BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Orientering om redegørelse om lovovervågning vedrørende undervisningsmiljølovens bestemmelser om antimobning, klageinstans og tilsyn, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 77
Offentligt

Departementet

Afdelingen for Analyse og

Rådgivning

REDEGØRELSE

lovovervågning af lov nr. 311 af 4. april 2017 om ændring af lov om elevers

og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen (Krav om anti-

mobbestrategi, handlingsplan ved problemer med det psykiske undervis-

ningsmiljø, oprettelse af klageinstans, tilsyn, genindførelse af kommu-

nalbestyrelsens behandling af skolelederens beslutninger m.v.)

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 32 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr.: 20453044

22. december 2020

Sags nr.: 20/24790

Indhold

1. Sammenfatning .................................................................................................... 1

2. Baggrunden for og indholdet af lov nr. 311 af 4. april 2017 ........................ 2

2.1

Bestemmelserne vedrørende antimobning ................................................. 3

2.2

Klageordning ................................................................................................... 4

2.3

Tilsyn ................................................................................................................ 5

3. Baggrunden for, at loven blev udvalgt til lovovervågning ............................ 5

4. Evaluering gennemført af Epinion ................................................................... 6

5. Høringsproces m.v. ............................................................................................. 6

6. Høringsparternes overordnede bemærkninger i 1. høring............................ 7

6.1

Bemærkninger vedr. undersøgelsesmetoder i Epinions evaluering ........ 8

7. Antimobbestrategi og handlingsplaner .......................................................... 10

7.1

Epinion-evalueringens centrale resultater................................................. 10

7.2

Høringsparternes synspunkter i 1. høring ................................................ 10

7.3

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger og overvejelser.. 13

8. Klageordningen og klageinstansen, herunder solnedgangsklausulen ........ 16

8.1

Epinion-evalueringens centrale resultater................................................. 16

8.2

Høringsparternes synspunkter i 1. høring ................................................ 17

8.3

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger og overvejelser.. 19

9. Tilsyn ................................................................................................................... 23

9.1

Epinion-evalueringens centrale resultater................................................. 23

9.2

Høringsparternes synspunkter i 1. høring ................................................ 24

9.3

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger og overvejelser.. 24

10.

Særligt om ungdomsuddannelser ............................................................... 24

10.1

Epinion-evalueringens centrale resultater................................................. 24

10.2

Høringsparternes synspunkter i 1. høring ................................................ 24

10.3

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger og overvejelser.. 25

11.

Konklusion .................................................................................................... 25

1. Sammenfatning

Lovovervågningen og denne redegørelse har til formål at vurdere, i hvilket om-

fang undervisningsmiljølovens bestemmelser om antimobning, klageordning og

tilsyn, som blev indført i 2017, har haft den tilsigtede virkning.

Redegørelsen har baggrund i en samlet evaluering af de nye ordninger gennem-

ført af Epinion i foråret 2020 samt to eksterne høringsrunder gennemført i ef-

teråret 2020 samt i to eksterne høringsrunder med relevante organisationer og

myndigheder.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Orientering om redegørelse om lovovervågning vedrørende undervisningsmiljølovens bestemmelser om antimobning, klageinstans og tilsyn, fra børne- og undervisningsministeren

Holder man sig lovændringernes målsætninger helt bogstaveligt for øje, ville

konklusionen på redegørelsens gennemgang utvivlsomt være, at de nye ordnin-

ger ikke fuldt ud har haft den tilsigtede virkning.

Dette vurderes omvendt ikke at være ensbetydende med, at de nye ordninger

slet ikke haft nogen af de tilsigtede virkninger. Det er utvivlsomt, at de nye ord-

ninger har haft en betydning for og har skabt et nybrud i indsatsen mod mob-

ning på uddannelsesstederne.

Evalueringen og høringen viser, at der overordnet ses et behov for en klageord-

ning og en klageinstans. Indtrykket af evalueringen og høringen er også, at be-

stemmelserne om antimobning, klageordning og klageinstans samt tilsyn på den

baggrund grundlæggende har været til gavn for det konkrete arbejde mod mob-

ning på uddannelsesstederne.

Redegørelsen viser endvidere, at implementering endnu ikke alle steder er slået

igennem fuldt ud, og at der er behov for en længere implementeringsperiode

end den forløbne.

Redegørelsen viser endelig, at bestemmelserne om og procedurerne i forbin-

delse med bl.a. antimobbestrategier, handlingsplaner og klageordning kan for-

bedres og forfines på en række områder.

Det er på den anførte baggrund redegørelsens overordnede anbefaling, at de

nye ordninger videreføres. For så vidt angår klageordningen og klageinstansen

bemærkes, at en imødekommelse af denne anbefaling forudsætter, at Folketin-

get vedtager en ændring af den solnedgangsklausul, som i loven indebærer, at

disse ordninger automatisk ophører den 31. juli 2022. Et lovforslag herom vil

senest skulle fremsættes i folketingssamlingen 2021-22.

I redegørelsen anbefales endvidere, at der sammen med relevante eksterne par-

ter udarbejdes et oplæg til relevante forbedringer af indholdet af de nye ordnin-

ger, herunder evt. forslag til nødvendige lovændringer. Det anbefales i denne

henseende, at der i denne proces konkret arbejdes med forslag til tilpasninger

ud fra følgende pejlemærker:



Pejlemærke 1

–

begrebet mobning og mobbesyn

Pejlemærke 2

–

antimobbestrategi og handlingsplaner

Pejlemærke 3

–

klageordningens konstruktion m.v.

Pejlemærke 4

–

vejledning

Pejlemærke 5

–

ungdomsuddannelser

Det forudsættes som udgangspunkt, at eventulle ændringer som følge af revisi-

onsarbejdet i alt væsentligt er udgiftsneutrale samlet set.

2. Baggrunden for og indholdet af lov nr. 311 af 4. april 2017

Lov nr. 311 af 4. april 2017 om ændring af lov om elevers og studerendes un-

dervisningsmiljø og lov om folkeskolen (Krav om antimobbestrategi, hand-

lingsplan ved problemer med det psykiske undervisningsmiljø, oprettelse af kla-

geinstans, tilsyn, genindførelse af kommunalbestyrelsens behandling af skolele-

derens beslutninger m.v.) (herefter enten "lov nr. 311 af 4. april 2017" eller "æn-

dringsloven") trådte i kraft den 1. august 2017.

Ændringsloven havde baggrund i aftale af 12. november 2016 mellem den da-

værende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale

Venstre, Socialistisk Folkeparti og Konservative om oprettelse af en klagein-

stans vedr. mobning. Den politiske aftale havde udspring i en fælles aktionsplan

til forebyggelse og bekæmpelse af mobning på 0-18-årsområdet i Danmark (Alle

for én

–

aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning i dagtilbud, grundskole og på

ungdomsuddannelser),

som var udarbejdet af Børne- og Undervisningsministeriet i

samarbejde med Red Barnet, Børns Vilkår og Børnerådet og bistået med faglig

sparring fra Mary Fonden.

Det fremgår af aftalen af 12. november 2016, at aftaleparterne er enige om at

oprette en national klageinstans, så alle elever i grundskoler og på ungdomsud-

dannelser sikres en skolegang uden problemer med det psykiske undervisnings-

miljø i form af mobning eller lignende. Det fremgår endvidere, at målet er, at

skolerne og kommunalbestyrelserne bliver bedre til at tage fat om problemerne

og får løst dem lokalt ude på skolerne.

På den bagrund blev lovforslag nr. L 123 (Folketingssamlingen 2016-17) frem-

sat den 26. januar 2017 med henblik på at udmønte aftalen af 12. november

2016.

Lovforslaget blev vedtaget den 28. marts 2017. For lovforslaget stemte Social-

demokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance, Radi-

kale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Konservative. Imod stemte Alternativet.

Ingen stemte hverken for eller imod.

2.1 Bestemmelserne vedrørende antimobning

Med lov nr. 311 af 4. april 2017 blev der i § 1 b i undervisningsmiljøloven ind-

ført krav om, at alle uddannelsessteder med grundskoleundervisning og ung-

domsuddannelser skal fastsætte en antimobbestrategi, herunder om digital

mobning. For folkeskoler og kommunale internationale grundskoler sker fast-

sættelsen af strategien i øvrigt som en del af værdiregelsættet, jf. § 44, stk. 4, i

folkeskoleloven og § 12, stk. 2, i lov om kommunale internationale grundskoler.

Kravet om en antimobbestrategi er rettet mod den myndighed, bestyrelse eller

person, der har ansvar for uddannelsesstedet. Virkningen heraf er, at det for

kommunale uddannelsessteder er kommunalbestyrelsen eller den, som kommu-

nalbestyrelsen bemyndiger hertil, som er ansvarlig for opfyldelsen, mens kra-

vene på et selvejende eller et statsligt uddannelsessted varetages af institutio-

nens bestyrelse eller den, som bestyrelsen bemyndiger hertil.

Begrebet digital mobning dækker over krænkende, nedværdigende og eksklude-

rende handlinger, som elever m.v. udsættes for fx gennem sms eller på sociale

medier, hvor de interagerer med andre, og hvor handlingerne systematisk er ret-

tet mod én eller flere personer. Digital mobning omfatter al it-båren mobning,

uanset fremgangsmåden, forum eller mobile enhed.

Med lovændringen blev der endvidere i lovens § 1 c indført krav om, at de om-

fattede uddannelsessteders ledelse i konkrete tilfælde af problemer med det psy-

kiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende inden for en frist på

10 arbejdsdage efter, at der er modtaget oplysning om problemerne, skal udar-

bejde en handlingsplan, hvoraf det fremgår, med hvilke foranstaltninger proble-

merne effektivt bringes til ophør. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor uddan-

nelsesstedet første gang skriftligt eller mundtligt modtager oplysning om pro-

blemerne.

Tilsvarende gælder, hvis uddannelsesstedets ledelse eller en elevs forældremyn-

dighedsindehavere anser det nødvendigt som følge af elevens bekymrende til-

stand eller adfærd, herunder sygdom og fravær på grund af problemer med det

psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende.

Antimobbestrategi og handlingsplaner skal revideres efter behov.

Uddannelsesstedets ledelse vil skulle gennemføre de planlagte foranstaltninger i

overensstemmelse med handlingsplanen eller sørge for, at dette sker, og uddan-

nelsesstedets ledelse vil endvidere straks skulle træffe de midlertidige foranstalt-

ninger, som her og nu er nødvendige for at gribe ind over for de konstaterede

problemer.

Endelig skal uddannelsesstedets ledelse informere de berørte elever og for ele-

ver undergivet forældremyndighed eleverne og forældremyndighedsindehaverne

om indholdet af handlingsplanen og om eventuelle midlertidige foranstaltnin-

ger. Der ikke formkrav til informationen, som fx kan gives skriftligt eller på et

møde.

2.2 Klageordning

Med lov nr. 311 af 4. april 2017 blev der i §§ 7 a-7 c i undervisningsmiljøloven

indført bestemmelser om klageadgang og klageinstans.

Efter § 7 a har elever og mindreårige elevers forældre adgang til at klage til

Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), hvis uddannelsesstedet ikke

har en antimobbestrategi, eller ved uddannelsesstedets manglende eller util-

strækkelige reaktion ved konkrete tilfælde af problemer med det psykiske un-

dervisningsmiljø i form af mobning eller lignende.

Det, der kan klages over, er således manglende overholdelse af de handlepligter,

som uddannelsesstedet har til at fastsætte en antimobbestrategi, udarbejde en

handlingsplan i tilfælde af mobning og foretage de nødvendige midlertidige for-

anstaltninger, gennemføre foranstaltningerne m.v. Klagen kan både være over

manglende fastsættelse af fx en handlingsplan, et utilstrækkeligt indhold i en

fastsat handlingsplan eller over manglende gennemførelse af handlingspla-

nen. Klagen skal være begrundet.

Bestemmelserne indeholder ikke en frist for klagens indgivelse. Det er dog for-

udsat, at klagen skal have en sådan aktualitet, at klagesagen kan behandles uden

uforholdsmæssigt besvær i forhold til at skaffe fornødent oplysningsgrundlag

for bedømmelse af klagesagen.

Klagesagsbehandlingen sker på skriftligt grundlag. DCUM har således ikke

kompetence til at foretage samtaler med klager eller andre eller til at foretage

uanmeldt besøg på uddannelsesstedet. Ved uenighed mellem uddannelsesstedet

og klager om, hvorvidt det hændte udgør mobning eller ej, er det forudsat, at

DCUM skal lægge uddannelsesstedets beskrivelse af fakta til grund, medmindre

klager kan dokumentere, at fakta ikke er sandfærdigt beskrevet. Findes sådan

dokumentation ikke, skal DCUM afvise klagen.

Klagesagsbehandlingen er endvidere etableret som en remonstrationsordning,

hvilket indebærer, at klagen sendes til uddannelsesstedet, som skal vurdere, om

der er grundlag for at give klager helt eller delvist medhold. Får klager ikke fuldt

ud medhold, skal uddannelsesstedet sende klagen og begrundelse for afgørelsen

og vurderingen videre til DCUM. Med udtrykket "fuldt ud medhold" er forud-

sat, at elever og forældremyndighedsindehavere mundtligt eller skriftligt erklæ-

rer sig tilfredse med resultatet af vurderingen af sagen. Klager har på ethvert

tidspunkt mulighed for at trække sin klage tilbage.

Efter § 7 b træffes afgørelse om en klage af DCUMs daglige leder, idet den på-

gældende i behandlingen heraf ikke er underlagt instruktion fra DCUMs besty-

relse. Der er tale om en habilitetsbestemmelse, som sikrer, at repræsentanter for

elever og uddannelsessteder, som hovedsaglig udgør DCUMs bestyrelse, og

som er de typiske parter i klagesager, ikke har indflydelse på behandlingen af

klagesager.

DCUMs afgørelser i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Efter § 7 c har DCUM mulighed for at udstede påbud om at opfylde en handle-

pligt efter undervisningsmiljøloven §§ 1 b og 1 c inden for en rimelig frist, dvs.

kravene til uddannelsesstederne om at udarbejde en antimobbestrategi hen-

holdsvis en handlingsplan om nødvendigt.

Der kan både være tale om et påbud, hvor der ikke er handlet, eller hvor hand-

lingerne er utilstrækkelige, fx hvis en handlingsplan efter DCUMs vurdering

ikke er tilstrækkelig til at løse problemerne.

Med "rimelig frist" er forudsat, at der tages hensyn til problemernes kompleksi-

tet og omfang, dvs. at påbud normalt ikke bør udstedes med en frist på under

14 dage.

De kommunale tilsynsmyndigheder påser efter anmodning fra DCUM, at ved-

kommende kommunalbestyrelse efterlever udstedte påbud og har i den forbin-

delse mulighed for at anvende tvangsbøder for at sikre efterlevelsen. For et

selvejende uddannelsessted, som ikke har efterlevet et udstedt påbud, kan

børne- og undervisningsministeren efter anmodning fra DCUM tilbageholde

tilskud, indtil påbuddet er efterlevet, eller lade tilskud helt bortfalde.

Efter § 3, stk. 2, i lov nr. 311 af 4. april 2017 er bestemmelserne om klageord-

ningen og klageinstansen vedrørende mobning, dvs. undervisningsmiljølovens

§§ 7 a-7 c, underlagt en solnedgangsklausul, som indebærer, at disse ordninger

automatisk ophæves den 31. juli 2022, medmindre Folketinget vedtager en lov-

ændring om andet.

2.3 Tilsyn

Med lov nr. 311 af 4. april 2017 blev DCUM med § 7 e i undervisningsmiljølo-

ven tillagt en tilsynsfunktion, hvorefter centeret fører tilsyn med overholdelsen

af bestemmelserne i lovens kapitel 1 om elevers m.v. generelle rettigheder og

pligter, kapitel 1 a om antimobning, kapitel 3 om deltagelse i uddannelsesstedets

sikkerhedsarbejde og kapitel 4 om undervisningsmiljøvurdering. Tilsynet foreta-

ges efter bestemmelsen på skriftligt grundlag, dvs. at DCUM kan bede den

myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvaret for uddannelsesstedet, om

at indsende relevant materiale, som dokumenterer fastsættelse af eksempelvis

antimobbestrategi og handlingsplaner.

3. Baggrunden for, at loven blev udvalgt til lovovervågning

Af aftale af 12. november 2016 mellem den daværende regering (Venstre), Soci-

aldemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og

Konservative om oprettelse af en klageinstans vedr. mobning fremgår, at

Børne- og Undervisningsministeriet senest to år efter lovens ikrafttræden vil

gennemføre en undersøgelse med det formål at vurdere, om lovens bestemmel-

ser om antimobning, herunder den nationale klageinstans, har haft den tilsig-

tede virkning. Det fremgår endvidere, at resultatet af undersøgelsen senest i fol-

ketingssamlingen 2019-20 vil blive sendt til Børne- og Undervisningsudvalget.

I overensstemmelse hermed fremgår følgende af forarbejderne til lov nr. 311 af

4. april 2017 (af afsnit 5 i L 123 fremsat den 26. januar 2017):

"Loven vil blive omfattet af lovovervågning. Som led i lovovervågningen vil Ministeriet for

Børn, Undervisning og Ligestilling

[i dag Børne- og Undervisningsministeriet]

senest

to år efter lovens ikrafttræden gennemføre en undersøgelse med det formål at vurdere, om lovens

bestemmelser om antimobning og tilsyn har haft den tilsigtede virkning. Resultatet af undersø-

gelsen vil senest i Folketingssamlingen 2019-20 blive sendt til Folketingets Undervisningsud-

valg

[i dag Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg]."

Resultatet af undersøgelsen og den forudsatte afrapportering til Folketingets

Børne- og Undervisningsudvalg er navnlig på grund af situationen med covid-

19 beklageligvis blevet forsinket.

Med ændringsloven blev klageordningen som tidligere nævnt særskilt underlagt

en solnedgangsklausul, hvorefter undervisningsmiljølovens §§ 7 a-7 c automa-

tisk ophæves den 31. juli 2022. Klausulen indebærer, at klagesagsbehandlingen

hos DCUM skal ophøre senest den 31. juli 2022, medmindre Folketinget vurde-

rer, at klageadgangen skal opretholdes delvist eller permanent, og inden da ved-

tager dette ved lov.

Af forarbejderne til ændringslovens bestemmelser om klage og klageinstans

fremgår, at også klageordningen skulle indgå i nærværende evaluering og rede-

gørelse med henblik på politisk stillingtagen til spørgsmålet om permanentgø-

relse. I forbindelse med Folketinges behandling af ændringsloven var der imid-

lertid bekymring for, om det i forbindelse med nærværende evaluering og rede-

gørelse ville være muligt at indsamle tilstrækkelige solide data til at foretage en

vurdering af, om klageordningen har haft den tilsigtede virkning. På den bag-

grund blev det også i forarbejderne forudsat, at hele eller dele af evalueringen

eventuelt må gentages på et senere tidspunkt med henblik på senere politisk

stillingtagen til spørgsmålet om permanentgørelse, inden solnedgangsklausulen

får virkning den 31. juli 2022.

4. Evaluering gennemført af Epinion

Ministeriet har som første del af lovovervågningen fået udarbejdet

Evaluering af

antimobbebestemmelser og Den Nationale Klageinstans mod Mobning

(Epinion, juni

2020) samt

Perspektivering til Evaluering af antimobbebestemmelser og Den Nationale

Klageinstans mod Mobning

(Epinion, juni 2020).

Epinions evaluering og perspektivering har dannet udgangspunktet for den før-

ste eksterne høring og for denne redegørelse til Folketingets Børne- og Under-

visningsudvalg.

Hovedresultaterne af Epinions evaluering er refereret i afsnit 7-10. Epinions

evaluering og perspektivering er endvidere vedlagt i deres helhed som særskilte

bilag 5 og 6.

I Epinions evaluering indgår også Styrelsen for Undervisning og Kvalitets me-

dieringsindsats, hvorefter styrelsens læringskonsulenter tilbyder at facilitere

samtaler mellem forældre og skole i forbindelse med klagesager med henblik på

en fælles dialog om, hvordan eleven kan hjælpes til at trives bedre. Nærværende

redegørelse vil imidlertid ikke omhandle medieringsindsatsen, som er blevet til

som et selvstændigt initiativ i regi af et satspuljeprojekt, men alene de regler om

antimobning, klage og tilsyn, der med lov nr. 311 af 4. april 2017 blev udvalgt til

lovovervågning.

5. Høringsproces m.v.

Inddragelse af organisationer og myndigheder har forløbet i to faser.

I første høringsfase, som forløb i perioden fra den 31. august til den 2. oktober

2020, bad ministeriet om bemærkninger til konklusionerne i

Evaluering af anti-

mobbebestemmelser og Den Nationale Klageinstans mod Mobning

(Epinion, juni 2020)

Perspektivering til Evaluering af antimobbebestemmelser og Den Nationale Klageinstans

mod Mobning

(Epinion, juni 2020).

I anden høringsfase, som forløb i perioden fra den 9. november til den 7. de-

cember 2020, bad ministeriet de samme eksterne parter om bemærkninger til et

udkast til nærværende redegørelse, som blev udarbejdet på baggrund af de

modtagne høringssvar i første fase samt Epinions evaluering og perspektive-

ring.

I alt 102 organisationer og myndigheder har deltaget i høringen. Der er i første

høringsfase modtaget 39 høringssvar, heraf 30 med indholdsbemærkninger. I

anden høringsfase er der modtaget [xx

afventer 2. eksterne høring]

høringssvar,

heraf [xx

afventer 2. eksterne høring]

med indholdsbemærkninger. Det bemærkes,

at en række høringsparter i begge høringsfaser har afgivet separate, men ensly-

dende høringssvar, mens andre høringsparter har afgivet fælles høringssvar.

Der har herudover for interesserede organisationer og myndigheder den 25.

september 2020 været afholdt en teknisk gennemgang af konklusionerne i Epi-

nions evaluering.

Høringssvarenes hovedsynspunkter og -anbefalinger fra

første høringsfase

er gen-

givet i redegørelsens afsnit 6-10 efterfulgt af ministeriets bemærkninger og

overvejelser.

Høringssvarenes hovedsynspunkter og -anbefalinger fra

anden høringsfase

er gen-

givet i vedlagte særskilte bilag 1 med ministeriets bemærkninger, herunder idet

omfang dette har givet anledning til justeringer i den endelige redegørelsen.

Med hensyn til ministeriets bemærkninger og overvejelser henvises endvidere til

den samlede konklusion i redegørelsens afsnit 11.

For høringsparternes samlede synspunkter og uddybninger henvises til de af-

givne høringssvar, som i deres helhed findes i vedlagte særskilte bilag 2 og 3.

I vedlagte særskilte bilag 4 findes en oversigt over hørte organisationer og myn-

digheder med angivelse af, om der er afgivet høringssvar med indholdsbemærk-

ninger.

6. Høringsparternes overordnede bemærkninger i 1. høring

Høringsparterne udtrykker overordnet glæde over, at mere end ni ud af ti ud-

dannelsesinstitutioner har en antimobbestrategi. Der synes overvejende at være

enighed om, at den indførte ordning med antimobbestrategier og handlingspla-

ner generelt har øget kendskabet til området og skabt en større fælles forståelse

af betydningen af indsatsen mod mobning.

Der peges også på, at kendskabet til de centrale elementer af loven synes lavt

blandt de relevante aktører. Således anser mange det som utilfredsstillende, når

Epinions evaluering viser, at et relativt højt antal institutioner ikke har den til-

strækkelige viden om mobning, eksempelvis at hver fjerde uddannelsesinstitu-

tion ikke har kendskab til forebyggelse af mobning, og hver femte uddannelses-

institution ikke ved, hvordan de kan bringe mobningen til ophør. Af samme

grund betragtes det som bemærkelsesværdigt, når Epinions evaluering viser, at

størstedelen af de forældre, der anvender klagemulighederne, ikke har været or-

dentligt vejledt af uddannelsesinstitutionerne.

Høringssvarene bærer samtidig præg af forståelse for, at en ny ordning vil have

en indkøringsfase, hvor der opstår tvivl og uklarheder.

Prioritering af elevers trivsel i et sundt og inkluderende læringsmiljø fri for

mobning fremhæves som et centralt mål for alle uddannelsessteder. Der giver

bl.a. udtryk for, at elever har ret til ikke at blive udsat for mobning, og at de

indsatser, der iværksættes ifm. mobning, såvel retlige som andre indsatser, skal

tilrettelægges med dette som udgangspunkt.

Et samstemmende træk i høringssvarene er, at mobning ikke kun har konse-

kvenser for den enkelte elev, men rækker ud over den enkelte elev og den en-

kelte klasse eller hold og dermed er en sag for fællesskabet. Det er således et

gennemgående synspunkt, at regler, procedurer og indsatser i højere grad bør

tage udgangspunkt i elevens perspektiv og oplevelse, i dennes bedste samt i det

forhold, at mobning påvirker bredt. Regler om og håndtering af mobning og

klage bør derfor anskues ud fra et fællesskabsorienteret mobbesyn, hvor der til-

lige fokuseres på at inddrage den enkelte elev, som oplever mobning, i de ind-

satser, som iværksættes.

Med en enkelt undtagelse er der ingen høringsparter, som tilkendegiver, at kla-

geordningen og klageinstansen bør afskaffes igen. En del høringsparter giver

udtrykkeligt udtryk for, at klageordningen og klageinstansen bør videreføres.

Høringen rummer ikke mange bemærkninger om DCUMs tilsynsordning.

Høringssvarene viser også, at bestemmelserne om og procedurerne i forbin-

delse med navnlig antimobbestrategier, handlingsplaner og klageordning kan og

bør forbedres og forfines. Fra mange sider opfordres på den baggrund til, at

ministeriet igangsætter et arbejde med henblik på at revidere og forbedre de nu-

værende ordninger. Langt de fleste høringsparter stiller sig også til rådighed for

en sådant arbejde.

Høringssvarene giver indtryk af, at det eksisterende system udgør en særlig ud-

fordring på ungdomsuddannelserne, idet der generelt peges på, at elever på

disse uddannelser står mere alene end elever i grundskoler.

En del høringsparter opfordrer til, at der søges inspiration i de tilsvarende ord-

ninger i de andre nordiske lande, navnlig Norge. Det gælder bl.a. med hensyn til

inddragelse af eleverne i relation til uddannelsesstedets handlepligt, fokus på

elevperspektivet i antimobbestrategier, hvor det er elevens subjektive oplevelse

af mistrivsel, der aktiverer skolernes handlepligt samt en model, hvor elev eller

forældre har ret til at aktivere handlepligterne, hvis eleven oplever mistrivsel i

bred forstand.

Flere høringsparter ser behov for en generel oprustning i forhold til digital

mobning og Medierådet for Børn & Unge opfordrer til, at der tages initiativ til

at undersøge digital og internetbaseret mobning både i sammenhæng med ele-

vers digitale mediekultur generelt og i sammenhæng med kultur og trivsel i fysi-

ske fællesskaber i skolen m.v. Det fremhæves, at Epinions evaluering dokumen-

terer, at der er et behov for at styrke skolernes viden og beredskab i forhold til

digital mobning i tilknytning til etablering af antimobbestrategier.

6.1 Bemærkninger vedr. undersøgelsesmetoder i Epinions evaluering

I høringssvarene fremkommer endelig en række synspunkter om undersøgelses-

design- og metoder i Epinions evaluering. Disse skitseres kort nedenfor direkte

efterfulgt af Epinions replik.

Flere høringsparter finder, at undersøgelsesområdet for Epinions evaluering har

den konsekvens, at omstændighederne vedrørende elevers mistrivsel bliver for

unuanceret, fordi den ikke omfatter sager, hvor mistrivsel bunder i manglende

sociale relationer i fritidslivet, mobning eller relationelle forhold i hjemmet.

BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening, KL og Sko-

lelederforeningen finder, at der er en uheldig slagside i de data, som den kvalita-

tive del af Epinions evaluering behandler. Ved udelukkende at lave opfølgende

interviews baseret på klagesager illustrerer undersøgelsen ikke de tilfælde af

mobning eller lignende, som er blevet håndteret i et frugtbart samarbejde mel-

lem, børn, forældre og skolen.

Epinions replik

Epinions svar hertil er todelt.



Evalueringen har i sit design først og fremmest fokus på brug af Den Nationale klagein-

stans, herunder hvorfor/hvornår en klage finder vej til instansen. De inddragne cases er

derfor i sagens natur eksempler på, hvad der fører til, at en sag ikke løses lokalt og ender

med behandling hos en ekstern instans. Som sådan giver casene viden om, hvordan forlø-

bet udfolder sig, når en sag netop ikke kan håndteres i et frugtbart samarbejde, men må

håndteres af en ekstern part. På den baggrund giver eksemplerne også fremadrettet viden

om, hvordan man med fordel kan sørge for ikke at håndtere en sag. Vi mener i dette lys

ikke, at sådanne data indebærer nogen slagside

–

denne viden er relevant, uanset om det

nogle steder går godt. Vær opmærksom på, at vi i opgavens indledning bemærker, at der

ikke kan generaliseres på disse eksempler.



At der så iht. ovenstående kommentar ønskes mere viden om de givetvis mange situatio-

ner, hvor skoler og kommuner har iværksat et frugtbart samarbejde med forældrene, der

ikke førte til klage hos Den Nationale Mobbeinstans, er forståeligt. Nu hvor typen af

udfordringer er udpeget, er der skabt grundlag for evt. at kortlægge, hvor generelle disse

tendenser er eller ikke er– og måske vigtigere, hvorhenne i sektoren der findes stærke ek-

sempler på kommuner og skoler, der kan tjene til inspiration for, hvordan man kan orga-

nisere det gode skole-hjemsamarbejde, skabe klare klageprocesser og behandlingspraksis

samt evt. potentialerne ved lokal mediering.

Danske Skoleelever rejser kritik af den manglende involvering af elever, som er

de direkte berørte af lovgivning, i Epinions evaluering, dvs. at elever er noget,

som man snakker om, men ikke med.

Epinions replik

Vi har været opmærksomme på relevansen af at afdække perspektiver fra børn, der har ople-

vet at være en del af en klagesag i regi af antimobbebestemmelserne, og der er i evalueringsde-

signet også indtænkt muligheden for at gennemføre interview med børnene i de ni cases.

Vi har dog samtidigt været opmærksomme på, at der kan være tale om børn (og for så vidt

også forældre), der befinder sig i en skrøbelig situation og over længere tid har oplevet et stort

pres

–

både som følge af sagens omdrejningspunkt, dvs. selve oplevelsen af at blive mobbet,

men også klagesagsforløbet i sig selv.

Det betyder, at både barn og forældre i hver af de ni kvalitative cases er blevet inviteret til at

deltage i evalueringen, men vi har vi ladet det være op til forældrene at vurdere, hvorvidt det

var hensigtsmæssigt at barnet skulle deltage i interviewene eller ej. Dette har ingen forældre øn-

sket. Vi har dog i interviews og samtaler med alle de interviewede aktører (herunder flere bør-

neorganisationer og STUKs medieringskonsulenter, der i forbindelse med medieringsindsatser

gennemfører samtaler med børnene) efterstræbt at få indblik i børnenes perspektiv.

Dansk Friskoleforening finder, at dele af de konklusioner, som i Epinions eva-

luering trækkes ud af spørgeskemaundersøgelsen, drages på et ukorrekt grund-

lag og med manglende nuancer, fx at svar baseret på enkeltpersoners personlige

opfattelser eller formodninger tages til indtægt for faktum om institutionens

forhold.

Epinions replik

Som det fremgår af rapporten, er invitationen til spørgeskemaundersøgelsen blandt uddannel-

sesinstitutionerne sendt til skolelederen på uddannelsesinstitutionerne, der er blevet bedt om at

videresende undersøgelsen til besvarelse hos den medarbejder på skolen, som har ansvar for el-

ler kendskab til skolens arbejde med antimobbestrategi, elevtrivsel mv. Da dette fremgår af

rapporten, vurderer vi ikke, at der er behov for at ændre rapportens konklusioner.

Frie Skolers Lærerforening anbefaler, at datagrundlaget for de forskellige skole-

former forbedres, så det er muligt for de frie skoler at se, i hvilket omfang for-

ældre på frie skoler anvender Den Nationale Klageinstans mod Mobning, og

hvilke typer af afgørelser der træffes på området.

Epinions replik

Vi vurderer, at kommentaren i højere grad går på registreringspraksis for sager. I første om-

gang vil det fx kunne være relevant, at Ministeriet kontakter DCUM og drøfter potentialet i

og mulighederne for udvidet registreringspraksis for sager og henvendelser.

Antimobbestrategi og handlingsplaner

7.1 Epinion-evalueringens centrale resultater

Hovedresultaterne af Epinions evaluering er for så vidt angår bestemmelserne

om antimobning:



92 pct. af uddannelsesinstitutionerne har en antimobbestrategi.



84 pct. af uddannelsesinstitutionerne angiver, at de oplever mobning på

deres institution. Af disse angiver 77 pct., at der er tale om få tilfælde.



20 pct. af forældre angiver, at deres børn er blevet mobbet inden for de

seneste tre år.



30 pct. af folkeskolerne, 34 pct. af efterskolerne og 42 pct. af fri- og pri-

vatskolerne angiver, at de mangler viden om, hvordan mobning forebyg-

ges.



75 pct. af forældrene kender til lovkravet om, at uddannelsesinstitutio-

nerne skal have en antimobbestrategi. 51 pct. af forældrene ved ikke, om

deres barns institution har en antimobbestrategi.



83 pct. af folkeskolerne kender lovkravet om, at der skal udarbejdes en

handlingsplan, når der er konstateret mobning på skolen. 74 pct. af er-

hvervsskoler kender til lovkravet.



26 pct. af folkeskolerne angiver, at de sjældent eller aldrig udarbejder

handlingsplaner ved tilfælde af mobning. 41 pct. af gymnasierne angiver,

at de sjældent eller aldrig udarbejder handlingsplaner ved tilfælde af mob-

ning.



7 pct. af forældrene angiver, at uddannelsesinstitutionen udarbejdede en

handlingsplan i forbindelse med oplevet mobning inden for de seneste tre

år.



Det er afgørende for en antimobbestrategis effekt, at den udarbejdes igen-

nem en bred og medinddragende proces på institutionen.



Lovens begreb "mobning eller lignende" giver ofte anledning til uenighed

mellem klagere og forældre på den ene side og uddannelsesstedet på den

anden side og dermed om, hvorvidt en handlingsplan skal udarbej-

des/iværksættes. DCUM angiver, at 61 pct. af klagerne har omhandlet in-

stitutionens manglende anerkendelse af, at en situation skulle tolkes som

mobning eller lignende.



Sandsynligheden for, at handlingsplaner udarbejdes, stiger, hvis det er læ-

reren, der konstaterer mobning.



Kendskabet til lovbestemmelserne er mindre på gymnasier/hf og er-

hvervsskoler, end på folkeskoler. Mobbeforståelsen varierer på tværs af

gymnasie-, erhvervsskole- og grundskoleområderne.

7.2 Høringsparternes synspunkter i 1. høring

BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening, KL og Sko-

lelederforeningen er enige i, at trivsel og antimobning er områder, der fortsat

skal prioriteres. Det bemærkes, at uklarheden om formuleringen "mobning eller

lignende" skaber et kunstigt behov for at afklare begreber og ændre rammerne

for indsatserne undervejs. Der opfordres til en revision af den samlede ordning

med henblik på at sætte håndteringen af børns oplevede mistrivsel i centrum, at

styrke de indsatser, der allerede iværksættes, og at understøtte processer, der gi-

ver adgang til seneste viden, samt mulighed for sparring og mediering, når be-

hovet opstår.

Børnerådet opfordrer til uddannelse og opkvalificering af lærere og skoleledere.

Det anbefales, at elever inddrages direkte i udformningen af antimobbestrategi

og handleplan, og at dette skrives ind i lovbestemmelserne. Det ønskes indføjet

i selve lovgivningen, hvilke situationer der konkret er omfattet heraf, og hvilke

forudsætninger der er for at klage.

Børns Vilkår anbefaler, at der udarbejdes en vejledning til loven, hvoraf det bør

fremgå, hvad der ligger i de enkelte definitioner vedr. mobning, handlepligt m.v.

Det fremhæves hertil, at begrebsuenighed i sig selv kan virke konfliktoptrap-

pende.

Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) bemærker, er der fortsat fore-

står en stor opgave at løfte, og at Epinions perspektivering og de tiltag, der læg-

ges op til, synes at skabe et godt afsæt derfor.

Danmarks Private Skoler medgiver, at fokus på strategi og handlingsplaner i no-

gen grad kan have medført større bevidsthed omkring mobning, men tror sna-

rere på, at der ved hjælp af oplysning og vejledning kan komme det fornødne

fokus på løsning af mistrivselsproblematikker. Der udtrykkes bekymring for, at

evalueringen vil føre til flere regler og mere bureaukrati. Generelt mener man

ikke, at der med lovændringerne fra 2017 er fundet det rigtige værktøj. Opfat-

telsen er, at der snarere er sket en omkalfatring af synet på det traditionelle

skole-hjem-samarbejde, og at skole og hjem er blevet gjort til parter i en sag og

dermed er kommet i et konfliktoptrappende modsætningsforhold til hinanden.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) finder det vigtigt, at der sættes

fokus på mobning, og ser et behov for mere oplysning og viden om mobning

og klageinstansen. Det ses gerne, at skolerne får mulighed for mere inspiration

og rådgivning samt mulighed for en stærkere dialog med DCUM. Dette kunne

med fordel suppleres med en rådgivningsmulighed rettet direkte mod de unge

på ungdomsuddannelserne.

Danske Skoleelever finder, at der hos DCUM bør placeres et klart ansvar for

implementering og udbredelse af kendskabet til de rettigheder loven fører med

sig, herunder for, at klageinstansen og de indledende handlepligter vil få den til-

tænkte effekt. Der peges endvidere på, at formuleringen "mobning eller lig-

nende" giver anledning til tvivlsspørgsmål til skade for en god dialog mellem

skolen og hjemmet. Der opfordres i denne henseende til at finde en mere utve-

tydig formulering. Derudover ses behov for at fokusere på et fællesskabsorien-

teret mobbesyn, der søger at løse mobningen som en negativ social dynamik i

grupper af elever.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Landssammenslutningen af Han-

delsskoleelever ser behov for et styrket mobbesyn således, at den krænkede og

dennes forældre får mulighed for at handle på baggrund af egen oplevelse. For-

ældre og elever skal i højere grad have ret til at aktivere handlingsplaner, og sko-

lens vurdering af en mobbesag bør vurderes af et udvalg frem for kun instituti-

onslederen og potentielt skoleforvaltningen. Det fremhæves, at elever altid skal

inddrages i områder, der vedrører dem. Der peges konkret på, at bl.a. følgende

kan indgå i en fremtidig "værkstøjskasse":



Mener elev eller forælder, at der er tale om mobning, skal dette noteres af

uddannelsesstedet.



Senest 10 dage derefter skal uddannelsesstedet fremlægge en handlings-

plan eller skriftligt afvise mobning og samtidig orientere parterne om ret-

tigheder og klageadgang.



Efter 10 dage kan der klages til DCUM både ved uenighed i afgørelsen, og

hvis uddannelsesstedet ikke har foretaget ovenstående.



DCUM behandler klagen inden for 10 dage efter modtagelsen og giver

klager medhold, hvorefter uddannelsesstedet inden 5 dage fremlægger en

handlingsplan, eller afviser klagen.



Uddannelsesstedet sanktioneres for ikke at efterleve DCUMs afgørelse, fx

ved skærpet tilsyn eller en forklaring fra bestyrelsen eller lign.



STUK, DCUM og uddannelsesstedet skal offentliggøre afgørelser om

overtrædelse af loven på deres hjemmeside.

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne finder overord-

net, at de lovgivningsmæssige rammer fungerer i deres nuværende form, men at

der kan være et behov for lokalt at styrke indsatsen.

DCUM finder med henvisning til den anførte tvivl om forståelsen af "mobning

eller lignende" behov for at få afklaret, hvornår loven skal anvendes. Endvidere

ses et behov for et større fokus på et mobbesyn, der tager udgangspunkt i fæl-

lesskabet. Endelig et behov for videnløft og kvalificering af både fagpersoner,

forældre og elever i forhold til at arbejde systematisk med håndtering og fore-

byggelse af mobning.

FFFP (Foreningen for forældre til elever i Fri- og Privatskoler) finder, at klager

og en valgt bisidder skal deltage i udformningen af handlingsplanen.

Forældrenes Landsorganisation (FOLA) finder Epinion evalueringens konklusi-

oner vedrørende forældresamarbejde bekymrende og fremhæver, at et barn eller

en ung, der oplever at blive mobbet, aldrig må mødes af en mistænkeliggørelse

eller en tvist om definitioner af begreber. Det anses for afgørende, at alle børn

og unge og deres forældre, som henvender sig, tages seriøst og møder handling,

som på alle måder søger at komme barnet og den unges mistrivsel til livs.

Frie Skolers Lærerforening er grundlæggende skeptiske over for, hvorvidt det

nuværende organisatoriske

set-up

med lange sagsbehandlingstider til følge er det

bedst mulige til at sikre et godt undervisningsmiljø, som kan håndtere udfor-

dringer med mobning. Det fremhæves, at Epinions evaluering dokumenterer,

hvordan forældre og skole bruger lang tid på at diskutere, hvorvidt der definito-

risk er tale om mobning i stedet for at fokusere på, hvad der kan gøres fremad-

rettet. Det anbefales at simplificere den samlede ordning med henblik på at

sikre en hurtigere sagsrejse til gavn for tilliden mellem skole og forældre.

Efterskolerne bemærker, at man generelt har stor glæde af materialet på

DCUMs hjemmeside med vejledning om udarbejdelse af en antimobbestrategi,

herunder en strategi mod digital mobning, handlingsplaner og klageforløb og

ikke mindst den meget nuancerede gennemgang af mobning ud fra det nye fæl-

lesskabsorienterede mobbesyn. Det noteres endvidere, at der fortsat er efter-

skoler, der ikke kender til lovkravet om en antimobbestrategi, klageforløb og

klageadgang til DCUM. Det bemærkes hertil, at der vil blive fulgt op på det

manglende kendskab til lovkrav i foreningen, men at den manglende viden om

mobning afspejler et behov for mere opsøgende oplysning på området.

Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) anser indsatsen mod mobning

som et yderst vigtigt område, hvor der er brug for endnu større fokus. Der an-

befales på den baggrund en styrket indsats på området fremadrettet.

Red Barnet

foreslår, at definitionen ‘mobning eller lignende' beskrives nærmere

i vejledende materiale, som bør gøres tilgængeligt på alle uddannelsesinstitutio-

ner, der er omfattet af bestemmelsen. Det anbefales, at antimobbestrategier ud-

arbejdes med inddragelse af repræsentanter fra eleverne, forældrene, personalet

(både lærere og skolepædagoger) og ledelsen, og at det gøres obligatorisk at ind-

skrive lovbestemmelserne om handlepligt samt retten til at klage i strategierne.

Det foreslås, at der fra centralt hold sættes ressourcer af til, at skolerne gennem-

fører læringsforløb til forebyggelse af mobning. Der peges endvidere på behov

for et videns- og kompetenceløft til de skoleledere, kommunalbestyrelser og

fagfolk, som har ansvar for strategierne.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) finder det

afgørende, hvordan man på skolerne arbejder med mobning, inklusion m.v. og

finder det i den sammenhæng relevant at overveje, om der er behov for yderli-

gere vejledning om de eksisterende bestemmelser.

Skole og Forældre anbefaler, at der stilles krav til indholdet af antimobbestrate-

gien, så den indeholder et vist minimum af elementer. Samtidig bør antimobbe-

strategien opdateres med passende mellemrum, for eksempel mindst hvert

tredje år. Kendskabet til antimobbestrategien blandt elever og forældre og i per-

sonalegruppen skal generelt styrkes. Samtidig bør disse øgede krav og anbefa-

linger følges op med styrket kompetenceudvikling af skolebestyrelserne og sko-

lens øvrige ledelse for at sikre en reel effekt. Der anbefales en skærpelse og en

præcisering af begrebet "mobning eller lignende" samt en klar beskrivelse af

forholdet mellem en undersøgelsesfase og en handlingsfase.

SSP-Samrådet finder det generelt problematisk, at de involverede parter ikke

kan fastsætte, om der er tale om mobning, at der mangler et blik for den kon-

tekst, hvori mobningen foregår, og at synet på mobning begrænser sig til et of-

fer-/krænkerperspektiv. Et snævert mobbesyn og manglende skriftlighed kan

føre til et spændingsforhold mellem skole og hjemmet og giver risiko for, at

også handlingsplanen bliver for snæver.

7.3 Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger og overvejelser

Afgrænsningen af begrebet mobning eller lignende

Mobning er et kompliceret fænomen, og det kan være vanskeligt at vurdere,

hvornår en situation kan siges at være mobning. Det har (selvsagt) ikke været

intentionen, at afgrænsningen af kernebegrebet mobning eller lignende skulle

føre til usikkerhed i den sagspåvirkende grad, som der gives udtryk for både i

Epinions evaluering og i høringssvarene.

Bemærkningerne til lovforslaget bag ændringsloven indeholder en række angi-

velser af, hvad begrebet forudsættes at omfatte. Det fremgår, at udstødelses-

handlinger ofte har en systematik, der kan føre til eksklusion og nedgørelse. Det

fremgår også, at mobning kan være direkte og forfølgende eller indirekte og

udelukkende, og at det kan komme til udtryk ved synlig, direkte forfølgelse, el-

ler ved en mere tavs, skjult udelukkelse. Det fremgår endvidere, at mobning

forudsætter en magtubalance, hvor det er blevet socialt accepteret, at en eller

flere personer er mindre værd end andre. Det fremgår endelig, at begrebet/be-

stemmelsen havde sigte på tilfælde, som er en følge af elevadfærd uden for ud-

dannelsesstedet, fx til fritidsaktiviteter eller på de sociale medier, men som har

en direkte indflydelse på det psykiske undervisningsmiljø på uddannelsesstedet

for en eller flere elever.

Ministeriet kan være enigt i, at der kan være langt fra lovbemærkninger til det

virkelige liv på et uddannelsessted. Da forståelsen af begrebet mobning er en

krumtap i ordningerne og dermed mulighederne for, at disse i praksis virker til

alles bedste, bør synspunkterne og anbefalingerne derfor indgå i videre overve-

jelser med sigte på at finde løsninger, der kan rette op herpå.

Mobbesyn

Med hensyn til tilkendegivelserne om behov for, at der i højere grad bør foku-

seres på et fællesskabsorienteret mobbesyn frem for et snævert offer-/krænker-

perspektiv, bemærkes, at det i bemærkningerne til lovforslaget bag ændringslo-

ven er anført, at mobning handler om en bestemt adfærd, som udspringer af en

utryg kultur blandt større eller mindre grupper. Det fremgår videre, at mobning

i den sammenhæng omfatter mere end blot et offer og en mobber, nemlig til-

skuere eller medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen

eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer. Det konkluderes

på den baggrund i bemærkningerne, at mobning således er et gruppefænomen,

som ikke udelukkende kan hægtes op på enkeltindivider, ligesom det er frem-

hævet, at mobning også kan være en måde at skabe et fællesskab på, når det

ikke lykkes at samles i fællesskaber om andre emner/aktiviteter.

Da dette spørgsmål i høj grad er knyttet til afgrænsningen af, hvad der grund-

læggende forstås ved mobning eller lignende, er det også centralt, at der ikke

hersker tvivl om, hvad der er udgangspunktet for ordningerne, da det er sty-

rende for den konkrete udformning af antimobbestrategier og de konkrete vir-

kemidler i handlingsplaner.

Behovet for eventuelle præciseringer vedrørende lovens mobbesyn bør på den

anførte baggrund indgå som en del af de føromtalte overvejelser vedrørende

den grundlæggende forståelse af begrebet mobning.

Antimobbestrategiens indhold, udarbejdelse og inddragelse i udarbejdelsen m.v.

Det er et gennemgående træk både i Epinions evaluering og mange høringssvar,

at der efterlyses regler om, at antimobbestrategien skal udarbejdes igennem en

bred, medinddragende proces på uddannelsesstedet. Der fremkommer i hørin-

gen endvidere anbefalinger om, at det af loven kommer til at fremgå, at strate-

gien skal indeholde et vist minimum af elementer, og at det ligeledes gøres obli-

gatorisk at indskrive lovbestemmelserne om handlepligt og ret til at klage i stra-

tegierne. Endelig fremsættes anbefalinger om, at det af loven skal fremgå, at

strategien skal opdateres med passende mellemrum, hvor mindst hvert tredje år

er nævnt som eksempel.

Der udtrykkes samtidig i høringen, navnlig fra foreningerne for friskoler og pri-

vate grundskoler m.fl., bekymring for eventuelt flere regler.

Ministeriet har noteret sig konklusionen i Epinions evaluering om, at antimob-

bestrategiens effekt stiger, når den udarbejdes igennem en bred og medinddra-

gende proces på institutionen. Det er også korrekt, at der ikke efter de gæl-

dende regler er et direkte krav om at inddrage eleverne, forældrene, lærerne,

skolepædagogerne eller andre grupper på eller uden for uddannelsesstedet.

Vigtigheden af en bred medinddragelse er dog fremhævet i bemærkningerne til

lovforslaget bag ændringsloven. Lovbemærkningerne indeholder endvidere en

henvisning til børnekonventionens artikel 12, hvoraf det følger, at børn har ret

til at udtrykke sig og blive hørt, ligesom det er anført, at forældresamarbejde

bl.a. følger af folkeskolelovens formålsbestemmelse. Endelig er det i lovbe-

mærkningerne tilkendegivet, at selvom de nye krav i loven om udarbejdelse af

strategien var rettet mod uddannelsesstedets ledelse, er det ikke tanken derved

at udelukke inddragelse af uddannelsesstedets medarbejdere, elever, forældre-

myndighedsindehavere m.fl.

Der er således intet, der i dag hindrer uddannelsesstederne i at tilrettelægge og

gennemføre en bred og medinddragende proces i forbindelse med udarbejdelse

af antimobbestrategien. Efter ministerets vurdering er der med de beskrevne

lovbemærkninger faktisk en klar forventning om, at bred inddragelse ville ske

alle steder, men ud fra et grundsyn om udstrakt metodefrihed baseret på de lo-

kale forhold, institutionstype m.v., og uden fastsættelse af egentlige proceskrav i

lovgivningen.

Ønskes et grundsyn om metodefrihed baseret på de lokale forhold, institutions-

type m.v. opretholdt, vil det formentlig fortsat kunne imødekommes, hvis krav

om medinddragelse gøres til et mere håndfast parameter i lovgivningen og i for-

bindelse med en vejlednings- og informationsindsats. Dette bør således indgå i

de videre overvejelser.

Med hensyn til anbefalingerne om, at det af loven kommer til at fremgå, at stra-

tegien skal indeholde et vist minimum af elementer, fx som anført at gøre det

obligatorisk at indskrive lovbestemmelserne om handlepligt og ret til at klage,

bemærker ministeriet, at bemærkningerne til lovforslaget bag ændringsloven

også i denne henseende indeholdt ganske udførlige anvisninger vedrørende an-

timobbestrategiens forventede indhold. Det fremgår således af forarbejder, at

strategien skulle give fælles retningslinjer for arbejdet med mobning ved at be-

skrive formålet med strategien, hvordan uddannelsesstedets ledelse vil fore-

bygge og håndtere mobning, uddannelsesstedets forståelse af centrale begreber

som mobning og digital mobning, hvordan fx elever og forældremyndighedsin-

dehavere inddrages i processen, hvordan uddannelsesstedets ledelse løbende

kan være opmærksomt på at opdage mobning, modeller for indgriben og gen-

oprettelse i tilfælde af mobning, samt hvem på uddannelsesstedet, der er an-

svarlige for at viderebringe bekymringer eller klager.

Der var dog også i denne henseende en vis forventning om, at strategiernes

indhold i højere grad ville tage udgangspunkt i de elementer, som indgik i lov-

bemærkningerne, end det fremgår af Epinions evaluering.

Et af dilemmaerne ved at fastsætte fikserede minimumskrav kan ofte være, at

minimum bliver til maksimum og standard. På den anden side kan det ikke ude-

lukkes, at det vil kunne være hensigtsmæssigt med yderligere kvalificering/be-

skrivelse i selve lovgivningen af, hvilke centrale elementer strategien der kan

overvejes ved udarbejdelse af strategien såsom formål, målsætninger, tiltag til

forebyggelse af mobning og tiltag ved konstatering af mobning. Dette vil un-

derstøtte tilkendegivelserne i evalueringen og høringen, hvor sådanne elementer

efterlyses, og hvor det dokumenteres, at fraværet fører til uklarheder.

Ministeriet bemærker i øvrigt hertil, at elementer af denne karakter allerede ind-

går i undervisningsmiljølovens § 7, stk. 1, som fastsætter, hvad en undervis-

ningsmiljøvurdering mindst skal indeholde.

Med hensyn til anbefalingerne om, at strategien skal opdateres med fikserede

mellemrum, bemærker ministeriet, at det i bemærkningerne til lovforslaget bag

ændringsloven til det eksisterende krav om, at strategien revideres efter behov,

er tilkendegivet, at det ofte vil være hensigtsmæssigt at tage strategien op på et

årligt møde og drøfte, om der er behov for at revidere den. Det fremgår, at

dette fx kan være på baggrund af resultater fra trivselsmålingen eller fra kon-

krete situationer i det forgangne år. Det fremhæves endvidere, at tanken ikke

var, at strategien skulle udarbejdes på ny, men blot at den skulle justeres, hvis

det blev fundet nødvendigt.

Når vurderingen i forbindelse med lovændringen var, at det ofte ville være hen-

sigtsmæssigt at genbesøge strategien på årlig basis, kunne dette formentlig lige

så godt have været reglen. Ministeret bemærker også, at periodefikserede opda-

teringskrav ikke er artfremmede i undervisningsmiljøloven, jf. herved lovens §

6, stk. 3, hvorefter en undervisningsmiljøvurdering skal revideres, når der sker

ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hvert tredje

år.

Et lovgivningskrav om en periodiseret gennemgang af strategien (fx årligt),

hvor bl.a. de mobbesager, som uddannelsesstedet har haft i den forløbne peri-

ode, kunne drøftes samlet og systematisk, forekommer umiddelbart at være en

naturlig og rimelig foranstaltning. Dette vil på den ene side ressourcemæssigt

ikke trække store veksler på uddannelsesstedet, og det vil på den anden side

give mulighed for at sikre, at strategiens målsætninger opfyldes, herunder ikke

mindst mulighed for at identificere og agere på fællestræk eller ligefrem mønstre

i periodens mobbesager, som eventuelt ikke er tilstrækkeligt adresseret i den ek-

sisterende strategi og/eller i de redskaber mod mobning, som uddannelsesste-

det benytter sig af.

Vejledning til loven, videnløft m.v.

Der fremsættes ønsker om, at der udarbejdes en egentlig vejledning til loven,

hvoraf det bl.a. bør fremgå, hvad der ligger i de enkelte definitioner vedr. mob-

ning, handlepligt m.v. Der peges endvidere på behov for et videns- og kompe-

tenceløft til de skoleledere, kommunalbestyrelser og fagfolk, som har ansvar for

strategierne.

Ministeriet bemærker i denne henseende

–

herunder i øvrigt som en supplering

til de ovenstående afsnit

–

at DCUM via sin hjemmeside stiller et omfattende

og målrettet inspirations- og vejledningsmateriale til rådighed for grundskolen

og ungdomsuddannelserne. Det omfatter eksempelvis vejledninger om forstå-

else af mobning (til både uddannelsessted og til elever) og en vejledning om af-

dækning af problemer. Der findes også skabeloner til antimobbestrategier og

handlingsplan samt værktøjer til konfliktløsning.

Ministeriet finder i øvrigt anledning til at påpege, at DCUM er oprettet netop

med det formål at medvirke til at sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø i

Danmark, jf. herved undervisningsmiljølovens § 2. Efter bestemmelsen omfat-

ter denne opgave bl.a. vejledning og rådgivning til elever og studerende samt

uddannelsessteder og myndigheder i undervisningsmiljøspørgsmål. Det indebæ-

rer endvidere, at DCUM skal samle og systematisere viden om regler og praksis

af betydning for undervisningsmiljøet og stille den indsamlede viden til rådig-

hed for offentligheden. Derudover forudsætter bestemmelsen, at DCUM gene-

relt er forum for dialog om og udvikling af et godt undervisningsmiljø i Dan-

mark.

Der er således allerede i regi af DCUM en veludviklet proces, som både for den

fagprofessionelle part og for den, der klager eller henvender sig, giver en god

forståelse af fx det fællesskabsorienterede mobbesyn, håndterings- og klagereg-

lerne og de muligheder, som i øvrigt findes inden for lovgivningsrammen.

Både Epinions evaluering og høringssvarene viser imidlertid, at det ikke er en

selvfølgelighed, at fagprofessionelle, elever og forældre har kendskab til, hvor-

dan der skal reageres ved mobning, eller i øvrigt til muligheden for at klage.

Ministeriet finder på den baggrund, at der bør ses nærmere på, hvorvidt der kan

gøres yderligere for at styrke informations- og vejledningsindsatsen på området

bredt set.

Klageordningen og klageinstansen, herunder solnedgangsklausulen

8.1 Epinion-evalueringens centrale resultater

Hovedresultaterne af Epinions evaluering er for så vidt angår klageordningen

og klageinstansen:



Brugen af klageinstansen er stigende. I 2017 behandlede instansen 10 kla-

ger i alt. I 2018 var det 52, og i 2019 behandlede instansen 120 klager.



Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var i 2019 på 4,4 måneder.



Klageinstansen oplever, at dens arbejde hæmmes af en manglende skrift-

lighedskultur på skolerne, herunder mangel på journalisering af centrale

dokumenter.



Forældrene oplever, at klageadgangen er vigtig, fordi sager kan få en afgø-

relse, dvs. uanset om de får medhold eller ej.



Forældrene har ofte for store forventninger til, hvad en afgørelse fra kla-

geinstansen kan løse i praksis.



Instansens afgørelser bidrager til, at forvaltning og leder i højere grad ef-

terlever lovbestemmelsens procedurer.



Uddannelsesstederne mangler systematik i forhold til de traditionelle for-

valtningsretlige principper, herunder med hensyn til vejledningspligt, no-

tatpligt og journalisering, pligt til meddelelse af afgørelser og procedurer

for videresendelse i relation til DCUM.



Klageinstansens sagsbehandling og afgørelser bidrager til, at institutioner i

højere grad efterlever lovbestemmelsernes procedurer og gentænker egne

procedurer.



Kommunalbestyrelsen delegerer ofte klagebehandlingen til skolelederen.

Det giver ifølge klagere udfordringer med inhabilitet.

8.2 Høringsparternes synspunkter i 1. høring

BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening, KL og Sko-

lelederforeningen bemærker, at klageordningen i sin nuværende form er baseret

på to forskellige procedurer, alt efter om de involverede parter vurderer, at der

har fundet mobning eller lignende sted. Håndteringen af en situation, hvor et

barn eller en gruppe børn er i mistrivsel, risikerer derfor at blive afsporet af

drøftelser om begreber.

Børnerådet giver udtryk for, at klageinstansen bør bestå efter den 31. juli 2022.

Der opfordres til, at ledere og lærere klædes bedre på med hensyn til dokumen-

tationskrav. Det fremhæves, at sagsbehandlingstiden i klagesager skal gøres kor-

tere, og at barnets situation skal i centrum fra start. Det findes principielt uhen-

sigtsmæssigt, at institutions leder skal undersøge sig selv i 1.-instanssagerne, og

der opfordres i denne henseende til at genoverveje klagesystemets opbygning,

fx fjernelse af den lokale første klageinstans.

Børns Vilkår anbefaler, at der i implementeringsfasen fremover er fokus på in-

stitutionernes vejledningspligt, notatpligt, journalisering og informeringspligt

ved afgørelser for at sikre en systematisk og transparent sagsbehandling i sager

om mobning, herunder klagesagerne. Det anbefales endvidere, at kommunalbe-

styrelsens mulighed for at uddelegere klageafgørelse ikke længere skal kunne ske

til skoleledelsen. Det er endelig Børns Vilkårs kraftige opfordring, at klageord-

ningen opretholdes og gøres permanent efter den 31. juli 2022.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Landssammenslutningen af Han-

delsskoleelever finder, at

sager bør dokumenteres og ikke mindst arkiveres i til-

fælde af, at en sag blusser op igen. Der bør være et minimumskrav til dokumentati-

onen, sådan at sagens udvikling kan dokumenteres fra start til slut. Der kan endvi-

dere henvises til den "værktøjskasse", som er bekrevet i afsnit 7.2.

Danmarks Private Skoler bemærker, at en klage

de facto

kan føre til lukning af

skolen, fordi sanktionen kan være nedsættelse af tilskud eller fratagelse af til-

skud

–

en konsekvens, som derved er langt større for de frie og private skoler

end for offentlige skoler. Det bemærkes endvidere, at frie og private skoler har

andre styringsforhold end de offentlige skoler, og at de dermed ikke nødvendig-

vis har de samme forvaltningsretlige forpligtelser. Det understreges, at forenin-

gen på intet tidspunkt har tilkendegivet, at lovgivning og et klageorgan kan være

løsning på udfordringer med mobning og mistrivsel.

Danske Skoleelever ser behov for en klarere forvaltningspraksis og forenklet og

hurtigere behandling af klagesager, herunder at kravene til de respektive aktører

præciseres. Der ønskes endvidere mere fokus på elevernes rettigheder i klagein-

stansen, herunder navnlig mulighed for at kunne gå videre i sager, hvor der lo-

kalt ikke handles tilstrækkeligt på baggrund af mobningen. Endelig ønskes alle

klagesagerne samlet hos DCUM, hvor der kan oparbejdes ekspertise og rutine,

som kan gøre sagsbehandlingen bedre og mere effektiv.

Dansk Friskoleforening bemærker, at det frie skoleområde alene er underlagt

forvaltningsloven på enkeltområder, og at der derfor ikke nødvendigvis på så-

danne institutioner findes en naturlig procedure omkring notater, journalisering

og afgørelser efter forvaltningsloven. Der peges i denne henseende på, at et op-

gør med den eksisterende mundtlighedskultur vil være vanskelig at implemen-

tere. Det fremhæves endvidere, at de frie grundskoler har en valgt bestyrelse be-

stående af forældre m.v., der organisatorisk står over skolelederen, hvilket bør

tænkes ind ved evt. tilpasning af regelsættet. Det bemærkes derudover, at en

klage i første instans ikke vil kunne trækkes ud af det frie skoleområde og hen-

lægges til en anden myndighed.

DCUM bemærker om klageordningen, at Epinions evaluering understøtter, at

der er tale om en retssikkerhedsordning, som elever og forældre værdsætter,

uanset om de i deres konkrete sag har fået medhold eller ej. DCUM peger også

på, at, klageadgangen skærper skolernes fokus i forhold til at arbejde med syste-

matikken og skolens parathed

–

særligt når den har haft en klagesag og derigen-

nem fået vejledning. DCUM bemærker, at det samlede tidsforløb for en sag om

mobning ofte strækker sig over meget lang tid

–

i nogle tilfælde op til et år

–

peger på, at det samlede tidsforløb for en sag er nødt til at forkortes.

FFFP (Foreningen for forældre til elever i Fri- og Privatskoler) finder, at klage-

instansen bør fortsætte efter den 31. juli 2022, at klage over mobning skal give

direkte mulighed for at aktivere handlingsplan, at uddannelsesstedet automatisk

skal orientere klageinstansen om klagemodtagelse og -afgørelse, at klageinstan-

sen skal træffe en afgørelse inden 10 dage, at der stilles konkrete krav til indhol-

det af handlingsplaner, og at det ikke må være et krav for klageadgang, at eleven

fortsat går på uddannelsesstedet. Endelig opfordres til, at der indføres reakti-

onskonsekvenser, hvis uddannelsesstedet vælger at være passiv eller handle util-

strækkeligt.

Danske HF & VUC støtter op om bestemmelserne om, at alle grundskoler og

ungdomsuddannelser skal udforme en antimobbestrategi samt en handlingsplan

for, hvordan mobning afhjælpes.

Red Barnet anser det for yderst problematisk, at klager kan blive afvist pga.

manglende dokumentation fra uddannelsesinstitutionens side, da klagepunktet

netop kan gå på, at skolen ikke har handlet. Den gennemsnitlige sagsbehand-

lingstid findes for lang. Det vurderes væsentligt, at der er adgang til at klage, og

det betragtes som et vigtigt opmærksomhedspunkt, at klageinstansens eksistens

tjener flere formål end blot at fungere som tvistløsningsorgan.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) advarer

mod, at der i en eventuel opfølgning på lovovervågningen forfaldes til eventu-

elle yderligere dokumentationskrav, klageadgange m.v.

Skole og Forældre finder, at klageordningen og klageinstansen bør gøres perma-

nent.

SSP-Samrådet opfordrer til, at klagevejledning bør fremgå på hjemmesider, og

at der orienteres herom ved introduktionsmøder og tidligt ved en forældrehen-

vendelse om problemer og mobning. Det findes vigtigt, at forældre og børn og

unge inddrages så tidligt som muligt, og at der arbejdes systematisk med en gen-

oprettelse af en negativ udvikling.

Uddannelsesforbundet finder det bekymrende, at Epinion i deres perspektive-

ring fremhæver øgede dokumentationskrav som en løsningsmodel. Selvom

hensigten er dokumentation med et pædagogiske sigte, så er erfaringen, at det

pædagogiske sigte drukner i bureaukrati, når man øger kravene til at dokumen-

tere det pædagogiske arbejde.

8.3 Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger og overvejelser

Klageinstansen

Som allerede omtalt i afsnit 6 er der i al væsentlighed ingen tilkendegivelser i

høringen om, at klageordningen og klageinstansen bør afskaffes igen. En del

høringsparter giver udtrykkeligt udtryk for, at klageordningen og klageinstansen

bør videreføres.

Det overordnede indtryk af Epinions evaluering og høringssvarene er, at elever

og forældre på deres side opfatter klageordningen og klageinstansen som en

ordning, der giver en retssikkerhedsfølelse og en løftestang over for uddannel-

sesstedet. Uddannelsessteder og forvaltninger kan på deres side være uenige i de

procedurer og det bureaukrati, der er knyttet til klageinstansen, men anerkender

i al væsentlighed, at ordningen bidrager til, at der lokalt sættes fokus på proce-

durer og overvejelser med hensyn til håndtering af mobning. Hertil kommer

DCUMs tilkendegivelse om, at centrets oplevelse er, at klageadgangen skærper

uddannelsesstedernes fokus i mobbesager, særligt når institutionen har haft en

klagesag og derigennem fået vejledning.

Det er ministeriets opfattelse, at der samlet tegner sig et billede af, at der også

fremover er brug for en uvildig klageinstans, der kan træde til, når det forebyg-

gende arbejde og de lokale indsatser på uddannelsesstederne bliver udfordret,

og i øvrigt at ordningen i sig selv har en gunstig betydning for fokus i mobbesa-

ger.

Klageordningens udformning, virkemåde m.v.

Ministeriet finder, at høringssvarenes synspunkter og anbefalinger vedrørende

klageordningen i meget summarisk form synes at kunne sammenfattes på føl-

gende måde:

1. Større fokus på elevens oplevelse af mobning som grundlag for aktivering

af handlingsplan.

2. En klage over mobning skal direkte aktivere en handlingsplan.

3. Konkrete krav til indholdet af handlingsplaner.

4. Sagsbehandlingstiden skal nedbringes (i alle led).

5. Alle klagesager samles hos DCUM

–

lokal remonstration afskaffes.

6. Mulighed for at uddelegere lokal remonstration til skoleledelsen afskaffes.

7. Uddannelsesstedet skal orientere DCUM om klagemodtagelse og afgø-

relse.

8. Der skal kunne klages, selv om eleven ikke længere går på uddannelsesste-

det.

9. Dokumentationskrav.

10. Større fokus på/anvendelse af sanktioner over for uddannelsesstedet.

11. Offentliggørelse af afgørelser om overtrædelser af loven.

Ad pkt. 1 og 2

De rejste problemstillinger er reelt to sider af samme sag og er i øvrigt delvist

knyttet til det mere grundlæggende om reglerne om afgrænsning af begrebet

mobning eller lignende.

Primært er problemstillingerne dog knyttet til, at lovens handlepligter (først) ud-

løses, når uddannelsesstedets ledelse

konstaterer

problemer med det psykiske un-

dervisningsmiljø i form af mobning, jf. lovens § 1 c, stk. 1, 1. pkt.

Efter bestemmelsen er det således ikke elevens egen subjektive opfattelse af en

situation eller et forløb, som er afgørende for, om der udarbejdes en handlings-

plan, iværksættes initiativer m.v., men

–

ud fra ordlyden

–

ledelsens vurdering af

forholdene.

Der findes ikke i lovforslaget bag ændringsloven bemærkninger, som specifikt

belyser baggrunden for den valgte ledelsessynsvinkel for handlepligternes an-

vendelse. Det fremgår dog, at bestemmelsens krav til handling på kort og langt

sigt har sigte på at sikre en reaktion fra uddannelsesstedets ledelses side i til-

fælde, hvor elever oplever problemer med det psykiske undervisningsmiljø i

form af mobning eller lignende.

Det kan muligvis også antages, at den valgte terminologi ("ledelseskonstate-

ring") kan have haft sammenhæng med, at et tilsvarende ordvalg allerede fand-

tes i undervisningsmiljølovens § 7, stk. 1, nr. 3, om indholdet af en handlings-

plan som led i en undervisningsmiljøvurdering. Hvor terminologien ("konstate-

rer ledelsen") umiddelbart virker relevant i relation til de for uddannelsesstedet

langt bredere og mere altomfattende handlingsplaner som led i en undervis-

ningsmiljøvurdering, synes synsvinklen måske mindre logisk, når det kommer

til mere afgrænsede mobbesager, som jo altid grundlæggende har udspring i et

enkeltindivids oplevelser og synsvinkel.

Terminologivalget ("konstaterer ledelsen") bliver imidlertid ydermere uklart,

dvs. om terminologien reelt var tænkt som udtryk for, at afgørelsen skulle bero

på en ledelsesvurdering, i lyset af lovens § 1 c, stk. 1, 2. pkt., hvorefter kravet

om at udarbejde en handlingsplan gælder tilsvarende, hvis uddannelsesstedets

ledelse

eller en elevs forældremyndighedsindehavere anser det for nødvendigt

som følge af

elevens bekymrende tilstand eller adfærd, herunder sygdom og fravær, på grund

af problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lig-

nende. Som det fremgår, kan forældrenes rent subjektive vurdering af situatio-

nen i disse tilfælde efter ordlyden udløse handlepligten. Bemærkningerne til lov-

forslaget bag ændringsloven indeholder ikke bemærkninger om baggrunden for

dette skift i terminologi, eller om hvad der nærmere ligger heri.

Ministeriet finder på den anførte baggrund, at spørgsmålet om betoning i selve

antimobbebestemmelserne af en potentielt mobbet elevs perspektiv og egen

oplevelse af situationen bør indgå i videre overvejelser om selve begrebet mob-

ning eller lignende, jf. herved bemærkningerne i afsnit 7.3.

Ad pkt. 3

Med hensyn til anbefalingerne om, at det af loven kommer til at fremgå, at

handlingsplanen skal indeholde et vist minimum af elementer, bemærker mini-

steriet, at bemærkningerne til lovforslaget bag ændringsloven indeholder udfør-

lige anvisninger vedrørende handlingsplanens mulige indhold. Det er korrekt, at

der ikke er formkrav til handlingsplanen, og at uddannelsesstedet selv skal vur-

dere, hvilke tiltag der bedst muligt kunne løse problemerne. Det fremgår imid-

lertid

–

som en minimumsforudsætning

–

at handlingsplanen kort skal ridse op,

hvordan den givne problemstilling med det psykiske undervisningsmiljø tænkes

løst i form af en beskrivelse af de handlinger, der vurderes at være nødvendige.

Der fremgår endvidere, at der ved at nedfælde, hvordan problemerne løses, ska-

bes en fælles retning for det genoprettende arbejde, og i øvrigt, at dokumentet

havde til formål at skabe en gennemsigtighed for elever og forældre i forhold til

uddannelsesstedets håndtering af situationen. Det anførtes, at foranstaltnin-

gerne i handlingsplanen kan være kort- eller langsigtede og ligge på skole-,

klasse- eller individniveau. Derefter fulgte til inspiration en liste med 11 kon-

krete foranstaltninger, idet det samtidig udtrykkelig er anført, at der ikke er tale

om udtømmende opregning.

Tilkendegivelserne i bemærkningerne er også i denne henseende baseret på det

grundsyn om, at lokal metodefrihed ville føre til bedre resultater end usmidig

minimumsregulering, som også gjorde sig gældende med hensyn til antimobbe-

strategiens indhold, jf. herved bemærkningerne i afsnit 7.3. Også her gælder en

risiko for, at fikserede minimumskrav over tid ofte vil kunne føre til, at mini-

mum bliver til maksimum og standard. På den anden side kan det ikke heller

ikke her udelukkes, at det vil kunne være hensigtsmæssigt med en kvalifice-

ring/beskrivelse i selve lovgivningen af, hvilke centrale elementer der man over-

vejes ved udarbejdelse af handlingsplanen.

Ad pkt. 4-8

De rejste problemstillinger vedrører alle reelt spørgsmålet om konstruktionen

og hensigtsmæssigheden af den valgte remonstrationsordning, dvs. kravet om,

at en klage indgives til uddannelsesstedet med henblik på lokal revurdering in-

den eventuel involvering af DCUM.

Indledningsvis bemærkes, at intentionen og formålet med denne ordning i før-

ste række er at hvert enkelt uddannelsessted skal blive bedre til at tage fat om

problemerne og få løst dem hurtigere og lokalt på uddannelsesstederne til gavn

for både elever, forældremyndighedsindehavere og uddannelsesstedet selv. Der-

til kom sekundære målsætninger om, at ordningen dels kan reducere antallet af

klager til DCUM, dels kan spare tid til forberedende sagsbehandling både hos

uddannelsesstederne og i DCUM.

Der er således i rammesætningen en klar forventning om, at kommunalbestyrel-

ser og institutionsbestyrelser først og fremmest selv skal gå forrest med hensyn

til forebyggelse og bekæmpelse af mobning, og at de skal løse de konkrete kon-

flikter lokalt, således at påbud og sanktioner kun kommer på tale i yderste kon-

sekvens.

For selvejende uddannelsessteder er det således den klare hensigt, at det er be-

styrelsen for uddannelsesstedet, som skal vurdere, om der er grundlag for at

give klager helt eller delvist medhold. For kommunale uddannelsessteder er

hensigten ligeså klart, at det er kommunalbestyrelsen, som skal vurdere, om der

er grundlag for at give klager helt eller delvist medhold. Sidstnævnte understre-

ges af den genindførelse af kommunalbestyrelsens mulighed for at behandle

skolelederens beslutninger om mobning, som med ændringsloven blev etableret

gennem en ændring af folkeskoleloven.

Med andre ord lå der i rammesætningen et udtalt ønske om at sikre, at der er

mulighed for, at en sag kan behandles og endeligt afgøres af den øverst ansvar-

lige for institutionen/skolen (bestyrelsen eller kommunalbestyrelsen), inden sa-

gen derefter om nødvendigt skal til prøvelse i DCUM.

Det er dog i bemærkningerne til lovforslaget bag ændringsloven samtidig an-

ført, at der med den nye ordning ikke ville være et forbud mod at delegere

kompetencen til fx skolens leder eller rektor. Dette er op til lokal beslutning.

Ud fra udsagn og tilkendegivelser i både Epinions evaluering og i høringssva-

rene er det tydeligt, at en rammesætning, som altovervejende var tiltænkt at

skulle stimulere til og sikre hurtigere, bedre og mindre konfliktfyldt lokal hånd-

tering af mobbesager, i stedet

–

både i elevers/forældres og uddannelsessteder-

nes optik

–

er blevet en formalistisk præget og ofte konfliktoptrappende proces.

Det er ministeriets opfattelse, at der i de videre overvejelser bør ses på den sam-

lede konstruktion af den lokale remonstrationsordning.

Ad pkt. 9

Med hensyn til spørgsmålet om dokumentationskrav er vandene delt i både

Epinions evaluering og i høringssvarene.

Mens nogle høringsparter ser behov for øget fokus på uddannelsesstedernes

vejledningspligt, notatpligt, journalisering og informeringspligt ved afgørelser,

herunder

minimumskrav til dokumentationen

og et opgør med det, som betegnes

som den eksisterende mundtlighedskultur, advarer andre høringsparter mod

yderligere dokumentationskrav, klageadgange m.v.

Ministeriet finder i denne sammenhæng indledningsvis anledning til at be-

mærke, at den primære procesform i forvaltningen generelt er skriftlighed.

Mundtlighed, eksempelvis forhandling eller afgørelse på baggrund af et møde,

er på specielle forvaltningsområder den almindelige sagsbehandlingsform. Dette

er således oftest kun tilfældet i forhold til visse kollegialt sammensatte anke- og

klagenævn, som typisk er undergivet en domstolslignende arbejdsform.

Omvendt gælder der ikke nogen almindelig regel om, at forvaltningsafgørelser

skal meddeles skriftligt. Det følger af bl.a. god forvaltningsskik, at en mundtligt

meddelt afgørelse, der er byrdefuld for modtageren, bør bekræftes skriftligt, og

at særligt indgribende afgørelser efter omstændighederne bør meddeles skrift-

ligt.

Er en forvaltningsafgørelse meddelt skriftligt, skal den være ledsaget af en be-

grundelse, ligesom den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan for-

lange at få en skriftlig begrundelse, medmindre den pågældende har fået fuldt

ud medhold.

Det er ministeriets opfattelse, at det fagskøn, som ligger til grund for de enkelte

skolelederes konkrete beslutninger i forhold til at iværksætte eller ikke iværk-

sætte lovens handlepligter vedrørende mobning, er udtryk for en forvaltningsaf-

gørelse.

Ministeriet er opmærksomt på, at ikke alle uddannelsessteder er omfattet af for-

valtningsloven. Ministeriet finder dog anledning til at understrege, at det også

for sådanne uddannelsessteder generelt gælder, at handlinger, som er af betyd-

ning for elever, bør være veldokumenterede.

Der indgår i både Epinions evaluering og i høringssvarene omtale af, at der i

klagesager ofte mangler skriftlig dokumentation for, hvad institutionen har gjort

og hvorfor, hvilket vanskeliggør muligheden for, at DCUM kan træffe afgørelse

og kan betyde, at DCUM efter omstændighederne må afvise en sag. DCUM vil

dog i disse tilfælde kunne påtale manglende god forvaltningsskik m.v., som har

fået betydning for sagens udfald.

Ministeriet skal medgive, at denne model er indskrevet i bemærkningerne til

lovforslaget bag ændringsloven. Det fremgår her, at ved uenighed mellem ud-

dannelsesstedet og en elev eller dennes forældremyndighedsindehavere om,

hvorvidt der er tale om mobning eller ej, skal DCUM lægge uddannelsesstedets

beskrivelse af fakta til grund, medmindre eleven eller forældremyndighedsinde-

haverne kan dokumentere, at fakta ikke er sandfærdigt beskrevet. Det er endvi-

dere anført, at dersom en sådan dokumentation ikke findes, vil DCUM skulle

afvise klagen.

Ministeriet finder, at der kan være grund til at se nærmere på denne model i de

videre overvejelser, herunder i regi af de anbefalede videre overvejelser om

selve begrebet mobning, mobbesyn og øget fokus i bestemmelserne på elevens

perspektiv og oplevelser.

Ministeriet finder ikke anledning til at foreslå ændringer i den gældende ord-

ning, hvorefter sagsbehandlingen vil skulle ske på skriftligt grundlag. Organise-

ringen af DCUM og klageordningens sigte har efter ministeriets opfattelse ikke

en karakter, som tilsiger et behov for udpræget mundtlighed som led i klagesa-

ger.

Ad pkt. 10

Med hensyn til spørgsmålet om sanktionsmuligheder over for et uddannelses-

sted ved utilstrækkelig efterlevelse af loven m.v. finder ministeriet i udgangs-

punktet, at der i de gældende regler allerede findes et adækvat reaktionsregime,

som i øvrigt ikke

–

som det bl.a. har været fremført i høringen

–

gør forskel på

kommunale uddannelsessteder og selvejende uddannelsessteder ud over den

forskel, som er en natulig følge af den forskellighed i reguleringsform, der gæl-

der for de enkelte uddannelsessteder.

DCUM udsteder således påbud til uddannelsessteder, der ikke opfylder en

handlepligt, eller hvor handlingerne er utilstrækkelige, fx hvis en handlingsplan

efter DCUMs vurdering ikke er tilstrækkelig til at løse problemerne. For kom-

munale uddannelsessteder rettes påbud mod kommunalbestyrelsen. For selv-

ejende uddannelsessteder mod bestyrelsen for uddannelsesstedet.

Efterlever et kommunalt uddannelsessted ikke et påbud, skal Ankestyrelsen på

DCUMs anmodning påse, at vedkommende kommunalbestyrelse efterlever på-

buddet. Ankestyrelsen har i den forbindelse mulighed for at træffe afgørelse om

tvangsbøder til de medlemmer af kommunalbestyrelsen, der er ansvarlige for, at

kommunalbestyrelsen undlader at efterleve påbuddet.

Efterlever et selvejende uddannelsessted ikke et udstedt påbud, vil under-

visningsministeren på DCUMs anmodning kunne tilbageholde tilskud til ud-

dannelsesstedet, indtil påbuddet er efterlevet, eller lade tilskud helt bortfalde.

Ministeriet har ikke kendskab til, at disse muligheder hidtil har været benyttet,

og ser umiddelbart ikke behov for ændringer heri.

Ad pkt. 11

Ministeriet er ikke enigt i, at anbefalingerne om direkte offentliggørelse af afgø-

relser på diverse hjemmesider vil være en hensigtsmæssigvej at gå. Ikke mindst

henset til, at emnet her er mobning, er "gabestoksordninger" næppe det rette

værktøj.

Ministeriet vil se positivt på, hvis DCUM besluttede, at centrets årsrapporter

også skulle indeholde en kvalitativ gennemgang og analyse af det forløbne års

klagesager og afgørelser på samme måde, som det er kendt i andre klageorganer

eventuelt med henblik på, at dette kunne indgå i den samlede informations- og

vejledningsindsats.

Tilsyn

9.1 Epinion-evalueringens centrale resultater

Hovedresultaterne af Epinions evaluering for så vidt angår tilsyn er:



I gennemsnit er 42 pct. af institutionerne bekendte med DCUMs forplig-

telse til at føre tilsyn.



Kendskabsgraden blandt folkeskolerne, gymnasierne og erhvervsskolerne

er signifikant højere end kendskabet blandt efterskolerne.



Institutioner, som har anvendt DCUMs inspirationsmaterialer i udarbej-

delsen af deres antimobbestrategi, har et signifikant højere kendskab til

DCUMs mulighed for at føre tilsyn.

9.2 Høringsparternes synspunkter i 1. høring

Danmarks Private Skoler finder det fortsat uacceptabelt, at de frie og private

skoler blev underlagt endnu en tilsynsmyndighed (DCUM). Det fremhæves, at

det overordnede tilsyn med de frie og private skoler hører til hos Styrelsen for

Undervisning og Kvalitet, herunder alle beslutninger om tilbageholdelse af til-

skudsmidler.

9.3 Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger og overvejelser

Ministeriet noterer sig de fremsatte synspunkter og bemærker dels, at DCUM

ligesom Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er en statslig institution, dels at

DCUMs tilsyn med undervisningsmiljølovens overholdelse forløber sidelø-

bende med øvrige tilsyn med uddannelsesstedernes undervisning m.v., som er

reguleret i anden lovgivning.

Ministeriet noterer sig i øvrigt, at der ikke derudover er fremkommet specifikke

bemærkninger vedrørende DCUMs tilsynsfunktion i høringen.

Det kan formentlig forsigtigt tages som udtryk for, at der

–

med de nævnte

undtagelser

–

ikke er utilfredshed hermed. På den anden side kan det også være

udtryk for manglende kendskab, eller at institutionerne ikke oplever, at der ført

et reelt tilsyn.

Ministeriet bemærker hertil, at tilsynsmodellen med hensyn til mobning var ba-

seret på en forventning om, at tilsynet helt overvejende ville bestå i at behandle

de indkomne klager. Dette kan eventuelt også forklare både de sparsomme be-

mærkninger om tilsyn både i høringen og i Epinions evaluering, derved at tilsy-

net formentlig i praksis opleves som en integreret del af klageordningen. En an-

den del af forklaringen kan være, at det ikke med ændringsloven var tilsigtet, at

DCUM skulle gennemføre tilsynsbesøg, som formentlig i praksis er det, der for

uddannelsesstederne i første række karakteriserer en tilsynsordning.

10. Særligt om ungdomsuddannelser

10.1 Epinion-evalueringens centrale resultater

Hovedresultaterne af Epinions evaluering for så vidt angår tilsyn er:



4 pct. af gymnasierne og 0 pct. af erhvervsskolerne oplever, at der ikke er

nogen, der bliver mobbet på institutionen.



87 pct. af gymnasierne og 80 pct. af erhvervsskolerne har et indgående

kendskab til, at uddannelsesinstitutioner skal udarbejde en antimobbestra-

tegi.



77 pct. af gymnasierne og 74 pct. af erhvervsskolerne har kendskab til, at

uddannelsesinstitutioner skal udarbejde en handlingsplan. Det er færre end

folkeskolerne.



22 pct. af gymnasierne og 30 pct. af erhvervsskolerne har aldrig hørt om

klageinstansen. Det er langt mere end folkeskolerne.



Elever på ungdomsuddannelser bruger klageadgangen betydeligt sjældnere

end elever i folkeskolen.

10.2 Høringsparternes synspunkter i 1. høring

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) finder, at klagemuligheden i den

nuværende situation har været svær at implementere på ungdomsuddannelses-

området og anbefaler, at man lægger sig op ad Arbejdstilsynets vejledning om

mobning, både hvad angår begreber og definitioner. Der peges endvidere på, at

der med fordel kunne etableres en særskilt rådgivningsmulighed i regi af

DCUM rettet direkte mod de unge på ungdomsuddannelserne.

Danske HF & VUC anbefaler, at der skelnes mellem grundskolen og ungdoms-

uddannelserne med hensyn til definitionen af mobning og mobbelignende til-

fælde og viden om mobningens omfang og former. Det anbefales endvidere, at

der etableres en mere fællesskabsorienteret definition af mobning på ungdoms-

uddannelserne, så ansvar og løsning ikke overlades til enkelte elever, som på

disse uddannelser ofte står alene i en mobbesag og ofte vælger at løse mobning

med skoleskift eller frafald.

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne fremhæver, at er-

hvervsuddannelseselevers primære sociale forankring ofte er i praktikvirksom-

hedens organisatoriske fællesskab snarere end i skolen, og at der derfor er et be-

hov for at genbesøge institutionernes antimobbestrategier med henblik på at

sikre inddragelse og ejerskab fra alle ansvarlige parter i uddannelsesforløbet. For

social- og sundhedsskolerne bemærkes, at en gennemsnitsalder på +30 år gør

forældrekontakt yderst begrænset, og der findes behov for at styrke informatio-

nen om klageordningerne overfor ældre elever.

SSP-Samrådet fremhæver et behov for fokus på ungdomsuddannelserne, da

mange på disse uddannelser kommer til at stå alene og opfatter, at det er deres

egen skyld, hvis de ikke kan passe ind.

Uddannelsesforbundet finder, at der i det videre arbejde bør rettes en opmærk-

somhed mod, at eleverne på ungdomsuddannelserne oplever udfordringer ved

den nuværende klageadgang, fordi forældre i mindre grad er direkte involveret

på ungdomsuddannelserne. Der peges endvidere på, at der på ungdomsuddan-

nelserne kan være en tendens til i højere grad at se mobning som et problem,

der vedrører enkelte eller få elever, og at der dermed ikke er samme fokus på de

dynamikker, der kan være på spil i et fællesskab. En tendens som bør medtæn-

kes i fremtidig pædagogisk kompetenceudvikling.

10.3 Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger og overvejelser

Ministeriet bemærker, at lovforslaget bag ændringsloven ikke indeholder be-

mærkninger, som angiver, hvorvidt behovet for eventuelt sondre mellem elever

i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, har været overvejet.

Ud fra resultaterne af Epinions evaluering og de omtalte høringssvar kan det

ikke udelukkes, at der vil kunne være behov for andre virkemidler med hensyn

til voksne, men ikke nødvendigvis særligt erfarne, elever, som principielt står

uden den hjælp og støtte fra forældre, som gør sig gældende for elever i grund-

skolen. På den anden side bemærkes, at eleverne netop er ældre (på eud ofte

voksne), og derfor spiller forældrene alt andet lige næppe samme rolle som i

folkeskolen.

Ministeriet er ikke umiddelbart sikker på, om der skulle være behov for forskel-

lige begrebsafgrænsninger fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. Mobnin-

gens virkemidler kan formentlig variere fra et segment til andet, men mobnin-

gens grundlæggende karakteristika, psykologi og målsætning er formentlig ens,

hvor end den finder sted.

11. Konklusion

Sigtet med lovovervågningen havde som omtalt i afsnit 3 til formål at vurdere,

om lovens bestemmelser om antimobning, klagerordningen og tilsyn har haft

den tilsigtede virkning.

Som nævnt i afsnit 2 fulgte det af den politiske aftale af 12. november 2016, at

det overordnede sigte med at udbrede kravene vedrørende antimobbestrategier

m.v. og etablere en klageordning og en klageinstans var at sikre alle elever i

grundskoler og på ungdomsuddannelser en skolegang uden problemer med det

psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende. Det var endvi-

dere overordnet målet, at uddannelsesstederne skulle blive bedre til at tage fat

om problemerne og få løst dem lokalt.

Holder man sig disse målsætninger helt bogstaveligt for øje, vil det på baggrund

af evalueringen og høringen uden videre være klart, at de nye ordninger ikke

fuldt ud har haft den tilsigtede virkning.

Det vurderes omvendt ikke at være ensbetydende med, at de nye ordninger slet

ikke har haft nogen af de tilsigtede virkninger.

Evalueringen og høringen viser, at der overordnet ses et behov for en klageord-

ning og en klageinstans. Indtrykket af evalueringen og høringen er også, at be-

stemmelserne om antimobning, klageordning og klageinstans samt tilsyn på den

baggrund grundlæggende har været til gavn for det konkrete arbejde mod mob-

ning på uddannelsesstederne.

Implementeringen er endnu ikke alle steder slået igennem fuldt ud. Lovbestem-

melserne og ordningerne er således stadig meget nye. Der må derfor anses som

forventeligt, at der vil være behov for en længere implementeringsperiode end

den forløbne. Uddannelsessteder og myndigheder er således endnu i gang med

at udvikle procedurer og praksisser for håndtering af konkrete mobbesager

samt en effektiv sagsbehandling, hvis det kommer til en klagesag.

Det kan fremhæves, at hovedparten af alle uddannelsessteder har udarbejdet

den lovpligtige antimobbestrategi. Samtidig har brugen af klageordningen og

klageinstansen været stigende siden indførelsen i 2017. I 2019 behandlede in-

stansen 120 klager mod 10 klager i 2017.

Evalueringen og høringen viser, at der overordnet er forståelse for klageordnin-

gens og klageinstansens virkning. Det er også indtrykket fra evalueringen og hø-

ringen, at bestemmelserne om antimobning, klageordning og klageinstans samt

tilsyn på den baggrund grundlæggende har været til gavn for det konkrete ar-

bejde mod mobning på uddannelsesstederne.

Evalueringen og høringen viser dog som nævnt også, at bestemmelserne om og

procedurerne i forbindelse med antimobbestrategier, handlingsplaner og klage-

ordning kan forbedres og forfines på en række områder.

Det er på den anførte baggrund ministeriets overordnede anbefaling, at de nye

ordninger videreføres.

For så vidt angår klageordningen og klageinstansen forudsætter imødekom-

melse af denne anbefaling, at Folketinget vedtager en ændring af den solned-

gangsklausul, som indebærer, at disse ordninger automatisk ophører den 31. juli

2022.

I den henseende er det ministeriets anbefaling, at solnedgangsklausulen ophæ-

ves, og at klageordningen og klageinstansen gøres permanent på linje med be-

stemmelserne om antimobning og tilsyn.

Anbefalingen om videreførelse af klageordningen og klageinstansen vil dog

også kunne imødekommes ved at udskyde det tidspunkt, hvor solnedgangsklau-

sulen får effekt. En sådan løsning vil efter ministeriets opfattelse ikke sende et

nær så effektivt signal til de involverede sektorer.

Et lovforslag om ændring af solnedgangsklausulen vil senest skulle fremsættes

for Folketinget i folketingssamlingen 2021-22.

Ministeriet anbefaler endvidere, at der med inddragelse af relevante eksterne

parter udarbejdes et oplæg til relevante forbedringer af indholdet af de nye ord-

ninger, herunder evt. forslag til nødvendige lovændringer med henblik på poli-

tisk drøftelse og stillingtagen samt eventuel efterfølgende fremsættelse af lov-

forslag vedrørende relevant tilpasning af loven.

Ministeriet anbefaler i denne henseende, at der i denne proces arbejdes med

forslag til tilpasninger ud fra følgende pejlemærker.

Pejlemærke 1

–

begrebet mobning og mobbesyn



Behovet for at præcisere forståelsen af, hvad mobning er (formuleringen

"mobning eller lignende").



Behovet for præciseringer vedrørende lovens generelle mobbesyn.



Overvejelse af, hvorvidt antimobbebestemmelserne bør have større fokus

på den potentielt mobbede elevs perspektiv og egen oplevelse af en given

situation.



Overvejelse af, hvordan det praktiske arbejde med implementeringen af

fælles mobbeforståelser kan tilrettelægges.



Overvejelse af, hvorvidt der er behov for et større fokus på udfordringer

med mobning i digitale rum.

Pejlemærke 2

–

antimobbestrategi og handlingsplaner



Behovet for, om selve lovgivningen bør indeholde en kvalificering/beskri-

velse af centrale elementer, som kan overvejes ved udarbejdelse af anti-

mobbestrategi og/eller handlingsplan, og i givet fald hvilke.



Overvejelse af, om kompetencen til at aktivere handlepligter bør omfatte

flere aktører.



Behovet for et egentligt lovgivningskrav om medinddragelse i forbindelse

med udarbejdelse af antimobbestrategi og/eller handlingsplan, og i givet

fald hvilken form for inddragelse og af hvem.



Behovet for et egentligt lovgivningskrav om en periodiseret gennemgang

af antimobbestrategien.



Behovet for et krav om, at uddannelsesstedets antimobbestrategi skal of-

fentliggøres på uddannelsesstedets hjemmeside.

Pejlemærke 3

–

klageordningens konstruktion m.v.



Overvejelse af den samlede konstruktion af den lokale remonstrationsord-

ning, herunder sagsbehandlingstid.



I sammenhæng hermed overvejelse af ordningens gennerelle hensigtsmæs-

sighed versus evt. overgang til direkte klageadgang til DCUM, herunder

evt. om uddannelsesstedet (og dermed lederen) bør tages ud af første in-

stans.



Overvejelse af, hvordan klagesager og rammesætningen herfor i højere

grad bliver en proces, som uddannelsesinstitutionen lærer af.



Overvejelse af, hvordan "forvaltningsfokus i sagsbehandlingen" yderligere

kan understøttes og tydeliggøres uden væsentligt øget ressourceanven-

delse.



Overvejelse af, hvordan såvel STUKs som evt. lokale medieringstilbud

kan anvendes som en mere integreret del af klageordningen.

Pejlemærke 4

–

vejledning



Behovet for at udarbejde en samlet vejledning til loven m.v.



I sammenhæng hermed behovet for yderligere videreudvikling og imple-

mentering af DCUMs værktøjer til brug i mobbesager, herunder også ind-

holdet af DCUMs ansvar og kompetencer, muligheder for forbedring af

registreringspraksis for sager og henvendelser samt snitfladen mellem

DCUM og ministeriet.



Overvejelse af, hvordan systematik i håndtering og undersøgelse af mob-

besager yderligere kan understøttes.

Pejlemærke 5

–

ungdomsuddannelser



Behovet for andre virkemidler med hensyn til navnlig voksne elever på

ungdomsuddannelserne, herunder om de former for mobning og eksklusi-

onsprocesser, som gør sig på ungdomsuddannelserne, forudsætter andre

tiltag i forebyggelse og håndtering af mobning og i håndtering af klager

ved mangelfuld indgriben.

Det forudsættes som udgangspunkt, at eventulle ændringer som følge af revisi-

onsarbejdet i alt væsentligt er udgiftsneutrale samlet set.