Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 78
Offentligt
2314355_0001.png
Ny rapport: De frie fagskolers enkeltfagsordning får flere i gang
med en ungdomsuddannelse
En ny evaluering af de frie fagskolers enkeltfagsordning viser, at ordningen
giver elever bedre muligheder for at begynde på og gennemføre en ung-
domsuddannelse. Men evalueringen viser også, at skolerne i udpræget grad
ikke følger lovgivningen.
De frie fagskoler har siden 2015 kunnet tilbyde elever undervisning som enkeltfag
i dansk og matematik og afholde prøver svarende til folkeskolens 9. eller 10. klas-
seprøver. Det overordnede formål med enkeltfagsordningen er at give de frie fag-
skoler mulighed for at hjælpe elever med at blive parate til ungdomsuddannelse.
En femårsstatus viser, at enkeltfagsordningen har levet op til den målsætning. Ved
at dygtiggøre eleverne både fagligt, personligt og socialt begynder flere på en ung-
domsuddannelse efter at have gennemført et enkeltfagsforløb på en af landets frie
fagskoler.
Elever på enkeltfagsordningen begynder desuden i højere grad på en erhvervsud-
dannelse end elever i ordinære 10. klassetilbud. Det var også et af ordningens er-
klærede mål.
I ordningen lyder kravet, at eleverne ikke tidligere må have fået en gennemsnitska-
rakter på 2,0 eller derover i folkeskolernes afgangsprøver i dansk og matematik.
Den nye evalueringsrapport viser imidlertid, at kun ca. 53% af de elever, der går til
enkeltfagsprøver, lever op til det krav. Dermed følger de frie fagskoler i udpræget
grad ikke lovgivningen på området.
FAKTABOKS Om frie fagskoler
Der findes 13 frie fagskoler i Danmark, hvoraf to er specialskoler. De frie
fagskoler er overvejende kostskoler, men kan også have dagelever.
Undervisningen på de frie fagskoler er en blanding af boglig undervisning og
praktiske og erhvervsrettede fag.
Der undervises på forskellige faglige niveauer, der alle peger frem mod ud-
dannelse og erhverv afhængigt af elevens faglige og sociale kompetencer, mu-
ligheder og udfordringer.
Rapporten er lavet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og bygger på interview
med forstanderne på samtlige 13 frie fagskoler samt interview med ledelse, lærere
og elever på fire udvalgte frie fagskoler. Derudover inddrages resultater fra en re-
gisterundersøgelse af frie fagskoler, som er udarbejdet af Styrelsen for Undervis-
ning og Kvalitet (STUK).
EVAs rapport kan læses her [LINK], og STUKs registerundersøgelse kan hentes
her [LINK].