Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 37
Offentligt
2279050_0001.png
Lars Goldschmidt, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Bestyrelserne Ulla Koch, formand for Danske HF og VUC Bestyrelserne
Henrik Hvidesten, formand for FGU Danmark
Per B. Christensen, formand for Danske SOSU-skoler Bestyrelserne
Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Le-
derne
Pernille Brøndum, formand for Danske HF og VUC
Hanne Fischer, formand for FGU Direktørkollegiet
Lisbeth Nørgaard, formand for Danske SOSU-skoler
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
12. november 2020
Sags nr.: 20/18250
Kære Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier, Danske HF & VUC, FGU
Danmark og Danske SOSU-skoler
Tak for jeres henvendelse og jeres store engagement i forhold til at få
skabt gode rammer for undervisningen på landets ungdoms- og voksen-
uddannelser i denne svære tid med covid-19. Det er en meget udfor-
drende tid for jeres institutioner, og jeg ved, at de gør en stor indsats for
at få skabt den bedst mulige skoledag for eleverne under de rammer og
vilkår, der er nu.
De nuværende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen baner vej for, at sko-
lerne som udgangspunkt kan gennemføre undervisning efter de alminde-
lige regler. Samtidig er der desværre stadig situationer med høje smittetal,
hvor institutionerne i dialog med sundhedsmyndighederne er nødt til at
gennemføre hjemsendelser eller lukke helt.
Jeg har forståelse for, at der kan være særlige situationer som følge af
covid-19, hvor I kan have behov for i øget omfang at afvikle dele af un-
dervisningen virtuelt.
Det kan f.eks. være i situationer, hvor en underviser er hjemsendt og
afventer testsvar/eller barns testsvar, men ikke er syg og derfor fortsat vil
kunne undervise sin klasse eller sit hold virtuelt hjemmefra.
Jeg er derfor indstillet på at fastsætte særlige covid-19 tilskudsregler, som
vil indebære, at der i sådanne situationer ydes fuldt taxametertilskud.
Jeg vil igen benytte lejligheden til at takke foreningerne for det fantastisk
gode samarbejde, vi har omkring håndtering af covid-19.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 37: Brev til Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier, Danske HF & VUC, FGU Danmark og Danske SOSU-skoler om håndtering af covid-19, fra børne- og undervisningsministeren
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2