Den 2. november 2020
Til medlemmer af Børne-undervisningsudvalget i Folketinget,
Kære udvalgsmedlemmer,
I lyset af regeringens fokus på udsatte børn- og ungeområdet og Børne-undervisningsminister Pernille
Rosenkrantz-Theils opmærksomhed på den skolefaglige undervisning for målgruppen, som den kommer til
udtryk på interne skoler på anbringelsestilbud og på dagbehandlingsskoler, ønsker vi at dele vores viden
med jer om, hvordan vi kan styrke fremtidens indsats på området for interne skoler og
dagbehandlingstilbud.
Vi ved, at beskæftigelse, internalisering af sociale normer og uddannelse er blandt de vigtigste
beskyttelsesfaktorer i børns liv.
At styrke dette perspektiv er en interesse, politikere og aktører har til fælles.
Vi ønsker at fremme opmærksomheden på:
•
•
•
•
•
•
•
•
Målgruppen hvem er børnene? – herunder ønsket om opdateret talmateriale
Fastholdelse af behandlingstænkning og undervisningsfokus i samme organisation
Flere centraliserende tiltag: Eksempelvis et bedre og mere ensartet tilsyn med en fælles
kvalitetsmodel
Skoleafklarende indsatser for nogle målgrupper med særlige udfordringer
Retskrav på 1800 skoledage for alle børn
Øget fokus på inddragelse af ressourcepersoner (i særlig grad børnenes forældre) i
læringsfremmende tiltag – herunder etablering af uddannelsesstøtteordninger
Skolehandleplaner/uddannelsesplaner, der rækker udover et skoleår og ind i
ungdomsuddannelserne
Flere hybrid løsninger (samarbejde mellem intern skole/specialskole og folkeskole med henblik på
gradvis nedtrapning af specialundervisning og optrapning af folkeskoleundervisning, men med
mulighed for hurtig revisitering efter behov)
Obligatorisk screening for somatiske sygdomme
Lettere administrative løsninger for dispensaationsgivning for de mest udsatte børn og unge
(timetal og fagrække)
•
•
Vi ser frem til at mødes med jer den 5/11 2020 kl 11.00 og fremsender gerne efterfølgende en uddybning af
punkterne, ligesom vi ser frem til at invitere udvalgets medlemmer på studietur til foråret.
Med venlig hilsen
Verne Pedersen, Næstformand for Socialpædagogerne
Gitte Landors, Souschef i Selveje Danmark
Laust Westtoft, konstitueret direktør i LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud
Søren Skjødt, formand FADD – Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge
Kontakt:
Henrik Kaustrup, FADD // 20852560 //