Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 5
Offentligt
2257942_0001.png
Enhed
Handicap
Sagsbehandler
Laura Brogaard
Poulsen
Koordineret med
Børne- og
Undervisningsmini
steriet
Sagsnr.
2019 - 6379
Doknr.
206764
Dato
07-10-2020
KOMMENTERET HØRINGSNOTAT
over
forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund
af handicap (Tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning i forhold til
dagtilbud til børn og i forhold til folkeskolen)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag blev den 20. januar 2020 med svarfrist den 18. februar 2020
sendt i høring hos:
Advokatsamfundet, Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Ankenævnet for statens
Uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arriva, ATP, Beskæftigelsesrådet, BL
–
Danmarks Almene Boliger, BUPL - Børne- og
Ungdomspædagogernes Landsforbund, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet,
Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Lærerforening,
Danmarks Privatskoleforening, Danmarks Veteraner, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Friskoleforening, Dansk Kunstnerråd,
Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Standard, Dansk
Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Busvognmænd, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og
–Gymnasier,
Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske Landbrugsskoler,
Danske Landskabsarkitekter, Danske Musik- og Kulturskoleledere, Danske
Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske Universiteter,
De private sociale tilbud (LOS), De Samvirkende Købmænd, Den Danske
Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale
Handicapråd, DGI, Djøf, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Efterskoleforeningen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Familieretshuset,
Forbrugerombudsmanden, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af
Frie Fagskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen af Kristne
Friskoler, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark (FSD), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forsikring og Pension, Frie Skolers
Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening (HL), Horesta, Institut for
Menneskerettigheder, Jernbanenævnet, Klagenævnet for specialundervisning, KL,
Kulturministeriets Rektorer (KUR), Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes
Fællesråd, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for Socialpædagoger,
Landssamråd for PPR-chefer, Lederforeningen for VUC, Lejernes Landsorganisation i
Danmark, Ligebehandlingsnævnet, Lilleskolerne - en sammenslutning af frie
grundskoler, Lærernes Centralorganisation, Passagerpulsen, Politiforbundet i
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren
2257942_0002.png
Danmark, Private Gymnasier og Studenterkurser, Professionshøjskolernes
Rektorkollegium, Rektorkollegiet Danske Universiteter, Rektorkollegiet for de
kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og
Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Sikker
Trafik, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sjældne Diagnoser, Skole
og Forældre, Skolelederforeningen, SMV Danmark, Socialt lederforum, SOSU-
Lederforeningen, Team Danmark, Tog og Metro, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen,
Trafikforbundet, Trafikselskaberne i Danmark (TiD), Transporterhvervets
Uddannelser, Uddannelsesforbundet, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser,
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsringen og Ungdomsskoleforeningen.
Social- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra følgende myndigheder og
organisationer:
Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF),
Børnerådet, Danmarks Private Skoler, Dansk Psykologforening, Danske Døves
Landsforbund, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Danske
Handicaporganisationer, Danske SOSU-skoler, De private sociale tilbud (LOS), Fagligt
Fælles Forbund (3F), Familieretshuset, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet
Tænk, Forældreorganisationen Skole og Forældre, Frie Skolers Lærerforening, Institut
for Menneskerettigheder, KL, Ligebehandlingsnævnet, Politiforbundet i Danmark,
Rigspolitiet, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og
Professionsbacheloruddannelser og Rådet for Etniske Minoriteter.
I afsnit 3 nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
2. Ændringer foretaget efter høringsrunden
Der er udover sproglige præciseringer og korrekturmæssige ændringer foretaget
følgende ændringer efter høringsrunden og på baggrund af Justitsministeriets
lovtekniske gennemgang:
Der er indsat en henvisning til den foreslåede § 9 a i den gældende § 7 i lov om
forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.
Den foreslåede § 9 a, stk. 3, er erstattet af en henvisning til hovedlovens § 5,
stk. 1, i § 9 a, stk. 1.
Den foreslåede § 10, stk. 2, er udgået, og i stedet er der indsat en henvisning til
den foreslåede § 9 a i den gældende § 10 i lov om forbud mod
forskelsbehandling på grund af handicap.
Den foreslåede § 11, stk. 2, er udgået, og i stedet er der indsat en henvisning til
den foreslåede § 9 a i den gældende § 11 i lov om forbud mod
forskelsbehandling på grund af handicap.
Den foreslåede ændring af § 12 i lov om forbud mod forskelsbehandling på
grund af handicap er ændret, således at der alene indsættes en henvisning til
den foreslåede § 9 a.
Den foreslåede konsekvensændring af lov om Ligebehandlingsnævnet er
udgået, da den vurderes overflødig som følge af de ovenfor nævnte ændringer.
Lovforslagets bemærkninger er ændret, således at det fremgår, at
Ligebehandlingsnævnet træffer afgørelse i sager efter lov om forbud mod
forskelsbehandling på grund af handicap.
2
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren
2257942_0003.png
Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at det er det enkelte dagtilbud
hhv. den enkelte folkeskole, der skal foretage rimelig individuel tilpasning,
men at det er den kommune, der er driftsherre for det pågældende
dagtilbud/den pågældende folkeskole, der har det overordnede ansvar, og som
derfor skal betale en evt. godtgørelse til borgeren.
Det er tilføjet i lovforslagets bemærkninger, at barrierer for personer med
handicap kan være såvel fysiske som ikke-fysiske.
Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at undersøgelsen af
mulighederne for kompensation for funktionsnedsættelsen på forskellige
sektorområder, også kan varetages af barnets forældre og evt. i samarbejde
med kommunen.
Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at rimeligheden af en
tilpasning altid beror på en konkret vurdering, og at muligheden for at få
omkostninger dækket via offentlig støtte har betydning for, hvorvidt en
tilpasning kan anses for rimelig.
3. Høringssvarene
Advokatsamfundet, Danmarks Private Skoler, Danske Erhvervsskoler og
–Gymnasier,
Danske SOSU-skoler, De private sociale tilbud (LOS), Fagligt Fælles Forbund (3F),
Familieretshuset, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Politiforbundet i
Danmark, Rigspolitiet, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og
Professionsbacheloruddannelser og Rådet for Etniske Minoriteter har ingen
bemærkninger til lovforslaget.
3.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Børnerådet, Dansk Psykologforening, Danske Handicaporganisationer,
Forældreorganisationen Skole og Forældre
og
Frie Skolers Lærerforening
finder det positivt, at retten til rimelig individuel tilpasning tydeliggøres med
lovforslaget.
Dansk Psykologforening
mener, at det bør præciseres yderligere i lovforslaget,
hvad der menes med rimelig individuel tilpasning og manglende iagttagelse.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Under forhandlingerne forud for vedtagelsen af lov nr. 688 af 8. juni 2018 om forbud
mod forskelsbehandling på grund af handicap var der fra både politisk hold og fra
bruger- og interesseorganisationer ønske om, at loven skulle indeholde en ret til
rimelig individuel tilpasning af offentlige ydelser. I forbindelse med
kommuneøkonomiforhandlingerne for 2020 blev regeringen og KL enige om, at retten
til rimelig individuel tilpasning skal tydeliggøres i lov om forbud mod
forskelsbehandling på grund af handicap i forhold til dagtilbud til børn og i forhold til
folkeskolen. Lovforslaget udmønter denne aftale mellem regeringen og KL. Med
lovforslaget føjes en ny bestemmelse om rimelig individuel tilpasning til lov om forbud
mod forskelsbehandling på grund af handicap. Med den nye bestemmelse og de
medfølgende konsekvensrettelser i hovedlovens andre bestemmelser indføres
klageadgang til Ligebehandlingsnævnet samt mulighed for tilkendelse af godtgørelse.
For så vidt angår
bemærkningen om præcisering af begrebet ”rimelig
individuel
tilpasning”,
kan det oplyses, at det beror på en konkret og individuel vurdering i hver
enkelt sag, hvornår en tilpasning er rimelig. I forhold til bemærkningen om
3
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren
2257942_0004.png
præcisering af begrebet
”manglende iagttagelse”, kan det oplyses,
at begrebet er
udgået af lovforslaget.
3.2. Lovforslagets anvendelsesområde
Børne- og Kulturchefforeningen
stiller sig undrende overfor, at lovforslaget alene
omfatter offentlige dagtilbud og folkeskoler.
Børnerådet, Danske Handicaporganisationer
og
Institut for
Menneskerettigheder
mener, at anvendelsesområdet er for snævert, og at
lovforslaget som minimum bør udvides til at omfatte private dagtilbud og skoler.
Frie Skolers Lærerforening
finder det rimeligt, at friskoler ikke er omfattet af
lovforslaget, men bemærker, at lovforslaget sandsynligvis vil have en afsmittende
effekt for disse i form af øget opmærksomhed på rettighederne for elever med
handicap.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det følger af Aftale om kommunernes økonomi for 2020, at lovforslaget omhandler
folkeskolen.
Af aftalen følger det desuden, at lovforslaget omhandler dagtilbud til børn.
Ministeriet er enigt i, at udtrykket ”offentlige dagtilbud” er misvisende, og at
lovforslaget er gældende for alle typer af dagtilbud. Dagtilbudslovens bestemmelser
om støtte efter dagtilbudsloven retter sig mod alle børn, der er optaget i et dagtilbud
efter dagtilbudsloven, og som har et behov for støtte for at kunne trives, udvikles og
lære i dagtilbuddene.
Det præciseres derfor i lovforslaget, at anvendelsesområdet er dagtilbud efter
dagtilbudsloven dvs. daginstitutioner efter § 19 (kommunale, selvejende og
udliciterede daginstitutioner samt privatinstitutioner) og dagpleje efter § 21
(kommunal og privat dagpleje). Dette er ikke en udvidelse af anvendelsesområdet,
men blot en præcisering. Tydeliggørelsen af anvendelsesområdet i forhold til rimelig
individuel tilpasning ligger derfor inden for Aftale om kommunernes økonomi for
2020.
3.3. Ligebehandlingsnævnets sagsbehandling
Børnerådet, Danske Handicaporganisationer, Institut for
Menneskerettigheder
og
Ligebehandlingsnævnet
skriver, at
Ligebehandlingsnævnets afgørelser i disse sager vil være afgørelser i forvaltningsretlig
forstand. De foreslår, at de specielle bemærkninger ændres i overensstemmelse
hermed.
Børnerådet
ønsker tilføjet i lovforslaget bemærkninger, at Ligebehandlingsnævnet er
forpligtet til at gøre sig grundige bestræbelser på at indhente barnets perspektiv.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Lovbemærkningerne er ændret, således at det fremgår, at Ligebehandlingsnævnet
træffer afgørelse i sager efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af
handicap.
For så vidt angår bemærkningen om indhentelse af barnets perspektiv, kan det
oplyses, at Ligebehandlingsnævnets procedurer for sagsbehandlingen er reguleret i lov
4
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren
2257942_0005.png
om ligebehandlingsnævnet og i forvaltningsloven. Formålet med nærværende
lovforslag er ikke at regulere disse procedurer.
3.4. Klageadgang og godtgørelse
Børne- og Kulturchefforeningen
og
KL
er bekymrede for, at den foreslåede
klageadgang vil have udgiftsdrivende effekt for kommunerne pga. øget dokumentation
og sagsbehandling.
Dansk Psykologforening
skriver, at en klageadgang vil kunne skabe konflikter og
dermed ringere samarbejde mellem forældre og dagtilbud/folkeskole.
Børnerådet
og
Danske Handicaporganisationer
mener, at det bør tydeliggøres,
hvem pligten til rimelig individuel tilpasning påhviler samt hvem, der skal betale en
evt. godtgørelse. Ifølge høringssvarene bør begge dele påhvile kommunen og ikke det
enkelte dagtilbud/den enkelte folkeskole.
KL
bemærker også, at det ikke fremgår af
lovforslaget, hvem der skal betale en evt. godtgørelse.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
For så vidt angår bemærkningerne om den foreslåede klageadgangs udgiftsdrivende og
konfliktskabende effekt, kan det oplyses, at der allerede eksisterer en klageadgang til
Ligebehandlingsnævnet efter lov om forskelsbehandling på grund af handicap, og at
tydeliggørelsen af retten til rimelig individuel tilpasning i dagtilbud og folkeskoler i
denne lov
–
og dermed klageadgang og mulighed for godtgørelse
–
er kernen i det
pågældende punkt i kommuneøkonomiaftalen for 2020.
Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at det er det enkelte dagtilbud hhv.
den enkelte folkeskole, der skal foretage rimelig individuel tilpasning, men at det er
den kommune, der er driftsherre for det pågældende dagtilbud/den pågældende
folkeskole, der har det overordnede ansvar, og som derfor skal betale en evt.
godtgørelse til borgeren.
3.5. Ankestyrelsens habilitet
Ankestyrelsen
opfordrer Social- og Indenrigsministeriet til at afklare, om
Ankestyrelsen vil være myndighedsinhabil i forhold til at yde sekretariatsbistand til
Ligebehandlingsnævnet i sager, hvor Ankestyrelsen tidligere har været involveret.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Indledningsvist skal Social- og Indenrigsministeriet bemærke, at ministeriet har
noteret sig, at Ligebehandlingsnævnet i sit høringssvar af 11. februar 2020 bl.a. har
oplyst, at nævnet forventer, at man vil være nødt til at afvise mange klager over
overtrædelse af den foreslåede § 9 a, fordi klagerne ofte vil vedrøre anvendelse og
fortolkning af dagtilbudsloven og folkeskoleloven, hvilket nævnet ikke har kompetence
til at tage stilling til. Forældre kan ikke klage over beslutninger vedrørende støtte efter
dagtilbudsloven. Hvis der er tvivl om, hvorvidt kommunen lever op til reglerne, kan
der rettes henvendelse til Tilsynet i Ankestyrelsen. Forældre kan klage over afgørelser
om specialundervisning og afgørelser om specialpædagogisk bistand ved en regional
foranstaltning til Klagenævnet for Specialundervisning.
Herefter skal ministeriet bemærke, at det ikke kan afvises, at der i forbindelse med
Ligebehandlingsnævnets behandling af sager om manglende overholdelse af reglerne
om ret til rimelig individuel behandling i visse tilfælde kan være en risiko for
myndighedsinhabilitet i Ankestyrelsen.
5
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren
2257942_0006.png
Det er samtidig Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at det er vanskeligt på
forhånd at estimere, i hvilket omfang det kan blive nødvendigt konkret at afhjælpe en
eventuel myndighedsinhabilitet. Først efter lovens ikrafttræden, hvor Ankestyrelsen
må vurdere sin habilitet i hver enkelt sag, er det muligt at foretage en vurdering af i
hvilket omfang, det kan blive nødvendigt at afhjælpe myndighedsinhabilitet.
3.6. Øvrige bemærkninger
Danske Døves Landsforbund
ønsker præciseret i lovforslaget, om dansk
tegnsprog er omfattet af begrebet ”sprogstimulering til børn” på lovforslagets s. 5.
Danske Døves Landsforbund
mener, at den foreslåede § 10, stk. 2, om
bevisbedømmelse er uklar og stiller en række spørgsmål til bestemmelsen. Ifølge
Institut for Menneskerettigheder
bør den foreslåede § 10, stk. 2, helt udgå, og der
bør i stedet indsættes en henvisning til den foreslåede § 9 a i den eksisterende § 10.
Danske Handicaporganisationer
ønsker det tydeliggjort i bemærkningerne, at
barrierer ikke behøver at være fysiske. Endvidere mener
Danske
Handicaporganisationer,
at formuleringen i bemærkningerne om, at personen
med handicap har pligt til at undersøge mulighederne for kompensation for
funktionsnedsættelsen på forskellige sektorområder, bør ændres.
Børne- og Kulturchefforeningen
og
KL
ønsker, at formuleringen i lovforslagets §
9 a, stk. 1, ændres fra ”samme udbytte af ydelser” til ”samme muligheder for
deltagelse”.
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at det præciseres i lovforslagets
bemærkninger, at rimeligheden af en tilpasning altid beror på en konkret vurdering,
og at muligheden for at få omkostninger dækket via offentlig støtte har betydning for,
hvorvidt en tilpasning kan anses for rimelig.
KL
ønsker, at det skrives direkte ind i lovteksten, at individuel tilpasning forudsætter
en dialog og et samarbejde mellem den, som tilpasser, og den, som tilpasningen sker
for.
Ligebehandlingsnævnet
foreslår, at det præciseres, om reglen om
tilknytningshandicap i § 6 i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af
handicap finder anvendelse i relation til den foreslåede § 9 a.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
For så vidt angår bemærkningen om fortolkningen af begrebet ”sprogstimulering til
børn”, kan det oplyses, at det ikke vurderes hensigtsmæssigt at foretage sådanne
fortolkninger af gældende sektorlovgivning i dette lovforslag. Børne- og
Undervisningsministeriet har dog oplyst, at dansk tegnsprog også er omfattet af
begrebet.
I forhold til bemærkningerne om den foreslåede § 10, stk. 2, om bevisbedømmelse
bemærkes det, at ministeriet har besluttet at lade bestemmelsen udgå og i stedet
indsætte en henvisning til den foreslåede § 9 a i den eksisterende § 10.
De tekstnære bemærkninger om barrierer og pligten for personen med handicap til at
undersøge mulighederne for kompensation er taget til efterretning, og lovforslagets
bemærkninger er på den baggrund justeret.
Den foreslåede ændring af formuleringen i lovforslagets § 9 a, stk. 1, er taget til
efterretning, og bestemmelsens ordlyd er rettet i overensstemmelse hermed.
6
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren
2257942_0007.png
På baggrund af bemærkningen herom er det præciseret i lovforslagets bemærkninger,
at rimeligheden af en tilpasning altid beror på en konkret vurdering, og at muligheden
for at få omkostninger dækket via offentlig støtte har betydning for, hvorvidt en
tilpasning kan anses for rimelig.
Til bemærkningen om, at teksten vedr. dialog og samarbejde bør skrives direkte ind i
lovteksten, kan det oplyses, at teksten har lovbemærkningskarakter, hvorfor den af
lovtekniske årsager ikke bør fremgå af lovteksten. Teksten vil således blive stående i
bemærkningerne til lovforslaget og vil være en del af gældende ret.
For så vidt angår bemærkningen om reglen om tilknytningshandicap i § 6 i lov om
forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, kan det oplyses, at § 6 ikke
finder anvendelse i relation til den foreslåede § 9 a. Det vurderes ikke nødvendigt at
tilføje dette i lovforslagets bemærkninger, da lovforslaget ikke indeholder et forslag om
at indsætte en henvisning til § 9 a i § 6.
7