Kære medlem af Børne- og Undervisningsudvalget
Psykiatrifonden udkom i sidste uge med et debatindlæg i Berlingske (vedhæftet) sammen med en lang række aktører, bl.a.
Lægeforeningen, Danske Skoleelever, Danske Regioner, Skole og Forældre og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (se
fuldkommen afsenderlisten nederst i mailen), hvor vi peger på fem anbefalinger til den tidlige, forebyggende indsats i kommunerne.
Vi mener, at disse fem anbefalinger skal lægge grunden for et nyt, nødvendigt sundhedsfagligt tilbud.
”BØRN OG UNGE, FORÆLDRE, FAGFOLK OG ORGANISATIONER:
BØRN OG UNGES STIGENDE PSYKISKE
MISTRIVSEL KRÆVER NYT, ENSARTET TILBUD I HELE LANDET”
I dag ser vi en stigning i mistrivsel blandt børn og unge på alle niveauer. Undersøgelser viser en faldende livstilfredshed og en
stigende andel af børn og unge, der mindst en gang om ugen føler sig ensomme, kede af det eller har svært ved at sove. Omkring hver
tredje oplever tit stress og nervøsitet. Der er samtidig sket en markant stigning i forbruget af smertestillende medicin helt ned i 11-15-
årsalderen, og flere skader sig selv.
Det er en udvikling, vi skal bremse på alle måder, blandt andet ved at forske i årsagerne og sætte målrettet ind som samfund. Men vi
skal også hjælpe de mange børn, unge og familier, der har det svært lige nu. Ikke mindst efter det seneste år står det klarere end
nogensinde, at den stigende mistrivsel og forekomst af psykisk sygdom hos børn og unge kræver en indsats på et helt andet
ambitionsniveau.
Vi vil meget gerne i dialog med blandt andet Børne- og Undervisningsudvalget og kommer gerne på besøg i udvalget og uddyber
anbefalingerne og deres afsæt.
Afsenderliste:
-
Torsten Bjørn Jacobsen, formand for Psykiatrifonden
-
Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin
-
Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
-
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen
-
Katrine Herbst Ahlquist, formand for Angstforeningen
-
Lars Gaardhøj, formand for Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg
-
Linda Hardisty Bramsen, formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab
-
Mille Borgen Mikkelsen, formand for Danske Skoleelever
-
Mogens Lønborg, formand for DepressionsForeningen
-
Rasmus Edelberg, formand for Skole og Forældre
-
Signe Færch, næstformand for Dansk Socialrådgiverforening
-
Ungepanelerne i Danmark
Mange hilsner,
På vegne af alle afsendere
Psykiatrifonden