Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 66
Offentligt
2303615_0001.png
Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.stukuvm.dk
CVR nr.: 29634750
Høringsnotat over udkast til bekendtgørelse om fremme af god or-
den i folkeskolen
Udkast til bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen blev
den 29. september 2020 sendt i høring hos 17 organisationer.
10 organisationer har afgivet høringssvar inden fristens udløb den 28.
oktober 2020. En organisation har indsendt efter fristen.
Følgende organisationer har afgivet høringssvar:
Kommunernes Landsforening (KL)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Skolelederforeningen
Skole og Forældre
Danmarks Lærerforening
Børnerådet
Ankestyrelsen
Institut for Menneskerettigheder
Danske Skoleelever
Socialpædagogerne
Skolebestyrelsen på Firhøjskolen, Kalundborg Kommune
Der vedlægges en oversigt over de hørte organisationer m.v.
Dette notat indeholder resumé og kommentarer til de væsentligste be-
mærkninger i høringssvarene til bekendtgørelsesudkastet.
Der foretages ikke ændringer eller præciseringer af bekendtgørelsen.
Generelle bemærkninger
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger til høringen, forudsat at de æn-
drede regler ikke forventes at få indflydelse på antallet af underretninger
fra skolelederne til kommunerne om ulovligt fravær efter lov om social
service § 153, stk. 2.
11. december 2020
Sags nr.: 20/21314
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 66: Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen samt høringsmateriale, fra børne- og undervisningsministeren
2303615_0002.png
Skole og Forældre takker for invitationen til at afgive høringssvar og kan
tilslutte sig de foreslåede ændringer i bekendtgørelsen. Skole og Forældre
bemærker afslutningsvist, at det ville være godt at gøre bekendtgørelsen
til genstand for en bredere proces, hvor der kan arbejdes mere i dybden
med hensigten, anvendeligheden og indholdet af bekendtgørelsen.
Danske Skoleelever anerkender behovet for, at skolerne skal kunne sank-
tionere elever, der udviser dårlig og forstyrrende adfærd. Danske Skole-
elever tilslutter sig derfor bekendtgørelsesændringen. Foreningen under-
streger, at det er vigtigt, at eleven huskes som aktør. Hvis skolen føler sig
nødsaget til at anvende sanktionsmulighederne i bekendtgørelsen, er det
vigtigt, at der følges op med dialog, så eleven forstår, hvorfor visse hand-
linger har konsekvenser. En positiv adfærdsændring hos eleven kræver
samarbejde og det sikres gennem inddragelse og gennemsigtighed. Ni-
veauet af inddragelse afhænger naturligvis af elevens alder og klassetrin;
på lavere klassetrin bør forældre også inddrages.
Børnerådet anbefaler, at foranstaltninger og sanktioner skal ledsages af
socialpædagogiske indsatser, og at den nuværende vejledning til bekendt-
gørelsen, som er fra 1995, opdateres.
Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening har in-
gen specifikke bemærkninger til de foreslåede ændringer og er enige i be-
hovet for at følge op på anbefalinger fra ombudsmanden og indrette be-
kendtgørelsen om god orden i folkeskolen på en måde, der sikrer elevers
og forældres retssikkerhed. De mener dog, at der er behov for at justere
og gennemse bekendtgørelsens nuværende rammer med henblik på at
sikre tidssvarende og fleksible reaktionsmuligheder, sikre rammer for en
god dialog og sikrer en betryggende retssikkerhed for elever og forældre.
Derudover bør vejledningsmaterialet opdateres. De henstiller derfor, at
ministeriet snarest muligt indkalder parterne til dialog om revision af be-
kendtgørelsen.
Skolelederforeningen bemærker, at bekendtgørelsen er af afgørende be-
tydning for, at skolens leder kan lave foranstaltninger og udøve konse-
kvens, når enkelte elever overtræder skolens ordensregler. Foreningen bi-
falder både de overordnede ændringer og de præciseringer, der er fore-
slået i udkastet, men er af den opfattelse, at bekendtgørelsen på andre
områder bør revideres, så ordlyd og konsekvenser er tidssvarende. Prak-
sis for samarbejde mellem skole og forvaltning i bekendtgørelsen skal af-
spejle, hvordan det reelt foregår, ligesom det enkelte steder bør tydelig-
gøres, hvem der har beslutningskompetencen. Foreningen er uforstående
overfor, at de ikke er blevet inddraget i denne revidering. Der opfordres
til, at ministeriet iværksætter en hurtigarbejdende proces, hvor udvalgte
parter inddrages i en generel revidering.
2
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 66: Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen samt høringsmateriale, fra børne- og undervisningsministeren
2303615_0003.png
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) bemærker, at bekendtgørelsen er
et centralt instrument i reguleringen af dagligdagen i folkeskolen og an-
befaler, at der igangsættes en mere dybtgående proces med revision, hvor
parterne inddrages tidligt og tæt. BKF finder, at det ville være hensigts-
mæssigt, hvis parterne var blevet inddraget inden denne høring blev
sendt ud. BKF har dog ingen indvendinger til de foreslåede ændringer.
Socialpædagogerne finder det afgørende, at bekendtgørelsen både beskri-
ver sanktioner og samtidig anerkender, at sanktioner ikke kan stå alene.
Der ses overordnet et behov for en revision af bekendtgørelsen og ikke
kun et blik på mindre rettelser.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bemærker, at høringssvarene generelt bakker
op om de foreslåede ændringer. Nogle parter ser et overordnet behov for en større revi-
sion af bekendtgørelsen. Styrelsen bemærker hertil, at centrale repræsentanter fra sek-
toren vil blive indkaldt til dialog med BUVM primo 2021. Her drøftes sektorens
problemstillinger vedrørende udadreagerende adfærd og andre overskridelser af skolens
ordensregler, og hvorledes problemerne kan afhjælpes, evt. gennem yderligere regelæn-
dringer og vejledninger.
Styrelsen bemærker endvidere, at vejledningen til bekendtgørelsen snarest vil blive revi-
deret. Vejledningen vil inddrage flere af høringsparternes specifikke bemærkninger til
bekendtgørelsen, ligesom vejledningen vil blive sendt i ekstern høring hos parterne. I
vejledningen vil skolens dialog med eleven, jf. Danske Skoleelevers bemærkning, blive
udfoldet. På samme måde vil vejledningen komme ind på, hvorledes foranstaltninger
kan følges af socialpædagogiske foranstaltninger, jf. Børnerådets bemærkning.
Styrelsen bemærker, at de foreslåede ændringer ikke vil få indflydelse på antallet af
underretninger om ulovligt fravær, jf. lov om social service § 153, stk. 2, da aftalt
hjemsendelse og udelukkelse fra undervisningen skal registreres som ’ekstraordinær fri-
hed, da det er pålagt af skolelederen.
Specifikke bemærkninger til bekendtgørelsen
Ad § 3, stk. 2
foranstaltninger kan iværksættes, hvis elevers digitale adfærd har
direkte indvirkning på skolens orden, herunder undervisningsmiljøet
Børnerådet savner kriterier for, hvornår og hvilken adfærd der er tale
om. Samtidig ønskes det, at det fremgår, at elevens ytringsfrihed som ud-
gangspunkt altid respekteres. Børnerådet foreslår, at der tilføjes en tyde-
liggørelse af proportionalitets- og mindsteindgrebsprincippet, så bestem-
melsen kun bliver anvendt som passende foranstaltninger.
Skole og Forældre finder det udmærket, at skolen kan iværksætte foran-
staltninger ved digital adfærd med direkte virkning på skolens orden.
Skolen kan med rette forventes at reagere på noget, der foregår uden for
skolen og skoletiden
også online
som har betydning for god orden
og undervisningsmiljø.
3
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 66: Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen samt høringsmateriale, fra børne- og undervisningsministeren
2303615_0004.png
Styrelsen vil i udarbejdelse af vejledningen inddrage Børnerådets bemærkninger, så vej-
ledningen udfolder kriterier for og/eller eksempler på, hvornår og over for hvilken digi-
tal adfærd skolen kan iværksætte foranstaltninger.
Ad § 4
beslutning om iværksættelse af foranstaltning træffes på baggrund af en
samlet vurdering af de konkrete omstændigheder
Socialpædagogerne ser behov for at tydeliggøre, at den samlede vurde-
ring også skal tage højde for barnets livssituation i øvrigt, og at en evt.
sanktion skal tilpasses og tilrettelægges det enkelte barn og familie. Der
skal være et særligt blik for de elever, hvor forældrene ikke er i stand til at
følge op eksempelvis ved en hjemsendelse.
Styrelsen tager Socialpædagogernes bemærkning til efterretning og indarbejder dem i
den kommende revision af vejledningen.
Socialpædagogerne henstiller til, at det fremgår af bekendtgørelsen, at så-
fremt elever har en social foranstaltning, skal der ske en koordinering
med det sociale system.
Styrelsen anerkender behovet for en koordinering til det sociale system. Styrelsen vil
adressere dette behov i den kommende vejledning.
Ad § 5
Aftalt hjemsendelse
Skole og Forældre finder det godt, at aftalt hjemsendelse nu er kommet
med som selvstændig bestemmelse, idet det vurderes at den allerede er
en del af praksis. Det er derfor også godt, at det tydeliggøres, at foræl-
drene skal oplyses om, at afhentning er frivillig.
Børnerådet bifalder, at § 5 lægger op til dialog og samarbejde med foræl-
drene, når en elev sendes hjem for resten af skoledagen. Hjemsendelse
bør dog altid være sidste udvej. Det må aldrig være en let måde at for-
søge at håndtere en kompleks problemstilling, der fx kalder på en social-
pædagogisk indsats.
Styrelsen henviser til § 4 og § 5, stk. 1, 1. led. Det fremgår af § 4, at en iværksæt-
telse af en foranstaltning beror på en samlet vurdering. Foranstaltningen skal stå i ri-
melig forhold til elevens forseelse. Det fremgår videre af 1. led i § 5, stk. 1, at aftalt
hjemsendelse kan iværksættes, når eftersidning eller overførsel til anden undervisning
ikke er egnede foranstaltninger. Når aftalt hjemsendelse iværksættes, skal det forinden
overvejes, om den står i rimeligt forhold til elevens forseelse, og skolen skal kunne be-
grunde, hvorfor eftersidning eller overførsel ikke er passende foranstaltninger. Styrelsen
vil dog inddrage Børnerådets betragtninger i vejledningen.
Ad § 6
hvilke foranstaltninger kan iværksættes over for elever, der ikke overholder
ordensreglerne
4
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 66: Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen samt høringsmateriale, fra børne- og undervisningsministeren
2303615_0005.png
Socialpædagogerne anfører, at det er uklart, hvorvidt listen i § 6 er ud-
tømmende, eller om skolerne har mulighed for at tænke i alternative re-
aktioner på en overtrædelse af ordensreglerne.
Skole og Forældre understreger, at det er vigtigt at være opmærksom på,
at iværksættelse af sanktioner efter bekendtgørelsen er afgørelser i for-
valtningsretlig forstand. Skole og Forældre har erfaret gennem Forældre-
rådgivningen, at praksis på skolerne ofte ikke lever op til de krav, forvalt-
ningsloven stiller til forvaltningsvirksomhed, og at det går ud over ele-
vers og forældres retssikkerhed. Skole og Forældre ønsker derfor, at det
blev tydeliggjort i bekendtgørelsen, at iværksættelse af sanktioner skal gø-
res i overensstemmelse med de forvaltningsretlige krav til afgørelser.
Styrelsen bemærker, at det fremgår af § 4, stk. 2, at §§ 5-17 fastsætter de øvre ram-
mer for iværksættelse af foranstaltninger. Skolerne kan således godt fastsætte mindre
indgribende foranstaltninger end dem nævnt i §§ 5-17.
Styrelsen gør opmærksom på, at ikke alle foranstaltninger efter bekendtgørelsen er af-
gørelser i forvaltningsretlig forstand. Netop derfor var det væsentligt at få etableret en
klar sondring mellem aftalt hjemsendelse og udelukkelse fra undervisningen. Udeluk-
kelse af en elev fra undervisningen er en afgørelse efter forvaltningsloven med alle de
retsgarantier, dette indebærer, herunder fx krav til, at skolerne fører notat, partshører
elev/ forældre og giver en skriftlig begrundelse for afgørelsen om udelukkelse af eleven
fra undervisningen. Det samme gør sig ikke gældende, når skolen og forældrene har
aftalt en hjemsendelse, som jo netop beror på en fælles forståelse med forældrene om, at
barnet hentes, og at udelukkelsen fra undervisningen således er frivillig.
Styrelsen vil inddrage Skole og Forældres bemærkninger i vejledningen, hvor skolens
forvaltningsretlige forpligtelser vil blive udfoldet.
Ad § 9
Omgående udelukkelse fra undervisningen kan iværksættes over for elever,
som udøver vold mod sig selv eller andre, eller beskadiger ting
Børnerådet bemærker indledningsvist, at det er uklart, hvad udtrykket
’vold mod sig selv’ dækker over. Børnerådet anfører, at iværksættelse af
foranstaltning over for elever, som udøver vold mod sig selv bør have en
selvstændig plads i bestemmelsen, da der er stor forskel på om et barn
udøver vold mod sig selv eller andre
særligt i forhold til årsager og den
efterfølgende indsats. Der er altid en dybereliggende årsag, når et barn er
til fare for sig selv, og det skal håndteres omgående i fællesskab med for-
ældrene. Børnerådet påpeger desuden, at børn, der udøver vold mod sig
selv, også kan have diagnoser, handicaps eller andre udfordringer og sær-
lige behov, hvilket kræver ekstra agtpågivenhed. Opfølgning på en hæn-
delse med et barn skal være en naturlig del af forløbet, hvilket bør
fremgå af bestemmelsen.
Skole og Forældre vurderer, at omgående udelukkelse er et nødvendigt
værktøj. Ligeledes vurderer foreningen, at det er en rimelig ændring, at
5
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 66: Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen samt høringsmateriale, fra børne- og undervisningsministeren
2303615_0006.png
omgående udelukkelse normalt kun kan finde sted to gange inden for
samme skoleår, i særlige tilfælde flere gange inden for samme skoleår.
Men da der er tale om adgang til mere brug af foranstaltningen, anbefaler
Skole og Forældre, at det indskrives i bestemmelsen, at skolelederen skal
underrette skolebestyrelsen, hvis mere indgribende foranstaltninger som
udelukkelse eller overflytning til parallelklasse, anden afdeling eller anden
skole i kommunen tages i brug og at skolelederen mindst en gang om
året giver en generel orientering om brugen af sanktioner.
Styrelsen bemærker, at det fremgår af § 9, stk. 1, at omgående udelukkelse kun kan
iværksættes, hvis forældrene er orienteret forinden, og hvis barnet er under fornødent
tilsyn i udelukkelsesperioden. At der skal være et efterfølgende forløb, fremgår af § 9,
stk. 2: Skolens leder skal orienteres og skal træffe beslutning om de nødvendige videre
foranstaltninger. Derudover fastsætter § 18 skolelederens pligt til at inddrage PPR el-
ler de sociale myndigheder, hvis en elevs opførsel skyldes sociale eller emotionelle om-
stændigheder.
Styrelsen tager Børnerådets bemærkninger om særlig agtpågivenhed, når et barn udø-
ver vold mod sig selv, til efterretning og indarbejder dem i den kommende revision af
vejledningen.
Styrelsen foreslår, at Skole og Forældres henstilling om skolelederens orientering af
skolebestyrelsen om brug af de mere indgribende foranstaltninger drøftes med parterne
ved et kommende dialogmøde.
Ad § 10
udelukkelse fra undervisningen i op til 7 dage, i særlige grove tilfælde op
til 10 dage
Børnerådet undrer sig over, at muligheden for at udelukke en elev fra un-
dervisningen foreslås udvidet fra maksimalt 7 dage, til nu i særligt grove
tilfælde 10 dage. Børnerådet er bekymret for, at udvidelsen vil under-
støtte en praksis om at sanktionere eleven frem for at hjælpe de elever,
som har brug for det.
Styrelsen bemærker, at bestemmelsen er udvidet så skolerne i højere grad har mulighed
for at udelukke elever fra undervisningen, når dette skønnes nødvendigt pga. elevens
forseelse mv. Udvidelsen til 10 dage giver skolerne bedre handlemuligheder ved elever,
der gentagende gange groft forsømmer ordensregler mv. eller er voldelige. Bestemmelsen
skal dog stadig ses i sammenhæng med § 4 om den konkrete vurdering, der skal ligge
til grund for iværksættelse af foranstaltninger, og § 18 om inddragelse af pædagogiske
og sociale myndigheder.
Ad § 18
inddragelse af pædagogiske eller sociale myndigheder
Børnerådet ønsker, at vigtigheden af inddragelse af en socialpædagogisk
indsats tydeliggøres i bekendtgørelsen, idet de nye bestemmelser er ind-
greb over for børn i en svær situation. Børnerådet foreslår derfor, at føl-
gende markeret i kursiv tilføjes til § 18, stk. 1: ”I
de tilfælde, hvor der er
grund til at antage, at en elevs uhensigtsmæssige opførsel skyldes sociale
6
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 66: Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen samt høringsmateriale, fra børne- og undervisningsministeren
eller emotionelle omstændigheder,
herunder i alle tilfælde af gentagne hjemsen-
delser eller alvorlige reaktioner som klasseskift mm.,
skal skolens leder inddrage
pædagogisk-psykologisk rådgivning med henblik på vurdering af behov
for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand eller ind-
drage de sociale myndigheder.”
Styrelsen anerkender Børnerådets fokus på inddragelse af socialpædagogisk indsats
ved anvendelse af disciplinære foranstaltninger. Styrelsen finder dog, som nævnt under
’generelle bemærkninger’,
at den foreslåede tilføjelse vil være bedre egnet i vejledningen,
hvorfor styrelsen vil indarbejde bemærkningen der.
7