Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 37
Offentligt
2279051_0001.png
Børne- og Undervisningsminister
Pernille Rosenkrantz-Theil
oversendes pr. mail
Håndtering af covid-19 på skolerne
Bestyrelses- og lederforeningerne for Danske SOSU-skoler, Danske HF & VUC, Danske Erhvervsskoler og -
Gymnasier
Lederne og FGU Danmark takker dig for den gode dialog med dig og ministeriet omkring covid-
19 situationen. Vi har alle et fælles mål. Nemlig at medvirke til at reducere smittespredningen og samtidigt
sikre, at undervisningen i videst mulig udstrækning er baseret på fysisk fremmøde, for at sikre, at eleverne
når deres faglige mål.
Denne opgave ligger både skolernes bestyrelser, ledelser og medarbejdere meget på sinde. For at kunne
lykkes med udfordringen, har vi brug for nogle rammer, der understøtter lokale løsninger af opgaverne.
Som institutioner oplevede vi i foråret en høj grad af tillid fra dig og dit ministerium til institutionernes
håndtering af balancerne mellem smittereduktion og undervisningens gennemførsel. Et handlefrirum, der
desværre er blevet indsnævret her efter sommerferien samtidig med, at smitten igen har tag i store dele af
vores samfund.
De generelle retningslinjer tager ikke i tilstrækkelig grad hensyn til, at uddannelser og institutioner er for-
skellige. Der er stor forskel på, hvad der kan lade sig gøre i en folkeskolekontekst og i vores kontekst, f.eks. i
forhold til udskydelse af fag og undervisning på tværs af klasser, og så på ungdomsuddannelserne, hvor
skoleforløbene er af væsentligt kortere og præget af mange individuelle forløb. Derudover er der store for-
skelle på skolernes indretning, der kan være afgørende for tilrettelæggelse af et smittereducerede miljø.
Derfor har vi brug for en højere grad af lokal handlefrihed på den enkelte institution. Konkret ønsker vi en
suspension af opgørelserne af fjernundervisning. Det vil medføre, at institutionen selv under iagttagelse af
anbefalingerne og retningslinjerne for smittereduktion afklarer, hvilke elementer af undervisningen, der
gennemføres med fysisk tilstedeværelse og hvilke der afvikles virtuelt, for at eleverne får de bedst muligt
vilkår for at opnå de fastsatte kompetencer.
Det fysiske fremmøde vil altid blive prioriteret højt, men rammerne for undervisning med blandet tilrette-
læggelse bør udvides for at undgå mere indgribende foranstaltninger i form af påbud om nedlukning og
overgang til ren fjernundervisning. Det er samtidig vigtigt for at skabe tryghed og dermed bedre fasthol-
delse.
Vi står gerne til rådighed for yderligere drøftelser herom.
På foreningernes vegne:
Lars Goldschmidt, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne
Ulla Koch, formand for Danske HF og VUC Bestyrelserne
Henrik Hvidesten, formand for FGU Danmark
Per B. Christensen, formand for Danske SOSU-skoler Bestyrelserne
Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Lederne
Pernille Brøndum, formand for Danske HF og VUC
Hanne Fischer, formand for FGU Direktørkollegiet
Lisbeth Nørgaard, formand for Danske SOSU-skoler