BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 272: Kopi af orienteringsbrev til partierne bag satspuljeaftalen fra 2017 om udstedelse af bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om behandling af klager til Dansk Center for Undervisningsmiljø om mobning og lignende, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 272
Offentligt

Styrelsen for Undervisning og

Kvalitet

Center for Folkeskole og

Forberedende

Grunduddannelse

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Tlf. nr.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.stukuvm.dk

CVR nr.: 29634750

23. september 2021

Sags nr.:21/18002

Høringsnotat om bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse

om behandling af klager til Dansk Center for Undervisningsmiljø

om mobning og lignende

1. Indledning

Et udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om behand-

ling af klager til Dansk Center for Undervisningsmiljø om mobning og

lignende blev sendt i ekstern høring i perioden fra den 28. maj til 25. juni

2021. Udkastet blev også offentliggjort på Høringsportalen.

Bekendtgørelsesudkastet blev sendt i høring hos en bred kreds af organi-

sationer mv. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har modta-

get i alt 25 høringssvar, hvoraf 17 indeholder bemærkninger til udkastet.

Det bemærkes, at KL har afgivet høringssvar med forbehold for politisk

behandling.

I notatet er medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarerne.

2. Sammenfatning om ændringer i bekendtgørelsen i forhold til hø-

ringsudkastet

De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til ændringer i be-

kendtgørelsen i forhold til det udkast, der har været i høring.

Da det oprindelige bekendtgørelsesudkasts ikrafttrædelsestidspunkt er

passeret, er ikrafttrædelsestidspunktet dog ændret fra 1. august til 1. ok-

tober 2021.

3. Generelle bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet

Der er generelt set enighed blandt høringsparterne om, at medieringsord-

ningen ikke fungerer optimalt i sin nuværende form, men at mediering

skal tilbydes tidligere. Nogle af parterne mener, at medieringsindsatsen

fortsat bør tilbydes som en del af klageforløbet hos DCUM. De væsent-

ligste

ilkendegivelser fra høringsparterne fremgår af afsnittene nedenfor.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 272: Kopi af orienteringsbrev til partierne bag satspuljeaftalen fra 2017 om udstedelse af bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om behandling af klager til Dansk Center for Undervisningsmiljø om mobning og lignende, fra børne- og undervisningsministeren

4. De væsentligste bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet

KL er enige i at ophæve muligheden for mediering, da den i sin nuvæ-

rende form kun har meget begrænset effekt, og ser gerne, at også selve

klageretten ophæves i dens nuværende udformning. KL peger på, at Epi-

nions evaluering tydeligt viser, at sager om mobning og lignende har

brug for hurtigt samarbejde mellem forvaltning, skole, forældre og bør-

nene, hvilket KL mener ikke understøttes med de nuværende regler.

Danske Skoleelever (DSE) deler analysen af, at den nuværende medie-

ringsindsats ikke fungerer optimalt, men er uenige i at afvikle mediering-

sindsatsen helt, da dette kun vil bidrage til at reducere antallet af initiati-

ver, som tages for at løse en mobbekonflikt, og da det ikke kommer ele-

vernes trivsel eller skoledag til gavn.

DSE mener desuden bl.a., at medieringsindsatsen bør tilbydes tidligere i

klageforløbene, så der forhåbentligt kan opnås en situation, hvor både

elev og forældre er betryggede i at fortsætte skolegangen på den nuvæ-

rende skole, og så eleven ikke skal skifte skole for at blive fri for mob-

ning. Der peges også på vigtigheden af, at der sikres en høj faglig kvalitet

af medieringsindsatsen, så alle elever sikres en god oplevelse med medi-

eringen og ydes faglig kompetent støtte i en svær situation.

Red Barnet er enige i, at mediering bør iværksættes tidligere og med fo-

kus på de fællesskaber, hvor konflikterne udspiller sig, men udtrykker be-

kymring for, at medieringsindsatsen skrives helt ud af bekendtgørelsen.

Red Barnet oplever i høj grad, at der er et behov for vejledning ift. at op-

retholde et konstruktivt skole-hjemsamarbejde særligt ved mobning. Der

ses et behov for, at muligheden for støtte til at (gen)opbygge et tillids-

fuldt skolehjemsamarbejde bevares, om end støtten bør komme væsent-

ligt tidligere og bør finde en mere passende form, som muliggør den tid-

ligere og mere relevante indsats. Red Barnet anbefaler, at medieringstil-

buddet flyttes, så det kommer skole og hjem til gavn allerede i 1. instans

af klageforløbet.

Børns Vilkår foreslår, at man i stedet for at fjerne muligheden for medie-

ring, flytter tilbuddet frem i klageprocessen under DCUM, så det kan

bringes i anvendelse allerede ved de første gnidninger i samarbejdet mel-

lem skole og hjem. Der peges bl.a. på, at Epinions evaluering viser, at

parterne i en klagesag oplever mediering som et relevant redskab til at

forene parterne, men at tilbuddet kommer så sent i forløbet, at mange

børn har nået at skifte skole.

Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) mener overordnet, at

medieringen har haft nogle udfordringer, som gør, at det er et naturligt

skridt at fjerne medieringen i sin nuværende form. Det anføres, at så-

fremt det overvejes at genetablere mediering i justeret form, er det

DCUM’s anbefaling, at tilbuddet placeres tidligere

i forløbet og i en mere

”rummelig form”, hvor mediering samtænkes med vejledning. Det fore-

slås at se mediering i en bredere ramme

– som ”medierende vejledning”,

hvor vejlederen/mediatoren både har dybe rødder i forståelsen af mob-

ning, det danske mobbesyn og regelsæt og samtidig har dybe rødder i

mediering.

DCUM oplyser bl.a., at forældre, der har delt deres medieringsoplevelse

med centret, har udtrykt ønske om, at medieringsprocessen kunne have

vejledt parterne bedre om mobning, og at denne vejledning dermed

kunne have afhjulpet selve konfliktniveauet og reduceret behovet for tra-

ditionel mediering. DCUM vurderer, at man i højere grad end i dag såle-

des vil kunne håndtere situationen gennem mere vejledning og mindre

mediering, og peger samtidig på, at behovet for og omfanget af hen-

holdsvis vejledning og mediering er forskelligt.

Børnerådet

er tilfreds med, at medieringsordningen afskaffes, når den

ikke fungerer efter hensigten. Rådet mener, at det er afgørende, at der

snarest muligt findes en anden løsning, så mediering kan tilbydes i det

kommende skoleår (2021/22), og at den nye løsning bør tilbyde mulig-

hed for mediering tidligt i sagsforløbet, hvor den gavner mest. Der peges

på, at løsningen skal være forpligtende for myndighederne, sådan at den

enkelte elev oplever, at skolen drager omsorg for og beskytter eleven

samtidig med, at sagen mellem skole og elev søges løst.

Skolelederforeningen tager til efterretning, at man ikke vil fortsætte me-

diering på den måde, som er blevet praktiseret i forsøgsperioden, men

mener dog, at mediering i den rette form vil kunne være fremmende i

processen mellem skole og hjem.

Frie Skolers Lærerforening mener, at det er fornuftigt at ophæve mulig-

heden for mediering. Der peges på, at lange sagsbehandlingstider bety-

der, at konflikter kan nå at eskalere, og at medieringstilbuddet kommer så

sent i konfliktforløbet, at det reelt er for sent til at gøre en forskel. For-

eningen anfører ligeledes, at medieringstilbuddet ikke vil have relevans,

da eleven i de fleste tilfælde vil have forladt skolen, inden tilbuddet præ-

senteres. Det er ifølge foreningen en problematik, der er særlig udtalt på

det frie skoleområde, fordi forældrene aktivt har tilvalgt skolen og der-

med også formodes at være hurtigere til at fravælge skolen i tilfælde af

konflikter, som ikke kan løses lokalt. Der anbefales derfor en (yderligere)

forsimpling af det organisatoriske setup for klageinstansen, så sagerne

behandles hurtigere til gavn for tilliden mellem skole og forældre. For-

eningen anbefaler endeligt, at erfaringerne på det frie skoleområde med

anvendelsen af antimobbebestemmelserne og klageinstansen undersøges

nærmere.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) anfører, at medierings-

muligheden har været svær at implementere i praksis og anerkender der-

for, at det kan give mening at nedlægge muligheden og se på en ny fore-

byggende indsats i forhold til konflikthåndtering i sager om mobning.

Danmarks Lærerforening hilser det velkomment, at tilbuddet om medie-

ring ophører, da ordningen ikke har haft den tilsigtede virkning.

Skole og Forældre bakker op om forslaget om at ophæve muligheden for

mediering, når der samtidig igangsættes en ny lokal indsats, hvor der kan

tilbydes mediering tidligere, og som flere kan få gavn af. Det oplyses, at

det er foreningens erfaring

–

ikke mindst gennem rådgivningstjenesten

Forældrerådgivningen

–

at konfliktniveauet mellem skole og hjem kan

blive højt, og at der ofte er brug for mediering.

Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier anerkender formå-

let med ændringen i bekendtgørelsen med baggrund i Epinions evalue-

ring af medieringsindsatsen.

SSP-Samrådet, og Dansk Friskoleforening har ingen bemærkninger til

selve bekendtgørelsesændringen, mens Landsforeningen af 10. klassesko-

ler tager bekendtgørelsen til efterretning.

Danske Gymnasier

anerkender DCUM’s vigtige arbejde med forebyg-

gelse af mobning og lignende. Det anføres bl.a. med henvisning til styrel-

sens høringsbrev, at Epinions evaluering af medieringsordningen har

vist, at ordningen af forskellige årsager ikke har fungeret optimalt, og at

Danske Gymnasier på denne baggrund ser frem til at få præsenteret mi-

nisteriets bud på den samlede fremtidige indsats mod mobning.

Grundskolen på Herlufsholm Skole og Gods støtter fjernelsen af medie-

ringstilbuddet i bekendtgørelsen, som ifølge skolen kan begrundes i de

profylaktiske (forebyggende) tiltag, der er etableret lokalt og centralt.

Børne- og Undervisningsministeriets noterer sig de fremsatte synspunkter, og at en del

høringsparter giver udtryk for at være enige i bekendtgørelsesudkastet.

Ministeriet skal bemærke, at medieringstilbuddet blev aftalt som et 3-årigt forsøg med

mediering i mobbesager i regi af et satspuljeprojekt. Forsøget udløb med udgangen af

2020, men er fortsat bekendtgørelsesfastsat. På baggrund af Epinions evaluering af

medieringsordningen (2020) er det ministeriets opfattelse, at ordningen ikke optimalt

modsvarer behovene hos parterne, idet mediering bør imødekommes på tidligere tids-

punkt, og ikke når en klage først er fremme hos klageinstansen (anden instans). Me-

dieringen bør samtidig have fokus på de fællesskaber, hvor konflikterne udspiller sig.

Ministeriet vurderer, at der i stedet for tilbuddet om mediering bør igangsættes en tidli-

gere indsats i kommunerne med konflikthåndtering i sager om mobning. Det kan

overvejes, at der udvikles et kursustilbud til ressourcepersoner fra kommuner, ung-

domsuddannelser, FGU og lederorganisationer på det frie område, så deres kapacitet

styrkes til lokalt og tidligt at bistå og om muligt forene parter i konfliktprægede mob-

besager. Formålet vil være, at kommuner, ungdomsuddannelser mv. får kendskab til

og viden om redskaber til at sætte ind med tilbud om konfliktnedtrapning og medie-

ring mellem parterne i en mobbesag. Erfaringer fra

STUK’s

arbejde med mediering-

indsatsen kan inddrages i udviklingen af kursustilbud.

Høringssvarene har derfor ikke givet anledning til ændringer i bekendtgørelsesudka-

stet.

5. Klageordningen og klageinstansen

Danske Skoleelever (DSE) mener grundlæggende, at klageinstansen er en

central brik i kampen mod mobning, fordi den giver alle elever en mulig-

hed for at få afprøvet deres sag, således at sagen ikke drukner på et sko-

lekontor og aldrig bliver til konkret handling. Der peges på, at klagein-

stansen derfor er en sidste skanse i kampen mod mobning, og at den sik-

rer elevernes ret til at blive hørt i sager af en svær karakter.

DSE finder det vigtigt, at man i det fremtidige arbejde med klageinstan-

sen har som et klart mål, at instansen skal bringes tættere på eleverne.

DSE anfører, at det nuværende setup af mange elever opleves som væ-

rende langt væk fra deres hverdag, og at det derfor er vigtigt, at der sikres

en større tilgængelighed af tjenesten for alle elever. DSE peger konkret

på, at dette enten kunne være via oplysningskampagner på skolerne eller

ved en simplificering af klageprocessen.

Børns Vilkår ser frem til at bidrage i processen med at sikre, at klageord-

ningen under DCUM gøres permanent, og at medvirke i den fælles ind-

sats mod mobning.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at klageordningen og klageinstansen er

behæftet med en solnedgangsklausul, som indebærer, at disse ordninger automatisk op-

hører den 31. juli 2022.

Ministeriet skal i denne henseende henvise til sine bemærkninger i redegørelse om lov-

overvågning vedrørende undervisningsmiljølovens bestemmelser om antimobning, klage-

instans og tilsyn, der blev oversendt til Folketinget den 22. december 2020, og hvoraf

det bl.a. fremgår, at det er ministeriets anbefaling, at klageordningen og klageinstan-

sen gøres permanent på linje med bestemmelserne om antimobning og tilsyn. I redegø-

relsen anbefales endvidere, at der sammen med relevante eksterne parter udarbejdes et

oplæg til relevante forbedringer af indholdet af de nye ordninger, herunder evt. forslag

til nødvendige lovændringer.

Ministeriet har i lovovervågningsredegørelsen samtidig bl.a. tilkendegivet, at ministeriet

finder, at der bør ses nærmere på, hvorvidt der kan gøres yderligere for at styrke infor-

mations- og vejledningsindsatsen på området bredt set.

Det bemærkes, at et lovforslag om en ændring af solnedgangsklausulen senest fremsæt-

tes for Folketinget i folketingssamlingen 2021-22.

6. Implementering af reglerne om antimobning, anti-mobbestrate-

gier og forebyggende indsatser

Børns Vilkår peger i sit høringssvar på, at man i tillæg til mediering kan

arbejde indgående med forståelsen af det fællesskabsorienterede mobbe-

syn i implementeringen af lovgivningen. Det foreslås, at ministeriet un-

derstøtter, at DCUM får bedre mulighed for at opkvalificere relevante

fagpersoner i forståelsen af det fællesskabsorienterede mobbesyn for

også derved at bidrage til en bedre forståelse af, hvad mobning handler

om, og hvordan det håndteres i og af skolen. Der peges også på, at skole-

hjemsamarbejdet kan opleves svært for børn og forældre, og at dette for

eksempel kan afhjælpes med konfliktnedtrappende og faciliterende kom-

petencer i kommunerne. Børns Vilkår er i den sammenhæng meget opta-

gede af, at der kan videreudvikles på de eksisterende erfaringer med me-

diering i mobbesager, og mener, at det vil være gavnligt, hvis man samti-

dig kan opkvalificere kommunerne, men at et frivilligt kommunalt initia-

tiv, som ikke er lovbundet og finansieret, ikke vil være tilstrækkeligt.

DCUM anfører, at mediering i dag er en metode til at håndtere en alle-

rede opstået konflikt, uanset hvornår medieringen placeres, og at medie-

ring ikke kan stå alene. Det påpeges, at såvel Epinions rapport som hen-

vendelser til både DCUM’s tilsynsfunktion og klageinstansen viser, at

lovområdet har en lav grad af implementering. Det anføres bl.a., at

mange kender kravet om antimobbestrategi og handlingsplan, men at

meget færre ved, at der skal sættes ind allerede ved mobning

eller lignende.

Det oplyses, at 69 % af sagerne i klageinstansen handler om, at skolerne

ikke har vurderet situationen som mobning eller lignende, og at man der-

for bruger tid og ressourcer på at drøfte rammen i stedet for at handle,

hvilket Epinions rapport viser, fører til stigende frustration hos foræl-

drene.

DCUM finder, at det er afgørende, at man samtidig med overvejelser om

medieringsform har fokus på en større indsats i at

forebygge

konflikten ved

at sikre en bedre implementering. Det oplyses, at der er en stor efter-

spørgsel på viden om mobning og mobbehåndteringsreglerne fra både

skoler og kommuner. DCUM peger desuden på, at man med en bedre

implementering vil undgå, at de fleste konflikter opstår, eller forebygge at

de udvikler sig så kraftigt, som er tilfældet i dag. Det foreslås, at opkvali-

ficere på kommunalt plan, og centret oplyser, at det er i gang med - i

samarbejde med flere kommuner - at udvikle et kursus målrettet konsu-

lenter på kommunalt forvaltningsniveau, som skal øge kendskabet til

både reglerne og den konkrete håndtering på skolen. Der peges desuden

på muligheden for at uddanne ”trivselsambassadører”, som kan

udbrede

viden om mobbesyn samt forebyggelse og håndtering af mobning ude på

skolerne. Uddannelsen/opkvalificeringen bør ifølge DCUM være gratis

for aktørerne, og der bør tænkes i, at den skal væres statsligt baseret, så

der sikres den samme kvalitet og indhold til alle kommuner og skoler.

Danske Skoleelever (DSE) finder det meget positivt, at det foreslås at

øge kommunernes kapacitet til at lave forebyggende indsatser, da dette

kan være med til at sikre, at færre elever i udgangspunktet oplever mob-

ning. Det findes vigtigt, at der følges op med en opkvalificerende indsats

over for kommunernes forvaltninger, så de er rustede til at håndtere og

arbejde med anti-mobbeindsatser. DSE anser dog ikke forebyggende

indsatser som værende i konflikt med medieringsindsatser, men som

komplementære indsatser.

Red Barnet finder det glædeligt, at ministeriet påtænker at styrke skoler-

nes/kommunernes beredskab i forhold til mobning m.v., og bifalder, at

ministeriet ønsker at igangsætte en ny forebyggende indsats i forhold til

konflikthåndtering i sager om mobning, og i den forbindelse vil udar-

bejde et oplæg om understøttelse af kommunerne i forhold til forebyg-

gelse og håndtering af konflikter. Der peges på, at udfordringer i skole-

hjemsamarbejdet ofte har rod i såkaldte definitionskampe, hvor skolen

og hjemmet er uenige om, hvorvidt der er tale om mobning i den kon-

krete sag. Der bør indtænkes et øget fokus på implementeringen af mob-

belovbestemmelserne i den løsning, som ministeriet vil undersøge, og

der ses et stort behov for, at skoler bliver mere vidende om, hvornår

mobbelovbestemmelserne om fx 10 dages handlepligt træder i kraft, og

hvordan de bør agere. Det opleves som et stort problem, at skolerne ikke

kender lovgivningen tilstrækkeligt og derfor ikke reagerer rettidigt i sager

om mobning. Red Barnet opfordrer derfor til, at ministeriet snarere end

at opgive mediering beslutter at undersøge, hvilket behov der er ift. sko-

lehjemsamarbejde i situationer med mobning eller lignende, og udvikler

et tilbud, som passer til det behov, og tillige sikrer, at kendskabet til mu-

ligheden for det nye tilbud udbredes til alle skoler, til børn, forældre, læ-

rere osv.

Børnerådet mener, at kommunerne skal sætte ind tidligere, så det fore-

bygges, at sagen fører til mistrivsel og skoleskift. Der peges på, at medie-

ring er et helt afgørende værktøj til løsning af konflikten mellem skole og

elev/forældre, såfremt de to parter ønsker at deltage. Det er dog også af-

gørende, at kommunen tilbyder redskaber i konflikthåndtering og sikring

af forebyggelse af konflikter på hver enkelt skole,

før

konflikten opstår el-

ler eskalerer. Der peges på, at reel forebyggelse kun kan ske ved at højne

kendskabet til konflikter og give værktøjerne til at være i konflikten og til,

hvordan man som skole dialogmæssigt skal sætte ind. En forebyggelse

som på sigt kan højne elevernes trivsel og potentielt nedbringe antallet af

sager i klageinstansen.

Børnerådet er enige i, at det vil være nærliggende

at tænke DCUM ind i forebyggelsesarbejdet, herunder mediering, fordi

DCUM med sin erfaring med udvikling af værktøjer til skolerne og medi-

ering naturligt vil kunne byde ind med særlig indsigt og kompetencer.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) finder det vigtigt at fast-

holde fokus på forebyggelse og håndtering af mobning og anfører, at der

er behov for mere oplysning og viden om mobning og klageinstansen,

herunder udfordringer med mobning i de digitale rum. DEG ser gerne,

at skolerne får mulighed for mere inspiration og rådgivning samt mulig-

hed for en stærkere dialog med DCUM, som dermed kan rådgive den

enkelte skole i forhold til mobning og undervisningsmiljø. Det kunne

med fordel suppleres med en rådgivningsmulighed rettet direkte mod de

unge på ungdomsuddannelserne. Det anbefales samtidigt, at man på ung-

domsuddannelsesområdet lægger sig op ad Arbejdstilsynets vejledning

om mobning både hvad angår begreber og definitioner.

SSP-Samrådet bemærker, at konfliktmægling skal faciliteres professionelt

og neutralt, og at den bør ske så tidligt i forløbet som muligt og med fo-

kus på konteksten. Der peges på, at konfliktmæglingen skal være frivillig

og med inddragelse af alle parter, herunder forældre og relevant professi-

onelt netværk, så alles behov bringes til veje og tilgodeses, og alle parter

er ansvarlige for løsninger.

SSP-Samrådet anfører, at det er kommunernes ansvar at gribe ind så tid-

ligt som muligt i en negativ progression børn og unge imellem, og påpe-

ger, at indsatsen ikke kun skal have fokus på de konkrete børn/unge,

men også hele klassen, og at målet bør være, at der arbejdes systematisk

med relationsdannelse i fællesskabet. SSP-Samrådet mener, at forudsæt-

ningen herfor er, at der på skolerne findes kompetencer til tidligt at iden-

tificere trivselsproblemer, undersøge problemerne nærmere, inddrage de

forskellige parter og sætte relevante indsatser i værk, og at der er afsat de

fornødne ressourcer til opgaven.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærker, at det fremgår af lovbemærkningerne

til undervisningsmiljøloven, at lovens mobbesyn baserer sig på en erkendelse af, at

mobning er et gruppefænomen, som ikke udelukkende kan hægtes op på enkeltindivi-

der, og at mobning også kan være en måde at skabe et fællesskab på, når det ikke

lykkes at samles i fællesskaber om andre emner/aktiviteter. Dette er udtrykkeligt an-

ført i bemærkningerne til lovforslaget bag ændringslov nr. 311 af 4. april 2017.

Ministeriet har om lovens mobbesyn tidligere tilkendegivet følgende i ministeriets lov-

overvågningsredegørelse vedrørende undervisningsmiljølovens bestemmelser om antimob-

ning, klageinstans og tilsyn:

”Da dette spørgsmål i høj grad er knyttet til afgrænsningen af, hvad der grundlæg-

gende forstås ved mobning eller lignende, er det også centralt, at der ikke hersker tvivl

om, hvad der er udgangspunktet for ordningerne, da det er styrende for den konkrete

udformning af antimobbestrategier og de konkrete virkemidler i handlingsplaner. Be-

hovet for eventuelle præciseringer vedrørende lovens mobbesyn bør (…) indgå som en

del af de føromtalte overvejelser vedrørende den grundlæggende forståelse af begrebet

mobning.”

I lovovervågningsredegørelsen tilkendegav ministeriet bl.a. følgende overvejelser vedrø-

rende den grundlæggende forståelse af begrebet mobning:

”Ministeriet kan være enigt i, at der kan være langt fra lovbemærkninger til det

virkelige liv på et uddannelsessted. Da forståelsen af begrebet mobning er en

krumtap i ordningerne og dermed mulighederne for, at disse i praksis virker til

alles bedste, bør synspunkterne og anbefalingerne derfor indgå i videre overvejelser

med sigte på at

finde løsninger, der kan rette op herpå.”

I lovovervågningsredegørelsen anførte ministeriet tillige følgende i forhold til et muligt

behov for et videns- og kompetenceløft til de skoleledere, kommunalbestyrelser og fag-

folk, som har ansvar for strategierne:

”Både Epinions evaluering og høringssvarene viser imidlertid, at det ikke er en

selvfølgelighed, at fagprofessionelle, elever og forældre har kendskab til, hvordan

der skal reageres ved mobning, eller i øvrigt til muligheden for at klage. Ministeriet

finder på den baggrund, at der bør ses nærmere på, hvorvidt der kan

gøres yderligere for at styrke informations- og vejledningsindsatsen på området

bredt set.”

Disse overvejelser vil også inddrage de eksisterende erfaringer med mediering i mobbe-

sager.

7. Inddragelse af aktører

KL ønsker et samarbejde med de centrale parter med det formål at ud-

vikle et effektivt og ubureaukratisk samarbejdssystem med baggrund i de

erfaringer, som parterne har på området. KL vil derfor gerne deltage i

det videre arbejde med at understøtte kommunerne i forhold til forebyg-

gelse og håndtering af konflikter, så kommunerne kan sætte ind tidligere

og til gavn for flere elever.

Skolelederforeningen anmoder kraftigt om, at foreningen bliver inddra-

get i drøftelserne vedrørende det nye grundlag for mobning og evt. kla-

geadgang.

Skole og Forældre vil gerne bidrage med foreningens viden og erfaringer

til oplægget til det fremadrettede arbejde med forebyggelse og håndtering

af konflikter.

Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier gør opmærksom

på, at der er andre ansvarlige aktører end kommunerne, der er underlagt

Undervisningsmiljøloven og bestemmelser vedr. antimobning, f.eks. de

frie og private skoler (grundskoler og gymnasiale uddannelser), og spør-

ger om disse aktører derfor forventeligt også inddrages med henblik på

understøttelse i forhold til forebyggelse og håndtering af konflikter.

Dansk Friskoleforening anmoder om, at ministeriet tænker de frie grund-

skoler ind i det videre arbejde med indsatser mod mobning og eksempel-

vis ikke kun har fokus på ”understøttelse

af kommunerne i forhold til fo-

rebyggelse og håndtering af konflikter”.

Danmarks Lærerforening foreslår, at man samler de centrale parter med

kendskab til skolernes praksis med henblik på at afdække, hvad der vil

gøre skolemes indsats for øget trivsel og imod mobning endnu mere

virkningsfuld. Der opfordres til, at ministeriet ved igangsættelse af ny fo-

rebyggende indsats i forhold til konflikthåndtering i sager om mobning

inddrager skolens partere.

Børne- og Undervisningsministeriet er opmærksomt på, at undervisningsmiljøloven

omfatter både det kommunale og frie uddannelsesområde, når det gælder grundskolen,

og at begge områder derfor skal indtænkes med henblik på understøttelse af arbejdet

med forebyggelse og håndtering af mobning og lignende på grundskoler og ungdomsud-

dannelser.

Klageordningen og klageinstansen er behæftet med en solnedgangsklausul, som får ef-

fekt den 31. juli 2022. Ministeriet vil snarest muligt præsentere et bud på den sam-

lede fremtidige indsats mod mobning. Forud herfor vil ministeriet inddrage de relevante

interessenter, herunder på det frie område, med henblik på at opnå en bred og medind-

dragende proces.

8. Andet

Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier finder, at DCUM

har en uhensigtsmæssig dobbeltrolle som henholdsvis vejledende aktør

og som klageinstans.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærker, at DCUM er oprettet med det formål

at medvirke til at sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø i Danmark, jf. herved

undervisningsmiljølovens § 2. Efter bestemmelsen omfatter denne opgave bl.a. vejled-

ning og rådgivning til elever og studerende samt uddannelsessteder og myndigheder i

undervisningsmiljøspørgsmål. Det indebærer endvidere, at DCUM skal samle og sy-

stematisere viden om regler og praksis af betydning for undervisningsmiljøet og stille

den indsamlede viden til rådighed for offentligheden. Derudover forudsætter bestemmel-

sen, at DCUM generelt er forum for dialog om og udvikling af et godt undervisnings-

miljø i Danmark.

Ministeriet skal endvidere bemærke, at DCUM netop kan understøtte elevernes rets-

sikkerhed og forebygge konflikter lokalt ved at vejlede kommuner og skoler om forstå-

elsen af reglerne i undervisningsmiljøloven og bibringe viden om mobning for dermed at

øge kvaliteten i og efterlevelsen af lovkravene i institutionernes arbejde med antimobbe-

strategi, elevtrivsel mv.

Herunder kan fx DCUM’s udvikling af værktøjer til arbej-

det med mobning på institutionerne understøtte en systematik i håndtering og undersø-

gelse af mobbesager.

DCUM har stor viden om mobning og om reglerne og praksis på mobbeområdet, hvor

centret samtidig er klageinstans, og kan derfor yde kvalificeret vejledning til kommu-

ner, uddannelsessteder, forældre og elever. DCUM’s vejledning og rådgivning skal

ske

på et passende abstraktionsniveau, så der ikke senere kan sættes spørgsmålstegn ved

deres habilitet i forbindelse med en konkret klagesagsbehandling.

Ministeriet bemærker endeligt, at efter undervisningsmiljølovens § 7 b træffes afgørelse

om en klage

af DCUM’s daglige leder, idet den pågældende i behandlingen heraf ikke

er underlagt instruktion fra DCUM’s bestyrelse. Denne habilitetsbestemmelse inde-

bærer således, at DCUM’s bestyrelse ikke har instruktionsbeføjelse i forhold til cen-

trets leder i klagesagsbehandlingen for dermed at sikre, at repræsentanter for elever og

uddannelsessteder, som hovedsaglig udgør DCUM’s bestyrelse, og som er de typiske

parter i klagesager, ikke har indflydelse på behandlingen af klagesager.