortrinsvist er

uafklarede elever, der får et udbytte af det bredere GF2-forløb, da det giver dem mulighed for at

lære uddannelserne bedre at kende, inden de foretager et endeligt uddannelsesvalg.

Selvom erfaringerne generelt er, at afklarede elever i mindre grad får et udbytte af det bredere GF2-

forløb, er oplevelsen dog, at med få undtagelser har disse elever taget godt imod den nye tilrette-

læggelse. I de kvalitative interview fortæller en elev blandt andet, at hun blev bekræftet i sit oprin-

delige valg i mødet med de andre uddannelser på forløbet, hvilket hun var glad for.

Der er også eksempler på, at afklarede elever har gjort brug af muligheden for omvalg – enten fordi

de ikke fik den ønskede kvoteplads, eller fordi de opdagede, at de ikke kunne leve op til kravene på

den uddannelse, de oprindeligt havde ønsket.

Der er et enkelt eksempel på, at afklarede elever har været decideret utilfredse med det bredere

GF2-forløb. Én skole oplevede i starten af forsøget, at elever fra gastronomiuddannelsen var meget

kritiske over for forsøget. Skolen valgte derfor at tage gastronomiuddannelsen ud af forsøget efter

én afprøvningsrunde. Ifølge projektlederen er elever på denne uddannelse ofte meget afklarede og

motiverede, og elevernes bekymring gik på, om forsøget gav dem tilstrækkelig tid til at nå uddan-

nelsens faglige mål.

Uanset om eleverne er afklarede eller uafklarede, er holdningen generelt, at det er rart med mulig-

heden for omvalg. Som citatet herunder illustrerer, er eleverne især glade for muligheden for at

ombestemme sig, uden at de mister et uddannelsesklip.

Jeg synes [bredere GF2] er en god idé, så man stadig har valget på samme skole, hvor linjerne

er tæt på hinanden, i stedet for at gå her i otte-ni uger og så droppe ud og bruge et klip, hvis

man ikke ville det.

Elev, GF2

Social tilknytning vægter højt ift. uddannelsesvalg

En vigtig erfaring fra forsøgene er, at det ikke kun er faglig interesse, som er styrende for elevernes

endelige uddannelsesvalg. Sociale relationer og fysisk tilknytning til fx undervisningsstedet og dy-

rene, som de har arbejdet med, har også en stor betydning.

Et eksempel på dette ses i et forsøg med landbrugsuddannelsen og dyrepasseruddannelsen. Alle

elever er i dette forsøg optaget på landbrugsuddannelsen, som er placeret på én matrikel. Eleverne

har efter 15 uger haft mulighed for at søge en kvoteplads på dyrepasseruddannelsen, som er place-

ret på en anden matrikel. Erfaringen fra forsøget er dog, at meget få elever vælger at skifte uddan-

nelse. Projektlederen forklarer dette med, at eleverne bliver knyttet til stedet, klassekammeraterne

og de dyr, som de har arbejdet med. Eleverne vælger derfor at fortsætte på landbrugsuddannel-

sen, selvom de oprindeligt havde ønske om at blive dyrepassere.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med bredere GF2

4.4.3

Bedre muligheder og fleksibilitet i forhold til praktikaftaler

Bredere GF2-forløb har ligeledes til formål at stille eleverne stærkere i forhold til at opnå praktikaf-

taler. Dette kan enten ske ved, at flere elever vælger uddannelser med gode praktikmuligheder el-

ler uddannelser, som passer til elevens kompetencer, ønsker og interesser. Forsøgene er særligt

relevante ift. dimensionerede uddannelser med kvote, fordi skolerne får mulighed for at give ele-

ver, der er startet direkte på GF2, indsigt i beslægtede uddannelser og herigennem motivere dem

til at tage en uddannelse, som ikke er dimensioneret med kvoter.

Elever kan skifte til uddannelser med bedre mulighed for praktikplads

Interview med elever, lærere og projektledere peger på, at de bredere GF2-forløb medvirker til at

enkelte elever skifter til uddannelser, som stiller dem bedre i forhold til at få en praktikplads. Skiftet

skyldes blandt andet, at elever får kendskab til praktikmulighederne inden for de forskellige ud-

dannelser, hvilket kan være med til at kvalificere deres valg.

Ét eksempel på ovenstående ses på mekanikeruddannelsen, hvor en elev valgte at skifte fra per-

sonvognsmekanikeruddannelsen til lastvognsmekanikeruddannelsen efter at have deltaget i et

oplæg fra et lastvognsfirma. Eleven fortæller i de kvalitative interview, at han på grund af mang-

lende kendskab til branchen var af den overbevisning, at det var sværere at få elevplads som last-

vognsmekaniker og derfor var startet på personvognsmekanikeruddannelsen. Virksomhedsoplæg-

get bidrog dog til at rette på denne misforståelse, og forsøget muliggjorde skiftet.

Otte-ni uger inde på uddannelsen kom et lastvognsfirma ud på skolen og holdt et oplæg, hvor

de sagde, at de havde mangel på elever, eller bare at hele lastvognsbranchen havde mangel, og

at man stadig godt kunne skifte, hvis man ville. Det var dem, der gjorde, at jeg fik motivation til

at skifte.

Elev, GF2

Bedre forudsætninger for tildeling af kvotepladser

På skoler med dimensionerede uddannelser med kvoter oplever lærerne, at det bredere GF2 giver

dem bedre mulighed for at udvælge de mest kvalificerede elever til kvotepladser.

De forsøgsansvarlige på skolerne vurderer, at det har fungeret godt at vente med at tildele kvote-

pladser til eleverne, efter de er startet på et bredere GF2, fordi lærerne på den måde får mulighed

for at se eleverne an og udvælge de elever, som de mener er mest egnede til den pågældende ud-

dannelse ud fra parametre som mødepli, engagement og fagligt niveau, og som samtidig har

større chancer for at få en elevplads inden for branchen.

4.4.4

Delte vurderinger af om forsøget bidrager til øget motivation

Et af formålene med de bredere GF2-forløb er at styrke elevernes motivation for at gennemføre ud-

dannelsen gennem bredere kompetencer og øget afklaring. Der er dog blandede erfaringer ift., om

forsøget lykkedes med dette. Generelt er lærernes vurdering dog, at det med meget få undtagelser

ikke har haft en negativ betydning for elevernes motivation.

I de eksempler, hvor eleverne har mistet motivationen i forsøget, har der været tale om meget af-

klarede elever, som oplevede, at dele af undervisningen var irrelevante for den uddannelse, de øn-

skede. Fx fandt en bagerelev ikke undervisning med fokus på slagteruddannelsen relevant. I disse

tilfælde har skolerne efterfølgende ændret i forløbet, så eleverne i højere grad har modtaget ud-

dannelsesspecifik undervisning.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med bredere GF2

I de forsøg, som involverer dimensionerede uddannelser med kvoter, fortæller lærerne, at de ople-

ver, at forsøget har bidraget til at motivere eleverne. Et eksempel på dette stammer fra forsøget på

dyrepasser- og landbrugsuddannelsen, hvor lærerne bruger de første uger til at udvælge elever til

kvotepladserne på dyrepasseruddannelsen. Ifølge lærerne har dette givet eleverne tid til at bevise

deres engagement for uddannelsen. Det betyder, at nogle elever er blevet motiveret til at yde en

ekstra indsats og dermed være bedre stillet i forhold til at få en af de eftertragtede kvotepladser.

Dette var ikke muligt før forsøget, da alle kvotepladser blev uddelt forud for opstart på GF2 alene

på baggrund af samtaler med eleverne.

4.4.5

Større hold bidrager til bedre uddannelsesmiljø

På nogle skoler har forsøget haft til formål at bidrage til et forbedret uddannelsesmiljø for eleverne.

Dette gælder forsøg på skoler, som med de bredere GF2-forløb har haft mulighed for at oprette

større hold.

Dette inkluderer forsøg på uddannelser inden for fødevarer og service, hvor skolerne oplevede, at

der før i tiden kun startede under 10 elever på hver uddannelse. Forsøget har givet disse skoler mu-

lighed for at samle elever på tværs af uddannelser i de første 10-16 uger af GF2 og dermed oprette

større hold.

Erfaringen fra ovennævnte skoler er, at de større hold bidrager til et forbedret uddannelsesmiljø,

da eleverne har adgang til et større socialt og fagligt fællesskab. En af projektlederne fortæller des-

uden, at selvom eleverne efterfølgende er blevet delt op på forskellige hold, mødes de stadig i pau-

serne. Dette vidner om, at det foregående, fælles forløb har skabt sociale relationer, som kan bibe-

holdes efterfølgende.

Skolernes erfaringer er derudover, at bredere GF2-hold giver mulighed for etablering af hold med

en mere ligelig kønsfordeling, som ligeledes bidrager positivt til uddannelsesmiljøet. Dette er både

erfaringen fra forsøg på fødevare- og serviceuddannelserne og fra forsøg på tværs af dyrepasserud-

dannelsen og landbrugsuddannelsen.

4.5 Opmærksomhedspunkter

Med udgangspunkt i erfaringerne fra forsøgene belyser afsnittet et vigtigt opmærksomhedspunkt

ift. tilrettelæggelse af et bredere GF2 forløb. Opmærksomhedspunktet er baseret på interview med

projektledere, lærere, elever og LUU, samt skolernes selvevalueringer.

4.5.1

Bredere GF2 har potentiale, når virksomhederne ser et behov

I det ene forsøg, som udgik efter én afprøvningsrunde, var det en udfordring, at forsøget blev god-

kendt til gennemførsel på trods for manglende opbakning blandt de relevante virksomheder.

Dette betød, at virksomhedernes motivation for at ansætte elever, som indgik i forsøget var meget

lille, fordi de var bange for, at eleverne ikke havde tid til at opnå de samme kompetencer som på et

GF2-forløb under de gældende rammer. Evalueringen peger således på, at opbakning fra virksom-

hederne har været en vigtig faktor i forhold til implementeringen af de bredere GF2-forløb.

Erfaringerne fra de igangsatte forsøg er, at et bredere GF2-forløb med et udskudt uddannelsesvalg

særligt har potentiale på tværs af uddannelser, hvor den ene har en branche med stor efterspørg-

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med bredere GF2

sel på elever og den anden har en branche, hvor der er mangel på praktikpladser i forholdet til ef-

terspørgslen fra elever. Evalueringen peger desuden på, at bredere GF2-forløb kan medvirke til, at

flere elever vælger brancher, hvor der er bedre muligheder for at få en elevplads.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

5 Forsøg med GF1 på tværs af

hovedområder

Formålet med forsøgene under indsatsområdet

GF1 på tværs af hovedområder

er at kvalificere ele-

vernes uddannelsesvalg ved at oprette fagretninger, som går på tværs af to eller flere hovedområ-

der for at give eleverne indblik i en bredere vifte af uddannelser, end der almindeligvis er mulighed

for inden for et hovedområde, inden eleverne skal træffe deres uddannelsesvalg

Formålet med evalueringen af dette indsatsområde er at undersøge, om et GF1, der går på tværs af

hovedområder, bidrager til en stærkere og bredere faglighed hos eleverne, kvalificering af elever-

nes uddannelsesvalg, et forbedret uddannelsesmiljø samt dygtigere og mere motiverede elever

Der har været gennemført ét forsøg inden for indsatsområdet. Forsøget består i et GF1, som er til-

rettelagt med en fælles fagretning på tværs af de to forskellige hovedområder

Omsorg, sundhed og

pædagogik

Teknologi, byggeri og transport,

som begge udbydes af samme institution. Ifølge

skolens selvevaluering har i alt 95 elever været omfattet af forsøget

. Muligheden for at oprette

fælles fagretninger på tværs af to hovedområder findes dog allerede inden for den gældende tilret-

telæggelse, hvormed dispensation ikke er nødvendig

Det er ikke muligt at vurdere indsatsens virkning i forhold til de kvantitative resultatmål om mind-

sket frafald og øget overgang til hovedforløbet for indsatsområdet på grund af, at det kvantitative

datagrundlag er for lille til, at det er muligt at gennemføre disse analyser. Resultaterne i dette kapi-

tel bygger derfor udelukkende på skolernes selvevalueringer, et interview med projektlederen for

det gennemførte forsøg samt et interview med projektlederne for et af de ikke-igangsatte forsøg

inden for indsatsområdet.

5.1 Resultater af forsøgene inden for indsatsområdet

I forsøget med den fælles fagretning

Sundhed, omsorg og service

på tværs af de to hovedområder

Omsorg, sundhed og pædagogik

Teknologi, byggeri og transport

introduceres eleverne både til

SOSU-uddannelserne samt til serviceassistentuddannelsen

. Erfaringerne fra forsøget indikerer, at

41 EVA har formuleret formålet med indsatsområdet på baggrund af skolernes formålsbeskrivelser i ansøgningerne til forsøgene.

42 Evalueringens fokus stammer fra de opstillede resultat- og implementeringsmål for de gennemførte forsøg i de involverede skolers

forsøgsansøgninger (se appendiks C).

43 Skolen har dog ikke indrapporteret nogen elever til STIL.

44 Kilde: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, §23, stk. 6 (BEK nr. 570 af 07/05/2019)

45 En serviceassistent gør rent, rydder op og kan også transportere patienter. Serviceassistenter kan arbejde på hospitaler, skoler og i

private virksomheder. Kilde: Uddannelsesguiden. Lokaliseret 20. juli 2020 på: https://www.ug.dk/uddannelser/erhvervsuddannel-

ser/teknologibyggeriogtransport/serviceassistent.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med GF1 på tværs af hovedområder

den fælles fagretning har bidraget til at kvalificere og motivere nogle af de involverede elevers ud-

dannelsesvalg, fordi de har fået indblik i indholdet af flere forskellige relevante uddannelser.

Forsøget har været særligt relevant for de elever, som oprindeligt ønskede at blive optaget på en

SOSU-uddannelse, men som efter at have fået en bred introduktion til flere uddannelser på GF1 i

stedet har ønsket at blive optaget på serviceassistentuddannelsen under hovedområdet

Teknologi,

byggeri og transport.

Disse elever ville ellers ikke være fortsat på GF2, ifølge projektlederen for for-

søget. Elever, som har været afklarede om, hvorvidt de ønskede optagelse på en SOSU-uddannelse

på GF2, har derimod ikke oplevet den bredere introduktion til flere forskellige uddannelser på GF1

som relevant for dem.

Projektlederen vurderer ikke, at forsøget har haft nogen særlig betydning for uddannelsesmiljøet,

eller at det er muligt at vurdere, hvorvidt eleverne er blevet dygtigere i forsøgsperioden.

5.1.1

Antal forsøg og elever

Der blev godkendt seks forsøg inden for indsatsområdet

GF1 på tværs af hovedområder.

Ét af disse

forsøg har været igangsat i forsøgsperioden.

Fire af de ikke-igangsatte forsøg var i praksis ét samlet forsøg med et fælles GF1 med tre forskellige

skoler, hhv. en teknisk, en merkantil og en SOSU-skole. De involverede skoler påbegyndte i efter-

året 2018 udarbejdelsen af en fælles lokal undervisningsplan (LUP) for forløbet med henblik på at

optage elever i august 2019. Forsøget udgik dog i 2019, fordi der ikke var et tilstrækkeligt antal ele-

ver, der viste interesse for at søge ind på et GF1 på tværs af alle fire hovedområder. Erfaringerne fra

arbejdet med en fælles LUP er dog inddraget i evalueringen.

Det sjette og sidste forsøg blev heller ikke igangsat pga. af manglende elevtilslutning.

Der er ikke indrapporteret nogen elever til STIL på det igangsatte forsøg, men i selvevalueringen

angiver projektlederen, at i alt 95 elever er startet på det GF1, der omfattes af forsøget.

TABEL 5.1

Status – Forsøg med GF1 på tværs af hovedområder (pr. april 2020)

Antal godkendte

forsøg

Antal igangsatte forsøg

Antal elever indrapporteret til STIL

(95)*

Kilde: Styrelsen for IT og Læring, maj 2020.

Note: *Projektlederen fra ZBC angiver i selvevalueringen, at der i alt er optaget 95 elever på forsøget. Skolen har dog

ikke indrapporteret nogen elever til STIL på dette forsøg.

5.2 Forsøgenes gennemførsel

I det følgende beskrives det gennemførte forsøg med én fælles fagretning, der går på tværs af to

hovedområder samt det ikke-igangsatte forsøg, som indebar udarbejdelsen af en fælles lokal un-

dervisningsplan (LUP) for et GF1 på tværs af alle fire hovedområder. Erfaringerne fra det ikke-igang-

satte forsøg findes også i midtvejsevalueringen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med GF1 på tværs af hovedområder

5.2.1

GF1 med fagretningen

Sundhed, omsorg og service

Det gennemførte forsøg med den fælles fagretning

Sundhed, omsorg og service

henvender sig ho-

vedsageligt til elever, som ved begyndelsen af GF1 ønskede optagelse på en SOSU-uddannelse –

herunder social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen –

men som har haft gavn af også at blive introduceret til en anden type uddannelse i form af service-

assistentuddannelsen. Formålet med den fælles fagretning har derved været at give eleverne en

bred introduktion til uddannelserne inden for SOSU-området samt til serviceassistentuddannel-

sen, som har flere sammenlignelige træk med SOSU-uddannelserne. Forsøget har samtidig haft til

formål at forebygge senere omvalg ved, at eleverne har haft mulighed for at blive mere afklarede

omkring deres uddannelsesvalg gennem en bredere introduktion til flere forskellige uddannelser.

Ifølge projektlederen har forsøget været mest relevant for de elever, som efter at have stiftet be-

kendtskab med SOSU-uddannelserne er blevet klar over, at de ønskede en uddannelse med min-

dre borgerkontakt, men stadig inden for social- og sundhedsområdet. Samtidig gælder det for

nogle elever, at de efter at være startet på GF1 har fundet ud af, at de ønskede en uddannelse, hvor

det faglige niveau i grundfagene var lavere, og uddannelsen derfor burde være nemmere at gen-

nemføre end en af SOSU-uddannelserne, forklarer projektlederen.

Undervisningens tilrettelæggelse

Undervisningen på den afprøvede fagretning

Sundhed, omsorg og service

har været tværfagligt til-

rettelagt, så eleverne både har fået indsigt i SOSU-uddannelserne og serviceassistentuddannelsen.

Eleverne blev i undervisningen præsenteret for eksempler fra begge hovedområder. Konkret blev

de introduceret til praktiske opgaver på rengøringsområdet samt opgaver inden for sundhed og

pleje. For at gøre undervisningen mere praksisnær har skolen valgt at skemalægge en lærer med

særlige kompetencer inden for rengøringsmaskiner, fortæller projektlederen.

Lærernes samarbejde var et vigtigt afsæt for gennemførelse af forsøget

Der har været god opbakning til forsøget blandt lærerne, hvilket blandt andet skyldes, at de alle-

rede inden forsøget blev igangsat var vant til at samarbejde og havde erfaring med at undervise på

både SOSU-uddannelserne og serviceassistentuddannelsen, fortæller projektlederen. Lærerne har

desuden haft en fælles forberedelse i forhold til den nye fagretning

Sundhed, omsorg og service

været involverede i arbejdet med at tilrette den lokale undervisningsplan samt tilhørende digitale

læringspakker.

5.2.2

LUP for bredere GF1 på tværs af SOSU-, tekniske og merkantile

uddannelser

Igennem de sidste tre skoleår har de tre skoler, der indgår i forsøget med udvikling af en fælles lo-

kal undervisningsplan (LUP) for et bredere GF1-forløb, samarbejdet om at udbyde et fælles GF1 i

Mariagerfjord Kommune. Lovgivningsmæssigt har det dog ikke tidligere været muligt at arbejde

med en fælles, lokal undervisningsplan for forløbet, og skolerne har derfor ansøgt om at være en

del af forsøgsordningen for at kunne udarbejde en sådan plan.

Skolerne, der samarbejdede om forsøget, afprøvede dog ikke den fælles fagretning på GF1 i prak-

sis, da der ikke har været tilstrækkelig mange elever, der tilmeldte sig det brede GF1 på tværs af

alle fire hovedområder.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med GF1 på tværs af hovedområder

Udarbejdelsen af den lokale undervisningsplan (LUP)

Skolerne, der samarbejdede om forsøget, erfarede, at udarbejdelsen af en fælles, lokal undervis-

ningsplan for et bredere GF1 har bidraget til at gøre samarbejdet om fagretningen til et fælles pro-

jekt blandt skolerne.

Udarbejdelsen af den lokale undervisningsplan for det fælles GF1 skete, ifølge skolernes selvevalu-

eringer, i et ligeværdigt samarbejde imellem de tre skoler. Helt konkret har den pædagogiske kon-

sulent på SOSU-skolen og en uddannelsesleder sammen med de lærere, som skulle undervise på

forløbet på tværs af de tre involverede skoler, arbejdet med at beskrive læringsaktiviteterne i en

LUP. Formålet med den fælles proces har været at skabe et fælles, pædagogisk grundlag for under-

visningen, fortæller en af projektlederne.

De tre skoler har i flere år arbejdet på at få mulighed for at udbyde GF1 i Mariagerfjord Kommune

og har derfor allerede gjort sig en række erfaringer med samarbejdet. En af de interviewede pro-

jektledere peger på, at det har krævet mange ressourcer at få et samarbejde til at fungere imellem

tre skoler.

Tidligere har det været en udfordring at gøre samarbejdet om fagretningen til et fælles projekt,

men udarbejdelsen af en fælles LUP har gjort en forskel for skolernes samarbejde i den forstand, at

lærerne har suppleret hinandens faglighed og i højere grad end tidligere skabt et fælles fundament

for undervisningen.

Projektlederen peger på, at det var særligt vigtigt, at ledelsen satte rammerne for lærernes arbejde

for at understøtte et fælles grundlag for undervisningen og styrke samarbejdet imellem de lærere,

som skulle have undervist på GF1. Fx blev medarbejdere på alle de involverede skoler sikret fælles

tid til at udarbejde en lokal undervisningsplan for det brede GF1, forklarer projektlederne for forsø-

get.

5.3 Elevernes udbytte

I dette afsnit præsenteres evalueringens resultater i forhold til elevernes udbytte af det gennem-

førte forsøg med GF1 på tværs af to hovedområder. Afsnittet tager udgangspunkt i de implemente-

ringsmål, som er opstillet for dette konkrete indsatsområde, herunder at eleverne opnår en stær-

kere og bredere faglighed, at elevernes uddannelsesvalg kvalificeres, og uddannelsesmiljøet for-

bedres, samt at eleverne bliver dygtigere og mere motiverede.

Afsnittet bygger dog udelukkende på interview med projektlederen for det gennemførte forsøg

samt skolens selvevalueringer, og resultaterne skal ses i dette lys.

5.3.1

Fælles fagretning har fået elever, som ellers ikke ville være fortsat på

GF2, til at fortsætte på serviceassistentuddannelsen

Erfaringerne med den fælles fagretning

Sundhed, omsorg og service

indikerer, at forsøget har bidra-

get til at kvalificere og motivere nogle af de involverede elevers uddannelsesvalg, fordi de har fået

indblik i fællestræk og forskelle mellem de involverede uddannelser.

Forsøget har været særligt relevant for den gruppe elever, som efter at have stiftet bekendtskab

med SOSU-uddannelserne er blevet klar over, at uddannelserne ikke levede op til deres forventnin-

ger, og som i stedet har valgt serviceassistentuddannelsen under hovedområdet

Teknologi, byggeri

og transport.

Disse elever ville ellers ikke være fortsat på en af SOSU-uddannelserne på GF2, ifølge

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med GF1 på tværs af hovedområder

projektlederen for forsøget. Elever, som har været afklarede om, at de ønskede optagelse på en

SOSU-uddannelse på GF2, har derimod ikke oplevet den bredere introduktion til flere forskellige

uddannelser på GF1 som relevant for dem.

Projektlederen vurderer ikke, at forsøget har haft nogen særlig betydning for uddannelsesmiljøet,

eller at det er muligt at vurdere, hvorvidt eleverne er blevet dygtigere.

5.4 Opmærksomhedspunkter

Med udgangspunkt i erfaringerne fra forsøgene belyser afsnittet et særligt opmærksomhedspunkt

ift. tilrettelæggelsen af et GF1 på tværs af hovedområder.

5.4.1

GF1 på tværs af hovedområder og på tværs af skoler har været svært at

implementere pga. institutionsstrukturerne

Erfaringerne fra forsøgene indikerer, at et bredt GF1 på tværs af hovedområder er vanskeligt at im-

plementere på tværs af forskellige skoler på grund af forskellige institutionsstrukturer. Skolerne har

samtidig meget forskellige vilkår for implementeringen af et GF1 på tværs af hovedområder af-

hængig af udbuddet af GF1-forløb på de enkelte skoler.

Den afprøvede struktur ser ud til at have fungeret godt, når forsøget har været afprøvet inden for

samme skole. I erhvervsuddannelsesreformen (2015)

er der dog lagt op til, at alle GF1-forløb pr.

definition giver adgang til alle GF2-forløb. Barriererne i forbindelse med at oprette forsøg med GF1

på tværs af hovedområder peger derfor på, at det er centralt at gøre opmærksom på den mulig-

hed, der ligger i, at man på den enkelte skole gør mere for at udnytte, at GF1 giver adgang til alle

GF2-forløb. Fx er der et potentiale i at guide flere af de elever, der ikke kommer ind på deres øn-

skede uddannelse på GF2, til at vælge en anden uddannelse.

Samlet set peger erfaringerne fra forsøgene på, at det i højere grad er centralt, at skolerne er op-

mærksomme på muligheden for, at eleverne kan skifte uddannelse på GF2, end at skolerne arbej-

der med at oprette fagretninger, der går på tværs af GF1.

46 Aftalen om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser blev indgået d. 24. februar 2014 mellem Regeringen (Socialdemokraterne

og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Lokaliseret d.

20. juli 2020 på: https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/nyheder-lovgivning-og-reform/politiske-aftaler-og-oplaeg.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

6 Forsøg med GF1 og GF2 som samlet

forløb

Formålet med forsøgene under indsatsområdet

GF1 og GF2 som samlet forløb

er at skabe en bedre

sammenhæng mellem de to grundforløb og understøtte en bedre sammenhæng i undervisnin-

gen

Der har været gennemført to forsøg inden for indsatsområdet på tværs af to skoler. Forsøgene in-

kluderer grundforløbet til uddannelserne inden for detail, handel og eventkoordinator, og 82 elever

er ifølge skolernes indrapportering til STIL omfattet af forsøgene.

De igangsatte forsøg består i en anderledes tilrettelæggelse af grundforløbet, hvor undervisningen i

grundfag og erhvervsfag

spredes ud på 40 uger på tværs af GF1 og GF2 i stedet for at skulle gen-

nemføres på hver 20 uger på enten GF1 eller GF2, som det er tilfældet under de gældende rammer.

Derudover har ét af forsøgene arbejdet med dobbelt branchevalg i de uddannelsesspecifikke fag

Formålet med evalueringen af forsøg med GF1 og GF2 som samlet forløb er at undersøge, om im-

plementeringen af GF1 og GF2 som samlet forløb bidrager til en øget faglig sammenhæng og pro-

gression i uddannelsen, øget fag- og professionsidentitet blandt eleverne, et forbedret uddannel-

sesmiljø samt dygtigere og mere motiverede elever

Det er ikke muligt at vurdere indsatsens reelle virkning i forhold til de kvantitative resultatmål om

mindsket frafald og øget overgang til hovedforløbet, da datagrundlaget på dette indsatsområde er

for begrænset. Evalueringen beskæftiger sig derfor udelukkende med de kvalitative implemente-

ringsmål. Resultaterne i dette kapitel bygger på interview med projektlederne for forsøgene, et in-

terview med de involverede lærere

i et af forsøgene samt skolernes selvevalueringer.

47 EVA har formuleret formålet med indsatsområdet på baggrund af skolernes formålsbeskrivelser i ansøgningerne til forsøgene.

48 Kun i ét af de gennemførte forsøg har undervisningen i erhvervsfag været spredt ud på tværs af GF1 og GF2.

49 Denne del af indsatsen beskrives i kapitel 4 om bredere GF2.

50 Evalueringens fokus stammer fra de opstillede resultat- og implementeringsmål for de gennemførte forsøg i de involverede skolers

forsøgsansøgninger (se appendiks C).

51 Interviewet blev gennemført i forbindelse med casebesøg på forsøg med merkantil eux, hvor der ligeledes gennemførtes forsøg med

GF1 og GF2 som samlet forløb på merkantile eud-forløb.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med GF1 og GF2 som samlet forløb

6.1 Resultater af forsøgene inden for indsatsområdet

Den afprøvede struktur, hvor fagene spredes ud over GF1 og GF2, har understøttet det faglige flow i

undervisningen, muligheden for tværfagligt samspil mellem fagene samt muligheden for faglig for-

dybelse på grundforløbet, vurderer de involverede lærere og projektledere.

Forsøgene har bidraget til, at eleverne i højere grad har oplevet at være startet på en merkantil ud-

dannelse på grund af den tidlige introduktion til de erhvervsrettede grundfag, som samtidig har

understøttet en tidlig opbygning af en faglig bevidsthed og faglig identitet blandt eleverne, ifølge

projektledere og lærere.

Projektledere og lærere fremhæver, at de som en del af forsøget over tid har kunnet iagttage en

øget motivation og trivsel blandt eleverne, dels fordi eleverne nu undervises i de merkantile grund-

fag fra uddannelsens start, og dels fordi introduktionen til disse fag på GF1 også gør det muligt at

styrke det merkantile indhold i erhvervsfagene.

Erfaringerne fra forsøgene indikerer, at den afprøvede struktur samtidig har haft en positiv betyd-

ning for lærernes mulighed for at understøtte elevernes læring og motivation i grundfagene, fordi

undervisningen i disse fag har været spredt ud over en længere periode og dermed understøttet en

anden læreproces for eleverne.

6.1.1

Antal forsøg og elever

Der er godkendt tre forsøg inden for indsatsområdet

GF1 og GF2 som samlet forløb.

To af disse for-

søg er igangsat i 2018.

Det tredje forsøg var planlagt som et fællesfagligt grundforløb med temaet

Mad,

der gav adgang til

at fortsætte på hovedforløbet til ernæringsassistent, tjener og gastronom. Formålet med forsøget

var at tiltrække flere unge fra grundskolen til mad-uddannelserne ved at give en bred introduktion

til uddannelserne inden for området. Forsøget kom dog aldrig i gang på grund af manglende elev-

tilslutning. Ifølge projektlederen for forsøget fravalgte eleverne at søge ind på det fællesfaglige

grundforløb, fordi det ikke stemte overens med det kendskab til grundforløbet på erhvervsuddan-

nelserne, som eleverne havde fået fra vejledningen i grundskolen.

I alt er 82 elever indrapporteret til STIL som omfattet af forsøgene under dette indsatsområde.

Dette inkluderer både elever, som er startet på GF1 og elever, som er startet direkte på GF2.

TABEL 6.1

Status – Forsøg med GF1 og GF2 som samlet forløb (pr. april 2020)

Antal godkendte forsøg

Antal igangsatte forsøg

Antal elever indrapporteret til STIL

Kilde: Styrelsen for IT og Læring, maj 2020.

Note: Der er også registreret otte elever på EUC Nordvestsjælland, men ifølge projektlederen er dette forsøg ikke blevet

afprøvet pga. for få elevtilmeldinger. Disse elever indgår derfor ikke i tabellen herover.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med GF1 og GF2 som samlet forløb

6.2 Forsøgenes gennemførsel

I det følgende beskrives de to gennemførte forsøg, som begge har været afprøvede på grundforlø-

bet til merkantile uddannelser.

I de to gennemførte forsøg består den afprøvede struktur i at fordele grundfagene på tværs af GF1

og GF2 for at skabe en bedre faglig sammenhæng og progression i uddannelsen. I det ene af de to

forsøg er erhvervsfagene også fordelt på tværs af GF1 og GF2. De uddannelsesspecifikke fag er i

begge forsøg placeret på GF2 som i den gældende tilrettelæggelse.

I et af de gennemførte forsøg gennemføres der også forsøg med dobbelt branchevalg på GF2, hvor

eleverne får kompetencer, der giver adgang til to forskellige merkantile hovedforløb. Formålet med

det dobbelte branchevalg er at skabe bedre muligheder og fleksibilitet i forhold til praktikpladser

og dermed styrke elevernes overgang til hovedforløbet. Erfaringerne fra denne del af forsøget be-

handles i kapitel 4 om forsøg med bredere GF2.

Forsøgenes indhold fremgår af tabel 6.2 herunder.

TABEL 6.2

Fordeling af grundfag på tværs af GF1 og GF2

Skole

College 360

Grundfag som indgår i forsøget

•

Dansk

Engelsk

Erhvervsøkonomi

Afsætning

Informationsteknologi

Øvrigt indhold i forsøg

Erhvervsfag fastholdes på GF1 men tilrettelæg-

ges ikke ud fra fastlagt 12-ugers ramme, men

fleksibelt med afsæt i elevernes behov ift. at nå

fagenes læringsmål.

Dobbelt branchevalg på GF2 inden for detail og

handel.

Køge Handelsskole

•

Engelsk

Matematik (som støttefag)

Erhvervsøkonomi

Afsætning

Informationsteknologi

Erhvervsfag fordeles som tværfaglige projekter

på tværs af GF1 og GF2 med et omfang af to

ugers varighed på GF1 og et omfang af tre ugers

varighed på GF2.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut

Note: Varigheden af undervisningen i erhvervsfagene på GF1 er 12 uger i den gældende model.

6.2.1

Ny tilrettelæggelse af grundfag

I begge forsøg er der afprøvet en struktur, hvor grundfagene er blevet tilnærmelsesvist ligeligt for-

delt på tværs af de to grundforløb. Der er dog forskel på hvilke grundfag, der indgår i de to forsøg.

Formålet med at sprede grundfagsundervisningen har i begge forsøg været at tilrettelægge en

mere sammenhængende undervisning med en mere jævn progression henover grundforløbet, så

skiftet fra GF1 til GF2 ikke opleves så voldsomt for eleverne som i den gældende tilrettelæggelse.

Samtidigt har det været hensigten at give eleverne en tidlig oplevelse af at gå på en merkantil ud-

dannelse, ved at de møder de erhvervsrettede fag allerede på GF1 og ikke først på GF2, som i den

gældende tilrettelæggelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med GF1 og GF2 som samlet forløb

I det ene forsøg har der været afprøvet en struktur, hvor GF1 og GF2 tilrettelægges med både hel-

årsfag og fag fordelt på semestre. Timerne til grundfagene er blevet fordelt tilnærmelsesvist ligeligt

på tværs af de to grundforløb, mens de uddannelsesspecifikke fag er fastholdt på GF2.

På begge grundforløb har eleverne arbejdet projektorienteret. På GF1 er der blevet arbejdet pro-

jektorienteret på tværs af grundfag og erhvervsfag, mens grundfagene på GF2 har taget afsæt i en

række overordnede temaer og peget ind i de uddannelsesspecifikke fag og et afsluttende projekt

efter hvert tema.

I det andet forsøg er der afprøvet en struktur, hvor grundfagene er blevet fordelt tilnærmelsesvist

ligeligt på tværs af de to grundforløb, men hvor erhvervsfag er fastholdt på GF1, som i den gæl-

dende tilrettelæggelse. På GF1 er alle grundfagene samt det valgfri støttefag matematik blevet af-

sluttet på E-niveau med standpunktskarakterer og udtrækning til intern eksamen i et af grundfa-

gene. Undervisningen og eksamen i grundfaget dansk er blevet bibeholdt uændret.

Samtlige elever i forsøget har fortsat med alle grundfag, undtagen dansk, på nær de fag, som er

blevet udtrukket til eksamen på GF2.

6.2.2

Ny tilrettelæggelse af erhvervsfag

I det forsøg, hvor der er afprøvet en ny tilrettelæggelse af erhvervsfagene, har formålet været at

give eleverne mulighed for i højere grad at arbejde med tværfaglige projekter, som kombinerer

både grundfag, erhvervsfag og uddannelsesspecifikke fag. I det andet forsøg har formålet med den

nye tilrettelæggelse af erhvervsfagene været at tilrettelægge undervisningen mere fleksibelt for at

kunne udfordre eleverne på det faglige niveau, de er på.

I det ene forsøg har skolen afprøvet en ny tilrettelæggelse af erhvervsfagene, hvor undervisningen

spredes ud over hele grundforløbet og fordeles som tværfaglige projekter af to-tre ugers varighed.

Skolen bryder således med reglen om, at erhvervsfagene skal gennemføres i løbet af GF1

. Skolen

fastholder de introducerende elementer (erhvervsfag 1) på GF1, mens erhvervsfag 2 og 3 fordeles

som tværfaglige projekter på tværs af GF1 og GF2 med et omfang af to ugers varighed på GF1 og et

omfang af tre ugers varighed på GF2.

I det andet forsøg har man valgt at holde fast i den gældende tilrettelæggelse, hvor erhvervsfagene

placeres på GF1. Dog har skolen ikke tilrettelagt erhvervsfagene ud fra den fastlagte 12-ugers

ramme, som i den gældende tilrettelæggelse, men fleksibelt med afsæt i elevernes behov ift. at nå

fagenes læringsmål. Projektlederen for forsøget forklarer, at den faste varighed af erhvervsfagene

på 12 uger i den gældende tilrettelæggelse ikke gav plads til differentiering ift. den tid, eleverne be-

høvede for at nå fagenes mål.

6.3 Elevernes udbytte

I dette afsnit præsenteres evalueringens resultater i forhold til elevernes udbytte af GF1 og GF2

som samlet forløb. Afsnittet tager udgangspunkt i de konkrete implementeringsmål, som er opstil-

let for dette indsatsområde, herunder at forsøgene bidrager til en øget faglig sammenhæng og pro-

52 Kilde: BUVM (2020). Lokaliseret 20. juli 2020 på: https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/uddannelser/eud/grundforloebets-1-del.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med GF1 og GF2 som samlet forløb

gression i uddannelsen, øget fag- og professionsidentitet blandt eleverne, et forbedret uddannel-

sesmiljø samt dygtigere og mere motiverede elever. Flere af fundene i afsnittet bekræfter det bil-

lede, der tegnede sig i midtvejsevalueringen.

Konklusionerne i afsnittet bygger på interview med projektlederne for forsøgene, et interview med

involverede lærere i det ene forsøg samt skolernes selvevalueringer.

6.3.1

Forsøg har understøttet tidlig opbygning af faglig bevidsthed blandt

elever

Erfaringerne fra de to forsøg indikerer, at den afprøvede struktur har bidraget til, at de elever, der

indgik i forsøgene, har oplevet at være startet på en merkantil uddannelse fra begyndelsen af GF1.

Den tidlige introduktion til mere konkrete, merkantile læringsaktiviteter i de erhvervsrettede grund-

fag i den afprøvede struktur har understøttet en tidlig opbygning af en faglig bevidsthed og faglig

identitet blandt eleverne, vurderer projektlederne og de interviewede lærere. Den ene af projektle-

derne uddyber i forlængelse heraf, at de på den pågældende skole tidligere har oplevet, at ele-

verne blev skuffede over ikke at møde merkantilt orienterede grundfag fra starten af deres uddan-

nelse.

Både de interviewede lærere og projektlederne fremhæver, at de som en del af forsøget over tid

har kunnet iagttage en øget motivation og trivsel blandt eleverne, dels fordi eleverne nu undervises

i de merkantile grundfag fra uddannelsens start, og dels fordi introduktionen til disse fag på grund-

forløbets første del også gør det muligt at styrke det merkantile indhold i erhvervsfagene. Lærere

og projektledere fremhæver desuden, at muligheden for at bringe erhvervsfagene samt grundfa-

gene erhvervsøkonomi, afsætning, informationsteknologi og matematik i spil sammen med de hu-

manistiske grundfag fra uddannelsens start har skabt et bedre fagligt flow i uddannelsen og et

mere praksisrettet uddannelsesforløb for eleverne.

Ifølge projektlederne er det ikke muligt at vurdere, om forsøget har bidraget til, at eleverne er ble-

vet dygtigere.

6.3.2

Et mere varieret skema med flere forskellige fag på GF1 kan medvirke

til øget motivation

Det har virket motiverende på eleverne, at skemaet på GF1 har været mere varieret end i den gæl-

dende tilrettelæggelse, fordi eleverne både har haft undervisning i grundfag, som fx afsætning og

erhvervsøkonomi, og i de øvrige grundfag, som fx dansk og engelsk, samt i erhvervsfagene på GF1,

ifølge projektlederne og lærerne. Eleverne har tidligere oplevet GF1 som en smule ensformigt, for-

klarer den ene projektleder.

Det kan være en udfordring ved den afprøvede struktur, at eleverne kan miste motivationen for fa-

gene, fordi der går længere tid mellem, at de har undervisning i de enkelte fag, fremhæver lærerne.

Der ligger derfor en vigtig opgave for lærerne i at sikre, at undervisningen forbliver interessant og

relevant for eleverne over tid.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med GF1 og GF2 som samlet forløb

6.3.3

Bedre mulighed for faglig fordybelse i de grundfag, som spredes over

40 uger

Fordelingen af grundfagstimerne på tværs af grundforløbet har været hensigtsmæssig for elever-

nes mulighed for faglig fordybelse i de grundfag, som ikke afsluttes på GF1, fordi eleverne har haft

længere tid til at lære faget at kende, ifølge de interviewede lærere.

Det har tidligere været en udfordring i de grundfag, der afsluttes på GF1, at der er gået lang tid med

at etablere et godt læringsmiljø via temaer og emner, der ikke relaterer sig direkte til grundfagenes

faglige mål, fordi eleverne er nye på uddannelsen, forklarer lærerne. Tiden er blandt andet gået

med trivselsrelaterede emner som fx at skabe en god samarbejdskultur blandt eleverne.

Med den afprøvede struktur har det været en fordel for de grundfag, som fortsættes på GF2, at den

tid, der går med ikke-fag-faglige trivselsrelaterede områder i undervisningen på GF1, kan indhentes

i løbet af GF2, hvor eleverne har mere tid til at fordybe sig i fagene, fordi de er blevet mere hjemme-

vante på uddannelsen, understreger lærerne.

Samtidig vurderer lærerne, at det er positivt, at lærere og elever har haft længere tid til at lære hin-

anden at kende og opbygge en relation. Det har skabt større tryghed blandt eleverne, at det er de

samme lærere, der følger dem gennem grundforløbet, hvilket har understøttet et godt lærings-

miljø.

6.3.4

Lærerne har haft bedre forudsætninger for faglig bedømmelse af

eleverne

Et af målene med forsøgene med GF1 og GF2 som samlet forløb er, at eleverne skal blive dygtigere

og mere motiverede. Spredningen af undervisningen i grundfagene henover GF1 og GF2 har givet

lærerne mulighed for at lære eleverne at kende over tid. De interviewede lærere fremhæver, at det

har været en betydelig fordel ved forsøget, at de med nye tilrettelæggelse af fagene har haft mulig-

hed for at arbejde med elevernes motivation og faglige niveau over tid, inden fokus flytter sig til de

faglige forventninger ift. karaktergivning og eksamen.

De interviewede lærere fremhæver, at de inden forsøget oplevede, at det var en udfordring enten

at skulle give eleverne feedback på deres faglige niveau eller en faglig bedømmelse i form af stand-

punktskarakterer eller eksamenskarakter i de grundfag, som blev afsluttet på GF1. Det skyldtes, at

lærerne ikke havde tilstrækkeligt kendskab til eleverne til at kunne bedømme deres faglige niveau.

Samtidig havde lærerne ikke en oplevelse af, at der var tid nok i faget til at arbejde med at forbedre

elevernes faglige niveau, inden faget skulle afsluttes.

Muligheden for at arbejde med elevernes faglige niveau over en længere periode fremhæves af læ-

rerne, som et af de afgørende, positive elementer ved forsøget, hvilket blandt andet skyldes, at det

er lærernes erfaring, at dårlige karakterer på GF1 har en negativ indflydelse på elevernes motiva-

tion for at fortsætte på uddannelsen.

6.3.5

Forsøg har bidraget til at styrke uddannelsesmiljøet i det ene forsøg

Projektlederen for det ene forsøg fremhæver, at forsøget har understøttet et godt uddannelses-

miljø ved, at eleverne har fået et stærkere fagligt fællesskab, fordi det merkantile indhold i uddan-

nelsen er blevet tydeligt fra uddannelsens start og blandt eleverne har skabt et fællesskab om at gå

på en merkantil uddannelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med GF1 og GF2 som samlet forløb

Projektlederen for det andet forsøg vurderer ikke, at det er muligt at svare entydigt på, om forsøget

har bidraget til et forbedret uddannelsesmiljø eller ej.

6.4 Opmærksomhedspunkter

Med udgangspunkt i erfaringerne fra forsøgene belyser afsnittet her et opmærksomhedspunkt ift.

et samlet GF1 og GF2 med en anderledes tilrettelæggelse af undervisningen.

6.4.1

GF2-optag kan udgøre en udfordring

Ifølge begge forsøgs projektledere samt skolernes selvevaluering er det udfordrende at optage ele-

ver direkte på GF2 under forsøget på de uddannelser, der indgår i forsøget. Samtidig kræver forsø-

gene, at der tages særligt hensyn til de elever, som har taget del i forsøgsordningen på GF1 og

gerne vil skifte til en uddannelse, der er struktureret efter den eksisterende ordning på GF2.

Udfordringen ift. at optage elever direkte på GF2 under forsøgsordningen består i, at disse elever er

gået glip af undervisningen i de grundfag, som er påbegyndt på første grundforløb. Omvendt er ud-

fordringen for elever, der gerne vil skifte til et GF2, som er struktureret efter den gældende tilrette-

læggelse, at de skal have afsluttet de samme fag på GF1, som elever, der følger den almindelige

grundforløbsstruktur.

På de to skoler, der har gennemført forsøg, har medarbejderne vurderet fra elev til elev, hvad der

skulle til for, at eleverne kunne påbegynde et almindeligt GF2 i de få tilfælde, hvor det indtil videre

har været aktuelt. Problematikken vedrørende elever, der starter direkte på GF2, er hidtil under for-

søgene blevet løst ved at have separate GF2-hold, som følger den gældende tilrettelæggelse for

fordeling af fag mellem de to grundforløb. Derfor er denne elevgruppe heller ikke inkluderet i den

ene skoles delforsøg vedrørende dobbelt branchevalg.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

7 Forsøg med teknisk eux

Forsøgene under indsatsområdet

Forsøg med teknisk eux

har haft til formål at gøre eux-eleverne

mere attraktive for virksomhederne og give dem en mere sammenhængende og værdifuld uddan-

nelsestid

. Skolerne har arbejdet med at opnå dette formål gennem en ændring af strukturen for

placering af fag på grundforløbet samt afprøvningen i de gymnasiale og erhvervsfaglige fag.

Der har været gennemført fem forsøg inden for indsatsområdet på tværs af fem skoler. Forsøgene

inkluderer i alt 24 tekniske erhvervsuddannelser med eux

. I alt 985 elever er ifølge skolernes ind-

rapporteringer til STIL, omfattet af forsøg under dette indsatsområde.

Formålet med evalueringen af dette indsatsområde er at undersøge, om forsøgene har bidraget til

mindsket frafald blandt eleverne og øget overgang til hovedforløbet. Evalueringen af dette indsats-

område har ligeledes til formål at belyse, hvorvidt implementeringen af forsøgene inden for teknisk

eux har bidraget til øget faglig sammenhæng og progression i undervisningen samt dygtigere og

mere motiverede elever

Konklusionerne i dette kapitel bygger på registerdata, selvevalueringer fra skolerne, interview med

projektlederne for forsøgene og LUU-formænd for uddannelser, der har været involveret i forsø-

gene, samt interview med lærere og elever, der har indgået i forsøgene på udvalgte skoler.

7.1 Resultater af forsøgene under indsatsområdet

Der er generel enighed blandt både lærer og elever om, at forsøgene har været med til at styrke

den faglige sammenhæng og progression i undervisningen på de involverede uddannelsers grund-

forløb (se figur 7.2 for oversigt over de 29 involverede uddannelser). Det fremgår desuden af data-

materialet, at forsøgene har skabt bedre forudsætninger for at tilrettelægge motiverende grundfor-

løb og undervisning i fagene omfattet af forsøget for alle elever, ligesom at forsøgene har forbedret

lærernes mulighed for at understøtte elevernes faglige udvikling, skriftlige kompetencer og trivsel.

Der er dog forskellige erfaringer blandt matematiklærere mht., hvorvidt den nye tilrettelæggelse af

matematikfaget på grundforløbet har resulteret i det ønskede udbytte hos eleverne.

53 Beskrivelse af temaer for rammeforsøg. Kilde: Brev til skoler fra BUVM, sendt 27. september 2017.

54 Det involverer uddannelserne til: Bygningssnedker, Møbelsnedker, Træfagenes byggeuddannelse, Værktøjsmager, Automatiktekni-

ker, Bager og Konditor, Bygningsmaler, Data og kommunikation, Elektriker, Ernæringsassistent, Frisør, Hospitalsteknisk assistent,

Kosmetiker, Lastvognsmekaniker, Personvognsmekaniker, Stuktør, Tjener Elektriker, Industritekniker, Maskinsnedker, Murer, Smed,

Snedker, VVS-energi (se figur 7.2)

55 Evalueringens fokus stammer fra de opstillede resultat- og implementeringsmål for de gennemførte forsøg i de involverede skolers

forsøgsansøgninger. Se appendiks C.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med teknisk eux

Registerbaserede analyser på tværs af tre skoler

viser, at der er et øget frafald blandt forsøgsele-

verne på GF1, men ingen ændring på GF2. Der ses dog ikke nogen forskel mellem forsøgelever og

elever fra tidligere forløb omfattet af de gældende rammer, når de kommer til frafaldet mellem

grundforløbet og hovedforløbet. Der skal dog tages forbehold for disse analyser, da de kun inklu-

derer de forsøgselever, der startede på forløb med opstart i august 2018.

7.1.1

Antal forsøg og elever

Der er godkendt otte forsøg under indsatsområdet

Forsøg med teknisk eux.

Fem af disse forsøg har

været afprøvet.

To af de igangsatte forsøg er efterfølgende udgået. Det ene forsøg udgik efter et enkelt gennemløb,

da forsøgets projektleder og de involverede lærere ikke vurderede, at forsøget bidrog til det øn-

skede udbytte blandt eleverne i forhold til styrkelse af deres matematiske forståelse. Et andet for-

søg er ligeledes udgået efter et enkelt gennemløb, da indholdet viste sig i praksis ikke at kræve en

dispensation fra de eksisterende bekendtgørelsesrammer

Tre af de godkendte forsøg har ikke været igangsat. Det ene af disse forsøg udgik i 2019, da forsø-

get ikke harmonerede med en anden indsats på skolen, som krævede, at eleverne afsluttede

dansk, engelsk og samfundsfag på C-niveau på GF1. Det andet forsøg udgik i 2019 på grund af

manglende elevgrundlag. Det sidste forsøg er ikke blevet igangsat på grund af manglende elev-

grundlag.

Som det fremgår af tabel 7.1 nedenfor er 985 elever indrapporteret til STIL som omfattet af forsøg

under dette indsatsområde. Dette inkluderer både elever, som er startet på GF1 og elever, som er

startet direkte på GF2.

TABEL 7.1

Status – Forsøg med teknisk eux (pr. april 2020)

Antal godkendte forsøg

Kilde: Styrelsen for IT og Læring, 2020.

Antal igangsatte forsøg

Antal elever indrapporteret til STIL

985

Forsøgene har på tidspunktet for slutevalueringen haft ét helt gennemløb, mens nogle elever var i

gang med GF1. Elever som startede på forløbene i 2018 er pt. på hovedforløbet, mens elever, som

startede i 2019, kun har gennemført GF1.

56 De kvantitative analyser inkluderer kun de tre skoler, som i praksis har ændret på tilrettelæggelsen af grundfagene og som har data

tilgængelig.

57 Forsøg på Roskilde Tekniske Skole, som handler om at styrke det matematiske fokus i samfundsfag på GF1, har ikke krævet nogen

ændring af fagenes placering på grundforløbet.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med teknisk eux

7.2 Forsøgenes gennemførsel

Forsøgene har bestået i at fordele undervisningen i udvalgte grundfag på tværs af GF1 og GF2 i ste-

det for kun at have undervisning i perioder af 20 uger i et af de to grundforløb. Det primære formål

med forsøgene har været at skabe bedre faglig sammenhæng og progression i undervisningen ved

at undgå perioder i elevernes uddannelse, hvor de involverede grundfag ikke er på skemaet.

Forsøgene har således skulle bidrage til bedre undervisningsforløb for eleverne på grundforløbet

ved at ændre på den nuværende inddeling af GF1 og GF2 i henholdsvis en humanistisk og en na-

turvidenskabelig blok, hvad angår grundfagene i eux-forløb.

Både projektledere og lærere beskriver, at de med den gældende fordeling af grundfag vurderer, at

læringskurven bliver for stejl, når eleverne først introduceres til matematik på GF2. Det er desuden

en udbredt pointe blandt projektledere og lærere, at opdelingen af grundfag i humanistiske og na-

turvidenskabelige blokke fordelt på GF1 og GF2 i den gældende tilrettelæggelse er uhensigtsmæs-

sig i forhold til bemanding og lærernes arbejdsbelastning.

Hvert af de otte forsøg, som blev godkendt inden for de tekniske erhvervsuddannelser med eux, fik

i udgangspunktet dispensation til at sprede undervisningen i alle grundforløbets seks grundfag ud

på tværs af GF1 og GF2. De fire skoler, som har et forsøg, der spreder undervisning mellem GF1 og

GF2, har dog valgt kun at arbejde med en ny tilrettelæggelse af dansk, engelsk og matematik i for-

skellige kombinationer.

Af de tre forsøg, som fortsat er i gang, består to af forsøgene således i at fordele undervisningen i

dansk, engelsk og matematik mellem GF1 og GF2, mens det det tredje forsøg består i at fordele un-

dervisningen i engelsk og matematik mellem de to grundforløb.

Skolernes specifikke fordeling af grundfag i forsøget fremgår af tabel 7.2 herunder.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med teknisk eux

TABEL 7.2

Fordeling af grundfag på tværs af GF1 og GF2

Skole

Involverede uddannelser

•

Bygningssnedker

Frisør

Industritekniker

Murer

Møbelsnedker

Træfagenes

byggeuddannelse

•

Værktøjsmager

Grundfag i forsøget

•

Dansk

•

Engelsk

•

Matematik

Fordeling af timer mellem GF1 og GF2

Dansk

fordelt med ca.:

•

38 timer på GF1

•

27 timer på GF2

Engelsk

fordelt med ca.:

•

48 timer på GF1

•

33 timer på GF2

Matematik

fordelt med ca.:

•

63 timer på GF1

•

45 timer på GF2

TEC

•

Automatiktekniker

Data og kommunikation

Elektriker

Personvognsmekaniker

Smed

•

Dansk

•

Engelsk

•

Matematik

Dansk

fordelt med ca.:

•

35 timer på GF1

•

30 timer på GF2

Engelsk

fordelt med ca.:

•

44 timer på GF1

•

34 timer på GF2

Matematik

fordelt med ca.:

•

64 timer på GF1

•

40 timer på GF2

Syddansk

Erhvervsskole

•

Automatik og proces

Bager og konditor

Bygningsmaler

Data og kommunikation

Elektriker

Ernæringsassistent

Frisør

Hospitalsteknisk assistent

Industritekniker

Kosmetiker

Lastvognsmekaniker

Maskinsnedker

Murer

Personvognsmekaniker

Smed

Snedker

Struktør

Tjener

Træfagenes

byggeuddannelse

•

VVS-energi

•

Data og kommunikation

Elektriker

Industritekniker

Maskinsnedker

Murer

Smed

Snedker

Træfagenes

byggeuddannelse

•

VVS-energi

•

Engelsk

•

Matematik

Engelsk

fordelt med ca.:

•

26 timer på GF1

•

52 timer på GF2

Matematik

fordelt med ca.:

•

52 timer på GF1

•

52 timer på GF2

Herningsholm

(udgået)

•

Matematik

fordelt med ca.:

•

40 timer på GF1

•

64 timer på GF2

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med teknisk eux

Som det fremgår af tabel 7.2 herover varierer det mellem skolerne, hvor mange uddannelser og fag

forsøgene har omfattet. Desuden varierer det mellem skolerne, hvordan de har valgt at fordele ti-

merne i de involverede fag mellem de to grundforløb.

To af skolerne (NEXT og TEC) har indgået et tæt samarbejde om tilrettelæggelse og gennemførel-

sen af forsøgene. På begge skoler involverer forsøgene alle deres tekniske erhvervsuddannelser

med eux, ligesom undervisningen i dansk, engelsk og matematik på tværs af GF1 og GF2 er fordelt

ud fra den tilnærmelsesvist samme timefordeling.

På den tredje skole involverer forsøget alle tekniske erhvervsuddannelser med eux på tværs af sko-

lens afdelinger i Odense og Vejle. På de involverede uddannelser fordeles undervisningen i engelsk

og matematik på tværs af begge grundforløb med henholdsvis ca. 1/3 engelsktimer på GF1 og 2/3

engelsktimer på GF2 samt cirka halvdelen af det samlede antal matematiktimer på GF1 og den an-

den halvdel på GF2.

Endelig bestod forsøget på den fjerde skole i at sprede undervisningen i matematik på tværs af de

to grundforløb på seks erhvervsuddannelser med eux, hvor man som det eneste af forsøgene inden

for teknisk eux valgte at placere færre matematiktimer på GF1 end på GF2.

Det fremgår af interviewene med forsøgenes projektledere, at forskellene i forsøgenes indhold

bunder i skolernes lokale vurderinger af, hvordan man har kunne skabe den bedst mulige progres-

sion i grundfagsundervisningen for eleverne og samtidig få GF1 og GF2 til at hænge sammen skem-

amæssigt for lærerne.

7.2.1

Ny tilrettelæggelse af grundfag

Forsøgene varierer i forhold til, hvor mange af de tre fag som indgår, og hvordan fagene er fordelt

på hhv. GF1 og GF2.

Den nye tilrettelæggelse i forsøgene medvirker til at opbløde opdelingen mellem humanistiske og

naturvidenskabelige fag, som normalt ses på grundforløbet, hvor der undervises i fagene dansk,

engelsk og samfundsfag på GF1, mens der undervises i matematik og andre naturvidenskabelige

fag på GF2.

Dansk

To skoler, NEXT og TEC, har afprøvet en ny tilrettelæggelse af danskfaget, som indebærer, at fagets

timer fordeles på tværs af hele grundforløbet. Dette har i praksis betydet, at skolerne har rykket ca.

30 timer fra GF1 til GF2, svarende til lidt under halvdelen af det samlede antal undervisningstimer.

FIGUR 7.1

Tilrettelæggelse af dansk

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med teknisk eux

Den nye tilrettelæggelse af danskundervisningen på GF2 har haft fokus på at fastholde og udvikle

elevernes danskfaglige kompetencer med henblik på at styrke sammenhængen mellem dansk på

C-niveau og dansk på A-niveau, som eleverne møder på hovedforløbet. Det er en udbredt pointe

blandt de interviewede dansklærere, at der under den gældende tilrettelæggelse kan opstå en

uhensigtsmæssig kløft mellem dansk på C-niveau på GF1, som følger en praksisorienteret eud-be-

kendtgørelse

, og dansk på hovedforløbet, som følger en mere akademisk orienteret htx-læreplan

målrettet dansk-A. De forskellige faglige mål, kompetencer og det forskellige kernestof i de to do-

kumenter betyder ifølge lærerne, at det kan være svært at bygge videre på elevernes eksisterende

kundskaber i danskfaget, når de påbegynder dansk på A-niveau på hovedforløbet.

Lærerne fremhæver, at den nye tilrettelæggelse af danskundervisning på tværs af GF1 og GF2 har

gjort det nemmere at bygge bro mellem de to bekendtgørelser, så faget dansk ikke længere frem-

står som to adskilte forløb på henholdsvis C- og A-niveau, men som et samlet forløb fra starten af

GF1. Den styrkede sammenhæng består i, at lærerne har brugt GF2 til at berøre emner, litteratur

eller metoder, som kan forberede eleverne på det indhold, som de kommer til at møde på dansk

på A-niveau på hovedforløbet. Dansk på GF1 og dansk på hovedforløbet kobles således sammen i

løbet af GF2 og bidrager til en oplevelse af sammenhæng.

På grund af den nye tilrettelæggelse, hvor elever også møder faget dansk på GF2, oplever hoved-

forløbslærerne, at de i mindre grad skal bruge tid på at repetere indhold fra undervisningen på

grundforløbet med eleverne og på at genetablere en faglig selvtillid hos eleverne i faget.

Engelsk

Tre skoler har afprøvet en ny tilrettelæggelse af engelskfaget. På to af skolerne har man valgt at

rykke ca. 33 timer af den undervisning, der under den gældende tilrettelæggelse foregår på GF1, til

GF2. På den tredje skole har man valgt at rykke omkring 2/3 af det samlede antal undervisningsti-

mer i faget til GF2, svarende til ca. 52 timers undervisning i engelsk.

FIGUR 7.2

Tilrettelæggelse af engelsk

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Den afprøvede tilrettelæggelse af engelskfaget på GF2 har, som det er tilfældet med danskfaget,

haft fokus på at skabe en mere sammenhængende læringskurve for eleverne i faget engelsk på

tværs af grundforløbet og videre på hovedforløbet. Det fremgår af lærerinterviewene, at udspred-

ningen af engelskundervisningen på tværs af GF1 og GF2 har muliggjort, at undervisningen gradvist

kan bevæge sig i retning af det niveau, som faget har på hovedforløbet.

58 Kilde: Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk og kombinationsfag i erhvervsuddannelserne og

om adgangskurser til erhvervsuddannelserne (BEK nr. 692 af 26/05/2020).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med teknisk eux

Ligesom i danskfaget betyder dette, at hovedforløbslærerne oplever at skulle bruge mindre tid på

at repetere indhold fra grundforløbet med eleverne og på at genetablere en faglig selvtillid hos ele-

verne i faget.

Matematik

Matematik indgår i forsøgene på alle fire skoler, der har haft aktive forsøg inden for tekniske ud-

dannelser med eux. Der er dog stor variation i, hvordan skolerne har valgt at tilrettelægge matema-

tikfaget som led i forsøgene. På tværs af de fire skoler er der således afprøvet tre forskellige model-

ler: En model, hvor størstedelen af det samlede antal undervisningstimer placeres på GF1; en mo-

del, hvor undervisningstimerne fordeles tilnærmelsesvist ligeligt mellem GF1 og GF2; samt en mo-

del, hvor størstedelen af det samlede antal undervisningstimer fastholdes på GF2.

FIGUR 7.3

Tilrettelæggelse af matematik

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Den afprøvede tilrettelæggelse af matematikfaget på GF1 har haft fokus på at fastholde elevernes

matematiske kompetencer mellem grundskolen og GF2. Det har desuden været en ambition med

tilrettelæggelsen af matematikundervisning til GF1, at forbedre elevernes matematiske forståelse

fra starten af uddannelsen og hermed forbedre deres vilkår for læring i de øvrige naturvidenskabe-

lige fag, som de møder på GF2. Som det fremgår af næste afsnit om elevernes udbytte af forsø-

gene, er der dog forskellige erfaringer på tværs af skolerne mht., hvorvidt den nye tilrettelæggelse

af matematikfaget har indfriet disse forventninger.

Det er i denne sammenhæng et opmærksomhedspunkt, at skolen, som afprøvede den model, hvor

størstedelen af det samlede antal undervisningstimer blev fastholdt på GF2, valgte at udgå efter et

enkelt gennemløb med forsøget. Ifølge projektlederen valgte skolen at udgå, fordi lærerne vurde-

rede, at forsøget ikke resulterede i det ønskede udbytte hos eleverne. Omvendt følger de to skoler,

som har gode erfaringer med den nye tilrettelægge af matematikfaget, begge en model, hvor stør-

stedelen af det samlede antal undervisningstimer placeres på GF1.

Afslutning af grundfag på GF1

På grund af forskellen i hvor mange fag, der indgår i forsøgene på de tre skoler, som fortsat gen-

nemfører forsøg, er det også forskelligt, hvor mange grundfag eleverne på de forskellige skoler skal

afslutte efter GF1.

På én skole ønskede man at tilføje matematiske fag til GF1 og humanistiske fag til GF2. For at sikre,

at der fortsat er tale om et eksamensudtræk mellem flere fag i forbindelse med afslutning af GF1,

valgte man dog kun at sprede undervisningen i ét humanistisk fag til GF2. På den pågældende

skole valgte man derfor at sprede timerne i engelsk på C-niveau på tværs af GF1 og GF2, da det

timemæssigt er et større fag end dansk på C-niveau.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med teknisk eux

På de to øvrige skoler er samfundsfag på C-niveau det eneste grundfag, der afsluttes på GF1 i forsø-

get. Projektlederne forklarer, at de vurderer, at dette bidrager til den bedst mulige faglige progres-

sion i grundforløbet for eleverne, men peger på, at det ikke har været uden problemer kun at af-

slutte ét C-niveau-fag på GF1. Det har fx ikke været ideelt i forhold til spredningen af undervisnin-

gen i grundfagene, at eleverne kan blive eksamineret på grundforløbet, når det er givet, hvilket fag

der bliver udtrukket i én af to eksamener.

En af projektlederne foreslår derfor, at man kan gøre fordelingen af de to eksamener på grundfor-

løbet tilfældig, hvis forsøgsordningen forlænges eller gøres permanent, så det bliver en del af eksa-

mensudtrækket, hvorvidt eleverne skal til hhv. én eksamen på GF1 og GF2 eller to eksamener på

GF2.

7.2.2

Forsøg er tilrettelagt i fagteam/-grupper og har givet lærere en

oplevelse af at have mere tid i undervisningen

Det har generelt været projektlederne, som har haft ansvaret for at fastsætte de strukturelle ram-

mer for forsøgene, mens den konkrete implementering af forsøgene i undervisningen har været

forankret hos lærerne i fagteams.

Det fremgår af interviewene med grundfagslærerne, at de har fundet det uproblematisk at imple-

mentere forsøgene, da de er vant til at udarbejde lektionsplaner og tilrettelægge deres undervis-

ning med afsæt i disse. Det er således en udbredt pointe blandt lærerne, at det hverken har været

sværere eller mere tidskrævende at tilrettelægge og gennemføre undervisning fordelt på de to

grundforløb, men at der har blot været tale om en anden struktur. Nogle lærere peger på, at det

snarere har været mere ligetil at tilrettelægge undervisning under forsøgsordningen, blandt andet

fordi meget lærebogsmateriale er udarbejdet til at dække et samlet skoleår med de muligheder,

det giver i forhold til hjemmearbejde og varierende arbejdsformer.

Interviewene med lærerne viser ligeledes, at der i faggrupperne, som består af lærere fra både

grundforløb og hovedforløb, har været et tæt samarbejde om at koordinere indholdet og progres-

sionen i de enkelte fag, så eleverne ikke oplever at gå glip af eller modtage gentagende undervis-

ning, når de skifter lærer i et fag undervejs i deres uddannelse. Det fremgår af interviewene med læ-

rerne, at det tætte samarbejde i faggrupperne har understøttet implementeringen af forsøgene.

Omvendt er der eksempler på, at lærere har oplevet manglende sparring fra deres kollegaer, fordi

deres fagteam var præget af udskiftninger og sygemeldinger.

Erfaringerne fra TEC og NEXT er desuden, at det har bidraget til implementeringen af forsøgene, at

tre store faggrupper har været involveret i henholdsvis fagene dansk, engelsk og matematik. Ifølge

projektlederne og de interviewede lærere har dette bidraget til, at hele lærerkollegiet har haft inte-

resse for forsøget og understøttet, at lærerne har kunne sparre med hinanden om forsøget på

tværs af faggrupper på lærerværelset foruden den sparring, de har modtaget i faggruppen.

Evalueringen peger desuden på, at forsøgets struktur for fordeling af fag på grundforløbet har gjort

det muligt for nogle af skolerne at fastansætte flere grundfagslærere. De bedre muligheder for fast-

ansættelser har bidraget til stabilitet i lærerkollegiet, hvilket de interviewede projektledere vurde-

rer er afgørende for at kunne skabe et så godt uddannelsesforløb som muligt for eleverne, idet læ-

rerne kan følge elever gennem en længere periode.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med teknisk eux

7.2.3

LUU’s rolle i og indstilling til forsøget

I forsøgene har skolerne oplevet opbakning fra LUU, som dog ikke har været direkte involveret i im-

plementeringen heraf.

Formanden for det lokale uddannelsesudvalg for træfagenes byggeuddannelser på en af de be-

søgte skoler forklarer, at udvalget forholder sig positivt til forsøget og bakker op om, at forsøgsord-

ningen fortsættes eller gøres permanent.

LUU-formanden peger på, at tilrettelæggelsen af gymnasiedelen ikke er LUU’s primære ansvars-

eller interesseområde i eux-forløbene. Det pågældende LUU har derfor været lydhørt over for eux-

skolernes input til, hvordan man kan optimere uddannelserne via fordelingen af de gymnasiale

fag. Det er LUU-formandens vurdering, at der har været en række opstartsvanskeligheder med er-

hvervsuddannelser med eux, men at forløbene inden for træfagene blandt andet på grund af for-

søgsordningen nu fremstår som stærke uddannelser, hvor eleverne både bliver praktisk og bogligt

dygtige. LUU-formanden vurderer det i denne sammenhæng som et centralt element i forsøget, at

påbegyndelsen af matematik på GF1 giver eleverne et mere retvisende billede af det høje faglige

niveau på en uddannelse med eux samtidig med, at det styrker synergien med erhvervsfagene fra

uddannelsens start.

Endeligt forklarer LUU-formanden, at udvalget blev taget med på råd om formålet med og indhol-

det i forsøget i ansøgningsprocessen, men at udvalget ikke ellers har oplevet et behov for at være

involveret i forsøget, bortset fra de løbende opdateringer om forsøgets status, udvalget har fået på

LUU-møder.

7.3 Forsøgenes betydning for frafald og overgang

De overordnede resultatmål for forsøg under dette indsatsområde er et mindsket frafald og en

øget overgang til hovedforløbet sammenlignet med elever på tidligere forløb omfattet af de gæl-

dende rammer. Sidstnævnte er herefter benævnt

kontrolelever.

Den registerbaserede analyse basereret på data fra tre skoler

indikerer, at forsøgene medvirker til

et øget frafald på GF1, sammenlignet med kontroleleverne, mens der ikke ses nogen signifikant

ændring i forhold til frafaldet på GF2. Analysen indikerer samtidig, at forsøget ikke har noget betyd-

ning for, hvorvidt eleverne overgår til hovedforløbet efter endt grundforløb. Der er dog tale om et

begrænset datagrundlag, og det er derfor ikke muligt at konkludere noget endeligt.

Registeranalyserne i dette afsnit er begrænset til forsøgene på NEXT, TEC og Syddansk Erhvervs-

skole, som er de eneste forsøg med elevregistreringer, hvor der er ændret i fagfordelingen. Analy-

serne i dette afsnit inkluderer desuden kun forsøgselever, som startede på forløb med opstart i au-

gust 2018. Denne afgrænsning har været nødvendig for at sikre det bedst mulige sammenlignings-

grundlag med kontroleleverne, da forsøgeleverne på den måde er kommet så langt i uddannelses-

forløbet som muligt på analysetidspunktet. Det betyder dog, at man skal tage forbehold for resul-

taterne af disse analyser.

59 Analyserne inkluderer kun de tre skoler, som fortsat er i gang med forsøgene, og hvor der har været tale om en ændring af de lovgiv-

ningsmæssige rammer i forhold til tilrettelæggelse af grundfagsundervisningen. Derudover indgår kun forsøg, hvor det har været

muligt at identificere forsøgseleverne i elevregisteret, hvilket ikke er tilfældet for Herningsholm erhvervsskole. Denne afgrænsning

har betydning for analysernes udsigelseskraft i forhold til alle de igangsatte forsøg inden for dette indsatsområde.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med teknisk eux

7.3.1

Større frafald blandt forsøgselever på GF1 – ingen ændring i frafaldet

på GF2

De registerbaserede analyser viser et øget frafald på GF1 blandt forsøgseleverne sammenholdt

med kontroleleverne. Til gengæld er frafaldet på GF2 uændret.

Figur 7.4 herunder viser frafaldprocenten blandt hhv. forsøgelever og kontrolelever på GF1 og GF2.

FIGUR 7.4

Frafald på GF1 og GF2 (procent)

30 %

20 %

10 %

Kontrolelever (n = 1543)

GF1

Forsøgselever (n = 509)

Kontrolelever (n = 796)

GF2

Forsøgselever (n = 329)

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: Tabellen inkluderer kun elever fra forsøg på NEXT, TEC og Syddansk Erhvervsskole.

Note: Tabellen inkluderer kun forsøgslever, som er startet i august 2018.

Note: En chi

-test viser, at der er signifikant forskel mellem forsøgelever og kontrolelever på GF1 (P = 0,000), men ikke

mellem forsøgelever og kontrolelever på GF2 (P = 0,142).

Figuren her over viser, at der blandt forsøgselever på tre skoler er registeret et frafald på 10 % på

GF1 og 19 % på GF2. For kontroleleverne er der registreret et frafald på 2 % på GF1 og 22 % på GF2.

Analysen viser således, at der i forsøgene er registreret et signifikant større frafald på GF1, men at

der ikke ses nogen statistisk signifikant forskel mellem kontrolelevernes og forsøgslevernes frafald

påGF2.

Af datagrundlaget fremgår en lille gruppe på fem elever, som er registreret som værende i gang

med GF2. I ovenstående analyse er disse registreret separat og betragtes derfor ikke som faldet fra,

idet status på disse elever er ukendt.

Projektlederne peger dog på, at udskolingsvejledernes øgede kendskab til erhvervsuddannelser

med eux sammenholdt med, at eux-institutionerne er blevet bedre til at screene elever forud for

optagelse, betyder, at fremadrettet vil færre elever falde fra.

7.3.2

Forsøget har ikke nogen betydning for overgangen til hovedforløbet

De registerbaserede analyser viser, at forsøgene ikke har betydning for elevernes overgang til ho-

vedforløbet. Der skal dog tages forbehold for, at analysen kun inkludere forsøgelever, som er star-

tet på deres uddannelse i august 2018, og dermed ikke alle forsøgseleverne.

Figur 7.5 viser andelen af elever, som overgår til hovedforløbet for hhv. forsøgslever og kontrolele-

ver.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med teknisk eux

FIGUR 7.5

Overgang til hovedforløbet (procent)

100

Kontrolelever (n = 615)

Forsøgselever (n = 263)

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: Tabellen inkluderer kun elever fra forsøg på NEXT, TEC og Syddansk Erhvervsskole.

Note: Tabellen inkluderer kun forsøgslever, som er startet i august 2018.

Note: En chi

-test viser, at der ikke er signifikant forskel mellem forsøgelever og kontrolelever (P = 0,983).

Tabellen viser, at 79 % af forsøgseleverne er overgået til hovedforløbet pr. april 2020, hvilket er

samme andel som for kontroleleverne på tidligere forløb omfattet af de gældende rammer. Der ses

således ikke nogen signifikant forskel mellem de to elevgrupper.

Som det fremgår af figur 7.6 herunder, ses der heller ikke nogen signifikant forskel mellem de to

grupper i forhold til hvor mange elever, som starter i skolepraktik på de tre skoler.

FIGUR 7.6

Praktiktype (procent)

80 %

60 %

40 %

20 %

Kontrolelever (n = 538)

Anden praktikaftale

Forsøgselever (n = 203)

Skolepraktik

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: Tabellen inkluderer kun elever fra forsøg på NEXT, TEC og Syddansk Erhvervsskole.

Note: Tabellen inkluderer kun forsøgslever, som er startet i august 2018.

Note: Der mangler praktikinformationer på i alt 335 elever, som derfor ikke fremgår af ovenstående tabel.

Note: En chi

-test viser, at der ikke er signifikant forskel mellem forsøgelever og kontrolelever (P = 0,212).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med teknisk eux

Figuren herover viser, at 42 % af forsøgeleverne er i gang med skolepraktik, mens 58 % har anden

praktikaftale. Dette er på niveau med fordelingen blandt kontroleleverne, hvor andelene er hhv. 37

% og 63 %, og der ses ingen statistisk signifikant forskel.

I ovenstående analyse skal der dog tages forbehold for, at der ikke er registreret praktikinformatio-

ner for alle elever, som er overgået til hovedforløbet. Analysen er således behæftet med usikker-

hed.

7.4 Elevernes udbytte

I dette afsnit præsenteres evalueringens resultater i forhold til elevernes udbytte af den nye fagfor-

deling på forløb med tekniske uddannelser med eux. Afsnittet tager udgangspunkt i de konkrete

implementeringsmål, som er opstillet for dette indsatsområde, herunder at forløbene bidrager til

øget faglig sammenhæng og progression samt dygtigere og mere motiverede elever. Flere af fun-

dene i afsnittet bekræfter det billede, der tegnede sig i midtvejsevalueringen.

Konklusionerne i dette afsnit bygger på interview med elever, lærere, projektledere og LUU-repræ-

sentanter.

7.4.1

Forsøg har understøttet elevers oplevelse af faglig sammenhæng og

progression

På nogle skoler udtrykker lærere og projektledere en generel begejstring for forsøgene og elever-

nes udbytte af at undervisningen i dansk, engelsk og matematik fordeles mellem de to grundfor-

løb. Det fremgår således på tværs af interviewene med lærere og projektledere, at forsøgene kan

understøtte elevernes oplevelse af øget faglig sammenhæng og progression i undervisningen,

skabe bedre forudsætninger for at tilrettelægge og gennemføre motiverende undervisning samt

bidrage til forbedret elevtrivsel.

Fordeling af undervisningstimer på tværs af GF1 og GF2 har skabt mere

sammenhængende læringskurve for eleverne

Det er en gennemgående holdning blandt lærerne, at fordelingen af undervisningstimerne på

tværs af GF1 og GF2 muliggør, at de kan formidle fagenes indhold til eleverne i et tempo og med en

progression, som understøtter elevernes læring.

Det fremgår af interviewene med dansk- og engelsklærere, at den forbedrede progression i under-

visningen hænger sammen med, at de bedre kan skrue gradvist op for det faglige niveau og inten-

siteten i undervisningen, når undervisningstimerne fordeles over 40 uger mellem GF1 og GF2 frem

for 20 uger på GF1. Lærerne uddyber, at eleverne på GF2 begynder at udvikle en modenhed i for-

hold til at tage medansvar for egen læring og en tryghed i forhold til holdkammerater og lærere,

som betyder, at man som lærer kan nå mere i sin undervisning og undervise på et højere fagligt ni-

veau.

Relateret hertil forklarer lærerne, at GF1 har et introducerende og opdragende element, hvor ele-

verne skal lære, hvad en teknisk erhvervsuddannelse med eux indebærer af faglige krav og forvent-

ninger, herunder at nogle elever skal dirigeres i retning af andre uddannelser. Det er således en

gennemgående pointe blandt lærerne, at fordelingen af undervisningstimer på tværs af GF1 og

GF2 har understøttet en bedre progression i elevernes faglige udvikling, fordi lærerne får bedre mu-

lighed for at tilrettelægge undervisning, som tager udgangspunkt i elevernes aktuelle niveau.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med teknisk eux

Interviewene med eleverne understreger, at de ligeledes oplever, at det understøtter deres faglige

udvikling, når undervisningstimerne i de involverede fag er passende fordelt mellem GF1 og GF2.

Nogle af eleverne oplever dog, at der har været for få undervisningsgange i enkelte fag omfattet af

forsøget på GF1, hvilket har været en barriere for, at de har opnået det ønskede udbytte af den nye

tilrettelæggelse. En elev forklarer fx, at de få undervisningsgange har betydet, at det er svært at hu-

ske, hvad man tidligere har lært, fordi der går så lang tid imellem undervisningsgangene.

Der kan komme nogle store huller, hvor man ikke lige kan huske præcis, hvad man lavede for

en måned siden.

Elev, GF2

En anden elev fortæller derimod, at danskundervisningen i perioder har været for intens, hvilket

vedkommende vurderer har været en udfordring i forhold til at få læringen fra undervisningen til at

fæstne sig.

Interviewene med eleverne indikerer således, at de finder det væsentligt, at undervisningstimerne i

grundfagene fordeles mellem GF1 og GF2, så der hverken er for mange eller for få ugentlige under-

visningstimer i det enkelte fag i løbet af grundforløbet. Hvis der er for mange timer i et fag i løbet af

GF1 eller GF2, oplever nogle elever at undervisningen bliver for tætpakket, hvilket kan udfordre de-

res læring i faget. Hvis der omvendt er for få timer i et fag i løbet af GF1 eller GF2, kan der ifølge

nogle elever opstå ”sorte huller”, hvor de glemmer, hvad de tidligere har lært i faget.

Fordeling af undervisningstimer på tværs af GF1 og GF2 har styrket faglig

sammenhæng og progression i undervisning

Det fremgår på tværs af interviewene med lærere og elever, at forsøgene ligeledes har bidraget til

elevernes oplevelse af faglig sammenhæng og progression i undervisningen, blandt andet på

grund af den styrkede lærerkontinuitet. Den styrkede lærerkontinuitet er kommet til udtryk ved, at

fordelingen af undervisningstimerne på tværs af GF1 og GF2 i de involverede fag har muliggjort, at

eleverne i flere tilfælde har haft samme lærer i et fag i alle grundforløbets 40 uger.

Det er en gennemgående pointe blandt lærere og elever, at det har styrket den faglige sammen-

hæng og progressionen i de involverede fag, når en lærer har fået mulighed for at undervise i faget

på begge grundforløb og videre på hovedforløbet. Blandt lærerne peges der på, at det dels mulig-

gør, at man kan eksplicitere den faglige sammenhæng ved at italesætte over for eleverne, hvordan

et emne relaterer sig til tidligere emner, som de sammen har gennemgået, og dels muliggør det

mellem elever og lærer en styrket relation, som kan understøtte elevernes faglige udvikling, idet de

føler sig mere trygge i klasserummet og derfor deltager mere aktivt i undervisningen.

En lærer forklarer som eksempel på dette, at eleverne er mere engagerede i engelskundervisningen

på GF2, fordi de er blevet mere trygge ved hende som lærer og de andre elever, og derfor er de ble-

vet mindre blufærdige i forhold til at tale engelsk med hinanden:

Den klasse, jeg har nu, er tømrerelever, og det har været positivt, at jeg har kendt dem, siden de

startede på GF1 og har fulgt dem i den modningsproces, som er knaldhurtig og hård på GF1.

Det er jo en stor udfordring for sådan nogle 16-17-årige elever, men jeg kan mærke, at her efter

jul, hvor jeg kommer ind igen som den kendte lærer, der er de tillidsfulde over for mig. […] Det

er blevet meget nemmere [at få eleverne til at deltage i undervisningen på GF2], fordi eleverne

er blevet mere trygge ved hinanden, og de er også blevet mere trygge ved mig og ved, hvad der

forventes. Så jeg får et større udbytte, og eleverne får et større udbytte af engelskundervisnin-

gen på GF2, end de gjorde i løbet af GF1.

Lærer

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med teknisk eux

Det er en udbredt pointe blandt eleverne, at de foretrækker, at deres lærere kan følge dem over

længere tid i et fag. Eleverne peger blandt andet på, at det bryder rytmen i et fag, når de får ny læ-

rer og skal bruge tid på at genkalde, hvad de tidligere har gennemgået i faget. Eleverne oplever li-

geledes, at lærerne opnår et bedre kendskab til elevernes faglige niveau og udvikling jo længere

tid, de har undervist de samme elever. Eleverne er derfor enige om, at de gerne så, at de i endnu

større omfang havde faste lærere i fagene, end det har været tilfældet under forsøgsordningen. En

elev fortæller fx, at det ville være fedt, hvis de kunne følges hele vejen i faget af den samme lærer,

præcis ligesom i folkeskolen. Dette illustrerer, at der generelt er en efterspørgsel efter flere gen-

nemgående lærere.

7.4.2

Delte erfaringer mht. elevers faglige udbytte af forsøg i matematik

Det primære formål med at sprede undervisningen i matematik ud på tværs af GF1 og GF2 har væ-

ret at forbedre elevernes matematiske kompetencer. Dette skyldes, at de overordnede erfaringer

på de deltagende skoler har været, at eleverne generelt har svært ved matematik og udfordres i

mødet med de naturvidenskabelige fag på GF2. Påbegyndelsen af matematik på GF1 har skulle af-

hjælpe denne problematik ved at udvikle elevernes matematiske kompetencer mellem afslutnin-

gen på grundskolen og GF2 og herigennem forbedre elevernes matematiske forståelse og forud-

sætninger for at møde de øvrige naturvidenskabelige fag på GF2.

Interviewene med matematiklærerne og erfaringerne fra en af de skoler, som har stoppet deres for-

søg, viser dog, at der er uenighed om, hvorvidt forsøget indfrier sit formål i forhold til at styrke ele-

vernes matematiske kompetencer. Nogle lærere oplever ikke, at forsøgene har forbedret elevernes

matematiske kompetencer, mens andre lærere oplever det modsatte.

Nogle lærere og projektledere vurderer ikke, at forsøgene har forbedret elevernes

matematiske kompetencer

Der er lærere og projektledere på både de igangværende og afbrudte forsøg, som vurderer, at ele-

verne ikke opnår det ønskede udbytte af forsøget i matematik.

En matematiklærer mener hverken, at eleverne er blevet dygtigere eller at færre elever er faldet fra

på grundforløbet som følge af udspredningen af matematikundervisningen på tværs af GF1 og GF2.

Desuden peger læreren på, at der har været overladt et krævende ekstraarbejde til matematiklæ-

rerne i forbindelse med indkørsel af nye elever på holdet på GF2 og sørge for, at de pågældende

elever indhenter den undervisning, de er gået glip af på GF1.

På en af de deltagende skoler erfarede man ligeledes, at eleverne ikke nødvendigvis blev dygtigere

i matematik, fordi man påbegyndte matematik på GF1. De valgte derfor at stoppe deres forsøg,

blandt andet fordi de vurderede, at optag af GF2-elever ikke var de ekstra omkostninger værd, når

forsøget ikke havde den ønskede virkning på eleverne, der starter på GF1. Den daværende projekt-

leder for forsøget reflekterede i midtvejsevalueringen over, at elevernes manglende udbytte af for-

søget kunne skyldes, at de havde fordelt for få ugentlige matematiktimer på GF1. Baseret på en

spørgeskemaundersøgelse blandt forsøgseleverne vurderede projektlederen, at det krævede en

for stor indsats af eleverne at vedligeholde den matematiske tænkning uden for undervisningen,

når de kun havde to matematiktimer om ugen i løbet af GF1.

Nogle lærere og projektledere vurderer, at forsøgene har været med til at forbedre

elevernes matematiske kompetencer

Der er ligeledes forsøg, hvor lærere og projektledere vurderer, at forsøget i matematik har bidraget

til at styrke elevernes matematiske kompetencer.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med teknisk eux

En matematiklærer fremhæver, at forsøgsstrukturen har understøttet en forbedring af elevernes

matematiske kompetencer. Læreren forklarer, at forbedringen blandt andet skyldes en styrkelse af

den faglige synergi med erhvervsfagene fra uddannelsens start, fordi eleverne har matematik på

GF1, og at eleverne er mere motiverede i faget, fordi arbejdsbyrden spredes ud over 40 uger frem

for 20 uger.

Den pågældende lærer peger desuden på, at fordelingen af matematikundervisningen på tværs af

GF1 og GF2 har givet eleverne mulighed for gradvist at forstå, hvad matematikundervisning inde-

bærer på uddannelser med eux og hvilken faglig indsats, der forventes af dem. Dette oplevede læ-

reren som sværere under den gældende tilrettelæggelse, hvor eleverne har en stor arbejdsbyrde i

matematik på GF2 med én aflevering om ugen og tolv undervisningstimer fordelt på to sammen-

hængende skoledage. Læreren fremhæver, at forsøgsstrukturen skaber tid i undervisningen til, at

det i højere grad bliver muligt at følge og støtte eleverne i deres faglige udvikling. Desuden finder

læreren det positivt, at eleverne under forsøgsordningen i højere grad har tid til og mulighed for at

indhente det tabte, hvis de går glip af undervisning på grund af sygdom, eller hvis en aflevering

glipper.

Disse pointer bakkes op blandt de interviewede projektledere, som især fremhæver, at det kan

styrke elevernes matematiske kompetencer og bidrage til den røde tråd i uddannelsen, når ele-

verne fra starten af GF1 kan trække på matematikundervisningen i erhvervsfagene.

7.4.3

Ny fordeling af matematikundervisning til GF1 og dansk- og

engelskundervisning til GF2 har skabt mere varierede og motiverende

grundforløb for elever

Det fremgår af interviewene med lærere og elever, at det har haft en motiverende indvirkning på

nogle af eleverne, at GF1 og GF2 ikke har været delt op i overvejende humanistiske og naturviden-

skabelige blokke som led i forsøgene.

Blandt lærerne peges der på, at det under den gældende tilrettelæggelse kan have en negativ ind-

flydelse på den faglige selvtillid hos elever, der har præference for enten humanistiske eller naturvi-

denskabelige fag, at de skal gennemgå et grundforløb på 20 uger, hvor de primært møder fag, de

føler sig udfordrede i. Det er derfor en gennemgående pointe i interviewene med lærerne, at forde-

lingen af undervisningstimerne i naturvidenskabelige og humanistiske grundfag på tværs af GF1 og

GF2 har bidraget til et mere motiverende grundforløb for flere elever. Lærerne fremhæver således,

at fordelingen af grundfag under forsøgsstrukturen i højere grad har bidraget til at vedligeholde og

opbygge elevernes faglige selvtillid, idet de fleste elever oplever at de undervises i fag, de finder

spændende og føler sig dygtige til på begge grundforløb.

Det fremgår af interviewene med eleverne, at de oplever deres uddannelse som overskuelig og

sammenhængende som resultat af den afprøvede tilrettelæggelse under forsøgsordningen. En

elev forklarer som eksempel på denne pointe, at hun sætter pris på, at der på begge grundforløb

undervises i både humanistiske og naturvidenskabelige fag, da hun godt kan lide den afveksling,

det medfører:

Jeg synes, at det er meget rart, at vi hele tiden skifter mellem de matematiske og humanistiske

fag. Der er ikke nogen af fagene, jeg ikke kan lide, selvom jeg bedst kan lide de humanistiske

fag, men jeg synes, at det har været rart at veksle imellem dem. Jeg kan godt lide at prøve for-

skellige ting, så jeg synes det har være meget fedt, og det har ikke stresset mig overhovedet.

Elev, Hovedforløb

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med teknisk eux

Altså kan den større variation i fag på GF1 og GF2 virke motiverende for eleverne. Der er dog samti-

dig elever, som jf. afsnittet om øget faglig sammenhæng og progression, understreger, at udspred-

ningen af undervisningen i grundfag på tværs af grundforløbet ikke i sig selv er nok; det er også af-

gørende, hvordan det normerede antal timer i fagene fordeles mellem GF1 og GF2.

7.4.4

Ny fordeling af dansk- og engelskundervisning på tværs af GF1 og GF2

har understøttet træning af elevernes skriftlige kompetencer

Det er en udbredt pointe på tværs af interviewene med dansk- og engelsklærerne, at forsøgenes

fordeling af dansk og engelsk på tværs af GF1 og GF2 har understøttet en forbedring af elevernes

skriftlige kompetencer. Lærerne beskriver således eleverne på forsøgsholdene som skriftligt dygti-

gere end de elever på ældre årgange, som ikke er del af forsøgsordningen.

Det fremgår af interviewene med lærerne, at forsøgene har understøttet udviklingen af elevernes

skriftlige kompetencer, fordi udspredningen af dansk- og engelsktimer til GF2 muliggør, at lærerne

kan begynde at undervise eleverne i gymnasial skriftlighed på grundforløbet, forud for at eleverne

skal overgå til hovedforløbet. En dansklærer forklarer fx, at den nye tilrettelæggelse af undervisnin-

gen har muliggjort, at han allerede på GF2 kan introducere eleverne for de tre former for skriftlig-

hed, som han ved, at de kan blive eksamineret i på A-niveau:

Jeg snakker skriftlige eksamensgenrer med eleverne allerede på C-niveau. Det gjorde jeg ikke

før. I hvert fald ikke i samme omfang overhovedet. Det er der tid til nu. Så når de rammer ho-

vedforløbet, og de arbejder målrettet hen imod den skriftlige eksamen, som meget vel kan

komme, så har de faktisk stiftet bekendtskab med de her tre genrer, som er mulige at trække til

den tid.

Lærer

I overensstemmelse med citatet er det en gennemgående pointe i interviewene med dansk- og en-

gelsklærerne, at der ikke i samme grad er tid til at træne gymnasial skriftlighed med eleverne, når

de kun har dansk og engelsk på GF1, som under de gældende rammer. Kombineret med pausen

fra det skriftlige arbejde i de to fag på GF2 under den gældende tilrettelæggelse betyder det, at ele-

verne efter en, for nogle, uhensigtsmæssig pause, skal udvikle sig meget og hurtigt skriftligt i løbet

af hovedforløbet. Ifølge de interviewede dansk- og engelsklærere er skriftlighed dog et håndværk,

der tager tid at lære. En lærer forklarer fx, at skriftlighed og analytiske færdigheder er et håndværk,

som skal tillæres gennem gentagelse, og læringsprocessen kan derfor ikke komprimeres.

Altså peger de pågældende lærere på, at oplevelsen af at have mere tid i sit fag og kunne skabe en

mere sammenhængende undervisning på tværs af GF1 og GF2 også er med til at styrke elevernes

skriftlige kompetencer.

7.4.5

Forsøg har givet lærerne bedre forudsætninger for at støtte elevernes

trivsel

Det fremgår af lærerinterviewene, at lærerne kan iagttage en generel tendens til, at flere elever er

fortvivlede eller sårbare og derfor har brug for gennemgående lærere, som de kan opbygge trygge

relationer til. Lærerne oplever i denne sammenhæng, at det har skabt bedre forudsætninger for at

opbygge trygge lærer-elev-relationer, at lærerne som led i forsøget har kunnet undervise de

samme elever i et fag på GF1 såvel som GF2 og videre på hovedforløbet. En lærer forklarer som ek-

sempel på denne pointe, at det ligeledes kan understøtte elevernes faglige udvikling, når de trives

og føler sig trygge ved deres lærer:

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med teknisk eux

[Forsøget] har også denne her sociale dimension. Det er en god ting for både elever og lærere,

at der er noget kontinuitet i, hvem der underviser. Også fordi flere og flere unge mennesker har

ondt i livet og brug for nogle voksne, som de er trygge ved, og dér er det en fordel, at eleverne

får lov at fortsætte med samme lærere og ikke skal starte forfra hvert halve år. Så den dimen-

sion er der også, selvom den ikke er direkte faglig. Men jeg tror, at det kan påvirke fagligheden

indirekte. Det er sværere at lære, hvis man ikke er tryg.

Lærer

Det kan således iagttages på tværs af lærerinterviewene, at de er enige i elevernes ønske om, at det

så vidt muligt skal være samme lærer, som kontinuerligt følger eleverne på tværs af hele grundfor-

løbet og evt. hovedforløbet

. Lærerne peger i denne sammenhæng på, at forsøgene skaber bedre

vilkår for, at dette kan lade sig gøre, hvilket både kan gavne elevernes trivsel og faglige udvikling.

7.4.6

Den afprøvede tilrettelæggelse kan understøtte tværfaglig synergi

mellem gymnasiale og erhvervsfaglige fag

Det er en udbredt pointe blandt lærerne, at fordelingen af undervisningstimerne i grundfag på

tværs af GF1 og GF2 kan frigive tid i undervisningen, og at tid er en forudsætning for, at de kan op-

bygge gode samarbejdsrelationer med kolleger, der underviser i de erhvervsfaglige fag. Det frem-

hæves desuden, at spredningen af matematikfaget til GF1 især kan være med til at styrke elevernes

forståelse af erhvervsfagene fra starten af grundforløbet, da der på flere tekniske erhvervsuddan-

nelser med eux er mange oplagte berøringsflader mellem matematik og den praktiske undervis-

ning.

Det er altså en pointe blandt projektledere og lærere, at forsøgsstrukturen for fordeling af undervis-

ningstimer i grundfag på grundforløbet har forbedret vilkårene for at skabe et

fælles tredje

i under-

visningen mellem de gymnasiale fag og niveauer og erhvervsuddannelsesfagene.

7.5 Opmærksomhedspunkter

Med udgangspunkt i erfaringerne fra forsøgene belyser afsnittet en række opmærksomhedspunk-

ter ift. en anderledes tilrettelæggelse af tekniske erhvervsuddannelser med eux.

Opmærksomhedspunkterne er baseret på skolernes selvevalueringer samt interview med projekt-

ledere, lærere, elever og LUU.

7.5.1

Ny tilrettelæggelse kan være en udfordring for de elever, der skifter

uddannelse efter GF1

Det er en udfordring i den afprøvede tilrettelæggelse, når elever skifter uddannelse efter GF1. Ud-

fordringen består i, at eleverne ikke har afsluttet dansk og/eller engelsk på C-niveau.

60 Hovedforløbet indgår ikke i forsøget, men på nogle skoler har de valgt at eleverne bliver fulgt af den samme lærer gennem hele ud-

dannelsen, dvs. GF1, GF2 og hovedforløbet.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med teknisk eux

I forsøgene har skolerne forsøgt at håndtere denne udfordring på forskellige måder. På én skole

har man forsøgt at få eleverne til at udskyde skiftet til efter GF2, eller få eleverne til at fuldføre fa-

gene på det påkrævede niveau som enkeltfag på VUC forud for deres skoleskift. Disse håndholdte

løsninger har dog kun været mulige, fordi det har omhandlet enkelte elever.

Videreføres tilrettelæggelsen i forsøgene i eventuelle fremadrettede initiativer, er det dog vigtigt, at

der udtænkes en fælles model for, hvordan skift kan håndteres i den nye struktur.

7.5.2

Ny tilrettelæggelse er en udfordring for elever, der påbegynder

uddannelse direkte på GF2

Både projektledere og lærere beskriver udfordringen med elever, der påbegynder erhvervsuddan-

nelser med eux under forsøgsordningen på GF2, som den største og mest ressourcetunge barriere

for den nye tilrettelæggelse af grundfagene. Udfordringen består i, at disse elever er gået glip af

den matematikundervisning, som de øvrige elever har haft på GF1. Skolerne skal derfor finde en

måde at sikre, at de nystartede elever på GF2 er nået igennem de samme mål for faget ved grund-

forløbets afslutning, som deres holdkammerater, der har haft matematik på både GF1 og GF2.

Projektlederne og lærerne i forsøgene peger på, at det drejer sig om få elever, men netop på grund

af det begrænsede antal elever, har der ikke været ressourcer til at udarbejde standardiserede for-

løb for, hvordan de pågældende elever kan indhente det tabte i matematikundervisningen. To af

forsøgsskolerne havde indgået en aftale om at udarbejde et fælles matematikforløb for nystartede

GF2-elever i dette forår, men der var ikke elever nok til at realisere dette på tværs af de to skoler.

Videreføres den afprøvede tilrettelæggelse under forsøgsordningen i eventuelle fremadrettede ini-

tiativer, er det dog vigtigt, at der udtænkes en fælles model for, hvordan elever med start på GF2

kan imødekommes bedst muligt, så de lærer det de skal.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

8 Forsøg med merkantil eux

Forsøgene under indsatsområdet

Forsøg på merkantil eux

har til formål at gøre eux-elever mere at-

traktive for virksomheder og give eux-eleverne en mere sammenhængende og værdifuld uddan-

nelsestid

. Dette formål har skullet opnås ved at give skolerne dispensation til at ændre placering

af fag på henholdsvis grundforløbet og det studiekompetencegivende forløb (herefter benævnt

studieåret)

samt afprøvningen i de gymnasiale og erhvervsfaglige fag.

Der er igangsat otte forsøg inden for dette indsatsområde på tværs af otte skoler. Forsøgene inklu-

derer fire merkantile uddannelser med eux; kontoruddannelsen, handelsuddannelsen, detailhan-

delsuddannelsen med specialer samt eventkoordinatoruddannelsen. Ifølge skolernes indrapporte-

ringer til STIL er i alt 1.148 elever omfattet af forsøg under dette indsatsområde.

Der er afprøvet i alt fire modeller for ny tilrettelæggelse på tværs af de otte forsøg. I fem forsøg har

skolerne afprøvet den model, der inkluderer afprøvning af dobbelt branchevalg på GF2, som bety-

der, at eleverne får adgang til hovedforløb på to forskellige merkantile uddannelser

De igangsatte forsøg består af en ny tilrettelæggelse, hvor timerne i grundfag og erhvervsfag forde-

les mellem hhv. GF1 og GF2 eller GF1, GF2 og studieåret, afhængigt af forsøget. Formålet med for-

søgene har været at skabe bedre faglig sammenhæng og progression i undervisningen og dermed

øge lærer- og elevtilfredsheden.

Konklusionerne i dette afsnit bygger på registerdata, selvevalueringer fra skolerne, interview med

forsøgenes projektledere og LUU-formænd for uddannelser, der har været involveret i forsøgene,

samt interview med lærere og elever, der har indgået i forsøgene.

8.1 Resultater af forsøgene under indsatsområdet

De registerbaserede analyser viser, at der blandt forsøgseleverne er et mindre frafald på grundfor-

løbet og en højere overgang til studieåret sammenlignet med elever fra tidligere eux-forløb på de

samme skoler. Der skal dog tages forbehold for disse analyser, da de kun inkluderer de forsøgsele-

ver, der startede på forløb med opstart i august 2018.

61 Beskrivelse af temaer for rammeforsøg. Kilde: Brev til skoler fra BUVM, sendt 27. september 2017.

62 Formålet med dobbeltkompetence er at skabe bedre muligheder og fleksibilitet i forhold til praktikpladser og dermed styrke elever-

nes overgang til hovedforløbet. Dette element er dog blevet udfaset på nogle af skoler pga. en ændring i bekendtgørelserne for de

merkantile uddannelser i 2019, som betyder, at eux del 1 giver adgang til samtlige merkantile brancher på hovedforløbet.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med merkantil eux

De kvalitative interview viser, at den nye tilrettelæggelse af grundfag bidrager til en øget sammen-

hæng i forløbene. Lærerne og elever peger blandt andet på, at den nye fordeling af undervisnings-

timerne på tværs af GF1, GF2 og evt. studieåret giver bedre forudsætninger for læring og progres-

sion. Evalueringen viser ydermere, at en tidlig introduktion til mere konkrete, merkantile læringsak-

tiviteter har understøttet en tidlig opbygning af en faglig bevidsthed og faglig identitet blandt ele-

verne.

8.1.1

Antal forsøg og elever

Der er godkendt ni forsøg under indsatsområdet

Forsøg med merkantil eux.

Otte af disse forsøg er

blevet igangsat, mens ét forsøg aldrig er blevet igangsat, da det udgik forud for afprøvningsperio-

den.

Ifølge elevregistreringerne er 1.148 elever indrapporteret til STIL som værende omfattet af forsøg

under dette indsatsområde. Dette inkluderer både elever, som er startet på GF1 og elever, som er

startet direkte på GF2.

TABEL 8.1

Status – Forsøg med merkantil eux (pr. april 2020)

Antal godkendte forsøg

Kilde: Styrelsen for IT og Læring, 2020.

Antal igangsatte forsøg

Antal elever indrapporteret til STIL

1.148

Forsøgene har endnu ikke haft et fuldt gennemløb. De elever, som påbegyndte merkantile er-

hvervsuddannelser med eux som led i rammeforsøgene i 2018, var i gang med studieåret på evalu-

eringstidspunktet (foråret 2020). De elever, som påbegyndte forløbene i 2019, har kun gennemført

GF1 ved evalueringstidspunktet.

8.2 Forsøgenes gennemførsel

Forsøgene består i at tilrettelægge undervisningen på en ny måde, således at undervisningen i

grundfag og erhvervsfag spredes over GF1, GF2 og studieåret.

Formålet med forsøgene er blandt andet at skabe bedre faglig sammenhæng og progression og

dermed øget lærer- og elevtilfredshed. På fem skoler gennemføres der desuden forsøg med dob-

belt branchevalg på GF2, hvor eleverne får adgang til hovedforløb på to forskellige merkantile ud-

dannelser. Formålet med dette tiltag er at skabe bedre muligheder og fleksibilitet i forhold til prak-

tikpladser og dermed styrke elevernes overgang til hovedforløbet

På flere skoler har man udvidet forsøget i løbet af evalueringsperioden, så det er gået fra at inklu-

dere ét enkelt merkantilt eux-hold til at inkludere alle skolens merkantile eux-hold.

63 Evalueringens fokus stammer fra de opstillede resultat- og implementeringsmål for de gennemførte forsøg i de involverede skolers

forsøgsansøgninger (se appendiks C).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med merkantil eux

Der er gennemført otte forsøg med merkantil eux. For at styrke sammenligningsgrundlaget på

tværs af forsøgene har Børne- og Undervisningsministeriet opfordret skolerne til at gennemføre

enten en såkaldt

stor model

eller en

lille model

af forsøget

. Skolerne har forud for opstart af forsø-

gene tilkendegivet, hvilken model de ønskede at gennemføre. Det betyder, at fem skoler gennem-

fører forsøgene ud fra den store model, og én skole gennemfører forsøget ud fra den lille model. To

skoler gennemfører forsøg ud fra deres oprindelige forsøgsbeskrivelse, som inddrager elementer

fra både den lille og den store model. Disse benævnes efterfølgende som hhv.

model A

model

Tre af skolerne, som har afprøvet den store model, har etableret et samarbejde med hinanden

med henblik på at tilrettelægge sammenlignelige forsøg. Samarbejdet har ifølge projektlederne

bestået i, at projektlederne fra de involverede uddannelser har sparret med hinanden om problem-

stillinger mht. bekendtgørelsen eller de overordnede rammer for forsøget. Dette samarbejde har

primært fundet sted i forbindelse med opstart af forsøget.

Skolernes fordeling og modellernes indhold fremgår af tabel 8.2.

TABEL 8.2

Forsøgets modeller

Model

Skoler, der gennemfører

forsøg efter denne model

Unord

Uddannelser

Indhold i forsøgene

Lille model

•

Kontor

•

Handel

•

Detail

•

Dansk fordeles mellem GF1, GF2 og studieåret

•

Matematik fordeles mellem GF1 og GF2

Stor model

Aarhus Business College

Aalborg Handelsskole

Tietgen

College 360

Skanderborg-Odder

Center for Uddannelser

•

Kontor

•

Handel

•

Detail

•

Event*

•

Grundfag på A- og B-niveau startes op på GF1

•

Øvrige grundfag fordeles mellem GF1 og GF2

•

Erhvervsfag fordeles mellem GF1, GF2 og studieåret

•

Dobbelt branchevalg på GF2 med fælles grundfor-

løbs-prøve.

•

Opstart af Erhvervsjura på GF1 (Aalborg Handels-

skole)

Model A

Køge Handelsskole

•

Kontor

•

Handel

•

Detail

•

Grundfag fordeles mellem GF1 og GF2

•

Erhvervsfag fordeles mellem GF1 og GF2

Model B

Learnmark

•

Kontor

•

Handel

•

Detail

•

Dansk fordeles mellem GF1, GF2 og studieåret

•

Matematik fordeles mellem GF1 og GF2

•

Erhvervsfag fordeles mellem GF1, GF2 og studieåret

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: *Uddannelsen til eventkoordinator indgår kun i forsøg på Aarhus Business College og Aalborg Handelsskole.

Stor model

inkluderer en ny tilrettelæggelse af samtlige fag, ny tilrettelæggelse af erhvervsfag samt dobbeltkompetence.

Lille model

inkluderer kun en ny tilrettelæggelse af dansk på A- og matematik på B-niveau.

Model A

Model B

trækker på elementer fra både

den store og den lille model.

Model A

Model B

gik under fællesbetegnelsen ”oprindelige modeller” i midtvejsevalueringen (2019).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med merkantil eux

Som det fremgår af tabellen herover, består forsøgene af tre overordnede elementer, som er afprø-

vet af skolerne på forskellig vis. Elementerne, som beskrives nærmere i afsnittene herunder, er

hhv.:

• Ny tilrettelæggelse af grundfag

• Ny tilrettelæggelse af erhvervsfag

• Dobbelt branchevalg.

8.2.1

Ny tilrettelæggelse af grundfag

Der er i forsøgene afprøvet forskellige modeller for en ny tilrettelæggelse af grundfagene i de mer-

kantile uddannelser med eux. I alle forsøg er der arbejdet med at fordele timerne for hhv. dansk og

matematik ud på tværs af GF1, GF2 og – for nogle modeller – studieåret. Derudover har fem forsøg

afprøvet en ny fagfordeling af de øvrige grundfag, som betyder, at disse ligeledes starter på GF1.

Dansk

Dansk er i den gældende tilrettelæggelse tilrettelagt således, at eleverne skal bestå faget på C-ni-

veau på GF1 og derefter på A-niveau på studieåret. I forsøgene er faget i stedet tilrettelagt således,

at det – afhængigt af modellen – enten er spredt over GF1 og GF2 eller over GF1, GF2 og studieåret

(se figur 8.1). Ved sidstnævnte tilrettelæggelse tager undervisningen udgangspunkt i A-niveauet.

I forsøget med model A er dansk på C-niveau spredt over hele grundforløbet. Det betyder, at skolen

har rykket ca. halvdelen af undervisningstimerne fra GF1 til GF2. I de øvrige forsøg (dvs. stor model,

lille model, model B) har skolerne spredt undervisningen i dansk på A-niveau på tværs af grundfor-

løbet og studieåret. I praksis betyder det, at de har overført ca. 45 ud af de 185 undervisningstimer

fra studieåret til GF2.

FIGUR 8.1

Tilrettelæggelse af dansk

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Formålet med at sprede timerne for danskfaget over hele grundforløbet er at undgå den oprinde-

lige pause i faget på GF2. Lærerne fortæller, at de bruger GF2 til at introducere eleverne til nogle af

de relevante grundelementer for faget (litteraturanalyse, medieanalyse samt lyrik- og filmanalyse).

Lærerne sigter mod, at eleverne kender fagets grundbegreber, inden de starter på studieåret. Læ-

rerne har på denne måde mulighed for at undervise i tungere forløb på studieåret, uden at det kræ-

ver megen repetition.

I de forsøg, hvor lærerne tager udgangspunkt i fagets slutniveau, er intentionen, at lærerne kan til-

rettelægge en mere sammenhængende undervisning med en mere jævn progression, end det er

muligt under den gældende tilrettelæggelse af faget. Nogle af de lærere, som tager udgangspunkt i

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med merkantil eux

dansk på A-niveau fortæller, at de har valgt at rykke nogle af de litterære værker ned på grundforlø-

bet. Der er et krav om, at eleverne skal læse seks litterære værker på studieåret, hvilket ifølge flere

dansklærere er en stor arbejdsbyrde for eleverne. Intentionen med at rykke arbejdet med nogle af

værkerne til grundforløbet er således, at arbejdsbyrden bliver mere jævnt fordelt.

Matematik

Matematik på C-niveau er ligeledes tilrettelagt på en ny måde i forsøgene. Hvor der oprindeligt kun

undervises i faget på GF2, har skolerne i forsøgene spredt undervisningen i faget over hele grund-

forløbet.

FIGUR 8.2

Tilrettelæggelse af matematik

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Formålet med at påbegynde matematikundervisning allerede på GF1 har været at fastholde ele-

vernes matematiske kompetencer fra grundskolen. Der har derudover været en forventning om, at

eleverne har bedre forudsætninger for at tillære sig stoffet i kraft af, at undervisningen afvikles over

en længere periode og dermed bliver mindre komprimeret, end det var tilfældet, da uddannelsen

var tilrettelagt under de gældende rammer.

Skolerne har valgt at sprede matematiktimerne nogenlunde lige imellem GF1 og GF2. Undervisnin-

gen er ifølge lærerne tilrettelagt som ét forløb med én gennemgående underviser. Lærerne har ikke

ændret på det faglige indhold i faget, men har blot tilrettelagt det over en længere periode, hvilket

betyder, at eleverne har haft færre matematiktimer om ugen.

På én skole afprøvede man for en kort periode en model, hvor man på GF1 underviste i matematik

på D-niveau og på GF2 underviste i matematik på C-niveau. Formålet med denne tilrettelæggelse

var at imødekomme de elever, som startede på GF2 og derfor ikke kunne deltage i første del af un-

dervisningen. Erfaringerne var dog, at det ikke fungerede optimalt, da elever, der havde taget GF1,

oplevede undervisningen som gentagende, fortæller projektlederen. Derudover betød denne orga-

nisering, at der var risiko for, at eleverne skulle til eksamen i faget efter hvert afsluttet niveau, hvil-

ket ifølge projektlederen ligeledes var uhensigtsmæssigt. Skolen gik derfor væk fra denne model og

har efterfølgende undervist med udgangspunkt i matematik på C-niveau igennem hele grundforlø-

bet.

Øvrige grundfag

Seks af forsøgene består ud over en ny tilrettelæggelse af fagene dansk og matematik også af en ny

tilrettelæggelse af de øvrige grundfag. Tabellen herunder viser hvilke fag, der indgår i de enkelte

modeller samt fagenes nye fordeling.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med merkantil eux

TABEL 8.3

Tilrettelæggelse af de øvrige grundfag

Fordeles mellem GF1 og Gf2

Model A

•

Engelsk C

Samfundsfag C

Virksomhedsøkonomi C

Informationsteknologi C

Organisation C

Afsætning C

Samfundsfag C

Virksomhedsøkonomi C

Informationsteknologi C

Organisation C

Afsætning C

Erhvervsjura C*

•

Engelsk B

•

Informatik B

Fordeles mellem GF1, GF2 og studieåret

Stor model

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut 2020.

Note: *Erhvervsjura C er rykket fra studieåret til GF1. Kun afprøvet på Aalborg Handelsskole i ét år.

I model A har skolen fordelt timerne i alle grundfag fra grundforløbet mellem GF1 og GF2, så de bli-

ver til helårsfag. I den store model, har skolerne derudover suppleret med at starte engelsk på B-

niveau og informatik på B-niveau til GF1 så de bliver til toårs-fag.

Erhvervsjura på C-niveau er forsøgt startet på GF1 i stedet for på studieåret på én af skolerne under

den store model. Skolens erfaringer fra første hold var dog, at denne organisering var uhensigts-

mæssig, da eleverne på dette tidspunkt ikke havde tilstrækkeligt kendskab til det merkantile om-

råde til at få det nødvendige udbytte af faget. Projektlederen fortalte ved midtvejsevalueringen, at

skolen fremadrettet tilrettelægger faget som normalt med start på studieåret.

8.2.2

Ny tilrettelæggelse af erhvervsfag

Syv ud af de otte forsøg har afprøvet en ny tilrettelæggelse af erhvervsfagene. Helt konkret betyder

dette, at de bryder med den gældende tilrettelæggelse, hvor erhvervsfagene skal gennemføres i

løbet af GF1

. De har i stedet afprøvet nogle modeller, hvor fagene placeres på både GF1 og GF2

(Model A) eller på tværs af grundforløbet og studieåret (Model B og Stor model).

Den afprøvede tilrettelæggelse har flere formål. Dels bidrager den afprøvede tilrettelæggelse til, at

der bliver frigivet tid til de supplerende grundfagstimer på studieåret, dels fortæller flere af projekt-

lederne, at den afprøvede tilrettelæggelse af erhvervsfagene har haft til formål at styrke eleverne

udbytte af disse fag. På flere af skolerne har de blandt valgt at rykke praktikpladssøgningen til stu-

dieåret, hvor lærerne vurderer, at eleverne får et større udbytte, da de står over for at skulle ud i en

elevplads.

8.2.3

Dobbelt branchevalg

I den store model har skolerne også arbejdet med dobbelt branchevalg for eleverne. Denne indsats

ligner meget den, som er blevet afprøvet inden for indsatsområdet

bredere GF2

og går ud på, at

66 Kilde: BUVM (2020) Lokaliseret 20. juli 2020 på:

https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/uddannelser/eud/grundforloebets-1-del

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med merkantil eux

skolerne tilrettelægger USF-undervisning med udgangspunkt i læringsmålene fra flere uddannel-

ser. Formålet er, at elever får kompetencer inden for handels- og detailuddannelsen, som de efter-

følgende kan søge elevpladser inden for.

Siden forsøgets opstart i 2018 er der dog blevet indført såkaldt

skiftekompetence

på samtlige mer-

kantile eux-forløb. Skiftekompetencen betyder, at elever med bevis for eux del 1

fra 2019-be-

kendtgørelsen eller senere kan søge elevplads inden for alle de merkantile brancher uden at skulle

supplere med USF, ny grundforløbsprøve mv. Det er dermed blevet muligt for alle merkantile eux-

elever at skifte branche uden yderligere supplering

. For én af skolerne i forsøget har det betydet,

at skolen ikke har arbejdet med dobbelt branchevalg siden ændringen blev implementeret.

8.2.4

LUU’s rolle i og indstilling til forsøget

Projektlederne fortæller, at de har oplevet opbakning til forsøgene fra de lokale uddannelsesud-

valg, som har været med til at godkende skolens deltagelse.

LUU-formanden fra én af de deltagende skoler fortæller i de kvalitative interview, at medlemmerne

i hendes udvalg fortæller, at den gældende tilrettelæggelse medvirker til, at studieåret er blevet for

presset. De har derfor været interesserede i at understøtte ændringer, som har kunnet skabe en

øget sammenhørighed mellem uddannelsens dele og gøre studieåret mere overskueligt for ele-

verne. Af den årsag har de bakket op om forsøget.

Ifølge projektlederne ses samme grad af opbakning ses også på de øvrige skoler. Blandt andet har

de lokale uddannelsesudvalg på en af skolerne ansøgt det faglige udvalg om at forlænge forsøgs-

perioden.

Generelt har de lokale uddannelsesudvalg dog ikke spillet en aktiv rolle mht. implementeringen af

forsøgene. Ifølge projektlederen skyldes dette, at forsøgene primært består af en ny tilrettelæg-

gelse af den eksisterende grundfagsundervisning, hvilket ikke er LUU’s primære ansvars- eller inte-

resseområde i eux-forløbene.

8.2.5

Forsøgsmodellerne har generelt været lette at implementere og møder

stor opbakning fra lærerne

Der har været stor forskel på, hvor omfattende de afprøvede modeller har været, i forhold til hvor

mange fag, der har været involveret. Erfaringerne fra skolerne er, at alle modeller generelt har væ-

ret lette at implementere, men at de små modeller (lille model samt model A) kræver færre organi-

satoriske ændringer.

I selvevalueringerne angiver alle skolerne, at forsøget I høj grad/i nogen grad er gennemført som

planlagt. Derudover angiver syv ud af otte at de i høj grad/i nogen grad har haft de nødvendige res-

sourcer

til at implementere forsøget.

67 GF1, GF2 og studieåret.

68 BUVM (2019) ”Nyt om EUD, april 2019”. Lokaliseret d. 20.juli 2020 på: https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/apr/190404-

nyt-om-eud-nr--1

69 Ressourcer bliver her defineret som tid, bemanding, kompetencer, styring mv.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med merkantil eux

Ifølge projektleder og lærere har forsøget været let at implementere, fordi lærerne har set et poten-

tiale i den afprøvede tilrettelæggelse. I de kvalitative interview fortæller lærerne, at de oplevede

mange udfordringer med de gældende rammer i forhold til arbejdsbelastning, samt eleverne læ-

ring og motivation, som i højere grad imødekommes af den afprøvede tilrettelæggelse. Ifølge flere

projektlederne er skemalægning ligeledes lettere i forsøgene end under de gældende rammer.

Evalueringen peger på, at tilrettelæggelse af fag på tværs af grundforløbet og studieåret kræver

samarbejde mellem grundfagslærere og gymnasielærere, hvor de ser på tværs af eget fag og ni-

veau. På nogle skoler har man allerede haft et sådant samarbejde, mens andre skoler har etableret

det i forbindelse med forsøget. Ifølge projektlederen på en af skolerne har dette samarbejde kræ-

vet tilvænning.

I Model A har der ikke været behov for samme grad af tværgående samarbejde, da planlægningen

kan varetages af den konkrete dansk- og matematiklærer på GF1 og GF2. Her har udvalgte lærere

varetaget tilrettelæggelsen af egen undervisning. Evalueringen peger således på, at denne model

er mindre ressourcekrævende at implementere. Til gengæld er den meget personafhængig, da det

ofte kun er enkelte lærere, som er involveret i udviklingsprocessen.

På tværs af samtlige modeller giver lærere og ledere udtryk for et stort ønske om, at forsøget bliver

forlænget eller gjort til en permanent mulighed, og størstedelen af projektlederne fra de delta-

gende forsøg har forud for slutevalueringen ansøgt om forlængelse af forsøgsperioden.

8.3 Forsøgenes betydning for frafald og overgang

De overordnede resultatmål for forsøg under dette indsatsområde er et mindsket frafald og en

øget overgang til studieåret sammenlignet med elever på tidligere forløb omfattet af de gældende

rammer, herefter benævnt

kontrolelever.

De registerbaserede analyser indikerer, at forsøgene har en positiv betydning i forhold til de opstil-

lede resultatmål. Ifølge analyserne har forsøgeleverne både et mindre frafald og en øget overgang

til studieåret, end det er tilfældet blandt kontroleleverne. Det er ikke muligt at vise betydningen af

forsøgene ift. frafald på studieåret, da forsøgeleverne endnu ikke har afsluttet dette på evaluerings-

tidspunktet.

Analyserne i dette afsnit inkluderer kun forsøgselever, som startede på forløb med opstart i august

2018. Denne afgrænsning har været nødvendig for at sikre det bedst mulige sammenlignings-

grundlag med kontroleleverne, da forsøgseleverne på den måde er kommet så langt i uddannel-

sesforløbet som muligt på analysetidspunktet. Det betyder dog, at man skal tage forbehold for re-

sultaterne i analyserne.

8.3.1

Mindre frafald på grundforløbet

De registerbaserede analyser viser, at frafaldsfrekvensen på grundforløbet er signifikant lavere

blandt de forsøgselever, som startede uddannelsen i august 2018, end blandt kontroleleverne, som

startede uddannelsen august 2017. Analysen peger således på, at forsøgene har den ønskede virk-

ning i forhold til resultatmålet om mindre frafald på grundforløbet.

Figur 8.3 viser, at 30 % af forsøgseleverne er faldet fra uddannelsen i løbet af grundforløbet, hvilket

er en signifikant mindre andel end det er tilfældet for kontroleleverne (39 %).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med merkantil eux

FIGUR 8.3

Frafald på GF1 og GF2 (procent)

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Kontrolelever (n = 901) Forsøgselever (n = 517)

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: En chi

-test viser, at der er signifikant forskel mellem kontrolelever og forsøgselever (p = 0,000).

Note: Figuren inkluderer kun forsøgselever, som er startet på et merkantil eux-forsøg i august 2018.

Blandt forsøgeleverne er der ni elever, som er registreret som værende ”i gang”, hvilket svarer til 2

% af eleverne. Det fremgår ikke af registreringerne, hvorfor disse elever ikke har fuldført eller på an-

den vis er afsluttet grundforløbet. De er derfor heller ikke inkluderet i ovenstående analyse.

Øget overgang til studieåret

Analysen viser ydermere, at overgangen til studieåret er signifikant større blandt forsøgseleverne

end blandt elever fra tidligere forløb omfattet af de gældende rammer.

Figur 8.4 herunder viser, at 91 % af de forsøgselever, som fuldførte grundforløbet, er overgået til

studieåret. For kontroleleverne gælder dette kun for 74 %. Der er således tale om en signifikant hø-

jere overgang blandt forsøgseleverne.

FIGUR 8.4

Overgang til studieåret (procent)

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

Kontrolelever (n = 684) Forsøgselever (n = 359)

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: En chi

-test viser, at der er signifikant forskel mellem kontrolelever og forsøgselever (p = 0,000).

Note: Figuren inkluderer kun forsøgselever, som er startet på et merkantil eux-forsøg i august 2018.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med merkantil eux

Resultaterne i ovenstående figur er i overensstemmelse med projektledernes oplevelse med forsø-

gene. I de kvalitative interview fortæller flere af dem, at spredningen af de gymnasiale fag medvir-

ker til, at eleverne ser grundforløbet og studieåret som ét samlet forløb, hvilket betyder at flere

starter direkte på studieåret efter GF2.

8.4 Elevernes udbytte

I dette afsnit præsenteres evalueringens resultater i forhold til de opstillede implementeringsmål.

For forsøg med merkantil eux er de opstillede mål, at forløbene skal bidrage til øget faglig sam-

menhæng og progression, øget fag- og professionsidentitet hos eleverne, øget lærertilfredshed,

dygtigere og mere motiverede elever samt et forbedret uddannelsesmiljø. Herudover er der for for-

søg, der har arbejdet med dobbelt branchevalg opstillet et mål om bedre muligheder og fleksibili-

tet i forhold til praktikpladser. Flere af fundene i afsnittet bekræfter det billede, der tegnede sig i

midtvejsevalueringen.

Konklusionerne i afsnittet bygger på interview med elever, lærere, projektledere og LUU.

8.4.1

Bedre mulighed for at understøtte elevernes læring

Evalueringen peger på, at spredning af undervisningstimer i fagene dansk og matematik medvirker

til, at eleverne har bedre forudsætninger for at tilegne sig faget, og at lærerne har fået bedre forud-

sætninger for at understøtte elevernes læring, da de med den afprøvede tilrettelæggelse har haft

mulighed for at arbejde med elevernes motivation og faglige niveau over tid, inden fokus flyttes til

de faglige forventninger ift. karaktergivning og eksamen.

I de kvalitative interview fortæller lærerne blandt andet, at i den nye tilrettelæggelse har de i højere

grad kunnet tilrettelægge undervisningsforløb, hvor der er tid til, at læringen kan bundfælde sig

hos eleverne. Særligt dansklærerne pointerer, at det er vigtigt for elevernes udbytte, at de har tid til

at nå at reflektere over det, de har lært. De fortæller, at dette var svært for eleverne at nå, da faget

var tilrettelagt efter de gældende rammer, hvorimod den afprøvede tilrettelæggelse i højere grad

giver luft imellem undervisningsgangene, hvor eleverne har tid til at bearbejde det, de har lært.

Jeg oplever specielt nu, at den store forskel er, at den læringstid, man skal have, for at tingene

sidder fast, er blevet bedre. (…) Det gør det lettere nu at tilrettelægge undervisningen, hvor

eleverne får tid imellem timerne, så tingene kan bundfælde sig.

Lærer

Matematiklærerne har ligeledes oplevet, at forsøg med at sprede undervisningen i faget over GF1

og GF2 bidrager til en bedre faglig progression hos eleverne. En lærer fortæller blandt andet, at

matematikken har lettere ved at ”sætte sig” hos eleverne. Læreren fortæller også, at eleverne har

lettere ved at fastholde koncentrationen og motivationen, end det var tilfældet, da faget var tilret-

telagt under de gældende rammer. En lærer fortæller blandt andet, at eleverne før i tiden blev de-

motiverede af at have mange ugentlige matematiktimer. Ved at sprede undervisningstimerne mø-

der de ikke faget så ofte, hvilket ifølge læreren kan mærkes på elevernes motivation.

Når man kommer ind for tredje gang, og vi er nået til ottende lektion, er de taltrætte (…) Så det

går ud over læringslysten og motivationen. (…) Ingen tvivl om, at rigtig mange stadig synes, at

det er svært. Men nu er det slet ikke det samme. Der kan gå en uge imellem, at de ser mig.

Lærer

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med merkantil eux

En anden lærer fortæller, at hans elever får højere karakterer, hvilket han tillægger den afprøvede

tilrettelæggelse af matematikfaget. Han fortæller derudover, at han oplever, at færre elever dum-

per matematik på C-niveau, end tidligere. Han vurderer, at denne udvikling skyldes, at eleverne har

bedre tid til at tilegne sig matematikken. Han påpeger dog også, at det er svært at konkludere no-

get endeligt, da han kun har haft to hold igennem under den afprøvede tilrettelæggelse.

Eleverne giver også udtryk for, at de er glade for, at fagene afvikles over ét år frem for 20 uger. Én af

skolerne har både afviklet forsøgshold og hold under de gældende rammer. Eleverne på forsøgs-

holdet har derfor haft mulighed for at sammenligne deres undervisning med de andre elever på

skolen. I de kvalitative interview fortæller disse elever, at de er glade for, at de går på forsøgsord-

ningen, da de har længere tid til fagene, og at de oplever, at de er mindre stressede end de andre

elever på skolen.

Det har været en stor fordel. Vi har ikke været lige så stressede [som de andre elever på skolen]

og har haft længere tid til at se, hvad det er, vi selv er gode til og gider.

Elev, studieåret

Der er også indikationer på, at den afprøvede tilrettelæggelse kan give bedre forudsætninger for

elever med særlige behov. I de kvalitative interview vurderer en elev, at den afprøvede tilrettelæg-

gelse er en fordel for ham, da han har dysleksi og derfor har brug for mere tid til at tilegne sig fagligt

stof.

Nu kan jeg tage udgangspunkt i mig selv med ordblindhed – den er mere ordblindevenlig, den

model vi har nu. Tekst er ikke det, vi har nemmest ved at hæfte os ved, og det tager os lang tid.

Så hvis vi skulle gå fra niveau C til A så hurtigt, ville vi ikke have nemt ved det. Vi ville bruge det

første halve år på at finde ud af, hvordan vi skal gribe det an.

Elev, studieåret

Elevernes viden fastholdes over tid

Det fremgår på tværs af interviewene med lærerne, at fordelingen af matematik og dansk mellem

de to grundforløb er afgørende for at kunne tilrettelægge nogle bedre undervisningsforløb på de

merkantile eux-forløb. Det skyldes, at det især er i disse fag, at lærerne oplever de største lærings-

mæssige udfordringer hos eleverne.

Projektlederne forklarer, at eleverne i højere grad fastholder deres matematiske forståelse fra

grundskolen, da de i den afprøvede tilrettelæggelse møder matematikfaget allerede på GF1. Læ-

rerne bekræfter, at den tidligere introduktion af matematikken medvirker til, at eleverne ikke skal

starte helt forfra med faget. Overgangen bliver således lettere for eleverne, vurderer lærerne.

Lærerne vurderer ligeledes, at elevernes kompetencer i de humanistiske fag styrkes i den afprø-

vede tilrettelæggelse. Spredningen af undervisningen giver eleverne mulighed for at fastholde de-

res dansk- og engelskfaglige kompetencer gennem hele grundforløbet, da de ikke længere har et

halvt års pause på GF2. Lærerne peger blandt andet på, at den afprøvede tilrettelæggelse af fagene

dansk og engelsk betyder, at lærerne ikke skal bruge megen tid på studieåret til introduktion, repe-

tition og opstart, da eleverne har faget friskt i hukommelsen.

Eleverne er enige i, at det er bedst at undgå længere pauser i undervisningen. En elev fortæller

blandt andet;

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med merkantil eux

Det giver ikke mening, at man har et fag i et halvt år, og så går der et halvt år, hvor man ikke har

faget, og så når man at glemme nogle af tingene. Så er det bedre, at det er spredt ud over et

helt år.

Elev, studieåret

8.4.2

Forsøgene bidrager til elevernes oplevelse af faglig sammenhæng

mellem grundforløbene og studieåret

Det primære formål med at sprede undervisningen over en længere periode har været at styrke

elevernes oplevelse af sammenhæng og progression i uddannelsen. Antagelsen har været, at den

afprøvede tilrettelæggelse af grundfagene som ét- eller toårs-fag medvirker til at koble uddannel-

sens dele sammen, så eleverne i højere grad oplever uddannelsen som et samlet forløb.

Opstart af fag på GF1 bidrager til oplevelse af sammenhæng

De kvalitative interview peger på, at opstart af fag på GF1 bidrager til, at lærere og elever oplever en

større sammenhæng i uddannelsen. Dette skyldes, at eleverne oplever færre skift i uddannelsen i

form af nye fag, nye niveauer og nye lærere, fortæller lærerne.

Lærerne fortæller i de kvalitative interview, at forsøget giver dem bedre muligheder for at tilrette-

lægge undervisningen med en mere gradvis progression mellem grundforløbet og studieåret. Tidli-

gere oplevede lærerne, at eleverne blev overvældet i overgangen til studieåret, hvor de for første

gang mødte fag på gymnasialt niveau. Ved at tage udgangspunkt i slutniveauet fra start oplever

eleverne, at overgangen er mere jævn og naturlig, fortæller lærerne.

Også eleverne giver i interviewene udtryk for, at overgangen til studieåret er blevet lettere som re-

sultat af den afprøvede tilrettelæggelse af undervisningen i de gymnasiale fag. I citatet herunder

beskriver en elev overgangen til studieåret, som i følge ham var let, da lærerne blot byggede videre

på det, eleverne havde lært på grundforløbet.

[Lærerne] er gode til at bygge på. De fyldte på det, du vidste. Man fortsatte på det, man havde

været vant til.

Elev, studieåret

En anden elev fortæller, at han godt kunne mærke niveauskiftet fra C til A, men at det blev ”udlig-

net” af, at eleverne også fik undervisning svarende til B-niveau på GF2, som betød, at progression

føltes jævn.

Lærerkontinuitet har understøttet den faglige sammenhæng på tværs af

grundforløb og studieåret

I nogle af forsøgene har den afprøvede tilrettelæggelse betydet, at lærere i gymnasiale fag vareta-

ger undervisningen i faget på både grundforløbet og studieåret. Dette gælder især de forsøg, hvor

dansk på A-niveau spredes over grundforløbet og studieåret.

Det er en gennemgående pointe blandt lærere og elever, at det har styrket den faglige sammen-

hæng og progressionen i de involverede fag, når en lærer har fået mulighed for at undervise i faget

på begge grundforløb og videre på studieåret. Erfaringen er blandt andet, at det bidrager til, at der

opbygges en god og tillidsfuld relation imellem elever og lærere. Flere elever fortæller blandt an-

det, at de har en tættere relation til de lærere, som de har haft siden GF1, og at det primært er de

lærere, de betror sig til.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med merkantil eux

I de kvalitative interview fortæller flere af eleverne desuden, at de foretrækker gennemgående læ-

rere, da det bidrager til en oplevelse af kontinuitet. Eleverne oplever fx, at lærerne lettere kan rela-

tere til tidligere emner og dermed koble undervisningen sammen. De fortæller ligeledes, at de op-

lever, at lærerne kender elevernes faglige niveau og udfordringer, hvilket giver lærerne en bedre

forudsætning for at understøtte elevernes faglige udvikling, end det er tilfældet for de lærere, som

kun har haft eleverne i en kort periode.

Det er dog ikke alle elever, som ønsker gennemgåede lærere i alle fag. I de kvalitative interview er

der enkelte elever, som fortæller, at det også kan være en fordel med skift af lærere. Det kan fx

være rart at opleve forskellige undervisningstilgange og personligheder, fortæller de.

8.4.3

Merkantile fag på GF1 bidrager til elevernes faglige identitet

Erfaringerne fra de forsøg, som har opstartet fagene virksomhedsøkonomi, it, organisation og af-

sætning på GF1, peger på, at den tidlige introduktion til mere konkrete merkantile læringsaktivite-

ter har understøttet en tidlig opbygning af en faglig bevidsthed og faglig identitet blandt eleverne.

Erfaringerne fra disse forsøg er således i tråd med de erfaringer, som er gjort i forsøg med GF1 og

GF2 som samlet forløb, hvor man har afprøvet det samme på de ordinære eud-forløb (se kapitel 6).

Lærere og projektledere peger blandt andet på, at den tidligere opstart af disse fag medvirker til, at

eleverne med det samme oplever at gå på en merkantil skole, og at de derfor hurtigere opbygger

en merkantil identitet. Lærerne vurderer også, at et tidligt møde med de merkantile fag er med til

at konkretisere over for eleverne hvilken merkantil faglighed, de skal tilegne sig som led i uddan-

nelsen.

I de kvalitative interview giver flere elever også udtryk for, at de har været glade for at have disse

fag allerede fra GF1. Nogle af eleverne fortæller, at de valgte uddannelsen, fordi de syntes, at virk-

somhedsperspektivet var interessant, og at det derfor var motiverende for dem fra begyndelsen at

møde fag såsom virksomhedsøkonomi og afsætning.

Evalueringen peger også på, at den tidligere introduktion til de merkantile fag medvirker til, at ele-

verne tidligt finder ud af, hvad de gode til, og hvad de er interesserede i. I en selvevaluering skriver

en projektleder blandt andet, at eleverne har lettere ved at forholde sig til de forskellige uddannel-

sesretninger på GF2, når de har haft fag såsom virksomhedsøkonomi, afsætning, organisation og IT

på GF1.

8.4.4

Spredning af undervisningen i fagene giver bedre mulighed for faglig

synergi

Evalueringen peger på, at flere af elementerne i de afprøvede forsøg giver lærerne bedre mulighe-

der for at have fokus på den faglige synergi mellem grundfagene og de erhvervsfaglige elementer,

såvel som bedre mulighed for virksomhedssamarbejde.

En af pointerne fra de kvalitative interview er, at den nye tilrettelæggelse gør det muligt at trække

på tværgående målpinde og dermed styrke synergien mellem fagene.

Dansklærerne fortæller blandt andet, at placering af danskundervisning på GF2 muliggør tilrette-

læggelse af tværfaglige forløb mellem dette fag og de uddannelsesspecifikke fag (USF), hvor de kan

tydeliggøre danskfagets erhvervsfaglige relevans for eleverne. Lærerne påpeger blandt andet, at

der er mange gennemgående målpinde i de to fag (fx vedrørende kommunikation), som betyder,

at fagene med fordel kan understøtte hinanden.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med merkantil eux

Lærere og projektledere fortæller også, at erhvervsfagene kan drage nytte af mange af de faglige

elementer, som indgår i de merkantile fag. Også her oplever de derfor, at den afprøvede tilrette-

læggelse fungerer godt, fordi der kan undervises i fagene samtidig.

I de kvalitative interview er der eksempler på, at eleverne oplever denne synergi. I citatet herunder

fortæller en elev fx, at på grund af de mange faglige overlap, fungerer det godt, at der undervises

samtidig i fagene.

Ja, der er meget, der er tværfagligt, hvor fagene lapper ind over hinanden, og så er det smart at

have dem på samme tid. Så arbejder du med det på en helt anden måde, end hvis vi havde af-

sluttet det før og så kommer lidt tilbage. Så bliver det lidt noget rod med at gå frem og tilbage

imellem alle tingene.

Elev, studieåret

En anden pointe fra interviewene er, at opstart af de merkantile fag på GF1 giver bedre forudsæt-

ninger for et samarbejde med virksomheder. Ifølge flere projektledere har den afprøvede tilrette-

læggelse blandt andet betydet, at lærerne kan inddrage virksomheder langt tidligere i forløbet end

ellers.

Det er jo ikke fordi, at man ikke kan samarbejde med virksomheder i et fag som dansk eller en-

gelsk, men det ligger bare naturligt ofte i merkantile fag at have det samarbejde [med virksom-

hederne]. Jo tidligere man får introduceret de merkantile fag, jo tidligere kan samarbejdet

etableres.

Projektleder

Projektlederens pointe er således, at en tidlig opstart af fag som virksomhedsøkonomi, IT, organi-

sation og afsætning medvirker til en tidlig opstart af virksomhedssamarbejde.

8.4.5

Erhvervsfag på studieåret kan styrke elevernes praktikpladssøgning

Flere af skolerne har som led i forsøget valgt at rykke elementer fra erhvervsfagene op på studie-

året. Erfaringerne fra disse skoler er, at dette fungerer godt, da det betyder, at eleverne arbejder

med praktikpladssøgning på et mere hensigtsmæssigt tidspunkt i deres forløb – nemlig i forbin-

delse med, at de rent faktisk skal søge praktik frem for på GF1.

Den afprøvede tilrettelæggelse af erhvervsvalgene giver fx mulighed for et tættere samarbejde med

virksomhederne på mere relevante tidspunkter i forhold til elevernes proces og motivation frem

mod praktikpladssøgning.

Flere lærere og projektledere fortæller, at eleverne får et større udbytte af praktikpladssøgnings-

processen, når den foregår forud for, at de rent faktisk skal i praktik. Når dette element er placeret

på GF1, oplever mange lærere, at eleverne ikke er motiverede for at skrive ansøgningen. Ifølge læ-

rerne skyldes dette, at eleverne ikke er tilstrækkeligt afklarede på GF1 og derfor ikke altid klar til at

søge praktik på dét tidspunkt i forløbet.

Der er derimod gode erfaringer med at gennemføre praktikpladssøgningen på studieåret, hvor ele-

verne ifølge lærerne er mere afklarede og motiverede. Lærerne peger desuden på, at den afprø-

vede tilrettelæggelse bidrager til, at flere elever får sikret sig en læreplads allerede på studieåret.

Dette skyldes, at der afsættes specifik tid til dette arbejde på uddannelsen, hvilket betyder, at flere

elever får sendt en ansøgning afsted, end det tidligere var tilfældet.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med merkantil eux

8.4.6

Forsøgene kan give bedre forudsætninger for et godt uddannelsesmiljø

Det har været et mål med forsøgene at styrke uddannelsesmiljøet på uddannelserne. Evalueringen

giver dog ikke noget entydigt svar på, om forsøgene bidrager til dette konkrete implementerings-

mål.

Lærere og ledere vurderer dog, at forudsætningerne for at opbygge et godt uddannelsesmiljø er

bedre under den afprøvede tilrettelæggelse. En leder skriver blandt andet i selvevalueringen, at

den afprøvede tilrettelæggelse giver mere tid til, at lærerne kan arrangere teaterture, virksomheds-

besøg og andre små sociale events, hvilket styrker elevernes fællesskabsfølelse.

En anden lærer vurderer i de kvalitative interview, at elevers sammenhold styrkes af, at de forbliver

i den samme klasse i de to år. Ledere og lærere peger også på, at gennemgående lærere og fag

medvirker til en stabilitet og forudsigelighed for eleverne.

8.4.7

Ikke muligt at vurdere, om forsøget giver bedre muligheder og

fleksibilitet i forhold til praktikpladser

Fire skoler har arbejdet med dobbelt branchevalg, som har haft til formål at give eleverne bedre

muligheder og øget fleksibilitet i forhold til praktikpladser.

Da der er indført skiftekompetence for merkantile elever med bevis for eux 1. del, er det ikke muligt

at vurdere betydningen af forsøget isoleret fra dette. Både i forsøg med dobbelt branchevalg og på

skoler uden har alle elever mulighed for at søge elevplads i samtlige merkantile brancher efter endt

studieår. Alle elever har derfor samme grad af muligheder og fleksibilitet i forhold til praktikaftaler.

Evalueringen peger dog på, at eleverne på tværs af forsøg generelt er glade for, at de kan søge

bredt. I de kvalitative interview på skoler med dobbelt branchevalg fortæller elever desuden, at de

er glade for, at de kan prøve lidt forskelligt af, inden de vælger endelig retning.

8.5 Opmærksomhedspunkter

Med udgangspunkt i erfaringerne fra forsøgene belyser afsnittet en række opmærksomhedspunk-

ter ift. en anderledes tilrettelæggelse af merkantile erhvervsuddannelser med eux.

Opmærksomhedspunkterne er baseret på skolernes selvevalueringer samt interview med projekt-

ledere, lærere, elever og LUU.

8.5.1

GF2-optag kræver særlige indsatser ved ny fagfordeling

GF2-optag udgør en udfordring i forhold til den afprøvede tilrettelæggelse. Udfordringen består i,

at elever, der starter direkte på GF2, går glip af undervisningen i de merkantile grundfag og mate-

matik, som er påbegyndt på GF1.

Evalueringen peger dog på, at skolerne har haft held med at håndtere udfordringen med disse ele-

ver på forskellige måder.

Nogle skoler har haft elevvolumen til at kunne oprette separate hold til eleverne, som starter di-

rekte på GF2. Undervisningen på disse hold følger de gældende rammer. Projektlederne på disse

skoler vurderer ligeledes, at det fremadrettet er en holdbar løsning, så længe skolerne har et til-

strækkeligt stort GF2-optag. Såfremt skolerne ikke har elever nok til at oprette et separat hold (dvs.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med merkantil eux

færre end 20 elever), vil det derimod ikke være økonomisk bæredygtigt. Et opmærksomhedspunkt

i forhold til denne løsning er dog, at der kan være en udfordring i forhold til bemandingsplanlæg-

ning, da det kræver, at skolen har lærere nok til at dække undervisning under både den gamle og

den nye fagfordeling, fortæller en projektleder.

På andre skoler har de ikke haft tilstrækkeligt stort GF2-optag til at kunne oprette separate hold til

elever, der begyndte direkte på GF2. På disse skoler er eleverne blevet inkluderet i samme klasse

som forsøgseleverne. Skolerne har i disse situationer haft fokus på individuel kompetencevurde-

ring og opkvalificering af eleverne. Dette har ifølge skolerne været muligt på grund af et begrænset

GF2-optag på maks. fem elever. Projektledere og lærere på disse skoler påpeger desuden, at de

elever, som starter direkte på GF2, typisk er elever, som har gennemført dele af stx eller hhx. Disse

elever har derfor ofte opnået de nødvendige kompetencer på deres forrige uddannelse.

Evalueringen peger således på, at udfordringen med GF2 kan håndteres med målrettede indsatser.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på denne udforing, da det kan være ressourcekrævende for

de små skoler at gennemføre individuelle indsatser, såfremt antallet af elever bliver for stort.

8.5.2

Skift mellem eux og eud kan potentielt være en udfordring for

forsøgseleverne

I forbindelse med midtvejsevalueringen gav lederne udtryk for, at elever fra detail- og handelsud-

dannelsen, som skifter fra et eux-forløb, som er omfattet af forsøget, til et eud-forløb, som ikke er,

ville udgøre et problem. Det er er dog ikke en udfordring, som har fyldt i interviewene ved sluteva-

lueringen. Ifølge projektledere og lærere har de kun få gange oplevet, at eleverne skiftede. Ifølge en

af projektlederne skyldes dette, at de fleste skift mellem eux og eud typisk sker inden for de første

15 dage på uddannelsen, idet denne periode primært består af introducerende elementer, hvorfor

det derfor ikke er problematisk for eleverne at skifte.

Skolerne har dog fundet måder, hvorpå de kan håndtere disse skift under forsøget. Projektlederen

på en af skolerne fortæller, at man på skolen oplevede, at en elev skiftede til en anden erhvervs-

skole. I dette tilfælde gav lærerne denne elev særundervisning, så vedkommende afsluttede dansk,

samfundsfag og engelsk på C-niveau og dermed havde mulighed for at starte på GF2 andetsteds.

Videreføres tilrettelæggelsen i forsøgene, er det dog vigtigt, at der udtænkes en fælles model for,

hvordan uddannelsesskift fremadrettet kan håndteres.

8.5.3

Spredning af undervisning kræver overvejelser vedr. timefordeling og

eksaminer

Evalueringen peger på, at spredning af undervisningen i et eller flere fag over GF1, GF2 og studie-

året bidrager positivt til progressionen og sammenhængen i undervisningen. Der er dog eksempler

på, at spredningen er uhensigtsmæssig i de fag, hvor der kun er få timer (fx samfundsfag og organi-

sation). I midtvejsevalueringen gav projektlederne blandt andet udtryk for, at for få undervisnings-

timer pr. uge har en negativ indflydelse på elevernes læring og oplevelse af sammenhæng.

En anden erfaring er, at for få ugentlige timer gør faget sårbart over for eks. sygdom eller aflysning.

En dansklærer fortæller i de kvalitative interview, at disse forhold kan betyde, at der kan gå 14 dage

imellem, at lærerne og eleverne ser hinanden. Hun vurderer desuden, at flere ugentlige timer kan

give større fremdrift i faget, fx i forbindelse med at eleverne skal læse en roman. Hun har afprøvet

en model, hvor hun afholdt to undervisningsgange om ugen. Hun vurderer, at en (endnu) bedre

løsning er tre undervisningsgange fordelt på to dage om ugen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Forsøg med merkantil eux

Erfaringerne fra forsøgene peger også på, at en ny tilrettelæggelse af fagene vil kræve en ny organi-

sering af eksaminerne på eux-forløbene. I de gældende rammer kan fag på GF1 udtrækkes til eksa-

men. Dette er dog ikke hensigtsmæssigt, når faget fortsætter på GF2. Nogle skoler har fået dispen-

sation fra ovenstående regel, så fagene kun skal udtrækkes på deres højeste niveau. Eleverne har

på disse skoler modtaget en standpunktskarakter ved afslutningen af GF1.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

9 Øvrige forsøg

Forsøgene under indsatsområdet

Øvrige forsøg

består i enkeltstående indsatser, der ikke kunne

placeres under de øvrige indsatsområder. Der er derfor blevet godkendt en række meget forskellig-

artede forsøg under dette indsatsområde, som mere konkret består i:

Køge Handelsskole: Forsøg med Ny Mesterlære inden for detail og handel

bestående i mere

praksisnære prøver samlet i én opgave med afsæt i en virksomhed, hvilket har til formål at mu-

liggøre, at flere elever kan gennemføre en Ny Mesterlære-uddannelse

EUC Nordvestsjælland: Forsøg med fritagelse for motion ved onlineundervisning,

der består i,

at skolen får dispensation fra reglen om motion i undervisning, der ikke kan efterleves i uddan-

nelser med asynkron onlineundervisning.

Herningsholm (fusioneret med Agroskolen Hammerum): Forsøg med landbrugsuddannelsens

trin 3 og 4 som deltidsuddannelser,

der har til formål at muliggøre, at flere fuldtidsbeskæfti-

gede med en landbrugsuddannelse kan efteruddanne sig til produktionsledere og agrarøkono-

mer.

Kun de to sidstnævnte forsøg har været igangsat.

Der er indrapporteret 2.043 elever til STIL i forsøget om fritagelse fra motion ved onlineundervis-

ning på asynkrone forløb. Der er indrapporteret 10 elever i forsøget med fleksible

blended learning-

forløb på landbrugsskolen.

De næste kapitler fokuserer derfor udelukkende på erfaringerne med gennemførsel og udbytte af

det andet forsøg, som består af fleksible

blended learning-forløb

på landbrugsuddannelsens trin 3

og 4 tilrettelagt som deltidsuddannelse. Det skyldes, at forsøget med fritagelse for motion ved

asynkron onlineundervisning kun har ét implementeringsmål, nemlig at samtlige øvrige lovgiv-

ningsmæssige krav til uddannelsen overholdes. Ifølge projektlederen lever forsøget op til dette

mål.

Formålet med evalueringen af forsøget med landbrugsuddannelsens trin 3 og 4 som deltidsuddan-

nelser er at undersøge, om forsøget har bidraget til, at flere faglærte landmænd, som ellers ikke

ville have taget landbrugsuddannelsens trin 3 og 4, får mulighed for at efteruddanne sig til produk-

tionsleder eller agrarøkonom. Konklusionerne i de kommende afsnit bygger på skolens selvevalue-

ring og et interview med forsøgets projektleder.

70 Ny mesterlære er en praktisk vej til at få en erhvervsuddannelse. Eleven begynder uddannelsen med at blive oplært i et fag på en

arbejdsplads i stedet for at gå på skole. Den grundlæggende praktiske oplæring træder i stedet for skoleundervisningen på grundfor-

løbet. Kilde: Uddannelsesguiden (2020) lokaliseret d. 20. juli 2020 på: https://www.ug.dk/uddannelser/artikleromuddannelser/omer-

hvervsuddannelser/ny-mesterlaere.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Øvrige forsøg

9.1 Resultater af forsøgene under indsatsområdet

Selvevalueringen og interviewet i forsøget vedr. landbrugsuddannelsen viser, at forsøget har bidra-

get til en tilrettelæggelse af produktionsleder- og agrarøkonomuddannelsen, som i højere grad til-

godeser de to uddannelsestrins målgruppe i form af faglærte, fuldtidsbeskæftigede landmænd.

Forsøget har herved muliggjort, at flere faglærte landmænd har mulighed for at efteruddanne sig,

hvilket er i overensstemmelse med sektorens efterspørgsel efter landbrugsuddannede, der kan va-

retage lederstillinger.

9.1.1

Antal forsøg og elever

Der har været godkendt tre forsøg under indsatsområdet

Øvrige forsøg,

hvoraf to er blevet gen-

nemført siden sommeren 2018 og fortsat er i gang.

Som det fremgår af tabel 9 .1 nedenfor, har 2.043 elever ifølge skolens indrapportering til STIL væ-

ret omfattet af forsøget med fritagelse for motion ved onlineundervisningen. Der er indrapporteret

10 elever i forsøget med fleksible

blended learning-forløb

på landbrugsuddannelsen.

TABEL 9.1

Status – Øvrige forsøg (pr. april 2020)

Antal godkendte forsøg

Antal igangsatte

forsøg

Antal elever indrapporteret

til STIL for

forsøget med fri-

tagelse fra motion ved

onlineundervisning

2.043

Antal elever indrapporteret

til STIL for

forsøget med

blended learning-forløb

Kilde: Styrelsen for It og Læring, 2020.

9.2 Gennemførsel af forsøg

Dette afsnit belyser gennemførslen af forsøget med fleksible

blended learning-forløb

på landbrugs-

uddannelsens trin 3 og 4.

Forsøget har til formål at få flere færdiguddannede landmænd til at efteruddanne sig som produk-

tionsledere og agrarøkonomer for at modsvare branchens efterspørgsel på arbejdskraft, der er op-

kvalificeret til at varetage lederstillinger. Landbrugets sæsonbetingede arbejdsopgaver og skæve

arbejdstider gør dog, at det er en udfordring at tiltrække faglærte landmænd, da de sjældent har

mulighed for at reservere et år til efteruddannelse. Forsøget skal således bidrage til at tiltrække

flere elever til landbrugsuddannelsens trin 3 og 4, henholdsvis produktionsleder- og agrarøkonom-

uddannelsen, ved i forhold til fremmøde og gennemførelse af uddannelsens fagmoduler at indføre

en fleksibilitet, der tilgodeser målgruppens arbejdsbelastninger og ved at de to trin tilrettelægges

som deltidsuddannelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Øvrige forsøg

Forsøget består i at tilrettelægge produktionsleder- og agrarøkonomuddannelsen som

blended

learning-forløb,

der veksler mellem selvstudie, online aftenundervisning og undervisningsdage

med fysisk fremmøde. Forsøget indebærer ligeledes, at de to uddannelsesforløb gennemføres på

det dobbelte af uddannelsernes sædvanligt normerede tid for at muliggøre, at eleverne både kan

videreuddanne sig og sideløbende passe et arbejde. Forsøget på agrarøkonomuddannelsen består

desuden i en fleksibel struktur, hvor eleverne kan gennemføre uddannelsens tre fagmoduler i den

rækkefølge, som harmonerer bedst med deres arbejdskalender. Det er dog et krav, at alle moduler

og den endelige prøve er afsluttet inden for 80 uger.

Forsøgets projektleder understreger, at

blended learning-formatet

er afgørende for forsøgets mu-

lige succes. Projektlederen fremhæver således, at der er behov for, at onlineundervisningen sup-

pleres med fysisk undervisning, hvis man ønsker at fastholde eleverne, da der herved er bedre mu-

lighed for at have føling med elevernes faglige udvikling og trivsel.

Projektlederen fortæller, at det lokale uddannelsesudvalg (LUU) er blevet informeret om forsøget

forud for dets opstart, at forsøgets status er på dagsordenen til hvert LUU-møde, og at LUU bakker

op om forsøget.

9.2.1

Forsøg udvidet til produktionslederuddannelsen

Fra sommeren 2018 til nytår 2019 har forsøget udelukkende knyttet sig til landbrugsuddannelsens

trin 4 (agrarøkonomuddannelsen). Skolen har efterfølgende fået godkendelse til at udvide forsøget

til også at involvere landbrugsuddannelsens trin 3 (produktionslederuddannelsen) i et samarbejde

med Asmildkloster Landbrugsskole. Første forsøgshold på denne uddannelse blev startet i januar

2020.

Projektlederen forklarer, at skolens ledelse har udvidet forsøget til også at omfatte produktionsle-

deruddannelsen, da denne uddannelse står over for de samme udfordringer med at optage elever,

som har fuldtidsarbejde ved siden af uddannelsen. En bestået produktionslederuddannelse er til-

med en forudsætning for at blive optaget på agrarøkonomuddannelsen, hvorfor det er nødvendigt

at uddanne flere produktionsledere, før elevoptaget på agrarøkonomuddannelsen kan stige.

Af samme årsag samarbejder Herningsholm og Asmildkloster Landbrugsskole om forsøget på pro-

duktionslederuddannelsen, da Asmildkloster har mange elever på landbrugsuddannelsens trin 2

og derfor flere elever, som er interesserede i at fortsætte på trin 3. Der er således startet 13 elever

på produktionslederuddannelsen under forsøgsmodellen i januar.

Forsøgets projektleder forklarer, at det konkrete samarbejde mellem Herningsholm og Asmildklo-

ster består i, at de deles om at gennemføre undervisningen på produktionslederuddannelsen.

Forsøget på produktionslederuddannelsen følger med enkelte undtagelser samme model som på

agrarøkonomuddannelsen og bygger på de hidtidige erfaringer med forsøget på denne uddan-

nelse. Forskellene mellem forsøget på de to trin af landbrugsuddannelsen fremgår af nedenstå-

ende tabel 9.2.

Danmarks Evalueringsinstitut

100

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Øvrige forsøg

TABEL 9.2

Indhold i forsøg for produktionsleder- og agrarøkonomuddannelse

Uddannelse

Produktionslederuddannelse

Indhold i forsøg

40 ugers varighed

Undervisningsaktivitet én gang om ugen fordelt som henholdsvis fysisk undervis-

ning hver anden uge og onlineundervisning hver anden uge

Ét elevoptag pr. uddannelsesforløb

Agrarøkonomuddannelse

80 ugers varighed

Undervisningsaktivitet hver anden uge fordelt som henholdsvis fysisk undervis-

ning hver fjerde uge og onlineundervisning hver fjerde uge

Fleksibelt elevoptag ved begyndelse af hvert fagmodul, men elever skal dog have

gennemført alle tre fagmoduler og bestået den afsluttende prøve inden for 80

uger

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

9.2.2

Lærere har stået for gentænkning af undervisning

Projektlederen peger på, at det nye og udfordrende for lærerne i forbindelse med forsøget har væ-

ret onlineundervisningen og dynamikken i et

blended learning-forløb

og ikke indholdet i fagmodu-

lerne. Dette skyldes, at den systematiske brug af onlineundervisning har været ny for de involve-

rede lærere, hvilket har betydet, at de undervejs i forsøget er blevet klogere på, hvordan man kan

gennemføre varieret og elevinddragende undervisning via en onlineplatform.

I denne sammenhæng har løbende evaluering mellem elever, lærere og projektleder været med til

at understøtte lærernes kompetenceudvikling i onlineundervisning, ligesom lærerne har haft mu-

lighed for at tage kurser i det specifikke program, der bruges til undervisningen. Fremadrettet øn-

sker projektlederen at klæde nye lærere på til at undervise under forsøgsordningen via sidemands-

oplæring, så de får mulighed for at observere onlineundervisningen hos kolleger, der allerede har

erfaring i dette.

Projektlederen forklarer desuden, at det er de involverede lærere, som med ledelsens støtte har

haft det primære ansvar for at gentænke uddannelsernes fagmoduler som

blended learning-forløb.

Denne proces har givet anledning til at nytænke fagmodulernes målpinde ud fra det arbejdsmar-

ked, eleverne befinder sig på og skal efteruddannes til. Projektlederen forklarer, at elevernes egne

erfaringer og input har været en ressource i denne sammenhæng.

9.3 Elevernes udbytte

I dette afsnit præsenteres evalueringens resultater omhandlende elevernes udbytte af den nye til-

rettelæggelse af forsøget med fleksible

blended learning-forløb

på landbrugsuddannelsens trin 3

og 4.

Danmarks Evalueringsinstitut

101

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Øvrige forsøg

For dette forsøg er der opstillet mål om, at forsøget bidrager til en øget faglig sammenhæng og

progression samt et styrket sammenspil mellem skole og virksomhed

Konklusionerne i afsnittet bygger på interview med projektleder samt skolens selvevaluering.

9.3.1

Forsøg har bidraget til øget faglig sammenhæng og progression for

elever på grund af fleksibilitet i

blended learning-forløb

Projektlederen forklarer, at forsøget har understøttet en bedre faglig sammenhæng og progression

i undervisningen for eleverne, fordi de har haft bedre mulighed for at tilpasse uddannelsen til deres

sideløbende arbejdsliv. Ifølge projektlederen kan dette både iagttages hos de elever, der allerede

er optaget på produktionsleder- eller agrarøkonomuddannelsen under forsøget, og i kraft af et sti-

gende antal henvendelser vedrørende optagelse på de to involverede uddannelser.

Projektlederen fremhæver desuden, at det løbende optag af elever ved begyndelsen af hvert

fagmodul på agrarøkonomuddannelsen har understøttet progressionen i undervisningen i form af

et styrket arbejdsmarkedsperspektiv. De nye elever har således med andre erhvervserfaringer og

perspektiver kunnet genopfriske dynamikken og højne niveau i klassediskussionerne.

9.3.2

Forsøg har styrket sammenhæng mellem uddannelse og erhverv

Forsøgets projektleder peger på, at det største udbytte ved forsøget for både skole og elever har

været, at de forløbene tilrettelagt som deltidsuddannelser giver personer i fuldtidsbeskæftigelse

mulighed for at efteruddanne sig. Forsøget har således bidraget til en styrket sammenhæng mel-

lem produktionsleder- og agrarøkonomuddannelsen og elevernes erhverv, hvilket er blevet yderli-

gere understøttet af, at eleverne har kunne trække på erfaringer fra deres sideløbende arbejdsliv i

projektarbejde på uddannelsen, fx ved at eleverne har taget afsæt i cases fra deres eget arbejdsliv i

eksamensopgaver. Herved kan eksamensopgaverne give eleverne et konkret udbytte i deres ar-

bejde, fordi opgaverne resulterer i viden, som de efterfølgende kan implementere direkte i deres

egen praksis.

Projektlederen fremhæver, at forsøget har betydet, at det ikke er de praktiske omstændigheder

som forhindrer, at personer med fuldtidsarbejde og familie kan videreuddanne sig til produktions-

ledere eller agrarøkonomer. Desuden har forsøget bidraget til sammenhæng mellem uddannelse

og virksomheder, idet forsøgsmodellen også giver virksomhederne mulighed for at tilbyde deres

medarbejdere efteruddannelse, uden at de skal undvære de pågældende medarbejdere i en læn-

gere periode. Hermed oplever projektlederen, at forsøget har været med til at imødekomme sekto-

rens efterspørgsel på produktionsledere og især agrarøkonomer.

9.3.3

Løbende evaluering af forsøg har bidraget til løbende udvikling af

undervisning til gavn for eleverne

De elever, der indgår i forsøget, er generelt er tilfredse med muligheden for at tage uddannelsen

som

blended learning-forløb.

Tilfredsheden blandt eleverne kan ifølge projektlederen tilskrives, at

71 Evalueringens fokus stammer fra de opstillede resultat- og implementeringsmål for de gennemførte forsøg i de involverede skolers

forsøgsansøgninger (se appendiks C).

Danmarks Evalueringsinstitut

102

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Øvrige forsøg

eleverne fra start har været involveret i forsøgets implementering og udvikling via løbende mundt-

lige evalueringer med undervisere og projektlederen både undervejs i og efter hvert undervisnings-

forløb. Projektlederen vurderer, at dette har understøttet, at forsøget har fungeret godt, og ele-

verne er blevet fastholdt.

Den løbende evaluering mellem projektleder, lærere og elever har blandt andet ført til et fokus på,

hvordan man kan tilrettelægge en varieret onlineundervisning, der involverer gruppearbejde, og

hvordan disse digitale gruppearbejdsprocesser kan faciliteres, så elever, der ikke på forhånd ken-

der andre på holdet, ikke ekskluderes. Evalueringen med eleverne har desuden ført til, at onlineun-

dervisningen har ændret sig fra at indebære en lærerstyret gennemgang af pensum til, at eleverne

modtager arbejdsspørgsmål til pensum forud for hver onlinelektion, som de efterfølgende diskute-

rer med hinanden og læreren i onlineundervisningen. Erfaringerne fra forsøget er derfor, at det ikke

er et problem at foretage varieret undervisning online.

Projektlederen fremhæver i denne sammenhæng, at forsøgsmodellen kun kan fungere, hvis ikke

man opfatter

blended learning-undervisning

som et middel til besparelser. Eleverne får det største

udbytte ud af onlineundervisningen, hvis holdene maksimalt er på tolv til femten elever, så læreren

kan have den nødvendige opmærksomhed på den enkelte elev, og alle elever har mulighed for at

komme til orde i undervisningen.

9.4 Opmærksomhedspunkter

Med udgangspunkt i erfaringerne fra forsøgene belyser afsnittet en række opmærksomhedspunk-

ter ift. fleksibelt

blended learning-forløb

på landbrugsuddannelsens trin 3 og 4.

Opmærksomhedspunkterne er baseret på skolernes selvevalueringer samt interview med projekt-

lederen.

9.4.1

Vigtigt at finde den rette balance i uddannelsens varighed

På agrarøkonomuddannelsen har man fordoblet tiden til at gennemføre uddannelsens tre fagmo-

duler. Det betyder, at eleverne i forsøget har haft tyve uger til at gennemføre

strategisk virksom-

hedsledelse og personlig lederudvikling

samt

virksomhedsudvikling i landbruget

og tredive uger til

at gennemføre

landbrugets økonomi og finansiering.

Forsøgets projektleder fortæller dog, at fa-

gene ikke nødvendigvis har nok fagligt indhold til, at de kan strækkes ud over den dobbelte tid.

Dette har resulteret i, at nogle elever har spekuleret i, at de godt kan skippe udvalgte onlinetimer

uden at komme langt bagefter, hvilket er gået ud over de øvrige elever, fordi holdene er små, og

undervisningen blandt andet involverer gruppearbejde.

Argumentet for at fordoble tiden til at gennemføre fagmodulerne var at skabe bedre muligheder

for, at eleverne kan drive eget landbrug eller have andet fuldtidsarbejde sideløbende med uddan-

nelsen. Ifølge projektlederen er elevernes tilbagemelding dog, at dette også vil kunne lade sig gøre,

hvis man nøjes med at brede uddannelsen ud fra fyrre til tres uger – ikke firs. Den kortere gennem-

førselstid vil understøtte, at lærerne kan putte mere indhold ind i den enkelte lektion, hvilket igen

vil gøre det til en større ulempe for elever at udeblive fra undervisningen.

Danmarks Evalueringsinstitut

103

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Øvrige forsøg

9.4.2

Det kan være svært at tilrettelægge undervisning, der tilgodeser

spidsbelastninger i elevernes forskellige brancher

Projektlederen forklarer, at det har været udfordrende at tilrettelægge placeringen af undervisnin-

gen, så den tilgodeser sæsonernes forskellige spidsbelastningsperioder, som eleverne oplever alt

efter, hvilken branche de arbejder i. Det kan således variere fra elev til elev, hvornår de oplever at

være særlig travlt beskæftigede i deres arbejde.

Projektlederen forklarer dog, at de efter at have været i dialog med eleverne er kommet frem til, at

denne udfordring kan afhjælpes ved, at eleverne er særligt opmærksomme på, hvordan de plan-

lægger deres tid til skolearbejde i de perioder, hvor de har særligt travlt med deres sideløbende ar-

bejde.

Endelig har lærerne erfaret, at snarere end at tilpasse undervisningen i de forskellige fagmoduler til

elevernes forskellige spidsbelastninger, er det væsentligt, at placeringen af uddannelsernes fagmo-

duler tilpasses et normalt årshjul for et skoleår. Denne erfaring bunder i, at eleverne har oplevet at

have for lange pauser i fagmoduler henover sommerferien, hvor det har været vanskeligt at vedli-

geholde og huske den viden, der har opnået i undervisningen før sommerferien.

Danmarks Evalueringsinstitut

104

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

10 Indsatsområde uden igangsatte forsøg

Der er ikke afprøvet forsøg inden for to indsatsområder. Det gælder

Forsøg med uddannelsernes

struktur og uddannelsesmiljø

samt

Forsøg med nye specialer, nedlæggelse af trin og faste valgfag.

10.1 Forsøg med uddannelsernes struktur og

uddannelsesmiljø

Der er godkendt to forsøg inden for indsatsområdet

Forsøg med uddannelsernes struktur og uddan-

nelsesmiljø.

Det ene forsøg udgik i 2018 på grund af omfattende organisatoriske ændringer, som

betød, at afdelingen ikke havde ressourcer til at implementere de planlagte ændringer i forsøget.

Det andet forsøg er ikke igangsat på grund af et utilstrækkeligt antal elevtilmeldinger.

TABEL 10.1

Status – Forsøg med uddannelsernes struktur og uddannelsesmiljø (pr.

april 2020)

Antal godkendte forsøg

Kilde: Styrelsen for It og Læring, 2020.

Antal igangsatte forsøg

Antal elever påbegyndt

10.2 Forsøg med nye specialer, nedlæggelse af trin, faste

valgfag

Der er godkendt to forsøg under indsatsområdet

Forsøg med nye specialer, nedlæggelse af trin, fa-

ste valgfag.

Det ene forsøg, der bestod af faste valgfag på GF2 på gastronomuddannelsen, udgik i

2018. Ifølge skolen er årsagen, at man har igangsat flere andre indsatser på grundforløbet, der kan

understøtte

Klare Mål 2, 3

Skolens ledelse har derfor besluttet alligevel ikke at iværksætte for-

søget med faste valgfag, da skolen gerne vil kunne evaluere ovennævnte indsatser isoleret. Forsø-

get med faste valgfag vil efter skolens vurdering blot medføre (yderligere) forstyrrelser. Det andet

forsøg med oprettelse af det tværfaglige specialefag

naturforvaltning

har ikke været afprøvet.

Danmarks Evalueringsinstitut

105

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Indsatsområde uden igangsatte forsøg

TABEL 10.2

Status – Forsøg med nye specialer, nedlæggelse af trin, faste valgfag (pr.

april 2020)

Antal godkendte forsøg

Kilde: Styrelsen for It og Læring, 2020.

Antal igangsatte forsøg

Antal elever påbegyndt

Danmarks Evalueringsinstitut

106

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Appendiks A – Metode

Denne evaluering bygger på en kombination af kvalitative og kvantitative datakilder. Data er ind-

samlet i januar - februar 2019 og i november - april 2020 og belyser implementeringen og skolernes

erfaringer med at arbejde med forsøgene i perioden august 2018 - december 2019.

Følgende datakilder indgår i evalueringen:

• Elevregistreringer

• Selvevalueringer

• Projektlederinterview

• Casebesøg: Interview med projektleder/uddannelsesleder, lærere, elever og LUU-formand.

Elevregistreringer

Evalueringen inddrager registerdata for elever på udvalgte, relevante indikatorer. De registreringer,

der indgår i evalueringen, er leveret af STIL.

Analyser af registerdata tager afsæt i de elever, der indgår i forsøgene. Desuden er der indhentet de

samme data for elever fra senest gennemførte, sammenlignelige forløb på de enkelte skoler under

indsatsområderne

Forsøg med bredere GF2, Forsøg med teknisk eux

Forsøg med merkantil eux.

Sammenligning af data for forsøgselever med ikke-forsøgselever (i evalueringen omtalt som

kon-

trolelever)

gør det muligt at belyse eventuelle virkninger af de afprøvede indsatser på en række

kvantitative parametre, som er fastsat med udgangspunkt i resultatmålene inden for hvert indsats-

område, herunder mindre frafald og øget overgang til hovedforløb eller studieår. Se desuden ap-

pendiks C.

Følgende registerdata er indgået som del af analysen i evalueringen:

• Antal elever ved forløbets/forsøgets start

• Antal elever, som overgår til GF2, hovedforløb eller studieår

• Frafald fra den del af uddannelsen, der indgår i forsøget

• Antal elever, som har fået en praktikaftale samt hvilken type (skolepraktik/ordinær mv.).

Analysen af registerdata er gennemført med henblik på at belyse opfyldelse af resultatmål inden

for et indsatsområde, hvilket desuden kvalificeres gennem selvevalueringer, casebesøg og kvalita-

tive telefoninterview med forsøgenes projektledere.

Danmarks Evalueringsinstitut

107

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Appendiks A – Metode

Analyse af registerdata

Oplysninger om elever, der har deltaget i rammeforsøgene, er udleveret af STIL og baseret på ind-

rapporteringer fra de deltagende institutioner til STUK. I data findes oplysninger om personnum-

meret, CØSA-koden

på uddannelsen, hvorvidt forløbet er startet på GF1 eller GF2, hovedskolen,

forsøgsnummer og forsøgsrunden.

Oplysninger om elever fra rammeforsøgene er derefter koblet til elevregisteret. Udtrækket er udle-

veret fra STIL og afgrænset således, at der kun indgår elever fra uddannelser på hovedskoler, sva-

rende til eleverne i rammeforsøgene. Elevregisteret indeholder uddannelsesaktivitetsoplysninger

for både indsatsgruppen og kontrolgruppen. I elevregisteret findes oplysninger om personnumme-

ret, tidspunkt for tilgangen på uddannelsen, tidspunkt for afslutning på uddannelsen, hovedskole,

afdelingsnummer, CØSA-koden på uddannelsen, hvorvidt forløbet er startet på GF1 eller GF2, elev-

typen, og hvorvidt eleven har fuldført, afbrudt eller stadig er i gang med forløbet.

Bemærk, at ikke alle elever fra rammeforsøgene har været til at finde i elevregisteret, og de indgår

derfor ikke i analyserne i denne rapport. Der kan være forskellige årsager til, at eleverne ikke frem-

går af elevregisteret:

• Elever med forløb på under en uge vil ikke være at finde elevregisteret. Dette kommer sig af, at

der er stor usikkerhed om, hvorvidt disse elever overhovedet har været på skolen.

• Forskellige skoler kan simultant have indrapporteret den samme elev som værende i gang med

en uddannelse på skolerne på et givet tidspunkt. I elevregisteret er der taget en beslutning om,

hvor vi finder det mest sandsynligt, at eleven er.

• Elever, som først er startet på deres uddannelse efter 30. september 2019 eller tæt på dette tids-

punkt, optræder ikke i elevregisteret endnu.

• Skolerne kan have undladt at indrapportere aktiviteten for den enkelte elev.

Analyser vedr. frafald og overgang

På indsatsområderne

Forsøg med bredere GF2, Forsøg med merkantil eux

Forsøg med teknisk eux

er der gennemført analyser ift. elevernes frafald på det/de relevante forløb samt evt. overgang til

hovedforløb eller studieforløb.

I sammenligningsanalyserne er kontroleleverne defineret som elever på samme hovedinstitution

og uddannelse, der har påbegyndt det relevante uddannelsesforløb året før forsøgseleverne. På

forsøg med bredere GF2 skelnes der i analyserne mellem vinter- og sommeroptag, således at for-

søgselever, der har påbegyndt GF2 i august 2018 eller august 2019 er blevet sammenlignet med

kontrolelever, der har påbegyndt GF2 i august 2017. Tilsvarende er forsøgselever, der har påbe-

gyndt GF2 i januar 2019, blevet sammenlignet med kontrolelever, der har påbegyndt GF2 i januar

2018. Opstart i august er defineret som en opstart mellem 1. august og 1. september, mens opstart

i januar er defineret som en opstart mellem 1. januar og 1. februar. For forsøg med merkantile og

tekniske erhvervsuddannelser med eux er der kun sommeroptag, således at forsøgseleverne har

påbegyndt GF1 på eux-forløbene i august 2018, mens kontroleleverne har påbegyndt tilsvarende

72 Et edb-baseret økonomistyrings- og studieadministrativt system, som på grundlag af bl.a. aktivitetsoplysninger fra erhvervssko-

ler skal udbetale tilskud og afgive oplysninger til statsregnskabet. Kilde: EVU (2020), lokaliseret d. 20. juli 2020 på https://evu.dk/for-

kortelser.

Danmarks Evalueringsinstitut

108

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Appendiks A – Metode

uddannelsesforløb i august 2017. Hverken forsøgs- eller kontrolelever, der har opstartsdatoer, der

falder uden for de definerede perioder, indgår i sammenligningsanalyserne.

Sammenligningsanalyserne er gennemført ved hjælp af krydstabeller, hvor frafaldsstatus og over-

gang til hovedforløb eller studieforløb sammenlignes for forsøgselever og kontrolelever. Forskelle i

fordelinger testes vha. chi

-test. Derudover gennemføres der mere avancerede, statistiske multile-

vel-analyser mhp. at tage højde for, at de skoler, der indgår i forsøg inden for de overordnede ind-

satsområder, kan være meget forskellige.

Hvis en forsøgselev har flere GF2-forløb på samme uddannelse og institution, defineres disse som

sammenhængende, hvis der er mindre end 30 dage mellem dem. Det skyldes, at nogle af forsø-

gene handler om, at eleverne har mulighed for omvalg, hvorfor skift af uddannelse ikke bør regi-

streres som frafald.

Selvevalueringer

Alle forsøg har indgået i en selvevalueringsproces, hvis formål er at skabe indsigt i skolernes ar-

bejde med at implementere forsøgene og omsætte intentionerne med forsøgene til praksis.

De enkelte projektledere har udfyldt et selvevalueringsskema to gange i løbet af forsøgsperioden

(ultimo 2018 og ultimo 2019/primo 2020). Skemaet består af konkrete spørgsmål til forsøgets for-

ankring på skolen og giver projektlederen mulighed for at beskrive de konkrete processer, aktivite-

ter og tiltag, der igangsættes som del af forsøgene, samt vurdere virkninger og eventuelle justerin-

ger, der er foretaget undervejs i forsøgene.

Selvevalueringsskemaet er blevet anvendt af EVA som forberedelse til projektlederinterviewene.

Derudover er selvevalueringsskemaet blevet anvendt som selvstændig datakilde i evalueringen.

Projektlederinterview

EVA har ad to omgange gennemført kvalitative telefoninterview med projektlederne for forsøgene.

I forbindelse med midtvejsnotatet er der gennemført telefoninterview med samtlige projektledere

for aktive eller afventende forsøg

. I forbindelse med slutevalueringen er der gennemført telefonin-

terview med projektlederne på 15 udvalgte forsøg.

Formålet med telefoninterviewene har været at uddybe de fund, som analyser af selvevaluerin-

gerne og registerdata tilvejebringer. I første omgang (ultimo 2018) blev der gennemført telefonin-

terview med projektlederen for hvert forsøg med henblik på at sikre et bredt billede af implemente-

ringsprocesserne for de afprøvede indsatser og en indsigt i skolernes hidtidige refleksioner over

forsøgenes virkninger ift. de opstillede resultatmål. I anden omgang (ultimo 2019/primo 2020) blev

der gennemført telefoninterview med henblik på at følge op på eventuelle justeringer af forsøget

og afdække eventuelle resultater.

73 Der er ikke gennemført projektlederinterview på EUC Nordvestsjælland, som omhandler dispensation for daglig motion ved online

undervisning på asynkrone forløb.

Danmarks Evalueringsinstitut

109

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Appendiks A – Metode

Casebesøg

Der er gennemført casebesøg på i alt 12 forsøg inden for indsatsområderne

Forsøg med bredere

GF2, Forsøg med teknisk eux

Forsøg med merkantil eux.

Under casebesøgene er der gennemført

interview med projektleder og uddannelsesleder, lærere, elever og formand for LUU (såfremt dette

har været muligt).

Casebesøgene har bidraget til en helhedsorienteret forståelse af forsøgenes implementering og

resultater samt potentialer og udfordringer. De forskellige perspektiver på forsøget har således bi-

draget til flere perspektiver på oplevede virkninger af forsøgene samt styrket grundlaget for at ud-

pege behov for videre initiativer i form af forslag til yderligere forsøg eller anbefalinger til varige lov-

ændringer.

TABEL A.1

Casebesøg

Indsatsområde

Forsøg med bredere GF2

Forsøg på merkantil eux

Forsøg på teknisk eux

Antal casebesøg

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: * På grund af COVID-19-nedlukningen blev det ene casebesøg gennemført som Skype-interview. Af samme årsag

blev der ikke gennemført interview med elever på dette forsøg, da skolen ikke vurderede, at det var muligt under de

konkrete omstændigheder.

Interview med projektleder og uddannelsesleder

Der er gennemført interview med projektledere og uddannelsesledere i forbindelse med casebesø-

gene. På nogle skoler har den samme person varetaget begge af disse funktioner.

Formålet med projektleder- og uddannelseslederinterviewet har været at få indsigt i det strategi-

ske arbejde med forsøget og tilvejebringe dybdegående viden om, hvorvidt og hvordan lokale fak-

torer har haft indflydelse på forsøgsprocessen og enten hæmmet eller fremmet den afprøvede ind-

sats.

Interview med lærere

Der er gennemført interview med i alt 30 lærere. Disse interview er gennemført som fokusgruppein-

terview eller enkeltinterview, afhængigt af skolens mulighed for at samle lærerne.

Formålet med lærerinterviewene har været at skabe viden om, hvordan den afprøvede indsats op-

leves af dem, og i hvilket omfang de vurderer, at de opstillede mål for forsøget er blevet opfyldt.

Lærerperspektivet bidrager til at belyse, hvordan intentioner og mål for forsøget (nuanceret gen-

nem interviewet med projektlederen) forplanter sig til lærernes praksis og får indflydelse på elever-

nes overordnede læringsrum.

Danmarks Evalueringsinstitut

110

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Appendiks A – Metode

Interview med elever

Der er gennemført interview med i alt 52 elever på tværs af 11 skoler

Formålet med elevinterviewene har været at nuancere evalueringens primære undersøgelsesgen-

stand: Hvilken betydning har forsøget for elevernes trivsel, gennemførelse samt faglige udbytte af

undervisningen? Elevinterviewene har således fokuseret på den oplevede trivsel og faglige motiva-

tion blandt de interviewede elever, hvilket skal skabe indsigt i omfanget, hvormed den teoretiske

hensigt med forsøget omsættes til praksis og udmønter sig konkret i elevernes hverdag.

Interview med virksomhedsrepræsentanter fra det lokale

uddannelsesudvalg

Der er gennemført interview med i alt fem LUU-formænd.

Interviewet med virksomhedsrepræsentanter fra LUU har haft til formål at tilvejebringe viden om

forsøget set fra virksomhedernes perspektiv. Formålet med interviewet har således været at belyse,

hvilken indflydelse forsøget har haft på virksomhedernes overordnede tilfredshed med de involve-

rede elever, herunder virksomhedernes oplevelse af, hvordan forsøget har påvirket elevernes fag-

lige motivation og fleksibilitet.

Det har ikke været muligt at gennemføre interview med flere af LUU-formændene. På nogle skoler

vurderede ledere og LUU-formændene selv, at det ikke var relevant for EVA at tale med LUU-for-

mændene, da disse ikke har været involveret i forsøget i tilstrækkelig grad til at kunne udtale sig.

På enkelte andre skoler har det ikke været muligt for EVA at komme i kontakt med skolens LUU-

formænd trods flere henvendelser.

74 Det var ikke muligt at gennemføre elevinterview på den sidste skole pga. COVID-19-nedlukningen i foråret 2020.

Danmarks Evalueringsinstitut

111

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Appendiks B – Elevregistreringer

Dette appendiks giver en samlet oversigt over både rammeforsøgene, skolerne, der gennemfører

forsøg, og det antal elever, som skolerne har indrapporteret som omfattet af forsøget til STIL: Op-

gørelserne er inddelt efter de enkelte indsatsområder.

Registreringerne dækker perioden august 2018 - april 2020.

Forsøg med større fleksibilitet ift. praktik

TABEL B.1

Elevregistreringer – forsøg med større fleksibilitet ift. praktik (pr. april

2020)

Skole (forsøg nr.)

Uddannelser/

hovedområde

•

Teknologi, byggeri og

transport

•

Detail-, handel

Antal elever

indrapporteret til STIL

Status

VIA University College (84)

I gang

Herningsholm erhvervs-

skole (22)

TECHCHOLLEGE Aalborg

(13)

Udgået efter én runde

•

Elektriker

•

Smed

Udgået

Kilde: Styrelsen for It og Læring, 2020.

Note: VIA University College angiver i deres selvevaluering, at 35 elever har været en del af forsøget. Skolen har dog kun

indrapporteret tre elever til STIL.

Danmarks Evalueringsinstitut

112

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Appendiks B – Elevregistreringer

Forsøg med uddannelsernes struktur og

uddannelsesmiljø

TABEL B.2

Elevregistreringer – forsøg med uddannelsernes struktur og

uddannelsesmiljø (pr. april 2020)

Skole (forsøg nr.)

Uddannelser

Antal elever

indrapporteret til STIL

Status

ZBC (65)

EUC Nordvestsjælland (73)

•

Detailhandel

•

Glarmester

•

Teknisk isolering

•

Tagdækker

Ikke afprøvet

Udgået

Kilde: Styrelsen for It og Læring, 2020.

Forsøg med bredere GF2

TABEL B.3

Elevregistreringer – forsøg med bredere GF2 (pr. april 2020)

Skole (forsøg nr.)

Uddannelser

Antal elever

indrapporteret til STIL

Status

CELF (81)

•

Tjener

Gastronom

Bager

Slagter

Ernæringsassistent

Tjener

Gastronom

Bager

Gourmetslagter

Ernæringsassistent

111

I gang

EUC Nord (10)

I gang

Hansenberg (70)

•

Landbrugsuddannelsen

•

Dyrepasser

•

Dyrepasser

Skovbrugeruddannelsen

Anlægsgartner

Landbrugsuddannelsen

107

I gang

Jordbrugets Uddannelses-

center Aarhus (32)

I gang

Roskilde Tekniske Skole (26)

•

Landbrugsuddannelsen

•

Dyrepasser

•

Bager og konditor

astronom

Ernæringsassistent

Slagter

Tjener

I gang

Svendborg

Erhvervsskole & Gymnasier

(30)

I gang

Danmarks Evalueringsinstitut

113

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Appendiks B – Elevregistreringer

Skole (forsøg nr.)

Uddannelser

Antal elever

indrapporteret til STIL

Status

TEC, København (38)

•

Personvognsmekaniker

•

Lastvognsmekaniker

•

Karosseritekniker

•

Handel

•

Detailhandel

•

Kontor

•

Bager og konditor

Gourmetslagter

Gastronom

Ernæringsassistent

Serviceassistent

111

I gang

Tradium (48)

249

I gang

Uddannelsescenter

Holstebro (18)

124

I gang

Roskilde Tekniske Skole (24)

•

Anlægsgartner

•

Gartner

•

Handel

•

Detailhandel

•

Eventkoordinator

•

Træfagenes byggeuddan-

nelse

•

Bygningssnedker

•

Møbelsnedker

•

Elektriker

•

Procesoperatør

•

Industritekniker

•

Social- og sundhedshjælper

•

Social- og sundhedsassi-

stent

•

Smed

•

Industritekniker

•

Værktøjsmager

•

Automekaniker

I gang

College 360 Silkeborg (5 og

Udgået af forsøg med

bredere GF2

EUC Nord (9)

Udgået efter én runde

EUC Nordvestsjælland (72)

Ikke afprøvet

ZBC (62 og 64)

Udgået 2018

Kilde: Styrelsen for It og Læring, 2020.

Note: Forsøg 62 (Bredere GF2) og 64 (Bredere GF2) på ZBC er lagt sammen til ét forsøg. Forsøg nummer 5 (GF1 og GF2

som samlet forløb) og 7 (Bredere GF2) på College 360 Silkeborg er lagt sammen til ét forsøg.

Note: Der er ikke indrapporteret elever på forsøget på College 360 på GF2.

Danmarks Evalueringsinstitut

114

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Appendiks B – Elevregistreringer

Forsøg med GF1 på tværs af hovedområder

TABEL B.4

Elevregistreringer – forsøg med GF1 på tværs af hovedområder (pr. april

2020)

Skole (forsøg nr.)

Hovedområde

Antal elever

indrapporteret til STIL

Status

ZBC (63)

•

Teknologi, byggeri og transport

•

Omsorg, sundhed og pædagogik

Alle

•

Fødevarer, jordbrug og

oplevelser

•

Teknologi, byggeri og transport

•

Kontor, handel og forretning

Alle

I gang

SOSU Nord (44)

Svendborg Erhvervs-

skole & Gymnasier (28)

Udgået 2019

TECHCHOLLEGE Aalborg

(77)

Tradium (47)

Tradium (49)

NEXT (36)

Udgået 2019

Alle

19**

Udgået 2019

Udgået 2018

Kilde: Styrelsen for It og Læring, 2020.

Note: *Projektlederen fra ZBC angiver i selvevalueringen, at der i alt er optaget 95 elever på forsøget. Skolen har dog

ikke indrapporteret nogen elever for dette forsøg.

Note: ** Der er indrapporteret 19 elever på NEXT, men dette forsøg udgik allerede i 2018 og har derfor ikke været igang-

sat.

Forsøg med GF1 og GF2 som samlet forløb

TABEL B.5

Elevregistreringer – forsøg med GF1 og GF2 som samlet forløb (pr. april

2020)

Skole (forsøg nr.)

Hovedområde

Antal elever

indrapporteret til STIL

Status

College 360 Silkeborg

(5 og 7)

•

Handel

•

Detailhandel

•

Eventkoordinator

•

Handel

•

Detailhandel

•

Eventkoordinator

•

Ernæringsassistent

•

Tjener

•

Gastronom

I gang

Køge Handelsskole (59)

I gang

EUC Nordvestsjælland

(74)

Ikke afprøvet

Kilde: Styrelsen for It og Læring, 2020.

Note: *Der er registreret otte elever på EUC Nordvestsjælland, men ifølge projektlederen er dette forsøg ikke blevet

afprøvet pga. for få elevtilmeldinger.

Danmarks Evalueringsinstitut

115

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Appendiks B – Elevregistreringer

Forsøg med nye specialer, nedlæggelse af trin, faste

valgfag

TABEL B.6

Elevregistreringer – forsøg med nye specialer, nedlæggelse af trin, faste

valgfag (pr. april 2020)

Skole (forsøg nr.)

Hovedområde

Antal elever

indrapporteret

til STIL

Status

Nordjyllands Landbrugs-

skole (3)

Hotel- og

Restaurationsskolen (78)

•

Landbrugsuddannelsen

Ikke afprøvet

•

Gastronom

Udgået 2018

Kilde: Styrelsen for It og Læring, 2020.

Forsøg med teknisk eux

TABEL B.7

Elevregistreringer – forsøg med teknisk eux (pr. april 2020)

Skole (forsøg nr.)

Hovedområde

Antal elever

indrapporteret

til STIL

441

Status

NEXT (41) og

TEC (41)

•

Kontor, handel og forretningsservice

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Omsorg, sundhed og pædagogik

Teknologi, byggeri og transport

I gang

Syddansk Erhvervsskole (54)

•

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

•

Omsorg, sundhed og pædagogik

•

Teknologi, byggeri og transport

•

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

•

Teknologi, byggeri og transport

•

Teknologi, byggeri og transport

409

I gang

Roskilde Tekniske Skole (46)

Udgået

efter én runde

Udgået

efter én runde

Ikke afprøvet

Udgået 2018

Herningsholm Erhvervs-

skole (21)

EUC Nordvest (34)

Randers Social- og

Sundhedsskole (58)

ZBC (67)

•

Teknologi, byggeri og transport

•

Omsorg, sundhed og pædagogik

•

Omsorg, sundhed og pædagogik

Udgået 2019

Kilde: Styrelsen for It og Læring, 2019.

Danmarks Evalueringsinstitut

116

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Appendiks B – Elevregistreringer

Forsøg med merkantil eux

TABEL B.8

Elevregistreringer – forsøg med merkantil eux (pr. april 2020)

Skole (forsøg nr.)

Skanderborg-Odder Center for Uddannelse (2)

College 360 (6)

Unord (12)

Learnmark (23)

Aalborg Handelsskole (33)

Tietgen (45)

Aarhus Business College (53)

Køge Handelsskole (57)

Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier (27)

Kilde: Styrelsen for It og Læring, 2019.

Note: *Der er ikke registreret elever på GF2 eller studieåret for College 360.

Antal elever indrapporteret til STIL

126

64*

180

196

134

260

110

Status

I gang

Udgået

Øvrige forsøg

TABEL B.9

Elevregistreringer – øvrige forsøg (pr. april 2020)

Skole (forsøg nr.)

Uddannelser

Antal elever

indrapporteret til STIL

2.043

Status

EUC Nordvestsjælland (71)

Herningsholm Erhvervsskole (56)

Køge Handelsskole (60)

•

Landbrugsuddannelsen

•

Landbrugsuddannelsen

•

Handel

•

Detail

I gang

Udgået

Kilde: Styrelsen for It og Læring, 2020.

Danmarks Evalueringsinstitut

117

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Appendiks C – Mål for

rammeforsøgene

TABEL C.1

Mål for rammeforsøg

Indsatsområde

Større fleksibilitet i for-

hold til praktik

Mål for forsøgene

Implementeringsmål:

•

Eleverne oplever sammenhæng mellem teori og praksis

•

Forbedret uddannelsesmiljø

•

Dygtigere og mere motiverede elever

•

Bedre muligheder og fleksibilitet i forhold til praktikaftaler.

Resultatmål:

•

Mindsket frafald

•

Øget antal praktikaftaler.

Forsøg med uddannelser-

nes struktur og uddannel-

sesmiljø

Implementeringsmål:

•

Forbedret uddannelsesmiljø

•

Forbedret sammenhæng og progression i uddannelsesforløb.

Resultatmål:

•

Mindsket frafald

•

Øget overgang til hovedforløb.

Bredere GF2

Implementeringsmål:

•

Stærkere og bredere faglighed

•

Uddannelsesvalg kvalificeres

•

Forbedret uddannelsesmiljø

•

Dygtigere og mere motiverede elever

•

Bedre muligheder og fleksibilitet i forhold til praktikaftaler.

Resultatmål:

•

Mindsket frafald

•

Øget overgang til hovedforløb

•

Øget antal praktikaftaler.

Danmarks Evalueringsinstitut

118

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Appendiks C – Mål for rammeforsøgene

Indsatsområde

GF1 på tværs af hovedom-

råder

Mål for forsøgene

Implementeringsmål:

•

Stærkere og bredere faglighed

•

Uddannelsesvalg kvalificeres

•

Forbedret uddannelsesmiljø

•

Dygtigere og mere motiverede elever.

Resultatmål:

•

Mindsket frafald

•

Øget overgang til GF2.

GF1 og GF2 som samlet

forløb

Implementeringsmål:

•

Øget faglig sammenhæng og progression

•

Øget fag- og professionsidentitet

•

Forbedret uddannelsesmiljø

•

Dygtigere og mere motiverede elever.

Resultatmål:

•

Mindsket frafald

•

Øget overgang til GF2 og hovedforløb

Nye specialer, nedlæg-

gelse af trin, faste valgfag

mv.

Implementeringsmål:

•

Øget fag- og professionsidentitet

•

Dygtigere og mere motiverede elever.

Resultatmål:

•

Mindsket frafald

•

Øget overgang til hovedforløb.

Forsøg med teknisk eux

Implementeringsmål:

•

Øget faglig sammenhæng og progression

•

Øget lærertilfredshed

•

Forbedret uddannelsesmiljø

•

Dygtigere og mere motiverede elever.

Resultatmål:

•

Mindsket frafald

•

Øget overgang til hovedforløb.

Forsøg med merkantil eux

Implementeringsmål:

•

Øget faglig sammenhæng og progression

•

Øget fag- og professionsidentitet

•

Øget lærertilfredshed

•

Forbedret uddannelsesmiljø

•

Dygtigere og mere motiverede elever

•

Bedre muligheder og fleksibilitet i forhold til praktikpladser (Stor model).

Danmarks Evalueringsinstitut

119

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Appendiks C – Mål for rammeforsøgene

Indsatsområde

Forsøg med merkantil eux

Mål for forsøgene

Resultatmål:

•

Mindsket frafald

•

Øget overgang til det studiekompetencegivende forløb

•

Øget antal praktikaftaler (gælder kun forsøg med dobbeltkompetence på mer-

kantil eux).

Øvrige forsøg

Praksisnær og elevorienteret tilpasning af Ny Mesterlære og Fleksibel land-

brugsuddannelse på trin 4

Implementeringsmål:

•

Øget faglig sammenhæng og progression

•

Styrket sammenspil mellem skole og virksomhed.

Resultatmål:

•

Øget elevtrivsel

•

Flere elever gennemfører samlet eud

•

Øget tilfredshed med eleverne i virksomhederne.

Onlineundervisning fritages for reglen om 45 minutters motion og bevægelse i

løbet af en undervisningsdag

•

Samtlige øvrige lovgivningsmæssige krav til uddannelsen overholdes.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: Elevtrivsel og elevtilfredshed indgik oprindeligt som resultatmål, men er fjernet efter aftale med STUK i 2018.

Danmarks Evalueringsinstitut

120

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Rammeforsøg på eud

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

ISBN (www) 978-87-7182-425-4

121

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Brev fra ministeren vedr. offentliggørelse af slutevaluering af rammeforsøg på eud, fra børne- og undervisningsministeren

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og

dagtilbud bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer

– fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier.

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk