BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 278: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til rådshenstilling om blandet læring for inkluderende undervisning af høj kvalitet på primær- og sekundærtrinnet, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 278
Offentligt

Den 4. oktober 2021

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forslag til rådshenstilling om blandet læring for inkluderende undervisning af høj kvalitet på

primær- og sekundærtrinnet

KOM(2021)455

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde sit forslag til rådshenstilling om

”blandet

læring for inkluderende undervisning af høj kvalitet

på primær- og sekundærtrinnet” den 5. august 2021. Formålet med forslaget til rådshenstilling er

–

med udgangspunkt i

erfaringerne fra Covid-19-krisen

–

at bidrage til at udvikle en fælles forståelse af hvilke tilgange, der er nødvendige, for at

sikre, at distance-, online- og blandet læring på grundskole- og gymnasialt niveau er effektiv, inkluderende og engagerende.

Regeringen støtter forslaget til rådshenstilling, hvor de foreslåede initiativer ligger inden for uddannelsernes eksisterende

rammer. I Danmark har lærere og undervisere det faglige ansvar for at inddrage digitale løsninger i undervisningen,

hvilket i høj grad kom i anvendelse under hjemsendelse af eleverne under pandemien. Det kan derfor i forslaget til

rådshenstilling med fordel fremgå tydeligere, at blandet læring er en pædagogisk tilgang blandt mange andre, som lærere og

undervisere kan vælge at anvende ved deres tilrettelæggelse af undervisningen. Endvidere forekommer de foreslåede tiltag til

støtte af svage elever meget individorienterede, hvor der i et dansk perspektiv med fordel også kunne lægges vægt på at

understøtte de inkluderende læringsfællesskaber. Konkret i forhold til genopretningen efter og tacklingen af konsekvenserne

af pandemien har regeringen igangsat videns- og erfaringsindsamling og modvirket fagligt efterslæb og trivsel med to

politiske aftaler fra hhv. februar 2021 og juni 2021, et formål som forslaget til rådshenstilling også vedrører. Endelig er

der fra dansk side gjort forskellige tiltag for at støtte implementeringen af de mere generelle digitale muligheder i

uddannelser og undervisningen. Tiltagene bidrager også til at opfylde rådshenstillingens anbefalinger.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde sit forslag til

rådshenstilling om blandet læring for inkluderende undervisning af høj

kvalitet på primær- og sekundærtrinnet

den 5. august 2021. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk

sprogversion den 5. august 2021. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 165 og 166. Rådet

træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formål

Formålet med forslaget til rådshenstilling er

–

med udgangspunkt i erfaringerne fra Covid-19-krisen

–

bidrage til at udvikle en fælles forståelse af hvilke tilgange, der er nødvendige, for at sikre, at distance-,

online- og blandet læring på grundskole- og gymnasialt niveau er effektiv, inkluderende og engagerende.

Indhold

I forslagets indledende betragtninger defineres blandet læring som det, der finder sted inden for formel

uddannelse, når en skole, en underviser eller en elev har mere end én tilgang til læringsprocessen: en

blanding af skolestedet og andre fysiske miljøer uden for skolen (fjernundervisning) og en blanding af

forskellige læringsredskaber, som kan være digitale eller ej. Ud fra deres professionelle dømmekraft

vælger lærerne og skolerne, hvordan disse skal anvendes og dermed understøtte en bred

kompetenceudvikling.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 278: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til rådshenstilling om blandet læring for inkluderende undervisning af høj kvalitet på primær- og sekundærtrinnet, fra børne- og undervisningsministeren

I forslaget til rådshenstilling henstilles det til medlemsstaterne, at de baseret på erfaringerne fra Covid-

19-krisen skal støtte uddannelsessystemernes genopretning og beredskab ved at adressere

konsekvenserne af pandemien og udvikle en langsigtet strategisk tilgang til blandet læring.

For at understøtte

eleverne

på kort sigt henstilles det, at medlemsstaterne overvejer følgende tiltag: At

stille yderligere læringsmuligheder til rådighed, prioritere fysisk og mental trivsel for eleverne og deres

familier, samt styrke udviklingen af digitale kompetencer. På længere sigt bør medlemsstaterne overveje

at udvikle en tilgang til blandet læring til gavn for alle elever på grundskole- og gymnasialt niveau og

anvende blandet læring som en måde at støtte elevernes autonomi og personlige læring og udvikling af

personlige og sociale kompetencer.

For at understøtte

lærerne

på kort sigt henstilles det til medlemsstaterne, at de overvejer følgende tiltag:

At støtte digitale opkvalificeringskurser, -programmer og

–redskaber,

at øge fokus på trivslen hos

undervisere, skoleledere og øvrigt personale, og at mobilisere eller ansætte yderligere personale. For at

styrke genopretningen og undervisernes beredskab på længere sigt henstilles det, at medlemsstaterne

overvejer tiltag som at indarbejde tilrettelæggelse af blandet læring på lærernes grunduddannelse og

efter- og videreuddannelsesprogrammer, at give adgang til ekspertisecentre, at udvikle vejledning om

nye tilgange til vurderinger og eksaminationer og at opfordre til deltagelse i forsknings- og

udviklingsprojekter.

For at understøtte

skolerne

på kort sigt henstilles det, at medlemsstaterne overvejer følgende tiltag: At

stille redskaber og ressourcer til rådighed for blandet læring, at understøtte effektive partnerskaber om

infrastruktur og ressourcer mellem forskellige uddannelsesudbydere m.fl., og at støtte skolerne ved

evalueringen af deres inklusionsstrategier og

–praksisser.

Med henblik på at styrke genopretningen på

længere sigt og forbedre kapaciteten for organisatorisk forandring henstilles det, at medlemsstaterne

overvejer disse tiltag: At investere i højhastighedsinternet på skolerne, at tillade et tilstrækkeligt niveau

af autonomi for beslutningstagning på skoleniveau, at understøtte skolelederne i håndteringen af

organisatoriske forandringer, at støtte dialog og netværk mellem interessenterne, og at fokusere en del

af evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet på blandingen af læringsmiljøer og

–redskaber.

Endvidere henstilles det til medlemsstaterne, at de bl.a. bør gøre fuld brug af EU’s midler og ekspertise

og investere i monitorering, forskning og evaluering.

I forslaget til rådshenstilling opfordres Kommissionen til følgende: At facilitere gensidig læring og

udveksling gennem bl.a. den strategiske ramme for det europæiske samarbejde inden for uddannelse

samt EU’s forskellige online-platforme,

at støtte i samarbejde med medlemsstaterne udviklingen af

ressourcer, herunder vejledningsmateriale og digitalt undervisningsindhold af høj kvalitet, at understøtte

professionelle udviklingsmuligheder, bl.a. MOOCs om blandet læring og god praksis fra Erasmus+-

projekter mv., og at støtte initiativer til styrkelse af inklusion, f.eks. for dem der har behov for målrettet

støtte i deres læringsproces. Endelig opfordres Kommissionen til at fortsætte med at støtte

medlemsstaterne i reformer, bl.a. vedr. digital parathed og til at inkludere et fokus på blandet læring i de

eksisterende monitorerings- og rapporteringsmekanismer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Forslaget til rådshenstilling medfører ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget til rådshenstilling forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, EU-

budgettet, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Forslaget til rådshenstilling blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og

ungdom den 11. august 2021. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengives i deres fulde

længde.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):

”FA

bakker op om forslaget til rådshenstilling og generelt om udbredelsen af anvendelsen af blandet

læring i undervisningen og uddannelserne på alle niveauer.”

Kommunernes Landsforening (KL):

”KL

bakker op om, at uddannelsessystemet og herunder folkeskolerne skal tilbyde god, varieret og

motiverende undervisning, der sikrer, at alle børn og unge trives og lærer. Det kan bl.a. ske ved at

samarbejde med eksterne læringsmiljøer såsom museer, erhvervsskoler, lokale foreninger osv. Det kan

også ske ved at inddrage digitale værktøjer. KL har følgende bemærkninger til rådshenstillingen:

- Det er afgørende, at der i kommunerne og på skolerne er mulighed for at inddrage de metoder og

didaktiske redskaber, man lokalt vurderer er relevante for at sikre god og motiverende undervisning til

elevgruppen. Det kan være forskelligt fra land til land og lokalområde til lokalområde.

- Det er afgørende, at tilrettelæggelse af medarbejdernes arbejde, herunder kompetenceudvikling mv.,

sker med afsæt i og respekt for de nationale og lokale aftaler, der er indgået mellem parterne på

skoleområdet.”

Danske Lærerorganisationer International (DLI):

”DLI –

der repræsenterer de danske underviserorganisationer BUPL, DLF, FSL, GL, DM og

Uddannelsesforbundet

–

afgiver hermed høringssvar om Europa-Kommissionens forslag til Rådets

henstilling om blandet læring for inkluderende undervisning af høj kvalitet på primær- og

sekundærtrinnet.

DLI kan naturligvis tilslutte sig målsætningerne i forslaget til Rådets henstilling om at sikre

inkluderende undervisning af høj kvalitet. Det er dog vores vurdering, at der sker en overbetoning af

hvilken betydning blended learning kan have for at nå disse målsætninger.

DLI har forståelse for Europa-Kommissionens og Rådets opmærksomhed på følgerne af Covid-19-

pandemiens omfattende negative betydning for børn og unges trivsel samt for undervisning og

uddannelse. På samme måde er det en nødvendig politisk prioritet at have fokus på de langsigtede

opgaver med at sikre at teknologi anvendes bedst muligt til at understøtte uddannelsernes formål,

undervisningsformer og -indhold.

DLI anerkender blended learning som en pædagogisk tilgang til at understøtte elevers og studerendes

læring, herunder deres motivation og deltagelse i undervisningssammenhænge, samt til at understøtte

kvalitet og inklusion i undervisningssammenhænge. Som rammerne for og definition af blended

learning er beskrevet i forslaget, er der dog ingen sikkerhed for at målsætningerne om at sikre

inkluderende undervisning af høj kvalitet er sikret. Blended learning forudsætter, som andre

pædagogiske tilgange, de rette vilkår og rammer for at kunne implementeres succesfuldt. Men blended

learning er én blandt flere pædagogiske tilgange, som med forslaget risikerer at blive en tom benævner

hvis den ikke udfyldes med relevant pædagogisk, didaktisk og fagligt indhold. Det er de

fagprofessionelle som skal vurdere hvilke pædagogiske og didaktiske tilgange der er relevante i hvilke

sammenhænge. Det tangerer forslaget at udfordre, trods passagerne der udtrykker det modsatte. Et

politisk forslag om at understøtte blended learning bør derfor have fokus på hvordan de nødvendige

rammer og vilkår opstilles, herunder at styrke læreres og underviseres grund-, efter- og

videreuddannelse, sikre de nødvendige økonomiske ressourcer og sikre de fagprofessionelles råderum

til at træffe de pædagogiske valg der virker bedst i konteksten.

Det er DLI’s holdning at målsætningerne

om inklusion og kvalitet i forslaget ikke kan nås gennem at

fokusere på at fremme blended learning i undervisningen

–

tilgangen bliver for instrumentel og

enstrenget.

Bemærkninger til konkrete elementer i forslaget

Generelt er der, som set tidligere, grundlæggende problemer med den danske sprogversion af forslaget.

Pædagogiske begreber og uddannelseskontekster oversættes upræcist og i flere tilfælde får sætningerne

en anden betydning end i den oprindelige engelske sprogversion. Den mest problematiske oversættelse

er naturligvis oversættelsen af blended learning til blandet læring. Derudover kan fx nævnes

oversættelsen på side 9 fra punkt (1):

”…De [restriktionerne under pandemien] påvirkede de lærende, deres familier,

lærerne, underviserne og

skolelederne samt andre fagpersoner, som støtter undervisningen, f.eks. socialarbejdere og

kulturundervisere.”

Der er flere problemstillinger i den oversættelse, men en af dem er den ukorrekte oversættelse af de

faggrupper der er relevante, herunder pædagoger.

På side 11 er der problemer med følgende oversættelse fra punkt (8):

”Børn og unge har også brug for støtte til deres mentale og følelsesmæssige trivsel under læring, bl.a.

hvordan de kan håndtere øget pres i skolen og forstå

sikker og ansvarlig adfærd på nettet.”

Problemet i passagen er dog ikke kun den danske sprogversion. Også i den oprindelige engelske

sprogversion kan den lidt rodede sætning forstås som at det er barnets individuelle opgave at lære at

håndtere øget pres, som skolen påfører dem. At påføre børn pres der fører til mistrivsel, er ikke en

hensigtsmæssig pædagogisk praksis, og kan og skal ikke retfærdiggøres i et politisk forslag.

Forslaget kommer ind på tematikker der også er beskrevet i blandt andet Handlingsplanen for digital

uddannelse 2021-2027, fx personaliseret læring og partnerskaber med civilsamfund og virksomheder.

DLI har i tidligere høringssvar kommenteret på blandt andet disse emner, men vil undlade at

kommentere på de elementer der går igen fra tidligere fremsatte og vedtagne politiske forslag med

henblik på at holde fokus på blended learning som forslaget til Rådets henstilling omhandler.”

Danske Erhvervsskoler og

–Gymnasier:

”DEG

bakker op om EU-kommissionens forslag, da vi ser det som et udtryk for, at kommissionen

finder det vigtigt, at medlemslandenes nationale forsamlinger sikrer, at der følges grundigt op på det

efterslæb, der er i kølvandet på Covid-19-krisen, og at vi tager erfaringerne med videre.

DEG bakker op om kommissionens forslag, da vi finder det afgørende at fastholde og fortsætte den

digitale udvikling, som er sat i gang med Covid-19, også i regi af erhvervsuddannelserne og de

erhvervsgymnasiale uddannelser. Dette vil også understøtte kvalitetsudviklingen af uddannelserne. I

hele EU er der allerede mangel på arbejdskraft med erhvervsrettede og digitale kompetencer, og derfor

hilser DEG alle forslag velkommen, som kan understøtte kvalitetssikringen af de erhvervsrettede

uddannelser.

DEG kan nikke genkendende til de udfordringer, det giver, når det fysiske rum begrænses eller sættes

helt ud af spillet

–

både fagligt og socialt. Vi er dog ikke enige i, at uddannelsessystemerne har udvist en

betydelig manglende vilje til at drage fordel af forskellige læringsmiljøer og -værktøjer.

Kommissionen henstiller til, at medlemsstaterne sætter skub i udviklingen af elever og deres familiers

digitale kompetencer og undervisningssystemernes digitale kapacitet, herunder ved at tilskynde til

investeringer på skole- og samfundsniveau og ved at forbedre digitale færdigheder. Dette harmonerer

med forslag, som DEG har om, at knap 1. mio. danskere, som mangler basale digitale færdigheder, skal

løftes via en målrettet indsats.

Mange af tiltagene i rådshenstillingen kræver ressourcer, fx investeringer i teknologi,

programmer/læremidler, udvikling, efteruddannelse, yderligere personale, m.m. Rådshenstillingen tager

dog til dels højde for dette ved også at have henstilling om at tilføre skolerne ressourcer og værktøjer til

blandet læring.

”Blandet læring” står centralt i rådshenstillingen. DEG læser det, som en ”blød” definition ift., at

underviserne kan bruge virtuel undervisning, når det giver mening i en undervisningssituation. Det kan

DEG bakke op om. Dog er der ikke de store ønsker om at fremme hybridundervisning (undervisning,

hvor der både er elever med virtuelt og fysisk på samme tid).

DEG har i et tidligere høringssvar pointeret, at Covid-19-krisen har medvirket til et digitalt

kvantespring på de erhvervsrettede uddannelser, og de erfaringer skal der videreudvikles på, så den

digitale parathed forbedres.

Som vi læser tiltagene på side 15 i den danske version, henstilles der til, at medlemsstaterne sikrer

skolerne et tilstrækkeligt niveau af selvstændighed ved beslutningstagning på skoleniveau for at fremme

innovation og tilpasning til lokale behov. Erhvervsskolerne er selvejende og besidder derfor allerede

den lokale beslutningskompetence. Vi er usikre på, om kommissionen lægger op til mere ekstern

revision og kvalitetssikringsmekanismer med hensyn til blandede læringsmiljøer og -værktøjer med

evaluering af/via andre udbydere end skolen. Det er her vigtigt for DEG, at der ikke lægges yderligere

tilsyn ned over skolerne.

Generelt vurderer DEG, at det danske uddannelsessystem har gode forudsætninger for at leve op til de

målsætninger, som kommissionen giver udtryk for.”

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS):

”Danske

Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) kvitterer for høringen og har følgende

bemærkninger:

Ad 1)

DGS ser positivt på at bygge videre på vellykket innovation, som blev afprøvet under pandemien. At

udvikle en mere langsigtet strategisk tilgang med blandet læring i overensstemmelse med principperne i

denne henstilling er den rette tilgang. Dog understreger vi, at virtuel undervisning og

hjemmeundervisning, altid skal være den sidste udvej for læring og uddannelse, da både det faglige og

sociale udbytte er langt mindre ved virtuel undervisning.

Ad 2)

2a)

DGS ser positivt på tilrådighedsstillelse af yderligere læringsmuligheder og målrettet støtte til lærende,

som har indlæringsvanskeligheder eller særlige uddannelsesbehov, som kommer fra dårligt stillede

grupper eller på anden vis, er berørt af skoleafbrydelse. Uddannelse skal være for alle, og denne

tilrådighedsstillelse af målrettet støtte, samt generel styrkelse af uddannelse, vil gavne alle.

2b)

DGS mener, at en prioritering af de lærendes og deres familiers fysiske og mentale trivsel, er godt. For

eksempel skal tildeling af særligt personale eller lettere adgang til at kvalificere psykologer og

støttepersonale være en del af uddannelsessektoren.

2c)

DGS ser positivt på at skubbe i udviklingen af de lærendes og familiernes digitale kompetencer og

undervisningssystemernes digitale kapacitet. Dog skal det endnu engang understreges, at digital/virtuel

undervisning kun er i elevernes interesse, som sidste udvej under ekstraordinære omstændigheder.

Ad 3)

DGS ser generelt positivt på, at vi udforsker måder hvorpå man udvikler blandet læring. Denne

udforskning skal styrke og forberede os på kommende udfordringer, hvor digital/hjemsendelse

undervisning kunne fremme igen. Dog trives elever altid bedst, når de er fysisk til stede på en skole, og

derfor ser DGS, at denne udforskning kun skal forbedre vores kapaciteter til en fremtidig nedlukning -

virtuel undervisning må aldrig blev en del af den normale skolegang for elever.

Ad 4)

DGS støtter en anvendelse af blandet læring, som en måde at støtte de lærendes selvstændighed og den

individualiserede læring. Vi mener, at en varieret skoledag er en god skoledag. Men som nævnt førhen,

trives elever altid bedst når de er fysisk til stede på en skole. Derfor må virtuel undervisning aldrig blive

en del af den normale skolegang.

Ad 5)

5a)

DGS ser positivt på støtte til digitale opkvalificeringskurser, -programmer og -værktøjer for lærere,

samt udvikling og videreformidling, af pædagogiske moduler og ressourcer

online og i klasseværelset.

Dette er under præmissen, at disse værktøjer kun tages i brug under ekstraordinære situationer, hvor

hjemsendelser er en nødvendighed.

5b)

DGS vurderer at et øget fokus for undervisernes, skoleledernes og andet undervisningspersonales

trivsel er positivt. God trivsel og mindre stress skal sikres, for at skabe den optimale hverdag - både for

ansatte og for elever.

5c)

DGS ser positivt på mobilisering eller ansættelse af yderligere personale. Flere ansatte giver mere frihed,

mindre stress og mere tid til den enkelte elev, hvilket er en nødvendighed for at forbedre vores

uddannelse.

5d)

DGS ser positivt på at indarbejde blandet læring i formelle programmer om lærergrunduddannelsen, og

løbende faglig udvikling. Dette er kun på grundlaget af læring med indendørs- og udendørsmiljøer, -

værktøjer og -opgaver, og ikke virtuel undervisning.

5e)

DGS vurderer udvidet adgang til ekspertisecentre og til relevante ressourcer, der vejleder og fremmer

tilrettelæggelse af undervisning og adgang til undervisning vil styrke uddannelse positivt.

5f)

DGS ser positivt på udvikling af vejledning i nye tilgange til vurdering og endelige eksaminer, med

passende værktøjer til en blanding af formativ og sammenfattende vurdering.

DGS mener specielt, at karakterer skal fylde mindre, og at konstruktiv samt forbedrende feedback skal

fylde mere fremover. Vi mener at den summative feedback er en hæmning for læring, der fjerner fokus

fra dygtiggørelse og øger præstationspresset.

5g)

DGS mener generelt, at tilskyndelse af uddannelsespersonale, til at deltage i forberedende projekter og

forskning er positivt. DGS understreger dog, at hverdagens digitale teknologier skal styrke den fysiske

skolegang, og aldrig erstatte den med virtuel undervisning/hjemsendelse.

Ad 6)

6a)

DGS ser positivt på tilvejebringelse af værktøjer og ressourcer til blandet læring, samt vejledning til

skoler om, hvordan disse kan anvendes.

6b)

DGS mener det er positivt at støtte effektive partnerskaber for infrastruktur og ressourcer mellem

forskellige uddannelsesudbydere. DGS mener at samarbejde på kryds og tværs af uddannelse fremmer

den optimale og mest flydende skolegang.

6c)

DGS ser positivt på støtte til skoler i evalueringen af deres inklusionsstrategier og -praksis, samt at

træffe de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe mangler.

6e)

DGS er grundlæggende kritiske overfor større selvstændighed til skolebestyrelser, da de i høj grad er

sammensat af medlemmer, der ikke har deres daglige gang på skolen. Dog er DGS positive overfor

selvstændighed hvad angår undervisningsmetoder, -materiale, osv., så længe beslutningerne bliver

truffet i tæt samarbejde med eleverne, og at undervisningen følger en høj national standard.

6f)

DGS ser positivt på støtte til skoleledere i håndteringen af organisatoriske ændringer med særlig faglig

udvikling og vejledning i deres roller.

Dog skal denne støtte også gøre sig gældende, for skolens elevdemokrati, samt den generelle

elevinddragelse og indflydelse.

6g)

DGS ser positivt på støtte til dialog og netværk mellem en række aktører med interesse både i skolen og

fjernundervisningen, for at få feedback og ideer til fremtidig udvikling fra forskellige kilder.

Dog skal støtte til fjernundervisning, kun fungere som forberedelse til endnu en uundgåelig

hjemsendelse af elever, og ikke som en motivation til fjernundervisning, der ikke er strengt nødvendig.

6h)

DGS ser positivt på kvalitetssikringsmekanismer med hensyn til blandede læringsmiljøer og - værktøjer

med evaluering af/via andre udbydere end skolen.

Ad 7)

DGS ser positivt på at sikre fuld udnyttelse af EU-midler og ekspertise til reformer, samt investeringer i

infrastruktur, værktøjer og pædagogik.

Dette skal dog kun træde i kraft, så længe EU følger, samt overholder retsgrundlaget,

nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Ad 8)

DGS har ingen bemærkning til denne henstilling.

Ad 9)

DGS ser positivt på at tilvejebringe de rette rammebetingelser for gennemførelse af denne henstilling

ved at tage hensyn til de foranstaltninger, der understøtter blandet læring i de nationale handlingsplaner

for gennemførelse af den europæiske børnegaranti.

Ligeledes mener DGS, at unge- og elevinddragelse skal være en nødvendighed, samt et selvfølgelig, for

gennemførelsen af henstillingen.

Øvrige bemærkninger:

For at komme ud af den krisetid Coronapandemien har skabt, samt de udfordringer der er kommet

som følge af pandemien, har DGS følgende overordnede bemærkninger:

Først og fremmest skal den fysiske undervisning altid stilles som førsteprioritet. Dette kan både være i

klasseværelset, eller andre former for relevante miljøer - så længe elever opnår den sociale

tilstedeværelse, som har manglet under hjemsendelser. Ligeledes mener DGS, at investeringer i

uddannelse (eksempelvis færre elever i klasser, psykologhjælp eller bedre undervisningsmiljø), er en

nødvendighed for at komme ud af krisen. En prioritering af sociale arrangementer, der skal styrke

trivsel blandt elever, er også essentielt. En af de største mangler under hjemsendelser, har netop været

det sociale og fysiske fællesskab hos elever. Derfor skal vi også forpligtes til at prioritere disse

arrangementer, for at genoprette elevers fællesskab samt styrke trivsel.”

Danske Universiteter har ikke bemærkninger til høringen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forslaget til rådshenstilling, hvor de foreslåede initiativer ligger inden for

uddannelsernes eksisterende rammer. I Danmark har lærere og undervisere det faglige ansvar for at

inddrage digitale løsninger i undervisningen, hvilket i høj grad kom i anvendelse under hjemsendelse af

eleverne under pandemien. Det kan derfor i forslaget til rådshenstilling med fordel fremgå tydeligere, at

blandet læring er en pædagogisk tilgang blandt mange andre, som lærere og undervisere kan vælge at

anvende ved deres tilrettelæggelse af undervisningen. Endvidere forekommer de foreslåede tiltag til

støtte af svage elever meget individorienterede, hvor der i et dansk perspektiv med fordel også kunne

lægges vægt på at understøtte de inkluderende læringsfællesskaber.

Konkret i forhold til genopretningen efter og tacklingen af konsekvenserne af pandemien har

regeringen igangsat videns- og erfaringsindsamling og modvirket fagligt efterslæb og trivsel med to

politiske aftaler fra hhv. februar 2021 og juni 2021, et formål som forslaget til rådshenstilling også

vedrører. Erfaringsopsamlingen viste bl.a. på grundskoleområdet, at nedlukningen var mest

udfordrende

–

fagligt og trivselsmæssigt

–

for de mere sårbare elevgrupper. Enkelte elever f.eks. med

psykiske problemer synes at have haft gavn af undervisningen derhjemme. Disse erfaringer tager

regeringen med videre ift. det fremtidige arbejde med elever med særlige behov og udfordringer.

Fra dansk side er der endvidere gjort forskellige tiltag for at støtte implementeringen af de mere

generelle digitale muligheder i uddannelser og undervisningen. På grundskoleområdet har der over den

senere årrække været iværksat en række tiltag og indsatser, der har til formål at styrke de digitale

muligheder i undervisningen samt udvikle elever og det pædagogiske personales digitale kompetencer.

Siden 2018 har der bl.a. været iværksat et forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske

undervisning, der sigter mod at styrke elevernes digitale kompetencer og forståelse for teknologi. I

perioden 2012-2017 blev der endvidere i regi af indsatsen for it i folkeskolen afsat 500 millioner kroner

til en styrket anvendelse af it i folkeskolen. Endvidere barsler regeringen med en række tiltag i den

kommende nationale digitaliseringsstrategi, der bl.a. skal styrke det pædagogiske personales adgang til

digitale læremidler. Endelig har aftalekredsen bag erhvervsuddannelsesreformen besluttet i 2021 at

videreføre de i 2017 etablerede 10 videnscentre, herunder et center for it i undervisningen på

erhvervsuddannelserne, der har til opgave at støtte erhvervsskolerne i deres arbejde med it i

undervisningen ved at indsamle og udbrede erfaringer og ny viden. Disse er tiltag, der bidrager til at

opfylde rådshenstillingens anbefalinger.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.