Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 49
Offentligt
2291306_0001.png
Til Børne-undervisningsministeriet,
Tak for sidst for et vigtigt og afklarende videomøde 4/5 2020.
Vi er glade for i isteriets op ærkso hed på o rådet ’i ter e skoler og
dagbehandlingsinstitutioner/skoler. Det var betryggende at konstatere, at vi som
interessenter på centrale områder deler synspunkter med ministeriet.
Hertil hører optagetheden af at udsatte og anbragte børn og unge skal sikres de bedste
rammer og vilkår for, at de får mulighed for at få et liv præget af de 3 etiske
grundprincipper, autonomi, integritet og værdighed.
OPSUMMERENDE
I FADD ønsker vi :
1. en kortlægning af området, således at et aktuelt og opgraderet
talmateriale kan medvirke til at kvalificere de politiske beslutninger
2. et centraliseret tilsyn med specialundervisningen som i parentes
bemærket bør suppleres med et socialt-fagligt tilsyn på
dagbehandlingstilbuddene
3. et bedre udbygget samarbejde mellem interne skoler og folkeskole,
så de skolefagligt udsatte børn og unge bliver en del af et
folkeskolemiljø, så snart de kan profitere af det: med få, flere eller alle
skematimer - differentieret i forhold til de enkelte fag og de enkelte
bør …
4. forståelse for, at fokus på enten behandlingsbehov eller skolebehov
IKKE er meningsfuldt. De to indfaldsveje til et udsat barns trivsel og
udvikling er hinandens forudsætning og derfor lige vigtige
5. 1800 skoledage skal være et retskrav for alle børn og unge
Principielle bemærkninger til skolegang for børn og unge i det specialiserede
socialområdes: Fleksibilitet, individuelle udfordringer & faglighed
I vores fælles opmærksomhed på vigtigheden af skolegang for og uddannelse af de mest
sårbare børn og unge i Danmark skal vi huske, at vi i vores ambitionsiver ikke må
medvirke til at udsætte denne gruppe for et pres, der blot vil forøge deres oplevelse af
frustration, tillidsbrud og håbløshed.
Konsekvenserne af vores
–
politikernes og fagfolkenes
–
ønske om at optimere,
kvantificere og udvikle, må aldrig blive til et (nyt) eksklusionsfremmende svigt.
Vi har en forpligtelse til at stille op med forståelse og rammer, der tager hensyn til
børnenes individuelle udfordringer.
Der findes også to Olympiske Lege. Et for almenområdet og et para-OL. Der bliver ikke
kæmpet på samme vilkår.
Nogle børn har forudsætningerne - for nu at blive på den sprogbane
–
for at deltage i OL
for almenområdet.
Det skal de. Med fuld fart fremad og al den nødvendige faglige støtte.
Andre børn har ikke evnerne på grund af diagnoser, lav IQ eller faglige huller på op til
flere år. Nogle af dem kan man eventuelt få gennem alle prøver, hvis de får længere tid
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 49: Henvendelse af 26/11-20 fra Foreningen af danske døgninstitutioner for børn og unge (FADD) om de interne skoler & dagbehandlingsområdet
(flere skoleår). Altså flere år til at nå det samme som børn i almenområdet. Som det er
lige nu, kan man være omgænger, hvilket betyder at man går et skoleår om, eller man kan
være skoleudsat. Vi må spørge os selv om det er nok - hvis et barn f.eks. har været helt
eller delvist fraværende i skolen i 4.-5. og 6.klasse og så begynder i en intern skole i
7.klasse.
Ofte skal lærerne først begynde med de små tabeller og læsestrategier samt alt det
relationelle og behandlingsmæssige, der følger med et barn i krise førend det bliver
muligt at få barnet til at købe ind på præmissen om, at læring og uddannelse er vigtige
forudsætninger for et godt liv.
Vi ser kun lærere i specialundervisningen med ambitioner for børnene. De tager
udgangspunkt i det børnene kan og så arbejdes der ud fra dette. Alle kender zonen for
nærmeste udvikling.
Udfordringerne på små skoler er selvfølgelig, at der skal dækkes fagligt bredt, samtidig
med, at de fleste børn ikke kan forholde sig til mere end 1 til 2 lærere. Lærerne skal derfor
være fagligt godt funderet i mange fag, samtidig med, at de skal vide meget om det
socialpædagogiske og behandlingsmæssige arbejde.
Løsningen kan være, at man køber sig til faglig undervisning i de fag, man ikke selv kan
dække, og lader en af de faste lærere understøtte i faget.
Nogle af vores skolefolk bruger f. eks. fysik/kemilokaler på den lokale folkeskole. Dette
kræver blot en aftale om lån/leje af lokaler.
Vi vil gerne se flere eksempler på formelle og uformelle partnerskaber
–
evt som krav for
de mindste enheders vedkommende - mellem interne skoler/dagbehandlingstilbud og
folkeskoler både for at kompensere for sårbarhed, for at lette inklusion og for at
smidiggøre den samarbejdsrelation, der er vigtig for, at fleksibiliteten kan fungere.
Loven er ændret, så den ikke er så fleksibel længere. Før kunne man dele prøverne op
over 2 år. Nu kan man kun gøre det, hvis man tager dem som enkeltfag. Tager man dem
som enkeltfag, så tæller de ikke i statistikkerne som en fuld folkeskole afgangseksamen.
Fleksibilitet er ofte nøgleord med disse børn, og loven er blevet mindre fleksibel.
De elever der ikke kommer videre i en ungdomsuddannelse, er enten ikke klar endnu eller
har ikke evnerne. Vi har i vores regi unge mennesker, der havde været sådanne
skoleforløb igennem. De går på universitetet nu, og det har taget dem ca. 10 år at få taget
fagene et ad gangen på HF eller VUC, så de endelig kunne søge ind.
Hvor er de i statistikkerne? Disse elever har ikke brug for tidspres. Hvis vi skal gøre noget
som samfund, så skal vi hjælpe specialelever meget mere, både før og under deres
ungdomsuddannelse. Efterværn eller mentorordningerne skal styrkes, da tid i sig selv ikke
altid er nok.
Samarbejdet med den lokale folkeskole skal oparbejdes i det omfang, det giver mening.
Der kan være geografiske, tidsmæssige og faglige udfordringer, men igen er nøgleordet
fleksibilitet. Man skal se på det enkelte barn i forhold til hvad det kan rumme, men man
skal også se på, hvad den lokale folkeskole kan rumme. Vi kender til børn, der kommer i
praktik i en klasse, så vi kan få afprøvet om der er mulighed for inklusion. Nogle gange går
det, andre gange ikke. Tilbagemeldingerne fra skolen er, at de gerne vil samarbejde, men
at vi også skal huske, at eleverne i folkeskoleklasserne også påvirkes af disse afprøvninger,
på godt og skidt. Det er jo rigtige børn vi har med at gøre, ikke bare brikker i et spil.
Side 2 af 7
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 49: Henvendelse af 26/11-20 fra Foreningen af danske døgninstitutioner for børn og unge (FADD) om de interne skoler & dagbehandlingsområdet
2291306_0003.png
Eleverne har ret til samme undervisning som i folkeskolen, men hvad hvis denne rettighed
i virkeligheden
–
for nogle af børnene - lægger et kæmpe samfundspres på dem.
Måske man skal overveje en differentieret folkeskolelov eller lave en decideret
specialskolelov, som er målrettet de allersvageste elever.
Og så fremadrettet uddanne lærere og pædagoger til dette!
Lad os til slut gentage hvad Rambøll skrev i skoleundersøgelsen fra 2018:
”Derudover viser undersøgelsen, at de interne skoler
arbejder med positive forventninger
til elevernes faglige og sociale udvikling, samt at de aktivt arbejder med deres motivation
for at deltage i undervisningen i skolen.”
FADDs bemærkninger
til ministeriets PowerPoint-præsentation:
Vores notat, som ligger i forlængelse af de af os på videomødet fremførte synspunkter,
tager primært udgangspunkt i de udfordringer og løsninger, som ministeriet havde
fremlagt forud for mødet og som blev udfoldet undervejs på videomødet.
Først beskriver vi vores holdningsmæssige hovedpunkter.
Herefter kommenterer vi ministeriets udmeldte udfordringer og løsninger enkeltvis.
A. Hovedpunkter vedrørende fremtidige beslutninger om udsatte børn
og unges skoleuddannelse:
1) Vi skal alle have fokus på børnenes vanskeligheder OG potentialer, hvorudfra den
individuelle indsats skal tilrettelægges. Ambitiøst og respektfuldt.
2) Indsatserne skal kontrolleres og indgå i dialogisk læringssamspil med
udgangspunkt i nationale standarder i et centraliseret tilsyn
3) Systemerne skal kunne reagere hurtigt og smidigt (timing er resultatafgørende)
4) Flere udsatte børn og unge skal have en ungdomsuddannelse
5) Sammenhæng mellem interne skoler og dagbehandlingstilbud/skoler og
folkeskolen skal styrkes
6) Organisatorisk skal sammenhængen mellem børnenes behandlingsbehov og
skolefaglige behov manifesteres i en struktur der kan tilgodese dette
dobbeltbehov. For dynamikkens skyld med forskellige typer interne skoler og
dagbehandlingsindsatser (med både selvejende og kommunale/regionale aktører)
B. Ud fra datagrundlaget samt diverse undersøgelser på området kan
følgende udfordringer identificeres: (BUVM)
BUVM
1. Rettigheder:
Børn og unge, der går
i intern skole i et
dagbehandlingstilbud eller
anbringelsessted, har samme ret til
undervisning som elever i en
folkeskole. Der ses store problemer
med at leve op til dette på de interne
skoler.
FADDs kommentarer
Samme ret, ja.
De skal ikke have det samme. Men mere - tilpasset det
enkelte barn med udgangspunkt i dets vanskeligheder
og potentialer.
Det kræver didaktisk fokus på rækkefølger og af hvornår
hvad er vigtigt.
Hvis et barn i 5 kl har svært ved at læse og stave dansk
kræver det en særlig faglighed at vide, hvornår barnet
skal have tysk eller fysik/kemi.
Alle børn skal have ret til 1800 undervisningsdage.
Side 3 af 7
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 49: Henvendelse af 26/11-20 fra Foreningen af danske døgninstitutioner for børn og unge (FADD) om de interne skoler & dagbehandlingsområdet
2291306_0004.png
2. Undervisningens kvalitet:
Undervisningen på de interne skoler
har ofte en tendens til at tage
udgangspunkt i elevernes
vanskeligheder og sjældnere i de
potentialer hos eleverne, der kan
føre til et godt læringsudbytte i et
relevant undervisningstilbud.
3. Overgang til ungdomsuddannelse:
Blot 21-22 pct. af eleverne fra interne
skoler går videre i en
ungdomsuddannelse 15 måneder
efter afsluttet 9. klasse.
Sammenlignet med elever i de andre
specialundervisningstilbud har elever
fra de interne skoler størst risiko for
at miste kontakten til
uddannelsessystemet
4. Små skoler:
Mange interne skoler
er placeret på små institutioner, hvor
størstedelen har 25 eller færre elever.
De små interne skoler har særligt
vanskeligt ved at tilbyde et
fyldestgørende undervisningstilbud
efter folkeskoleloven
Når det er sagt, er fokus på rettigheder ikke tilstrækkelig:
Vi må fastholde vigtigheden af viden om, hvordan børn
og unges kompetencer udvikles.
Hvornår og hvor er den antagelse fra?
Der er flere former for vanskeligheder:
•
Faglige mangler i basale færdigheder
•
Koncentrationsvanskeligheder
•
Eksistentiel uro
•
Manglende skoleflow
•
Massiv skolevægring/fravær
•
Manglende forældreopbakning
•
Tålt ophold i folkeskolen for mange børns
vedkommende
•
Svære sociale betingelser
•
Udgangspunktet for læring er som bekendt
trivsel, så de interne
skoler/dagbehandlingsinstitutionerne må
nødvendigvis have fokus på mere end
elevens faglige potentialer.
Enige.
Der kunne være en interessant bias her.
Har man undersøgt, hvor mange af disse unge, der
ikke tildeles efterværn og derfor sendes ud ikke bare
for at bo selv, men også for at klare sig selv på trods
af deres øvrige (ikke faglige) udfordringer?
Vi foreslår:
Uddannelseshandleplaner der rækker udover 9 kl.
(specialeplan som styringsredskab)
Det er ikke størrelsen på skolen i sig selv, der er
afgørende. Men det har betydning.
Nogle af de vigtige ting er: Overskuelighed, ikke-
forstyrrelser, skole-artefakter og fag-faciliteter.
Vi ønsker flere og mere Intensive
mellemløsninger/hybrid-modeller i samarbejdet
mellem interne skoler/dagbehandlingstilbud og
folkeskolerne.
Når man opgør størrelsen på skolen, skal der
medtænkes alle de aspekter, der har betydning for
det samlede antal af elever.
Mange mindre interne skoler har eksempelvis
dagelever indskrevet.
Nogle interne skoler har flere faglærere ansat fordi
disse også kan indgå som 2. hånd på boafdelingen.
Ligeledes er der mange eksempler på andre mere
løsere partnerskaber mellem interne skoler og folke-
/privatskoler o f lærerudlå i et skoleår…
Side 4 af 7
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 49: Henvendelse af 26/11-20 fra Foreningen af danske døgninstitutioner for børn og unge (FADD) om de interne skoler & dagbehandlingsområdet
2291306_0005.png
5. Henvisning til specialpædagogisk
bistand i en intern skole:
Sociale
myndigheders henvisninger af elever
til dagbehandlingstilbud eller
anbringelse af elever i et
anbringelsessted og
skolemyndighedernes henvisninger til
specialpædagogisk bistand efter
folkeskoleloven på de sociale
institutioner adskilles ikke på den
måde, som er fastsat i reglerne. Det
kan føre til, at der ikke sker en aktiv
stillingtagen til barnets
undervisningsmæssige behov.
6. Sammensat elevgruppe:
Gruppen
af elever, der henvises til
specialpædagogisk bistand i
dagbehandlingstilbud og
anbringelsessteder, er en sammensat
og udfordret elevgruppe. Dette stiller
store krav til skolerne om en særlig
tilrettelæggelse af undervisningen.
7. Tilsynet med undervisningen:
Hovedparten af kommunerne
gennemfører 1-2 tilsynsbesøg pr.
skoleår på de interne skoler. Det
kommunale tilsyn formår ikke i
tilstrækkelig grad at rette op på de
udfordringer, der er i de interne
skoler med hensyn til overholdelse af
reglerne og i forbindelse med
undervisningens kvalitet.
Kan ikke genkendes.
Men hvis det er rigtigt, er det et problem.
Ide: Børn med læringsmæssige udfordringer tilbydes
et 8 ugers afklaringsforløb på skoler/institutioner
med særlig autorisation.
Ja. Men de har det til fælles, at de har skolemæssige
udfordringer og ikke er snorlige, hvilket kan give
børnene et mentalt frirum.
Vi foreslår opgradering af det anvendte talmateriale.
(hvem er børnene?, hvor og hvad kommer de fra?
hvad har de brug for mmm)
Enige. Brug elemeter fra kvalitetsmodellen, som de
sociale tilsyn bruger.
Når den problematik er nævnt, skylder vi også at sige,
at vi har kendskab til kommuner, hvis tilsyn fungerer
gnidningsløst. Og hvor samarbejdet mellem skole og
tils ikke har givet a led i g til proble er ed ”i
tilstrækkelig grad at rette op på de udfordringer, der er
i de interne skoler med hensyn til overholdelse af
reglerne og i forbindelse med undervisningens
kvalitet”.
Vi bør ligeledes for god ordens skyld nævne, at også
det personrettede tilsyn er vigtigt.
C. Løsningsmodellerne kan overordnet inddeles i tre hovedtemaer: (BUVM)
BUVM
A. Struktur og organisering:
Der
skal ses på organiseringen af
området omkring interne skoler,
herunder kommunal
ansvarsfordeling og regulering af
de interne skoler. Herunder
måder, hvorpå undervisningen på
de interne skoler kan knyttes
tættere til det almene
folkeskoleområde.
Side 5 af 7
FADDs kommentarer
•
Vi er bekymrede for og vil advare mod det
potentielle scenarie: At de interne
skoler/dagbehandlingstilbud/skoler
underlægges kommunal styring og
beslutningsret, så de bliver en afdeling under
den lokale skoleleder. Helhedsfokus på
behandling og undervisning organiseres og
styres bedst når den sammenhæng er en
realitet
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 49: Henvendelse af 26/11-20 fra Foreningen af danske døgninstitutioner for børn og unge (FADD) om de interne skoler & dagbehandlingsområdet
2291306_0006.png
Undervisningen på interne skoler SKAL knyttes
tættere til det almene folkeskoleområde. Enige
•
Det vigtige er, at børn på interne skoler kommer
på fuld- eller deltid i den almene folkeskole, så
snart de kan profitere af det.
•
’Over/afleveri g’ fra de afgive de i ter e skoler
skal tilgå lærerteams, modtageklasser og klassens
forældre)
–
med deltagelse af medarbejdere fra
afgive de i stitutio i ’kritiske situatio er’
•
Det er vigtigt, at beslutningen om hvad og hvornår
hvem skal hvad træffes af afgivende skoles leder i
samarbejde med barnet og deres forældre.
•
Et for s ævert fokus på ’bar ets hje
e iljø å
ikke forhindre den rigtige indsats
–
heller ikke hvis
den ligger i en anden kommune
•
Inddragelse af forældre i læringsfremmende tiltag
•
Skolehandleplaner, der række udover et år
•
Obligatorisk screening af læringshæmmende
somatiske sygdomme (syn hørelse, m.m.m.)
•
Det er ikke alle elever, der vil profitere af igen at
skulle udstilles i den offentlige skole. Det tager
mange år at vende negative skoleoplevelser til
positive…. der ka være risiko på fr gt otiveret
regrediering.
•
De behandlingsmæssige behov skal samtænkes
med de skolemæssige behov
B. Elever:
Elevernes grundlæggende
Ja.
retskrav på undervisning skal styrkes
Retskrav skal også omhandle 1800 skoledage.
og overgang til ungdomsuddannelse
Vi savner fokus på SKOLEVÆGRING, som er et stort
skal forbedres. Herunder skal
problem i folkeskolen og som er årsagen til mange
dataindsamling omkring eleverne
kommuners visitation til de interne skoler
styrkes.
Ide: Børn med massive skolemæssige udfordringer
skal tilbydes et grundigt udredningsforløb - ex 8 uger
som man blandt andet gør i Norge.
Opdaterede og fyldestgørende skolefaglige
beskrivelser er ofte en mangelvare, men kan ikke
desto mindre være en væsentlig kilde til målrettede
og effektive undervisningsforløb
–
hvis de foreligger
ved opstarten af indsatsen.
C. Tilsynet:
Tilsynet skal i højere
Enige. Brug elemeter fra kvalitetsmodellen. Søg
grad professionaliseres og
inspiration hos de sociale tilsyn og hos Styrelsen for
koordineres på tværs af områder.
patientsikkerhed
Herunder skal et styrket
datagrundlag give mulighed for
bedre monitorering.
•
Side 6 af 7
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 49: Henvendelse af 26/11-20 fra Foreningen af danske døgninstitutioner for børn og unge (FADD) om de interne skoler & dagbehandlingsområdet
2291306_0007.png
Det er vores håb og forventning, at ministeriet til trods for travlhed, en presset kalender
og korte deadlines vil medtænke vores organisationer som centrale samarbejdspartnere i
den inddragelsesproces, der skal medvirke til at kvalificere de politiske beslutninger.
Vi stiller os - som flere gange nævnt - meget gerne til rådighed for Børne
–
undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, ministeriet og udvalget med henblik på:
•
•
•
•
•
Besøg på interne skoler/dagsbehandlingsinstitutioner/skoler
Mulighed for at tale med børn på skolerne
Mulighed for at tale med forældre til børnene
Mulighed for at tale med lærer og ledere på skolerne
Deltagelse i møder om temaet
–
hos os eller i ministeriet
Ligesom vi gerne indtræder i den tværministerielle arbejdsgruppe
Godhavn den 11. maj 2020
Med venlig hilsen
Søren Skjødt, formand for FADD
For yderligere information:
Kontakt Henrik Kaustrup, FADD // 20852560 // [email protected]
Side 7 af 7