BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Materiale om fakta om SFO og fritidstilbud samt invitation til et møde, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 70
Offentligt

2. december 2020

Ressourceafdækning

UNDERSØGELSE AF ANVENDELSEN AF PERSONALERESSOURCER PÅ SKOLEFRITIDS-

ORDNINGER I 8 KOMMUNER

__________________________________________________________________

1. Om undersøgelsen

I samarbejde mellem BUPL Forbund og 7 fagforeninger er der iværksat en analyse af, hvordan

ressourcerne til skolefritidsordninger konkret udmøntes på institutionsniveau i en række kommu-

ner.

Der er gennemført en kortlægning af ressourceforbruget i skolefritidsordninger i 8 kommuner

. I 3

af kommunerne

er der i sammenhæng med ressourceafdækningen gennemført analyser af kom-

munernes regnskabspraksis for 2019. Denne kortlægning omfatter 439 medarbejdere, 34 skoler og

48 skolefritidsordninger. Herudover har der i 3 kommuner

været gennemført analyser af kommu-

nernes regnskabspraksis, bl.a. af kommunernes konteringspraksis.

Undersøgelsen er gennemført af Thorbjørn Christensen og Kjeld Christensen i samarbejde med

lokale repræsentanter for de 7 fagforeninger.

Afrapporteringen falder i følgende hovedafsnit:



Om undersøgelsen, herunder sammenfatning af undersøgelsens resultater

Ressourceanvendelsen på de 48 skolefritidsordninger

Service og kvalitet

Budget, regnskab og økonomi

Forældrebetaling

Arbejdstilrettelæggelse og prioritering af ressourcer

Sammenfatning af undersøgelsens resultater

Undersøgelsen viser:



At der på skoledage i gennemsnit er ca. 19 børn pr. medarbejder

i SFO’erne mellem 13:30 og

15.30.

Esbjerg, Kolding, Skanderborg, Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Vordingborg, Ringsted og Tårnby.

2 Faaborg-Midtfyn, Vordingborg og Ringsted

Holbæk, Mariagerfjord og Roskilde.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Materiale om fakta om SFO og fritidstilbud samt invitation til et møde, fra børne- og undervisningsministeren



At dette gennemsnit varierer mellem 8-13 børn og 30-36 børn pr. medarbejder i de kommuner,

hvor ressourcerne er flest og der hvor de er færrest.

At en stor procentdel af disse børn er 5-6 år, og kommer fra dagtilbud, hvor personaleressour-

cerne er 3-4 gange højere.

At ca. 1/3 af den samlede personaleressource i SFO på 97 nettoarbejdstimer pr. år pr. barn

anvendes på opgaver i skolen. Anvendelsen af pædagoger i skolen er et af målene med folke-

skolereformen, og problemet i forhold til SFO’ens ressourcer begrænser sig til de kommu-

ner/skoler, hvor det er SFO’ens ressourcer, der finansierer denne indsats.

At der til den egentlige SFO-drift i gennemsnit bruges knapt 65 årlige nettoarbejdstimer pr.

barn. Det svarer til knap 18 minutter om dagen pr. SFO-barn

At Social- og Indenrigsministeriets regler om kontering af lønforbruget på skoler og skolefritids-

ordninger ikke følges af alle de undersøgte kommuner.

At lønudgifter til skoleledelse og pædagogernes opgaver i skolen i nogle tilfælde finansieres

over SFO’ernes budgetter.

At SFO’ernes budgetramme nogle gange ikke udmøntes i ansættelse af medarbejdere,

og at

det overskud, som herved opstår, overføres til skolen ved regnskabsårets afslutning.

At disse forhold er medvirkende til at udhule de ressourcer, som er afsat til drift af SFO, men at

der også er eksempler på kommuner, som overholder Social- og Indenrigsministeriets regler

om kontering af løn, og at dette kan aflæses umiddelbart på serviceniveauet.

At driften af SFO i flere af kommuner er tæt ved at være forældrefinansierede.

At hensynet til skolernes drift ofte går forud for hensynet til skolefritidsordningen, når persona-

leressourcerne skal prioriteres.

Den primære læring af projektet er, at der er en udbredt praksis, hvor dele af skolefritidsordninger-

nes budget bliver anvendt til andre formål end forudsat. Det gælder naturligvis ikke alle kommuner

(eller skoler), som er omfattet af undersøgelsen, men det har gjort sig gældende i ca. halvdelen af

de 11 undersøgte kommuner.

2. Ressourceanvendelse

2.1.

Børn pr. medarbejder

De indsamlede data viser, at der i gennemsnit genereres et årsværk (fuldtidsstilling) pr. 17 børn til

drift af en skolefritidsordning. Heri indgår dog også ressourcer til de opgaver, som medarbejderne

varetager i skolen, typisk forskellige undervisningsaktiviteter, som understøttende undervisning, to-

voksentimer og/eller inklusionsopgaver.

Ser man alene på den del af ressourcerne, som medgår til SFO-opgaven, så er der 26 børn for

hvert årsværk (fuldtidsstilling). Gennemsnittet dækker over en variation fra 14 til 48 børn pr. SFO-

årsværk. Der er således tale om markante forskelle i de ressourcer, som kommunerne stiller til

rådighed for SFO-drift.

En analyse af arbejdstilrettelæggelsen på de 48

SFO’er, som indgår i undersøgelsen viser, at der

efter arbejdsplanerne i gennemsnit ca. er en medarbejder (pædagog eller pædagogmedhjælper)

pr. 18,7 indskrevne børn i SFO efter skoletid.

220 dage arbejdsdage, ekskl. feriedage, helligdage og lukkedage

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Materiale om fakta om SFO og fritidstilbud samt invitation til et møde, fra børne- og undervisningsministeren

Dette gennemsnit dækker en spredning fra 8-13 børn pr. medarbejder fra den SFO, hvor der er

flest personaleressourcer til 30 til 36 børn i den SFO, hvor ressourcerne er færrest. For 2/3 af

SFO’erne gælder, at der er 15 til 20 børn pr. medarbejder i SFO efter skoletid.

2.2.

Pædagogernes opgaver i skolen

Af de samlede personaleressourcer

i SFO’erne

anvendes 67% på opgaver i SFO og 33 % på op-

gaver i skolen.

Af den tid, som anvendes på opgaver i skolen, anvendes 55 % af tidsforbruget på undervisnings-

aktiviteter, hvor pædagogerne alene eller sammen med en lærer, forestår undervisningen.

De sidste 45 % anvendes på diverse opgaver ved siden af undervisningen fx elevpauser, planlæg-

ningsmøder med lærerne, medarbejdernes egen spisepause og forberedelse af undervisningen.

Det skal bemærkes at elev- og spisepauser på de fleste skoler, udgør mellem 20-22 % af under-

visningstiden, og at medarbejderne i elevpauserne ofte har tilsyn med eleverne eller selv afholder

deres egen spisepause.

Når man opgør det samlede ressourceforbrug på opgaver i skolen, så udgør undervisning 916

timer pr. årsværk, ekskl. ferie og helligdage.

Ser man på karakteren af undervisningsopgaver, så udgør to-voksentimer og inklusionstimer ca.

75 % af samtlige undervisningstimer. Resten af timerne fordeler sig på fagtimer, herunder vikarti-

mer, og understøttende undervisning.

2.3.

Forholdet mellem pædagoger og øvrige medarbejdere

Af de samlede personaleressourcer er ca. 70 % pædagoger, mens resten fordeler sig på pæda-

gogmedhjælpere, PGU’ere og pædagogstuderende i lønnet praktik. Gennemsnittet dækker dog

over nogen

variation på tværs af de SFO’er,

der indgår i undersøgelsen.

3. Service og kvalitet

I tiden op til og efter det sidste folketingsvalg har der være fokus på spørgsmålet om minimums-

normering i dagtilbud for førskolebørn.

Undersøgelsen af personaledækningen i skolefritidsordningerne viser, at der typisk er 3 til 4 gange

så mange børn pr. medarbejder i skolefritidsordningen efter skoletid. En del af disse børn er bør-

nehavebørn, der indskrives i skolefritidsordningen fra april eller maj måned i det år, hvor de starter

i skole i august måned.

Det er tydeligt, at den lave bemanding (medarbejdere i forhold til børn) må have betydning for kva-

liteten af det pædagogiske tilbud fx variationen af mulige tilbud og aktiviteter, mulighederne for

tætte relationer og kontakten mellem voksne og børn.

Eksempel - Vordingborg Kommune

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Materiale om fakta om SFO og fritidstilbud samt invitation til et møde, fra børne- og undervisningsministeren

Institutionerne for de mindste skolebørn i Vordingborg Kommune kaldes

”skoleklubber”. Det er

efter sigende for at signalere, at forældre ikke kan forvente at få et tilbud svarende til tilbuddet i en

almindelig skolefritidsordning.

Kommunen forudsætter dog, at der føres kontrol med børnenes fremmøde, så børnene kan ikke

frit komme og gå, sådan som det er tilfældet i en ”klub”.

Kommunens ambitioner med hensyn til service i forhold til de mindste skolebørn viser sig da også i

resultaterne af BUPL’s ressourceafdækning.

I gennemsnit er der her 25 børn pr. medarbejder mellem 13:30 og 15:30. Gennemsnittet dækker

en spredning fra 20 til 30 børn pr. medarbejder. Ca. ¼ af børnene i SFO’er

vil typisk være 5-6

år,

og kommer fra et dagtilbud med en væsentlig bedre personalenormering.

Tabel 3: Børn pr. medarbejder efter skoletid i skoleklubberne i Vordingborg Kommune

Gåsetårn

Skolen

Kulsbjerg

Skole

Møn

Skole

Præstø

Skole

Svend

Gøngeskolen

Gennem-

snit

Fra

13:30:00

13:45:00

14:00:00

14:15:00

14:30:00

14:45:00

15:00:00

15:15:00

Gennemsnit

På baggrund af disse resultater gennemførte BUPL en lønforbrugsanalyse, som skulle afdække

om manglende kontering af lønforbrug på skolen for opgaver, som skoleklubbernes medarbejdere

løste her, var forklaringen på de mange børn pr. medarbejder efter skoletid.

Lønforbrugsanalysen afkræftede denne formodning. Til gengæld har det vist sig, at 13 % af løn-

budgetterne ikke blev udmøntet i 2019, svarende til 2,7 mio. kr.

Havde skolerne udnyttet skoleklubbernes budgetramme til løn, ville det have kunne skabt grundlag

for ansættelse af 6 ekstra medarbejdere og det kommunale gennemsnit for børn pr. medarbejder

mellem 13:30 til 15:30 kunne være reduceret fra 25 børn pr. medarbejder til 22 børn pr. medarbej-

der.

Når skolerne lægger beslag på dele af

SFO’ernes budgetter,

får det synlige konsekvenser for ser-

viceniveauet i forhold til skolefritidsordningernes børn.

4. Budget, regnskab og økonomi

Af Social- og Indenrigsministeriets regler fremgår det, at lønudgifter til medarbejdere, der både

indgår i undervisningen i folkeskolen og i bemandingen i SFO, skal opdeles således, at budgettet

og regnskabet for såvel folkeskolen og skolefritidsordningen afspejler den faktiske fordeling af res-

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Materiale om fakta om SFO og fritidstilbud samt invitation til et møde, fra børne- og undervisningsministeren

sourceforbruget mellem SFO og skole. Ved evt. anvendelse af fordelingsnøgle skal denne kunne

dokumenteres.

I forbindelse med undersøgelsen har BUPL gennemført lønforbrugsanalyser i følgende kommuner:



Holbæk

Mariagerfjord

Faaborg-Midtfyn

Vordingborg

Herudover har BUPL haft adgang til materiale fra Roskilde og Ringsted Kommune, som belyser

problemstillingen.

Det

er BUPL’s vurdering, at Social-

og Indenrigsministeriets konteringsreglerne ikke overholdes,

eller at skoler

gennem underforbrug af ressourcer i SFO genererer et overskud på SFO’ernes

regnskaber som ved regnskabsårets afslutning kan overføres til skolernes øvrige drift.

BUPL har fundet 3 metoder, som bringes i anvendelse, når økonomi til drift af skolefritidsordninger

bliver allokeret til skolens drift:



At udgifter til skoleledelse konteres som SFO-ledelse

opgaver som SFO’ernes medarbejdere varetager for skolen ikke betales af skolens budget

At dele af

SFO’ens budget til lønninger

holdes tilbage, og at overskuddet på lønbudgettet over-

føres til skolen ved regnskabsåret afslutning

4.1. Udgifter til skoleledelse konteres som SFO-ledelse

I flere af kommunerne er udgifter til dele af skolens ledelse finansieret over skolefritidsordninger-

nes budgetter.

Nedlæggelse af pædagogfaglige SFO-ledere

og oprettelse af ”fælles indskolings/SFO-ledere” går

således hånd i hånd med en praksis, hvor alle lønomkostningerne for den fælles indskolings/SFO-

leder finansieres over SFO’ens budget –

uanset at en stor del af ledelsesopgaven vedrører lærere

i indskolingen, og derfor er SFO’en uvedkommende.

BUPL har i forbindelsen med undersøgelsen bl.a. fundet følgende eksempler på, at lønudgifter til

indskolingsledere konteres med den fulde udgift på SFO:



Mariagerfjord Kommune

Kolding Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune

Holbæk Kommune

Konsekvensen er, at en del af SFO’ens budget, som helt eller delvist er tilvejebragt via

forældrebe-

talingen, anvendes på dækning af udgifter til skoleledelse.

Det fremgår af kommunens ressourcetildelingsmodel 2019, at den fulde løn til en række indskolingsledere afholdes af skolefritidsord-

ningernes budgetter.

En del af udgifterne til skoleleder konteres på SFO selvom lederløn er indeholdt i skolens eget budget

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Materiale om fakta om SFO og fritidstilbud samt invitation til et møde, fra børne- og undervisningsministeren

Eksempel

–

Mariagerfjord Kommune

I forbindelse med en analyse af konteringen af løn i forhold til regnskabet for 2018 for skolefritids-

ordningerne i Mariagerfjord Kommune opdagede BUPL Nordjylland, - blandt flere andre fejlkonte-

ringer på såvel ledelsesløn som andre poster - at et beløb på 704.000 kr. var konteret på en af

kommunens skolefritidsordninger.

Beløbet vedrørte lønnen til en lærer, som var ansat som fælles indskolings/SFO-leder.

Under forudsætning af at udgiften til en fælles indskolings/SFO-leder fordeles ligeligt mellem SFO

og skole, så ville skolefritidsordningen kunne disponere over en lønsum på 352.000. Tilstrækkeligt

til meransættelse af en deltidsbeskæftiget pædagog på 30-32 timer ugentligt.

Med flere pædagogressourcer om eftermiddagen ville det umiddelbart give et pædagogisk løft i

form af flere medarbejdere i forhold til de indskrevne børn i SFO’en.

BUPL har ved flere møder drøftet resultatet af afdækningen af forbruget ift. den ressourcemodel,

der gælder for SFO’erne, med kommunens forvaltning.

Resultatet har været positivt, og Mariagerfjord Kommune har fulgt op overfor de skoler, hvor der

fejlagtigt er blevet brugt SFO-midler på skolens øvrige drift. Ligesom der fremover vil være mere

kontrol med skolernes konteringer.

Der er i den forbindelse enighed om, at udgangspunktet for SFO’ens drift er tildelingsmodellen,

samt at det faktiske ressourceforbrug i SFO’en og skoledelen skal afspejles i konteringen og regn-

skabet. Særligt er det vigtigt, at lønninger til ledere og medarbejdere, som er delt mellem SFO og

skole, er korrekt opdelt i lønsystemet.

Der er ligeledes enighed om, at der især på den fælles ledelse mellem SFO og indskolingen skal

laves en lokal aftale på skolen om, hvordan fordelingen af lederens tid er mellem SFO og indsko-

ling. Der skal være en lokal forståelse fra medarbejderne om, at fordelingen (konteringen) stemmer

overens med virkeligheden. Synlig ledelse begge steder er væsentligt.

De fælles principper for samarbejdet mellem skolens undervisnings- og SFO-del vedr. budget- og

ressourcer har været har været præsenteret på et fælles møde i oktober 2020. med deltagelse af

de enkelte skolers ledere og indskolings/SFO-ledere samt pædagog-TR, hvor de enkelte skoler

har aftalt den fremtidige sikring af kvalitet og medarbejderinddragelse mm. vedr. specielt SFO’en.

4.2. Lønudgifter i forhold til opgaver i skolen konteres på skolefritidsordningen

Manglende overholdelse af indenrigsministeriets regler om budget og regnskab betyder, at der er

skoler og kommuner, som finansierer personaleudgifter til skoledrift

over SFO’ernes lønbudgetter.

Manglende overholdelse af konteringsreglerne betyder, at politikkerne ikke kan følge om budget-

terne bliver anvendt på de politiske besluttede serviceopgaver, og at en andel af forældrebetalin-

gen i SFO bliver brugt på løn i folkeskolen.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Materiale om fakta om SFO og fritidstilbud samt invitation til et møde, fra børne- og undervisningsministeren

I nogle kommuner har det et meget betydeligt omfang, og der er eksempler på, at en meget stor

andel af SFO’ernes budgetter er anvendt på finansiering af pædagogernes opgaver i folkeskolen.

Eksempel

–

Faaborg-Midtfyn Kommune

I forbindelse med ressourceafdækningen af 5 skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

bad BUPL om et udtræk af konteringen af lønforbruget på hhv. skole og SFO for de pågældende

skolefritidsordninger.

En gennemgang af udtrækkene viste:



At man på 4 af 5 skolerne ikke eller kun delvist dækkede lønforbruget for medarbejdernes va-

retagelse af opgaver i skolen.

At man på en af skolerne finansierede den fulde lønudgift til en indskolingsleder over SFO’ens

budget.

At 2 skoler overførte betydelige overskud fra regnskabsåret 2019 til 2020, hvilket var effekten af, at

man ikke havde ansat medarbejdere i det omfang, som der var mulighed for med det udmeldte

budget. Tre Ege Skolen var den eneste skole, hvor konteringen af løn på hhv. SFO og skole svarer

til fordelingen af medarbejdernes arbejdsopgaver.

Effekten af den manglende overholdelse af Social- og Indenrigsministeriets regler om kontering af

løn på hovedkonto 03 Undervisning og Kultur afspejles i tabellen. Serviceniveauet opgjort som

børn pr. medarbejder efter skoletid er lavere for de 4 skoler, hvor man ikke følger konteringsregler-

ne.

4.2.1.

Tabel: Børn pr. medarbejder efter skoletid i SFO’erne i Faaborg-Midtfyn

Kommune

Nordager-

skolen

Øhav-

Skolen

Tre Ege

Skolen

Carl Nielsen

Skolen

Faaborg-

Midtfyn

Nyborg

Kommune

Fra

13:30

13:45

14:00

14:15

14:30

14:45

15:00

15:15

Gennemsnit

Det påvirker det generelle serviceniveau i kommunen, som ikke er meget bedre end i Nyborg

Kommune, hvor budgettildelingen pr. barn dog er 30% lavere end i Faaborg-Midtfyn Kommune

BUPL har præsenteret resultatet af ressourceafdækningen for kommunens forvaltning.

Efter drøftelser mellem BUPL og Faaborg Midtfyn kommune er der enighed om, at kommunens

økonomifunktion fremover går mere tæt på skolernes konteringer, og fejlkonteringen rettes med

Faaborg-Midtfyn Kommune (ca. 22.000 kr. pr. barn i 2019) og Nyborg Kommune (ca. 16.900 kr. i 2019).

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Materiale om fakta om SFO og fritidstilbud samt invitation til et møde, fra børne- og undervisningsministeren

tilbagevirkende kraft. Skolelederne vil få besked om at være opmærksomme på at arbejdsplaner

og konteringer stemmer overens.

Fremadrettet vil økonomifunktionen 3-4 gange årligt følge op og lave tilfældige stikprøver/nedslag

ved budgetopfølgningerne med skolelederne. Lønforbrugsanalysen fik således for SFO’erne

positivt udfald.

Eksempel

–

Roskilde Kommune

I samarbejde mellem Roskilde Kommune og BUPL Midtsjælland er man aktuelt i gang med at af-

dække konsekvenserne af, at kommunens 18 skoler ikke følger Social- og Indenrigsministeriets

konteringsregler.

Det vurderes at op mod en 1/3 af den samlede budgetramme for SFO-området anvendes på, at

medarbejderne i skolefritidsordningerne løser opgaver for skolerne, som kun i meget begrænset

omfang finansierer disse aktiviteter via overførsler fra skole til SFO.

Det bemærkes, at skolerne via deres ressourcetildelingsmodel får tilført økonomi til, at pædagoger

kan forestå en del af den understøttende undervisning, samt tage del i skolernes arbejde med in-

klusion. Børn & Unge bragte den 17. marts 2020 et temanummer om SFO’er

”Presset helt i bund”,

hvor der i en artikel, der henviser til sagen i Roskilde Kommune.

https://www.epaper.dk/buplforbund/boernogunge/2020/042020/

Sagen er dækket af Børn & Unge den 9. november 2020, hvor det bl.a. fremgår, at der årligt er

blevet overført ressourcer svarende til omkring 30 millioner kr. fra skolefritidsordningernes budget

til skolens undervisning.

https://bupl.dk/artikel/det-store-tyveri-skoler-bruger-sfoens-millioner/

Det positive eksempel

–

Nyborg Kommune

I forbindelse med ressourceafdækning har BUPL dog også fundet kommuner, som følger Social-

og Indenrigsministeriets konteringsregler.

En af disse kommuner er Nyborg Kommune. Politisk har man i Nyborg Kommune truffet en beslut-

ning om, at skolerne skal fordele

lønudgifterne for SFO’ernes

medarbejdere i forhold til den fakti-

ske fordeling af arbejdstiden i SFO og skole.

Det sker ved, at skolerne forud for hvert skoleår indberetter, hvor stor en andel af medarbejdernes

løn som for det kommende skoleår skal konteret på SFO og skole.

Det har været en medvirkende årsag til, at Nyborg Kommune med en budgettildeling pr. barn, som

ligger ca. 30% under tildelingen i Faaborg-Midtfyn, stort set kan opretholde samme serviceniveau i

SFO’erne.

4.3. Overskud på

SFO’ens

lønbudget overføres til skolen

I forbindelse med undersøgelsen har der desuden været eksempler på, at SFO’erne

bliver brugt

som ”buffer”, når skolens økonomi ikke hænger sammen –

eller man ønsker at forbedre lærernes

muligheder for at forberede undervisningen.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Materiale om fakta om SFO og fritidstilbud samt invitation til et møde, fra børne- og undervisningsministeren

Der er flere eksempler på, at skolefritidsordningerne ikke udnytter den budgetramme, som er afsat

til aflønning af skolefritidsordningens medarbejdere med det resultat, at der oparbejdes et over-

skud ved regnskabsårets afslutning. Som så overføres til skolens drift i det efterfølgende budgetår.

I forbindelse med ressourceafdækningsprojektet er BUPL stødt på denne problematik i følgende

kommuner:



Faaborg-Midtfyn Kommune

Ringsted Kommune

Vordingborg Kommune

Eksempel

–

Ringsted

Børne og

Undervisningsudvalget fik den 17. august 2020 en orientering om SFO’ernes budgetter

og forbrug for perioden 2017 til 2019.

Her fremgik det, at man på de 5 skoler over 3 regnskabsår havde overført et samlede beløb på

5,178 mio. kr. For en af skolerne

–

Byskovskolen

–

overførte man i perioden 4,072 mio. kr. Det

svarer til en reduktion af budgetterne på 18%. Konsekvensen af overførslerne var bl.a., at foræl-

dreandelen i forhold til regnskabet i enkelte år kom helt op på 70%.

Til sagen bemærkede administrationen

”at skolerne i Ringsted Kommune med den konkrete ud-

møntning af tildelingen og tilsvarende forbrug i SFO´erne, lever op til de krav, der er til det admini-

strative ansvar for SFO-delen

som en del af skolernes samlede virksomhed”.

Eksemplet viser, hvordan skoler

–

hvis der ikke fra centralt hold fastlægges rammer for deres ad-

ministration af SFO’ernes budgetter –

ofte overfører økonomi fra drift af SFO til skoledrift.

Der er eksempler på, at dette får direkte personalemæssige konsekvenser i form af nedlæggelse

af pædagogstillinger.

Eksempel - Vordingborg Kommune

Af Kommunens regnskaberne for 2018 og 2019 fremgår det, at flere af skoleklubberne i Vording-

borg Kommune var i stand til at præstere overskud på lønbudgetterne.

I 2018 havde 2 skoler tilsammen et mindreforbrug af løn på 1,1 mio. kr. I det efterfølgende regn-

skabsår var underforbruget på 3 skoler på 2,7 mio. kr., hvilket svarede til 13% af lønbudgetterne

for 13 skoleklubber på 5 skoler.

Som det fremgår af rapportens afsnit 3, havde ingen af skolerne et prangende serviceniveau i sko-

leåret 2019-20.

5. Forældrebetaling

Hvor der for dagtilbud er fastsat regler, som sikrer, at forældreandelen ikke kan udgøre mere end

25%, er det anderledes for skolefritidsordninger.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Materiale om fakta om SFO og fritidstilbud samt invitation til et møde, fra børne- og undervisningsministeren

Her følger man tilsvarende regler om søskendemoderation og fripladser som ved dagtilbud, men

der er ikke lovgivningsmæssigt sat et loft over, hvor meget kommunerne kan opkræve i forældre-

betaling.

I forbindelse med ressourceafdækning har BUPL konstateret, at forældrebetalingen i en del kom-

muner er tæt på den fulde bruttodriftsudgift. I kommunerne Esbjerg, Faaborg-Midtfyn og Mariager-

fjord udgør forældrebetalingen således fra 75 % og opefter.

Hvis kommunerne samtidig ikke følger gældende regler om kontering af løn, vil man i nogle tilfælde

som fx Mariagerfjord og Faaborg-Midtfyn Kommune, være tæt på at opkræve en forældrebetaling,

som udgjorde mere end 100% af udgifterne til drift af SFO.

6. Arbejdstilrettelæggelse og prioritering af ressourcer

I forbindelse med ressourceafdækningen kan det konstateres, at særligt på skoler uden pædagog-

faglig ledelse har det været en udfordring at få udleveret oversigter over planlagte opgaver og ar-

bejdsplaner for de pædagogiske medarbejdere i SFO.

På en række skoler har man således være særdeles tilbageholdende

med at efterkomme BUPL’s

anmodning om aktindsigt i arbejdstilrettelæggelsen. Det gælder uanset om anmodningen er frem-

sat af den lokale BUPL-fagforening eller fællestillidsrepræsentanterne for kommunens skolepæda-

goger.

I takt med at et stigende antal stillinger som daglige pædagogiske SFO-ledere nedlægges, og der i

stedet oprettes ”fælles indskolings/SFO-ledere”, så vil det blive stadigt sværere at få indsigt i,

hvordan skolernes ledelse prioriterer

SFO’ernes personaleressourcer.

Det synes derfor helt afgørende, at det sikres, at pædagoger i lighed med lærere får udleveret en

opgaveoversigt eller lignende inden skoleårets start.

Når man går tæt på den konkrete arbejdstilrettelæggelse, så er det ikke usædvanligt at de pæda-

gogiske prioriteringer mellem

hensynet til ”skole” og ”SFO” stort set falder ud til fordel for hensynet

til skolens drift.

Det kommer konkret til udtryk ved, at skolens behov for ressourcer går forud for hensynet til en

optimal personaledækning i SFO’en efter skoletid.

Det kommer fx til udtryk ved:



Placering af pædagogernes undervisningsopgaver først på skoledagen, hvilket enten betyder

meget lange arbejdsdage, eller færre pædagogressourcer i SFO’en sidst på dagen.

Udtynding af personaledækningen i SFO’en ved placering af møder

med lærerne eller forældre

i SFO’ens åbningstid.

Ad-hoc

foretages der ændringer i SFO’ens arbejdstilrettelæggelsen, når der mangler persona-

leressourcer i skolen (tilfældige vikartimer).

Som et positivt ”modstykke” til den praksis kan

der henvises til, at et af resultaterne af det tidligere

omtalte opfølgningsmøde for skolerne i Mariagerfjord Kommune var et fremadrettet klart fokus på

SFO’ens kvalitet ved planlægningen af pædagogernes arbejdsopgaver i det kommende skoleår

ved mere konsekvent og præcis anvendelse af opgaveoversigter.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Materiale om fakta om SFO og fritidstilbud samt invitation til et møde, fra børne- og undervisningsministeren

Fx ved at

starte med at ”bemande” SFO’en

tilstrækkeligt før placering af pædagoger på de

–

også

- meget vigtige opgaver ind i skolens undervisningsdel. Opgaver som der jo oftest budgetmæssigt

er taget højde for i skolens tildelingsmodel til pædagoger vedr. understøttende undervisning mm.

7. Metode

De data som danner grundlag for denne afrapportering blev påbegyndt indsamlet i september

2019, altså før COVID-19. Der er tale om planlægningstal, som er udtryk for hvordan arbejdstid og

opgaver var fordelt mellem medarbejderne på det tidspunkt oplysningerne blev indsamlet. Tilfældi-

ge ændringer af arbejdstid og opgaver i løbet af skoleåret er således ikke registreret i forbindelse

med ressourceafdækningen.

Medarbejdere med en fast arbejdsfunktion i skolefritidsordningerne er registreret med beskæftigel-

sesgrad (ugentligt timetal), og uddannelsesbaggrund (pædagog, medhjælpere osv.). For hver

medarbejder er den årlige nettoarbejdstid herefter beregnet.

Ved nettoarbejdstid forstås den fulde årlige arbejdstid med fradrag af timer for helligdage og 5

ugers ferie. For en fuldtidsansat medarbejder udgør nettoarbejdstiden 1.672,4 timer i skoleåret

2019-20.

Medarbejderens årlige nettoarbejdstid er herefter fordelt på opgaver i skolen og opgaver der ved-

rører skolefritidsordningen.

Oplysninger om medarbejderens skoletimer er typisk indhentet i form af arbejdsskemaer, skole-

skema evt. med tilhørende beskrivelse af pågældendes opgaver i skolen. Undtagelsesvis har

medarbejderen ved skoleåret start modtaget en egentlig opgaveoversigt i lighed med den som

lærerne får udleveret.

På grund af disse data kan den samlede nettoarbejdstid opgøres for en afdeling af en skolefritids-

ordning, en skolefritidsordning og for skolefritidsordningerne i en kommune. Disse data ligger til

grund opgørelse af ressourceforbruget i form af nettoarbejdstimer pr. barn, fordelingen af persona-

leressourcer mellem skolefritidsordning og skole, skoletidens fordeling på undervisning og øvrig tid

samt pædagogandelen i forhold til det samlede personaletimetal.

Udgangspunktet for en række af disse beregninger er antallet af børn i skolefritidsordningen, fx

antallet af årlige nettoarbejdstimer pr. barn.

Som en del af dataindsamlingen er medarbejdernes mødeplaner analyseret. På grundlag af den

enkelte medarbejders mødetid er der foretaget en opgørelse af planlagte timer i skolefritidsordnin-

gen efter skoletid.

På grundlag heraf er der lavet en opgørelse af hvor mange medarbejdere der efter arbejdsplanen

skulle være til stede i tidsrummet fra 13:30 til 15:30. Opgørelsen er lavet for hver kvarter. Sam-

menholder man antallet af medarbejdere med antallet af indskrevne børn i skolefritidsordningen får

man et mål for standarden i form af børn pr. medarbejder i skolefritidsordningens spidsbelast-

ningsperiode. Se fx tabel 3 på side 5.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Materiale om fakta om SFO og fritidstilbud samt invitation til et møde, fra børne- og undervisningsministeren