Kære medlem af Børne- og Undervisningsudvalget
Angående fald i STX-studenter med et naturvidenskabeligt fag på B-niveau
10/11-2020
De faglige foreninger for geografi-, biologi-, kemi- og fysiklærere er bekymret for, at mange elever efter
gymnasiereformen 2017, bliver studenter med Latin C på studenterbeviset i stedet for et
naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Specielt drejer det sig om samfundsfaglige elever med Engelsk A, der
kan vælge latin C i kombination med et ikke-naturvidenskabeligt fag på B-niveau (for eksempel religion), og
dermed undgå naturvidenskab på B-niveau. Det er voldsomt bekymrende.
En rundspørge blandt medlemmerne på foreningernes facebooksider viser, at det er en udvikling, som
mange skoler oplever.
Nogle elever på de ikke-naturvidenskabelige studieretninger, får øjnene op for de interessante
problemstillinger man kan arbejde med inden for naturvidenskab, når de har et fag på B-niveau. Derfor kan
et kraftigt fald i studenter med naturvidenskab på B-niveau, få konsekvenser for tilslutningen til de
naturvidenskabelige fakulteter på længere sigt.
Set i lyset af mange års arbejde for at få flere unge til at vælge en naturvidenskabelig uddannelse, kan det
undre, at Latin C tilsyneladende kan fortrænge den naturvidenskabelige dannelse hos unge gymnasieelever.
De faglige foreninger vil derfor opfordre til et fokus på netop denne problematik.
Med venlig hilsen
Formand for foreningen af Danske Biologier, Christian Gothard Rix
Formand for Kemilærerforeningen, Lone Andersen
Formand for Fysiklærerforeningen, Michael Agermose Jensen
Formand for Geografilærerforeningen, Lena Falk