BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 5
Offentligt

Til: Udsendelse fra Ministeriet for Børn. Liges ng. Integration og Sociale Forho ([email protected])

Cc: [email protected] ([email protected]), Elsebeth Jensen ([email protected])

Fra: Loveksped ' nen ([email protected])

Titel: Høring over forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

(Tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud til børn og iforhold til folkeskolen)

Sendt: 20-01-2020 10:36

-PAKT 209529 - BILAG 3 - [ Advokatsamfundet] -›

ñEfssiKKERHf-ZD ' UÅFHÆHGIGHEO ' INTEGRIYEI

Social- og Indenrigsministeriet

...än M05 - muä

Umö MP3 .mono

miëmzuhw

Til: Laura Brogaard Poulsen (Ibpo@sim dk), Handicap ([email protected])

Fra: Henriette Fagerberg Erichsen ([email protected])

Titel: Sv: Høring over forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

(Tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud til børn og i forhold til folkeskolen)

(Sagsnn: 2020 - 3)

Sendt: 21-01-2020 15:48

Tak for henvendelsen.

Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E›mail

Med venlig hilsen

ADVOKATSAMFUNDET

Henriette Fagerberg Erichsen

Sekretær

Advokatsamfundet Kronpnnsessagade 26 1306 København K

D +45 33 96 97 2B

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Høring over forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

(Tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud til børn og i forhold til

folkeskolen)

Til høringsparteme på vedlagte hørmgsliste

comcwa 533m

:m2.: m?? næs.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Høring over forslag til lov om ændring af lov om forbud mod

forskelsbehandling på grund af handicap, sags.nr. 2019-6379

Ankestyrelsen har modtaget Social- og Indenrigsministeriets høring over

forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på

grund af handicap (Tydeilggørelse af retten til rimelig individuel

tilpasning i forhold til dagtilbud til børn og I forhold til folkeskolen).

Der er I svaret a en Ankestyrelsens faglige bemærkninger til høringen.

Ændringens rækkevidde

Ankestyrelsen noterer sig, at det på forskellige måder fremgår af udkastet,

at den foreslåede bestemmelse hverken vii udvide eller begrænse

gældende ret efter sektorlovgivnlngen. Samtidig fremgår der I de specielle

bemærkninger under "Til nr. 2" en række bemærkninger af materiel

karakter.

Ankestyrelsen forstår det sådan, at disse bemærkninger tiitænkes at være

en beskrivelse af gældende ret efter de efter sektorlovgivnlngen herom

særligt gældende regler, og at bemærkningerne således ikke har betydning

for sektormyndighedernes sagsbehandling, fx hos Klagenævnet for

Specialundervisning (foikeskoieområdet) og Ankestyrelsen

(daglnstltutionsområdet).

Myndighedsinhabl/itet

Som ved brev af 11. november 2019 opfordrer Ankestyrelsen Social- og

Indenrigsministeriet til at afklare, om Ankestyrelsen vii være

myndlghedslnhabli i forhold til at yde sekretariatsbistand tII

ugebehandilngsnævnetl sager, hvor Ankestyrelsen tidligere har været

involveret.

11. februar 2020

J.nr. 20-3485

Ankestyrelsen

7998 Statsservlce

Tel +45 3341 120D

EAN-nr:

57 9B 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Q xrbunmwnvâmnmmä

.. 2A... momwmm R m=.>0 a .. _ xycxmmaâmñm: _ ,

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

let

En række afgø else om tilbud tl handicappede bl ver behan et af

Ankesty else e ten som afgøre sesmy dighed e er som sekretar at for

enæv e for Specialu derv sn ng Det drejer sig om følgende tllfæ de.

Sager om tilbud om specialundervisning. Klagesager på dette

om åde behand es af Klagenævnet for Special nderv snI g og

sage kan efterfø gende indbringes for Llgebehand Ingsnævnet

Ankestyre sen yder sek etar atsblstand tIl Klagenævnet for

Spec alu dervls Ing K agenævnet for Specialunderv sn ng er

uafhængigt af underv sn ngsm nlsteren og Ankestyrelsen ved de

e kelte sage s behand ng og afgørelse. K agenævnets formand

dpeges af nderv snlngsm nlsteren efter dsti Ilng fra

A kestyrelsen, og den nuværende formand e ankechef

Ankesty elsen.

2. Sager på daginstitutionsområdet uden for specialområdet

Ankestyre sen t æffer afgørelser l klagesager på dette om åde.

Sty e se vl norma t ikke tage s l ng til spørgsmål om

nd vdue e ti pasnlnger Dette el kker dog ikke at spørg må

om d skr rn atlon i orblndelse med sagens a gøre se kan

I dbringes fo Llgebehand ingsnævnet

vider hvis Ankestyrelsen i ovenstående sage k er

ko peten - vl borgeren kunne envende slg tl synet med

kommuner og regioner, der vare a es af Ankes yrelsen. T Isynet

bes utter, o henvendelsen giver tllstrække lg a led lng I at

ejse en tllsy ssag. Borgeren vll h efter kunne Indbrlng

rgsmå et om forskelsbehand ng or Igebeh n In s vnet.

Sager på specia/-daginstitutionsom ådet. Ankes yrelsen t æffer

af ørelse på området og vurderer herunder, om ko munens

tllbud ha været passende. Dlsse sager an efterf gende

Indbr nges for L gebehandlingsnævnet.

Ankestyrelsen vurderer, at der er behov o , at e vurderes I ovfors aget,

om der I disse sltuatlo er opstår lnhabllltetsproble st llinger

Venlig llsen

Stlne Tolstr p Christensen

z u:

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Dato: l7.02.2020

Høringssvar fra Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) over forslag til lov om

ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Børne- og Kulturchef foreningen (BKF) takker for muligheden for at afgive høringssvar

vedrørende ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

(Tydeliggørelse afretten til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud til børn

og i forhold til folkeskolen)

Med udkastet til lovforslag bliver der foreslået, at der indsættes en ny bestemmelse i lov om

forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, som tydeliggør bøms ret til rimelig

individuel tilpasning i dagtilbud og folkeskolen. Bestemmelsen skaber mulighed for

klageadgang til Ligebehandlingsnævnet over manglende iagttagelse af retten til rimelig

individuel tilpasning og mulighed for nævnet til at tilkende den forurettede en godtgørelse.

BKF finder at forslaget, som alene skal medføre, at eksisterende Iigebehandlingsrettigheder

skal tilpasses individuelt i den aktuelt opståede konkrete situation for, at bøm og unge med

handicap kan opnå lige muligheder og ligebehandling, er en præcisering af gældende lov.

Bestemmelsen vil altså hverken udvide eller begrænse gældende ret efter

sektorlovgivningen. (Punkt 3.3 i de almindelige bemærkninger.)

Helt konkret vil BKF gerne foreslå, at §9a. ændres fra ”Bøm med handicap har ret til rimelig

individuel tilpasning af ydelser i offentlige dagtilbud og i folkeskolen, således at de kan opnå

samme udbytte af ydelserne som andre bøm. Til "Bøm med handicap har ret til rimelig

individuel tilpasning af ydelser i offentlige dagtilbud og i folkeskolen, således at de kan opnå

samme muligheder for deltagelse". Forslaget til ændringen bunder i, at alle bøm fär lidt

forskelligt udbytte af vores tilbud.

Der bliver i lovforslaget desuden indført en bestemmelse om, at manglende iagttagelse af

retten til rimelig individuel tilpasning betragtes som forskelsbehandling, og at der herefter

indføres klageadgang til Ligebehandlingsnævnet, over manglende iagttagelse af denne ret, og

mulighed for at nævnet kan tilkende fomrettede en godtgørelse.

BKF har en bekymring for, at denne klageadgang kan have udgiñsdrivende effekter i fonn af

en øget sagsbehandling. Det skyldes, at et vigtigt og centralt punkt er, at der i kommunerne i

de enkelte tilfælde er foretaget en konkret og individuel vurdering af, om der skal være ret til

en rimelig individuel tilpasning og at det er tilstrækkeligt beskrevet og dokumenteret, at der

Sekmlariat: Ballerup Rådhus, Hold-An vej 7, 2750 Ballerup, Tlf: 4175 0660, E-ma

Børne-

og Kulturchefforenlngen

- AKT 209529 - BILAG 5 - [ Børne- og Kulturchefforeningen ] -

moon.. om .samanmmnzsmmanon

E1. zasnænnx

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

»u

og ul heffo eningen

er fortaget en sådan vurdering Derudover Vll t'l behandling ' nævnet b ive indført delt

bevisbyrde, hvilket l sige, at det er ndklagede (altsa Kommunen), der skal Iøñe

bev'sbyrden fo , at feks. dagt lbuddet har afprøvet eller overvejet andre konkrete og

relevante tilpasnmgsforanstaltnmger for at o fylde pligten t'l en r me 'g i dividuel tilpasning.

Det Vll tilsammen skabe øget dokumenta io g sagsbehand ing.

Derudover s i ler BKl" ig noget undrende over, at dcn n: lovglvn ng alcnc omhandler

offentlige dagtilbud, dvs. kommuna e dagtilbud samt komm nal dagp eje, og folkeskolen,

dvs kommunale folkeskoler og kommunale spedalskoler og speciaIundervisningstilbud.

Baggrunden for dette, fremgår ikke.

Eventuelle henvendelser til

Fon-nand for bestyrelsen Anne Vang Rasmussen anr3 balk.dk

Fonnand for Skolenetværket Gonn B. Andersen, goan0l ñvederiksbergdk

Fonnand for Dagtrlbudsnetværlcet, Merete Vr Isen, mevrl 'kast-brandedk

Gorm Bagger Andersen

ormand for Skolenetværket

Mere e Vil sen

Formand for Dagt lbudsnetvzerket

Sekretariat: Ballerup Rådhus Hold-An ve 7, 2750 Ballerup, Tlf.: 4175 066 , E-ma'

Med venlig hilsen

Anne Vang Rasmussen

fonnand for BKF

9:: x

.wEs

©®

uçuuugug th. n

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

n i dagtilbud og folkeskole

Børnerâdet ser det som meget positivt, at der nu bliver indført ret til rimelig individuel

tilpasning på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, da det er omrâder med stor betydning for

børns hverdag. Det er i den forbindelse passende, at børn får klageadgang, så de kan få

anerkendt eventuelle krænkelser.

nvende/sesomrádet

Radet er ikke tilfreds med, at anvendelsesomradet udelukkende omfatter offentlige dagtilbud

og skoler. Børnerådet mener, at børn med handicap skal beskyttes ens af myndigheder og

organisationer- uanset om de befinder sig inden for det offentlige eller private område. Det

bør derfor være udgangspunktet for bestemmelsens anvendelsesomráde, at retten og pligten

til rimelig individuel tilpasning gælder for alle områder.

Til sammenligning er al offentlig og privat virksomhed omfattet af forbuddet mod

diskrimination iforskelsbehandlingslovens § 2, og Danmark har forpligtet sig til at forhindre

diskrimination af personer med handicap på alle samfundsområder efter FN's

Handicapkonvention. Det er både uhensigtsmæssigt og stridende mod formålet med

beskyttelsen mod diskrimination, at børn med handicap ikke fâr lige muligheder for inklusion

og ligebehandling i hele samfundet. Det efterlader en gruppe børn med handicap uden

beskyttelse.

Pligt til rimelig individuel tilpasning

Børnerädet mener, at en tydeliggørelse af en ret bør modsvares af en tydelig pligt. Det fremgår

ikke tydeligt nok af bemærkningerne, hvem pligten til imelig individuel tilpasning og den deraf

følgende betaling af godtgørelse påhviler. Pligten til rimelig individuel tilpasning bør påhvile

kommunen og ikke være afhængig af det enkelte dagtilbud eller den enkelte skoles ressourcer.

Kommunen er ansvarlig for folkeskolens mål og rammer. Kommunen står desuden for

pladsanvisning, rammer og afgørelser om særlig støtte i dagtilbud og er på den måde

rammesættende for begge områder. Når pligten til rimelig individuel tilpasning bør påhvile

kommunen, vil en eventuel godtgørelse naturligt også skulle pålægges kommunen. På den

måde ender udgiften til godtgørelse det rigtige sted og belaster ikke et bud eller en skole

uforholdsmæssigt hårdt.

Tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning for bør

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Wünämnwlwn

.. 2A.« momwmw .y mF>m m .. H msämamami .

Hmbwnono

h:... Pmboxmän

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

-u r

Rådet mener derfo

den enke te skoles

Eevisbyrden

Ide sær ige bemær

ligebehandling, er t

nødvendige hjælp t

at 'gebehan Iings

barnets perspektiv.

Ligebehandlingsnævnets afgørelser

de særlige bemærkninger side

dog afgøre ser

o nødent omfang,

begrunde s ne afgø

og at nævnet under sagsbe

har m nisteri

bes utning og ikke afgørelse. Efte Igebehandlin

Børnerâdet mener derfor a de

træffer beslu n ng Det er helt afgørende, at næv

fors and og er underlagt offic alpri cippet. S dstn

handli gen har pligt til a partshøre og

relser Børnerâdet mener derfor at denne sætning skal udgå

et angivet, at Ligebehandlingsnævnet træffer

gs ævnsloven træffer Ligebehand Ingsnævnet

må være en fejl, när det er ang vet at nævnet

nett æffer afgørelse if rva tn ngslovens

ævnte be yder, at nævnet skal oplyse sagen i

:må: w__:m> tas.

ninger tIl nr. 3 side 5 er det ang vet, at der, ligesom i andre sager om

a e m delt bevisby de. Bø nerádet mener, at barnet naturlugvis have den

at påvise s g omf ttet a love Det bør derfort Iføjes i bemærkningerne,

nævnet er forpligtet n at gøre s'g grundige bes ræbelser på at indhente

r, at det bø derstreges i bemærkninge ne at det enkelte dagtilbud e e

essourcer ald g má forhind e Inkl s onen af børn med handicap.

Hovedgaden12, 1D-E 71908|I|und TI 33783300 [email protected] www.brd.dk EAN: 5798000985827 CVR'25966376

Mette With Hagensen

Formand for Børneráde

uwuwuoluom

Lisbeth Sjøru

Sekreta riatschef

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

.an

:m1

Social og indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Fremsend! some pnsttl med cctl dlølgend ang vel n l t t

"HørIngssvar-lorslagtll ændr ng al Iovom forbud mod lorskelsbeh ndlng pga hand ap Danm r Prvalesk

:I:

III

-u

-0

“W

-n

I høringsbrev af 20. januar 2020 anmoder Social og Indenrigsministeriet om eventuelle bemærkninger ved-

rørende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier takker for mulighe-

den til at give vores synspunkter til kende.

Foreningen har ingen konkrete bemærkninger til forslaget, men ønsker dog at tilkendegive, at foreningen

generelt bakker op om, at opmærksomheden skærpes, så der tages stilling til rimelige individuelle tilpasnin-

ger for børn med handicap.

På foreningens vegne,

Karsten Suhr, formand

890i

Danmarks Private Skoler

Ny Kongensgade 15, 3.

1472 København K

an l r og gymnasiale uddannelser fordelt over hele Danmark. På vures skoler har godt 70.000 elever

e g . ' ligheden lur at drive skaler. der uddanner og danner burn og unge lil nutidens og lremtidens

wwwprivateskolendk

Danmarks S ler

grundskoler a. gymnasier

enhavn d. 18. februar 2020

Vi er orgams 'cnen for fne og private grundsku e

deres daglig ang og undervisning VI udvikler mu

fællesskaber

- AKT 209529 - BIIAG 7 - [ Danmarks Private Skoler] ›

3.5.8

smomgaâæ §2=am©na.nx

m _ 353mm;

_n. :n _

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Uklarhed omkring rimelig tilpasning og manglende iagttagelse

Det fremgår ikke tydeligt af lovforslaget, hvad rimelig tilpasning og manglende iagttagelse faktisk indebæ-

rer for det enkelte barn i dagtilbud og skoler. Dette kan gøre det svært for kommuner og orældre at ef

terleve lovgivningen i praksis. Lovforslaget bør derfor eksplicitere dette eller suppleres med tydel an

falinger til, hvordan kommuner og forældre kan foretage rimelig tilpasning, samt hvornår et barn o lev

manglende iagttagelse.

Implikationer ved klageadgang til Ligebehandlingsnævnet

Dansk Psykolog Forening er delvist positive omkring, at man skaber klageadgang til Ligebeha

net ved manglende iagttagelse af retten til rimelig individuel tilpasning. Dette kan være p sti

kan skærpe skolernes bevidsthed om deres forpligtelser over for børnene.

København, den 17. februar 20 0

um.. nu.: _ o

åæzmwczu:

xmz<n

.mvmëm E u

rfr

.mn

ou..

E..

tfi

Hør ng vedrørend

(Tyde iggørelse af

keskolen).

Dansk Psykolog Forening takker for muligh de for a a g ve ørin

lov om forbu mod forskelsbehandling pa grund af ha dicap (Tyde

tilpasning forholdt dagtilbud til børn og i forho d lfo keskolen)

Dansk Psyko og Fo en'ng er posi v overfor lovg vn ngens okus på Igest ling og formâle o at

e me e eleve ed handicap at ave en god sko ega g Det er vigt gt, a børn og unge med and:-

ap få den nødven stø te ti a kunne indgå i dagtilbu og skoler i det om ang, det er muligt. Dansk

Psyko og o ening har dog e æ ke be ymri ger omkring lovforslaget og dets impl kanoner i praksis, som

æsen res nedenfor.

e forslag til ændring af lov om forbud mod forskelsbehand ung på grund af handicap

retten til r melig individuel Ipasningi forhold il dagti bud til børn og i forhol t l fol-

gssvar til hør ng af forslagt I æn ring af

Iggøre se af etten l rmelgln ividuel

«- AKT 209529 - BILAG 8 - [ Dansk Psykologforening ] -›

PSYKOLOG

Social og Indenngsminis erie

ens Kanal 22

1060 K benhavn K

l k s: v K n

fl! 35 2G 99 55 9 www.dp.dk 9 [email protected]

a :› ...Eau 2:.« nu nu.. E u.. uc m

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Det er dog vigtigt at medtage, at klageadgangen også kan have en række utilsigtede negative konsekven-

ser. En klageadgang kan skabe konflikter - og dermed dårligere samarbejde - mellem frustrerede foræl-

dre og dagtilbud/skole. Det er afgørende for indsatsen over for børnene, at forældre og personale i dagtil-

bud og skoler har et godt samarbejde. Hvis forældre for hurtigt i processen omkring etablering af støtte til

deres barn vælger at klage, kan det vanskeliggøre processen frem mod et godt samarbejde. Det er desu-

den vigtigt at overveje, hvorvidt lovforslaget kan skabe en ulighed i klageadgangen, da det ikke er alle fa-

milier, der har mulighed for og ressourcer til at klage. Der kan herved være en risiko for, at dagtilbud og

skoler kommer til at favorisere de børn, hvor forældre har ressourcerne til at klage.

Dansk Psykolog Forening oplever desuden, at dagtilbud og skoler har en stor velvilje til at sikre den nød-

vendige støtte, men der er mange børn og unge, som har brug for særlig og betydelig støtte, hvis de skal

inkluderes i almen regi, og de økonomiske midler hertil er begrænsede. Lovforslaget kan insinuere, at dag-

tilbud og skoler bevidst vælger ikke at støtte børnene tilstrækkeligt, hvilket er misvisende, da erfaringer

viser, at den store udfordring er manglende ressourcer til tilpasning og inklusion.

Slockhc møgado 21 v 2100 Kihnnhavn Ø

Tlf.: 35 26 99 55 0 www.dp.dk 0 [email protected]

Med venlig hilsen

Eva Secher Mathiasen

Formand, Dansk Psykolog Forening

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Danske Døves Landsforbund takker for muligheden fo at komme med bemærkninger til

nedenstående hør'ng.

(Dok. 2137981)

Bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om forbud mod

forskelsbehandling pa' grund af handicap (tydeliggørelse af retten til rimelig

individuel tilpasning i forhold til dagtilbud til børn og i forhold til folkeskolen).

§9 a - 1) hvem skal v rdere om effekten e istrække ig? Hvilke kriterier skal opfyldes for

at effekten kan betragtes som værende tilstrækkeli ? 2) Hvordan vurderes

omkostningernes omfang og I forho d til hvad/hvem? Det kan vi ikke umiddelbart

gennemskue - hverken i selve lovfors aget e ler ' de dertilhørende bemærkninger.

§10, stk 2 - hvilke faktiske omstændigheder? Hvordan afgrænses dette? Det kan vi - igen

ikke gennemskue hverken I lovforslaget eller i de medfølgende bemærkninger.

3.1 1. Dagtilbud

1) Side 4 Former for støtte' Støtte kan også være at give barnet mulighed for at være et

sted hvor miljøet er særlig tilrettelagt for at opfylde barnets behov Fx dagtilbud hvor der er

andre børn med høretab eller tegnsprogsmiljø hvor der færdes andre ligesindede børn.

som barnet kan spejle sig i og etablere venskaber med. Det kan være med til at forebygge

isolation hos barnet.

2) Side 5, punkt 2, Sprogstimulering til børn: Hvordan defineres sprog? Er dansk

tegnsprog ndbefattet? De er særlig vigtigt at klarlægge dette, da det ikke er udbredt viden,

at dansk tegnsp og også er et sprog For de børn der ikke far tilstrækkeligt udbytte af

Cllhøreapparater, og som efterfølgende ikke fár tilkendt støtte i form af andre sproglige

værktøjer som fx dansk tegnsprog, er der en reel risiko for en udvikling af psykosociale

vanskeligheder senere i livet. Dette fordi de mangler et sprog. At barnet fár et helt sprog

inden det 6. âr er afgørende for barnets psykosociale trivsel (jf. nyligeforskningsresultater:

Jesper Dammeye og Louise Bøttcher, Kommunikationshandicap, 2015).

3.1.2. Folkeskolen

3) Side 6, børn hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen: Støtte kan også være at

ive barnet mulighed for at være et sted, hvor miljøet er særlig tilrettelagt for at opfylde

barnets behov Fx skolerf r børn med høretab - tegnsprogsmiljø, hvor der færdes andre

'gesindede børn, som barnet kan spejle sig og etablere venskaber med. Det kan være

at forebygge isolat' n hos barnet Samtidig forebygger tilbuddet også udviklingen af

psykosociale vanskeligheder som følge af sproglig deprivation

W 32325”

-'- AKT 299529 -« BlLAGlg - [ Danske Døves Landsforhgund ] -

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Høring over forslag lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af

handicap (Tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud til børn og i

forhold til folkeskolen)

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har ingen bemærkninger til ovenstående høring

På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Dorte Skovgaard Wihre

Projekt- og udviklingskonsulent

danske

mëâmâmxormm

om -máâsmmx

Social og indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

- AKT 209529 - BILAG 10 - [ Danske Erhvervsskoler oggGymnasier] -

Den 17. O2 2020

Vedrørende sagsnr.: 2019 - 6379

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Danske Handicaporganisatione (DH) takker for muligheden for at komme med

bemærkninger

DH ñnder det pos t'vt, at rimelig ndividuel tilpasning for bø n med handicap i

kommunale dagtilbud og fo kes oler s'kres med dette Iovfors ag.

Men Danmark er ifølge FN's Handicapkonvention forp igtett at forbyde

orskelsbehandling af mennesker med handicap og ndføre ret til rimelig t Ipasn ng på

alle samfundsomrâder - her og nu.

DH mener derfor, at lovforslaget ikke er v dtgáende nok Pligten t I r melig ti pasn ng

skal indføres på andre omrâder af samfundet.

Offent ige myndigheder er allerede fø ge Hand capkonventionen underlagt pligt til at

yde rime 'g tilpasning. Derfor skal ovfors aget udvides t'I at omfatte offent ige

mynd gheder Det vi sikre en mere effektv håndhæve se af den eksisterende p gtt

r melig tilpasnng.

Som abso ut m n mum bør lovforslaget også at omfatte private dagtilbud og sko er

DH finder det uforståeligt, at børn og unge med hand cap I prvate dagtilbud og skoler

kke igestilles med børn og unge offentl ge ti bud.

Derudover har DH en række spec ñkke bemaerkn riger ti Iovfors aget.

Baggrund om pligt til rimel g tilpasning

Lov om forbud mod forske sbehand ng pa grund af handicap trådte I kraft den 1 juli

2018. Det er et klart fremskridt, at der nu er et forbud, der dækker a offent g og

privat viksomhed.

DH høringssvar over forslag til lov om ændring af lov

om forbud mod forskelsbehandling på grund af

handicap

Generelle bemærkninger

EMZO_...GM_Z<UIOR(U.DZ(I MXWZSH

e talerørlorhandlcaporganlsatlanerne og præsgntererall typ a n dlcap (ra hjemzskade oggigtll uwlldngshæmmngagslndslldese.

asn n :uporgansarlcnerme a 34000 medlemmererlilsluuuüH

B ekinge Bou evard 2

2630 Taastrup, Danma k

Tlf +45 3675 1777

dh@handicap dk

www hand cap dk

O3 februar

20201 657024175271

T250

- og ndenrgsm nnstenet

Att: |bpo@s mdk

cc: p-handicap@slm dk

T 209529 BILAG 11 «- [ Danske Handicaporganisationer] -w

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

' asle

I § 3 står der. 'Loven indebærer ikke pligt tl rimelig tilpasning......"

Denne undtagelse i § 3 er problematisk. Ikke mindst fordi den str der mod FN's Handicapkonvention. l

konventionens artikel 2 slås fast, at naegtelse af rimelig tilpasnng er diskrimination.

0g i Handicapkonventionens artikel 5 om Lighed og ikke d skrim nat on står der:

"3. Med henblik på at fremme lghed og afskaffe d skrim nat on a deltagerstaterne tage alle passende

skridt til at sikre. at der ti veiebringes rime gt pasn ng.

Danmark har pligt 'l at rette sin lovgivn ng til og forbyde diskr rn nation af mennesker med handicap. Da

nægtelse af rimelig tilpasning er diskrim nat on, skal det ogsâ omfattes af lovgivningen.

Pligten til at forbyde diskrmination er umiddelbar, dvs. det skal ske med det samme, her og nu.

Retten “I rimelig tilpasning er ikke indskrænket til bestemte områder af samfundet. Den gælder universelt,

dvs. på alle samfundsomrâder: uddannelse, sundhed, soc a omrâdet mv., ogi forhold til alle rettigheder i

Hanclicapkonventionen (lige ret til uddannelse, sundhed, politisk deltagelse, fa eliv, beskyttelse mod vold,

at bestemme over eget liv mv.).

Når en stat har ratifceret Handicapkonventionen. så har de offentlige myndigheder pligt til at efterleve

Handicapkonventionen. De har dermed pligt til at sikre rimelig tilpasn ng over for borgere med handicap -

fx når de træffer fgør r

Det er en udbredt misforståelse, at rime ig t pasning indebærer større krav om ombygninger eller

installation af elevatorer eller lignende. Ofte sker der en forveksl ng med generelle krav om tilgængelighed.

Rimelig tilpasning er konkret, rettet mod en enkeltperson I en given situation. Rimelig tilpasning behøver

ikke være dyr, hvilket også er forudsætningen for lovforslaget.

Indførelse af pligt til rimelig tilpasning kan ses i sammenhaeng med FN's Verdensmâl. Mål 10 handler om at

mindske uligheden I - og mellem - verdens lande. Det skal gøres bI.a. ved at fjerne diskriminerende

lovgivning over for personer med handicap (se mâl 10.2 og 10.3). Indførelse af en bredt dækkende pligt til

rimelig Ipasning vil være et vigtigt b drag til opfyldelsen af FN's Verdensmâl fra dansk side.

lTlFlf'

Danmark har p igt til at indføre p igt ti rimelg tilpasn ng, der gælder bredt og ikke er begrænset til

bestemte sektorer af samfundet.

Lovens anvendelsesomrâde: Offentlige myndigheder bør være omfattet

DH mener, at lovforslaget skal omfatte alle omrâder af samfundet. Hvis ikke der er p sk vilje til det, bør

lovforslaget i hvert fald omfatte offentlige myndigheder. Offentlige myndigheder - statslige, kommunale og

regionale - har pligt til at efterleve Handicapkonventionen. De har dermed pl gt at foretage rimelig

individuel pasning i den virksomhed, de udøver. Det kan fx være, nâr de træffer afgørelser i en sag, der

angâr en borger med handicap.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

DH mener derfor, at offent ge myndigheder bør omfatte af ovforslaget Det v styrke hândhævelsen af

den eks sterende p gt, hv s menneske med andicap får adgang k age over manglende rmelig tilpasning.

Lovforslaget ska udv des, så edes at pligt t I rimel g d viduel t pasn ng omfatter offentlige

myndigheder

Lovens anvendelsesområde Private skoler og dagtilbud bør væ e omfattet

DH mener at retten til ikke at bli e forskel behandlet på grund af handicap som m nimum bør omfatte alle

børn, uanset om de gäri en offent g el er pr'vat institut on e le skole Med det fore ggende Iovforsl g vil et

vat dagt' bud k e være under agt forpligtelsen til r me ig t Ipasning og vil eksempe vis fortsat kunne afvise

et barn med diabetes Denne skelnen st' ler således børn med handicap i private dagtilbud og sko er

r rigere forho d t“l at opnå lige mu igheder.

r DH er det vigt gt, at børn med handicap og dere o ældre har |'ge mu gheder “ forhold til tvæ ge

n dagtilbud eller en skole, der passer t fam liens ønsker og ove bev sn ng, fx et pr vat dag- el er

0 etilbud Den mang ende forp igtelse fo pr vate dagt b d og private skolert at skabe r melg indivdue

pasning indsk ænker barnets og foræ drene valgfrh d D mener, at dette ikke er rimeligt.

us on er en b ed samfundsopgave, som kommuna e dagti bud og folkeskoler arbejder med at løfte. DH

ner, at pr vate dagt bud og private sko er skal bidraget at øfte denne opgave V er overbev st om, at

gtde t p IV t d gt budogprvate kol rg r ev værem dtlat nklud r bø ed a d ap.

Man kan ende ig nævne, at private dagt lbud og private skoleri rollen som arbejdsg vere har pligtt rimelig

t Ipasning over for ansatte og praktike ever med handicap I kraft af forskelsbehand ngs oven. Det vil være

naturligt, at man med dette ovfors g også s krer r me ig t' pasning for børn og e ever.

;H mener'

Lovforslaget skal ændres, så retten t' r me 'g ind vdue tlpasning også omfatter børn med handicap i

pr vate dagtilbud og private sko er

Vurdering af omkostninger ve rimelig tilpasn ng:

de specielle bemærkninger t' § 1, til nr 2, hedder det;

"Omkostn ngerne forbundet med t pasningen vil også skulle vurderes og sættes i forho d til dagtilbuddets

eller fo kesko ens ressourcer L gebehandl ngsnævnet vil, når det sender sagen l høring hos de nvolverede

parter, eksplici ku le bede den indklagede om at forho de sigt , hvorvidt udgften efter indklagedes

opfattelse udgør en uforholdsmæss g stor byrde, såfremt dette er relevant for bes utningen den konkrete

ag. En udgift er uforho dsmæssig stor, hv s den “kke kan rummes inden for dagtilbuddets eller folkeskole

eks sterende årlige driftsbudget, eler hv s den forårsager, at andre udg ftsposter inden for det årlige

eksisterende budget v sku e nedp iorteres væsentl ggrad " (s de 14).

m mm . mmm:

__ _

2:: EE

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Bemærkningerne lægger op til, at vurderingen af, om en udgift er uforholdsmæssig stor, skal ske i forhold

det enkelte dagt' buds el er den enkelte skoles budget.

Det finder DH uhensigtsmæssigt. Der er meget stor forskel på, i hvilken grad kommunerne har udlagt

økonomien ti de enkelte institutioner og skoler. Dermed vil der også være stor forskel på den enkelte

institution e er skoles mulighed for at leve op forpligtelsen til rimel'g individuel tilpasning

Afhængigt af et barns handicap kan rimelig individue tilpasningi nogle tilfælde blive en uforholdsmæssig

stor byrde, hv' man vurderer den nødvendige støtte t“l et barn ud fra det enkelte dagti bud e er koles

økonomi og ikke ud fra de samlede ressourcer til omrâdet i en kommune.

DH mener, at der bør ske en videre vurdering der sætter udgiften i forho d en bredere pulje af

ressourcer. Eksempelvis kommunalbestyrelsens samlede budget for folkeskole eller dagti bud.

Det finder støtte 'General Comment nr. 4 fra FN's Handicapkomité om "Article 24; The Right to IncIus've

Education". Her hedder det:

"30. The deñniton of what is proportionate will necessarily vary according to context. The availabi ity of ac-

commodations should be considered with respect to a larger pool of educational resources available 'n the

education system and not l mited to resources available at the academic institution in question, transfer of

resources with'n the system should be possible. There is no "one size Fits all" formula to reasonable ac-

commodation, as dfferent students with the same impairment may require different accommodatons."

(side 9)

Det fremgår klart. at vurderingen ikke ska knyttes snævert op pâ den enkelte institutions budget

DH mener, at der, hvor der er mulighed for det- eksempel inden for folkeskolens område - bør

vurderingen ske I forhold til samlede kommunale budget for folkeskolen.

Det bør fremgå, at kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for at sikre rimelig individuel

tilpasning inden for sit ansvarsområde.

Der “l være omrâder fx det private skole- og dagt budsomrâde, som VI foreslår dækket af lovforslaget -

hvor det er vanske gere at sætte vurderingen I re at'on et større budget. Men under alle omstændigheder

er bemærkningerne uhensigtsmæss'ge og misvisende for det offentlige område.

Qlimeilet.

Bemærkn ngerne skal rettes ti . Den økonom ske vurdering skal ikke knyttes snævert op på den enkelte

institutions budget. Derimod skal der ske en videre vurder' g, der sætter udgiften i forhold til en

bredere pulje af ressourcer, hvor det er mu gt. Eksempel is kommunalbestyrelsens samlede budget for

folkeskole eller dagtilbud

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Det bør tydelgt fremgå, at kommuna besty e sen har det overo dnede økonoms e ansvar for at sikre

rmelig ndiv due tilpasning inden for sit ansvarsomrad

Loven má ikke indskrænke børns rettigheder til at blive inkluderet

bemærkn ngerne ti lovforslaget understrege det, at lovforslaget ke er en udv de se af rettighederne for

børn med handicap DH mener, at det pâ samme v s ska fremgå tydeligt af bemærkn' gerne, at man ikke

på baggrund aflovforslaget må undlade at skabe nkluderende ær ngsm jøer for elever med handicap

under henv sning til den enkelte sko e e er d gt buds re e

Eksempelvis må en skole ikke undlade at skre t Igænge ighed for en e ev køresto 'forbindelse med en

lejrtur, under henvisn ng til, at det Vl være en forhold mæss g stor økonom sk byrde for sko en at sikre

transport og leje en kolon' med t Igænge ige forho d. Skolen er fortsat forpl gtet t at s kre, at børn med

handicap inkluderes i klassens akt viteter

Fra vores undersøge se blandt forældre til børn med handicap ved v DH, at mange børn med handicap

bliver fritaget fra at deltage i skolens aktiviteter, når der eksempelv s er særlge dage, der bryder rut ner og

vante strukturer. Det kan fx være forbinde se med temauger, d æt dage mv. Nogle børn med ha dicap

kan have brug for en ekstra hånd for at kunne deltage I aktiv teterne på I'ge fod med andre e ever Her er

det vigtigt at så fast, at skolerne ikke må und ade at afsætte kstra ressourcer t I at børn med hand cap kan

deltage I sådanne aktiviteter, under henvisn ngt kole økonomi.

;H mener'

a unde treges “ b mærl ningerne, at dagt' bud og sko er ikke må ndskræn <e børn med hand caps

ret ti at blive ink uderet I skole ller dagtilbud under henvis 'ng ti den en e te skole e er nstitutions

re sourcer

Det skal understreges, at kommunerne stadig har en ufravigelig forp gtelse t' at s'kre at børn med

hand cap opnår lge muligheder og ligebehandling.

R mel g in iv cl el t pas ing: jerne fys ske og ikke-fysis e ba rierer

bemær ningerne på side 14 fr mgâr det at man l vurder ngen af rimelig t' pasning ska lægge vægt på

effekten forho d ti at ferne barr ererne for pe sonen med hand'cap.

DH mener, det bør tydellggøres, at barriere 'kke behøver at være fys ske (t apper og dørtrin og nende).

Der kan også vaere t le om andre barrerer -fx kan en elev have beho fo at få mere t'd til at lave en

opgave eller forberede sig inden en m n tig eksamen.

nklus on kan hand e om meget ndet end fys sk tilpasn ng Det kan også hand e om, at leg og undervisning

og andre aktiviteter tilrettelægges med blik for den enkeltes behov.

JQl-l mener

Det bør præcseres, at barr'erer omfatter sâve fys ske som ikke-fysiske fo ho d. Der bø g ves eksemp er

herpa bemærkningerne.

830mm

V_m 50

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

lngen forpligtelse for børn og unge med handicap til at undersøge kompensation

Rimelig individuel tilpasning forudsætter dialog og samarbejde mellem den, som t Ipasser og de

tilpasningen sker for. I dialogen bidrager personen med handicap naturligvis med informat on om, hvad der

vil være effektivt for at sikre rimelig individuel tilpasning.

Men under de specielle bemærkninger til § 9 a, til nr. 2, hedder det:

"Li eledes har personen med handicap pligt til at undersøge mu hederne for kompensat on f r

funktionsnedsaettelsen på forskel ge sektoromrâder." (side 13).

DH mener ikke, at der kan udledes en sådan pligt af princippet om rimelig tilpasn ng

Da dette lovforslag omhandler børn i dagtilbud og i skoler, dvs. børn unge i aldersgruppen 0 6 år, kan det

ikke forventes, at det enkelte barn - eller dennes fa ' 'e - er i stand til at leve opt ovennævntef rpligtelse.

Desuden rejser bemærkningerne en hel række tvivlsspørgsmål. Hvilke konsekvenser for barnet r ttil

rimelig ind iduel tilpasning forestller man sig eksempelvis, at det skal få. hvis et barn I fo kesko e ikke

skønnes at opfylde sin pligt til at bidrage med information om muligheder for kompensation.

Pligten til at sikre rimelig tilpasning ligger ikke hos borgeren, men hos eksempe dagt Ibudde

eller uddannelsesinstitutionen, samt kommunalbestyrelsen, der har det overordnede økonom

ansvar. Formuleringerne om borgerens pligt til at undersøge muligheder ef p

bemærkningerne skal ændres.

Pligt til rimelig tilpasning skal ikke begrænses til eksisterende Iigebehandlingsrettigheder

I de a mindelige bemærkn'nger (3.3) står der:

"Retten til rime individuel tilpasning foreslås alene at medføre, at eksisterende Iigebehandlingsrettigheder

ska t'|passes 'ndividuelti den aktuelt opståede konkrete situation for, at børn og unge med handicap kan

opna lige m ' heder og ligebehandling. Således vil bestemmelsen hverken udvide eller begrænse

gældende ret efter sektorlovgivnngen."

Formuleringen ser ud til at indskrænke anvendelsen af rimelig tilpasning til "eksisterende

|gebehandlingsrettigheder”. Det er ikke helt klart, hvordan det nærmere skal forstås, men formuleringen er

meget bekymrende. DH mener ikke, denne indskrænkning eri overensstemmelse med

Handicapkonventionen.

Efter DH's opfatte se er p gten til rimelig tilpasning knyttet til en konkret situation, hvor et behov for

ilpasning kan opsta Uanset om situationerne er dækket af eksisterende rettigheder efter eksempelvis

sektorlovgivning om hjælpemidler, støtte eller lgnende.

3 Hverken i General Comment nr. 4 eller nr 6 (Equality and non-discknmxnaxion, afsnn D) ñndes en sådan pl gt beskrevet

_ "brain

3 0183 mzmmaoz.

maa m m« q

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Det kan dre e s g o helt banale t ng som at flytte ti et andet undervisningslokale eller sikre, at der er

områder, hvo der 'kke så meget orstyr ende Støj

;H mgngr

Bemærkningerne ska ændres. således at p “gten t rime g ti pasning kke begrænses til eksisterende

gebehand ngsrett gheder.

Afg relser, ikke besl tn nger

de specie e bemærkn ngert § ,til nr 2, stå der

Det foreslås med § 9 a, stk 3, at mang ende 'agttage se af retten ti rimel g ind viduel tilpasning efter stk 1

og 2 betragtes som forskelsbehandling. Det betyder, at der v kunne klages til Ligebehandlingsnaevnet, som

v kunne træffe bes utning om, hvorvidt retten ti r mel g ind vidue tilpasning ikke er iagttaget, og om klager

ska kunnet kendes en godtgøre se. De e ta e om en bes utning og kke en afgøre se forvaltningslovens

forstand! (s de 4)

DH undre s g over, hvorfor L gebehand ngsnævnets afgøre ser forhold t“| r melig ti pasnng sku e have

karakter af beslutn nger og ikke afgøre ser.

V går ud f a, at det er fe Vi vil ot he vise til gebehand 'ngsnaevnets hjemmeside, hvor Nævnet omtaler

resu tatet af k agesagsbehandlingen som 'afgøre ser".

DH mgner

Bemærkningerne skal rettes Lgebehand ingsnaevnets v' ksomhed har karakter af afgøre ser I

forva tn ngslovens forstand, kke beslutninger

remdrift i forhold til at dække flere samfundsomráder

Den fo rge reger ng b ev pa agt at sætte undersøgelse i gang om, hvordan flere o ader kunne dækkes.

DH er I ke be endt med, at en rapport herom er blevet offent iggjort.

DH mener som nævnt, at alle samfundsområder skal dækkes af et forbud mod d sk m“nat on form af

ægte se af rime g tilpasning

V vi opfo dret ,at der sikres fremd ft ' forhold t at få dækket flere samfundsom åder

Hnr

Lovfors aget bør indeholde mekansmer, der sikrer fremdr ft forhold til at fâ dæ ket flere

samfundsomrâder af p gten til rime 'g ti pasning

:mm c mi? nå

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

.E01 .E 0.3m:

xozznzq

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Danske SOSU-skole kvitter hermed for invitat'onen til at afg ve høringssva til Socia og

Indenrigsm nisteriet i ovennæ nte høring.

Foreningen noterer sig, at forslaget er neutralt l forhold til de rettigheder handicappede børn har efter

gældende ret i sektorlovgivningen. Samtidigt indebærer forslaget, at institutionerne får en mulighed f

vurdere individuelle tilpasninger forhold til både effekt og økonomi.

Herudover har foreningen ingen yderligere bemærkninger til det fremsendte forslag.

Med venlig hilsen

På foreningens vegne

e.b.

Michael Kümmel

chefkonsulent

e iet

Høringssvar t høring over forslag til ov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund

af handicap (tydeliggørelse af retten I rimelig individuel t lpasning i forho d til dagtilbud til børn og i

forhold t I folkeskolen

Danske

-skoler

En uddannelse i hvskvali et

Socia og d n ig m ist

Holmens Ka 2

060 Købe v K

Danske SOSU-skoler

Ny Vestergade 17, 2. sal, 1471 København K

If. 42 41 35 01, e mall'

-,"- AKT 209529 - BILAG 12 7 [ Danske SOSU-skoler] -

ONON 995m NH :DU ;Smccmnsx

_._ ma:

N m:

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Social- og indenrigsministeriet

Frederiksholms Kanal 22

1220 København K

Taastrup den 14. februar 2020

Høring over forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbe-

handling på grund af handicap

LOS - Landsorganisation forsociale tilbud takker for muligheden for at afgive

høringssvartil ovenstående høring. LOS støtter op om alle tiltag, som er med til

at sikre at handicappedefår de samme muligheder, som alle andre.

LOS har ingen yderligere kommentarer til denne høring.

Med venlig hilsen

Jesper Gravesen

Juridisk konsulent, LOS

LOS

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup

Danmark

' +45 7023 3400

E: [email protected]

www.|os.dk

.Nr.: 15 90 69 87

Landsorganisationen

for sociale 'lbud

;- AKT 209529 - BILAG 13 - [ De Private §ociale

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Fra. prvs=281ab7bO9=LT@star k< [email protected]>

Sendt: 20 Januar 2020 11.11

Ti :Joa Er chsen, Akasse <Joan E ichs [email protected]>, Dorte Salomon Fredborg, AUI - Arbejdsmarked, uddannelse og

integrat on <dorte.fredbo g@3f dk>; va Obdrup, A-kassens forretningsfører <[email protected]>; Gudrun Vinde,

AUI A bejdsmarked, udda nelse og ntegration <[email protected]>; Katrine Sofie Sørensen,

Form dssekretana et <kat 'ne [email protected]>; Michael Rask Pedersen, Formandssekretariatet

<mucha pedersen@3f dk>; Søren Heisel, Forbundsledelsen <[email protected]>

Emne Høring over forsl t l lov om ændfng af ov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

(Tydellggørelse af retten ti rime g i d v'duel tilpasning i forhold til dagtilbud til børn og i forhold til folkeskolen)

Til BER

STAR fremsender hermed Soc a - g Indenrigsmnisteriets udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbud mod

forske sbehandl'ng på grund af hand cap (Tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning i forhold til

dag l b d t'l børn og i for d tI folkeskolen) ' høring.

Eve tue le bemærkninger b des se dt pr e-mail til med kopi til . Ministeriet

anmo en de forbindelse om, at bemæ kninger ikke fremsendes både pr. brevpost og pr. mail.

Even el e spørgsmål kan ettes ti s ecialkons ent Laura Brogaard Poulsen på tele-fon 31 22 81 44 eller mail

Soci l- g lndenrigsminis r'et ska a ode om, t eventuelle bemærkninger er ministeriet i hænde senest tirsdag

den 18 februar 2020 kl 10

äánüaaa

V5.5 êcan:

vczntou

3:8... .Små

-v-I

T au B ogaa d Poulsen b [email protected])

Cc an ca (p-handicap@ im k), Christian Sølyst, Socialpolt sk Sekretariat (chr stian [email protected]), Dorte

Salomon F edborg, AUI - Ar ejdsmarked, uddanne se og n egration (dortejredbo g@3f dk), Gudrun Vinde, AUI

-A bejdsrnarked, uddannes og integration (gudru .vi de@3f dk) Joan Erichsen Akassen

(Joan.Enc se @3f.dk). Ka Petersen, Socia po itisk Sekretariat (karin petersen@3f dk), Lars Preisler, A-

kas en (ars preis [email protected] ) Lene Lolk, A-kassen (ene.lolk@3f dk) Michael Krist ansen, A-kassen

( ich e. is [email protected]) M chael Rask Pedersen Formandssekretariatet ([email protected]) Otto

N'es n A-k ssen (0tto.NieI en@3f dk), er ille Mø c Christensen. AUl - Arbejdsmarked, Uddannelse og

n e ato (pe nille christens n@3f dk), ia Sc re ber Pedersen, Socialpolitisk Sekretariat

(pia pe e se @3f.dk). Susanne Refs und A dresen, A-kasse (susanne.a@3f dk) Søren Orlof Frandsen,

Fo rn ndssek etariatet (sore frandsen@3 .dk)

Fra: Do eSa omo Fredborg, AU -Arbejds arked, udda ne se og ntegration(dorte [email protected])

Tite Hø ngssvar ør ng over fo lag l ov om ændring af lov om forbud mod forske sbehandling på grund af

ha cap ( yd ggørelse f tte t rimelig ndividuel tilpasning forho til dagtil ud til børn og i forhold ti

o k skolen)

Sendt: 7- 2-202 08 42

Bi ag: øringsb ev pd Hør ngslist pdf, Udkast l Iovfors ag om r me g nd viduel ti pasning.pdf,

3F a ngen emærkn gert ove ævntehøri g

Venlig hils n

Dorte Salomon Fredborg

Sekretær

AUI - Arbejdsmarkeds, Uddannelses og lntegrationspolitisk enhed,

Ligestilling og Mangfoldighed

Telefon: 70 30 03 O0

Dlr telefon 88 92 10 97

E mall done [email protected]

- I (;18) punqioa sauæa 1511595 1- vmwla - szssoz »av »

åæââamuaucmnun

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

GD?

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72A | 2300 København S

T 72 21 74 00 [email protected] mwwjtardk

Danish Agency for Labour Market and Recruitment

Njalsgade 72A | 2300 Copenhagen

T +45 72 21 74 00 | [email protected] wwvsnstandk

Fjtlmninåilnkedln

LæspåjtamkgmstyrelsensjåndteringjtdInepersonnp ysnlnoer

Venlig hilsen

Lone Thomasen

D rek ionssekretær

3wNNHumNw_

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

rklr

Svar på høring over forslag tl ov om ændring af lov om forbud mod for-

skelsbehandling pá grund af ha dicap (Tydeliggøre se af retten til rimelig

ndividuel i pasning iforhold til dagtilbud til børn og iforhold til folkesko-

len)

Lovforslaget vedrøreri ke Famlerets usets essort

V har derfo Ingen bemæ n nge

Fam relshuset

Slorelorv 10

S200 Aabenraa

Telefon 7256 7000

Skriv til os v a borger dk

vw fammeretshusel dk

EAN Nr 5798000362222

aomzsmawangzêmu

Dato:

22 O1 2020

Direkt on

Sagsbehandler:

andre Rle er Snitgaard

Sandra Rieder Snitgaard

Chefsekretær

EÆ _ -. E mia -. mmmâu .C_<-.

.m_._m.w_:_Emm_Ewu:_ mo

:må: 9 cm> oms.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Til: Laura Brogaard Poulsen ([email protected])

Fra: Danielle Brisson Berggreen ([email protected])

Titel: E-mail fra Forbrugerombudsmanden

Sendt: 05-02-2020 16:23

Vedrørende Forbrugerombudsmandens sag med nr. 20/01431

Kære Laura Brogaard Poulsen

Vi har modtaget høring over forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af

handicap (Tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud til børn og i forhold til

folkeskolen) af 20. januar 2020.

Forbrugerombudsmanden har ingen bemærkninger til den fremsendte lovændring.

Med ven|ig hilsen

På Forbrugerombudsmandens vegne

Specialkonsulent, cand.jur.

Direkte tlf.: 41 71 50 75

E-mail:

Carl Jacobsens VE] 35

N00 Vnlbv

Tlñ +45 4171 S151

Se vores privatlivspolitlk på

- AKT 209529 - BILAG 16 - [ Forbrugerombudsmanden ] -

Umåm=m wanna: wnnumumm:

Fnanzhnnninnnninanmaggæ

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

oouñ.

Til: Laura Brogaard Poulsen b o@s m dk)

Cc: Handicap (p-ha d'ca @s rn k)

Fra: ia Sax d (PS@ dk)

Ti el' VS' Hør ng over fors ag ll lo om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

(Tydeliggørelsea rette t'I rimelig indiv duel tilpasning ' forhod ti dagtilbud til børn og forhold ti folkeskolen)

Send : 21-01- 020 0.12

Forbrugerrådet Tænk vur e er, at f rslag til lov om ændring af lov om forb d mod forskelsbehandling på grund af

hand cap (tydel ggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud til børn og i forhold til

fo es olen) ligger en f r vores interesseområde og vil derfor undlade at forho de os hert l Forbrugerrådet Tænk kan

åledes i e ages til indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte.

I 'rigt rhoring n n ttlPa agerpu niForbrugerrådetTænkAi lxahenlig b d m,a Ifremoi r ender

høringer til Forbrugerrå et Tænk på mailadressen

Med venlig hi

Pia Saxild

Sekretær

Fo brugerrädet :en

T 45 41 3 ps fbr.dk me

F olstræd 17B P stboks 88 1

x55 cups. De x

an... \

xvuâuumâuucn

xuëzáâñ

fbr.

msh C r

Fra: L vekspedltionen [ a' o publi atloner@si .dk]

Sen 20. 'anuar 2020 .37

Til: U ndelsef a Børn -og Socia n'ster et <[email protected]>

Cc: La a Brogaard Pou sen < bpo@sim dk>; E se eth ensen <eje@s m.dk>

Emne: Høri g over forslag lov om ændr g af ov om 0 b d mo forskelsbehandling pá g und a hand ca

( ydelggørelse af retten til elig dividue tilpasning ifo ho d t' dagt' bud bør ogiforhodt folkeskolen

social og

Indenrigsministeriet

Social og Inde rigsmimstenet

H Uwtmwsg ;om

_E_ m

v. _ E

:v5.00 mêamzo

snu

Holmens Kanal 22

060 København K

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 25 8

ma l

- AKT 209529 - BILAG 17 - [ Forbrugerrådet Tænk]

omou. 5.0m S3

2mm Som .EA

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

.x05

duh _ z.

Forældreorganisationen Skole og Forældre takker for invitationen til at afgive høringssvar til det

forelagte forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling pá grund af handicap

Det er oplagt rigtigt. at dagtilbud og skoler skal foretage rimelig individuel tilpasning, og det er

glædeligt, at forældre gives lovbestemt klageadgang nár de oplever at dagtilbud og skoler ikke gør,

hvad de skal Skole og Forældre støtter derfor lovforslagets intentioner og konkrete tiltag

u.,

Umöu 3. 352m« 88

.så <m:__m

mm:

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af

handicap (Tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning iforhold til dagtilbud til børn

og i forhold til folkeskolen)

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

specialkonsulent Laura Brogaard Poulsen

[email protected]

Skala og Forældre

Valdemarsgadea 2 sal

1665 København V

Tlf 3326 1721

posI@skoIe-f0raeldre dk

wwwskale-faraeldre dk

'AKT 209529 - BILAG 18 [ Forældreorganisationen Skole og Forældre ] -

Morten Kruse

sekretariatschef for Skole og Forældre

Dir m 3053 0307

LANDSORGANISATIUN FUR FORÆLDRE I FULKESKDLEN

Rasmus Edelberg

Formand for Skole og Forældre

Dir m 2327 D538

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Vedr.

Høring over forslag til lov om ændring af lov om forbud mod

forskelsbehandling på grund af handicap (Tydeliggørelse af retten til

rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud til bøm og i forhold

til folkeskolen)

Frie Skolers Lærerforening takker for muligheden for at afgive høringssvar

og fremsender hermed svar til lovforslaget.

Frie Skolers Lærerforening finder det positivt, at der skabes mest mulig

klarhed om alle børns rettighederi forhold til deres skolegang og

udbyttet heraf.

Vi er meget tilfredse med, at det præciseres, at handicappede børn har ret til

individuel tilpasning, så deres mulighed for at opleve en god skolegang

bliver prioriteret. Det er efter Frie Skolers Lærerforenings opfattelse helt

afgørende, at der tages de nødvendige individuelle hensyn til alle børn, der

går i den danske grundskole.

Frie Skolers Lærerforening tager den nye mulighed for at indklage

forskelsbehandling i forhold til handicappede elever til

ligebehandlingsnævnet til efterretning.

I forslaget lægges op til, at forældre til elever i folkeskolen kan indbringe en

sag for ligebehandlingsnævnet med påstand om forskelsbehandling, og at

ligebehandlingsnævnet kan pålægge skolen at betale en godtgørelse, hvis

skolen ikke har foretaget en individuel tilpasning, som er rimelig og som

dermed ikke indebærer en uforholdsmæssig byrde for skolen. Det påhviler

altså ligebehandlingsnævnet at vurdere, hvad der er rimeligt både i forhold

til eleven og til den pågældende skoles økonomi. Det bliver efter vores

opfattelse interessant at se, hvor grænsen for rimelighed vil blive trukket i

evt. kommende sager.

De frie skoler skal også overholde "Lov om forbud mod

forskelsbehandling”, og selv om den foreslåede klageadgang ikke gælder

frie skoler, vil denne sandsynligvis have afsmittende effekt i form af øget

opmærksomhed på handicappede elevers rettigheder.

I forhold til de frie skoler er Frie Skolers Lærerforening af den opfattelse, at

alle skoler naturligvis skal overholde gældende ligebehandlingslovgivning

*Nmo

og!!!

U53

FR,$

33310*

ozoz mmqa; 'oz P 'A°>l55m

Høringssvar fra Frie Skolers Lærerforening (FSL)

Ol lG 97 1.8 57+

MG"IS:I@'IS:I

AOMSSIU 0'7Z8

9 EBAØSNAVCI

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

og in emationale konventioner Ispørgsmålet om retten til rimelig individuel

tilpasning må vi gøre opmærksom på den forskel, der er på de frie skoler og

folkeskolen. Hvor en kommune har mulighed for at indrette en række skoler

på forskel ig vis og derm d foretage en rimelig individuel tilpasning af det

fysiske miljø, har en l l e fri skole ikke nødvendigvis samme muligheder.

Derfor finder v1 det r'melrgt, at den foreslåede klageadgang målrettes

folkesko ens elever og forældre, samtidig med at vi er meget bevidste om de

frie skolers p|'gt til at overholde "Lov om forbud mod forskelsbehandling §2"

Frie Skolers Lærerforenng står gerne til rådighed med yderligere

kommentarer eller for evt. spørgsmal.

Mon'ca enda ørgensen

Næs formand Frie Skolers Lærerforening

M: 2758 1384

E: [email protected]

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

nu u

HØRING OVER FORSLAG TIL LOV 0M ÆNDRING AF

LOV OM FORBUD MOD FORSKELSBEHANDLING PÅ

GRUND AF HANDICAP

Social og Indenrigsministeriet har ved e mail af 20. januar 2020

anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbud

mod forskelsbehand 'ng pá grund af handicap (Tydeliggørelse af retten

til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud til børn og i forhold

til folkeskolen).

instituttet har følgende bemærkninger til udkastet:

1. SAMMENFATNING

Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at regeringen vil

indføre en pligt tiI rimelig tilpasning i forhold til offentlige dagtilbud til

børn og i forhold til folkeskolen. Udkastet til lovforslag udgør et vigtigt

skridt i retningen af at sikre lige muligheder for mennesker med

handicap.

Samtidig finder instituttet det kritisabelt, at anvendelsesomrádet for

pligten til rimelig tilpasning er begrænset til offentlige dagtilbud og

folkeskolen. Danmark eri medfør af FN's Handicapkonvention retligt

forpligtet til at forhindre, at der sker diskrimination af personer med

handicap på alle samfundsområder, herunder den diskrimination som

består i nægtelse af rimelig tilpasning. Forpligtelsen til at yde tilpasning

i rimeligt omfang udgør en del af kernen af beskyttelsen mod

diskrimination på grund af handicap, fordi det ofte er i form af

manglende rimelig tilpasning, at personer med handicap bliver

forskelsbehandlet.

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt via e-mail til

WILDERS PLADS BK

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 E888

MOBIL 9132 5718

MVE@HUMANR|GHTS.DK

MENNESKERELDK

DOK. NR 20/00295 2

UÅR 2020

AKT 209529 - BILAG 19 - [ Institut for Menneskerettigheder] ›-

INSTITUT FOR

MENNESKE

RETTIGHEDER

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Efter 'nstitut ets o attelse bør plig en til rimelig ti asning derfor

indfø es på an re samfundsomráder, og som min'mum i forhold til frie

g undskoler og private dagtilbu .

Endv'dere finder ' stituttet, at offentlige mynd'gheders forpligtelse til

at oretage ri eI'g tilpasning, der allerede gælderi kraft a fo pl'gteIsen

i at efterleve han capkonventionen og EMRK, bør sikres effektiv

' dhævelse ved også at lade offentlige myndigheder omfatte af

p gte il r'me ig t' pasning efter Iovfo slaget.

Institut for Mennes erettigheder anbefaler derfor:

At p igten t'l r'melig tiIpasn'ng udvides til at gæ de på alle

omrá er i samfundet, herunder også for alle offentlige

myndigheder, jf. lov om forbud mod forskelsbehandling på

grun af ha d'cap § 2, og som minimum for private grundsko er

og pr'vate dagtilbud.

nsti ut or Menneskerettigheder har desuden en række bemæ kninger

t den 'ndho dsmæssige udlægning af begrebet rimelig ti|pasn'ng i

udkaste I ovforslag. Efter instituttets opfattelse bør der ikke efter

udkastet til lovforslag gælde en særlig forståelse af forpligtelsen til

rimeli 'Ipasni g iforhold til, hvad der gælder efter de internationale

menn ere ti hedskonventioner og lov om forbud mod

forsk Isbehand ' g pá arbejdsmarkedet mv.

lnstitu 0 Menneskerettigheder anbefaler derfor:

A Soc'a - og Indenrigsministeriet reviderer Iovbemærkningerne,

sa indholdet, rækkevidden og retsvirkningerne af forpligtelsen til

rime ig t lpasning er i overensstemmelse med den generelle

fortolkning af begrebet rimelig tilpasning inden for

menneskeretten, EU-retten og forskelsbehandlingsloven.

I den forb nde se anbefaler Institut for Menneskerettigheder endvidere:

At Social- og Indenrigsministeriet reviderer Iovbemærkningerne,

så det klart fremgår, at muligheden for at fá omkostninger

dækket via offentlig støtte har betydning for, hvorvidt en

fo anstaltning kan anses for rimelig.

A Soc al- og Indenrigsministeriet reviderer Iovbemærkningerne,

så et klart fremgår, at spørgsmålet om en foranstaltnings

r'meIighed altid beror på en konkret vurdering.

At udkastets § 10, stk 2, udgår, og at deri stedet indsættes en

he v sning til § 9 a i den nuværende § 10 i lov om forbud mod

forske sbehand' g på grund af handicap.

z/15

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

' ti -

.-':1=:n a:

. ,_ _,

'u .Æ'|

- . -_' -...' ' -|--.'.-" 'I' ' "-7

. Il'. i jhå k

"Liâglüâmiâi wi

:m: :;5

man«

;Ijiiggçg- süiiiiájxiiië V i:

:i m; ë

»i

Ende g anbefaler Institut for Menneskerettigheder:

o At Social- og Indenrigsministeriet reviderer Iovbemærkninger, så

det klart fremgâr, at der ikke med udkastet er tilsigtet nogen

ændring i forhold til Ligebehandlingsnævnets eksisterende

kompetence.

0 At Social- og Indenrigsministeriet lader sætningen "Der er tale

om en beslutning og ikke en afgørelse i forvaltningslovens

forstand" udgâ af lovforslaget.

2. UDKASTETS INDHOLD

Udkastet til lovforslag udmønter den del af aftalen mellem regeringen

og KL om kommunernes økonomi for 2020, som omhandler

tyde gørelse af retten til imelig tilpasning i lov om forbud mod

forskelsbehandling på grund af handicap.

Med udkastet foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i lov

om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, som indfører

en ret til rimelig tilpasning pá folkeskoleområdet og i forhold til

offentlige dagti bud til børn, jf. udkastets § 9 a.

Med udkastet indføres der desuden klageadgang til

Ligebehandlingsnævnet over t sidesættelse af pligten til imelig

tilpasning og mulighed for, at nævnet kan tilkende en godtgørelse ved

manglende iagttagelse af tilpasningsforpIigtelsen.

3. DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE

3.1. Beskyttelsen efter FN's Handicapkonvention

FN's Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap

(handicapkonventionen) fastslári artikel 5, stk. 2, at der skal gælde et

generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap.

Bestemmelsen suppleres af artikel 5, stk. 3, som angiver, at

deltagerstaterne skal sikre, at der tilvejebringes rimelig tilpasning.

Rimelig tilpasning defineres i handicapkonventionens artikel 2 som

"nødvendige og passende aendringer og justeringer, der ikke indebærer

en uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde, når dette er

nødvendigt i et konkret tilfælde for at sikre, at personer med handicap

kan nyde eller udøve alle menneskerettigheder og grundlæggende

frihedsrettigheder på ge fod med andre."

Det præciseres endvidere i artikel 2, at diskrimination på grund af

handicap "omfatter alle former for diskrimhation, herunder naegtelse

3/16

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

'Te

af rimelig tilpasning", på alle samfundsområder. Ifø ge

hand'capkonventionen udgør manglende opfylde se af pligten

rim ll

tilpasning altså diskrimination.

Beskyttelsen efter Den Europæiske

Menneskeretskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ( MRK) 'ndeholderi

arti el 14 et diskriminationsforbud, der finder anvendelse inden fo

ventionens anvendelsesområde. Diskriminations orb

4 dækk

erund

(EMD

kriteri

melig

dde artikel

er en ikke-udtømmende liste af diskriminationsg unde

er handicap. Den Europæiske Menneskerettighedsdomsto

har i in praksis fastslået, at handicap udgør et særlgt beskytte

um pa nje med køn, etnicitet og race.1

tilpasning er ikke nævnti EMRK. EMD har im'dlertid i dommen

çam mod Tyrkiet lagt afgørende vægt på, at de tyrkiske myndigheder

ikke havde overvejet muligheden for at foretage rimelig tilpasning

reaso

usikko

dan

Domstolen udtalte i den sag under

nable accommodation) af en uddannelse på et

nservatorium, således at en blind pige kunne op ages på

nelsen.

henvisning til forståelsen af

bet rimelig tilpasning i de internationale konventioner, at

Court considers that Arti le 14 of the Convention must be

read in the light of the requirements of those texts regarding

reasonable accommodation - understood as "necessary and

app opriate mod ication and adjustments not imposing a

disp oportionate or undue burden, where needed in a particular

case" - which persons with disab ies are entitled to expect 'n

order to ensure "the enjoyment or exercise on an equal basis with

others of all human rights and fundamental freedoms" (Article 2

of the Convention on the Rights of Persons with Disabilities ...).

Such reasonable accommodation helps to correct factual

e uali es which are unjustified and therefore amount to

discri Ination[...]".2

mstolen udtalte endvidere, at "discrimination on grounds of

y a so covers refusal to make reasonable accommodation og

1 Se Glo v. Schweiz, afgørelse af 6. november 2009, app

. nr. 13444/04

pr. 84, og Guberiani v. Kroatien afgørelse af 12. september, 2016 ap

nr. 23682/13, pr. 73

Cam

3 lbId. pr. 67

4/16

v. Tyrkiet, afgørelse af 23. februar 2016, app nr 51500/08, pr 55

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

fandt på den baggrund, at pigen var blevet diskrimineret i strid med

artikel 14 sammenholdt med artikel 2 i lægsprotokol 1 (retten til

uddannelse).

Menneskerettighedsdomstolen har dermed fastslået, at rimelig

tilpasning er et krav under diskriminationsforbuddet i EMRK artikel 14 i

forhold til retten til uddannelse; og der er ikke noget grundlag for at

antage, at dette ikke også skulle være gældende pâ andre centrale

rettighedsomrâder som retten til retfærdig rettergang, demokratisk

deltagelse mv.

3.3. EU-retten

At rimelig tilpasning udgør en del af kernen af beskyttelsen mod

diskrimination på grund af handicap understøttes endvidere af, at der

efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

(forskelsbehandlingsloven) og det bagvedliggende EU-direktiv om

generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til

beskæftigelse og erhverv (beskæftigelsesdirektivetl* gælder en

' pasningsforpligtelse for arbejdsgivere.

Herudover kan fremhæves, at EU-Kommissionen har fremlagt et forslag

til et direktiv, som vil forpligte medlemsstaterne til at indføre et forbud

mod diskrimination pâ grund af handicap uden for arbejdsmarkedet

(det horisontale direktiv).5 Direktivforslaget lægger op til, at manglende

tilpasning i rimeligt omfang skal anses for forskelsbehandling på grund

af handicap, jf. forslagets artikel 2, stk. 5, og at tilpasningsforpligtelsen

skal gælde for både den offentlige og den private sektor med hensyn tI

o social beskyttelse, herunder social sikring og Sundhedsydelser

- sociale goder

v uddannelse

o adgang varer og tjenesteydelser, herunder bolig, som er

tilgængelige for offentligheden, jf. forslagets artikel 3.

l relation til direktivforslagets bestemmelser om rimelig tilpasning

henvises gentagne gange til beskyttelsen efter FN's

4 Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle

rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse

og erhverv.

5 Forslag til Rådet for Den Europæiske Unions direktiv om

gennemførelse af pri ippet om ligebehandling af alle uanset religion

eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (KOM (2008) 426).

Tilgængelig på:

htt s: eur-Iex.euro a.eu le al

content/ DA/ IX l / 'P0075 ri=CELEX:52008PC0426

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Handicapkonvention, jf. blandt andet begrundelsen for forslaget pkt 2

(konsekvensanalyse) og forslagets betragtning 19.

4. INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER

Instituttets bemærkninger angår tre overordnede temaer.

1) Anvendelsesområdet for pligten til rimelig tilpasning, jf.

nedenfor afsnit 4.1.

2) Tilpasningsforpligtelsens indhold og retsvirkninger, jf. nedenfor

afsnit 4.2.

3) Ligebehandlingsnævnets kompetence, jf nedenfor afsn't 4 3

4.1. Anvendelsesområdet for pligten til rimelig

tilpasning

4.1.1. Tilpasningsforpligtelsen bør gælde på alle

samfundsom råder

Det følger af udkastets § 9 a, stk. 1, at pligten til rimelig t lpasning er

begrænset til kun at gælde på folkeskoleomrâdet og iforho d til

offentlige dagtilbud.

Danmark e i medfør af handicapkonventionens artikel 5, jf. artikel 2,

forpligtet til at 'nd ø e en ret beskyttelse mod diskrimination pá

grund af handica , her nde den form for diskrimination, der beståri

nægtelse af rime|'g Ipasning. Det følger endvidere af konventionen, at

denne besky else skal gælde på alle områder af samfundet,

eksempelv s i forho d ' uddannelse, sundhed og tjenesteydelser, som

er 'gænge 'ge for offentlig eden.

Handicapkonventionen forudsætter således, at diskrimination iform af

nægtelse af rimel'g ti pasning skal beskyttes pâ linje med direkte og

indirekte diskrimination. Den særlige situation, som personer med

handicap befinder sig', betyder nemlig, at det ofte er i tilfælde af

mangel på rimelig tilpasning, at personer med handicap udsættes for

uretmæssng forskelsbehandling.

Ins itu tet er således enig med Social- og lndenrigsministeriet, nâr

ministeriet i de alminde ige lovbemærkninger pkt. 4, anfører, at det

"[m]ed tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning i forhold

til dagtilbud til børn og iforhold til folkeskolen er [ministeriets]

vurdering, at lovforslaget understøtter Danmarks internationale

forpl gte ser", jf. udkastet s. 8.

I henhold til Danmarks 'nternationale forpligtelser er det samtidig

instituttets opfattelse, at p ' ten til rimelig tilpasning efter lov om

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap bør gælde inden

for hele lovens anvendelsesomrâde, det vil sige for al offentlig og privat

virksomhed på alle områder i samfundet, jf. lov om forbud mod

forskelsbehandling på grund af handicap § 2.

4.1.2. Tilpasningsforpligtelsen gælder allerede for

offentlige myndigheder, men der mangler effektiv

håndhævelse

Offentlige myndigheder er allerede i kraft af EMRK og

handicapkonventionen forpligtede til at yde rimelig tilpasning. Hvis lov

om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap kommer til at

omfatte en forpligtelse til rimelig tilpasning for offentlige myndigheder,

vil det dermed ikke betyde en udvidelse af de krav, der i forvejen

gælder efter de to konventioner.

lndførelsen af en pligt til rimelig tilpasning for offentlige myndigheder

vil derfor ikke være udgiftsdrivende, da der alene vil være tale om at

sikre en effektiv håndhævelse af allerede eksisterende forpligtelseri

form af klageadgang til Ligebehandlingsnævnet og mu ' hed for

tilkendelse af en godtgørelse. På nuværende tidspunkt eksisterer der

ingen effektiv mulighed for håndhævelse af pligten til rimelig tilpasning

og ingen mulighed for at få anerkendt en krænkelse.

4.1.3. Private skoler og dagtilbud bør som mi imum

være omfattet

Efter instituttets opfattelse bør pligten til rimelig tilpasning efter

udkastets § 9 a som minimum udvides til at gælde for frie grundskoler

og private dagtilbud.

Frie grundskoler og private dagtilbud vil således ikke efter det

nuværende udkast være forpligtet til at sikre rimelig tilpasning i

konkrete situationer, hvor et barn med handicap anmoder om

tilpasninger for at have lige muligheder for at deltage i dagtilbuddet,

undervisningen eller skolens liv i det hele taget. Et væsentligt formål

ved at indføre pligten t rimelig tilpasning i lov om forbud mod

forskelsbehandling på grund af handicap består i anerkendelsen af, at

et afslag på rimelig pasning udgør en krænkelse af retten til

ligebehandling for den enkelte person med handicap. Når frie

grundskoler og private dagtilbud undtages fra anvendelsesomrâdet, så

betyder det, at børn, der går på et privat tilbud, bliver efterladt med en

væsentligt ringere beskyttelse mod diskrimination end børn i offentlige

skoler og pasningstilbud. Dermed bliver anerkendelsen af, at et afslag

pá rimelig tilpasning udgør diskrimination udhulet, idet private tilbud er

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

forpligtet iforhold til de øvrige diskfminationsformer, det vil sige

direkte/ ndirekte diskrimination, forbud mod chikane mv.

Hvis udkas e til lovfors ag ved ages ' uændret form, vil frie grundskoler

være b ridt de eneste udd nnelsesinstitutioner, for hvilke der ikke

gæ de en t Ipasningsforp igtelse Uddannelser, der tager sigte på

beskæfti else, såvel offentlige som private, er omfattet af pligten til

rimelig tilpasning efter orskelsbehandlingslovens § 2 a. Det gælder

erhvervssko er, gymnasiale uddannelser, universiteter mv.

Ved indførelsen af forskels ehand gslovens § 2 a blev det vurderet, at

den økonomiske forp igtelse for arbejdsgiverne v' le være "meget

begrænset som følge af den måde eksisterende

kompensat onsordn'nge adminis reres pa" Det må efter instituttets

opfattelse antages, at den samme vurder ng må gælde for så vidt angår

indførelse af pligten ti imelig tilpas ing for frie grundskoler og private

dagtilbud.

Ifølge en analyse a Arbejde bevægelsens Erhvervsråd er antallet af

førsteklassese ever på privatskole oppe på 17,4 procent og i

udskolingen pa over 20 procent.

Hertil kommer, at meget tyder på, at der er et særligt behov for

beskyttelse mod afslag på rimel'g tilpasning for de elever med

handicap, som er indskrevet på frie grundskoler. Institut for

Menneskerettigheder udgav i 2018 en rapport om børn med handicap

på frie grundskoler.7 Rapporten dokumenterer, at børn med handicap i

langt højere grad end børn uden handicap er udsat for skoleskift, og at

risikoen for skoleskift er højere for elever med handicap på frie

grundskoler end for elever ed handicap i folkeskolen. Rapporten viser

også, at tilstedeværelsen af et handicap og de særlige behov og

problemer, der kan opstå for et barn iet skoleforløb, kan spille en

afgørende rolle i mange skoleskift, herunder i udskrivningssager.

erudover er der efter gældende lovgivning ringe Klageadgang for frie

grundskoleelever og deres forældre i de tilfælde, hvor en fri grundskole

5 Jf. Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling

på arbejdsmarkedet m.v.

(indsættelse af alder og handicap som kriterieri loven), 2004/1 L 92,

lovforslag som fremsat, alminde ' e bemærkninger

7 Institut for Menneskerettigheder, "Børn med handicap på frie

grundskoler", 2018, tilgængelig her:

https://menneskeret.dk/udgivelserhoernhandicap-paa-frie-

grundskoler

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

tI sldesætter barnets ret inkluderende uddannelse uden

diskrimination. l modsætning til folkeskoleelever er elever på frie

grundskoler ikke beskyttet af folkeskolelovens regler om klageadgang

samt forvaltningslovens processuelle retssikkerhedsgarantier.

På samme måde er der et forstærket behov for, at

tilpasningsforpligtelsen skal gælde for private dagtilbud. Ifølge en

undersøgelse af FOA fra 2016 er andelen af børn i private dagtilbud 9,5

%. En stigende tendens siden 2007. Da Folketinget i 2017 tog initiativ til

indførelsen af et generelt forbud mod diskrimination pâ grund af

handicap, var en væsentlig del af bevæggrunden herfor et eksempel fra

en privat børnehave, hvor personalet afviste at bistå et barn med

diabetes iforbindelse med barnets insulinbehandling.”

o At pligten til rimelig tilpasning udvides til at gælde pá alle

områder i samfundet, herunder også for alle offentlige

myndigheder, jf. lov om forbud mod forskelsbehandling på

grund af handicap § 2, og som minimum for private grundskoler

og private dagtilbud.

4.2. Rimelig tilpasning -indhold og retsvirkninger

4.2.1. Forpligtelsen bør fortolkes i overensstemmelse

med det generelle princip om rimelig tilpasning

Rimelig tilpasning er et menneskeretligt princip, som er deñneret i

handicapkonventionen og EU-retten, jf. ovenfor afsnit 3.1. og 3.3. I

dansk lovgivning er forpligtelsen reguleret i forskelsbehandlingslovens §

2 a, der har givet anledning til en righoldig praksis fra både

ligebehandlingsnævnet og domstolene.

Rimelig tilpasning er en retlig forpligtelse til at foretage tilpasninger

over for en person, der på grund af sit handicap er stillet ringere end

andre personer. Tilpasningsforpligtelsen angâr således en individuel

'pasning møntet på den enkelte persons spe ' ke

kompensationsbehov i en konkret situation. Det gger i selve begrebet

rimelig tilpasning, at forpligtelsen ikke omfatter foranstaltninger, som

medfører en uforholdsmæssig stor byrde for den, som pligten gælder

for.

5 Forhandling i Folketinget den 21. februar 2017 i forbindelse med

forespørgsel nr. F 13 om diskrimination af personer med handicap,

samling 2016-17, tilgængelig her:

W114' UHPUEHJOJ 09

IHSG EH I35 13° 591°) IQIOZ “W495 XFTLVMMM 35 11H

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Efter in ituttets opfattelse ø fo p igte sen til rimelig tilpasning efter

t til ovforslag være def neret i overensstemmelse med

nma ks internationale fo plgtelser. Der bør ikke gælde en særlig

forstáe se af indholdet og retsv rkni gen af ilpas ingsforpligtelsen på

folkeskole- og dagtilbudsom áde forhold t'l, hvad de gælde efter

menneskeretten og forskelsbehandlings oven.

stitu tet kan derfor ikke tilsl te s g, nar det af udkastets al ndellge

bemæ kn nger pkt. 3.3. fremgå , '[r et en til rimelig ndividuel

ti pas ing foreslâs alene at medfø e, at eksisterende

igebe andl ngsrettigheder ska til asses 'ndiv'duelt i den aktuelt

opståede konkrete situation for, at ørn og unge med handicap kan

e mu igheder og Iigebeha d ing. Så edes vil bestemmelsen

hverken udvide eller begrænse gældende ret efter sektorlovgivningen",

jf. udkastet s. 7. Ligeledes d specie e bemærkningert udkastets § 9 a,

hvor det edder, at "[r]ette t l 'melig individuel tilpasning vi alene

dfø e, at eks'sterende re 'gheder skalt passes individuelt i den

aktuelt opståede konkrete situat on ...]", . udkastet s. 13.

ForpI'gtelsen t' imelig tilpasn ng efte handicapkonventionen gælder

kke k n for igebehand ingsrettigheder og eksisterende rettigheder,

men gæ der på alle retfghedsomrâder og for a le tilbud, som er

ængelige for offentligheden i sin helhed. Rimelig tlpasning er også

relevant i forhold t'l, hvordan skoler og dagtilbud indretter sig i

hver agen. Hvis ekse pelvis et forældremøde på en skole bliver

afho dt i et klasse okale, der er beliggende pa 1 sal uden

vatoradgang, og som der or ikke er tilgængeligt for en forælder i

estol, så vil det være en krænkelse af pligten 'me ' tilpasn'ng,

en skole giver afslag på at flytte mødet ti et klasse okale'

gen, medmindre skolen kan godtgøre, at det vil være urimeligt

defuldt at flytte mødet. Dette er en praktisk foranstaltning, der ikk

ære , at "eksisterende rettigheder" endsige at

ebehandlingsrettigheder” skal lpasses individuelt.

forældremøde-eksemplet også illustrerer, så er rime ig tilpasning

ikke begrænset t' alene at gælde situationer, hvor personen med

har brug for 'nd'viduel støtte efter sektorlovgivningen,

eksempelvis folkeskole oven. Forp igte sens anvendelsesomrâde bør

rfor hel er ikke være sammenfaldende med anvendelsesomrâdet f

regle ne om individuel støtte efter folkeskole oven og dagtilbudsloven

ituttet er derfor ikke enig med Social- og Indenrigsministeriet nár

ministeriet i de alm'ndelige bemærkn'nger ti udkastet til lovfors ag pk

0/16

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

2 anfører, at " [det havde] vist sig vanskeligt at vurdere arbejdets

genstandsfelt, idet sektorlovgivningen på visse områder, herunder

dagtilbud og folkeskole allerede indeholder en ret til rimelig individuel

tilpasning", jf. udkastet s. 4.

Ligeledes finder instituttet det upræcist, nâr ministeriet i de almindelige

bemærkningerne pkt. 3.2. angiver, at der på dagtilbudsområdet for

børn og pa folkeskoleomradet allerede i dag findes krav om, at

eksisterende ydelser og tilbud skal tilpasses til det enkelte barn med

handicap, og at "[d]et er bestemmelser, som ividt omfang kan

sammenlignes med rimelig individuel tilpasning", jf. udkastet s. 7.

Instituttet st ler sig endvidere kritisk over for det i de almindelige

bemærkninger pkt. 3.3. anførte om, at "[i]ndføreIse af en bestemmelse

om ret t rimelig individuel tilpasning medfører ikke, at der skal ske en

skærpet proportionaIitetsvurdering eller et retskrav ud over, hvad der

er reguleret i sektorlovgivningen. Der er sáledes alene tale om en

tydeliggørelse af gældende ret", jf. udkastet s. 8. Denne bemærkning

korresponderer ikke med beskyttelsen efter forskelsbehandlingsloven.

Her fremgår følgende af Iovbemærkningerne:

"Henvisningen [til § 2 a i bestemmelsen om indirekte

forskelsbehandling i § 1, stk. 3] indebærer, at en arbejdsgiver, i de

tilfælde hvor et kriterium kan vise sig at være saglig indirekte

forskelsbehandling af personer med handicap, skal undersøge om

en passende foranstaltning vil kunne give personer med handicap

adgang til beskæftigelsen al igevel. Der er således tale om en

skærpet proportionalitetsvurdering i forhold til personer med

handicap. Samspillet mellem de 2 bestemmelser er centralt for

vurderingen af, hvorvidt der er tale om saglig indirekte

forskelsbehandling af en person med handicap.”

Der består sâledes en nær sammenhæng mellem beskyttelsen mod

direkte og indirekte forskelsbehandling pâ grund af handicap og

forpligtelsen til rimelig tilpasning, som indebærer en skærpet

proportionalitetsvurdering i sager, hvor der både er tale om direkte

eller indirekte forskelsbehandling og nægtelse af rimelig tilpasning.

0 Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Social- og

Indenrigsministeriet reviderer lovbemærkningerne, så

9 .lf. Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling

på arbejdsmarkedet m.v.

(Indsættelse af alder og handicap som kriterier i loven), 2004/1 L 92,

lovforslag som fremsat, bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 5

11/16

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

indholdet, rækkevidden og retsvirkningerne af forpligtelsen til

me ig tilpasning er' overensstemmelse med den generelle

fortolkning af begrebet rimelig tilpasning inden for

menneskeret en, EU retten og forskelsbehandlingsloven.

4.2.2. Offentlig støtte har betydning for

'mel'ghedsv rderingen

de pec elle bemærkn nger til udkastets § 9 a, anfører ministeriet, at

"[i]ndIvidue tilpas ing foru sætter en dialog og et samarbejde mellem

den, som tilpasser, og den, om tilpasningen sker for. [...]. Ligeledes har

personen med andicap p igt til at undersøge mulighederne for

kompensat on for funktionsnedsættelsen på forskellige

sektorom åder", jf. udkaste s. 13.

Instit tet ñnde denne bemærkning om indholdet af

lpasn ngsforpligtelsen misvisende, idet pligten til at bidrage til sagens

o lysn n og afsøge mu ' hederne for kompenserende ydelser er

reguleret de enke te sekto Iovgivningerne og ikke følger af princippet

om r'me ig tilpasning.

Efter instituttets opfattelse vil det i stedet være relevant at fremhæve,

at muligheden for at få tilskud eller anden støtte har betydning for

rimelighedsvurderingen. Således skal der ved vurderingen af, om en

given tilpasningsforanstaltning medfører en uforholdsmæssig stor

byrde tages hensyn til, om dagtilbuddet eller skolen kan fá dækket en

del eller alle udgifter ved tilpasningen.

Her kan Iovg'ver med fordel lægge sig op ad bestemmelsen om rimelig

tilpasn'ng forskelsbehandlingslovens § 2 a, der fastslår, at såfremt

byrden for arbejdsgiveren ' ti strække ' t omfang lettes gennem

offentlige foranstaltninger, anses byrden ikke for at være

uforholdsmæssig stor.

- Institut for Menneske ettigheder anbefaler, at Social- og

lndenrgsministenet reviderer lovbemærkningerne, så det klart

fremgår, at muligheden for at fá omkostninger dækket via

offentlig støtte har betydning for, hvorvidt en foranstaltning kan

anses for rimelig.

4.2.3. Foranstaltn ngens rimelighed beror altid på en

konkret vurdering

For så vidt angár vurderingen af, om en tilpasningsforanstaltning må

anses for uforholdsmæssg byrdefuld, anfører ministeriet i de specie e

bemærkninger t l udkastets f9 a, stk. 2, at "[e]n udgift er

2/16

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

I.. .Jiiiiiçäitltäiláiiäiåsjëâii

'Æhäikäil ? .

' Häreeaäilil-a

. I, 'I

JHHP. .II. n 'I"""I

uforholdsmæssig stor, hvis den ikke kan rummes inden for

dagtilbuddets eller folkeskolens eksisterende årlige driftsbudget, eller

hvis den forårsager, at andre udgiftsposter inden for det årlige

eksisterende budget vil skulle nedprioriteres i væsentlig grad", jf.

udkastet s. 14.

I overensstemmelse med den menneskeretlige forståelse af begrebet

rimelig tilpasning hør det altid bero på en konkret vurdering om pligten

ti rimelig tilpasning er opfyldt, herunder om en foranstaltning må anses

for uforholdsmæssig byrdefuld. Efter instituttets opfattelse bør der

derfor ikke i Iovbemærkningerne være opstillet regler, som på forhånd

afskærer denne konkrete vurdering og dermed adgangen til rimelig

tilpasning.

o Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Social- og

Indenrigsministeriet reviderer lovbemærkningerne, så det klart

fremgår, at spørgsmålet om en foranstaltnings rimelighed altid

beror på en konkret vurdering.

4.2.4. Bemærkningerne om bevisbyrde bør revideres

Det følger af den gældende § 10 i lov om forbud mod

forskelsbehandling på grund af handicap, at hvis en person, der anser

sig for krænket, jf. lovens §§ 5 og 6, påviser faktiske omstændigheder,

som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling,

påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig

forskelsbehandling.

Med udkastet til lovforslag foreslås det, at indsætte et stk. 2 i § 10 i lov

om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, hvorefter

reglen om delt bevisbyrde t e skal gælde i sager vedrørende rimelig

tilpasning.

Det er instituttets opfattelse, at spørgsmålet om bevisbyrde i sager om

rimelig tilpasning efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund

af handicap bør håndteres på samme måde som i sager vedrørende

rimelig tilpasning efter forskelsbehandlingslovens § 2 a. Instituttet

finder endvidere, at det med den foreslåede bestemmelse til § 10, stk.

2, og bemærkningerne hertil er uklart, om dette er hensigten.

For det første undrer det instituttet, at ministeriet foreslår en særskilt

bestemmelse om bevisbyrde i sager om rimelig tilpasning, fremfor blot

at indsætte en henvisning til udkastets § 9 a i den nugældende § 10.

Dette v' e således også være overensstemmende med

bevisbyrdereglen i forskelsbehandlingslovens § 7 a.

13/16

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

uns

r det

præ

pasning

orskelsbehan

handica

forskelsb

asnings

bevise, at t' pas

foretag

lige mu gheder

ranst

e ig n

kke k

ndho dsmæss ge y

agtilbud eller den på

pligten

se. Fo

fø ger

alene kan

n lovgivning som

følger det

and

grund

De følger

" Ligebeha

ale

hvad

der instituttet, at min'steriet med fordel kunne

den delte bevisbyrde vil indebære i sager om rimelig

erensstemmelse med sager om rime ig tilpasn ng efter

p, at påvise

ehand

foran

'tutf r

dgár, og at der I stedet indsættes en henvisning til §

ærende § 10 i lov om forbud mod forskelsbehandI'ng på

Lovb

kom pet

af ud

ndlin

ling, herund

dlingsloven, vi det sâledes være op til personen med

faktiske omstændigheder, der tyder pá

er at vedkommende har et behov for

staltninger. Det v l herefter være op til modparten, at

ningsforpligtelsen er opfyldt, herunder at der er

melig

e tilpasningsforanstaItninger med henb ik på at skabe

for personen med hand'cap eller at passende

e være ur'meligt byrdefulde

Menneskerettigheder anbefaler, at udkastets § 10,

9al

handicap.

behandlingsnævnets kompetence

emærkningerne om Ligebehandlingsnævnet

ence bør revideres

kastets almindelige bemærkninger pkt. 3.3., at

gsnævnet] i relation til rimelig individuel tilpasning

nne tage sti ing til, om den pågældende borgers ret til

Efter inst tuttets opfatte

ti rime

r at vu

nstalt

allered

tage s

af lov om

le sage

rvaltningsmyn

ebehan

tilpasning er tilgodeset eller ej. Nævnet vil derimod

i , om omfanget og kvaliteten af den

delse som leveres til barnet i det pågældende

gæ dende folkeskole, er korrekt", jf. udkastet s. 8.

e er det ikke muligt på denne måde at adskille

g tilpasning fra omfanget og kvaliteten af en given

rdere om en tilpasningsforanstaltning er passende, vil

nævnet

ning.

ære nødt til at vurdere omfanget og indholdet

e af§ 1 i lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet

ørgsmål om anvendelse og fortolkning af

er omfattet af nævnets kompetence. Ligeledes

igebehandlingsnævnet § 4, at nævnet ikke kan

der ka ndbringes for en anden

d'ghed, før denne har truffet afgørelse i sagen.

dl ngsnæ

vne har sâledes ikke kompetence til at afgøre, om

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

. -|._

.' .:- ' 'ñnrrI-r-

"'--.- 44:41:.

'Fint _ *

i HJHIEIYJ'

r -_

l lg:

I -.“.

'I. fi

in; .-I'_-' :..

.|..

anden lovgivning end ligebehandlingslovgivningen er overholdt,

nævnet ikke fungerer som rekursinstans.

Instituttet finder, at det anførte under udkastets almindelige

bemærkninger pkt. 3.3. bidrager til at skabe uklarhed om

Ligebehand gsnævnets kompetence i sager om rimelig tilpasning efter

udkastets § 9 a.

- Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Social- og

Indenrigsmi steriet reviderer Iovbemærkninger, så det klart

fremgâr, at der ikke er ti igtet nogen ændring i forhold til

Ligebehandlingsnævnets eksisterende kompetence.

4.3.2. Ligebehandlingsnævnet træffer afgørelser i

forvaltningslovens forstand

I de specielle bemærkninger til udkastets § 9 a, stk. 3, nævner Social- og

Indenrigsministeriet, at Ligebehandlingsnævnet kan tage sti ng til, om

der er sket ulovlig forskelsbehandling i form af manglende rimelig

tilpasning, og at nævnet igivet fald har mulighed for at tilkende den

forurettede en godtgørelse. Herom anfører ministeriet: "Der er tale om

en beslutning og ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand", jf.

udkastet s. 14. Denne bemærkning er ikke nærmere begrundet.

Instituttet er ikke enig i, at den pågældende beslutning ikke vil være en

afgørelse i forvaltningslovens forstand. Ministeriets synspunkt

harmonerer da heller ikke med, hvad der i øvrigt gælder for

Ligebehandlingsnævnet behand 'ng af klagesager. Således følger det af

bemærkningerne til lov om Ligebehandlingsnævnet, at

"Ligebehandlingsnævnet er en del af den offentlige forvaltning og er

dermed et forvaltningsorgan, som udover reglerne i lovforslaget

omfattes af de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder

forvaltningsloven. Det indebærer blandt andet, at

Ligebehandlingsnævnet har pligt til at begrunde sine afgørelser, ligesom

Ligebehandlingsnævnet under sin sagsbehandling skal foretage

partshøring. Ligebehandlingsnævnet bliver også underlagt det såkaldte

offi ' Iprincip, hvilket indebærer, at Ligebehand gsnævnet har pligt til

at oplyse sagen i fornødent omfang, før det træffer afgørelse i en

sag."1°

o Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Social- og

Indenrigsministeriet lader sætningen "Der er tale om en

1° .lf. Forslag til lov om Iigebehandlingsnævnet, FT 2007/2 L 41,

lovforslag som fremsat, bemærkninger ti lovforslagets § 1

15/15

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

uEE

:sus

beslutning og ikke en afgørelse iforvaltn ngs ovens forstand"

udgå af lovforslaget.

Med ven ng h' sen

Maria Ventegodt

G E HANDL NGSCHEF

Der henvises til m nisteriets sagsnr 2019 6379.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Høring over forslag til lov vedr. tydeliggørelse af retten til rimelig

individuel tilpasning i dagtilbud og folkeskole

Social- og Indenrigsministeriet har den 20 januar 2020 sendt udkast til

forslag til lov om ændring af Iov om forbud mod forskelsbehandling på

grund af handicap (Tydellggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning

i forhold til dagtilbud lil børn og iforhold til folkeskolen) i høring

KL's bemærkninger afgives med forbehold for efterfølgende politisk be-

handling i KL, da det ikke har været muligt at få høringssvaret behandlet

inden høringsfristen

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser

KL takker for muligheden for at afgive høringssvar. Kommunerne arbej-

der for læring og trivsel for alle børn i dagtilbud og skole, og KL er opta-

get af, at handicappede sikres mod forskelsbehandling. Børn med et han-

dicap skal have kvalitet i deres dagtilbud og en skolegang, der giver de

bedste muligheder for videre uddannelse og arbejde.

Det er samtidig efter KL's opfattelse afgørende, at der følger finansiering

med til de udgifter som en lovgivning måtte medføre. l Økonomiaftalen

for 2020 forudsattes det, at tydeliggørelse af rette til rimelig individuel til-

pasning skulle ligge inden for de eksisterende økonomiske rammer. Det

er imidlertid KL's vurdering, at denne præmis ikke nødvendigvis kommer

til at holde i forhold til det fremsatte lovforslag, som på flere punkter går

længere end at tydeliggøre eksisterende rettigheder og praksis.:

Samme udbytte

I § 9 a. står at børn med handicap har ret til rimelg individuel tilpasning

af ydelser i offentlige dagtilbud og i folkeskolen, således at de kan opnå

samme udbytte af ydelserne som andre børn.

Dagtilbudsloven og folkeskoleloven rummer inden for nuværende lovgiv-

ning mulighed for tilpasning til børn med behov for ekstra støtte eller for-

anstaltninger. Det fremgår ikke med nuværende lovgivning, at udbyttet

skal ligestilles. men at det enkelte barns trivsel og læring skal støttes og

tilgodeses.

Efter KL's opfattelse giver det ikke mening, at skoler og dagtilbud skal

sikre det samme udbytte. Også børn uden handicap opnår forskelligt ud-

bytte af det samme tilbud. Alternativt kunne der stå samme muligheder

for deltagelse som andre børn.

'DI

Dato 1B IebrUarZDZO

Sags ID SAG-ZDZO-DDSDB

Dck ID 2876217

E-mail HBE@kIdk

Direkte 33703450

Wexdekampsgade 1D

Postboks 3370

230D København S

www kl dk

Side 1 a! 2

mooñ.. om __..am:1mm=.._=_m.m_..m.

1 22 moæmmo .. mfpo No | M 5. _ .

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Mang e de iagttage/se

l §9a s k. 3 står at manglende iagttage e a etten til rimel g ndiv duel

as ng betragtes som forskelsbe a d ng. Denne bestemme se giver

da t bu s dere, sko eledere, pædagoger og æ ere het ur'meige vilkår.

Dagtilbud folkeskolen er for alle bør , og e professione Ie gø hvad

de an for t tilpasse til alle i d'alog ed orældrene. Manglen e iag ta-

ge se kan f rtolkes meget bredt og giver "de krænkede" en pos t on som

pass vt offer. frem for aktiv deltager I d'a oge om, hvordan sær ge be-

ov kan ilgodeses Det er kommuner es e a ng, at en god og kons ruk-

v dia o b rager til bedre løsninger og samarbe de.

KL ø ke at den gensidige forp igtelset d a og skr ves nd ' lovens be-

stem e se , således at barnet, den unge og orældrene, som skal have

de i divid elle tilpasning, har pligt til a bid age med informa 'o om,

hvad e vi Ifredsstil e behovet or ind v d e t Ipasn ng.

Hvomárka Ligebehandlingsnævnef tage b slutning?

De e l ovf slaget ikke tydeligt, hvornår og ' hv ke spø gsmäl Lgebe-

handlingsnævnet kan tage beslutnin . De femgár de al del ge be-

mæ k nger tl lovforslaget, at indfør se af n bestemmelse om ret I ri-

meI'g nd v due ti pasning ikke medfører et retskrav ud over, hvad der er

eg eret ektor ovgivningen Samt at Lige ehandlingsnævnet kke får

kompetence til at træffe afgørelser vedr anvende se og fortolkn' g af

reg er I anden I0vg'vning. Praksis I dagtilbud og fo keskole reguleres af

rammelovgivning, hvor det er lede en og de profess'oneI es ansvar at

tage stilling til ang række priorler nger fo h Id ti de mangf cl ge behov

som alle børn har. Det er svært at se hvi ke beslu n nge , der ligger ud

over gældende lov.

Klageadgang og mulighe en for en godtgørelse

Forslaget om indførelse af klageadgang ILgebeha dl ngsnævne samt

klagenævnets mulighed f r at il e de de forurettede en god gørelse v'I

efter KL's v rdering medføre me udgifte Det v medføre, at der anven-

des yderligere tid på adm nistra on f em or d på kerneopgaven. Næv-

nets jurldiske fortolkn ng af Iovfors aget, a a et af klagesager samt ni-

vea fo godtgørelse er im dlertid vanskel g at fo udsige. Det er derfor

ikke muligt at beregne potentielle me udg fte Erfaringe med a gø elser

fra andre klageinstanser som fx A kestyre sen v ser imidlert d, at en kla-

ge nstans kan tage afgøre ser, som lægger p ti end g ganske arkante

praksisændr riger med store me udg fte til f Ige Det fremgår endvidere

ikke af lovforslaget, hvem der ska f ans ere denne godtgø else.

Med venlig hilsen

Lai a Kildesg

Dato 18 lebruar202D

$395 ID SÅG-ZOZO-OOSOB

Dok. ID 2676217

E-mall HBE@k|dk

Direkte 3370 348D

We dekampsgade lo

::' s 237

2300 København S

www kl uk

Side 2 al 2

maucmë cases.

å\\

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

11. februar 2020

J.nr. 20-3485

Ankestyrelsen

Ligebehandlingsnævnets indledende bemærkninger Sekretariatet for

Ligebehandlingsnævnet

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 68B af 8. juni 2018 om forbud

mod forskelsbehandling på grund af handicap at Ligebehandllngsnævnet Ankestyrelsen

alene kan tage sti ng til spørgsmål om anvendelse og fortolkning af den 7998 Sfatsservlce

Iovglvnlng, som er omfattet af nævnets kompetenceområde, jf § 1 i lov

om Llgebehandllngsnævnet. Nævnet kan derlmod ikke tage st ng til Tel +45 3341 1200

anvendelse og fortolkning af reglerl anden lovgivning.

Afgræsningen af Ligebehandlingsnævnets kompetence betyder, at

klager, der alene angår anvendelse og fortolkning af regler i anden

lovgivning, afvises af nævnet. Nævnet kan som eksempel henvise til

sagsnr. 18-49732 og sagsnr. 18-63470. som dei: fremgår af disse Åbningstid:

afgørelser, må Llgebehandllngsnævnet for så vidt angår klager over manáre k" 900.1530

afgørelser, som er truffet af den offentlige forvaltning, tage st ing til,

om klagen reelt vedrører forskelsbehandling, eller om klagen alene

drejer sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

I ændrlngsforslaget foreslås der med bestemmelsen l § 9 a

indført en ret til rimelig individuel tilpasning af ydelser I offentlige

dagtilbud og I folkeskolen, ligesom det foreslås, at klager over

manglende iagttagelse af retten til rimelig individuel tilpasning skal

kunne behandles af Ligebehandlingsnævnet, jf. forslagets § 2.

Det fremgår af bemærkningerne, s. 7-B og s. 13, at retten til rimelig

individuel tilpasning foreslås alene at medføre, at eksisterende

Svar på høring over forslag til lov om ændring af lov om forbud

mod forskelsbehandling på grund af handicap - jeres sagsnr.

2019-6379

Soclal- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

- AKT 209529 - BILAG 21 -[ gebehandlingsnævnet] ›-

g hwwnvmäwlüumäwmbæ<ion

EH. 5:3 maonmmwu voEmm:

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Inn.

I gebehandllngsrettigheder skal tilpasses individuelt i den konkrete

situation, og at bestemmelsen ikke vil glve rettigheder ud over, hvad der

allerede gælder efter ovgi ningen på børne- og undervlsningsområdet.

Det fremgår også, at indfø elsen af en bestemmelse om ret til rimelig

nd viduel tilpasning kke medfører, at der skal ske en skærpet

proport onal tetsvurder ng eller et retskrav ud over, hvad der er reguleret

I sektorlovgivnlngen Der er således alene tale om en tydeliggørelse af

gæ dende ret.

Endvidere fremgår det, at en bestemmelse om rimelig individuel

tilpasn ng ikke medfører, at Ligebehandllngsnævnet får kompetence til at

træffe afgørelser vedrørende anvendelse og fortolkning af regler I anden

lovg'v i g

Efter det, der er anført bemærkningerne, svarer nævnets kompetence i

fo ho d ti den foreslåede § 9 a til nævnets kompetence i forhold til lov

om forbud mod f rskelsbehandling på grund af handicap i øvrigt.

Nævnet bemærker, at klager over manglende tilpasning af ydelser i

offe l ge dagtilbud og folkeskolen ofte reelt vil vedrøre kommunernes

anvendels og orto k ing af dagtllbudsioven og folkeskoleloven. Det må

derf r orventes, a nævnet vil være nødt til at afvise mange klager over

overtrædel e af den foreslåede § 9 a.

Næv et bemærker også, at nævnets prøvelse - I det omfang nævnet vil

have kompe ence ti at behandle en klage over manglende rimelig

tilpasning efte den foreslåede § 9 a - på baggrund af bemærkningerne

forventes at blive forholdsvist begrænset.

Det remgår således af forslagets s. 8, at nævnet i relation til rimelig

Indivl ue tilpasn ng alene vi kunne tage sti ing til, om barnets ret til

r melig indlv duel ti pasning er tilgodeset eller ej. Nævnet vil derimod

kke kunne tage stil ng til, om omfanget og kvaliteten af den

ind o smæss ge ydelse, som leveres til barnet i det pågældende

dag ilbud el er den pågældende folkeskole, er korrekt. Som tidligere

nævnt med ører reg en om rimelig tilpasning heller ikke et retskrav ud

over, vad der er reguleret I sektorlovgivnlngen.

Efter de oreslåede § 9 a vil nævnet skulle foretage en vurdering af, om

en dagl stlt tion el er skole har gjort tilstrækkeligt for at tilpasse

yde se , således at et barn med handicap opnår samme udbytte som

andre børn.

hld

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Nævnet bemærker, at det med fordel kan uddybes l bemærkningerne,

hvordan nævnet skal kunne foretage en sådan vurdering af, om en

daginstitution eller skole har gjort tilstrækkeligt for at tilpasse ydelsen,

uden samtidig at foretage en vurdering af, om den pågældende

daginstitution eller skole burde have anvendt andre konkrete

tilpasnlngsforanstaltninger, herunder andre foranstaltninger, som er

reguleret I sektorlovglvningen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger til de enkelte dele af

udkastet til ændringsforslag

1. Indledning

Det fremgår af det sidste afsnit I indledningen til de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, at forslaget supplerer

forskelsbehandlIngslovens § 2 a om tilpasningsforpllgteisen, som bl.a.

omfatter adgangen til uddannelse for personer med handicap.

Nævnet bemærker, at det bør overvejes at præcisere, at

forskelsbehandlingsloven alene omfatter uddannelse med henblik på

lønnet beskæftigelse.

Det fremgår af s. 13, andet sidste afsnit, at formålet med retten til

rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud til børn er at sikre, at

børn i almindelige dagtilbud, som f.eks. får konstateret en sygdom, som

medfører en funktionsnedsættelse, har mulighed for at blive i det

dagtilbud, som de kender, og hvor deres venner er, såfremt der sker

rimelig Individuel tilpasning.

Nævnet bemærker hertil, at det bør præciseres, at tllpasningspiigten

alene gælder l forhold til børn med varige eller langvarige

funktionsbegrænsnlnger som følge af skade e ler sygdom. Denne

formulering svarer til handicapbegrebet i loven I øvrigt.

Af s. 14, andet sidste afsnit, fremgår det, at der vil være kiageadgang til

Ligebehandiingsnævnet, som vil kunne træffe beslutning om, hvorvidt

retten tIl rimelig individuel tilpasning ikke er iagttaget, og om klager skal

tilkendes en godtgørelse. Det fremgår l forlængelse heraf, at "Der er tale

om en beslutning og ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand".

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Nævne be æ ker, a sidstnævnte ikke er korrekt. Nævnet er et

administrativt domstois lgnende klagenævn, og nævnets afgørelser er

afgø e ser I forva tningsre lig forstand. Der henvises herved til

bemærkningerne til orsla til lov om Ligebehandlingsnævnet (2007/2

LSF 41), voraf det re går, at Ligebehandlingsnævnet er underlagt

regler e i forvalt ings oven og offentiighedsloven. Den citerede

bemærkning det akt elle lovforslag bør derfor udgå.

Med ændringsforslagets 1, nr. 3, lægges der op til at der gælder en

delt bevis yr e ved klager over manglende rimelig tilpasning efter den

foreslåe e § 9 a.

Nævne bemærker, at det er hensigtsmæssigt, at den delte bevisbyrde

også finder anvendelse I orhoid til den foreslåede bestemmelse i § 9 a.

Det fremgår uddybende af bemærkningerne, at hvis klageren påviser

faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at retten

ti r mellg nd v d el tiipasn ng ikke er iagttaget, påhviler det den

indklagede at øfte be sbyrden for, at dagtiibuddet eller folkeskolen har

afprøvet ei er overvejet andre konkrete og relevante

ti pas Ings orans aitni ger or at opfylde pligten tIl rimelig individuel

t Ipasning.

Næv e forst°r emærkn ngerne sådan, at bevisbyrdereglen i forhold til

den fores åede § 9 a er l overensstemmelse med, hvad der gælder I

forhold til de øvrige bestemmelser i loven og i lighed med

lige ehand Ings ovene øvrigt.

Den delte bevisbyrde må så edes også for så vidt angår den foreslåede §

9 a forstås således, at det påhviler klager at godtgøre, at klager har et

andlcap I vens forstand. Det påhviler også klager at godtgøre, at

dag I b det/s olen var eller burde være bekendt med kiagers

heibredsfor old. Klage skal dernæst påvise faktiske omstændigheder,

der giver anledn ng ti at formode, at dagtiibuddet/skolen ikke har

fore aget rime ig individuel tilpasning. Hvis klager har påvist sådanne

fak ske omstændig e er, påhviler det herefter dagtiibuddet/skolen at

øfte bevis yrden for, at ligebehandlingsprlnclppet ikke er blevet

krænket Det vil i dgå ved denne vurdering, om dagtiibuddet/skolen har

afprøvet e ler overveje andre konkrete og relevante

tlipasningsfora s a tninger, og om den relevante tilpasning indebærer en

uforho dsmæssig s or byrde for dagt'lbuddet/skolen.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Forsiagets § 9 a omfatter børn med handicap I offentlige dagtilbud og

folkeskolen.

Da rettighedssubjekterne efter bestemmelsen derfor er umyndlge

personer under 18 år, vii en klage som udgangspunkt skulle indgives af

en foræidremyndIghedsindehaver for barnet.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap omfatter

efter § 6 også tllknytnlngshandlcap. Bestemmelsen om

tllknytnlngshandlcap er ikke foreslået ændret i forbindelse med

ændringsforsiaget.

Efter nævnets opfattelse bør det overvejes at præcisere i forarbejderne,

om reglen om tllknytnlngshandlcap finder anvendelse i relation til den

foreslåede § 9 a.

Det bemærkes i den forbindelse, at det må antages, at

tilpasningsforpligtelsen i forskeisbehandlIngslovens § 2 a kun vedrører

personer med handicap, og at bestemmelsen således ikke finder

anvendelse ved tllknytnlngshandlcap. Der henvises herved til Højesterets

præmisser I U.2016.2530H.

Venlig hllsen

Rlkke Foersom

Formand for Llgebehandllngsnævnet

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

ril

Fahtt/orbundet passer på dine data. Læ mere om vo es behandling af dine oplysninger her

Denne e mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale E mailen er kun beregnet for ovennævnt madtuge/(e) Hvis du har modtaget e mai/en ved

en [e]l, beder vi dig venligst kontakte a/senderen 0g øvv/gt slette e ma len, Inkl. eventuelle knpier ag vedhæftede dokumenter

På f rhánd tak

Henvendelser kan rette skriftligt til Politiforbundet Der kan sendes sikken til Det [arudsætter dag, at du selv har adgang til at sende

fra slkkenna .

Fra: Lovekspeditionen < >

Sendt: 20. januar 2020 10:37

Til: Udsendelse fra Børne og Socialm nist

cc' Laura B ogaa d Pou sen < >; Elsebeth Jensen < >

Emne: Høring over forslag til lov om ændr ng af ov om fo b d mod orskelsbe andl ng på grund af hand'cap

(Tydeliggørelse af retten til r'melig 'nd viduel tilpasning i forhold til dagtilbud til børn og i orhold til fo kesko en)

28 5.0m så

E8 msn .._:_.

xuáuâeça, 895:.

ä..<oanun_u=x<wuau_uu

. om... s: u wuc:

xuä én. m

ralær

Til Laura Brogaard ou sen ( bpo@sim d )

Cc Handicap (p-handica @sim.dk)

Fra: Jan Hempel (Jan Hempel@po'liforb nd d )

Titel: VS ønng over forslag tl Iov m ændring af ov om forbud mod forske sbehandling på grund af handicap

(Tyde iggørelse af retten rimel g d v ue Ipas g i forhod ti dagtilbud bø n og ' forhold ll folkeskolen)

Sendt: 27-01 2020 1 09

Bilag: Høringsbrev pdf; Hør ngsl ste.pdf, Udkast i ovfors ag om r'me g individuel l p sning.p f. signaturbevis tx

Til Socla - og ndenrigsminis er t.

tiforbundet har 'ngen bemærk

Pol t forbundet j .n 2020 00071

edv nig hi

an Hempel

orbundssek

:oz:

. G: E335

social og

indenrigsmimsteriet

Socnal- og Indenrigsministeriet

p [email protected]

[email protected]

lbpo@s m dk eje@§im.dk

Holmens Kana 22

060 København K

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 251 B

E ma

mzou

o..

rupunzpanJuød/Xapunqlojm/adwnnpvapunqwpzr/ad MMW/'EUJIIJ

H C Andersens Boulevard 3B

DK-1553 Kobenhavn V

Tlf. +45 3345 5965

yn mmm Erna"

i _ .mucatoäom _ .. NN 0<;=m .. mmmmom ...v3 I

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Høring over forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

(Tydcliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud til børn og i forhold til

folkeskolen)

Til høringsparterne på vedlagte høringsliste

:å <m:=m ...;2

23cm... .Kamma

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

I m«

'l'iI: Laura Brogaar Poulsen (lbpo@s dk , p ha - cap@s m.dk (p-han-dicap@sm dk)

Cc: kos-D rektionssekre ariatet@p I id (kos-Dire sse retariate @poII .dk). LSS007@po ti dk

(LSS007@po t.dk)

Fra: KJ0027@poI .dk (KJ0027@poiti dk)

Titel: VS: Hør ng over forslag lil lov om æ d ng af ov o orbud mod f skelsbe a di g på grund af handicap

(Tydeliggørelse af retten til rime g ' dvdue ipasning forholdt dagtilbud ll bø og i fo hod til folkeskolen)

Sendt' 20-01-20201 04

Bilag Høri gsbrev pd ; Hø 'ngslistepdf Udkastt I vf rsla o rime ig ndividueltipasningpdf;

Social 'et

nne h il

åJustit

yn igh smi

Hv s ri en

msen

po it

moder

V5.5 9ms:

Til - og Indenrigsminsteri

De øring er sendt d rekte t Rigspolitiet.

P smi isteriets omráde er rdn ngen den, at andre ministerlers eller styrels

rn d eder skal ske viaJustit n steri ts departement.

i hø ngen ikke a lerede er s dt tiljust tsministeriet på (cp j ), ska jeg anmode om, at høringen

fe des tiijustitsmln ster et med henb Ik pá, at ministeriet rn nødvendigt iværksætter høring af Rigspo iet.

Rigs | ' t for tager sig sáledes ik e yderlige e på nuværende tidspunkt, men afventer atJustitsminister et eventuet

an Rigspol iet om bemærkni ert l dkastet.

Fra: Love spedl onen [ ]

Sendt. 20. nuar 2020 10.37

T :Udsend Isef a Børne -og Soc'aIm nisteriet < >

Cc: Laura rogaard Poulse < >; Elsebeth Jensen < >

Emne: Hør g over forslag til lov om ændring af lov om fo bud mod forskelsbehandling på grund af handicap

(Tydeliggø else af re ten ti rimelig 'nd v duel 'Ipasni g i forhold til dag bud til børn og l forho d til fo keskolen

social og

indenrigsmmistenet

Social- og Indenrigsministeriet

R GSPO ITIET

Direktionssekretariatet

Politltorvet 14

1780 Kobenhavn V

M0bnltIf.+45 40385272

Ema

mai tozpubfkat [email protected]

[email protected]

Ibpo@5im dk [email protected]

.. :m nåm _ .. mm mia .. mmmmom .C2 ..

Med venl g h lsen

Katrine Johnse

Pollifuldmæ ti

wvcumm ons: um .wmctan Ew

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Høring over forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

(Udeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud til børn og i forhold til

folkeskolen)

Til høringsparteme på vedlagte høringsliste

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail

.så <m:__m 2.3..

mumcmn: .Kamma

...s5 u.: m 3%

Umno N92 .mono

Eêiâr

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Titel: SV' ønng over fors ag tI ov om ænd ' g

Laura Brogaard Poulse ([email protected])

Cc' Handica (p-hand cap@sim. k). 'Conni Edith Si onsen (cs @ase.au

Fra: UFM FP SFU - Räde for Erhvervsakademiudda nelser og Pro essio

afl vom forb d mod ors

(Tydeliggøre sea retten tIl rimelg nd duel tlpas g forhol tI da

Sendt: 20- -2020 10:52

Bilag: Hørngsbrev.pdf; Høringsliste.pdf Udkast til lovforsla rn ime gin i

Social- og Indenrigsministeriet

A t. La ra Brogaard Pou sen

Radet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbachcloruddannclser kvitte er hermed for modtagelse

at hørmgsmateriale om ændring af lov om forbud mod forske sbehandl ng på grund a hand cap møntet pa

øm i dagtilbud og folkeskolen. Da emnefeltet falder ude for omradet for de erhvervs- og profess onsre tede

videregaende uddannelser, der er rådets faglige felt, har det im'dlertid 'ngen kommentarer.

Venlig hilsen

Carsten Aabo

Sekretariatet for Rådet for Erhvervsakademuddannelser o Professions ach

D rekte tclcfo : 45 723 7865, mobiltelefon 45 2518 6640

Uddannelses- og Forskningsministerie

Styrelsen for Forskn ng og Uddannelse

Bredga e 40, 260 København K

Læs nm styrelsens belmmlling ntpers nnplys

uomöscmuviaxo n.

xuäñgu w

Vida... z å..

Fra: oveksp nen <publikation @s rn >

Sendt: 20 januar 2020 10:37

Til: Udsendelse fra Bø ne -og Socia nister et <d ud [email protected]>

cc: Laura Brogaard Poul en <| o@s m.dk>; sebeth ensen <e [email protected]>

Emne: Høring over fo s ag iI lov o ændfng af ov o forb d mod ors elsbe andling på grund handicap

(Tydeliggørelse af rett n '

'mefg nd'vidu t p s ingufo ho il dagl ud til børn ogi orhol t fo eskolen)

dk ' ([email protected] dk)

nsbachelorudda nelser ( ep@ufm. )

e sbehandhng på grund a handicap

gtilbudt børn ogi rhold til fo keskolen)

d viduel Ipasn ng.pd '

social og

indenngsmimsteriet

Social- og Indenrigsministeriet

3- AKT 209529 - BILAG 24 ›- [ Rådet for Erhvervsakadenjuddannelser og Professionsbacheloruddannelser] -

Ho mens Kanal 22

1060 København K

TI . 3392 9300

Fax. 3393 2518

E mail

omom. :uöm oän

28 Som u:...

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Høring over forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

(Tydeliggørelse afreuen til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud til børn og i forhold til

folkeskolen)

Til høringsparteme på vedlagte høringsliste

:mn <m:__m 3.7m:

mwñcmnzbmsmm:

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 16, fra social- og indenrigsministeren

Høringssvar forslag tli lov om ændring af lov om forbud mod orske sbehandling på grund af

handicap (Tydeliggøreise af rette il rimalg Individuel [pasning i forhold til dagtihud til børn og

iforhold l folkesko en)

\\H4.....I 4 .

Eá Må«

Rådet for Etn'ske Minoriteter ar Ingen bemærkn'nger til det udsendte.

Med venlig hilsen

Sekretariatet Oor Rådet lor Etniske Minoriteter

Carl Jacobsens Vej 39

2500 Valby

Halima EI Abass

Forkvinde for Rådet for Etniske M noriteter

HØRINGSSVAR

Data: 7 februar 2020

Kontor Sekretariatet

Sagsbeh MNS

" I J319HJ0U! 9 911113 1°) IQPEH I " 92 SVHS “' 639603 .LSN '.'

EmHmEIO-...ä 35.25 :om kun?

Etui .Emmrcovs mo -_m oom _ ._.

...m3

v3.22. ms.

ñ eemu

oa á