BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 78
Offentligt

Undersøgelse af frie fagskoler

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21) BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

INDHOLD

Undersøgelse af frie fagskoler

2.1

2.2

2.3

2.4

Resumé

Indledning

Baggrund for undersøgelsen

Formål med undersøgelsen

Metode

Rapportens opbygning

3.1

3.2

3.3

3.4

Frie fagskolers mål og formål

Frie fagskolers lovgrundlag

Udviklingsarbejde på de frie fagskoler

Forskellige skoleprofiler blandt de frie fagskoler

Forskellen mellem de frie fagskoler og andre lignende tilbud

4.1

4.2

4.3

Frie fagskolers undervisningstilbud

Kendetegn ved de frie fagskolers undervisningstilbud

Eksternt samarbejde, brobygning og erhvervspraktik

Særlige muligheder ved de frie fagskolers undervisningstilbud

5.1

5.2

5.3

5.4

Frie fagskolers elevgrundlag

Kommunal finansiering af opholdet på frie fagskoler

Elevernes faglige baggrund og forudgående skoleerfaringer

Elevernes sociale og etniske baggrund

Unge med særlige udfordringer kræver opmærksomhed i rekrutteringen

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

6.1

Frie fagskolers pædagogik

Pædagogiske tilgange på de frie fagskoler

7.1

7.2

7.3

7.4

7.5

Evaluering af enkeltfagsordningen og karakterkravet

Enkeltfagsordningens målsætninger – evalueringens vurderingsgrundlag

Målgruppen for enkeltfag

Implementering og vurdering af enkeltfagsordningen i praksis

Enkeltfagsordningens betydning for elevernes overgang til videre uddannelse

Enkeltfagsordningens betydning for rekruttering og fastholdelse

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

1 Resumé

I denne rapport præsenterer Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) resultaterne af en undersøgelse af

de frie fagskoler. Undersøgelsen er todelt. Den indeholder dels en beskrivende del, som fokuserer

på skolernes formål, undervisningstilbud, elevgruppe og pædagogik og dels en evaluerende del,

der evaluerer den enkeltfagsordning og det medfølgende karakterkrav, der siden 2015 har givet de

frie fagskoler mulighed for at tilbyde undervisning som enkeltfag i dansk og matematik. Rapporten

er udarbejdet for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

Baggrund

Frie fagskoler er en videreførelse af de tidligere husholdnings- og håndarbejdsskoler, der i 2015 fik

ny lovgivning og fik betegnelsen frie fagskoler, jf.

Bekendtgørelse af lov om efterskoler og frie fagsko-

ler.

Skolerne er et kostskoletilbud

til unge, der ønsker ét eller flere skoleår med fokus på praktisk

og erhvervsrettet undervisning foruden undervisning af bred almen karakter. Der eksisterer 13 frie

fagskoler, som ligger spredt rundt i landet, og som har meget forskellige profiler. Blandt skolerne er

specialskoler, skoler med et bredt elevgrundlag og skoler, som fx er målrettet designuddannelser.

De frie fagskolers fokus på erhvervsrettet undervisning har medført en politisk opmærksomhed,

som i høj grad handler om, hvordan og i hvilket omfang skoleformen bidrager til målsætningen

om, at mindst 90 % af de 25-årige i 2030 har gennemført en ungdomsuddannelse, jf.

Aftale om

bedre veje til uddannelse og job

fra 13. oktober 2017. Der er derfor særlig opmærksomhed på, om

de frie fagskolers undervisningsform, hvor praktiske eller erhvervsrettede fag udgør mindst en tred-

jedel af den samlede undervisningstid for den enkelte elev, udgør et potentiale for at understøtte

elevernes overgang til især eud.

Som en del af fornyelsen af de frie fagskolers undervisningstilbud fik skolerne i 2015 mulighed for

at tilbyde undervisning i enkeltfag i dansk og matematik til elever på et alment kursus og afholde

enkeltfagsprøver heri som folkeskolens 9. eller 10. klasseprøve, når eleverne ved kursets begyn-

delse har opfyldt undervisningspligten og ikke er fyldt 25 år. Det er en betingelse for at aflægge en-

keltfagsprøverne, at eleven enten

ikke

har aflagt folkeskolens prøver i dansk og matematik eller

ikke

har opnået et gennemsnit på mindst 02 i de to fag (karakterkravet). Det er endvidere en betin-

gelse, at eleven har gennemført det fulde undervisningsforløb af en varighed på mindst seks måne-

der på den frie fagskole. Formålet med retten til at afholde enkeltfagsprøver var at give frie fagsko-

ler yderligere mulighed for at gøre elever parat til ungdomsuddannelse, særligt eud, idet enkelt-

fagsprøverne bidrager til, at elever kan opfylde optagelseskravet om 02 i dansk og matematik til

eud.

1 Nogle skoler har også dagelever. Læs mere om dette i kapitel 4.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Resumé

Undersøgelsens målgruppe er interessenter i uddannelsesverdenen, som ønsker indsigt i de frie

fagskolers særlige skoleform, og hvordan skolerne har arbejdet med og vurderer udfordringer og

muligheder ved enkeltfagsordningen og karakterkravet.

Undersøgelsens resultater er baseret på en analyse af kvalitative interview med forstandere og an-

dre ledelsesrepræsentanter samt lærere og elever fra de frie fagskoler. Derudover inddrages data

fra en registeranalyse gennemført af STUK

Resultater

I det følgende præsenteres undersøgelsens hovedresultater. Første del præsenterer det videns-

grundlag om frie fagskolers undervisningstilbud, elevgrundlag og pædagogik, der er fremkommet

på baggrund af undersøgelsen. Anden del opsummerer de vigtigste resultater af den gennemførte

evaluering af enkeltfagsordningen og karakterkravet.

Frie fagskolers undervisningstilbud

De frie fagskoler er overvejende kostskoler

De frie fagskoler er overvejende kostskoler, men af regelgrundlaget for frie fagskoler fremgår det, at

en skole må have op til 15 % dagelever jf.

Bekendtgørelse om tilskud m.v. til efterskoler og frie fag-

skoler.

2 af de 13 skoler har dispensation fra denne regel og har mere end 15 % dagelever, mens de

resterende skoler har få eller ingen dagelever.

Ledelse og lærere peger på, at kostskoleformen muliggør både faglig, social og personlig udvikling

for eleverne. Kostskolelivet muliggør en tættere relation mellem lærere og elever end en almindelig

skolesammenhæng, hvilket medfører, at lærerne i højere grad kan guide og støtte elevernes faglige

og sociale udvikling.

De frie fagskoler tilbyder praktisk og erhvervsrettet undervisning på en række

forskellige niveauer

Undervisningen på de frie fagskoler er en blanding af boglig undervisning og praktiske fag. Der un-

dervises på forskellige faglige niveauer.

Ambitionsniveauer

På tværs af skolerne eksisterer overordnet fire ambitionsniveauer. Ambitionsniveauerne peger

frem mod uddannelse og erhverv på forskellige niveauer afhængigt af elevens faglige og sociale

kompetencer, muligheder og udfordringer. Begrebet

ambitionsniveauer

er udviklet af og anvendes

primært af skoleledelserne og Foreningen af Frie Fagskoler. Lærerne anvender i mindre grad begre-

bet, og eleverne slet ikke. Skolerne tilbyder hver især undervisning på ét til tre forskellige ambiti-

onsniveauer. De fire ambitionsniveauer er:

•

10. klasse

målrettet eud, eux eller gymnasiale uddannelser

•

Erhvervslinjen

målrettet eud og eux

2 Børne- og Undervisningsministeriet (2020):

Frie fagskoler. Karakteristik af elevgrundlag, enkeltfagsordning, karakterkrav, resultater og

overgange.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Resumé

•

Parat til job

målrettet ufaglært arbejde

•

Akademilinjen

målrettet gymnasiale uddannelser, videregående uddannelser og akademiuddan-

nelser.

Branchelinjer

På tværs af de frie fagskoler udbydes desuden fem forskellige branchelinjer med erhvervsrettet un-

dervisning, som peger frem mod forskellige brancher. De fem branchelinjer er:

•

Håndværk og teknik

målrettet håndværksmæssige uddannelsesveje og jobs

•

Care

målrettet pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelsesveje og jobs

•

Design og maker

målrettet design- og tekstiluddannelser inden for eud og designskoler

•

Game design

målrettet IT-teknologiske uddannelsesveje og jobs

•

Gastronomi og event

målrettet uddannelsesveje og jobs inden fødevare- og serviceindustrien.

Branchelinjerne og ambitionsniveauerne er udviklet i forbindelse med, at de frie fagskoler i 2015 fik

ny lovgivning. Undervisningen på branchelinjerne er praktisk orienteret, og det er typisk denne un-

dervisning, som udgør den praktiske eller erhvervsrettede undervisning, som skolerne er forplig-

tede til at tilbyde, jf. § 1, stk. 3, i lov om efterskoler og frie fagskoler. Det er desuden hensigten, at

undervisningen inden for alle fem branchelinjer er knyttet tæt sammen med én eller flere aktører

fra erhvervslivet, erhvervsskoler, gymnasier, videregående uddannelser og jobcentre. Ikke alle sko-

ler tilbyder alle branchelinjer og ambitionsniveauer. Skolerne har typisk udvalgt et udsnit, som

matcher skolens og medarbejdernes kapacitet og kompetencer. En del af de frie fagskoler tilbyder

desuden andre faglinjer end de fem branchelinjer, afhængig af forskellige praktiske eller kompe-

tencemæssige omstændigheder på eller omkring skolen.

Det er ambitionen, at de frie fagskolers undervisningstilbud kan støtte elevernes videre forløb i ud-

dannelse og erhverv. På branchelinjerne får eleverne således en smagsprøve på forskellige typer af

erhverv, og de tilknyttede lærere fungerer som faglige rollemodeller, der konkret kan forberede ele-

verne på de forventninger, der vil være til dem på en arbejdsplads.

Skolerne har fokus på at understøtte elevernes vej mod uddannelse og

beskæftigelse

De frie fagskoler har fokus på at understøtte elevernes vej mod uddannelse og beskæftigelse og

inddrager eksternt samarbejde i deres praksis på en række områder.

Erhvervspraktik

Samtlige frie fagskoler tilbyder erhvervspraktik, men der er forskel på, om alle elever opfordres til at

tage i erhvervspraktik, eller om erhvervspraktikken benyttes som pædagogisk værktøj for enkelte

elever. Erhvervspraktikken er dog for alle skolerne et vigtigt værktøj til at afklare elevens fremtid, og

eleverne tilbydes op til seks ugers erhvervspraktik i løbet af skoleåret. Fælles for skolernes tilgang

er, at erhvervspraktikforløbet i udstrakt grad tilpasses den enkelte elev, så eleven får de bedste be-

tingelser for at arbejde med sine faglige, sociale og personlige udviklingsmål. Målet er ikke nødven-

digvis, at eleven skal vælge en uddannelse i samme fag som erhvervspraktikken, men at erhvervs-

praktikken er med til at kvalificere elevens valg. Erfaringen er, at erhvervspraktikken ofte fungerer

som et bindeled mellem praktiske og boglige kompetencer og desuden virker som en motivations-

faktor for eleverne. Eleverne bliver gennem erhvervspraktikken ofte klar over, at de har brug for de

boglige færdigheder, de måske har haft vanskeligt ved at se formålet med.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Resumé

Brobygning

De fleste frie fagskoler tilbyder eleverne brobygningsforløb som led i afklaring af deres videre ud-

dannelsesforløb, og eleverne er typisk i brobygning på de ungdomsuddannelser, der er relateret til

deres branchelinje. Ikke alle elever på de frie fagskoler kan rumme flere dages brobygning på en

ukendt uddannelsesinstitution. For nogle elever er det for overvældende, og skolerne arbejder der-

for med at give eleverne en brobygningsoplevelse, der matcher deres behov og udfordrer dem på

et passende niveau. På brobygningsforløbet får eleverne en oplevelse af de fysiske rammer på en

uddannelsesinstitution og af indholdet på uddannelsen. Samtidig får eleverne en viden om, hvilke

faglige krav der stilles på uddannelsen og dermed en fornemmelse af, om de kan honorere kra-

vene. Brobygning kan fungere som en motivationsfaktor, så eleven i højere grad arbejder på at

blive klar til den pågældende ungdomsuddannelse.

Andet eksternt samarbejde

Skolerne benytter sig desuden i varierende grad af eksternt samarbejde i form af virksomhedsbe-

søg, eksterne undervisere og foredragsholdere og samarbejder med eksempelvis offentlige institu-

tioner. Gennemgående har det eksterne samarbejde til formål at give eleverne øget viden om ud-

dannelses- og erhvervsmuligheder inden for branchelinjerne med henblik på at understøtte og

kvalificere deres refleksioner over valg af videre uddannelse eller erhverv.

Frie fagskolers elevgrundlag

Målgruppen er overvejende elever med faglige, sociale eller personlige udfordringer

Undersøgelsen tegner et billede af, at en overvejende del af eleverne på de frie fagskoler enten har

personlige, sociale eller faglige udfordringer, og at mange har lidt faglige nederlag i deres tidligere

skolegang. For nogle elever er opholdet på den frie fagskole desuden en vej væk fra et uhensigts-

mæssigt miljø.

Endvidere viser undersøgelsen, at skoleformen samlet set rummer en bred vifte af elever: Elever

med gode faglige forudsætninger, elever som har haft svært ved at følge med i folkeskolens under-

visning samt elever med psykiatriske diagnoser eller indlæringsvanskeligheder. Nogle elever kom-

mer fra specialundervisningstilbud. På nogle skoler er elevgrundlaget meget differentieret, mens

det på andre skoler – særligt de to specialskoler – er mere homogent.

Frie fagskolers pædagogik

De frie fagskoler anvender en række fælles pædagogiske tilgange på tværs af ambitionsniveauer og

branchelinjer. I analysen af de frie fagskoles pædagogik identificeres fire tilgange, som uddybes i

det følgende.

Fokus på det relationelle

En afgørende tilgang i de frie fagskolers pædagogiske arbejde handler om at fokusere på relations-

dannelse mellem lærere og elever og elever imellem. Mange af eleverne har tidligere oplevet, at de

ikke passede ind, at der ikke var plads til dem i fællesskabet, og at tidligere lærere ikke kunne

møde deres faglige behov. Lærere og forstandere beskriver, at målet er at kunne møde eleverne

dér, hvor de er ved at skabe et trygt læringsrum og styrke elevernes selvtillid. Eleverne fortæller

samtidig, at de netop oplever den frie fagskole som en anden type skole og sætter deres tidligere

skoleerfaringer i kontrast til det fællesskab, de har oplevet på den frie fagskole, ligesom de beskri-

ver, at relationen til lærerne understøtter deres faglige og personlige udvikling.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Resumé

Individuelt fokus på udgangspunkt, udviklingsmål og progression

Lærerne på de frie fagskoler arbejder ofte med mål for elevernes læring og trivsel på en detaljeret

og struktureret måde ved at tage afsæt i et samlet billede af elevens faglige, sociale og personlige

udfordringer, muligheder og trivsel. Afsættet for at arbejde med elevens udvikling er typisk elevens

fremtidsdrømme og perspektiver på, hvad eleven ønsker at opnå med opholdet på den frie fag-

skole. Lærere og ledelser lægger vægt på, at en del af arbejdet med eleverne indebærer, at ele-

verne reflekterer over og bliver bevidste om deres eget liv, udvikling og fremtid.

Små hold og tilpasninger af undervisningen som forudsætning for trivsel og faglig

udvikling

Rammerne for undervisningen på de frie fagskoler adskiller sig fra mange andre uddannelsesinsti-

tutioner ved muligheden for at etablere små, niveauinddelte hold på 10-12 elever – nogle gange

med to lærere på holdet. Lærerne beskriver, at de tilpasser undervisningen til den enkelte elevs

faglige niveau og udfordringer. De små hold og niveaudeling har ifølge ledelse og lærere en væ-

sentlig betydning for at kunne løfte eleverne fagligt og socialt. Den enkelte elevs deltagelse i faget

vil ofte have karakter af en individuel udviklingsproces, fordi eleverne har meget forskellige afsæt

og ønsker for deres udvikling.

Gøremålsundervisning

Ledelse og lærere beskriver de frie fagskoler som en praktisk orienteret skoleform målrettet unge,

der har brug for at supplere boglig undervisning med praktisk undervisning, hvilket sker med afsæt

i begrebet

gøremålsundervisning.

Gøremålsundervisning beskrives som en virkeligheds- og anven-

delsesorientering, der så vidt muligt skal præge både den praktiske linjefagsundervisning og de

boglige fag, så der skabes bro mellem teori og praksis. Sigtet med gøremålsundervisningen er at

fange elevernes interesse og motivation for faglig udvikling. Det indebærer blandt andet at relatere

og oversætte den boglige undervisning til noget konkret, så eleverne oplever dét, de skal lære, som

meningsfuldt. Desuden indebærer gøremålsundervisningen et sigte mod at give eleverne ”kon-

krete handlekompetencer i hverdagen” ved, at der i undervisningen er fokus på at udvikle elever-

nes personlige og sociale kompetencer og at lære eleverne at tage ansvar, præstere og deltage i

arbejdsfællesskaber. Erfaringen er, at gøremålsundervisningen kan vise eleverne en anden måde

at bruge fagfaglige begreber på, og at eleverne på den måde afprøver og forstår anvendelsen af be-

greber og metoder. De praktiske tilgange til at lære fag og håndværk bidrager til at skabe forståelse

og motivation hos eleverne og giver eleverne nogle succes- og mestringsoplevelser, der understøt-

ter deres personlige og faglige udvikling.

Evaluering af enkeltfagsordningen på de frie fagskoler

Evalueringen af enkeltfagsordningen på frie fagskoler har til formål at vurdere, hvordan skolerne

lever op til de målsætninger, der ligger bag indførelsen af ordningen.

Evalueringen baserer sig på en analyse af kvalitative interview med ledelsesrepræsentanter, lærere

og elever på de syv frie fagskoler, som tilbyder enkeltfag. Derudover suppleres evalueringen med

resultater fra registeranalysen om de frie fagskoler gennemført af STUK.

Enkeltfagsordningens målsætning – evalueringens vurderingsgrundlag

Enkeltfagsordningen består af en mulighed for at tilbyde elever undervisning som enkeltfag i dansk

og matematik og afholde prøve heri som folkeskolens 9.- eller 10.-klassesprøve. Det overordnede

formål med enkeltfagsordningen er at give de frie fagskoler yderligere mulighed for at hjælpe ele-

ver med at blive parate til at tage en ungdomsuddannelse. Særligt er det intentionen, at skolernes

ret til at afholde prøver i enkeltfag skal bidrage til, at elever kan opfylde optagelseskravet til er-

hvervsuddannelserne på 02 i dansk og matematik.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Resumé

Retten til at gå til enkeltfagsprøver gælder kun elever, der lever op til karakterkravet om ikke at

have aflagt folkeskolens prøver i fagene dansk og matematik eller ikke have opnået et karaktergen-

nemsnit på mindst 02 i de to fag tidligere

. Det er endvidere en betingelse, at eleverne har gennem-

ført det fulde undervisningsforløb af en varighed på mindst seks måneder på den frie fagskole.

Karakterkravet vedrører udelukkende aflæggelse af prøve, og det er derfor muligt for elever at dyg-

tiggøre sig gennem undervisning på enkeltfagsordningen med henblik på at blive bedre i stand til

at gennemføre en ungdomsuddannelse, uagtet deres karakterer.

Enkeltfagsordningen giver elever bedre muligheder for at komme videre på

ungdomsuddannelse – særligt eud

Et af målene med enkeltfagsordningen er, at flere unge efterfølgende begynder på en ungdomsud-

dannelse, særligt erhvervsuddannelse. Registeranalysen gennemført af STUK viser, at elever på en-

keltfagsordningen har en overgangsfrekvens på godt 89 % til ungdomsuddannelse 15 måneder ef-

ter afsluttet forløb, mens det samme gælder for knap 90 % af 10.-klasseelever uden for de frie fag-

skoler Taget i betragtning, at der på enkeltfagsordningen er tale om en elevgruppe med relativt

store faglige udfordringer sammenlignet med et ordinært 10.-klassestilbud, peger evalueringen på,

at enkeltfagsordningen lever op til målsætningen om at bidrage til, at flere unge kommer i gang

med – og gennemfører – en ungdomsuddannelse.

Herudover er det et mål med enkeltfagsordningen, at eleverne overgår til erhvervsuddannelser.

Evalueringen viser, at elever på enkeltfagsordningen i langt højere grad end elever i ordinære 10.-

klassestilbud overgår til erhvervsuddannelser. Ifølge registeranalysen gennemført af STUK er 46 %

af eleverne (svarende til 67 elever) fra enkeltfagsordningen videre i en erhvervsuddannelse tre må-

neder efter afsluttet forløb, mens det samme gælder for knap 29 % af den samlede elevgruppe fra

de frie fagskoler og 20 % af alle andre 10.-klasseelever. Selvom datagrundlaget udgøres af en be-

grænset elevgruppe på 67 unge fra enkeltfagsordningen, er der tale om en væsentlig større andel

elever fra enkeltfagsordningen, hvilket er en stærk indikation på, at enkeltfagsordningen bidrager

til, at flere unge kan påbegynde en erhvervsuddannelse.

Enkeltfagsordningen klæder elever på til at kunne følge undervisningen på en

ungdomsuddannelse

Evalueringen viser desuden, at enkeltfagsordningen kan hjælpe elever til at dygtiggøre sig fagligt,

såvel som personligt og socialt, og herigennem give eleverne bedre chancer for at gennemføre en

efterfølgende ungdomsuddannelse. Således bidrager enkeltfagsordningen ikke kun til, at unge på-

begynder en ungdomsuddannelse, men også til at de klædes på til at kunne følge og gennemføre

denne. Nedenfor redegøres for, hvordan enkeltfagsordningen mere konkret bidrager hertil.

Målgruppen er elever, der ville have det svært i et ordinært uddannelsestilbud, og har brug for

at dygtiggøre sig i enkelte fag

Evalueringen viser, at målgruppen for enkeltfag primært består af fagligt udfordrede elever og sko-

letrætte elever, som ikke opfylder adgangskravet til eud om et gennemsnit på mindst 02 i dansk og

matematik, og som enten ikke har evnerne eller lysten til at tage en ordinær 10. klasse. Det er ele-

ver, som har brug for kun at fokusere på ét eller to fag og samtidig få mulighed for at dyrke prakti-

3 Fornyelsen og udvidelsen af de frie fagskolers undervisningstilbud blev etableret med en tidligere lovændring (lov nr. 1539 af 27. de-

cember 2014). Frie fagskolers mulighed for at tilbyde undervisning i dansk og matematik som enkeltfag og afholde enkeltfagsprøver i

de to fag blev etableret i maj 2015 med lov nr. 688 af 27. maj 2015.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Resumé

ske og erhvervsrettede interesser. Evalueringen peger således på, at enkeltfagsordningen giver mu-

lighed for, at en elevgruppe, der ville have svært ved at gennemføre uddannelse på et ordinært til-

bud, kan blive klædt på til en erhvervsuddannelse.

Undervisnings- og prøvevilkår er de samme som for andre elever på de frie fagskoler – men den

almene prøveform kan udfordre enkeltfagselever

Evalueringen viser, at enkeltfagsundervisningen ikke foregår på særskilte hold. Hvis en elev tager

dansk som enkeltfag, har eleven undervisning sammen med elever, der tager dansk som en del af

en ordinær 10. klasse. Undervisningen er ofte niveauopdelt, men udelukkende på baggrund af ele-

vernes faglige niveau – ikke på baggrund af, om eleven tager enkeltfag eller 10. klasse. Evaluerin-

gen viser i forlængelse heraf, at eleverne ikke altid selv ved, om de er enkeltfagselever, fordi der

ikke bliver lagt vægt på det fra skolernes side, men derimod på at udfordre eleverne på et pas-

sende niveau.

Evalueringen viser også, at elever på enkeltfagsordningen går til prøve på samme vilkår som elever,

der afslutter dansk og matematik i ordinær 9. eller 10. klasse. Ledere og lærere fortæller, at enkelt-

fagseleverne, ligesom andre frie fagskoleelever med faglige udfordringer, kan have vanskeligt ved

at gå til en ordinær prøve, da undervisningen i høj grad har været praktisk orienteret gøremålsun-

dervisning. Evalueringen peger således på, at selve prøvesituationen kan udgøre en barriere for, at

elever på enkeltfagsordningen kan få adgang til en erhvervsuddannelse på trods af, at de vurderes

at have et tilstrækkeligt højt fagligt niveau til en erhvervsuddannelse.

Nogle skoler lader beslutningen om, hvorvidt en elev skal afslutte dansk og/eller matematik med

en prøve, være åben indtil kort tid inden prøven for ikke at lægge unødigt stort pres på eleven. Des-

uden udtrykker nogle ledere et ønske om at få mulighed for at lade enkeltfagselever aflægge en

praktisk prøve.

Eleverne følger enkeltfag baseret på en individuel vurdering, hvilket giver eleven ro til at

fokusere på undervisningen

Evalueringen viser, at den enkelte elevs forløb tilrettelægges målrettet ift., hvad eleven kan og vil

have ud af året på den frie fagskole. Hvis en elev fx kun har haft udfordringer i matematik og ikke i

dansk, planlægges et forløb, hvor eleven tager matematik som enkeltfag og får den rette støtte og

hjælp, samtidig med at eleven har praktisk og erhvervsrettet undervisning inden for en af branche-

linjerne. Et andet eksempel kunne være en elev, som har brug for at hæve sin karakter i både dansk

og matematik, men som ikke har kapacitet til at følge begge fag samtidig. I et sådant tilfælde kan

eleven få mulighed for at gå på den fri fagskole i to år og følge dansk det ene år og matematik det

næste år.

Ledere og lærere lægger stor vægt på muligheden for individuel tilrettelæggelse af elevernes un-

dervisningsforløb med den rette mængde af hhv. boglige og praktiske/erhvervsrettede fag, som

passer til elevens kompetencer og behov. Hvis en elev vil have gavn af at tage fx fysik eller engelsk

som enkeltfag, er der også eksempler på skoler, hvor eleven kan få lov til det, selvom enkeltfags-

ordningen udelukkende indeholder dansk og matematik. Ledere og lærere argumenterer for, at

hensynet til den enkelte elev vægtes højere end retningslinjerne for enkeltfagsordningen. Evalue-

ringen peger således på, at fordi der på enkeltfagsordningen tages afsæt i den enkelte elevs faglige

udgangspunkt og overskud, understøtter det elevernes mulighed for at forbedre deres faglige ud-

gangspunkt. Dog kan det være vanskeligt at forene undervisning på elevens præmisser med de lov-

bundne krav om en bred vifte af temaer på forskellige niveauer, som undervisningen skal omkring.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Resumé

Karakterkravet kan betyde, at nogle elever mister motivationen for undervisningen

Evalueringen viser, at man på de frie fagskoler vægter hensynet til den enkelte elev højere end

overholdelse af karakterkravet, når elevernes undervisningsforløb skal tilrettelægges. Det betyder,

at skolerne lader elever, som har bestået folkeskolens afgangseksamen og har opnået et karakter-

gennemsnit på 02 i dansk og matematik, gå til prøve i enkeltfag, hvis det vurderes, at det vil gavne

elevens faglige og personlige udvikling. Af enkeltfagsordningen og karakterkravet følger, at eleven

trods bestået afgangseksamen og/eller et gennemsnit på 02 i dansk og matematik godt kan del-

tage i undervisningen, men ikke er berettiget til at gentage prøver. Skolerne vurderer dog, at det

kan være en afgørende motivationsfaktor for eleverne at få lov til at gentage prøven i dansk og/el-

ler matematik, og det er dette motivationsfokus, der er skolernes begrundelse for at omgå karak-

terkravet.

Enkeltfagsordningen bidrager til skolernes rekruttering og fastholdelse

Evalueringen peger på, at muligheden for at tilbyde målrettet enkeltfagsundervisning til elever, der

ikke opfylder adgangskravet til eud, har givet skolerne en ny rekrutteringsmulighed.

Både ledere, lærere og eleverne selv fortæller desuden, at muligheden for at kunne nøjes med at

tage ét eller to fag bidrager positivt til elevernes fastholdelse på de frie fagskoler. Der er eksempler

på elever, som ikke kunne have gennemført en 10. klasse, men alligevel får muligheden for at dyg-

tiggøre sig i enkelte fag og dermed opnå adgang til eud. Der er også eksempler på elever, der star-

ter på den frie fagskole som 10.-klasseelever, men undervejs i forløbet i samarbejde med skolen og

forældre finder frem til, at de ikke kan klare at gennemføre hele 10. klasse. Disse elever kan sko-

lerne rykke over til enkeltfag, og det kan dermed undgås, at eleverne falder fra på grund af et for

stort fagligt pres.

Evalueringens opmærksomhedspunkter

Samlet set peger evalueringen på tre forhold vedrørende enkeltfagsordningen, som kan være bar-

rierer for, at flere elever bliver i stand til både at leve op til adgangskravene på en erhvervsuddan-

nelse og efterfølgende gennemføre uddannelsen:

Opmærksomhedspunkter

1. Prøvesituationen kan være en barriere for elevers overgang til ungdomsuddannelse

Evalueringen peger på, at det er en udfordring for elever på enkeltfagsordningen at gå til en or-

dinær 9.- eller 10.-klassesprøve. Det hænger sammen med, at formen på en ordinær prøve ople-

ves som værende i kontrast til den praksisrettede undervisning, der er i fokus på enkeltfagsord-

ningen og i undervisningen på de frie fagskoler generelt. Det er på den baggrund vurderingen,

at elevernes mulighed for at blive optaget på en erhvervsuddannelse kan styrkes ved at tilrette-

lægge prøver for elever på enkeltfagsordningen, så selve prøvesituationen ikke udgør en barri-

ere for elever, der i øvrigt vurderes fagligt parate til en erhvervsuddannelse.

2. Et potentielt dilemma mellem individuelt tilrettelagt undervisning og lovbundne krav

til undervisningen

Evalueringen peger på, at det kan være en udfordring, at elever på enkeltfagsordningen skal

modtage en ligeså bred og dybdegående undervisning som elever på et ordinært uddannelses-

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Resumé

tilbud. Det er en afgørende forudsætning for elevernes gennemførsel af enkeltfagsundervisnin-

gen, at undervisningen tilrettelægges ift. den enkelte elevs faglige niveau og behov. Skolerne

oplever derfor et dilemma mellem den individuelt tilrettelagte undervisning, der vurderes at

klæde eleverne på til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse, og de lov-

bundne krav til pensum og undervisning.

3. Karakterkravet kan være demotiverende for nogle elever

Evalueringen peger på, at det kan være demotiverende for elever, der har fulgt undervisning på

enkeltfagsordningen, hvis de ikke kan få lov at gå til prøve i de fag, de har arbejdet på at for-

bedre sig i. Dette er jf. karakterkravet tilfældet, hvis eleven allerede har bestået folkeskolens

afgangseksamen eller har opnået et karaktergennemsnit på 2,0 i dansk og matematik. Det er på

den baggrund skolernes vurdering, at der kan være et potentiale i at lade en bredere gruppe af

elever gå til prøve med henblik på at styrke motivation og faglig selvtillid som grundlag for op-

tagelse og gennemførelse af en erhvervsuddannelse.

Om datagrundlaget

Undersøgelsen er gennemført med afsæt i et design, der både fokuserer på at indsamle generel vi-

den om de frie fagskolers praksis og at evaluere enkeltfagsordningen samt karakterkravet. Føl-

gende dataindsamlingsmetoder er anvendt til at besvare de fem undersøgelsesspørgsmål:

• En forundersøgelse bestående af Skype-interview med sekretariatet for Foreningen af Frie Fag-

skoler.

• En systematisk kortlægning af de frie fagskolers undervisningstilbud og elevgrundlag gennem

strukturerede telefoninterview med forstandere på samtlige 13 frie fagskoler.

• En kvalitativ interviewundersøgelse blandt ledelse, lærere og elever på tre udvalgte skoler. Grun-

det COVID-19-nedlukningen i foråret 2020 er interviewene foretaget over Skype.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

2 Indledning

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) forestå

en evaluering af enkeltfagsordningen og karakterkravet på de frie fagskoler. Derudover har STUK

ønsket en mere generel beskrivelse af de frie fagskoler som skoleform. Denne rapport rummer så-

ledes både et vidensgrundlag om de frie fagskoler (kapitel 3-6) og en evaluering af enkeltfagsord-

ningen og karakterkravet på de frie fagskoler (kapitel 7).

2.1 Baggrund for undersøgelsen

Frie fagskoler er en videreførelse af de tidligere husholdnings- og håndarbejdsskoler, der ved lov-

ændring i 2015 skiftede betegnelse til frie fagskoler, jf.

Bekendtgørelse af lov om efterskoler og frie

fagskoler.

Skolerne er et kostskoletilbud

til unge, der ønsker ét eller flere skoleår med fokus på

praktisk og erhvervsrettet undervisning. Der eksisterer 13 forskellige frie fagskoler, som ligger

spredt rundt i landet og som har meget forskellige profiler. Skolerne spænder fra specialskoler og

skoler med et bredt elevgrundlag til skoler, som er målrettet designsuddannelser.

De frie fagskolers fokus på praktisk og/eller erhvervsrettet undervisning har medført en politisk op-

mærksomhed rettet mod skolerne. Den politiske opmærksomhed på de frie fagskoler handler bl.a.

om, i hvilket omfang skoleformen mere generelt bidrager til målsætningen om, at mindst 90 % af

de 25-årige i 2030 har gennemført en ungdomsuddannelse, jf.

Aftale om bedre veje til uddannelse

og job

fra 13. oktober 2017. Desuden er der politisk opmærksomhed på, hvorvidt frie fagskolers

praktisk-fagligt funderede undervisningsform, hvor praktiske eller erhvervsrettede fag udgør

mindst en tredjedel af den samlede undervisningstid, udgør et potentiale for at understøtte elever-

nes overgang til især eud.

De frie fagskolers ret til at afholde enkeltfagsprøver skal ses i forlængelse af tidligere lovændringer

(bl.a. lov nr. 1539 af 27. december 2014), hvor der skete en fornyelse af frie fagskolers undervis-

ningstilbud. Formålet med retten til at afholde enkeltfagsprøver var at give frie fagskoler yderligere

mulighed for at gøre elever parat til ungdomsuddannelse, særligt eud, hvor enkeltfagsprøverne bi-

drager til, at eleverne kan opfylde optagelseskravet til eud. Skolen skal ved enkeltfagskursers be-

gyndelse i samråd med eleven (og evt. forældre) udarbejde en plan for elevens uddannelses- og

prøveforløb.

Ifølge lovbemærkningerne skal Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) evaluere enkeltfagsord-

ningen i 2020. Ligeledes skal karakterkravet for deltagelse i enkeltfagsprøverne i dansk og matema-

tik evalueres med henblik på, at dette kan tages op politisk. Konkret indebærer karakterkravet, at

4 Nogle skoler har også dagelever. Læs mere om dette i kapitel 4.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Indledning

eleverne på enkeltfagsordningen ikke tidligere må have opnået et karaktergennemsnit på 2,0 eller

mere i dansk og matematik.

Disse politiske forhold danner baggrund for undersøgelsen.

2.2 Formål med undersøgelsen

Formålet med denne undersøgelse er todelt. For det første er formålet at tilvejebringe et samlet og

solidt vidensgrundlag om de frie fagskoler, herunder undersøge og karakterisere de frie fagskolers

mål, formål, uddannelsestilbud, elevgrundlag og pædagogik.

For det andet er formålet at evaluere enkeltfagsordningen og karakterkravet, særligt med fokus på

skolernes erfaringer med implementering og gennemførsel af undervisning og prøver som led i

ordningen. Dette sker med baggrund i det lovbundne krav om evaluering af enkeltfagsordningen

og af karakterkravet.

For at opfylde det todelte formål med undersøgelsen, er følgende fem overordnede undersøgelses-

spørgsmål anvendt som ramme for undersøgelsen. De fire første undersøgelsesspørgsmål bidrager

til at belyse første delformål (vidensgrundlaget), og det femte spørgsmål bidrager til at belyse an-

det delformål, evalueringen af enkeltfagsordningen og karakterkravet.

Hvad er de frie fagskolers mål og formål?

Hvad kendetegner de frie fagskolers undervisningstilbud?

Hvad karakteriserer de frie fagskolers elevgrundlag?

Hvad kendetegner de frie fagskolers pædagogik?

Evaluering af enkeltfagsordningen og karakterkravet: Hvordan lever skolerne op til de målsæt-

ninger, der ligger bag indførelsen af tiltagene?

Undersøgelsesspørgsmålene er belyst ud fra en kombination af forskellige dataindsamlingsmeto-

der.:

En forundersøgelse i form af interview med sekretariatet for Foreningen af Frie Fagskoler og

analyse af tilgængelige dokumenter om skoleformen.

En systematisk kortlægning af uddannelsestilbuddet og elevgrundlaget i form af strukturerede

telefoninterview med samtlige forstandere for samtlige 13 frie fagskoler.

En række kvalitative interview med ledelse, lærere og elever på tre udvalgte frie fagskoler og et

leder- og lærerinterview på en fjerde fri fagskole med fokus på både undervisningstilbud, pæ-

dagogik, elevgrundlag og evalueringen af enkeltfagsordningen og karakterkravet. Grundet

nedlukningen af skoler og offentlige arbejdspladser pga. COVID-19 er samtlige interviews gen-

nemført via Skype.

2.3 Metode

I det følgende beskrives de tre forskellige dataindsamlingsmetoder og de delspørgsmål, som hver

dataindsamlingsmetode bidrager til at besvare.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Indledning

STUK har sideløbende med denne undersøgelse gennemført en registerbaseret analyse af de frie

fagskolers elevgrundlag, elevernes resultater og deres overgang til uddannelse og job. Registerana-

lysen formidles af STUK som et selvstændigt produkt, men resultater fra analysen indgår desuden i

denne afrapportering, hvor de er relevante og bidrager til analysen.

2.3.1

Forundersøgelse

EVA har foretaget en forundersøgelse i form af et

desk study

af lovgivning samt dokumenter og

tekst fra frie fagskolers hjemmesider og et gruppeinterview med repræsentanter fra sekretariatet

for Foreningen af Frie Fagskoler. Formålet med forundersøgelsen var at belyse de frie fagskoler

som skoleform med fokus på skolernes mål og formål. Forundersøgelsen har også afdækket for-

skelle i skoleprofiler og giver et indblik i, hvordan elever optages på skolerne. Forundersøgelsen har

ligeledes bidraget med overordnede refleksioner over skolernes undervisningstilbud og pædago-

gik samt den udvikling, skolerne har været igennem de seneste år, herunder hvad enkeltfagsord-

ningen og karakterkravet har betydet for eleverne og skolerne.

2.3.2

Systematisk kortlægning af de frie fagskolers undervisningstilbud,

pædagogik og elevgrundlag

EVA har foretaget en systematisk kortlægning af de frie fagskolers undervisningstilbud, pædagogik

og elevgrundlag gennem strukturerede telefoninterview med forstanderne fra samtlige 13 frie fag-

skoler. Disse interview har desuden bidraget med generel viden om skolernes erfaringer med en-

keltfagsordningen og karakterkravet.

De strukturerede interview var baserede på en systematisk spørgeguide, som indeholdt to dele.

Første del var struktureret og havde fokus på spørgsmål af faktuel karakter. Anden del var semi-

struktureret og havde fokus på forstandernes vurderinger af eksempelvis enkeltfagsordningen og

karakterkravet. Guiden blev udviklet med afsæt i viden fra forundersøgelsen og blev yderligere kva-

lificeret gennem sparring fra frie fagskolers sekretariat samt drøftelser med STUK. De 13 forstan-

dere modtog spørgeguiden forud for interviewet.

2.3.3

Kvalitativ interviewundersøgelse blandt ledelse, lærere og elever

EVA har gennemført kvalitative interview med ledelse, lærere og elever på tre udvalgte frie fagsko-

ler. Derudover er der foretaget et interview med ledelsen på en fjerde skole for at opnå indsigt i

akademilinjen, som ikke kunne repræsenteres på de andre skoler. Linjerne præsenteres i kapitel 4.

Skolerne er udvalgt med henblik på at afspejle variationen blandt skolerne, og udvælgelsen er

drøftet med STUK. Udvælgelsen er sket ud fra følgende kriterier:

• Der er udelukkende udvalgt skoler, der tilbyder enkeltfagsordningen.

• Der er udvalgt skoler, der samlet set dækker så mange variationer som muligt blandt de følgende

parametre: Skoler kombineret med andre skoletyper; skoler der tilbyder Særligt Tilrettelagt Ung-

domsuddannelse (STU); skoler med forskellige branchelinjer; skoler med dispensation fra kravet

om maks. 15 % dagelever.

• Udgangspunktet var at udvælge tre skoler, men med henblik på at dække perspektiver angå-

ende alle ambitionsniveauer er der desuden gennemført et ekstra interview med en leder og en

lærer på en fjerde skole.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Indledning

Interviewene med de udvalgte skoler har fokuseret på, hvordan skolerne arbejder med undervis-

ningstilbud, deres elevgrundlag, og hvordan de arbejder pædagogisk. Der har været særskilt fokus

på erfaringer med enkeltfagsordningen og karakterkravet. EVA har udviklet interviewguides til de

enkelte interview med afsæt i viden fra forundersøgelsen samt de strukturerede interview med sko-

lernes forstandere. De endelige interviewguides er drøftet med STUK.

Oprindeligt var planen at besøge de tre udvalgte skoler. Grundet COVID-19 og nedlukningen af

Danmark i foråret 2020 var dette dog ikke muligt. Da styregruppen for evalueringen så vidt muligt

ønskede at fastholde den oprindelige tidsplan, er de forskellige informanter på skolerne inter-

viewet via Skype. De interviewede aktører præsenteres i nedenstående tabel 2.1.

TABEL 2.1

Oversigt over informanter på de tre udvalgte skoler

Kategori

Ledelse

Lærere

Elever

Antal interview

Antal informanter

2.3.4

Analyse af data

Analysen af de indsamlede data formidles i denne rapport i en samlet besvarelse af de overord-

nede undersøgelsesspørgsmål. Der er dog anvendt forskellige analysemetoder i forhold til de for-

skellige dataindsamlingsmetoder. De strukturerede telefoninterview med forstanderne, som ind-

går i den systematiske kortlægning, er analyseret med henblik på at opgøre omfang af de enkelte

typer af svar og inddrage dem i analysen i form af frekvenstabeller. Den semistrukturerede del af

telefoninterviewene med forstandere, samt de kvalitative interview med ledelse, lærere og elever

på de besøgte skoler, er derimod blevet kodet på baggrund af undersøgelsesspørgsmål og under-

temaer.

Analyse af de kvalitative data fra interview med ledelse, lærere og elever belyser de enkelte aktør-

gruppers beskrivelser og vurdering af den praksis, de indgår i. Analysen har bestået af følgende trin:

Kodning af empiri inden for enkelte undersøgelses- og delspørgsmål

Udpegning af væsentlige pointer i materialet inden for de forskellige temaer

Udarbejdning af pointestyret disposition for de enkelte kapitler i rapporten.

Hovedparten af rapporten har et beskrivende sigte med henblik på at fungere som vidensgrundlag

om de frie fagskoler. Det afsluttende kapitel, der indeholder evaluering af enkeltfagsordningen og

karakterkravet, har en mere evaluerende karakter, hvor praksis relateres til formålet med og inten-

tionerne for enkeltfagsordningen og karakterkravet.

I den samlede afrapportering inddrages perspektiver fra STUK’s registeranalyse af frie fagskolers

elevgrundlag, resultater og overgang til job og uddannelse, hvor det er relevant for analyserne.

Desuden inddrages frie fagskolers egne dokumenter og viden fra forundersøgelsen, hvor det er illu-

strativt og meningsunderstøttende for analysen

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Indledning

2.4 Rapportens opbygning

Rapporten er inddelt i nedenstående fem dele, der afspejler undersøgelsesspørgsmålene. De en-

kelte undersøgelsesspørgsmål belyses både gennem de generelle beskrivelser fra kortlægningen

og gennem mere dybdegående analyse og praksisnære eksempler fra interview på de tre udvalgte

skoler. De fire første dele af rapporten tilvejebringer et samlet vidensgrundlag om frie fagskoler.

Den sidste del evaluerer enkeltfagsordningen og karakterkravet.

•

Kapitel 3:

En beskrivelse af frie fagskolers mål og formål

•

Kapitel 4:

En analyse af frie fagskolers undervisningstilbud

•

Kapitel 5:

En analyse af frie fagskolers elevgrundlag

•

Kapitel 6:

En analyse af frie fagskolers pædagogik

•

Kapitel 7:

En evaluering af enkeltfagsordningen og karakterkravet.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

3 Frie fagskolers mål og formål

Dette kapitel belyser de frie fagskolers mål og formål. Afsnit 3.1 beskriver de frie fagskolers lov-

grundlag, mens afsnit 3.2 kort skitserer det udviklingsarbejde, skolerne og foreningen af frie fagsko-

ler har gennemført de senere år. I afsnit 3.3 gives et overblik over forskellige skoleprofiler blandt de

frie fagskoler. Endelig belyses i afsnit 3.4 oplevede forskelle mellem de frie fagskoler og andre lig-

nende uddannelsestilbud. Kapitlet bygger på primært på data fra forundersøgelsen.

3.1 Frie fagskolers lovgrundlag

Dette afsnit skitserer den lovgivning, som de frie fagskoler arbejder ud fra.

3.1.1

Frie fagskoler deler lovgivning med efterskolerne

Frie fagskoler deler lovgivning med efterskoler i lov om efterskoler og frie fagskoler. Alle, der ønsker

at blive optaget på en fri fagskole, har mulighed for det, forudsat at eleven enten har opfyldt sin un-

dervisningspligt i form af ti års skolegang, har afsluttet 9. klasse eller er fyldt 16 år, jf. lov om efter-

skoler og frie fagskoler, § 13, nr. 2. Det vil samtidig sige, at frie fagskoler ikke optager undervisnings-

pligtige elever.

Skoleformen er reguleret som fri- og efterskoletilbud med delvis egenbetaling. De enkelte elever

kan ansøge om hel eller delvis kommunal finansiering af tilbuddet. Desuden kan elever henvises til

en fri fagskole af elevens hjemkommune.

Specifikt for de frie fagskoler gælder dog, at skolerne tager afsæt i en blanding af praktiske og er-

hvervsrettede fag samt undervisning af bred almen karakter, herunder undervisning i dansk og ma-

tematik med et prøveforberedende sigte. Af § 1, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler fremgår

det, at frie fagskoler ”tilbyder undervisning og samvær på uddannelsesforløb, hvis hovedsigte er

livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse”.

3.1.2

Skolerne er forpligtede på at tilbyde praktiske og erhvervsrettede fag

Af § 1 stk. 3, i lov om efterskoler og frie fagskoler fremgår det, at praktiske eller erhvervsrettede fag

skal have en fremtrædende plads i undervisningen og udgøre mindst en tredjedel af den samlede

undervisningstid for den enkelte elev. Mindst syv undervisningstimer pr. uge skal være undervis-

ning i praktiske eller erhvervsrettede fag. Kravet om minimum en tredjedel praktiske eller erhvervs-

rettede fag gælder dog ikke for elever, der følger prøveforberedende og kompetencegivende un-

dervisning efter anden lovgivning, hvis denne undervisning højst udgør 15 timer ugentligt på en

skole, der er godkendt til at udbyde den pågældende undervisning.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers mål og formål

3.1.3

Skolerne må tilbyde undervisning som enkeltfag i dansk og matematik

Af § 1 b, stk. 1 i lov om efterskoler og frie fagskoler fremgår det, at frie fagskoler kan tilbyde under-

visning som enkeltfag i dansk og matematik til elever på et alment kursus og afholde prøver i fa-

gene som folkeskolens 9.- eller 10.-klasseprøver. Det er en betingelse for at aflægge enkeltfagsprø-

ver i dansk og matematik, at eleverne skal opfylde et karakterkrav om, at de ikke har bestået folke-

skolens afgangseksamen eller ikke har opnået et gennemsnit på 2,0 i de to fag. Endvidere skal ele-

ven have gennemført det fulde undervisningsforløb i enkeltfagene af en varighed på mindst seks

måneder på den frie fagskole, jf. § 1b, stk. 2 i lov om efterskoler og frie fagskoler, for at aflægge prø-

ver i enkeltfagsordningen. Desuden skal eleverne ved kursets begyndelse have opfyldt undervis-

ningspligten og ikke må være fyldt 25 år.

3.2 Udviklingsarbejde på de frie fagskoler

Særligt siden lovændringen i 2015, men også forud for lovændringen, er der gennemført et stort

udviklingsarbejde på tværs af de frie fagskoler med fokus på etablering af et tværgående undervis-

ningstilbud og en tværgående pædagogisk tilgang med udgangspunkt i praktisk baseret undervis-

ning og gøremålspædagogik. Dette afsnit skitserer kort de frie fagskolers udviklingsproces.

3.2.1

Fælles udvikling af undervisningstilbud og pædagogiske visioner

Foreningen af Frie Fagskoler har stået i spidsen for en samlet udviklingsproces på tværs af skolerne

i samarbejde med medlemsskolernes ledelse og lærere. En enkelt af de 13 frie fagskoler er ikke

medlem af foreningen og har derfor ikke været en del af det fælles udviklingsarbejde.

Forud for det fælles udviklingsarbejde, der begyndte i 2008 og for alvor tog fart med den nye lovgiv-

ning og skoleformens navneændring i 2015, bar skoleformen præg af at være frie skoler med en høj

grad af selvstændighed i tilrettelæggelsen af deres undervisningstilbud. Det fortæller sekretariatet

for Foreningen af Frie Fagskoler. Udviklingsprocessen blev igangsat med ønsket om at skabe en

fælles linje for 12 meget forskellige skoler og et fælles fagligt indhold, der kan fungere som et fag-

ligt og pædagogisk fundament for arbejdet med eleverne. Foreningen etablerede faglige netværk

på tværs, hvor skolerne kunne mødes, lade sig inspirere af hinandens arbejde og hjælpe hinanden

med at udvikle et fælles sprog og en fælles linje for skolerne.

Der er blandt andet blevet udviklet tværgående læreplaner for fem nyligt etablerede branchelinjer

og beskrivelser af fire forskellige ambitionsniveauer, som eleverne kan blive undervist på. Undervis-

ningstilbud og pædagogik på de frie fagskoler beskrives nærmere i kapitel 4 og 6.

3.3 Forskellige skoleprofiler blandt de frie fagskoler

Antallet af elever på skolerne varierer, og desuden kombineres nogle frie fagskoler med andre sko-

leformer. To skoler får dispensation for kravet om, at maksimalt 15 % af eleverne på en fri fagskole

må være dagelever. I de følgende afsnit præsenteres detaljerede oversigter over skolerne, hvori

ovennævnte informationer indgår. Informationerne er indhentet gennem strukturerede kortlæg-

ningsinterview med samtlige forstandere og ved

desk research

af skolernes hjemmesider.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers mål og formål

3.3.1

Fra specialskoler til skoler, der sender elever på designskoler

I nedenstående tabel præsenteres samtlige frie fagskolers elevantal, andel dagelever og andel

kostelever, overblik over hvilke skoler, der tilbyder STU-forløb, hvilke skoler der får dispensation fra

15 %-kravet samt hvilke skoler, der er kombineret med andre skoleformer.

TABEL 3.1

Oversigt over frie fagskoler

Skoleprofiler

Skolenavn

Oprettet

Elevantal

pr. 1.

marts

2020

Andel

kostele-

ver

Andel

dagelever

Tilbyder

STU-for-

løb

Dispensa-

tion fra 15

%-kravet

Kombina-

tion med

anden sko-

leform

Hadsten Fri

Fagskole

Halvorsminde

Fri Fagskole

Odense Design-

akademi

Rødding Fri

Fagskole

Skolen for Gastro-

nomi, Musik og

Design

Sorø Fri Fagskole

Struer Fri Fagskole

Sydfyns Fri Fagskole

Textilskolen

Tronsø Fri Fagskole

Vejle Fri Fagskole

(Bøgevangskolen)

Vittrup Fri Fagskole

Vordingborg Fri

Fagskole

1923

91 %

2015

100 %

Efterskole

1910

46 %

54 %

Fri grund-

skole

Efterskole

1981

94 %

(specialskole)

1968

100 %

Efterskole

1895

1955

1915

1949

1961

1944

100 %

86 %

100 %

14 %

100 %

Efterskole

(specialskole)

Højskole

2019

1904

94 %

90 %

10 %

Kilde:

Desk research

og kortlægningsinterview med samtlige forstandere, Danmarks Evalueringsinstitut (2020).

Note: Data er indhentet gennem interview med forstandere fra alle 13 frie fagskoler og fra skolernes hjemmesider. Pro-

centtallene er rundet op til nærmeste hele tal.

Som det ses i ovenstående tabel, varierer elevantallet på skolerne fra 23 til 95 elever indskrevet pr.

1. marts 2020. Langt størstedelen af skolerne har primært kostelever. Fem skoler er udelukkende

kostskoler, mens fire skoler har en mindre andel dagelever, en enkelt har ca. halvt af hver, og en

enkelt har udelukkende dagelever. De to sidstnævnte, Odense Designakademi og Textilskolen, har

fået dispensation fra kravet om, at maksimalt 15 % af eleverne på en fri fagskole må være dagele-

ver. Begge disse skoler har en designprofil og udbyder som de eneste ambitionsniveauet

Akademi-

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers mål og formål

linjen.

Læs mere om ambitionsniveauer i kapitel 4 om skolernes undervisningstilbud. Især Textil-

skolen skiller sig ud ved at arbejde målrettet med forberedelse af elever til at søge ind på designud-

dannelser.

To af skolerne, Rødding Fri Fagskole og Vejle Fri Fagskoler, er deciderede specialskoler, godkendt

med et samlet særligt undervisningstilbud, og har kun elever i specialtilbud. Yderligere syv skoler

tilbyder STU-forløb, men har også ordinære forløb. Fordelingen mellem STU-elever og ordinære

elever varierer meget mellem skolerne.

På tværs af skolerne har det pædagogiske personale en forskelligartet uddannelsesbaggrund. Stør-

stedelen er læreruddannede, men en del af de ansatte har andre baggrunde. Nogle er faglærte

(med eller uden en diplomuddannelse i erhvervspædagogik), andre er professionsbachelorer, og

nogle er universitetsuddannede.

3.3.2

Kombination med andre skoleformer

Ca. halvdelen af skolerne er kombineret med andre skoleformer. Tabel 3.1 ovenfor viser, at 6 ud af

de 13 skoler er kombineret med en anden skoleform. Mens fire skoler er kombineret med eftersko-

ler, er en enkelt skole kombineret med en fri grundskole og en anden med en højskole.

I interviewene fortæller skoleforstandere, at det kan være en fordel både at tilbyde efterskole og fri

fagskole under ét tag, da det giver mulighed for at rekruttere et større elevantal. Mange unge og de-

res forældre kender ikke til frie fagskoler, men efterskoler er bredt kendt og kan derfor ofte til-

trække elever. Nogle gange skifter elever fra efterskole til fri fagskole, fx fordi eleverne er skole-

trætte eller kæmper med faglige udfordringer og opdager, at der er større muligheder for at for-

dybe sig i praktisk baseret undervisning og erhvervspraktik på den fri fagskole.

3.4 Forskellen mellem de frie fagskoler og andre lignende

tilbud

De frie fagskoler placerer sig i et uddannelseslandskab med en række tilbud til unge, som ønsker

eller har brug for at tage ét eller flere år på en uddannelsesinstitution, der kan bidrage til deres fag-

lige og personlige udvikling forud for valg af videre uddannelse eller beskæftigelse.

Dette afsnit beskriver, hvad forstandere og lærere på skolerne oplever adskiller de frie fagskoler fra

andre lignende tilbud til den samme målgruppe.

Samlet set opfatter de frie fagskoler sig som et erhvervsrettet uddannelsestilbud, der både kan

rumme gennemsnitlige elever, socialt eller fagligt udfordrede elever, og elever, der ikke er i stand til

at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Fælles for skolerne er, at praktisk undervisning,

rummelig pædagogik og konkrete projekter vægtes højt.

Registeranalysen gennemført af STUK viser, at den gennemsnitlige elev på en fri fagskole er 17,4 år

gammel, mens gennemsnitsalderen for andre 10.-klasseelever er 16,2 år. De frie fagskoler adskiller

sig desuden ved at have en overvægt af piger (57,9 %), mens der blandt andre 10.-klasseelever er

en lille overvægt af drenge på 51,3 %.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers mål og formål

3.4.1

Forskel fra efterskoler

De frie fagskoler deler lovgivning med efterskolerne, og de to skoleformer ligner derfor hinanden i

deres konstruktion. Begge er kostskoletilbud til unge, der ønsker et anderledes skoleår væk fra

hjemmet, men adskiller sig ved at frie fagskoler ikke optager undervisningspligtige elever, mens ef-

terskolerne ofte tilbyder undervisning i både 9. og 10. klasse. De frie fagskolers målgruppe er bre-

dere, da aldersgennemsnittet er væsentligt højere end på andre 10. klasser som fx efterskolerne.

Forstandere fra frie fagskoler fortæller desuden, at der er bedre støttemuligheder for elever på en

fri fagskole, end der er på en efterskole, hvilket skaber bedre muligheder for elever fra hjem med

begrænsede økonomiske ressourcer.

Derudover er de frie fagskoler mere erhvervsrettede end efterskolerne. På de frie fagskoler er der

for det første et krav om, at ⅓ af undervisningen skal være praktisk og/eller erhvervsrettet, og for

det andet er der langt større muligheder for at komme i erhvervspraktik i løbet af opholdet, end der

er på en efterskole. De frie fagskoler beskrives af forstandere og lærere som en skoleform, der åb-

ner sig mod erhvervslivet og interagerer med det omkringliggende lokalsamfund. På de frie fagsko-

ler har lærerne, ifølge forstandere og lærere, et ”voksenperspektiv” på eleverne, fordi de i mange

tilfælde har fokus på at hjælpe eleverne med at blive klar til at indgå i erhvervslivet.

3.4.2

Forskel fra højskoler

Den største forskel fra højskoler er længden af opholdet. Hvor højskoler oftest tilbyder halvårskur-

ser, tilbyder frie fagskoler oftest årskurser. Derudover er der flere eksempler på elever, der tager to

eller endda tre år på en fri fagskole. På de frie fagskoler er der desuden et mål for eleverne om at

rykke sig fagligt i boglige fag som fx dansk, matematik og engelsk, mens højskolerne fokuserer på

fag og emner, der ofte retter sig mod elevernes interesser mere bredt set, som fx scenekunst, de-

sign, skrivelinjer, udeliv mm. De frie fagskoler har også interessebaserede linjer, og på den måde

kan skoleformerne minde om hinanden, men blandt forstandere fremhæves det, at hvor højskoler

er mere alment dannende, er frie fagskoler i højere grad med til at løfte eleverne i retning af be-

stemte erhverv. Frie fagskoler understøtter desuden en almen faglig udvikling hos eleverne og bi-

drager i nogle tilfælde til, at elever kan bestå folkeskolens afgangseksamen.

3.4.3

Forskel fra FGU

Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) er ligesom de frie fagskoler et forberedende tilbud til

unge, der ikke er klar til at starte på en ungdomsuddannelse. Mens FGU er målrettet elever, der

endnu ikke er parat til at gå i gang med eller gennemføre en ungdomsuddannelse, er de frie fag-

skoler et bredere tilbud, der også optager elever, der har kompetencerne til at kunne starte direkte

på en ungdomsuddannelse efter grundskolen.

Der er ifølge forstandere og lærere en høj grad af sammenfald mellem målgrupperne for FGU og

frie fagskoler i form af unge, som ikke har mulighed for at gå den lige vej fra grundskole til ung-

domsuddannelse eller job. Begge skoleformer er et tilbud til disse unge, som skal bidrage til, at de

kan nærme sig en ungdomsuddannelse eller et job.

Undervisningen på de frie fagskoler er mere praktisk orienteret og erhvervsrettet end på FGU, jf.

kravet om, at minimum en tredjedel af undervisningen på de frie fagskoler skal være praktisk eller

erhvervsrettet.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers mål og formål

Den største forskel mellem de to skoleformer er dog kostskoledelen, som FGU ikke tilbyder. For-

standere og ledere vurderer, at netop kostskoleformen giver mulighed for intensivt pædagogisk

arbejde på de frie fagskoler, fordi eleverne er på skolen hele døgnet. De vurderer, at kostskoledelen

og det intensive pædagogiske arbejde har positiv betydning for elevernes faglige, personlige og so-

ciale udvikling på de frie fagskoler.

3.4.4

Forskel fra almen 10. klasse

Den største forskel mellem at tage 10. klasse på en fri fagskole og på et alment 10.-klassestilbud er,

eleverne på de frie fagskoler kommer væk hjemmefra og oplever et skoleophold, hvor der er stort

fokus på både deres faglige og personlige udvikling. En væsentlig forskel er desuden kravet om, at

praktiske eller erhvervsrettede fag skal udgøre mindst en tredjedel af den samlede undervisnings-

tid for den enkelte elev

. Forstanderne vurderer, at de frie fagskoler giver nogle andre muligheder

for elevernes udvikling, end det er muligt at give i en almen 10. klasse, blandt andet på grund af

små holdstørrelser og kostskoledelen.

5 Kravet om minimum en tredjedel praktiske eller erhvervsrettede fag gælder dog ikke for elever, der følger prøveforberedende og

kompetencegivende undervisning efter anden lovgivning, hvis denne undervisning højst udgør 15 timer ugentligt på en skole, der er

godkendt til at udbyde den pågældende undervisning.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

4 Frie fagskolers undervisningstilbud

Kapitlet beskriver de frie fagskolers undervisningstilbud og andre særlige kendetegn. Afsnit 4.1 be-

skriver kendetegn ved de frie fagskolers undervisningstilbud i form af kostskoleliv, branchelinjer og

ambitionsniveauer, individuel vejledning, mulighed for at tage prøver og mulighed for at tage STU-

forløb. Afsnit 4.2 beskriver de frie fagskolers eksterne samarbejde, brobygning og erhvervspraktik.

Som det sidste i kapitlet præsenterer afsnit 4.3, hvilke særlige muligheder de frie fagskoler kan give

eleverne, ifølge ledelse, lærere og eleverne selv.

Kapitlet er baseret på kortlægningsinterview med forstandere og kvalitative interview med ledel-

sesrepræsentanter og lærere og i nogen udstrækning elever på de frie fagskoler samt

desk research

af lovgivning og skolernes hjemmesider. I kapitlet inddrages desuden data fra registeranalysen

gennemført af STUK.

4.1 Kendetegn ved de frie fagskolers undervisningstilbud

I dette afsnit beskrives de særlige kendetegn ved de frie fagskolers undervisningstilbud. Først og

fremmest er det vigtigt at hæfte sig ved, at de frie fagskoler primært er kostskoler. Dernæst er det

væsentligt, at der på skolerne undervises i praktiske og erhvervsrettede fag inden for fem forskel-

lige tværgående branchelinjer (nogle skoler har udviklet egne faglinjer, der ligger uden for de fem

tværgående). Al undervisning foregår inden for fire overordnede ambitionsniveauer. Derudover er

et særligt kendetegn, at eleverne får en høj grad af individuel vejledning, og at eleverne har mulig-

hed for at forberede sig til at tage ét eller flere fag ved 9. eller 10. klasses afgangsprøve. Det er desu-

den muligt at tage en STU på nogle af de frie fagskoler.

4.1.1

De frie fagskoler er kostskoler

De frie fagskoler er overvejende kostskoler, men af regelgrundlaget om frie fagskoler fremgår det,

at en skole må have op til 15 % dagelever. 2 af de 13 skoler har dispensation fra denne regel og har

mere end 15 % dagelever. Kortlægningsinterview med forstanderne viser, at knap halvdelen af sko-

lerne, dvs. 6 ud af 13, udelukkende har kostskoleelever. Fem af skolerne har ganske få dagelever –

typisk 5-15 %, hvilket svarer til mellem to og ti elever, afhængigt af skolens størrelse. På to skoler er

henholdsvis halvdelen og alle elever dagelever

. Tabel 4.1 nedenfor præsenterer en opgørelse af,

hvor mange skoler, der har en given andel af dagelever. Tabellen er opdelt i kvartiler.

6 Det er disse to skoler, der har dispensation fra 15 %-kravet.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers undervisningstilbud

TABEL 4.1

Andel af dagelever på de frie fagskoler

Andel af

dagelever

Antal skoler

1-25 %

26-50 %

51-75 %

76-100 %

Kilde: Kortlægningsinterview med forstandere for de frie fagskoler, Danmarks Evalueringsinstitut (2020).

Årsagen til, at nogle elever er dagelever, kan eksempelvis være manglende finansiering af kostsko-

ledelen fra hjemkommunen, at eleven bor på et opholdssted, at eleven har en diagnose, der bety-

der, at det kan være svært for eleven at rumme skolens fællesskab eller simpelthen manglende

kostskolepladser på skolen. På nogle skoler oplever man, at elever, der starter som dagelever,

overgår til at være kostelever i løbet af skoleåret. Det kan fx være, at der bliver en kostskoleplads

ledig.

4.1.2

Undervisningen er organiseret i branchelinjer og ambitionsniveauer

Undervisningen på de frie fagskoler foregår inden for fem tværgående branchelinjer, der afspejler

forskellige erhverv. Derudover undervises i almene boglige fag. Undervisningen kan foregå inden

for fire forskellige ambitionsniveauer. Branchelinjer og ambitionsniveauer er udviklet på tværs af

skolerne

Ikke alle skoler tilbyder alle branchelinjer og ambitionsniveauer. De har typisk udvalgt et udsnit,

som matcher skolens og medarbejdernes kapacitet og kompetencer. I tabel 4.2 nedenfor præsen-

teres en oversigt over de forskellige branchelinjer og ambitionsniveauer, hvoraf det fremgår, hvilke

skoler der tilbyder hvilke branchelinjer og ambitionsniveauer.

7 En enkelt skole, Skolen for Gastronomi og Design, har ikke deltaget i udviklingsarbejdet og har derfor ikke organiseret undervisningen

som branchelinjer og ambitionsniveauer.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers undervisningstilbud

TABEL 4.1

Oversigt over de frie fagskolers undervisningstilbud

Branchelinjer, andre faglinjer og ambitionsniveauer.

Skolenavn

Andre

Fag-

linjer

Care

Design

Maker

Branchelinjer

Ambitionsniveauer

Game

Design

Gastro-

nomi og

Event

Hånd-

værk

Teknik

10.

klasse

Akade-

milinjen

Erhvervs-

linjen

Parat

til job

Hadsten Fri

Fagskole

Halvorsminde

Fri Fagskole

Odense

Design-

akademi

Rødding Fri

Fagskole

Skolen for

Gastronomi,

Musik og

Design*

Sorø Fri

Fagskole

Struer Fri

Fagskole

Sydfyns Fri

Fagskole

Textilskolen

Tronsø Fri

Fagskole

Vejle Fri Fag-

skole (Bøge-

vangskolen)

Vittrup Fri

Fagskole

Vordingborg

Fri Fagskole

Skoler i alt

pr tilbud

Kilde: Kortlægningsinterview med forstandere på samtlige frie fagskoler, Danmarks Evalueringsinstitut (2020).

Note: *Skolen for Gastronomi, Musik og Design er ikke medlem af Foreningen af Frie Fagskoler og er derfor ikke en del af det

fælles udviklede undervisningstilbud.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers undervisningstilbud

Tabellen viser, at skolerne tilbyder mellem én og fem branchelinjer. Syv af skolerne tilbyder desu-

den andre end de fem fælles branchelinjer. Skolerne tilbyder mellem ét og tre af de i alt fire ambiti-

onsniveauer, og kun to skoler tilbyder akademilinjen. I de følgende afsnit beskrives branchelinjer,

og andre faglinjer, boglig undervisning og ambitionsniveauer.

Langt de fleste skoler tilbyder udelukkende helårskurser. På Textilskolen tilbydes to forløb af hhv.

19 og 25 ugers varighed, men de fleste elever vælger at tage begge forløb. Yderligere to skoler tilby-

der halvårskurser, men langt de fleste elever bliver på skolerne i et år.

Fordeling mellem almen og praktisk undervisning

Undervisningen på de frie fagskoler foregår som en kombination af praktiske og boglige fag, og

skolerne fordeler undervisningstiden mellem de boglige og praktiske fag forskelligt. Følgende er de

mest typiske eksempler på fordelingen mellem boglig og praktisk undervisning:

• Hele dage med branchelinjeundervisning og hele dage med boglig undervisning

• En hel dag med boglig undervisning, en hel dag med branchelinjeundervisning og resten af da-

gene er blandet

• To formiddage om ugen med branchelinjeundervisning. Resten af tiden fordelt mellem boglig

undervisning og valgfag

• Ingen hele dage med boglig undervisning, men udelukkende blandede dage med boglig under-

visning og branchelinjeundervisning.

Generelt har eleverne korte skoledage, men fritiden er ofte også organiseret omkring forskellige ty-

per af fritidsfag, så eleverne har faste aktiviteter uden for skoletiden. Afhængigt af hvor mange ti-

mer eleverne har undervisning i boglige fag og på deres branchelinjer, kan de yderligere vælge

valgfag den resterende del af skoledagen. Det kan fx være sportsaktiviteter, friluftsliv, kreative fag

og fag inden for andre branchelinjer end den, de selv går på.

Branchelinjer

På tværs af de frie fagskoler udbydes fem forskellige branchelinjer, der peger frem mod forskellige

erhverv. Branchelinjerne præsenteres i boksen nedenfor.

Branchelinjer på frie fagskoler

•

Care.

På

Care

arbejder eleverne inden for feltet pædagogik og omsorg. Undervisningen peger

frem mod en uddannelse og et erhverv inden for social- og sundhedsområdet samt det pæ-

dagogiske område.

•

Design og Maker.

Denne branchelinje har rødder tilbage til skolernes etablering som hus-

holdnings- og håndarbejdsskoler. Her arbejdes med materielt design af fx tekstiler og andre

materialer.

•

Game Design.

På

Game Design

er eleverne typisk i forvejen meget interesserede i computere.

De lærer at designe computerspil, kode mm., og undervisningen peger frem mod arbejde in-

den for it-området.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers undervisningstilbud

•

Gastronomi og Event.

Denne branchelinje har ligesom

Design og Maker

rødder tilbage til

skolernes tid som husholdnings- og håndarbejdsskoler. Eleverne lærer at lave mad og arran-

gere events, hvor der serveres mad. Undervisningen peger fx frem mod uddannelser og er-

hverv som slagter, tjener, køkkenmedarbejder eller andre faglærte eller ufaglærte jobs i ser-

vicebranchen eller fødevareindustrien.

•

Håndværk og Teknik.

På

Håndværk og Teknik

arbejder eleverne typisk med de klassiske

håndværksfag, som peger mod flere af de tekniske erhvervsuddannelser, såsom murer, tøm-

rer, automekaniker mm. Skolerne har etableret værksteder, hvor eleverne kan undervises i

eksempelvis reparation af motorer og at bygge mindre projekter i træ.

Undervisningen på branchelinjerne er praktisk orienteret, og det er typisk denne undervisning, som

udgør den praktiske eller erhvervsrettede undervisning, som skolerne er forpligtede til at tilbyde, jf.

§ 1, stk. 3, i lov om efterskoler og frie fagskoler. Det er desuden hensigten, at undervisningen inden

for alle fem branchelinjer er knyttet tæt sammen med én eller flere aktører fra erhvervslivet, er-

hvervsskoler, gymnasier, videregående uddannelser og jobcentre.

Game Design

samt

Gastronomi og Event

er de mest udbredte branchelinjer, da de begge er repræ-

senteret på ni forskellige skoler.

Care

samt

Håndværk og Teknik

er repræsenteret på syv forskellige

skoler.

Design og Maker

tilbydes på fem skoler.

Nogle elever vælger en fri fagskole på grund af en interesse for et fagligt felt, som de kan få mulig-

hed for at udforske forud for et uddannelsesvalg. Derfor er branchelinjerne i nogle tilfælde en med-

virkende årsag til elevernes skolevalg.

Der er en tendens til kønsspecifikke valg af branchelinjer, hvilket kan få betydning for kønsfordelin-

gen på den enkelte frie fagskole. Ifølge forstandere er der således er tendens til, at pigerne samler

sig på henholdsvis

Care, Design og Maker

samt

Ridelinje

, mens drengene i højere grad vælger lin-

jerne

Håndværk og Teknik

Game Design.

På

Gastronomi og Event

er kønsfordelingen mere blan-

det.

Andre faglinjer

Som det fremgår af tabel 4.1, er der syv af skolerne, som tilbyder én eller flere andre faglinjer end

de fem tværgående branchelinjer. Kun en enkelt skole, Skolen for Gastronomi og Design, der som

den eneste skole ikke er medlem af Foreningen af Frie Fagskoler, tilbyder udelukkende ikke-tvær-

gående faglinjer.

Udbuddet af andre faglinjer er bundet op på forskellige praktiske omstændigheder på eller om-

kring skolen. For én af skolerne handler udbuddet af en faglinje om, at de tilfældigvis deler matrikel

med en landbrugsskole og derfor kan fokusere på landbrug og ridning. På andre skoler er det læ-

rernes kompetencer eller interesse inden for eksempelvis ridning, gokart eller musik, der afgør, at

skolerne opretter linjer inden for disse områder.

Ridelinjen

er ikke en af de fem fælles tværgående branchelinjer, men det er en faglinje som flere skoler udbyder.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers undervisningstilbud

Ambitionsniveauer

Skolerne tilbyder typisk ét eller flere ambitionsniveauer, som fortæller noget om det niveau, ele-

verne arbejder på. De forskellige ambitionsniveauer peger frem mod forskellige uddannelses- eller

jobmuligheder. Det gælder både ift. den praktiske og erhvervsrettede undervisning inden for bran-

chelinjerne og ift. det faglige niveau og eventuelt afsluttede prøver i de boglige fag. Som det frem-

går af tabel 4.2 ovenfor tilbydes følgende ambitionsniveauer:

Ambitionsniveauer på frie fagskoler

•

10. klasse.

Dette ambitionsniveau kan minde om et forløb på en efterskole blot med mere

praktisk undervisning. Eleverne følger undervisning på 10.-klasses-niveau og går oftest til

prøve i fagene på 10.-klasses-niveau, men nogle elever vælger i samarbejde med lærere og

forældre at gå til prøve på 9.-klasses-niveau i stedet. Eleverne i 10. klasse forberedes typisk

på at fortsætte på en eud, eux eller en gymnasial uddannelse.

•

Akademilinje.

Akademilinjen er det højeste ambitionsniveau, og her forventes eleverne at

kunne arbejde på et højere abstraktionsniveau end på de øvrige ambitionsniveauer. Under-

visningen på Akademilinjen sigter mod eksempelvis akademier og videregående uddannelser

og forbereder elever på optagelsesprocesser til fx designskoler. Her har en del af eleverne al-

lerede afsluttet en gymnasial uddannelse.

•

Erhvervslinje.

Erhvervslinjen peger primært mod en eud. Nogle elever følger og afslutter en-

kelte fag på 9.- eller 10.-klasses-niveau som supplement til den praktiske undervisning, fx

hvis de mangler at bestå dansk og/eller matematik. De fleste elever på Erhvervslinjen har én

eller flere perioder med erhvervspraktik, hvor de arbejder på en privat eller offentlig arbejds-

plads. På nogle skoler arbejder man hen imod at hjælpe eleverne til at finde sig en praktik-

plads forud for søgning til en eud.

•

Parat til job.

Her går primært elever, som ikke er klar til en ungdomsuddannelse, og som har

brug for at blive klædt på til at varetage et ufaglært arbejde, fx som del af en STU. Nogle ele-

ver fortsætter i FGU efter ét eller flere år på en fri fagskole. Derudover peger dette ambitions-

niveau frem mod bl.a. ufaglært job, deltidsjob, flexjob eller frivilligt arbejde.

Erhvervslinjen

er det mest udbredte ambitionsniveau med ni skoler, der udbyder dette.

Parat til job

udbydes på syv skoler, 10. klasse udbydes på seks skoler og

Akademilinjen

på to skoler.

Hvis eleverne går på

Erhvervslinjen

eller

Parat til job

arrangeres ofte én eller flere perioder med er-

hvervspraktik inden for det erhverv, som branchelinjen er tilknyttet. Fx kan en elev på branchelin-

jen

Håndværk og Teknik

komme i erhvervspraktik på et automekanikerværksted, og en elev på

branchelinjen

Care

kan komme i erhvervspraktik i en børnehave. Elevernes udbytte af erhvervs-

praktikkerne beskrives i kapitel 6.

Ser man på andelen af elever på de forskellige ambitionsniveauer på tværs af skolerne, ser forde-

lingen ud som i tabel 4.3 nedenfor.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers undervisningstilbud

TABEL 4.3

Fordeling af elever på ambitionsniveauer

Ambitionsniveauer mm.

10. klasse

Akademilinje

Erhvervslinje

Parat til job (STU)

Parat til job (andre forløb end STU)

STU (andre forløb end Parat til job)

Andel elever i skoleåret 2018/19

24 %

11 %

29 %

19 %

Kilde: Registeranalyse gennemført af STUK.

Note: Andelene i tabellen stammer fra skoleåret 2018/19, hvorfra opgørelsen begynder at blive fordelt på ambitionsni-

veauer. Andelene i tabellen summer ikke til 100 %, da der i STUK's opgørelse indgår andre undervisningstilbud end de

fire ambitionsniveauer. Ikke alle disse er taget med i denne tabel, da de ikke længere er gældende. Det kan desuden

forstyrre billedet, at en enkelt skole ikke anvender ambitionsniveauerne.

I tabel 4.3 ses det, at den største andel af eleverne på de frie fagskoler (29 %) går på

Erhvervslinjen.

26 % af eleverne går på

Parat til job,

24 % går i 10. klasse, og 11 % af eleverne går på

Akademilinjen.

4.1.3

Skolerne tilbyder prøver for 9. og 10. klasse

Den boglige undervisning på de frie fagskoler foregår på flere forskellige niveauer. Den gennemfø-

res både på 9.- og 10.-klasses-niveau, men den tilpasses også i høj grad hver enkelt elevs behov. I

kapitel 6 beskrives de pædagogiske rammer for undervisningen, blandt andet om niveaudeling af

eleverne på små hold.

På de frie fagskoler afslutter i gennemsnit 29 % af eleverne året med at tage en fuld 9.- eller 10.-

klasseprøve. 14 % har afsluttet med en enkeltfagsprøve i dansk og/eller matematik, og 56 % af ele-

verne afslutter deres ophold uden en prøve. Det viser registeranalysen gennemført af STUK. Inter-

view med samtlige forstandere viser, at man på 6 ud af de 13 skoler tager elever til 9.-klassesprøver,

mens man på 11 skoler fører elever til 10.-klassesprøve. Kun de to specialskoler afholder ingen 10.-

klassesprøve.

Interview med forstandere og lærere belyser, at mange elever følger undervisningen i ét eller flere

boglige fag, men frem mod prøven vurderes det gennem samtaler mellem eleven, lærere og foræl-

dre, om eleven skal afslutte forløbet med en prøve. Der er dermed en vis fleksibilitet ift. hvorvidt

eleven afslutter faget og opholdet med en prøve, og der er stor variation mellem skolerne i forhold

til, hvor mange elever, de fører til prøve. På nogle skoler går næsten alle elever til prøve, mens an-

dre skoler stort set ikke fører elever til prøve. Dette hænger sammen med, at skolerne har meget

forskellige målgrupper.

På nogle skoler har man udviklet prøvelignende afslutninger på den praktiske undervisning på

branchelinjerne, som kaldes en linjefagsprøve. Ved linjefagsprøverne arbejder flere skoler med in-

dividuelle mål for hver enkelt elev og involverer censorer fra erhvervsliv eller andre skoler. Formålet

er at give eleverne en prøvelignende situation, der kan udmønte sig i en positiv mestringsoplevelse

og samtidig styrke elevernes kompetencer til at arbejde med et projekt fra start til slut. Oftest får

eleverne ikke en karakter i denne type prøve.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers undervisningstilbud

4.1.4

De frie fagskoler tilbyder STU-forløb

Mange af de frie fagskoler tilbyder STU-forløb for unge med indlæringsvanskeligheder og behov for

særlig støtte

. 8 ud af de 13 frie fagskoler tilbyder STU-forløb, jf. tabel 3.1. På årgang 2018/19 var 26

% af eleverne på de frie fagskoler, ifølge registeranalysen gennemført af STUK, indskrevet på en

STU.

STU-eleverne er tilknyttet en branchelinje ligesom alle andre elever på de frie fagskoler. Ledere og

lærere lægger vægt på, at STU-eleverne ikke skal undervises på rene STU-hold, men at de indgår i

undervisningen og det øvrige liv på skolen på lige fod med de andre elever.

STU-elevernes forløb er nøje tilrettelagt ud fra specifikke mål og skriftlige handleplaner lavet i sam-

arbejde med elevernes hjemkommuner. Det betyder blandt andet, at der afholdes flere samtaler

om og med STU-eleverne og gennemføres en tættere opfølgning end med de øvrige elever. Sko-

lerne skal lave uddannelsesplaner for STU-eleverne og dokumentere elevernes forløb, da det er et

krav fra kommunerne.

På nogle skoler har man ansat lærere, som er særligt uddannede til at arbejde med den sårbare

målgruppe, som STU-elever tilhører. Hver lærer har tilknyttet en række STU-elever, som de lø-

bende har samtaler med, og læreren sørger for at dokumentere og afholde samtaler med forældre,

UU-vejledere, kommunale kontaktpersoner m.fl.

På STU skal eleverne ofte i botræning for at øve sig i på sigt at kunne bo selv. Flere af de frie fagsko-

ler tilbyder botræning, hvor STU-elever bor i en særlig afdeling af skolen, hvor de har enkeltværel-

ser og fælleskøkken, og hvor de skal lære selv at sørge for indkøb og madlavning. Nogle STU-elever

går på en fri fagskole i tre år, og i løbet af årene skal de lære at blive mere og mere selvstændige, og

på nogle frie fagskoler findes der botræningslejligheder, som STU-elever fx kan bo i det sidste år på

skolen.

4.2 Eksternt samarbejde, brobygning og erhvervspraktik

Elevernes afklaring af fremtidsplaner er en afgørende del af de frie fagskolers formål. Registeranaly-

sen gennemført af STUK viser, at overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelse for frie fagskolers

samlede elevgruppe efter tre måneder er 77,2 %, mens den for andre 10. klasseelever er 87,2 %

En del af arbejdet med at forberede eleverne til job og uddannelse sker gennem eksternt samar-

bejde.

I dette afsnit beskrives de frie fagskolers eksterne samarbejde i form af henholdsvis eksterne besøg

på skolen af forskellige aktører inden for uddannelse og erhverv, brobygningsforløb samt erhvervs-

praktik.

I boksen nedenfor er eksempler på en række forskellige samarbejdspartnere, og hvad der indgår i

konkrete samarbejder.

9 To af de frie fagskoler, Rødding Fri Fagskole og Vejle Fri Fagskole - Bøgevangskolen, er godkendt til at udbyde et samlet særligt under-

visningstilbud.

10 Se desuden STUK’s registeranalyse for yderligere data om elevernes overgang til ungdomsuddannelse og beskæftigelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers undervisningstilbud

Eksempler på eksternt samarbejde

•

Lokale erhvervsskoler formidler til både lærere og elever, hvad eleverne skal kunne forud for

og under en given eud

•

Lokale uddannelsesinstitutioner giver eleverne indsigt i uddannelsesinstitutionernes daglig-

dag, krav og muligheder

•

Lokale børnehaver giver mulighed for, at elever på

Care-linjen

udvikler forløb for børnene

•

Lokale, mindre erhvervsdrivende fortæller om de opgaver, man skal varetage som lærling

•

Virksomhedsbesøg gennemføres som led i linjefagsdage

•

Undervisere fra lokale uddannelsesinstitutioner inddrages som censorer på elevernes linje-

fagsprøver

•

Samarbejde med lokale SOSU-skole om at udarbejde undervisningsmateriale til

Care-linjen.

Gennemgående har det eksterne samarbejde til formål at give eleverne øget viden om uddannel-

ses- og erhvervsmuligheder inden for branchelinjerne med henblik på at understøtte og kvalificere

deres refleksioner over valg af videre uddannelse eller erhverv.

4.2.1

Brobygning til ungdomsuddannelser

De fleste frie fagskoler tilbyder eleverne brobygningsforløb som led i afklaring af deres videre ud-

dannelsesforløb. Undtagelsen er de to frie fagskoler, der er godkendt som specialskoler, da deres

elevgrundlag som udgangspunkt ikke er orienteret mod at skulle videre i det ordinære uddannel-

sessystem. På en enkelt skole er det kun en mindre del af skolens 10.-klasseelever, der deltager i

brobygning, på 5 skoler er det mellem 40 og 80 % af eleverne, mens det på 5 andre skoler er 100 %

af eleverne, der deltager i brobygning. Tabel 4.4 nedenfor viser, hvordan andelen af elever i brobyg-

ning fordeler sig mellem de frie fagskoler.

TABEL 4.4

Andel af elever i brobygning

Andel af elever i

brobygning

Antal skoler

1-19 %

20-39 %

40-59%

60-79 %

80-99 %

100 %

Kilde: Kortlægningsinterview med samtlige forstandere, Danmarks Evalueringsinstitut (2020).

Eleverne på de frie fagskoler er typisk i brobygning på de ungdomsuddannelser, der er relateret til

deres linjefag. Det er typisk SOSU-skoler eller andre erhvervsskoler i skolens nærområde. Desuden

har mange af skolerne et samarbejde om brobygning med Game College i Grenaa, der er speciali-

seret i spil og spiludvikling, på trods af at nogle skoler ligger langt derfra. Nogle elever kommer des-

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers undervisningstilbud

uden i brobygning på FGU og lokale gymnasier. På nogle skoler arrangeres brobygning i samar-

bejde med den lokale Kommunale Unge Indsats (KUI), mens det på andre skoler er en medarbej-

der på den frie fagskole, der har kontakten til uddannelsesinstitutioner.

Formålet med brobygning er, at eleverne oplever én eller flere uddannelsesinstitutioner med ung-

domsuddannelser og får viden om forskellige erhverv, som den pågældende uddannelse eller ud-

dannelsesområde kan give adgang til, jf.

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til

ungdomsuddannelserne.

Brobygning forsøges tilpasset den enkelte elev

Ikke alle elever på de frie fagskoler kan overskue flere dages brobygning på en ukendt uddannel-

sesinstitution. For nogle elever er det for overvældende, og skolerne arbejder derfor med at give

eleverne en brobygningsoplevelse, der matcher deres behov og udfordrer dem på et passende ni-

veau. Det kan fx være, at nogle elever kun kommer i brobygning en enkelt dag uden overnatning.

Derudover arbejder nogle skoler med differentierede mål for brobygningsforløbet. Eksempelvis be-

skriver en lærer, at ambitionen for førsteårselever primært er, at de skal blive trygge ved den på-

gældende skole, mens andetårselever i højere grad kan have faglige mål for brobygningsforløbet.

Nogle af de frie fagskoler har sammen tilrettelagt tilpassede brobygningsforløb så brobygningsda-

gene kun er for elever fra de frie fagskoler. Det indebærer, at eleverne overnatter på en anden fri

fagskole, og at elever fra to eller flere skoler sammen besøger en lokal ungdomsuddannelse.

Brobygning kan være afklarende for elevernes uddannelsesvalg

På brobygningsforløbet får eleverne en oplevelse af de fysiske rammer på en uddannelsesinstitu-

tion og af indholdet på uddannelsen. Samtidig får eleverne viden om, hvilke faglige krav der stilles

på uddannelsen og dermed en fornemmelse af, om de kan honorere disse, hvilket en lærer sætter

ord på i nedenstående citat:

Brobygningen er afklarende, nogle gange er det rigtigt godt, at man kommer i brobygning for at

finde ud af, hvad der er for nogle krav, og hvordan undervisningen er dér. Vi kan godt have en

vurdering af, om det giver god mening, at man går i en given retning, men når alt kommer til alt,

er det eleven selv, der skal erkende det og tage det ind: ’Er jeg klar? Og vil jeg det egentligt?’

Lærer

Gennem brobygningen kan eleverne få lejlighed til at vurdere deres mulige uddannelsesfremtid, og

brobygningen kan dermed anvendes som en motivationsfaktor til, at eleven arbejder på at blive

klar til den pågældende ungdomsuddannelse.

De frie fagskoler giver også i nogle tilfælde mulighed for, at eleverne kan deltage i brobygning på

andre branchelinjer end den, de selv går på. På den måde præsenteres eleven for nye uddannel-

sesveje, som kan indgå i deres afklaringsproces. For at understøtte elevernes orientering mod at

skulle videre på en ungdomsuddannelse har nogle skoler desuden etableret udvidet samarbejde

med lokale ungdomsuddannelser, hvilket giver elever mulighed for at følge et fag på fx en SOSU-

skole.

4.2.2

Erhvervspraktik

Samtlige frie fagskoler tilbyder erhvervspraktik, men der er forskel på, om alle elever opfordres til at

tage i erhvervspraktik, eller om erhvervspraktikken benyttes som pædagogisk værktøj i særlige til-

fælde. Skolerne har mulighed for at tilbyde eleverne op til seks ugers erhvervspraktik i løbet af de-

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers undervisningstilbud

res år på den frie fagskole, men oftest er eleverne ude i færre end seks uger. For nogle elever tilret-

telægges erhvervspraktikken som hele uger, mens der for andre elever eksempelvis er tale om er-

hvervspraktik én dag om ugen i en periode. Antallet af elever, der deltager i erhvervspraktik, spæn-

der fra ganske få til samtlige elever på en årgang. Af tabel 4.5 nedenfor fremgår det, at det på to

skoler kun er få elever (1-19 %) på årgang 2019/20, der har været i erhvervspraktik. Omvendt har

fire af skolerne angivet, at alle elever på årgangen har været i erhvervspraktik, mens det for resten

af skolerne er mellem halvdelen og tre fjerdedele af eleverne, der har deltaget i erhvervspraktik.

TABEL 4.5

Andel af elever i erhvervspraktik

Andel af elever i erhvervs-

praktik

Antal skoler

1-19 %

20-39 %

40-59%

60-79 %

80-99 %

100 %

Kilde: Kortlægningsinterviews med samtlige forstandere, Danmarks Evalueringsinstitut (2020).

Lokale virksomheder er praktikværter

I interviewene beretter ledelsesrepræsentanter og lærere om et betydningsfuldt samarbejde med

skolens lokalmiljø i forbindelse med erhvervspraktik. Flere skoler deltager eksempelvis i netværk

eller lokale erhvervsforeninger med lokale virksomheder. Det er ofte en lærer, der har ansvaret for

at vedligeholde skolens kontakt til tidligere og potentielle praktiksteder.

At finde praktiksteder kan dog være en potentielt udfordrende opgave, fordi virksomhedernes skal

have tiden til at tage sig af eleven i praktikugen. Erfaringer fra skolerne peger dog på, at netop den

lokale tilknytning er vigtig, og skolerne nævner en række indgange til at finde praktikværter til ele-

verne. For det første kan virksomhedsbesøg fungere som den første indgang til et samarbejde med

en virksomhed. For det andet benytter lærerne sig ofte af deres personlige netværk og får på den

måde etableret kontakt til potentielle praktikværter. For det tredje er nogle skolers erfaring, at tidli-

gere praktiksteder enten selv tager nye elever i erhvervspraktik eller agerer ambassadører for sko-

len og hjælper med at finde flere relevante praktikværter.

Individuel tilrettelæggelse af erhvervspraktikken

Et afgørende kendetegn ved de frie fagskolers brug af erhvervspraktik er, at praktikforløbet i ud-

strakt grad tilpasses den enkelte elev. Når erhvervspraktikken tilpasses, så sker det ofte, fordi sko-

len ønsker at give mulighed for, at eleven kan arbejde med sine faglige, sociale og personlige ud-

viklingsmål. Det betyder, at for nogle elever handler praktikforløbet om at få en indsigt i et fag med

henblik på at understøtte afklaring af ungdomsuddannelse. For andre elever handler praktikforlø-

bet derimod om at bevæge sig ud i en erhvervsmæssig kontekst og få nogle nye erfaringer dér. En

lærer forklarer:

Nogle kommer ud i praktik bare for at prøve at komme lidt mere ud i verden og føle sig mere

sikker dér. I små skridt, individuelt tilpasset, for det kan være to timer hver dag, eller det kan

være hver anden dag. Der er også nogen, hvor man skal justere undervejs.

Lærer

I nogle tilfælde viser det sig, at den oprindelige plan for praktikforløbet ikke fungerede, og at det er

nødvendigt med en tilpasning i løbet af selve erhvervspraktikperioden. Det kan eksempelvis dreje

sig om, at eleven har færre timer på praktikstedet end planlagt.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers undervisningstilbud

Udfordringer ved erhvervspraktik

Som beskrevet rummer erhvervspraktikken en række potentialer, og overordnet beskriver ledelse

og lærere positive erfaringer. I datamaterialet eksisterer dog også en række eksempler på, at et er-

hvervspraktikforløb ikke har fungeret efter hensigten.

For det første peger lærerne på, at nogle sektorer kan være vanskelige at agere i for særligt udsatte

unge. Eksempelvis beskriver en lærer, at en del af eleverne er ”for umiddelbare” til at arbejde i ple-

jesektoren. Læreren forklarer, at nogle elever meget direkte siger, hvad de tænker og kan have

svært ved at begå sig i tæt kontakt med andre mennesker.

For det andet beskriver en række lærere, at nogle håndværksvirksomheder ikke nødvendigvis har

den pædagogiske kapacitet til at rumme de nogle gange sårbare elever. En lærer giver i nedenstå-

ende citat et eksempel:

Vi har oplevet nogle episoder, hvor der er et clash imellem elev og arbejdsgiver. Det kan være

rigtig svært, og det kan blandt andet være i håndværksfagene. Der er nogle praktiksteder, hvor

vi har været inde og sige: ’Det er ikke en mulighed, de har ikke den pædagogiske tilgang, som

gør det muligt’.

Lærer

Endelig er der i interviewene en række beskrivelser af, at den enkelte elev simpelthen ikke kan

magte at gennemføre erhvervspraktikken. For eksempel kan det være for stor en udfordring for

nogle elever at tage offentlig transport til et praktiksted.

Erhvervspraktik virker afklarende

Ifølge lærerne er erhvervspraktikken et vigtigt værktøj til at afklare elevens fremtid. Målet er ikke

nødvendigvis, at eleven skal vælge en uddannelse i samme fag som erhvervspraktikken, men at

erhvervspraktikken er med til at kvalificere elevens valg. Lærerne beskriver, at erhvervspraktikken

både kan medvirke til at be- eller afkræfte elevernes fremtidsdrømme. I citatet nedenfor beretter

en lærer om, at erhvervspraktik kan have stor betydning for elevernes fremtidige uddannelsesvalg:

De kan blive overraskede, både positivt og negativt, som i ’jeg havde slet ikke forestillet mig, at

det var sådan at stå i butik, det skal jeg aldrig prøve igen’. Jeg havde én, som havde stået og la-

vet noget mad i køkkenet og gerne ville ud og prøve noget som slagter, men havde tænkt han

skulle være jurist. Så efter denne her praktikperiode, så skal han være slagter. Så det er mega

fedt, at de kommer ud og oplever den virkelige verden.

Lærer

Erhvervspraktik kan på den måde have en afgørende betydning for elevernes valg af videre uddan-

nelses- og karrierevej.

4.3 Særlige muligheder ved de frie fagskolers

undervisningstilbud

Samlet set peger interview med de frie fagskolers forskellige aktører – forstandere og andre ledel-

sesrepræsentanter, lærere og elever – på, at de frie fagskolers undervisningstilbud rummer nogle

særlige muligheder for at skabe gode læreprocesser. Disse muligheder sammenfattes her i tre dele,

som dels vedrører branchelinjernes mulighed for at understøtte elevernes videre uddannelse og

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers undervisningstilbud

erhverv, dels brugen af erhvervspraktik som en motivationsfaktor for eleverne og endelig de sær-

lige muligheder for at arbejde med elevernes personlige og sociale udvikling der opstår, når ele-

verne bor på skolerne.

4.3.1

Branchelinjer kan forberede eleverne på videre uddannelse og erhverv

Ledelser og lærere vurderer, at de frie fagskoler gennem praktisk og erhvervsrettet undervisning

forbereder eleverne til videre forløb i uddannelse og erhverv. På branchelinjerne får eleverne en

smagsprøve på forskellige typer af erhverv, såsom håndværk, omsorgsarbejde, spildesign, gastro-

nomi og materielt design. Individuel vejledning, erhvervspraktik og brobygning bidrager også til at

forberede eleverne på videre uddannelse og arbejde.

Branchelinjerne og de tilknyttede linjefagslærere spiller en afgørende rolle for elevernes faglige ud-

vikling på de frie fagskoler. Branchelinjerne understøtter ifølge lærerne elevernes faglige interesse

og giver eleverne kendskab til en konkret erhvervsfaglighed. Både ledelse, lærere og elever beskri-

ver, at de faguddannede linjefagslærere kan fungere som autentiske forbilleder og rollemodeller.

Linjefagslærerne kender deres respektive brancher og kan eksempelvis, når eleverne arbejder på et

værksted, forberede eleverne på, at der i håndværksfag kan være en særlig jargon, som de skal

kunne håndtere. Linjefagslærere forbereder dermed eleverne på de forventninger, der vil være til

dem på en arbejdsplads. Det betyder, at eleverne i linjefagsundervisningen øver sig i at begå sig på

et værksted, hvilket kan komme dem til gode i deres fremtidige uddannelsesforløb.

Erfaringen er desuden, at den praktiske undervisning kan give mange elever fornyet gnist og inte-

resse for den boglige undervisning og dermed understøtte deres motivation for videre uddannelse.

De eksterne samarbejder på branchelinjerne medvirker til at understøtte eleverne faglige og per-

sonlige udvikling, fordi de styrker eleverne oplevelse af relevans og anvendelighed. For det første

giver det giver legitimitet til lærernes undervisning, når en faguddannet håndværker kan under-

bygge undervisningen med virkelige eksempler. Det betyder, at eleverne kan se anvendeligheden

af det, de skal lære. For det andet giver det eksterne samarbejde eleverne en oplevelse af, at de

projekter, de gennemfører, har relevans for andre end dem selv.

4.3.2

Erhvervspraktik kan motivere eleverne

Erfaringen fra de interviewede lærere er, at erhvervspraktikken ofte fungerer som et bindeled mel-

lem praktiske og boglige kompetencer og som en motivationsfaktor for eleverne. Eleverne bliver

ofte klar over, når de er i erhvervspraktik, at de har brug for de boglige færdigheder, de måske har

haft vanskeligt ved at se formålet med.

I erhvervspraktikken afprøver eleverne deres praktiske færdigheder og opdager, at dét, de har lært i

linjefagsundervisningen, kan bruges i praksis i en virksomhed. En elev fortæller eksempelvis, at

hans praktiksted blev overrasket over, at han allerede var god til at svejse. I nedenstående citat be-

skriver en lærer, at han oplever, at eleverne bliver motiverede af at være i erhvervspraktik og dér få

anerkendelse, der motiverer til at gøre en ekstra indsats i de boglige fag:

Det er jo helt vildt, hvad det betyder for de her unge knejter, at de kan gå hjem med sætningen

’du kunne godt være vores næste lærling’. Bare den sætning alene er jo det vildeste skulderklap

for de her knægte. Så på den måde er det også med til at motivere dem til at gøre en ekstra ind-

sats her i værkstederne og med til at motivere dem i det boglige. Så det er jo en lang omgang af

ringe i vandet, det her. Men det hele, det fungerer som motivationsfaktor.

Lærer

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers undervisningstilbud

Erhvervspraktikken og undervisningen på branchelinjerne understøtter gensidigt hinanden. I er-

hvervspraktikken går det op for eleverne, at dét, lærerne lærer dem, også er vigtigt uden for en sko-

lekontekst. Eksempelvis får eleverne blik for vigtigheden af at møde til tiden, samarbejde om opga-

ven samt nå en deadline, der for eksempel indebærer at levere mad til en hel arbejdsplads.

På tværs af interviewene fortæller ledelse og lærere, at erhvervspraktikken som pædagogisk red-

skab kan understøtte elevernes personlige udvikling. I praktikken kan eleverne nemlig få oplevel-

sen af at bidrage, og af at deres kompetencer kan bruges til noget i en konkret sammenhæng. Det

løfter ifølge lærerne elevernes tro på dem selv og medvirker til deres personlige, sociale og faglige

udvikling.

4.3.3

Kostskoleformen kan styrke muligheder for social og personlig

udvikling

Både ledelse og lærere peger på, at kostskoleformen muliggør både faglig, social og personlig ud-

vikling for eleverne. Ledelse og læreres vurderinger kan sammenfattes i fire punkter:

For det første vurderer ledelse og lærere, at opholdet på den frie fagskole for nogle af eleverne er

en vej væk fra et uhensigtsmæssigt eller svært miljø. For nogle elever er det svære eller konflikt-

fyldte familieforhold, der fylder, mens det for andre kan være en uheldig omgangskreds.

For det andet vurderer lærere og ledelse, at de i hverdagslivet på skolerne kan guide og støtte ele-

vernes faglige udvikling og eksempelvis understøtte, at de får lavet lektier. En lærer beskriver, at

hun ofte er involveret i elevernes afleveringer, fx når hun under en aftenvagt hjælper elever, der har

faglige udfordringer.

For det tredje giver kostskoleformen mulighed for at arbejde med elevernes sociale kompetencer.

På den frie fagskole skal eleverne lære at rydde op efter sig selv, stå i kø, når de skal have mad, sige

godmorgen og godaften og forholde sig til, at de er fælles om de praktiske opgaver i det daglige.

For det fjerde beskriver ledelse, lærere og elever samstemmende, at de kommer tættere på hinan-

den end i en almindelig skolesammenhæng på grund af kostskoleformen. Ifølge lærerne har en del

af eleverne haft svært ved at få venner i løbet af deres opvækst og skolegang, men de oplever på

den frie fagskole, at de knytter bånd til jævnaldrende på en ny måde – eksempelvis båret af fælles

faglige interesser. Tilsvarende beskriver de interviewede elever, at de har fået nye venskaber og har

udviklet sig socialt. De er eksempelvis mindre generte og mere rummelige over for andre menne-

sker, der ikke nødvendigvis er som de selv. Flere af de interviewede elever beskriver opholdet på

den frie fagskole som det bedste år af deres liv, og de giver udtryk for, at det har været godt for

dem, at de har været tvunget til at forholde sig til andre unge mennesker. De har med deres egne

ord ”ikke kunnet gemme sig”.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

5 Frie fagskolers elevgrundlag

Dette kapitel belyser elevgrundlaget på de frie fagskoler. Afsnit 5.1 præsenterer data om andelene

af elever med henholdsvis fuld og delvis kommunal finansiering af opholdet på den frie fagskole.

Afsnit 5.2 tegner et billede af elevernes faglige baggrund og forudgående skoleerfaringer, mens af-

snit 5.3 belyser karakteristika knyttet til elevernes sociale og etniske baggrunde. Endelig retter af-

snit 5.4 opmærksomheden mod ledelse og læreres overvejelser om elevgrundlaget i forbindelse

med rekruttering og optagelse af elever.

Kapitlet bygger på data fra hhv. kortlægningsinterview og kvalitative interview med ledelse, lærere

og elever. I kapitlet inddrages desuden data fra registeranalysen gennemført af STUK.

5.1 Kommunal finansiering af opholdet på frie fagskoler

Størstedelen af de frie fagskoler har en række elever, hvis ophold skolerne modtager enten helt el-

ler delvist tilskud til. Tilskuddet bevilges af elevens hjemkommune. EVA har bedt forstanderne for

de frie fagskoler opgøre, hvor mange elevers ophold der er hhv. fuldt eller delvist finansieret af de-

res hjemkommune i skoleåret 2019/20.

På tværs af skolerne viser opgørelsen, at der kun er én af de fri fagskoler, som ikke har nogen ele-

ver, hvis ophold er fuldt finansieret af hjemkommunen. Denne skole har heller ikke nogen elever,

hvis ophold er delvist finansieret. Skolen har udelukkende dagelever og ingen STU-elever. For

samtlige andre 12 fagskoler er det mellem 10 og 85 % af elevernes ophold, der er fuldt finansieret

af elevernes respektive hjemkommuner. En væsentlig del af skolerne har derudover en række ele-

ver, hvis ophold på skolen delvist er finansieret af hjemkommunen. I figur 5.1 nedenfor fremgår det,

hvordan skolerne fordeler sig i forhold til andelen af skolens elever, der modtager fuld finansiering

af deres ophold. Den efterfølgende figur 5.2 viser, hvordan skolerne fordeler sig i forhold til andelen

af skolens elever, hvis ophold er delvist kommunalt finansieret.

TABEL 5.1

Andel af elever med fuld kommunal finansiering af opholdet

Procentandel af elever med fuld kommunal

finansiering af opholdet

Antal skoler

1-25 %

26-50 %

51-75 %

76-100 %

Kilde: Kortlægningsinterview med forstandere på de frie fagskoler gennemført af EVA, 2020.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers elevgrundlag

TABEL 5.2

Andel af elever med delvist kommunalt tilskud af opholdet

Procentandel af elever med delvis kommunal

finansiering af opholdet

Antal skoler

1-25 %

26-50 %

51-75 %

76-100 %

Kilde: Kortlægningsinterview med forstandere på de frie fagskoler gennemført af EVA, 2020.

5.2 Elevernes faglige baggrund og forudgående

skoleerfaringer

De frie fagskoler optager både elever fra almindelige grundskoler og specialskoler samt elever, der

har gennemført hele eller dele af en ungdomsuddannelse. Ifølge forstanderne på de frie fagskoler

er der løbende ændringer i elevgrundlaget, fordi skolerne udvikler sig og dermed tiltrækker forskel-

lige målgrupper, men der er ikke tale om noget ensartet billede på tværs af skolerne.

På tværs af de frie fagskoler rummer skoleformen elever med forskellige faglige forudsætninger.

Skolerne har elever med gode faglige forudsætninger, elever som har haft svært ved at følge med i

folkeskolens undervisning og elever med psykiatriske diagnoser eller indlæringsvanskeligheder,

hvoraf nogle kommer fra specialundervisningstilbud. På nogle skoler er elevgrundlaget meget dif-

ferentieret, mens det på andre skoler – særligt de to specialskoler – er mere homogent. Undersø-

gelsen viser dog at, at gennemgående har mange af eleverne lidt faglige nederlag i deres tidligere

skolegang.

Blandt de interviewede elever er der en væsentlig spredning i deres forudgående skoleerfaringer,

der blandt andet indebærer:

• Skolegang på almen folkeskole

• Skolegang på specialskole

• En række år på særlige tilbud fx til ordblinde eller tilbud til elever med koncentrationsvanske-

ligheder

• Efterskoleophold

• Skolegang på bosted

• Dagbehandlingstilbud

• Skolegang på specifikke tilbud til elever med autismespektrumforstyrrelser.

Registeranalysen gennemført af STUK viser, at størstedelen af eleverne (63,1 %) på de frie fagskoler

har grundskole som senest registrerede skoletype. 22,0 % af eleverne har 10. klasse som senest re-

gistrerede skoletype, mens en mindre andel af eleverne på de frie fagskoler kommer fra andre ud-

dannelsestilbud, som eksempelvis forberedende uddannelser (4,2 %) eller ordinære gymnasiale

uddannelser (6,8 %).

På tværs af de forskellige linjer og ambitionsniveauer er 65,4 % af eleverne begyndt på en fri fag-

skole direkte efter grundskolen, dvs. inden for ét år. Godt 30 % (34,6 %) af eleverne på de frie fag-

skoler har derimod haft et tidsrum på mere end et år mellem grundskolen og opholdet på den fri

fagskole.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers elevgrundlag

5.2.1

Ofte faglige udfordringer og nederlag i bagagen

Af registeranalysen gennemført af STUK fremgår det, at eleverne på de frie fagskolelever har op-

nået lavere faglige resultater, før de startede på skolen, end andre 10. klasselever. Det gælder både

i nationale tests og folkeskolens prøver. Kun knap halvdelen af alle frie fagskoleelever (48,6 %) har

bestået dansk og matematik i deres tidligere 9.-klasseprøve i grundskolen. STUK har konkluderet,

at elevgrundlaget på de frie fagskoler har ”et væsentligt andet og svagere fagligt udgangspunkt,

end andre 10. klasse-elever”. Dette afspejles i EVA’s kvalitative analyse, der præsenteres nedenfor.

En væsentlig del af eleverne er unge, der ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen og/eller

ikke er vurderet uddannelsesparate. Nogle elever har desuden oplevet afbrudte forløb i enten

grundskole eller under ungdomsuddannelse. I citatet nedenfor fortæller en af de interviewede ele-

ver fra

Game Design

om det forløb, der ledte frem til, at han startede på den frie fagskole midt i et

skoleår:

Det hele startede med, at jeg stoppede på min uddannelse oppe i Næstved, for det gik ikke sær-

lig godt. Jeg havde kigget på et gymnasie, som jeg gerne ville gå på, men jeg skulle bruge mine

eksaminer for at kunne melde mig til gymnasiet. Jeg bor her i [by], og jeg har nogle venner her.

To af dem gik på skolen, og så tænkte jeg, at jeg måske kunne tage noget her og så også være

lidt ude fra hjemmet, for jeg sad hjemme i omkring fem måneder efter, at jeg stoppede, og det

var lidt meget. Så kom vi ned, og de kunne heldigvis tage mig hurtigt ind, og så begyndte jeg

bare at være en del af skolen.

Elev

Flere elementer i elevens fortælling er karakteristiske for en stor del af eleverne på de frie fagskoler.

For det første har eleven ikke bestået folkeskolens afgangseksamen, som er nødvendig for at

komme videre på gymnasiet. For det andet er der tale om en elev, der har afbrudte skoleforløb bag

sig. For det tredje har eleven haft en periode hjemme og har brug for at opleve et miljøskifte.

Nogle frie fagskoleelever har været i specialklasser, mens andre ifølge lærere og ledere har oplevet

faglig og social mistrivsel i den almene folkeskole. Et kendetegn ved en del af eleverne er altså, at

de af forskellige årsager har haft det svært i den almindelige folkeskole, hvilket en lærer beskriver

på følgende måde:

Vi har elever, der har diagnoser, dem der har haft dårlige oplevelser med folkeskolen, dem der

har dårligt selvværd, altså alt hvad der findes af forskellige udfordringer, som unge kan have,

dem har vi her. Det, de har til fælles, er, at de gerne vil de praktiske fag, de vil gerne arbejde

med hænderne, og så mangler de lidt for at blive uddannelsesparate.

Lærer

I interviewene bliver der desuden peget på, at en del af eleverne ikke har trivedes i den boglige un-

dervisning og har manglet en praktisk tilgang til at lære. Manglende faglig trivsel har ifølge skolerne

betydet, at en del af eleverne har oplevet, at de ikke var gode til at lære og derfor har behov for at

få genetableret deres faglige selvtillid ved at lære gennem en praktisk baseret tilgang. En række af

de interviewede elever beskriver tilsvarende, at de på deres tidligere skoler har haft ”svært ved at

sidde stille”, og at den praktiske undervisning og variationen er vigtig for dem. Ledelse og lærere

beskriver desuden, at mange af de unge er prægede af skoletræthed og har oplevet mange faglige

nederlag i forbindelse med deres skolegang. Nogle har lidt af decideret skolevægring, og register-

analysen gennemført af STUK viser da også, at det gennemsnitlige fravær i folkeskolen blandt de

frie fagskoleelever er højere (10,7 %) end for andre 10. klasseelever (7,5 %).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers elevgrundlag

Af registeranalysen gennemført af STUK fremgår det, at ved sammenligning mellem de frie fagsko-

leelever og andre 10. klasseelever, er der ikke forskel i trivselsvariable fra elevernes seneste folke-

skoleår. Den kvalitative analyse viser, at for en del af eleverne har deres tidligere skoleforløb været

præget af mistrivsel og udfordringer. Eleverne fortæller blandt andet om mobning, følelsen af at

være anderledes, og at de ikke har følt, at de hørte til i deres skole. Nogle elever drager som i citatet

nedenfor eksplicitte sammenligner mellem tidligere skoler og den frie fagskole.

Det er den første skole, hvor jeg føler, at jeg hører til. Jeg har altid følt mig udenfor og har ikke

passet ind. Og så kom jeg derned og så følte jeg, at jeg passede ind, og jeg følte, at folk godt

kunne lide mig og gerne ville være sammen med mig. Det har jeg ikke følt på nogen skoler før.

Så det er mega fedt.

Elev

På nogle skoler er elevgrundlaget meget differentieret, mens det på andre skoler – særligt de to

specialskoler og skolen, der udelukkende har dagelever – er mere homogent. Enkelte af de frie fag-

skoler har et mere ressourcestærkt elevgrundlag. Her har eleverne ikke haft faglige vanskeligheder

på samme niveau som beskrevet ovenfor. Eksempelvis vurderer én af skolerne, at 40 % af deres

elevgrundlag består af fagligt stærke elever, og at kun 20 % af eleverne har faglige udfordringer. En

anden skole peger på, at en del af deres elever ofte er fagligt stærke på kreative og praktiske områ-

der, men har haft det svært med det boglige stof i folkeskolen. I den anden ende af spektret er de

to specialskoler, hvor der udelukkende optages elever fra specialtilbud. Disse elever går typisk på

den frie fagskole som en del af en STU.

5.3 Elevernes sociale og etniske baggrund

Eleverne på de frie fagskoler kommer fra forskellige sociale baggrunde. Nogle skoler har elever fra

udsatte familier, mens andre har en elevgruppe, der er meget blandet.

5.3.1

En blandet elevgruppe, men overrepræsentation af unge med

personlige og sociale udfordringer

De fleste skoler har en vis bredde i elevgrundlaget, hvilket ifølge skolerne både er en styrke og en

udfordring – en styrke, fordi det blandede elevgrundlag giver eleverne nogle erfaringer med at

møde unge med andre livsvilkår og baggrunde end dem selv, men en udfordring, fordi nogle elever

netop kan have svært ved at forstå, at der skal tages særlige hensyn til andre end dem selv. Cirka

25 % af eleverne er visiteret til en STU. For denne gruppe gælder nogle særlige vilkår, der belyses

senere i dette kapitel.

Ledelse og lærere beskriver i de kvalitative interview, at elevers nuværende sociale udfordringer

både kan være knyttet til en svær skoletid og have rod i en udfordret eller social udsat baggrund.

Blandt eleverne på de frie fagskoler er der således en overrepræsentation af elever, som modtager

sociale forebyggende foranstaltninger. Registeranalysen gennemført af STUK viser, at 23,7 % af alle

frie fagskoleelever har modtaget en forebyggende foranstaltning. Til sammenligning gælder det 9,0

% af andre 10.-klasseelever. Ligeledes er der blandt de frie fagskoleelever en overrepræsentation i

andelen, der har været anbragt uden for hjemmet. Det gælder 6,6 % af fagskoleleverne, mens det

kun gælder 2,6 % af andre 10.-klasseelever.

Ledelse og lærere peger desuden på, at en række af deres udfordrede elever ikke nødvendigvis har

en diagnose, men alligevel har væsentlige sociale, faglige eller personlige udfordringer. Eksempel-

vis har nogle elever oplevet så væsentlige sociale udfordringer – enten i hjemmet eller i skolen – at

det ifølge skolens pædagogiske personale har hindret deres faglige og sociale udvikling. Skolernes

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers elevgrundlag

eksempler spænder fra vanskelige familieforhold med eksempelvis psykisk sygdom eller misbrug

hos forældre, til kriminalitet, misbrug, selvværdproblematikker og mobning. Det er dog væsentligt

at bemærke, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem elevernes udfordringer og deres

sociale baggrund. Flere forstandere peger på, at de også har elever fra ressourcestærke hjem, hvis

udfordringer ikke handler om en socialt udsat baggrund, men eksempelvis om psykiske udfordrin-

ger i form af manglende selvværd, relationelle udfordringer og angstrelaterede problematikker.

Mange af de unge kommer med en lav grad af tillid til voksne og har vanskeligt ved at se sig selv

gennemføre et uddannelsesforløb.

En af de interviewede elever er et eksempel på en ung, der i en årrække har været anbragt uden for

hjemmet. I citatet nedenfor beskriver eleven afsættet for at vælge en fri fagskole. Eleven peger på,

at den frie fagskole markerer et skifte fra at have boet på opholdssted i en årrække til nu – med ele-

vens egne ord – at skulle ”ud i samfundet igen”:

Jeg valgte at gå her, fordi jeg skulle øve mig i at komme ud i samfundet igen efter de her fem år

i bobleplast. Og så syntes jeg, at det virkede som et virkeligt fedt sted. (…) Valget for mig var en-

ten at komme på efterskole eller på et andet opholdssted, hvor kommunen valgte, at jeg skulle

herhen.

Elev

For nogle elever er en sagsbehandler i deres hjemkommune med til at vælge en fri fagskole, hvis

sagsbehandleren vurderer, at det vil være godt for eleven at blive placeret i nye rammer væk fra

hjemmet eller et tidligere bosted.

5.3.2

Få elever med anden etnisk herkomst end dansk

Andelen af elever med anden etnisk herkomst end dansk er lavere på de frie fagskoler end blandt

andre 10. klasseelever. Registeranalysen gennemført af STUK viser, at 93,5 % af alle frie fagskole-

elever er af etnisk dansk herkomst. Blandt andre 10.-klasseelever er andelen med etnisk dansk her-

komst 89,7 %. Den kvalitative analyse viser, at nogle skoler i skoleåret 2019/20 har elever af anden

etnisk herkomst end dansk. Det er overvejende elever fra rigsfællesskabet eller skandinaviske

lande. En enkelt skole har ofte elever fra andre nordeuropæiske lande og nogle har enkelte erfarin-

ger med at optage elever med indvandrer- eller efterkommerbaggrund. Forstanderne peger på, at

de gerne så en højere andel af unge med anden etnisk baggrund end dansk på de frie fagskoler,

fordi kostskolemiljøet kan skabe gode muligheder for integration, men de vurderer, at det af kultu-

relle årsager kan være svært at tiltrække den målgruppe til et kostskoleophold.

5.4 Unge med særlige udfordringer kræver opmærksomhed i

rekrutteringen

Blandt eleverne på de frie fagskoler er der en overrepræsentation af elever med psykiske og handi-

caprelaterede diagnoser. Registeranalysen gennemført af STUK viser, at 11,9 % af eleverne har en

psykisk diagnose, mens der for andre 10.-klasseelever er tale om 4,5 %. Næsten en tredjedel af alle

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers elevgrundlag

frie fagskoleelever (29,3 %) har en handicaprelateret

diagnose, mens der for andre 10.-klasseele-

ver er tale om 10,0 %. Blandt de diagnosticerede elever er der hyppigst tale om angst (9 %) og

autismespektrumforstyrrelser (ASF) (14,1 %). Skolerne nævner desuden OCD, ADHD, spiseforstyr-

relser, ordblindhed, diabetes og udviklingsforstyrrelser som eksempler på diagnoser hos elever på

de frie fagskoler.

Størstedelen af skolerne optager kun elever, der ligger inden for et normalspektrum på IQ-skalaen,

mens de to specialskoler eksempelvis også har elever med generelle udviklingsforstyrrelser eller

omfattende kognitive vanskeligheder. Gennemgående beskriver forstanderne, at de som udgangs-

punkt ikke afviser elever, men at de gør meget ud af at sikre sig, at skolen er det rigtige tilbud til ele-

ven, og at elevens udfordringer ikke er større, end at skolen kan arbejde med eleven. Forstanderne

forklarer, at deres ønske er at undgå, at opholdet bliver et nederlag for eleven, hvilket belyses i ne-

denstående citat:

Vi siger ikke nej, men vi påpeger, at det vil give et nederlag for eleven, hvis de har de [udadrea-

gerende] udfordringer. Kommunerne ved godt, at de elever ikke vil fungere godt her – vi kan

ikke have både dem og vores nuværende målgruppe. Man kan ikke være god til det hele.

Forstander

Konkret beskriver flere forstandere, at skolen ikke nødvendigvis er det bedste tilbud til særligt ud-

adreagerende unge med ADHD. På nogle af skolerne vurderer forstanderne desuden, at elevgrund-

laget er for sårbart til, at skolen kan rumme elever med en misbrugshistorik og deraf følgende ri-

siko for tilbagefald, salg af stoffer mv. Skolerne er derfor opmærksomme på at skabe det gode

match mellem eleverne og skolen, hvilket belyses i det følgende afsnit.

5.4.1

Fokus på at skabe gode match mellem skolen og eleverne

Skolernes rekruttering af elever sker ofte gennem netværk på lokale grundskoler og specialskoler,

den kommunale ungevejledning, sagsbehandlere og andre aktører, som kender skolernes tilbud

og tidligere har haft succes med at anbefale en fri fagskole til unge. Rekrutteringen foregår også via

messer, åbent hus-arrangementer og oplæg på skoler.

I forbindelse med optagelse på en fri fagskole inviterer skolerne i vid udstrækning elever og foræl-

dre eller værge til en samtale og rundvisning på skolen. Dette sker for at forventningsafstemme og

give eleven mulighed for at træffe et velinformeret valg. Nogle skoler sender spørgeskemaer ud i

forbindelse med optag for at få information om elevernes faglige, personlige og sociale kompeten-

cer og udfordringer. Som udgangspunkt starter eleverne på skolen ved skolestart i august, men en-

kelte skoler har løbende optag, og hermed kan de gribe nogle af de elever, som falder fra andre til-

bud i løbet af året. Skolerne har frit optag, men de arbejder målrettet mod at sikre et godt match

mellem skolen og eleven. Nogle skoler arbejder med en målgruppe, der ikke har brug for særlig

støtte, mens andre skoler primært arbejder med de særligt sårbare og udsatte grupper af elever,

som har behov for både faglig og personlig støtte i hverdagen.

11 Jf. registeranalysen gennemført af STUK (2020) s. 38: ”Handicaprelaterede diagnoser består af ADHD, Autismespektrum, Cerebral

parese, Epilepsi, Muskelsvind, Erhvervet hjerneskade, Udviklingshæmning, Downs, Sklerose. Se Socialpolitisk Redegørelse 2019 for

fuld definition af handicaprelaterede diagnoser.”

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

6 Frie fagskolers pædagogik

Dette kapitel belyser de frie fagskolers pædagogiske tilgange til arbejdet med eleverne. Afsnit 6.1

rummer tre underafsnit, der hver især tegner et billede af fremherskende pædagogiske tilgange på

de frie fagskoler. Afsnit 6.1.1 belyser skolernes relationsarbejde, der betegnes som en grundsten i

arbejdet med at motivere og støtte elevernes udvikling. Afsnit 6.1.2 beskriver, hvordan der på en

del af de frie fagskoler arbejdes med at sætte mål for elevernes faglige, personlige og sociale udvik-

ling. I afsnit 6.1.3 belyses skolernes arbejde med at understøtte den enkelte elev gennem små hold

og individuel tilpasning af undervisningen. Endelig belyser afsnit 6.1.4 det centrale begreb

gøre-

målsundervisning,

som danner grundlag for skolerne og Foreningen af Frie Fagskolers udviklingsar-

bejde og inspirerer til kobling mellem teori og praksis i undervisningen.

Kapitlet bygger primært på data fra kvalitative interview med ledelse, lærere og elever.

6.1 Pædagogiske tilgange på de frie fagskoler

Selvom skolerne som beskrevet har forskellige profiler, tegner der sig et billede af en række fælles

pædagogiske tilgange på tværs af de frie fagskoler. Disse pædagogiske tilgange anvendes på tværs

af ambitionsniveauer og branchelinjer. Fælles for skolerne er, at de stræber mod at hjælpe ele-

verne til at blive parate til at deltage i samfundet på en måde, der så vidt muligt tager højde for den

enkelte elevs udgangspunkt, muligheder, behov og udfordringer.

I det følgende beskrives de fire pædagogiske tilgange på de frie fagskoler, der er identificeret i data-

materialet:

• Fokus på det relationelle

• Individuelt fokus på udgangspunkt, udviklingsmål og progression

• Små hold og tilpasninger af undervisningen som forudsætning for trivsel og faglig udvikling

• Gøremålsundervisning.

6.1.1

Fokus på det relationelle

En afgørende tilgang i de frie fagskolers pædagogiske arbejde handler om at fokusere på relations-

dannelse mellem hhv. lærere og elever og elever imellem. Skolernes arbejde med eleverne bygger

ifølge de interviewede lærere i høj grad på, at lærerne etablerer anerkendende relationer til ele-

verne. Målet er at kunne møde eleverne der, hvor de er, og i beskrivelser af deres pædagogiske til-

gang benytter lærerne sig af ord som ”tålmodighed”, ”passende krav”, ”grænsesætning”, ”tillid”,

”anerkendelse”, ”fællesskab” og ”rummelighed”. Ved at lære eleverne at kende får lærerne indblik i

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers pædagogik

elevernes interesser, drømme, muligheder og udfordringer. Lærerne beskriver, at relationen til ele-

ven er afgørende for at kunne understøtte elevens faglige, personlige og sociale udvikling og kunne

sætte ind, når der opstår udfordringer af faglig eller personlig karakter.

For det første beskriver lærere i interviewene, at det er en væsentlig opgave at styrke elevernes

selvtillid. De beskriver, at det kræver en positiv og anerkendende tilgang til eleven så elevens selv-

tillid gradvist bygges op, og eleverne oplever motivation for skolearbejdet. Eleverne beskriver, at de

oplever, at lærerne lytter mere til dem, end de har været vant til fra andre skolesammenhænge, og

at lærerne på den frie fagskole udviser forståelse og hjælper dem, hvis eleverne har det svært –

både fagligt og socialt.

For det andet beskriver lærerne, at de arbejder med at skabe et trygt læringsrum, hvor der er plads

til at begå fejl, og at de har fokus på, at der dannes rummelige fællesskaber med plads til forskellig-

hed. Mange af eleverne har oplevet, at de ikke passede ind, og at der ikke var plads til dem i fælles-

skabet, og de sætter deres tidligere skoleoplevelser i kontrast til det fællesskab, de har oplevet på

den frie fagskole:

Man kan komme herind med sine egne små ’særheder’, uden at man, ligesom på andre efter-

skoler, bliver stemplet for det, fordi man ikke er ligesom alle andre. Vi har mere fællesskab her.

Vi har stadig nogle af de der små gruppe af, hvem der snakker sammen, men alle snakker sam-

men alligevel og er sammen.

Elev

For det tredje beskriver lærere i interviewene, at funktionen som kontaktlærer er en væsentlig

ramme for det pædagogiske arbejde med eleverne. Kontaktlæreren har typisk løbende samtaler

med eleven og udfylder i et vist omfang rollen som reserveforælder’, der både skal kunne agere

støttende skulder i svære tider, men også stille krav til eleven.

I interviewene beskriver eleverne eksplicit, at de oplever, at lærerne og relationen til lærerne på

den frie fagskole adskiller sig fra mange af de lærere, de tidligere har mødt. Et par af disse perspek-

tiver er gengivet nedenfor.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers pædagogik

6.1.2

Individuelt fokus på udgangspunkt, udviklingsmål og progression

I dette afsnit belyses det andet element af de frie fagskolers pædagogiske tilgange. Det handler

om, hvordan de frie fagskoler arbejder med at sætte mål for elevernes faglige, personlige og soci-

ale udvikling. En central del af arbejdet med elever er på de fleste af de frie fagskoler et relativt om-

fattende og struktureret arbejde med individuelle mål, der tager afsæt i et samlet billede af elevens

faglige, sociale og personlige udfordringer, muligheder og trivsel.

Interviewene med ledelse og lærere tegner et billede af, at begge parter ser den personlige, sociale

og faglige udvikling hos eleverne som tæt forbundne. Hver elev kommer med forskellige forudsæt-

ninger og udfordringer, som både har personlig og faglig karakter, og ledelse og lærere beskriver,

at det er afgørende med et tværgående fokus på elevens udvikling. Som en lærer beskriver i neden-

stående citat, tager det pædagogiske arbejde afsæt i at arbejde med elevens faglige udvikling og

trivsel – fordi faglig udvikling og trivsel vurderes at være så tæt forbundne, at det ikke er muligt at

skabe det nødvendige faglige løft uden at se på, hvilke andre udfordringer eleven har med sig:

Det er ofte sådan i folkeskolen, at eleverne bliver vurderet på de faglige, sociale og personlige

kompetencer. Når vi får nogle, der er fagligt udfordrede, så bunder det ofte i, at de har været

udfordret personligt og/eller socialt. Så når man graver lidt i det og siger ’der er nogle ting her,

som vi kan styrke, og som vi kan få plads til’, så giver det rum og overskud til at kunne flytte sig

fagligt. […] Vi kan ikke tage udgangspunkt i, at ’her er én, der bare skal løftes fagligt’ eller ’her

er én, der bare skal lære at være social, så kører det hele’. Det spiller selvfølgelig ind, og har de

været udfordrede på det ene, så er det højst sandsynligt noget, der er en problematik hen over

de tre kompetencer.

Lærer

Afsættet for at arbejde med elevens udvikling vil ofte være elevens fremtidsdrømme og perspekti-

ver på, hvad eleven ønsker at opnå med opholdet på den frie fagskole. Lærere og ledelser lægger

vægt på, at en del af arbejdet med eleverne indebærer, at eleverne reflekterer over og bliver bevid-

ste om deres eget liv, udvikling og fremtid, og at den proces allerede begynder, når skolen møder

eleven første gang. En del af processen handler ifølge lærerne om at operationalisere udviklings-

målene, så de ikke er for abstrakte, men nedbrydes i overkommelige delmål, som gør progressio-

nen tydelig for eleven. Erfaringen blandt ledelse og lærere er, at ved at dele målet op i små elemen-

ter får skolen skabt en trivselsmæssig udvikling hos eleven, og målene realiseres bedst ved at have

fokus på de små succeser og fejre dem undervejs. I nedenstående citat giver en elev et eksempel

på, hvordan lærerne hjælper hende igennem opgaver, som hun fortæller, at hun tidligere ville have

givet op i forhold til:

Jeg har det meget med at give op nogle gange, og der har lærerne bare en teknik, der gør, at de

får mig til at lave det alligevel. For jeg har det meget med, at ’jeg kan ikke finde ud af det, og jeg

giver op nu, jeg kan ikke mere, jeg vil ikke mere’. Men alligevel får de bare med en eller anden

teknik fanget mig ind, så jeg bare får det lavet alligevel. Vi havde fx, hvor vi skulle skrive en ana-

lyse af et eventyr, og så var jeg sådan ’det kan jeg ikke, og jeg vil ikke’, men så sagde min dansk-

lærer: ’Ej, men du kan lige prøve at skrive en sætning om det her’, og så blev han bare ved med

at sige det flere gange, for han vidste, at jeg ville gøre det til sidst.

Elev

I interviewene gives desuden en række eksempler på, hvilke mål der arbejdes med på skolerne. I

tekstboksen nedenfor er gengivet en række eksempler på sociale, personlige og sociale udviklings-

mål.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers pædagogik

Eksempler på udviklingsmål

•

Socialt udviklingsmål: At kunne spise i spisesalen.

Nogle elever kan ikke håndtere at være sam-

men med 60 andre elever, når de starter på skolen. Det første mål kan derfor være at komme

ind og hente maden i spisesalen. Det næste mål kan derefter være at sidde i spisesalen tæt

på døren.

•

Personligt udviklingsmål: At blive mere selvstændig og udadvendt.

For nogle elever kan det

særligt i begyndelsen af opholdet være svært at møde nye mennesker. Et mål kan derfor

være at prøve at blive på skolen en weekend, tage kontakt til en anden elev, man ikke før har

talt med, at deltage i fritidsaktiviteter på fællesområderne eller deltage i en spilaften med an-

dre elever.

•

Personligt udviklingsmål: At gennemføre almene morgenrutiner.

Nogle af eleverne har forud

for deres ophold på skolen haft uhensigtsmæssige vaner, som skolen forsøger at ændre. En

række mål kan derfor være at stå op og spise morgenmad på et bestemt tidspunkt, at gå i

bad om morgenen eller på anden vis forbedre sin personlige hygiejne.

•

Fagligt udviklingsmål: At arbejde med, at det er ok at prøve noget nyt og at fejle.

Mange af de

eleverne kommer med en række faglige og sociale nederlag, hvilket betyder, at de kan have

svært ved at gå i gang med nye typer af opgaver. Et mål kan derfor være at skulle holde en

fremlæggelse, lave et interview eller deltage aktivt i gruppearbejde.

Eleverne er selv med til at sætte mål, og det sker i et samarbejde med deres kontaktlærer eller lig-

nende, der typisk er primær tovholder i forhold til arbejdet med mål for elevens udvikling, men får

input fra elevens andre lærere. Kontaktlæreren og eleven drøfter og evaluerer løbende, hvordan

det går med de forskellige kortsigtede og langsigtede mål.

Det løbende og tætte arbejde med elevernes trivsel, læring og udvikling muliggør løbende justerin-

ger, kravtilpasninger og nye udfordringer – både i og uden for undervisningen. Samtidig danner ar-

bejdet med mål grundlag for, at eleverne opnår succeser – både faglige og personlige – som bety-

der, at de tør blive ved med at udfordre sig selv og får genopbygget det selvværd, som mange af

dem ifølge lærere og ledelse mangler.

I interviewene har eleverne selv sat ord på udbyttet af nogle af de mål, de har arbejdet med i løbet

af skoleåret på den frie fagskole, og disse er gengivet nedenfor.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers pædagogik

Som det fremgår af elevcitaterne ovenfor, er der tale om forskellige konkrete mål, der på forskellig

vis understøtter elevens evne til at håndtere en hverdag i et uddannelses- og arbejdsliv med faglige

krav, praktiske udfordringer og sociale interaktioner.

I dette afsnit er den skitserede strukturerede tilgang til mål beskrevet som en fælles pædagogisk

tilgang, fordi størstedelen af de frie fagskoler benytter sig af en sådan praksis. På enkelte af sko-

lerne – typisk dem med de mest ressourcestærke målgrupper – arbejder man mindre struktureret

med elevens udviklingsmål. Man arbejder dog fortsat med at styrke både faglig og personlig udvik-

ling hos eleverne, ligesom man benytter sig af de faglige mål, der er knyttet til elevens fag og klas-

setrin.

6.1.3

Små hold og tilpasninger af undervisningen som forudsætning for

trivsel og faglig udvikling

Et tredje element i de frie fagskolers pædagogiske tilgange handler om, at undervisningen i ud-

strakt grad tilpasses elevernes behov. Rammerne for undervisningen på de frie fagskoler adskiller

sig fra mange andre uddannelsesinstitutioner ved muligheden for at etablere små, niveauinddelte

hold på 10-12 elever – nogle gange med to lærere på holdet. Lærere beskriver, at de tilpasser un-

dervisningen til den enkelte elevs faglige niveau og udfordringer. Samtidig er der fokus på progres-

sion, og for en del elever er lærernes ambition at skabe udvikling ud fra det gældende udgangs-

punkt frem for fastlagte mål for faget. Ofte er eleverne på årgangen niveauinddelt på tværs af til-

hørsforhold til linjer/ambitionsniveauer og branchelinjer. I citatet nedenfor beskriver en lærer,

hvordan fleksibel holdinddeling muliggør tilpasning og hensyn til eleverne – både i forhold til fag-

lige og personlige udfordringer. Lærerne vurderer, at eleverne profiterer af de små, niveauinddelte

hold, fordi de muliggør den nødvendige undervisningsdifferentiering og individuel tilpasning af un-

dervisningen. Det fortæller en lærer om i nedenstående citat:

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers pædagogik

Det, der er godt ved det system, er, at man hele tiden kan vurdere, om eleven passer på det her

trin, eller om man lige skal rykke et trin op eller ned, for at man kan få eleven til at følge med i

undervisningen. Der er også elever med angst, som nogle gange kræver, at man ikke er for

mange i en klasse. Derfor skal vi hele tiden nivellere rundt, og sige ’her kan vi sige 15, men nu er

vi nødt til at være fem, fordi der er nogle, hvor vi må tage hensyn’. Så det er jo de specielle hen-

syn, som vi er nødt til at have forrest hele tiden. Ellers er der ingen undervisning. Det er ikke al-

tid det faglige niveau, der er begrundelsen for valg af hold.

Lærer

De små hold og niveaudeling har ifølge ledelse og lærere en væsentlig betydning for at kunne løfte

eleverne fagligt og socialt. Den enkelte elevs deltagelse i faget vil ofte have karakter af en individuel

udviklingsproces, fordi eleverne har meget forskellige afsæt og ønsker for deres udvikling.

Organiseringen af undervisningen indebærer en høj grad af fleksibilitet, og elever kan eksempelvis

skifte hold, hvis niveauet på holdet enten er for højt eller for lavt. I interviewene giver lærere eksem-

pler på, at ændringer i rammerne for undervisningen kan være et vigtigt værktøj i at sikre trivsel og

undgå frafald. Eksempelvis kan en elev lave en aftale om ekstra luftepauser i løbet af dagen, eller

eleven kan midlertidigt få mulighed for at trække sig fra fællesskabet og gå ind på sit værelse. An-

dre eksempler handler om at skifte branchelinje eller skære i antallet af boglige fag med henblik på

at skabe mere overskud til at fokusere på færre fag eller arbejde med andre problematikker.

De interviewede elever beskriver, at de oplever, at lærerne og undervisningen adskiller sig fra det,

de tidligere har mødt. For det første vurderer eleverne, at de får mere ud af undervisningen, da ni-

veaudelingen betyder, at eleverne på holdet kan få glæde af hinanden fagligt. For det andet beskri-

ver elever, at de oplever, at lærerne på de frie fagskoler ofte kan hjælpe dem til at forstå en faglig

problematik ved at forklare indholdet på nye måder eller skabe koblinger til den praktiske under-

visning på branchelinjen. For det tredje peger eleverne på, at de små hold indebærer, at der er

mere tid og hjælp til den enkelte elev. I nedenstående figur er gengivet et par elevperspektiver på

rammen for og udbyttet af undervisningen på den frie fagskole:

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers pædagogik

Afsættet for organiseringen af undervisningen i små hold er at tilpasse undervisningen til elevernes

faglige niveau, så de får blik for deres eget potentiale og får de bedste rammer for at udvikle sig.

Organiseringen beskrives eksempelvis gennem udsagnet ”vi skal behandle dem alle forskelligt for

at behandle dem ens”, mens en anden forstander beskriver det på følgende vis:

Det er proces frem for alt og villighed til at justere ind i forhold til, hvad der er behov for. Vi til-

passer skolen til eleven – det er ikke eleven, der skal passe ind her. Der er ikke noget, der hed-

der, at eleven ikke passer ind, så må vi få skolen til at passe til eleven.

Forstander

At skolen skal passe til eleverne kan som beskrevet både handle om organisering og rammer, men

på nogle skoler arbejder man også med en udstrakt grad af tilpasning i indholdet af undervisnin-

gen. Dette skitseres i afsnittet nedenfor.

Inddragelse motiverer

På baggrund af interview med lærerne tegner der sig et billede af, at man på nogle frie fagskoler i

udstrakt grad bruger tilpasning af indholdet i undervisningen som et pædagogisk element, der kan

understøtte elevernes motivation. En række lærere sætter eksempelvis ord på, hvordan de tager

udgangspunkt i den elevgruppe, der starter på skolen. Det indebærer, at der som udgangspunkt

ikke er fastlagt konkrete temaer for fagets indhold. I stedet starter læreren undervisningen med en

brainstorm med eleverne, og sammen får de idéer til, hvad lærer og elever skal beskæftige sig med

i løbet af året. Valget af temaer knytter sig til vejledningerne for fagets indhold og mål, men tema-

tikkerne vil ofte være nye for læreren.

6.1.4

Gøremålsundervisning

Et fjerde element i de frie fagskolers pædagogiske tilgang er det, de frie fagskoler og Foreningen af

Frie Fagskoler kalder

gøremålsundervisning.

De frie fagskoler brander sig selv som en praktisk ori-

enteret skoleform, som er målrettet elever, der har brug for at supplere boglig undervisning med

praktisk undervisning, hvilket sker med afsæt i netop gøremålsundervisning. De frie fagskoler be-

skriver selv konceptet på denne måde:

Gøremål på en fri fagskole er praktiske og håndgribelige opgaver, der giver eleverne konkrete

handlekompetencer i hverdagen samtidig med, at eleven udvikler nødvendige uddannelses- og

erhvervsorienterede kompetencer. Fx håndgribeliggøres mål og rumfang, når eleven får en

tommestok eller et decilitermål i hånden.

Beskrivelse af frie fagskoler, sekretariatet for Foreningen af Frie Fagskoler

Læringsteoretisk finder gøremålsundervisningen inspiration fra læringsteoretiker og filosof John

Deweys koncept om ”learning by doing” og knytter sig til, hvad der i dele af uddannelsesfeltet om-

tales som det debatterede og ikke klart definerede ”praksisfaglighed”. Ambitionerne for gøremåls-

undervisning knytter sig i varierende grad til både undervisningen på branchelinjerne, valgfag og

de boglige fag. Foreningen og de frie fagskoler har en ambition om at medvirke til at højne de prak-

tiske fags anseelse i samfundet og skabe mulighed for, at flere unge kan få mulighed for at lære og

udvikle sig gennem praktiske tilgange og opgaver. Af Foreningen af Frie Fagskoler italesættes de

frie fagskoler som ”erhvervslivets kostskole”. Branchelinjerne er som nævnt knyttet til konkrete er-

hverv, og i forlængelse heraf peger flere af lærerne fra branchelinjerne på, at deres ambition er at

”skabe gode lærlinge til industrien”. Med dette henviser de til unge mennesker, der kan gebærde

sig på en arbejdsplads, som har et fagligt kendskab til erhvervet, og som er i stand til at tage ansvar

for sig selv og andre. Samtidig er de frie fagskoler som skoleform målrettet elever, der brug for en

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers pædagogik

ny og mere praktisk måde at lære på. Visionen er, at elever på en fri fagskole kan få en positiv sko-

leoplevelse med en kombination af boglige og praktiske fag. Det er disse ambitioner, der danner

afsæt for udviklingen af gøremålsundervisning.

I det følgende belyses først, hvordan skolerne konkret arbejder med gøremålsundervisning, og der-

næst præsenteres lærerne, eleverne og ledelsernes vurderinger af elevernes udbytte af gøremåls-

undervisningen.

Gøremålsundervisning i praksis

Til at understøtte arbejdet med gøremålsundervisning har skolerne og sekretariatet udviklet en

”gøremålsværktøjskasse” i form af en række ”gøremålsdogmer” gengivet i figuren nedenfor. De ni

dogmer uddybes ikke yderligere enkeltvis, men i afsnittet gives konkrete eksempler på, hvordan de

frie fagskoler arbejder med gøremålsundervisning.

TABEL 6.1

Frie Fagskolers gøremålsværktøjskasse – ni dogmer

9 dogmer

Virkelighedsnær undervisning

Ud af huset

Eksempler

Vi laver jobansøgninger til virksomheder.

Vi bruger omgivelserne og samarbejder med virksomheder for at skabe

sammenhæng til det virkelige liv uden for skolen.

Vi inviterer erhvervslivet ind som gæstelærere til masterclass.

Vi bygger, syr og rører i gryder, mens vi lærer at måle, veje og læse.

Vi svejser i metal i matematik og laver film om spændende emner.

Vi læser aviser for de ældre på plejehjemmet i samfundsfag og laver mad til

hjemløse.

Vi laver emne- og temauger og tænker alle fag ind i skabelse af produkter.

Vi lærer at gøre brug af hinanden, når vi samarbejder om konkrete opgaver

i undervisningen og får venner for livet.

Vi integrerer lokale foreninger og virksomheder i konkrete forløb, som fx re-

klamefremstød.

Ind i huset

Sæt kroppen i spil

Skabe produkter

Gør noget for nogen

Tværfaglige projekter

Praksisfællesskaber

Inddrag erhvervsliv og foreningsliv

Kilde: Gengivet fra materiale fra Foreningen af Frie Fagskoler.

Gøremålsundervisningen beskrives som en virkeligheds- og anvendelsesorientering, der så vidt

muligt skal præge både den praktiske linjefagsundervisning og de boglige fag, så der skabes bro

mellem teori og praksis. Sigtet med gøremålsundervisningen er at fange elevernes interesse og

motivation for faglig udvikling. Det indebærer blandt andet at relatere og oversætte den boglige

undervisning til noget konkret, så eleverne oplever det, de skal lære, som meningsfuldt. Ambitio-

nen er således, at eleverne præsenteres for og benytter sig af faglige begreber på en række forskel-

lige måder, og at de praktiske og taktile erfaringer skaber grobund for forståelse og læring.

Gøremålsundervisningen sigter mod at give eleverne konkrete handlekompetencer i hverdagen.

Det indebærer, at der i undervisningen er fokus på at udvikle elevernes personlige og sociale kom-

petencer og at lære eleverne at tage ansvar, præstere og deltage i arbejdsfællesskaber. En linje-

fagslærer sætter i citatet nedenfor ord på netop disse basale færdigheder, som en del af de unge

på de frie fagskoler kan have svært ved:

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers pædagogik

I linjefaget [branchelinjen] ligger der, at man bliver studieparat. At man kan stå op til tiden og

passe sine ting og aflevere sine ting til tiden, men også at kunne samarbejde med andre. Man

skal kunne være i gruppearbejde, kunne tale ordentligt, kommunikere på et plan, som alle kan

forstå, og acceptere det, der bliver sagt. Man gør dem parat til at kunne gå ind i en erhvervsud-

dannelse med det, der nu kræves for at kunne blive klar til en erhvervsuddannelse. At tilside-

sætte sine egne behov engang imellem, hvilket vores elever er mega udfordrede på.

Lærer

I nedenstående tekstboks er gengivet en række eksempler på, hvordan gøremålsundervisningen

konkret kommer til udtryk. Desuden kobler gøremålsundervisningen sig til de allerede beskrevne

eksempler på eksternt samarbejde i kapitel 4.

Eksempler på gøremålsundervisning

De boglige fag

•

Matematiske tematikker om eksempelvis andengradsfunktioner konkretiseres ved at se på

kurver, når man kaster med en basketball.

•

Arbejde med artikelskrivning i dansk ved, at eleverne selv skal interviewe elever eller perso-

nale på skolen og efterfølgende skrive en artikel.

•

Udvikling og opførelse af skuespil i dansk og efterfølgende forestilling for den lokale børne-

have med henblik at træne eleverne i at stille sig op foran andre.

•

Skriftlig tekstproduktion ved at skrive ansøgninger til praktiksteder og træning af konkrete

situationer gennem rollespil om ansættelsessamtale på et praktiksted.

Samarbejde på tværs af boglige fag og fag på branchelinjen

•

Samarbejde mellem matematiklærerne og lærerne på branchelinjen

Håndværk og Teknik

om, at eleverne lærer at lave arbejdstegninger og geometriske beregninger, som de skal

bruge i konstruktionsarbejdet i værkstedet.

•

Tema om bæredygtighed og genbrug, der konkretiseres ved at kreere værktøj ud af brugte

jernbaneskinner.

•

Valgfag om

geometri i sy-lokalet,

hvor eleverne udvikler og producerer gallakjoler og bruger

geometrien til at lave deres egne mønstre.

Fag på branchelinjen

•

Care:

Forløb om grovmotorik udmønter sig i udvikling af lege, som afprøves og evalueres i

samarbejde med lokal børnehave.

•

Gastronomi og Event:

I køkkenet arbejdes der med matematiske begreber som mål, vægt og

fylde og med at op- eller nedskalere opskrifter.

•

Landbrugslinjen:

Eleverne får indsigt i, at de skal kunne regne for at vide, hvor meget såsæd

de skal bruge og kunne lave regnskab for at drive et succesfuldt landbrug.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers pædagogik

Interview med lærere fra de boglige fag tegner et billede af, at mens man på nogle skoler og i nogle

fag ofte inddrager gøremålsdogmerne i den boglige undervisning, så sker det på andre skoler kun i

mindre grad. Mens nogle lærere oplever det som enkelt – om end tidskrævende – at skabe virkelig-

hedsnær undervisning, vurderer andre, at det er vanskeligt at realisere gøremålsdogmerne og sam-

tidig leve op til fagenes målbeskrivelser. Tilsvarende er der forskel på, i hvor høj grad linjefagslæ-

rerne og de boglige lærere samarbejder om undervisningen.

Gøremålsundervisningen giver succesoplevelser samt interesse og motivation for

det boglige stof

I dette afsnit belyses lærere, elever og ledelsers perspektiver på elevernes udbytte af gøremålsun-

dervisningen. Gennemgående er erfaringen blandt ledelse og lærere, at gøremålsundervisningen

bidrager med fornyet interesse for de boglige fag og giver eleverne værdifulde succesoplevelser.

Erfaringen på skolerne er, at gøremålsundervisningen kan hjælpe eleverne til bedre at lære begre-

ber og metoder i undervisningen, idet lærerne faciliterer, at eleverne afprøver og forstår anvendel-

sen af begreber og metoder. De praktiske tilgange til at lære fag og håndværk bidrager til at skabe

forståelse og motivation hos eleverne. Igennem erhvervspraktik og linjefagsundervisning finder

eleverne ud af, at nogle af de faglige elementer, de måske har kæmpet med (her nævnes særligt

matematik), er nødvendige for at blive god til et håndværk, og det skaber motivation og fornyet in-

teresse for de boglige fag. I citatet nedenfor sætter en forstander ord på, at undervisningen på

branchelinjerne både motiverer til og giver eleverne forståelse for, hvilke boglige kompetencer, der

er nødvendige for, at de får den uddannelse og det arbejde, de drømmer om:

Når udfordrede unge kommer hos os – især drenge – og ikke har fået det nødvendige med fra

folkeskolen, så oplever de her, fx i værkstedet, at blive inspireret og motiveret. Og de opdager,

at de er nødt til at kunne matematik for at blive dygtige i et værksted. Værkstedet gør en stor

forskel for disse elever.

Forstander

På skolerne er erfaringen, at selv for elever, der har klaret sig fint i grundskolen, kan det være givtigt

med et år med mere fokus på praktisk undervisning, end de er vant til. På de frie fagskoler oplever

eleverne en større afveksling i fag og undervisningsmetoder, og de vil fx komme til at lære at bruge

hænderne til at konstruere et konkret produkt. Som præsenteret tidligere er elevernes skoledag

præget af en vekselvirkning mellem boglige og praktiske fag enten i løbet af den enkelte skoledag

eller hen over ugen. Både lærere og eleverne beskriver, at denne vekslen har stor betydning for de-

res læring og motivation i alle fag. Elever, som har været skoletrætte i folkeskolen, oplever på de

frie fagskoler en undervisning, hvor de sidder mindre stille og bruger deres hænder mere. Det poin-

teres, at det især for drengene er vigtigt med timerne i værkstedet, hvor de kan bruge sig selv på en

anden måde end i klasselokalet. Elevernes oplevelse af at gå på en fri fagskole er præget af, at de

udvikler sig både fagligt, personligt og socialt. For nogle elever har den frie fagskole været et natur-

ligt skridt på vejen mod en eud, fordi de på skolen kunne afprøve og dygtiggøre sig inden for nogle

af de fagområder, de kommer til at møde på en eud. For andre elever har valget af en fri fagskole i

højere grad handlet om at bestå dansk og matematik for at opfylde adgangskravene til eud. Fælles

er, at kombinationen af praktiske og boglige fag er attraktiv for eleverne og har en stor betydning

for deres valg af skole. En elev beskriver i citatet nedenfor, at hun oplever, at hun – modsat i folke-

skolen – får brugt både krop og hjerne i løbet af dagen.

Jeg synes ikke, man overhovedet bliver træt på samme måde, som man gjorde i folkeskolen.

Man sidder ikke og har den dér tomme hovedpine hver dag og sidder bare og går helt i stå, når

man kommer hjem. Du er også ude og bruge kroppen og hjernen på en anden måde.

Elev

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Frie fagskolers pædagogik

Med gøremålsundervisningen – særligt i undervisningen på branchelinjerne – oplever eleverne

nogle succes- og mestringsoplevelser. For de elever, der har haft en fagligt udfordret skolegang,

har det ifølge lærerne stor betydning at få opbygget den faglige selvtillid gennem succesoplevelser,

hvilket en lærer sætter ord på i nedenstående citat:

En del af dem kommer fra nogle folkeskoleforløb, som har været præget af mangel på succeser.

Så bare det at få vendt den bøtte og finde ud af, hvad de evner og magter og give dem små suc-

cesoplevelser undervejs for på den måde at motivere dem og arbejde med deres selvværd og

selvtillid. Det er noget af det, der er virkeligt udfordrende for nogle.

Lærer

Ledelse og lærere beskriver, at de har oplevet elever, som ikke selv troede på, at de kunne få en ud-

dannelse, men som i løbet af året udviste stort potentiale og formåede at dygtiggøre sig, og på den

måde får de en chance mere for at se sig selv i en fremtid med en uddannelse. Disse succesoplevel-

ser kan eleverne tage med sig i den boglige undervisning, hvor de kan få større faglig selvtillid, hvil-

ket kan få stor betydning i deres videre uddannelsesforløb. En elev beskriver i nedenstående citat,

at hun oplever, at opholdet på den fri fagskole både har givet hende et fagligt løft og gjort hende

mere vedholdende i forhold til opgaver, hun tidligere ville have opgivet:

Jeg tænker helt sikkert, at jeg har fået noget mere, end jeg havde de andre år på andre skoler,

fordi der var jeg godt nok ved at give op på alt, der hed skole. Jeg føler, jeg er ved at komme til-

bage på et godt spor igen. […] Jeg tror, det kommer til at betyde, at jeg måske ikke kommer til

at give ligeså nemt op, som jeg har gjort alle de andre år, hvor jeg bare har givet op på alt.

Elev

Desuden indebærer gøremålsundervisningen fokus på samarbejde og fællesskab. Lærerne fortæl-

ler, at ved at gennemføre fælles projekter oplever eleverne, at deres kompetencer og indsats er be-

tydningsfuld og giver værdi til den fælles proces – med andre ord bliver de en del af meningsfulde,

faglige fællesskaber.

Fælles for skolerne er, at de stræber mod at gøre eleverne parate til at deltage i samfundet og ar-

bejder med det mål på en måde, der så vidt muligt tager højde for den enkelte elevs udgangs-

punkt, muligheder, behov og udfordringer. Rammerne på de frie fagskoler med små undervisnings-

hold – ofte med niveauinddeling i de boglige fag – kontaktlærerordninger og generelt meget mere

voksenkontakt end i grundskolen, giver eleverne mere motivation i den faglige undervisning, en

faglig progression, en større faglig og social selvtillid end før, samtidig med at de får nogle gode

venner og mod på at fortsætte i uddannelsessystemet.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

7 Evaluering af enkeltfagsordningen og

karakterkravet

I det følgende præsenteres en evaluering af den enkeltfagsordning og det dertil hørende karakter-

krav, som blev indført på de frie fagskoler i 2015, jf.

Bekendtgørelse af lov om efterskoler og frie fag-

skoler.

Denne evaluerende del af rapporten har fokus på at vurdere, hvordan enkeltfagsordningen

lever op til målsætningerne bag indførelsen af tiltaget.

Kapitlet vil kort præsentere vurderingsgrundlaget, der udgør afsættet for den evaluerende del af

rapporten. Herefter fokuserer kapitlet på den målgruppe, der tager enkeltfag på de frie fagskoler,

og hvordan enkeltfagsordningen er implementeret og fungerer i praksis. Dernæst fokuseres der på

enkeltfagsordningens betydning for elevernes overgang til videre uddannelse og for rekruttering og

fastholdelse på ungdomsuddannelse.

Evalueringen af enkeltfagsordningen og karakterkravet er baseret på en analyse af data fra inter-

views med både forstandere og andre i ledelsen samt lærere og elever på de frie fagskoler. 7 ud af

de 13 frie fagskoler udbyder enkeltfag. I alt 289 elever gik på enkeltfagsordningen på måletidspunk-

tet for registeranalysen gennemført af STUK. Tal fra registeranalysen inddrages i evalueringen på

lige fod med resultater af EVA’s kvalitative analyse.

7.1 Enkeltfagsordningens målsætninger – evalueringens

vurderingsgrundlag

Evalueringen af enkeltfagsordningen på frie fagskoler har til formål at vurdere, hvordan skolerne

lever op til de målsætninger, der ligger bag indførelsen af tiltagene. Det overordnede formål med

enkeltfagsordningen er, at eleverne bliver klar til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddan-

nelse. Herudover har det været et mål, at flere elever skulle påbegynde en erhvervsuddannelse ef-

ter endt forløb med enkeltfag på en fri fagskole. Dette understøtter enkeltfagsordningen blandt an-

det ved at muliggøre individuelt tilrettelagt undervisning samt en mulighed for at opnå 02 i dansk

og matematik og dermed leve op til adgangskravene på eud.

Enkeltfagsordningens målsætninger udfoldes kort herunder.

7.1.1

Målsætning om, at flere elever bliver klar til en ungdomsuddannelse –

særligt eud

Enkeltfagsordningen består af en mulighed for at tilbyde eleverne undervisning i dansk og mate-

matik som enkeltfag og afholde prøver heri som folkeskolens 9.- eller 10.-klassesprøve, når ele-

verne ved kursets begyndelse har opfyldt undervisningspligten og ikke er fyldt 25 år.

Formålet med enkeltfagsordningen ligger i tråd med det overordnede formål med de frie fagskoler,

der er beskrevet i kapitel 3, nemlig at bidrage til målsætningen om, at mindst 90 % af de 25-årige i

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Evaluering af enkeltfagsordningen og karakterkravet

2030 har gennemført en ungdomsuddannelse. For at imødekomme dette formål har eleverne mu-

lighed for at sammensætte en individuel fagpakke, tilpasset deres specifikke ønsker og behov.

7.1.2

Mulighed for at aflægge prøver i dansk og matematik og

karakterkravet på enkeltfagsordningen

Formålet med retten til at afholde enkeltfagsprøver var at give frie fagskoler yderligere mulighed

for at bidrage til, at flere elever bliver parate til en ungdomsuddannelse, særligt eud, idet enkelt-

fagsprøverne bidrager til, at elever kan opfylde optagelseskravet om 02 i dansk og matematik til

eud.

Det er en betingelse for at aflægge enkeltfagsprøver i fagene, at eleven enten ikke har aflagt folke-

skolens afgangseksamen i fagene dansk og matematik eller ikke har opnået et karaktergennemsnit

på mindst 2,0 i de to fag. Det er endvidere en betingelse, at eleven har gennemført det fulde under-

visningsforløb i enkeltfaget af en varighed på mindst seks måneder. Karakterkravet vedrører dog

udelukkende aflæggelse af prøve og forhindrer således ikke, at eleverne kan deltage i enkeltfags-

undervisningen.

7.2 Målgruppen for enkeltfag

Evalueringen viser, at målgruppen for enkeltfagsordningen primært er unge, der har haft det svært

i det ordinære uddannelsessystem, og som har behov for øget støtte, eller unge som har behov for

at dygtiggøre sig eller vedligeholde faglige kompetencer i enkelte fag forud for optagelse på en

eud.

Ser man på kønsfordelingen blandt enkeltfagseleverne, viser registeranalysen gennemført af STUK,

at der er en overvægt af drenge, mere præcist 57,4 % drenge. Til sammenligning er 42,9 % af ele-

verne på de frie fagskoler samlet set drenge.

7.2.1

Elever, der har haft det svært i det ordinære uddannelsessystem

De elever, der tager enkeltfag på en fri fagskole, har ofte store udfordringer af både faglig og social

karakter. Ledere og lærere fortæller, at nogle af eleverne er blevet tabt i uddannelsessystemet og

har brug for en fokuseret indsats for at få en mulighed for at komme videre. Eleverne har ofte en

motivation for at blive i det ordinære uddannelsessystem, men har svært ved at tage en fuld 10.

klasse. En del af eleverne på enkeltfagsordningen har diagnoser som ASF eller ADHD, mens andre

er påvirket af fagligt eller socialt motiveret skoletræthed.

Ser man på enkeltfagselevernes trivsel i folkeskolen, viser registeranalysen gennemført af STUK in-

gen nævneværdig forskel mellem enkeltfagselever, den samlede gruppe af elever på frie fagskoler

og alle andre 10. klasseelever. EVA’s kvalitative analyse peger dog på, at enkeltfagseleverne ofte

har haft en svær folkeskoletid både fagligt og socialt. Ift. enkeltfagselevernes fravær i folkeskolen

har de haft et gennemsnitligt fravær på 12,4 %, mens den samlede gruppe af elever på de frie fag-

skoler har haft et fraværsgennemsnit på 10,7 %, og alle andre 10.-klasseelever 7,5 %. I de nationale

tests i folkeskolen har enkeltfagseleverne gennemsnitligt klaret sig dårligere end den samlede

gruppe af elever på de frie fagskoler og endnu dårligere end alle andre 10.-klasseelever. De kvanti-

tative data understøtter således de kvalitative data, der viser, at målgruppen for enkeltfag gennem-

gående er elever, der har oplevet faglige vanskeligheder i deres skoletid.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Evaluering af enkeltfagsordningen og karakterkravet

7.2.2

Elever, der har behov for at dygtiggøre sig eller vedligeholde faglige

kompetencer

Enkeltfagsordningen henvender sig til elever, der mangler at opnå et gennemsnit på mindst 2,0 i

dansk og matematik for at kunne opfylde adgangskravet til eud. Dog er elevernes faglige niveau i

de to fag meget varierende. Det fortæller lærerne i de kvalitative interview.

Desuden har mange af de elever, der benytter sig af enkeltfagsordningen, behov for at dygtiggøre

sig i enkelte fag for at forbedre deres forudsætninger for at kunne følge med i den boglige undervis-

ning på fx en eud. Nogle gange handler det om at hjælpe eleverne til at bestå fagene, men evalue-

ringen viser også, at nogle skoler vurderer, at deltagelse i undervisningen ikke bare hjælper ele-

verne med at leve op til adgangskravene, men giver dem langt bedre faglige forudsætninger for at

kunne følge undervisningen på eud. Dette uddybes i næste afsnit.

Nogle lærere fortæller desuden, at enkeltfagsordningen kan medvirke til at udvikle elevernes selv-

tillid, fordi de nemmere oplever faglige succesoplevelser, når de kun skal fokusere på et enkelt fag.

Evalueringen peger således på, at enkeltfagsordningen bidrager til formålet om, at flere unge skal

gennemføre en ungdomsuddannelse. Ordningen muliggør, at relativt svage elever på enkeltfags-

ordningen får forudsætninger – faglige såvel som personlige – for at kunne leve op til adgangskra-

vet til eud og for at kunne følge med i undervisningen efterfølgende.

7.3 Implementering og vurdering af enkeltfagsordningen i

praksis

I dette afsnit er der fokus på at vurdere, hvordan implementeringen af enkeltfagsordningen og ka-

rakterkravet fungerer i praksis i hverdagen på de frie fagskoler. Evalueringen viser, at elever på en-

keltfagsordningen følger samme undervisning i dansk og matematik som andre elever på de frie

fagskoler, at undervisningen tilrettelægges individuelt, så den enkelte elev løftes på det niveau, ele-

ven magter, og at prøver afvikles på samme vilkår som ordinære 9.- og 10.-klassesprøver. Derud-

over viser evalueringen, at der ligger en individuel vurdering bag beslutningen om, hvor mange og

hvilke fag eleverne skal følge, og at enkeltfagsordningen skaber en mulighed for at styrke elevernes

faglige selvtillid såvel som at udvikle deres personlige og sociale kompetencer. Evalueringen viser

desuden, at karakterkravet og vurderingen af elevernes behov kan opleves som modstridende.

7.3.1

Elever på enkeltfagsordningen følger samme undervisning i dansk og

matematik som andre elever på de frie fagskoler

Undervisningen af eleverne på enkeltfagsordningen skal leve op til de samme mål og krav i dansk

og matematik som undervisningen af elever i en ordinær 9. eller 10. klasse. Det fremgår af interview

med forstandere, at skolerne ikke tilbyder separate enkeltfagshold, men at undervisningen af en-

keltfagselever foregår på samme dansk- og matematikhold som skolens andre elever. Holdopde-

lingen af elever sker i stedet oftest ud fra elevernes faglige niveau. Mange skoler niveauinddeler ele-

verne på små hold med ca. 10-15 elever på hvert hold.

Af interview med elever fremgår det, at de ikke altid selv er klar over, om de tager enkeltfag. De ved,

hvilke fag de følger, men det bliver ikke nødvendigvis tydeliggjort fra skolens side, at de faktisk er

tilknyttet en enkeltfagsordning. Eleverne skelner ikke mellem, hvem der tager enkeltfag, og hvem

der ikke gør. Det samme gælder lærerne, der fokuserer på at undervise eleverne på et niveau, der

er tilstrækkeligt udfordrende, men ikke for svært.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Evaluering af enkeltfagsordningen og karakterkravet

Interviewene peger på, at nogle elever i fællesskab med lærere og forældre i starten af skoleåret

beslutter, at de udelukkende skal følge dansk og/eller matematik, mens andre elever i løbet af året

bliver vejledt til at skifte til enkeltfag i stedet for 10. klasse, hvis det viser sig, at eleven har for store

faglige eller personlige udfordringer til at kunne overkomme undervisning og prøve i ordinær 10.

klasse.

Forstanderne peger på, at elever, der tager enkeltfag, ofte er på et lavere fagligt niveau end elever i

ordinær 9. eller 10. klasse, og derfor kan der være et overlap mellem enkeltfag og hold for fagligt

udfordrede elever. Undervisningen på hold for elever, der har store faglige udfordringer, er ofte

mere praktisk baseret (gøremålsundervisning) end på hold for elever, der ikke har lige så store ud-

fordringer med at leve op til kravene for dansk og matematik i 9. eller 10. klasse. En lærer fortæller i

nedenstående citat, at den niveaubaserede undervisning har stort potentiale for at rykke enkelt-

fagselevernes faglige niveau:

Det er selvfølgeligt ikke 100 % af eleverne, der kommer igennem, men jeg synes, vi har en tem-

melig høj procentdel. Jeg har også set elever rykke sig fra et 00 til både 4 og 7 efter et år, fordi

de virkelig bare har kæmpet, og de har spurgt ind og spurgt igen, når de ikke forstår tingene.

Det er sådan en ”two-way-street”, når det kommer til de her enkeltfag. Det kræver, at eleverne

har motivationen, ellers så får de ikke så meget ud af det.

Lærer

Der findes eksempler på, at nogle lærere på hold for fagligt udfordrede elever vælger at lægge væg-

ten på undervisning i de faglige temaer, som eleverne har de bedste forudsætninger for at lære og

dermed ikke går i dybden med temaer, som er meget abstrakte og svære for eleverne at forstå. Fo-

kus bliver fx på, at få elever op på 4 eller 7 i stedet for at gennemgå faglige temaer, som nogle ele-

ver ikke har forudsætningerne for at lære.

Evalueringen peger således på, at skoleledelse og lærere gør et stort arbejde for at rumme eleverne

på enkeltfagsordningen på hold sammen med elever på ordinære 9.- og 10.-klasseshold. At der ta-

ges afsæt i den enkelte elevs forudsætninger understøtter, at eleverne kan forbedre deres faglige

udgangspunkt. Der findes ingen nem løsning, når det drejer sig om at prioritere regler og krav på

den ene side og elevernes behov på den anden side.

7.3.2

Individuelt tilrettelagt undervisning, som løfter den enkelte elev op på

det niveau, eleven magter

Enkeltfagsordningen giver mulighed for at sammensætte et individuelt tilrettelagt undervisnings-

forløb for hver enkelt elev. Individuelt tilrettelagte undervisningsforløb giver mulighed for, at elever,

som ikke har overskuddet eller evnerne til at tage en fuld 10. klasse, kan få adgang til eller forbe-

rede sig på undervisningen på en erhvervsuddannelse. Med et individuelt målrettet forløb tilpasset

den enkelte, oplever ledelse og lærere, at eleverne kommer godt videre efter endt forløb.

Ledere og lærere oplever, at enkeltfagsordningen giver en fleksibilitet til at sammensætte et pas-

sende forløb for den enkelte elev, som kan ændres undervejs, ligesom beslutningen om, hvorvidt

eleven skal gå til prøve i fagene, kan være åben indtil kort tid før prøven. En leder fortæller her,

hvorfor han mener, at kombinationen af enkeltfag og branchelinje er positiv for elevernes udvik-

ling:

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Evaluering af enkeltfagsordningen og karakterkravet

Vi tager udgangspunkt i, hvad der giver mening for eleven, og hvad eleven har brug for. Kombi-

nationen af, at man kobler det fagfaglige og linjefagene, det gør, at eleven får et samlet uddan-

nelsesforløb, som giver mening for dem. Det er hele tiden dét, der bliver navigeret efter, det er

dét, der er kompasset: Hvad giver mening for den enkelte elev? Det betyder jo, at vi i al beske-

denhed ender op med ret gode forløb. Eleven kommer ud med lige præcis dét, vedkommende

har brug for, og de kommer videre på en god måde.

Leder

Interview med elever viser, at individuelt tilrettelagte undervisningsforløb opleves som menings-

fulde for eleverne. Når eleverne undervises i dét eller de fag, de kan magte – og på et passende ni-

veau – vurderer både elever, lærere og ledere, at elevernes faglige kompetencer løftes. Det har stor

betydning for de elever, der har haft store faglige udfordringer i grundskolen. Nedenfor fortæller en

elev, hvorfor det er vigtigt for ham at kunne tage et enkelt fag i stedet for en fuld 10. klasse:

Det [enkeltfag] giver langt mere frihed til, at man kan lave det, som man selv vil. Man skal ikke

bruge hele dagen på at lave alle sine lektier. Og så slapper man mere af og bliver mere rolig om-

kring tingene. Hvis jeg både skulle lave dansk, engelsk og matematik på en gang… Jeg ville

simpelthen bryde sammen. Jeg ville ikke kunne gøre det. Så dét, at jeg har muligheden for det

[at tage enkeltfag], det er vidunderligt.

Elev

Kombinationen af enkeltfag og praktiske fag opleves af både ledelse, lærere og elever som meget

meningsfuld for eleverne, fordi mange elever motiveres af det praktiske, som giver overskud til at

arbejde med et enkelt eller to boglige fag.

Evalueringen peger på, at individuelt tilrettelagt undervisning med enkeltfag giver mulighed for, at

eleverne modtager boglig undervisning i det omfang, som de kan magte. Det betyder, at nogle ele-

ver, der ellers ikke ville have det fornødne overskud til at gennemføre en ordinær 10. klasse, får mu-

lighed for at tilegne sig et tilstrækkeligt højt fagligt niveau, til at det er muligt at få adgang til – og

følge undervisning på – en erhvervsuddannelse.

7.3.3

Prøver i enkeltfag afvikles på samme vilkår som for elever på ordinære

vilkår

Elever på enkeltfagsordningen går til prøve på samme vilkår som elever, der afslutter dansk og ma-

tematik i 9. eller 10. klasse. Registeranalysen gennemført af STUK viser, at i skoleåret 2018/19 gik 17

% af eleverne på de frie fagskoler til enkeltfagsprøve. Til sammenligning gik 25 % til en fuld 9.- eller

10.-klasseprøve, mens 57 % ikke afsluttede deres forløb med en prøve.

Interview med elever og lærere peger på, at det kan være en stor udfordring for nogle elever at gå

til en ordinær afgangsprøve. Årsagen er blandt andet, at eleverne har været vant til at blive under-

vist praksisnært, fordi den praktiske tilgang hjælper eleverne til at forstå fagene bedre og til at an-

vende dansk- og matematikfaglige begreber og metoder. Afgangsprøverne

skal

gennemføres som

ordinære prøver – for nogle elever dog med hjælpemidler, eksempelvis forlænget eksamenstid og

brug af hjælpemidler i forbindelse med ordblindhed inden for de gældende rammer for specialpæ-

dagogisk støtte. Mange elever har svært ved at overkomme en almindelig eksamensform i de bog-

lige fag – særligt når undervisningen i fagene har været praktisk baseret.

Derfor efterspørger flere lærere og ledere en mulighed for at indføre en praktisk eksamensform for

elever, der har svært ved at gå til prøve på ordinære vilkår, og som bedre matcher den måde, ele-

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Evaluering af enkeltfagsordningen og karakterkravet

verne er blevet undervist på. Det vil særligt være relevant til mundtlige prøver. Nogle skoler har al-

lerede erfaringer med at udvikle og gennemføre praktiske prøver ved afslutningen af branchelinje-

forløbene, kaldet linjefagsprøve. Erfaringer herfra kunne være nyttige, hvis der skulle udvikles prak-

tiske prøver i enkeltfagene.

Interviewene viser, at nogle skoler lader beslutningen om, hvorvidt en elev skal afslutte dansk

og/eller matematik med en prøve, være åben, hvilket betyder, at lærerne i løbet af året hjælper ele-

ven med at afklare, om eleven er parat til at gå til prøve. Herudover arbejder flere skoler med prø-

veeksaminer for at forberede eleverne på prøven. Lærerne forklarer, at det giver eleverne erfaringer

med eksamenslignende situationer og dermed giver mere ro på til selve prøven.

Evalueringen peger således på, at elever på enkeltfagsordningen kan være udfordrede af selve prø-

vesituationen, på trods af at de i øvrigt trives og formår at forbedre sig fagligt på uddannelsen. Det

betyder, at eleverne kan have svært ved at opnå et 02 i dansk og matematik og dermed leve op til

adgangskravet til en eud, selvom de har det fornødne faglige niveau hertil.

7.3.4

En individuel vurdering hvilke og hvor mange fag den enkelte elev skal

følge

Interview med ledere og lærere peger på, at beslutningen om hvilke og hvor mange fag, eleverne

skal følge, altid er en individuel vurdering, som tages i samarbejde mellem forældre, elev og lærere.

I starten af året afstemmes det, hvilke forudsætninger eleven kommer med, og hvad eleven vil have

ud af året. Herudfra beslutter parterne i fællesskab, om eleven fx skal tage en fuld 10. klasse eller

enkeltfag, og herunder hvilke enkeltfag eleven skal følge.

Evalueringen peger desuden på, at det ikke udelukkende er en vurdering af elevens faglige kompe-

tencer, der afgør, om en elev skal tage enkeltfag. Ledelse og lærere forklarer, at det også er en vur-

dering af, om eleven kan få bedre mulighed for at udvikle sig personligt og få øget selvtillid ved at

tage enkeltfag i stedet for en fuld 10. klasse. Elever, der tager enkeltfag, har mere tid og overskud til

at fokusere på at udvikle fx deres sociale kompetencer, som tidligere måske har været en hindring

ift. at etablere varige venskaber.

Der findes flere eksempler på elever, som går på en fri fagskole i to og nogle gange tre år og tager

forskellige fag henover de år, eleven er på skolen. Det giver især fagligt udfordrede elever mulighed

for at fokusere på et enkelt fag ad gangen og ofte få nogle bedre oplevelser med undervisning, end

de har haft tidligere. For nogle elever – eller elevens forældre – kan det være svært at erkende, at

eleven ikke kan overkomme at tage en fuld 10. klasse, men i løbet af skoleåret hjælper lærerne ele-

verne med at vurdere, om det bliver for svært. I sådanne tilfælde kan eleverne få lov at droppe

nogle fag og nøjes med at tage enkeltfag.

Interviewene peger på, at nogle skoler tilbyder eleverne at følge og afslutte enkeltfag i andre fag

end dansk og matematik, selvom fx engelsk ikke er en del af enkeltfagsordningen. Årsagen kan

være, at en elev ikke har været til prøve i engelsk i grundskolen og derfor har behov for at dygtig-

gøre sig i engelsk for at kunne klare engelskundervisningen på en kommende eud. I sådanne til-

fælde fortæller forstanderne, at de vægter elevernes behov højere end de formelle regler for en-

keltfagsordningen. På nogle skoler lader man kun eleverne følge undervisningen i fx engelsk, men

undlader at lade eleverne gå til prøve for at overholde reglerne for enkeltfagsundervisningen.

Således peger evalueringen på, at der på enkeltfagsordningen foretages en vurdering af elevens

kompetencer i bred forstand, med blik for en faglig vurdering af hvad der skal til for, at eleven på et

senere tidspunkt vil være i stand til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Evaluering af enkeltfagsordningen og karakterkravet

7.3.5

En mulighed for både at fokusere på personlig og social udvikling og

samtidig styrke elevernes faglige selvtillid

Interviewene peger på, at enkeltfagsordningen frigiver tid og energi hos eleverne til at fokusere på

deres personlige og sociale udvikling under opholdet på en fri fagskole. Lærerne beskriver, at en

del enkeltfagselever ikke ville kunne klare enkeltfag på hf eller VUC, men at man på de frie fagsko-

ler har mulighed for at skabe nogle trygge rammer, hvor eleverne får tætte relationer til lærerne og

til de andre elever. Det giver ikke kun mulighed for at rykke sig fagligt, men også at forbedre sine

personlige og sociale kompetencer.

Forstandere fortæller, at enkeltfagsordningen er en rigtig god mulighed for at bibeholde elever i

normalområdet, som ellers kunne være i målgruppen til STU, fordi eleverne kan nøjes med at foku-

sere på et enkelt fag uden at være nødt til at tage en STU.

Interview med ledere og lærere peger desuden på, at enkeltfagsordningen giver elever, der har væ-

ret ude i stofmisbrug eller lignende, mulighed for både at blive klar til at tage en ungdomsuddan-

nelse eller FGU, men samtidig er der tid i skemaet til, at eleverne eksempelvis kan være i et mentor-

forløb, som det kan være svært at finde tid til, uden at det går ud over undervisningen, på en ordi-

nær uddannelse. På den måde får disse elever en ny chance for at rette op på en manglende prøve

og få mulighed for at snuse til erhvervslivet og forskellige uddannelsesmuligheder, hvilket er vigtigt

ift. at hjælpe eleverne på vej til et uddannelsesvalg, der kan tage dem væk fra et hårdt miljø der-

hjemme. Her fortæller en leder om fordelen ved enkeltfagsordningen ift. unge, der har været i stof-

misbrug:

I år har vi haft enkelte elever, der har været i stofmisbrug allerede i 7.-8. klasse. Det at skulle få

dem på rette spor, det er et dannelsesmæssigt stort arbejde, og det tror jeg, de ville vælte på,

hvis de skulle have en fuld 10.-klassepakke med tysk og fysik og det hele. Der tænker jeg, at det

her med at man kan koncentrere sig om bare matematik og dansk for dem gør, at det er mere

overskueligt, og at der er en højere succesrate. For så kan den tid, der skulle være gået med

tysk og engelsk, den kan så bruges på vores mentorordning, hvor der kan være mere fokus på

det dannelsesmæssige. De kan eventuelt også komme ud og snuse til nogle forskellige erhverv,

så de også har nogle mål at gå efter.

Leder

Evalueringen viser også, at det begrænsede antal boglige fag betyder, at eleverne oplever at blive

dygtigere til de få fag og få en større faglig selvtillid, hvilket kan klæde dem på til at blive ved med

at udfordre sig selv i en uddannelsesmæssig sammenhæng. En del af eleverne på enkeltfagsord-

ningen har haft rigtig svært ved at følge med fagligt i folkeskolen, men på en fri fagskole, hvor de

fokuserer deres energi på få fag, oplever nogle elever at blive bedre til fagene, og det styrker deres

faglige selvtillid.

Enkeltfagsordningen på de frie fagskoler skaber desuden mere tid til, at eleverne kan dyrke ikke-

boglige interesser, der spænder lige fra fritidsaktiviteter til praktiske og erhvervsrettede interesser.

Ekstra timer med fag og aktiviteter, der interesserer eleverne, betyder, at de ikke lige så let mister

tålmodigheden med dansk og matematik, og det betyder igen, at eleverne faktisk kan bestå fa-

gene. Alternativet til enkeltfag på en fri fagskole er VUC, hvor eleverne ikke har samme muligheder

for at dyrke praksisrettede interesser.

Således peger evalueringen på, at der på enkeltfagsordningen er mulighed for at opnå en faglig op-

kvalificering inden for relativt få fag og samtidig fokusere på elevernes personlige og sociale udvik-

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Evaluering af enkeltfagsordningen og karakterkravet

ling. At der på enkeltfagsordningen er rum til udvikling – ud over det faglige – er således betyd-

ningsfuldt i forhold til at hjælpe en målgruppe af unge, hvoraf mange har haft en svær skolegang,

med at blive klar til ungdomsuddannelse.

7.3.6

Karakterkravet og vurderingen af elevers behov kan opleves som

modstridende

I dette afsnit er der fokus på at vurdere karakterkravet for enkeltfagsordningen på frie fagskoler. På

enkeltfagsordningen er det, som beskrevet, muligt for eleverne at aflægge prøver i dansk og mate-

matik, men kun hvis eleven opfylder karakterkravet (se afsnit 7.1). Af enkeltfagsordningen og karak-

terkravet følger, at eleven trods bestået afgangseksamen og/eller et gennemsnit på 02 i dansk

og/eller matematik godt kan deltage i undervisningen i enkeltfag, men ikke er berettiget til at gen-

tage prøver.

Statistisk set lever godt halvdelen (53 %) af de elever, der har fuldt undervisningen og går til eksa-

men i enkeltfag, op til kravet om ikke at have opnået et karaktergennemsnit på minimum 02 i

dansk og matematik forud for optagelse på enkeltfagsordningen, jf. registeranalysen gennemført

af STUK.

Nogle ledere beskriver, at det administrative arbejde med at indhente oplysninger om elevernes

prøver kan være omstændeligt og tidskrævende, og dermed besværliggøres overholdelsen af ka-

rakterkravet. Derudover vælger ledelsen på nogle skoler at nedprioritere en systematisk gennem-

gang af karakterbeviser, fordi skolerne prioriterer det individuelle hensyn til, hvad der er bedst for

eleven, uagtet elevens karakterer fra folkeskolens afgangsprøver.

Skolerne vurderer dog, at det kan være en afgørende motivationsfaktor for eleverne at få lov til at

gentage prøven i dansk og/eller matematik, og det er dette motivationsfokus, der er skolernes be-

grundelse for at omgå karakterkravet i visse tilfælde. Konkret peger lærere og ledere på, at det for

nogle elever kan være meget givtigt for deres faglige og personlige udvikling

både

at følge under-

visningen og gå til enkeltfagsprøve, selvom de allerede har bestået dansk og matematik og dermed

ikke opfylder karakterkravet. Det kan fx være, at en elev for første gang oplever at være motiveret

for at blive bedre til matematik, eller at en elev har behov for at få en succesoplevelse med dansk

forud for optagelse på en eud, men ikke har forudsætningerne for at tage en fuld 10. klasse. Neden-

for beskriver en leder, at den individuelle vurdering er vigtig:

Vi tager udgangspunkt i eleven. Det er altid en konkret vurdering, men vi må også bare sige, at

vi vægter elevhensynet højest. Man laver jo skole for de elever, man har.

Leder

Evalueringen viser, at selvom skolerne i mange tilfælde kender til elevernes karaktergennemsnit i

dansk og matematik, vægtes den individuelle vurdering af, hvad der er bedst for den enkelte elev,

højere end at overholde de formelle krav, når der skal træffes en beslutning om, hvilke elever der

går op til prøven i et enkeltfag. I citatet nedenfor forklarer en leder, hvorfor de på skolen prioriterer

den enkelte elevs mulighed for faglig udvikling højere end overholdelse af karakterkravet:

Det giver ikke mening, at man ikke må dygtiggøre sig, selvom man lige har slæbt sig igennem sit

2-tal, og man gerne vil på

Håndværk og Byggeri

[faglinje på skolen] og videre med elektriker el-

ler tømrer [på eud], hvor der stilles meget høje krav, når man skal videre på hovedforløbet.

Leder

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Evaluering af enkeltfagsordningen og karakterkravet

Forstandere peger på, at karakterkravet kan begrænse elevernes faglige udviklingsmuligheder, da

det har betydning for deres motivation for undervisningen, om de kan gå til prøve i faget efterføl-

gende. På trods af, at eleverne har mulighed for at følge undervisningen uanset deres karakterer, så

kan karakterkravet betyde, at nogle elever er mindre motiverede for undervisningen. Det beskrives

dog også af lærere og ledere, at det for nogle elever i sig selv er motiverende for dem at følge un-

dervisningen i enkeltfag, selvom de ikke kan gå til eksamen.

Evalueringen peger på, at det ikke er tydeligt for alle skoler, hvad karakterkravet indebærer. På

nogle skoler er der en forståelse af, at elever hverken må gå til prøve eller deltage i undervisningen,

hvis de ikke lever op til karakterkravet. Skolerne oplever det netop som væsentligt, at elever uanset

karakterkravet kan følge undervisningen, fordi det giver mulighed for at forbedre eller vedligeholde

deres faglige kompetencer, hvilket vurderes som særligt relevant for elever, der har bestået folke-

skolens afgangseksamen for nogle år tilbage eller med et resultat lige over bestået.

7.4 Enkeltfagsordningens betydning for elevernes overgang

til videre uddannelse

Enkeltfagsordningen har et formål om at understøtte elevernes overgang til videre uddannelse, da

ordningen skal sikre, at flere unge får et gennemsnit på minimum 02 i dansk og matematik og der-

med opfylder adgangskravet til eud.

Registeranalysen gennemført af STUK viser, at elever fra enkeltfagsordningen på frie fagskoler

kommer senere i gang med en ungdomsuddannelse end elever fra andre 10. klassetilbud. Efter

seks måneder er 76,5 % af enkeltfagseleverne overgået til en ungdomsuddannelse, mens det

samme gælder for 86,8 % af elever fra andre 10.-klassetilbud. Niveauet for overgang til ungdoms-

uddannelse mellem de to grupper udlignes dog næsten efter 15 måneder, hvor 89,1 % af enkelt-

fagseleverne har påbegyndt en ungdomsuddannelse, sammenlignet med 89,8 % blandt øvrige 10.-

klasseelever. Sammenligner man enkeltfagseleverne med den samlede gruppe af elever på de frie

fagskoler, er der en lidt større andel af enkeltfagseleverne, der er videre i ungdomsuddannelse efter

15 måneder (89,1 % af enkeltfagselever sammenlignet med 87,5 % af den samlede elevgruppe på

de frie fagskoler).

Et af målene med enkeltfagsordningen har været, at flere elever skulle begynde på en eud efter

endt forløb med enkeltfag på en fri fagskole. Registeranalysen gennemført af STUK viser, at 46,2 %

(svarer til et antal på 67) af eleverne fra enkeltfagsordningen er videre i en eud efter blot tre måne-

der, mens det samme gælder for 28,6 % af den samlede elevgruppe fra de frie fagskoler og 20,0 %

af alle andre 10.-klasseelever. Dermed ser det ud til, at enkeltfagsordningen har en positiv indvirk-

ning på antallet af elever, der fortsætter på en eud. Både ledere og lærere oplever tilsvarende, at

enkeltfagsordningen virker efter hensigten. Derudover påpeges det, at muligheden for at dygtig-

gøre sig i enkelte fag kan bidrage til, at eleverne kan følge med i undervisningen på eud og dermed

have større chancer for at gennemføre uddannelsen.

Ser man på enkeltfagselevernes overgang til beskæftigelse, er 37,0 % af enkeltfagseleverne over-

gået til beskæftigelse efter 15 måneder, mens det samme gælder for 15,7 % af alle frie fagskoleele-

ver og 15,4 % for alle andre 10.-klasseelever. Dermed er der en væsentligt større andel af elever fra

enkeltfagsordningen, der kommer i beskæftigelse efter endt forløb på en fri fagskole, end der er

blandt de andre grupper. Enkeltfagseleverne overgår især til beskæftigelse inden for handel og

transport mv. samt landbrug, skovbrug og fiskeri.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Evaluering af enkeltfagsordningen og karakterkravet

7.4.1

Eleverne kan opnå et gennemsnit på 02 i fag de mangler for at opfylde

adgangskrav til eud

Evalueringen viser, at enkeltfagsordningen har åbnet en mulighed for, at unge, der ikke opfylder

adgangskravet til eud, kan forbedre deres gennemsnit i dansk og matematik, og ifølge forstan-

derne på de frie fagskoler har denne mulighed stor betydning for elevernes overgang til videre ud-

dannelse. At unge gennem enkeltfagsordningen kan hæve deres gennemsnit i dansk og matematik

har medført, at de frie fagskoler i endnu højere grad end tidligere kan definere sig som et erhvervs-

forberedende tilbud.

Registeranalysen gennemført af STUK viser, at 14,9 % af elever på enkeltfagsordningen, som ikke

har bestået deres 9.-klasseprøve, består dansk og matematik på den frie fagskole. Sammenlignet

med alle andre 10.-klasseelever består 33,3 %, og blandt alle frie fagskoleelever består 9,6 % af ele-

ver, som ikke tidligere har bestået deres 9.-klassesprøve. Årsager til den relativt lille andel, der be-

står på enkeltfagsordningen og på de frie fagskoler generelt, kan være, at frie fagskoler generelt har

et fagligt svagere udgangspunkt end andre 10.-klasseselever, og at nogle elever bruger to år på at

tage enkeltfag.

7.4.2

Eleverne kan dygtiggøre sig i enkelte fag og dermed opnå bedre

forudsætninger for at klare undervisningen på en ungdomsuddannelse

Evalueringen viser, at enkeltfagsordningen giver mulighed for, at eleverne kan opfylde adgangskra-

vet til eud, og at eleverne kan løfte deres faglige niveau i dansk og matematik og dermed forbedre

deres chancer for at kunne følge med i undervisningen og fuldføre en eud.

Enkeltfagsordningen giver mulighed for, at elever kan fokusere på et eller to fag, eventuelt over to

år, hvilket nogle lærere fortæller giver eleverne fornyet gåpåmod ift. boglig undervisning. Den for-

nyede faglige interesse vurderes desuden at kunne have en positiv indflydelse på, hvordan ele-

verne kommer til at klare sig i undervisningen på en eud. Flere lærere fortæller, at de har oplevet,

at elever, der tager enkeltfag, finder en tro på, at de kan forbedre sig og komme videre i uddannel-

sessystemet. I nedenstående citat beskriver en leder, hvad enkeltfagsordningen blandt andet har

betydet for elevernes mulighed for at komme videre i det ordinære uddannelsessystem:

Der er en gruppe, som aldrig ville være kommet i ordinær uddannelse, hvis ikke de havde fået

den her mulighed [enkeltfag]. De har lidt så store nederlag i skolen, at det er et kæmpe bjerg at

komme op over, hvis de skulle tage det hele [fuld 10. klasse]. Så jeg er slet ikke i tvivl om, at det

har givet nogle en vej ind i ordinær uddannelse, som de ikke havde fået ellers.

Leder

Evalueringen peger på, at for den særligt målrettede elev, der fx ved, at han eller hun vil være me-

kaniker, giver enkeltfagsordningen vedkommende mulighed for at øve sig på det erhvervsfaglige,

man undervises i på eud, foruden muligheden for at kunne leve op til adgangskravet. Dermed kan

elevernes forudsætninger for dels at vælge rigtigt første gang og at kunne følge med i undervisnin-

gen på eud forbedres.

Interviewene med ledere og lærere peger dog på, at flere lærere og ledere oplever det som be-

grænsende, at enkeltfagsordningen udelukkende inkluderer dansk og matematik, da der kan være

andre fag, som er vigtige at dygtiggøre sig i for at kunne gennemføre en eud. Fx nævner ledere og

lærere, at engelsk og fysik, men også andre fag såsom kemi, naturfag og samfundsfag, kunne være

relevante at tilbyde som enkeltfag. Engelsk vil ifølge lærere og ledere være brugbart for elever, der

skal videre på en eud inden for it, hvor meget undervisning foregår digitalt, og generelt er engelsk

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Evaluering af enkeltfagsordningen og karakterkravet

godt at kunne i mange jobfunktioner, hvor meget arbejde foregår digitalt. Fysik er især relevant for

elever, der skal videre på mekaniker- og landbrugsuddannelser. Det påpeges, at eleverne med en

udvidelse af ordningen ville få mulighed for at følge lige præcis de fag, de har behov for at dygtig-

gøre sig i, og de skoler, der har et samlet 10.-klassetilbud, tilbyder allerede fagene.

7.5 Enkeltfagsordningens betydning for rekruttering og

fastholdelse

Evalueringen viser, at enkeltfagsordningen har stor betydning for rekruttering og især for fasthol-

delsen af eleverne.

7.5.1

Enkeltfagsordningen bidrager positivt til skolernes rekruttering

Evalueringen viser, at enkeltfagsordningen i høj grad bidrager til rekruttering af elever, som mang-

ler at opnå et karaktergennemsnit på minimum 02 i dansk og matematik. Enkeltfagsordningen be-

skrives af nogle forstandere som det mest målrettede tilbud til unge, som vil på eud, men ikke op-

fylder karakterkravet.

Ifølge de interviewede forstandere bidrager enkeltfagsordningen også til skolernes rekruttering

ved, at de kan tilbyde en samlet mulighed for at bestå dansk og matematik og samtidig forberede

eleverne på eud gennem undervisning i praktiske og erhvervsrettede fag.

Enkeltfagsordningen er desuden, ifølge forstanderne, et relevant tilbud til elever, som er skole-

trætte, men gerne vil forbedre sig i enkelte fag, fordi de kan nøjes med at følge ét eller to boglige

fag og samtidig dygtiggøre sig i praktiske fag, der peger mod eud. Nedenfor fortæller en leder, at

enkeltfagsordningen kan bidrage til rekruttering af elever, som har tidligere haft svært ved at gå i

skole:

Jeg kan mærke, at når man sidder til en indskrivningssamtale med både elever og forældre, at

det har en betydning, for de ser et håb i, at hvis de kun skal koncentrere sig om et fag, så kan de

lykkes her. Det har en betydning.

Leder

Nogle ledere og lærere fortæller, at enkeltfagsordningen især kan bruges i rekrutteringen af

drenge, som er trætte af at gå i skole og trænger til at arbejde praktisk, men samtidig får de mulig-

hed for at dygtiggøre sig eller holde deres evner ved lige i enkelte boglige fag.

7.5.2

Det bidrager til fastholdelsen af elever at kunne tilbyde enkeltfag

Evalueringen viser, at enkeltfagsordningen især bidrager til fastholdelsen af elever, som er tilmeldt

en fuld 10. klasse, men som i løbet af året finder ud af, at de ikke kan overkomme alle fagene. I så-

danne tilfælde kan eleverne i samarbejde med lærere og forældre lægge en ny plan, så de tager

enkeltfag i stedet. Det giver eleverne mere ro på rent fagligt og mere tid til at dyrke erhvervsfaglige

interesser.

Enkeltfagsordninger giver altså elever mulighed for at blive på skolen og tage færre fag i stedet for

at droppe ud, hvis den boglige undervisning bliver for svær at følge med i. Det bidrager også til fast-

holdelsen, at elever kan vælge at gå op til en enkelt eller to prøver.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Evaluering af enkeltfagsordningen og karakterkravet

Hvis ikke de frie fagskoler kunne tilbyde enkeltfag, ville mange elever ifølge forstandere drukne i

undervisningen på samme måde, som de gjorde i folkeskolen. Det fortæller flere lærere og ledere.

Nedenfor er et eksempel:

Jeg ikke i tvivl om, at det [enkeltfagsordningen] har en betydning for fastholdelsen. For der er

nogle elever, der kører sur i det, hvis de skal have alle de fag dér. Det magter de ikke. Så det er

rigtig vigtigt at få tilpasset skemaet til lige præcis den enkelte elevs niveau og behov.

Leder

Evalueringen peger således på, at enkeltfagsordningen giver elever, der ikke ville kunne leve op til

adgangskravene til ungdomsuddannelse gennem det ordinære system, en mulighed herfor.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Undersøgelse af frie fagskoler

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

ISBN (www) 978-87-7182-451-3

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og

dagtilbud bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer

– fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier.

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk