Aktstykke nr.
86
Folketinget 2020-21
86
Børne- og Undervisningsministeriet.
København, den 2. december 2020.
a.
Børne- og Undervisningsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der tilføres 189,0
mio. kr. til § 20.72.01. Arbejdsmarkedsuddannelser mv. som led i udmøntningen af hjælpepakken til
udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) aftalt som en del af
Aftale om økonomisk hjælp til
udbydere af AMU i forlængelse af COVID-19
af 5. maj 2020.
Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Alternativet, Liberal Alliance og de frie grønne stemmer blev den 5. maj
2020 med
Aftale om økonomisk hjælp til udbydere af AMU i forlængelse af COVID-19
enige om,
at der skal udbetales et særtilskud til udbydere af AMU, der i 2020 oplever en lavere aktivitet end i
2019.
Hjælpepakken skal ses i lyset af, at situationen omkring covid-19, herunder forårets nedlukninger,
har medført en faldende aktivitet og dermed indtægter hos AMU-udbyderne i 2020. Formålet med
hjælpepakken er at sikre, at udbyderne på trods af covid-19 fortsat kan stå klar med velfungerende
tilbud om efteruddannelse og omskoling af voksne med en kort eller ingen formel uddannelse.
Det blev konkret aftalt, at AMU-udbyderne modtager et tilskud på mellem 83.000 kr. og 154.744
kr. pr. mistet årselev i 2020 sammenlignet med 2019 afhængigt af institutionstype. Tilskudssatserne
er fastsat til 75 pct. af institutionstypernes gennemsnitlige indtægter fra statsligt taxametertilskud og
deltagerbetaling pr. årselev.
Der er som led i udmøntningen af hjælpepakken således taget højde for de forskellige institutioners
gennemsnitlige tilskudssammensætning som følge af deres udbud. De gennemsnitlige tilskud fordelt
på institutionstyper fremgår i tabellen nedenfor. De enkelte institutioner vil modtage det pågældende
tilskud pr. årselev de har mindre i 2020 ift. 2019. Tilskuddet vil blive udbetalt direkte til institutioner‐
ne.
b.
DA000391