Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 78
Offentligt
2314352_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.stukuvm.dk
CVR nr.: 29634750
Kære ordførere
Til jeres orientering kan jeg oplyse, at Danmarks Evalueringsinstitut har
udarbejdet en rapport om de frie fagskoler.
Rapporten har dels en beskrivende del, som fokuserer på de frie fagsko-
lers formål, undervisningstilbud, elevgruppe og pædagogik, og dels en
evaluerende del, der evaluerer den enkeltfagsordning og det medfølgende
karakterkrav, der siden 2015 har givet de frie fagskoler mulighed for at
tilbyde undervisning som enkeltfag i dansk og matematik samt afholde
enkeltfagsprøver som folkeskolens 9. eller 10. klasseprøve.
Det er en betingelse for at aflægge enkeltfagsprøve, at eleven ikke har af-
lagt folkeskolens prøver i dansk og matematik eller ikke har opnået et
gennemsnit på mindst 2,0 i de to fag (karakterkravet). Karakterkravet in-
debærer med andre ord, at elever, der tidligere har aflagt 9. eller 10. klas-
seprøve med et karaktergennemsnit på 2,0 eller derover, ikke må aflægge
prøve i enkeltfag på den frie fagskole. Dermed er det kun elever, der en-
ten ikke tidligere har aflagt eller bestået 9. eller 10. klasseprøve i dansk
og/eller matematik, der må gennemføre enkeltfagsprøver.
Det er desuden en betingelse, at eleven har gennemført det fulde under-
visningsforløb af en varighed på mindst seks måneder på den frie fag-
skole.
I rapporten fremgår det, at enkeltfagsordningen giver elever bedre mulig-
heder for at komme videre på ungdomsuddannelse, særligt eud, samt at
enkeltfagsordningen klæder elever på til at kunne følge undervisningen
på en ungdomsuddannelse.
Rapporten peger imidlertid også på, at de frie fagskoler i udpræget grad
ikke følger lovgivningen for enkeltfagsordningen, idet kun halvdelen (49
%) af eleverne lever op til karakterkravet og kravet om at have gennem-
ført et fuldt undervisningsforløb ved prøveaflæggelse. En stor andel af
5. januar 2021
Sags nr.: 20/23896
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om rapport om de frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophæves den 6/1-21)
eleverne har dermed allerede et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i
dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøver og er dermed ikke
berettiget til at aflægge enkeltfagsprøve på den frie fagskole. Derudover
tilbyder nogle af de frie fagskoler enkeltfagsprøver i fag, som ikke er en
del af ordningen. Rapporten er derfor anledning til, at Styrelsen for Un-
dervisning og Kvalitet udsender et hyrdebrev til de frie fagskoler, der
indskærper gældende lovgivning.
Jeg vedlægger til jeres fortrolige orientering rapporten samt en register-
undersøgelse af de frie fagskoler, udarbejdet af Styrelsen for Undervis-
ning og Kvalitet, hvis resultater anvendes i rapporten. Endvidere vedlæg-
ges den nyhed, der offentliggøres på uvm.dk sammen med rapport og re-
gisterundersøgelse.
Rapport, registerundersøgelse og nyhed offentliggøres i morgen.
Jeg vil foreslå, at vi drøfter resultaterne af undersøgelsen ved lejlighed.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2