Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
VUC Syd har afrapporteret om genopretningsplan 2020
VUC Syd skal, jf. skolens genopretningsplan, i anden halvdel af 2020
evaluere den samlede effekt af de igangsatte initiativer i perioden 2019-
2020. Ligeledes skal VUC Syd definere og igangsætte nye tiltag for pla-
nens fase 2 dækkende 2021 og 2022.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har den 10. december modtaget
rapporten
”På vej –
afrapportering på genopretningsplanens fase 1 (2019-2020) og
indsatsplan for fase 2 (2021-2022)”
fra det midlertidig styre på VUC Syd,
som er vedlagt til jeres orientering.
Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitets vurdering, at VUC Syd
har gennemført de påkrævede handlinger i overensstemmelse med gen-
opretningsplanen fra 2019, og at institutionens økonomi som følge heraf
foreløbig er stabiliseret.
Skolen har dog stadig faldende aktivitet, hvilket betyder at skolens øko-
nomi fortsat er yderst skrøbelig. Det er derfor afgørende for skolens
fortsatte drift, at skolen med initiativerne i indsatsplanen for 2021-2022
får vendt den faldende aktivitetsudvikling, og at skolen fastholder sit
fokus på at begrænse sine omkostninger. VUC Syd er forsat under skær-
pet økonomisk tilsyn, og styrelsen følger skolens udvikling tæt.
21. december 2020
Sags nr.: 20/24823
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil