Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 67
Offentligt
Bekendtgørelse om optagelse af lån m.v. og om strategi for finan-
siel risikostyring for institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse, institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse og institutioner for forberedende grunduddannelse
I medfør af § 39 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1246 af 27. august
2020, § 25, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1294 af 2. september 2020, og § 36, stk. 2, i lov om institu-
tioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 604 af 24.
maj 2019, og efter forhandling med finansministeren, fastsættes efter bemyndi-
gelse:
§ 1.
Bekendtgørelsen omfatter følgende institutioner:
1) Institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse.
2) Institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
3) Institutioner for forberedende grunduddannelse.
§ 2.
Institutionen kan alene indgå aftaler om optagelse af de lån og finan-
sielle instrumenter, der er omfattet af bilaget.
Stk. 2.
Institutionen kan ikke optage lån eller indgå aftale om finansielle in-
strumenter i andet end danske kroner eller euro, jf. stk. 1.
§ 3.
Institutionen kan ikke indgå aftaler om lån, hvor lånet er afdragsfrit i
hele eller dele af lånets løbetid, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan efter ansøgning fra institu-
tionens bestyrelse godkende optagelse af lån med tidsbegrænset afdragsfrihed,
som er begrundet i en økonomisk genopretning af institutionen eller i, at insti-
tutionen har et helt særligt investeringsbehov.
Stk. 3.
Ved behandling af ansøgning om afdragsfrihed begrundet i et helt
særligt investeringsbehov lægger Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vægt
på følgende kriterier:
1) Institutionen har en robust egenkapital,
2) Institutionen har robuste driftsøkonomiske forhold,
3) Institutionen afdrager på en væsentlig del af den samlede gæld, og
4) Institutionen har udarbejdet en plan for den efterfølgende periode med af-
drag.
Stk. 4.
Afdragsfrihed, jf. stk. 1, omfatter ikke kortvarig betalingshenstand,
der svarer til almindeligt anvendte betalingsfrister, ved optagelse af lån samt
ved køb af varer og tjenesteydelser, herunder bygge- og anlægsopgaver.
§ 4.
Lån m.v., som institutionen indgår aftale om med en eller flere danske
myndigheder, er ikke omfattet af § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.
§ 5.
Institutionens bestyrelse skal senest den 1. juli 2021 have fastlagt en
skriftlig strategi for institutionens finansielle risikostyring, som bestyrelsen og
Side 1/2
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Bekendtgørelse om optagelse af lån m.v. og om strategi for finansiel risikostyring m.v., fra børne- og undervisningsministeren
institutionen er forpligtet til at forvalte institutionens midler i overensstem-
melse med. Bestyrelsen skal senest hvert tredje år behandle og godkende stra-
tegien på ny.
Stk. 2.
Strategien efter stk. 1 skal følge de retningslinjer, som Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet fastlægger.
Stk. 3.
Ved revision af institutionens årsregnskab påser institutionens revi-
sor, om institutionen har en skriftlig strategi for finansiel risikostyring, der er
fastlagt i henhold til stk. 1 og 2, og om institutionen følger strategien.
§ 6.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, den [xx] december 2020
Julie Elm Vig Albertsen
Direktør
/Ida Bjerre
Bilag.
Lån og finansielle instrumenter omfattet af bekendtgørelsens § 2.
1. Fastforrentede bank- eller realkreditlån.
2. Variabelt forrentede bank- eller realkreditlån, herunder almindelige
kassekreditter. Aftaler om fast rente i mere end 5 år, skal til enhver tid
kunne indfries til kurs 105 eller derunder i fastrenteperioden.
3. Variabelt forrentede bank- eller realkreditlån og variabelt forrentede
lån ydet af andre långivere med fast renteloft i hele lånets løbetid eller
hvor renteloft fastsættes flere gange i lånets løbetid. Aftaler om rente-
loft i mere end 5 år, skal til enhver tid kunne indfries til kurs 105 eller
derunder i renteloftperioden.
4. Forhåndslån og byggekredit i forbindelse med finansiering af nybyg-
geri, ombygning, renovering m.v.
Side 2/2