Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 269
Offentligt
2450037_0001.png
Håndtering af
bekymrende fravær
i folkeskolen
Analyse & Tal har undersøgt klasselæreres arbejde med
opsporing og håndtering af bekymrende fravær i folkeskolen.
Denne rapport formidler undersøgelsens resultater og belyser
klasselærernes eget perspektiv på deres arbejde med
bekymrende fravær.
Opdragsgiver til analysen er Børns Vilkår og Egmont Fonden.
1
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0002.png
Om rapporten
Baggrund
Skolefravær i grundskolen kan have alvorlige konsekvenser for et barns
trivsel, læring og udvikling. Der skal ikke mange dages fravær til, før elever
mister store dele af deres skolegang. Blot to dages fravær om måneden
bliver til 20 dages fravær på et skoleår. Og det bliver til ét skoleårs fravær
over et skoleliv. Mere end 11 pct. af elever i folkeskolen havde i skoleåret
2019/2020 over 20 dages fravær (Børne- og Undervisningsministeriet,
2021).
Om rapporten
På trods af at der de senere år er kommet mere viden om skolefravær, er
klasselærernes perspektiv ikke tidligere blevet undersøgt i en dansk
kontekst. Dette vidensgab er baggrunden for indeværende undersøgelse,
der afdækker klasselærernes arbejde med opsporing og håndtering af
bekymrende fravær i folkeskolen. I rapporten undersøges klasselærernes
perspektiver på årsager til, tidlige tegn på og håndteringen af bekymrende
fravær. Klasselærernes perspektiver bidrager til forståelsen af, hvad
bekymrende fravær er, hvad der kan være medvirkende årsager til det, og
VIVEs undersøgelse (2020) af bekymrende fravær viser, at et højt
skolefravær giver dårligere resultater ved folkeskolens afgangsprøve.
Samtidig viser analysen, at der er en meget høj korrelation i fravær for den
enkelte elev over tid. Det betyder, at muligheden for at observere fraværet
i fx 7. klasse er afgørende for at prædiktere fraværet i 8. klasse (VIVE,
2020). Andre undersøgelser viser, at fravær også kan have store sociale
konsekvenser for det enkelte barn (Børns Vilkår, 2020).
Analysen er en del af et større program ”Hjælp til børn med bekymrende
fravær” som er et partnerskab mellem Børns Vilkår og Egmont Fonden. Et
af formålene i programmet er at indsamle og udbrede viden om
bekymrende skolefravær. Denne rapport bidrager hertil ved – som den
første undersøgelse i Danmark - at belyse klasselærernes perspektiver på
arbejdet med bekymrende fravær.
2
hvordan tidlige tegn kan komme til udtryk. Disse perspektiver er afgørende
for indholdet og tilgangen i såvel forebyggende arbejde samt arbejdet med
bekymrende fravær.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0003.png
Indhold
INTRODUKTION
#.
Indledning og definition af bekymrende fravær
0.
Rapportens vigtigste indsigter
ANALYSE
1:
Overordnede vurdering af arbejdet med bekymrende fravær
2:
Klasselærernes oplevede årsager til bekymrende fravær
3:
Fraværsregistrering og procedurer
4:
Indsatser der iværksættes
5
Forudsætninger for arbejdet
6:
Rolle- & ansvarsfordeling
7:
Inddragelse af elever
8:
Samarbejdet med forældre
KONKLUSIONER
METODE
9:
Analysens hovedkonklusioner & perspektivering
10:
Analysedesign, deltagere & litteratur
SIDE
4-6
7-9
10-22
23-33
34-46
47-59
60-76
77-87
88-95
96-103
104-110
111-129
3
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0004.png
METODE
4
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0005.png
Indledning
Der kan være mange årsager til at børn og unge ikke kommer i skole, og det
kan komme til udtryk på mange forskellige måder. I Børns Vilkårs rapport
”Skolens tomme stole” bliver det dokumenteret, hvordan børn og unge kan
gennemgå en gradvis udvikling fra skolegang til skolefravær. I begyndelsen
kan børn være glade for at gå i skole, men over en længere periode kan de
gradvist miste lysten til at komme af sted. Bekymrende fravær skal forstås
i dette perspektiv: Selv små ændringer i adfærd kan være et signal om, at
et barn har en spirende fraværsproblematik (Børns Vilkår, 2020).
Undersøgelsen er udført gennem en kombination af kvantitative og
kvalitative metoder. For at præcisere og nuancere genstandsfeltet har vi
indledt undersøgelsen med en litteraturgennemgang og interviews med
fem klasselærere og syv vidensaktører på området. Indsigterne fra
litteraturen
og
de
kvalitative
interviews
informerede
en
spørgeskemaundersøgelse, som blev sendt ud til et tilfældigt udtræk på
4.135 medlemmer af Danmarks Lærerforening. Spørgeskemaundersøgelsen
har en besvarelsesprocent på 21. 84 pct. af besvarelserne er fra
klasselærere,
hvorfor
respondenterne
omtales
som
klasselærere
Bekymrende skolefravær er en kompleks problematik og bør undersøges
ud fra et bredere perspektiv, hvor bl.a. kommuners og skolers forskellige
praksisser også indgår. Kompleksiteten er vigtigt at have in mente, når man
udarbejder undersøgelser af klasselærernes arbejde med bekymrende
fravær. Det er nemlig svært at undersøge, præcist hvilke tiltag og indsatser
der iværksættes på de enkelte skoler, og hvilken effekt de forskellige tiltag
har. For at tage højde for dette, er fokus i indeværende analyse at
undersøge klasselærernes egne erfaringer og oplevelser med bekymrende
fravær. Analysen afdækker overordnede tendenser i klasselærernes
arbejde, men er ikke en fuldstændig kortlægning af, hvordan lærerne og
skolerne forebygger, opsporer og håndterer bekymrende fravær.
gennemgående i rapporten (se uddybning i kapitel 10).
Spørgeskemaundersøgelsen havde åbne svarmuligheder, hvor deltagerne
kunne give uddybende kommentarer. I alt er der kommet uddybende
kommentarer fra 279 deltagere, hvilket har bidraget til den kvalitative
analyse. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blev yderligere
præsenteret for seks klasselærere fra undersøgelsen i opfølgende
interviews. De seks klasselærere reflekterede over de foreløbige resultater
i
en
hverdagskontekst
og
hjalp
til
at
underbygge
og
udfordre
spørgeskemaundersøgelsens resultater. Rapportens konklusioner bygger
på det samlede datamateriale.
5
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0006.png
Definition af
bekymrende fravær
Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke en officielt anerkendt
definition af bekymrende fravær i Danmark. Begrebet bekymrende
fravær bliver derfor brugt forskelligt, og fænomenet omtales til tider
under
andre
betegnelser
som
fx
problematisk
fravær
og
skolevægring.
Bekymrende fravær defineres i denne undersøgelse som fravær, der
giver anledning til bekymring for elevens trivsel, og som derfor
kræver handling.
Om fraværet er bekymrende, er på nuværende tidspunkt baseret på
en vurdering fra den enkelte skole. Skolernes vurdering bygger
blandt andet på fraværets karakter og den enkelte elevs generelle
trivsel og læring.
6
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0007.png
Rapportens
vigtigste indsigter
7
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0008.png
Manglende ressourcer
Det er en udbredt oplevelse blandt
klasselærerne
i
undersøgelsen,
at
Forældresamarbejdet
Analysen
viser
at
forældre
som
Elevinddragelse
Analysen peger på, at inddragelse af
barnets perspektiv, fx gennem en
samtale med barnet, ikke er praksis
blandt
alle
lærere.
69
pct.
af
Oplevede årsager til fravær
Analysen viser, at klasselærerne i vid
udstrækning oplever, at bekymrende
fravær særligt handler om forhold
uden
for
skolen.
47
pct.
af
udgangspunkt involveres, når en elev
har bekymrende fravær. Der er dog
forskel på, hvordan de involveres, og
hvor godt klasselærerne vurderer de
lykkes
med
at
støtte
og
hjælpe
manglende ressourcer på de enkelte
skoler er en udfordring ift. at kunne
støtte
og
hjælpe
elever
med
klasselærerne svarer, at elevens selv
inddrages ved bekymrende fravær.
Jo ældre eleverne er, des hyppigere
inddrages de i håndteringen af deres
fravær. Ca. halvdelen af klasselærerne
inddrager eleverne på andre måder.
43 pct. af klasselærerne efterspørger
viden og redskaber til at praktisere
inddragelse.
klasselærerne peger på at personlige
forhold hos eleven, fx lavt selvværd
og usikkerhed, ofte eller altid er
medvirkende årsager til bekymrende
fravær. Henholdsvis 44, 35 og 34 pct.
oplever at udfordringer i hjemmet,
manglende
psykisk
forældreopbakning
og
hos
bekymrende fravær tilstrækkeligt. Et
tværgående tema i undersøgelsen er,
at
mange
klasselærere
(64
pct.)
forældrene. 52 pct. af klasselærerne
oplever, at de mangler tid til at støtte
forældre til elever, der udviser tegn på
eller har bekymrende fravær. 24 pct. af
klasselærerne oplever, at de ikke er i
stand til at støtte forældrene fx med
konkrete værktøjer. Derudover har 34
pct. af klasselærerne behov for mere
viden om samarbejdet med forældre
omkring elevers mistrivsel og fravær.
oplever, at der ikke er tilstrækkelig tid
til at tage hånd om den enkelte elevs
trivsel,
og
44
pct.
oplever
at
manglende
økonomiske
ressourcer
funktionsnedsættelse
udfordrer arbejdet med bekymrende
fravær på deres nuværende skole. Den
kvalitative
analyse
viser,
at
flere
eleven ofte eller altid er medvirkende
årsager til bekymrende fravær. På
den anden side opleves forhold på
skolen sjældnere som årsager til
bekymrende fravær.
klasselærere oplever at manglende
socialpædagogiske kompetencer på
skolerne også udfordrer håndteringen
af bekymrende fravær.
8
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0009.png
Procedurer & registrering
Mange
skoler
og
har
nedskrevne
for
Indsatser
Analysen viser, at klasselærerne har
erfaring
med,
at
der
typisk
Lang ventetid
77 pct. af klasselærerne svarer, at der
er lang ventetid på ekstern faglig
bistand, fx PPR og socialrådgivere.
56 pct. af klasselærerne oplever at
lange
ventetider
på
bistand
fra
Underretninger
Underretninger er en del af arbejdet
med bekymrende fravær for mange
klasselærere. 65 pct. af klasselærerne
beretter,
at
arbejdet
med
procedurer
retningslinjer
arbejdet med bekymrende fravær,
og
klasselærerne
er
overordnet
iværksættes
individfokuserede
indsatser når en elev har bekymrende
fravær. Fx tilbydes eleven et pauserum
(70 pct.), reducering af skoleskemaet
(67 pct.) eller afskærmning/høreværn
til eleven i klassen (44 pct.). Mange har
dog også erfaring med at iværksætte
trivselsfremmende aktiviteter (39 pct.).
Den kvalitative analyse viser, at flere
klasselærere har en oplevelse af at
mangle kendskab til handlemuligheder
for at lave forebyggende arbejde på
skolen.
tilfredse med procedurerne. Den
kvalitative analyse peger dog på, at
flere klasselærere efterspørger en
klarere retning fra ledelsen i arbejdet
med bekymrende fravær og mere
detaljerede retningslinjer for, hvornår
og hvordan der skal handles i de
specifikke
situationer.
Ift.
underretninger og redegørelser fylder
en stor og uhensigtsmæssig del af
deres
arbejde,
når
elever
har
blandt andet PPR og socialrådgivere
udfordrer deres arbejde med at
håndtere bekymrende fravær. Den
kvalitative
analyse
viser,
at
bekymrende fravær. Den kvalitative
analyse viser, at flere klasselærere
oplever, at de ikke får information om,
hvad der igangsættes i kommunalt regi
efter afsendt underretning, hvilket de
oplever hæmmer deres mulighed for at
arbejde
tværfagligt
med
de
klasselærere oplever, at ventetider
forhindrer dem i løbende sparring
med
fagpersonale.
dermed
Ventetiderne
som
en
fraværsregistrering svarer 29 pct., at
systemerne
retvisende
ikke
typer
af
indeholder
fravær.
opleves
også
udfordring ift. at sikre, at eleverne får
rettidig helhedsorienteret støtte og
hjælp.
kommunale indsatser.
Derudover efterspørges en højere
grad af automatik, mulighed for at
skrive noter i systemerne og time-
til-time registrering.
9
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0010.png
METODE
UNDERSØGELSENS
HOVEDKONKLUSIONER
10
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0011.png
Klasselærernes
overordnede
vurdering af
arbejdet med
bekymrende
fravær
11
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0012.png
Indledning
I det første kapitel undersøges klasselæreres overordnede vurdering
af arbejdet med bekymrende fravær på skolerne, herunder hvilke
interne og eksterne forhold der ifølge klasselærerne udfordrer
arbejdet på deres nuværende skole.
Halvdelen af klasselærerne oplever, at de overordnet lykkes i
arbejdet med at støtte elever med bekymrende fravær. De peger
dog på væsentlige problematikker som udfordrer arbejdet med
bekymrende fravær på de enkelte skoler.
”Vores samarbejde på skolen er ret
velfungerende (…) Vi er opsøgende i
forhold til de problematikker, der er, og
vi har fået flere trivselsmedarbejdere
på skolen (…)
Det, der udfordrer os, er de mange
inklusionsbørn, der har nye/andre og
forskellige behov”
- Klasselærer i spørgeskemaundersøgelsen
Klasselærernes overordnede vurdering af arbejdet med bekymrende
fravær udgør rammen for den samlede analyse. I de efterfølgende
kapitler dykker vi ned i de mere specifikke forhold omkring
bekymrende fravær fra et lærerperspektiv.
12
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0013.png
Klasselærernes overordnede
vurdering af arbejdet med
bekymrende fravær
Overordnet set oplever 54 pct. af klasselærerne, at de lykkes godt
eller meget godt med at støtte elever med bekymrende fravær på
deres skole (se figur 1.1). Cirka hver ottende svarer, at de lykkes dårligt
eller meget dårligt med at støtte elever med bekymrende fravær.
Hvor godt eller dårligt mener du overordnet,
at I lykkes med at støtte elever med
bekymrende fravær på din skole?
2%
10%
8%
Nuancerne
og
kompleksiteten
i
klasselærernes
arbejde
med
bekymrende fravær vil blive afdækket i de følgende kapitler. Som det
vil fremgå i analysen, så er der blandt andet stor forskel på
klasselærernes vurdering af, hvor systematisk arbejdet er på de
enkelte skoler, og hvilke udfordringer der er ift. at forebygge, opspore
og håndtere bekymrende fravær.
29%
46%
Meget godt
Godt
Hverken godt eller dårligt
Dårligt
Meget dårligt
Figur 1.1
Kilde: Tal fra Analyse & Tal Note: n=861
13
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0014.png
Forhold på skolen som udfordrer arbejdet med bekymrende fravær
Kompleksiteten i problematikken omkring bekymrende fravær har allerede
tidligere været nævnt, og det er nødvendigt også at starte analysen her. En
klasselærer illustrerer dette i sin spørgeskemabesvarelse ved at beskrive,
hvordan der er mange ting, som skal hænge sammen i arbejdet med at
håndtere bekymrende fravær. På spørgsmålet om, hvad der fungerer godt i
situationer med bekymrende fravær, svarer læreren:
”Tæt
samarbejde
i
teamet
omkring
eleverne,
sparringspartnere
i
specialpædagogisk regi på skolen, som er nemme at få fat på, opbakning
og fokus fra ledelsen på udfordringen, tillidsfuldt samarbejde med
forældre, god relation til eleven og at der er fagligt kvalificerede personer,
der kan gå ind og tage over.”
Som det fremgår af figur 1.2 på næste side, svarer 44 pct. af klasselærerne i
undersøgelsen, at manglende økonomiske ressourcer på skolen er en
udfordring ift. håndteringen af bekymrende fravær på deres nuværende
skole. Samtidig svarer 64 pct., at der ikke er tilstrækkelig tid til at tage hånd
om den enkelte elevs trivsel på skolen. Mere end hver tredje peger på, at
manglende viden og redskaber blandt klasselærerne på skolen til at
håndtere fraværet er en udfordring på deres nuværende skole (35 pct.), og
mere end hver fjerde peger på, at manglende systematisering af arbejdet
med bekymrende fravær er en udfordring (27 pct.).
Et mindretal mener at en manglende definition af bekymrende fravær på
deres nuværende skole er en udfordring (22 pct.) og mindre end hver
femte (19 pct.) oplever, at opsporing af bekymrende fravær i tide er en
udfordring på deres nuværende skole. Relativt få svarer, at det er en
Som den pågældende klasselærer beskriver det, involverer situationer med
bekymrende fravær ofte mange forskellige aktører, som skal arbejde
sammen om at støtte og hjælpe eleven. Dette bliver fremhævet af flere
klasselærere i såvel spørgeskemaundersøgelsen som i de kvalitative
interviews. På spørgsmålet om, hvad man kunne ønske sig anderledes,
skriver den samme klasselærer følgende:
”de økonomiske ressourcer er
ikke altid til stede til at have en ekstra person/hjælp tæt på eleven.”
Netop
oplevelsen af manglende økonomiske ressourcer til at sikre den rette
hjælp for de enkelte elever på skolerne, er der mange klasselærere som
fremhæver i både spørgeskemaundersøgelsen og i kvalitative interviews.
udfordring for arbejdet med bekymrende fravær at skoleledelsen ikke har
tilstrækkeligt fokus på håndtering af bekymrende fravær (13 pct.), eller at
der mangler en tovholder (10 pct.).
På trods af at over halvdelen af klasselærerne mener, at de lykkes godt
med at støtte elever med bekymrende fravær – som vist i figur 1.1 – er der
altså mange klasselærere, der oplever, at der er nogle grundlæggende
forhold på de enkelte skoler, som giver udfordringer med håndtering af
bekymrende fravær. Dette er illustreret i figur 1.2.
14
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0015.png
Hvilke af følgende forhold oplever du giver udfordringer med
håndtering af bekymrende fravær på din nuværende skole?
Ikke tilstrækkelig tid til at tage hånd om den enkelte elevs trivsel
Manglende økonomiske ressourcer på skolen til at støtte eleven
tilstrækkeligt
Manglende viden og redskaber blandt lærerne til at håndtere
bekymrende fravær
Manglende systematisering af forebyggelse, opsporing og håndtering af
bekymrende fravær
Manglende definition af elever med bekymrende fravær
Udfordringer med at opspore bekymrende fravær i tide
Ikke tilstrækkeligt fokus på håndtering af bekymrende fravær hos
skoleledelsen
Manglende tovholder
Ingen af delene
6%
13%
10%
22%
19%
27%
35%
44%
64%
Figur 1.2
15
Kilde: Tal fra Analyse & Tal Note: n=861
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0016.png
Oplevelsen af et misforhold mellem inklusion og ressourcer
Flere klasselærere nævner, både i de åbne besvarelser i spørgeskemaet og
i de kvalitative interviews, at inklusion er en grundlæggende udfordring for
arbejdet med bekymrende fravær og ift. at sikre alle elevers trivsel. De
peger på et misforhold mellem målet om inklusion i folkeskolen og
socialpædagogiske kompetencer, tid og økonomi på de enkelte skoler. En
klasselærer beskriver problematikken i et opfølgende interview til
spøgeskemaundersøgelsen:
”Jeg kunne godt tænke mig, at man enten fik nogle af de her eksperter ind,
der har forstand på specielle behov hos barnet, eller også skal man
simpelthen ændre rammerne. Det nytter ikke, at vi sidder med 24 elever,
hvoraf tre har særlige behov. Det fordrer, at der skal være to lærere og
helst kun 10 klassekammerater. Vores rammer er helt forkerte til den her
inklusion, som man har lavet. Og jeg synes, at det er synd. Det er synd for
børnene, det er synd for forældrene, det er synd for de ansatte.”
En anden klasselærer skriver følgende ønske:
”at elever med diagnoser og
andre gennemgribende problematikker fik lov at vælge skoletilbud.
Specialtilbud eller almen med støtte - nok og relevant støtte.”
En
tredje
klasselærer,
som
arbejder
i
en
fuldtidsstilling
som
AKT/inklusionsvejleder fremhæver i spørgeskemaet oplevelsen af at
arbejde på en skole med et stort fokus på inklusion og trivsel. Dette store
fokus til trods pointerer den pågældende AKT/Inklusionsvejleder at de
tidsmæssige
rammer
for
klasselæreres
arbejde
begrænser
deres
muligheder for at arbejde sammen med både eleven, familien og de
eksterne samarbejdspartnere omkring episoder med bekymrende fravær.
Ovenstående er blot eksempler på klasselæreres beretninger om, at
arbejdet med bekymrende fravær overordnet set opleves som værende
udfordret af et grundlæggende misforhold mellem målet om inklusion og
manglende socialpædagogiske, økonomiske og tidsmæssige ressourcer.
Oplevelsen af at rammerne overordnet ikke passer til at sikre alle elevers
trivsel går igen hos flere i de åbne besvarelser i spørgeskema-
undersøgelsen. En klasselærer skriver fx følgende:
”De største problemer er
økonomi, samt børn der er fejlplaceret.”
16
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0017.png
”På min skole er elevernes
trivsel/inklusion i fokus. Der prioriteres tid
til forebyggelse af bekymrende
fravær/trivsel. Skolen har et stort
vejlederkorps til indsatser omkring social
og faglig udvikling og trivsel.
Lærere og pædagoger på skolen med
undervisning og praksis i klasser kunne
helt sikkert have behov for mere tid til at
arbejde/samarbejde med
eleven/hjemmet og eksterne
samarbejdsparter, selvom det faktisk
prioriteres højt på skolen.”
- AKT/Inklusionsvejleder i
spørgeskemaundersøgelsen
17
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0018.png
Forhold udenfor skolen som giver udfordringer
Klasselærerne peger også på væsentlige forhold udenfor
skolen som problematiske ift. håndtering af bekymrende
fravær.
Hvilke af følgende forhold oplever du giver
udfordringer med håndtering af bekymrende
fravær på din nuværende skole?
Som det kan ses i figur 1.3 oplever over halvdelen af
klasselærerne i undersøgelsen at lang ventetid på
sagsbehandling
hos
andre
aktører
fx
PPR
giver
Lang ventetid på sagsbehandling hos andre
aktører fx hos PPR, psykiatrien,
socialforvaltningen eller lignende
udfordringer (56 pct.). Der er også en del klasselærere
(40 pct.), som peger på, at eleven har brug for et andet
skoletilbud.
56%
Eleven har behov for et andet skoletilbud
40%
35 pct. oplever, at manglende opbakning fra forældre er
en udfordring. Samarbejdet med forældre bliver af flere i
de åbne besvarelser i spørgeskemaet fremhævet som
særligt vigtigt i forhold til at håndtere bekymrende
fravær. Denne faktor beskrives nærmere i kapitel 8.
Samarbejdet med forvaltningerne i kommunen
er udfordrende eller mangelfuldt
30%
Ikke tilstrækkelig opbakning fra forældrene
35%
Figur 1.3
18
Kilde: Tal fra Analyse & Tal Note: n=861
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0019.png
Ventetid på fagpersoner opleves som en væsentlig udfordring
Som det fremgår i figur 1.3, oplever over halvdelen af klasselærerne at lange
ventetider på fx PPR, socialforvaltning mv. udfordrer arbejdet med
bekymrende
fravær
på
deres
nuværende
skole.
Klasselærernes
En enkelt klasselærer skriver til spørgsmålet om, hvad der fungerer godt, at
det fungerer godt, hvis man er vedholdende i at lykkes med samarbejdet
med PPR og sagsbehandlere:
”At være vedholdende og stædig. Skrive til
PPR, psykolog og sagsbehandler op til flere gange indtil de svarer en.”
samarbejde med andre fagpersoner fylder også en del i de åbne
besvarelser i spørgeskemaet og i de kvalitative interviews. Særligt
fremhæves oplevelsen af uhensigtsmæssig lang ventetid på at få faglig
hjælp og støtte til en konkret situation. I et interview fortæller en
klasselærer, at det tager tid, når fagpersoner - både internt og eksternt på
skolen - skal involveres:
”Ofte
er det der, hvor jeg er nødt til at trække på nogle andre
samarbejdspartnere - fx skolepsykologen og inklusionsvejlederen - og så
oplever jeg, at det tager tid. Kostbar tid for barnet.”
Flere klasselærere i undersøgelsen påpeger, at ovenstående udfordringer
ikke kun er en bureaukratisk udfordring for arbejdet med at håndtere
skolefravær på de enkelte skoler, men at det har store konsekvenser for de
På spørgsmålet om, hvad klasselærerne kunne ønske sig var anderledes,
skriver en klasselærer følgende i spørgeskemaet:
”At behandlingstiden ikke
var så lang på sager i kommunalt regi, så de ender som fraværssager, men
at familien bliver hjulpet tidligere med de reelle problemer, der ligger til
grund for og i sidste ende udløser stigende fravær.”
enkelte elever, som ikke får den rette helhedsorienterede støtte tidligt nok.
Udover lange ventetider fremhæver nogle klasselærere også en generel
oplevelse af, at de som klasselærere står med et (for) stort ansvar og
samtidig
mangler
sparring
med
bl.a.
PPR,
socialrådgivere
og
inklusionsvejledere mv., og at dette er en reel udfordring for deres
muligheder for at arbejde med forebyggelse og håndtering af bekymrende
fravær.
19
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0020.png
Når et barn har behov for et andet skoletilbud
Som illustreret i figur 1.3 svarer 40 pct. af klasselærerne, at en udfordring
for skolens håndtering af bekymrende fravær er, hvis elever har brug for et
andet skoletilbud. En inklusions- og trivselsvejleder fra Aalborg Kommune
fortæller i et interview, at det er hendes erfaring, at netop disse situationer
kan være rigtig svære at håndtere på de enkelte skoler. Hun fremhæver, at
det kan være særligt svært at lave gode løsninger for ældre elever med
psykisk funktionsnedsættelse, som har behov for et andet skoletilbud.
Hendes oplevelse er, at det er en særlig udfordring at ældre elever kan
have modstand mod specialtilbud.
”Børn, der får autistiske diagnoser eller ADHD sent i deres skoleliv, har det
rigtig, rigtig svært. Det er meget lettere pædagogisk med mindre børn, for
så er det bare nogle rutiner og nogle strukturer, vi får ind på skolen. Men
det er rigtig svært for teenagebørn. Der, hvor fravær skyldes diagnoser der
går ind og spænder ben, der går man jo ind og kigger på, om der skal være
et specialtilbud. Om barnet er kandidat til et specialtilbud. Men når vi
snakker om 7., 8., og 9. klasses børn, så er det slet ikke sikkert, at det er
det, som de ønsker.”
Samtidig fremhæver inklusions- og trivselsvejlederen, at der er stor varians
i de kommunale tilbud, hvilket også kan være en udfordring for elever som
har behov for et andet skoletilbud, da der ikke nødvendigvis er de rette
tilbud til den enkelte elev.
Det hele kompliceres yderligere ved, at en meget vigtig faktor for at støtte
og hjælpe elever i risiko for bekymrende fravær er, at sikre at eleven får det
rigtige tilbud rettidigt. Her er det hendes erfaring, at folkeskolen kan have
svært ved at støtte og hjælpe elever, der venter på at få et andet
skoletilbud. Flere klasselærere beretter i interviews om, at det kan tage
lang tid at finde passende løsninger til elever, som har behov for andre
skoletilbud – tid som er vigtig for det enkelte barn, der risikerer at ende i
en uhensigtsmæssig venteposition uden den rette hjælp og støtte.
Inklusions- og trivselsvejlederen anbefaler, at skoler og kommuner ser
potentialet
i
at
benytte
ungdomsskolelovgivningen
i
stedet
for
folkeskolelovgivningen i situationer, hvor en ældre elev har behov for et
andet
skoletilbud,
da
der
er
flere
alternative
muligheder
i
ungdomsskolelovgivningen.
20
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0021.png
”Og der er vi så heldige i Aalborg, at vi
har ”Ung Aalborg”, som er under
ungdomsskolelovgivningen. Den er
mere smidig end
folkeskolelovgivningen både ift.
længde og alt det der. Men stadig er
det jo bare et tilbud, som heller ikke
passer alle. Vi er sindssygt afhængige
af, at andre aktører kommer på banen
og hjælper os. Og det der er
udfordringen er, at barnet bliver ved
med at være på folkeskolen, indtil der
er et andet tilbud. Og det kan nogle
gange være rigtig vanskeligt, når du
har en klasse med 28 elever, og du så
hele tiden skal se, om du kan få barnet
integreret igen. (…)
Folkeskolelovgivningen er et problem,
for den er ikke særlig inkluderende.
Der er ingen elastik i.”
-
Interview med inklusions- og
trivselsvejleder
21
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0022.png
Sammenfatning
Klasselærernes overordnede vurdering af arbejdet med bekymrende fravær
Overordnet set deler klasselærerne sig i to grupper ift. den overordnede
vurdering af arbejdet med bekymrende fravær. Den ene halvdel af
klasselærerne oplever, at de overordnet lykkes godt (46 pct.) eller meget
godt (8 pct.) med at håndtere bekymrende fravær på deres nuværende
skole. Den anden halvdel oplever enten at de hverken lykkes godt eller
dårligt på deres nuværende skole (29 pct.) – eller at de lykkes dårligt (10
pct.) eller meget dårligt (2 pct.).
Derudover oplever 40 pct., at eleven har behov for et andet skoletilbud.
Hver tredje oplever, at manglende viden og redskaber hos klasselærerne er
en udfordring for håndtering af bekymrende fravær på deres skole.
Undersøgelsen peger på, at klasselærerne - på tværs af deres
overordnede vurdering - oplever nogle særlige udfordringer på deres
nuværende skole ift. håndtering af bekymrende fravær. Særligt har
klasselærerne en udbredt oplevelse af, at der:
•
Ikke er tilstrækkeligt med tid til at støtte og hjælpe den enkelte elev
(64 pct.).
•
Er lang ventetid på sagsbehandling hos fagpersoner fx PPR,
socialrådgivere, psykiatrien mv. (56 pct.)
•
Er manglende økonomiske ressourcer på skolen til at støtte eleven
tilstrækkeligt. (44 pct.)
22
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0023.png
Klasselærernes
oplevede årsager
til bekymrende
fravær
23
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0024.png
Indledning
I dette kapitel undersøges klasselærernes syn på medvirkende
årsager til - og tidlige tegn på - bekymrende fravær.
Flere undersøgelser af bekymrende fravær viser, at børn og unge
med bekymrende fravær er en heterogen gruppe med forskellige
karakteristika, fraværsmønstre og adfærd. Medvirkende årsager til
bekymrende fravær kan både have rod i omstændigheder hos
barnet eller i hjemmet, men kan også findes i klassen og skolen og
det omkringliggende samfund (Metodecentret, 2017).
De mange mulige årsager, og kombinationer af dem, komplicerer
billedet af, hvad fænomenet bekymrende fravær er - og ikke er - og
dermed også, hvordan det forebygges, opspores og håndteres.
Indeværende kapitel kortlægger ikke de faktiske årsager bag
bekymrende fravær, men udelukkende klasselærernes erfaringer og
oplevelser af, hvad der er udbredte årsager til bekymrende fravær.
”Min
erfaring siger mig, at det er ikke
klassens trivsel, den er gal med, når
der er bekymrende fravær. Jeg vil sige
at 80 pct. af de gange, jeg har stødt
på bekymrende fravær, så er det
hjemmet, den er gal med”
- Interview med klasselærer
24
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0025.png
Personlige forhold hos
eleven opleves ofte som
medvirkende årsag
Som det illustreres i figur 2.1 på næste side oplever klasselærerne i
udbredt grad at personlige forhold hos eleven og udfordringer i
hjemmet ofte er medvirkende årsager til bekymrende fravær. Knap
halvdelen af klasselærerne (47 pct.) svarer, at de ofte eller altid
oplever at personlige forhold hos eleven - fx lavt selvværd eller
usikkerhed - er en medvirkende faktor til bekymrende fravær. Under
hver femte (18 pct.) svarer, at det sjældent eller aldrig er en
medvirkende faktor. Der er stort set samme svarfordeling, når man
ser på udfordringer i hjemmet.
Samtidig svarer hhv. 35 og 34 pct. af klasselærerne i undersøgelsen,
at manglende forældreopbakning til elevens skolegang og elevens
psykiske funktionsnedsættelse, fx angst, autisme eller ADHD, ofte
eller altid er en medvirkende faktor til bekymrende fravær. Færre
klasselærere peger på at elevens faglige udfordringer eller fysiske
funktionsnedsættelse er en medvirkende årsag til bekymrende
fravær. 19 pct. svarer at faglige udfordringer ofte eller altid er en
medvirkende faktor, og kun 6 pct. at fysisk funktionsnedsættelse
ofte eller altid er medvirkende til bekymrende fravær.
25
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0026.png
I hvilket omfang oplever du, at et af følgende forhold har været
medvirkende til bekymrende fravær hos elever?
Udfordringer i hjemmet
3%
12%
40%
39%
5%
Personlige udfordringer hos eleven (fx lavt selvværd eller
usikkerhed)
4%
14%
33%
42%
5%
Manglende forældreopbakning til elevens skolegang
5%
20%
38%
32%
3%
Elevens psykiske funktionsnedsættelse (fx  angst, autisme eller
ADHD)
10%
20%
34%
30%
4%
Faglige udfordringer hos eleven (fx indlæringsvanskeligheder)
16%
35%
29%
17%
Elevens fysiske funktionsnedsættelse (fx synsnedsættelse)
Aldrig
61%
Sjældent
Af og til
Ofte
Altid
28%
5%
Figur 2.1
26
Note: ‘Ved ikke’-svarkategori er fjernet, hvorfor tallene ikke summerer til 100%. Note: n=861
Kilde: Tal fra Analyse & Tal
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0027.png
Psykisk funktionsnedsættelse kræver særlig viden
Som
vist
i
figur
2.1
oplever
en
del
klasselærere,
at
psykisk
Udfordringer i hjemmet
Klasselærerne i undersøgelsen oplever at bekymrende fravær ofte handler
om, at der er udfordringer i hjemmet. Som beskrevet i figur 2.1 oplever 44
pct. af klasselærerne, at udfordringer i hjemmet ofte eller altid er en
medvirkende faktor til bekymrende fravær. I både åbne besvarelser i
spørgeskemaet
og
interviews
med
klasselærere
nævner
flere,
at
funktionsnedsættelse hos et barn, fx angst, autisme eller ADHD, ofte eller
altid er en medvirkende faktor til bekymrende fravær. I et kvalitativt
interview fortæller en klasselærer, at netop psykisk funktionsnedsættelse
kan være særlig svært at håndtere:
”Jeg
synes helt klart, at jeg mangler sparring fra psykiatrien. For det er slet
ikke noget, vores skolepsykolog giver. Vi har jo mange børn med
diagnoser, og vi ved intet om dem – og det betyder, at det er sådan på må
og få. Jeg har et eksempel med en elev, som havde OCD og stod og
vaskede hænder hele tiden. Og i god mening, så prøvede man at lave alt
muligt afledning og alle mulige ting, som man troede var det rigtige. Og det
her barn fik det bare værre og endte med at være indlagt i et år på
psykiatrisk afdeling, fordi at vi bare ikke gjorde det rigtige. Altså det vi
gjorde var bare det helt forkerte for det her barn.”
udfordringer i hjemmet også er særligt udfordrende for klasselærerne, ift.
at hjælpe elever med at få en mere stabil skolegang. I spørgeskemaet
beskriver en klasselærer det på følgende måde:
”Jeg oplever, at
bekymrende fravær stort set altid har rod i forhold i hjemmet - og det kan
jeg som lærer ikke gøre ret meget ved.”
Oplevelsen af, at det som lærer kan være svært at gøre en forskel for et
barn i en familie med udfordringer, bliver også nævnt i et opfølgende
interview med en deltager fra undersøgelsen:
”(…) der kom nogle mønstre
frem, som viste at okay det (red. Ikke at gå i skole) var et adfærdsmønster
for hele familien. Og så kan det være svært som enkelt lærer egentlig at
arbejde med eleven, hvis det er hele familien, der udviser samme form for
mønster.”
Hele 44 pct. af klasselærerne svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at de
har behov for mere viden om at støtte børn med særlige behov fx angst,
autisme, ADHD, fysisk funktionsnedsættelse mv.
Den pågældende klasselærer følger op med at fortælle, at hun i disse
situationer mener, at klasselærere ikke kan hjælpe, og at ansvaret for at
sikre støtte og hjælp ligger hos andre aktører i kommunerne.
27
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0028.png
Forhold i klassen og skolen opleves sjældnere som
medvirkende årsag
Hvor der er mange klasselærere i undersøgelsen, som
svarer at personlige forhold hos eleven eller udfordringer i
hjemmet ofte er medvirkende årsager til bekymrende
fravær, så er der relativt færre klasselærere, der oplever,
at forhold i klassen og skolen er en medvirkende årsag til
bekymrende fravær.
Strukturelle forhold i klassen eller på skolen
13%
30%
35%
16%
I hvilket omfang oplever du, at et eller flere af
følgende forhold har været medvirkende til
bekymrende fravær hos elever?
Som det fremgår i figur 2.1.1 oplever kun 3 pct. af
klasselærerne, at udfordringer i lærer-elev relationen ofte
er en årsag, og ingen har svaret at det altid er en
medvirkende årsag til bekymrende fravær. 75 pct. af
klasselærerne svarer, at det aldrig eller sjældent er en
medvirkende årsag. Det er også relativt få klasselærere,
som oplever, at sociale udfordringer i klassen og
strukturelle forhold i klassen og på skolen er medvirkende
årsager til bekymrende fravær. Manglende mulighed for at
støtte eleven i klassen vurderes af en fjerdedel (24 pct.)
af
klasselærerne
til
ofte
eller
altid
at
være
en
Figur 2.1.1
28
Note: ‘Ved ikke’-svarkategori er fjernet, hvorfor tallene ikke summerer til 100%. Note: n=861
Kilde: Tal fra Analyse & Tal
Sociale udfordringer i klassen
16%
43%
29%
9%
Manglende mulighed for støtte til eleven i
klassen
18%
26%
25%
21%
Udfordringer ved lærer-elevrelationen
32%
43%
18%
Aldrig
Sjældent
Af og til
Ofte
Altid
medvirkende årsag.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0029.png
Det kan være svært at afdække alle årsager
Figur 2.1 og 2.1.1 giver et indtryk af, hvilke årsager klasselærerne umiddelbart
vurderer har indflydelse på bekymrende fravær blandt eleverne. Selvom
klasselærerne gennem spørgeskemaet giver deres bedste bud på de
hyppigste årsager til bekymrende fravær, svarer fire ud af ti (37 pct.) af
klasselærerne i spørgeskemaundersøgelsen, at de har behov for mere
viden om forskellige årsager til bekymrende fravær, og hvordan de
håndteres.
”Ofte når børn har bekymrende fravær, er det fordi, de forsøger at fortælle
os, hvor skidt de har det. Der er årsager, som vi voksne måske ikke kender
eller ser, men hvis vi skaber den fornødne tillid og viser åbenhed over for
dét, barnet føler og oplever, kan denne relation mellem lærer og elev
hjælpe eleven til at turde komme og fortælle, hvad det handler om. Eleven
skal føle sig sikker på, at han/hun gribes.”
At arbejdet med at afdække årsager bag bekymrende fravær bl.a. kræver
en tæt og tillidsfuld relation til eleven bliver fremhævet af flere
At det kan være svært at afdække alle årsager bag bekymrende fravær
bliver også fremhævet i de åbne besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen.
Til spørgsmålet om, hvad man kunne ønske sig anderledes, svarer en
klasselærer:
”At man havde tid til at sætte sig ind i de enkelte elevers
baggrund for fraværet”
klasselærere i undersøgelsen. Dette gælder ifølge flere klasselærere ikke
kun ift. at opnå indsigt i årsager, men også ift. at være i stand til rent faktisk
at hjælpe og støtte eleven. Denne problematik udfoldes yderligere i kapitel
6.
En anden klasselærer pointerer, at det kan kræve en særlig relation mellem
lærer og elev, før det overhovedet er muligt at få eleven til at være åben og
ærlig om, hvordan de har det. Læreren skriver i spørgeskemabesvarelsen:
29
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0030.png
Når klassefællesskabet er i fokus
Relativt få klasselærere i spørgeskemaundersøgelsen angiver angiver
forhold i klassen og skolen som hyppige medårsager til bekymrende fravær
hos elever. I kvalitative interviews er der dog enkelte klasselærere som
fremhæver at netop disse faktorer stort set altid – på den ene eller anden
måde – er en medvirkende årsag til bekymrende fravær. De pågældende
klasselærere vurderer samtidig, at det som lærer kan være svært at
opdage, når en elev mistrives i skolen. I et interview med en klasselærer fra
Køge Kommune bliver følgende fortalt:
”Årsagen til fravær kan bestemt ligge på skolen. Det kan ligge i
fællesskabet på skolen. (…) jeg oplever, at det mest udbredte fravær sker,
når barnet ikke magter det sociale i skolen. Når de ikke magter det sociale,
så bliver de ensomme. Og de kan sagtens være ensomme, selvom de
sidder i fællesskabet, for der ikke er nogen, der indbyder dem til noget -
heller ikke efter skole.”
”Hvis mobning ikke bliver sagt højt, så kan vi ikke se det. Vi kan se, at der er
noget galt, men vi kan ikke se, hvad årsagen er til det. Nogle børns telefoner
er jo forfærdelige for dem, fordi de er tavse. De får ingen notifikationer og
beskeder. Så de har bare en tavs telefon, og så er man i hvert fald ude af
fællesskabet.”
Ovenstående klasselærer arbejder, ifølge hende selv, på en skole med et
særligt fokus på at begrænse bekymrende fravær og med anti-
mobningshandleplaner. Dette medvirker ifølge læreren til, at der er en høj
grad af systematik i arbejdet med at sikre inkluderende fællesskaber og høj
trivsel for alle elever, og at skolens (og kommunens) fokus er at bekymrende
fravær ofte også handler om trivsel i skolen. Det kan også handle om andre
ting, som ikke er direkte relateret til skolen, men hvis det udvikler sig til
bekymrende fravær, så vil det, ifølge den pågældende klasselærer, ofte være
de andre udfordringer - i kombination med trivsel i skolen – som er de
medvirkende årsager.
Den pågældende klasselærer fortæller endvidere, at udfordringer med
eksklusion af klassefællesskabet kan foregå i det skjulte via bl.a. digitale
medier, hvor klasselærerne ikke kan følge med, og at det er en udfordring
for arbejdet med bekymrende fravær:
Undersøgelsen peger overordnet på, at det ikke er udbredt at opleve forhold
i klassen og skolen, som årsager til bekymrende fravær. De kvalitative
interviews belyser dog, at der på nogle skoler er et stort fokus på
sammenhængen mellem trivsel i skolen og fraværsproblemer.
30
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0031.png
Tidlige tegn på bekymrende fravær
Som det fremgår af figur 2.2, vurderer klasselærerne i
høj grad, at det er mønstre i en elevs fravær og et
stigende fravær, som udgør tidlige tegn. Cirka seks ud
af ti klasselærere oplever at fysisk ubehag, personlige
udfordringer og udfordringer i hjemmet er tidlige tegn.
Knap hver fjerde (23 pct.) oplever, at et tidligt tegn er,
når forældre kommer med bekymringer om en elevs
trivsel. 7 pct. ser udfordringer i lærer-elev-relationen
som et tidligt tegn.
Mønstre i elevens fravær
Et stigende fravær
Fysisk ubehag
Personlige udfordringer
Udfordringer i hjemmet
60%
60%
59%
37%
33%
32%
23%
7%
1%
73%
70%
Hvilke tidlige tegn oplever du hos elever, der udvikler
bekymrende fravær?
I både de kvalitative interviews og i åbne besvarelser i
spørgeskemaet nævner en række klasselærere et
ønske om at blive bedre i stand til at opdage tidlige
tegn på bekymrende fravær. Dette bakkes op af
spørgeskemaundersøgelsen,
hvor
28
pct.
af
Negativ eller ustabil relation til andre elever i klassen
Faglige udfordringer
Dårlig eller manglende kontakt til forældre
Bekymring om elevens trivsel fra forældrene
Udfordringer i relationen mellem lærer og elev
Ingen af ovenstående
klasselærerne tilkendegiver, at de har brug for mere
viden om at identificere tegn på, at en elev er i risiko
for at udvikle bekymrende fravær.
Figur 2.2
31
Kilde: Tal fra Analyse & Tal Note: n=861
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0032.png
”Jeg kunne godt bruge viden om, hvordan
man forebygger - altså ser tegnene og sætter
ind med en mere pædagogisk/ psykologisk
indsats inden eleven får et bekymrende
fravær.”
- Klasselærer i spørgeskemaundersøgelsen
32
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0033.png
Sammenfatning
Klasselærernes oplevede årsager til bekymrende fravær
Undersøgelsen peger på at klasselærerne i udstrakt grad oplever, at
bekymrende fravær ofte relaterer sig til mere personlige forhold hos eleven
og udfordringer i hjemmet.
Tre ud af fire klasselærere svarer at udfordringer i lærer-elev relationen
aldrig eller kun sjældent er en medvirkende årsag.
I kvalitative interviews og åbne besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen
På den ene side oplever knap halvdelen af klasselærerne i undersøgelsen
at udfordringer i hjemmet og personlige udfordringer hos eleven - fx lavt
selvværd og usikkerhed - ofte eller altid er en medvirkende årsag ved
bekymrende fravær. Samtidig oplever cirka en tredjedel af klasselærerne
også at psykisk funktionsnedsættelse hos eleven ofte eller altid er en
medvirkende faktor.
fremhæver enkelte klasselærere at psykisk funktionsnedsættelse og
udfordringer i hjemmet kan være særligt svære situationer at hjælpe og
støtte
elever
med,
set
fra
klasselærernes
perspektiv.
Derudover
fremhæver nogle klasselærere, at de oplever, at det kan være svært at
afdække alle årsager i situationer med bekymrende fravær, og 37 pct. af
lærerne i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at de har behov for mere
viden om forskellige årsager til bekymrende fravær, og hvordan de
På den anden side oplever relativt få klasselærere, at mere strukturelle
forhold udenom eleven - fx sammenlægninger, udskiftning hos lærerne
eller overgange i klassetrin - ofte er en medvirkende faktor til bekymrende
fravær. 43 pct. svarer, at strukturelle forhold i klassen og skolen aldrig eller
sjældent er er en medvirkende faktor.
håndteres.
33
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0034.png
Fraværsregistrering &
procedurer
34
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0035.png
Indledning
I dette kapitel undersøges klasselærernes erfaringer med fraværs-
registrering og procedurer for bekymrende fravær på skolerne.
I analysen dykker vi ned i, hvordan klasselærerne vurderer, at
fraværsregistrering og procedurer på deres nuværende skole
fungerer, og hvilken betydning klasselærerne vurderer det har på
forebyggelse, opsporing og håndtering af bekymrende fravær. I
kapitlet gennemgås også, hvad klasselærerne peger på af behov og
ønsker for at forbedre både fraværsregistreringen og procedurerne
for bekymrende fravær på de enkelte skoler.
”Fraværsregistrering og fokus fra
ledelsen og kommunen gør, at jeg skal
tage stilling til det (red. elevfravær) et
par gange om året. Det er rart, at der
er fokus på det og gør, at jeg dermed
ikke “glemmer” dette fokus!”
- Klasselærer i
spørgeskemaundersøgelsen
35
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0036.png
Klasselærerne finder registreringerne brugbare i deres arbejde
Fraværsregistrering er et lovkrav. Skoleledelsen er forpligtet til at sikre, at
der registreres minimum en gang om dagen i 0. til 6. klasse og to gange om
dagen fra 7. – 10. klasse med angivelse af, om der er tale om ulovligt fravær,
fravær på grund af sygdom, funktionsnedsættelse eller fravær i form af
ekstraordinær frihed.
Som man kan se af figur 3.1, svarer langt de fleste klasselærere, at de
kender til skolens regler for fraværsregistrering, og at de også altid
registrerer
i
overensstemmelse
med
reglerne.
Over
halvdelen
af
klasselærerne oplever, at registreringssystemet giver mulighed for at
vælge retvisende typer af fravær, mens knap 29 pct. er uenige eller meget
uenige i dette. 63 pct. angiver, at de/teamet regelmæssigt kigger på
I tilfælde af ulovligt fravær skal skolens leder, jf. bekendtgørelse om elevers
fravær fra undervisningen i folkeskolen, straks rette henvendelse til elevens
forældre med henblik på at afdække årsagen til fraværet. Skolelederen skal
desuden søge - i samarbejde med elevens forældre og eleven selv - at
bringe fraværet til ophør så hurtigt som muligt.
elevernes fraværsopgørelser, og 88 pct. oplever, at de/teamet har
tilstrækkelig adgang til opgørelserne med henblik på at kunne følge
elevernes fravær.
63 pct. af klasselærerne angiver, at de har et godt samarbejde med
ledelsen om fraværsregistrering. 17 pct. oplever at registreringen af fravær
Når en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for ét
kvartal, skal skolelederen underrette kommunalbestyrelsen. Et ulovligt
fravær på 15 pct. eller derover for ét kvartal kan have økonomiske
konsekvenser for forældrene i og med, at de kan miste børne- og
ungeydelsen i et kvartal. Det er skolelederen, der fastsætter nærmere
retningslinjer for notering og registrering af fravær, og det er dermed
forskelligt, hvordan registreringen foregår i praksis.
fylder for meget i deres arbejde.
Undersøgelsen peger dermed på, at der er overordnet tilfredshed med
registreringssystemet, men der er dog også en gruppe af klasselærere,
som ikke er tilfredse. Som vist på figur 3.2 og 3.3 oplever over 80 pct. af
klasselærerne i undersøgelsen, at registreringerne betyder, at de kan se
mønstre i elevernes fravær og opdage fraværsproblemer, inden de udvikler
sig til bekymrende fravær.
36
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0037.png
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om registrering af
fravær på din nuværende skole
Jeg har kendskab til, hvordan vi registrerer fravær
30%
65%
Jeg registrerer altid fravær i overensstemmelse med skolens regler
Jeg/teamet har tilstrækkelig adgang til fraværsopgørelserne til at kunne følge
elevernes fravær
Jeg/teamet har et godt samarbejde med skoleledelsen om registrering
5%
39%
52%
3% 7%
46%
42%
4%
25%
43%
21%
Jeg/teamet kigger regelmæssigt på elevernes fraværsopgørelser
3%
15%
18%
42%
21%
Registreringssystemet giver mulighed for at vælge retvisende typer af fravær
7%
22%
16%
34%
21%
Registrering af fravær fylder for meget i mit arbejde
I nogle situationer registrerer jeg ikke fravær, da det kan have negative
konsekvenser for familien
14%
39%
28%
13%
4%
34%
Meget uenig
Uenig
43%
Hverken enig eller uenig
Enig
12%
8%
Meget enig
Figur 3.1
37
Note: ‘Ved ikke’-svarkategori er fjernet, hvorfor tallene ikke summerer til 100%. Note: n=861
Kilde: Tal fra Analyse & Tal
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0038.png
I hvilken grad oplever du at fraværs-
registreringen bidrager til at du/teamet kan
se mønstre i en elevs fravær?
I hvilken grad oplever du at fraværs-
registreringen bidrager til at du/teamet kan
opdage fraværsproblemer inden det
udvikler sig til bekymrende fravær?
82%
Svarer i nogen grad
eller i høj grad
81%
Svarer i nogen grad
eller i høj grad
14%
Svarer i mindre
grad eller slet
ikke
16%
Svarer i mindre
grad eller slet
ikke
Figur 3.3
Note: ‘Ved ikke’-svarkategori er fjernet, hvorfor tallene ikke summerer til 100%. n=861
38
Kilde: Tal fra Analyse & Tal
Figur 3.2
Note: ‘Ved ikke’-svarkategori er fjernet, hvorfor tallene ikke summerer til 100%. n=861
Kilde: Tal fra Analyse & Tal
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0039.png
Hvornår og hvordan reageres der på fravær?
De kvalitative interviews viser en stor variation i, hvordan klasselærerne
arbejder med fraværsopgørelserne, og hvor systematisk de arbejder med
opfølgning på fraværsregistrering. Nogle steder får klasselærerne direkte
besked fra ledelse eller den kommunale forvaltning, når elever har mere
end en på forhånd bestemt fraværsprocent. Dette er blandt andet
tilfældet på en skole i Odense. I et interview med en klasselærer bliver det
fortalt, at lærerne løbende holder øje, og derudover har skolen en fast
procedure for, hvornår ledelsen giver lærerne besked:
”Vi reagerer meget hurtigt, hvis ikke vi får en besked hjemmefra, hvis der
er ulovligt fravær. Vi kan lynhurtigt se, hvis der er to ulovlige fravær på en
uge. Så reagerer vi med det samme. Der skal ikke stå ”U” ret mange gange
før de (red. forældrene) har os i røret (..) Når eleverne når ca. 10 procent
(red. fravær), så får vi en besked fra ledelsen om, at vi skal være bekymret
her (…).”
”Vi kører, i samarbejde med bysekretariatet, et projekt, der hedder "Fra
fravær til fremmøde." Det er relativt hardcore med opringning til
forældre/elever, der ikke ved fraværsregistreringen i klassen på forhånd
har givet besked om årsagen til fraværet. Besvares opkaldet ikke, møder
fraværsteamet op på elevens bopæl. Den del af det virker rigtig godt, og
vores fravær er faldet markant de sidste 3 skoleår, men jeg mangler et
ben, der handler om at arbejde med årsagerne til, at fraværet bliver for
højt.”
Ovenstående
klasselærer
oplever
at
deres
opfølgning
på
fraværsregistrering fungerer godt. Der er dog også klasselærere som
fortæller, at de på deres nuværende skole har en mere ad hoc tilgang til,
hvordan fravær registreres og hvordan der reageres på fravær. I et
interview med en klasselærer i 10. klasse bliver det fortalt, at der kan være
uklarhed blandt lærerkollegerne om, hvordan man registrerer fravær,
hvilket kan medføre fejl i fraværsopgørelserne. Derudover nævner den
På andre skoler er det organiseret anderledes. Fx fortæller en klasselærer
følgende i spørgeskemaundersøgelsen:
pågældende klasselærer, at der også er forskellige opfattelser af, hvornår
man skal involvere ledelsen, og hvilke handlemuligheder man har i
situationer med bekymrende fravær.
39
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0040.png
Klasselærernes ønsker til fraværsregistrering
Mange klasselærere giver i interviews udtryk for at deres procedurer for
fraværsregistreringer grundlæggende lægger sig op af lovkravene for,
hvordan de registrerer fravær, dvs. en gang om dagen i 0. til 6. klasse og to
gange om dagen fra 7. – 10. klasse. Enkelte steder fortæller klasselærere
dog, at de registrerer mere end krævet i loven. En klasselærer fra en skole i
Køge Kommune fortæller:
”Vi registrerer time til time. Så vi har et ret systematisk overblik. Så har vi
vores sekretær, som sender besked til klasselæreren, når en elev
overstiger en vis procent, så får vi en før opmærksomhed, så vi ikke selv
skal ind og tælle osv. Så siger hun ”er der noget, jeg skal gøre?” og så siger
jeg fx ”det vil være rart at få undersøgt, om der er noget sygdom eller
andet. Så kan hun sende en besked til forældrene eller jeg kan ringe til
dem. Der skal ikke meget fravær til, før vi kontakter forældrene. Jeg har
også adgang til fraværsopgørelserne, men det bruger jeg ikke tid på. Det er
skolesekretæren, der gør det.”
•
•
•
•
Selve registreringssystemet:
•
•
Et mindre tidskrævende system, som synliggør det reelle fravær.
Et system der automatisk sender mails og sms ud ved bekymrende
fravær, så klasselærerne kan undgå at bruge tid på dette.
At kunne opgøre pr. lektion for at opgøre det reelle fravær.
Automatisk alarm ved for højt fravær.
Et system der automatisk genkender problematiske mønstre i fravær.
Et system, der taler sammen med skoleskemaet, så der registreres
både timefravær, fravær i fag og halv/heldags fravær for at kunne
Netop
time
til
time
registrering
efterspørges
af
flere
i
•
overholde retningslinjer og samtidig være i stand til at se mønstre
Et GDPR-sikkert sted til at registrere noter og observationer af eleven
og klassen.
spørgeskemaundersøgelsen, ligesom bedre og nemmere muligheder for at
notere ting i fraværssystemet også efterspørges.
Fra ledelsen:
•
En klar udmelding om, hvad opgørelserne skal bruges til, hvornår og
hvordan der skal reageres på fraværet.
I de åbne besvarelser i spørgeskemaet, svarer mange klasselærere på,
hvad de kunne ønske sig anderledes. Her kommer et udpluk af de ting,
klasselærerne kunne ønske sig.
40
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0041.png
”Jeg undrer mig over, at jeg som lærer
skal registrere og indsende
oplysninger om fravær til skolens
kontor og så også selv påtage mig
rollen at tjekke op. Lærere har så lidt
tid til deres ekstremt mange
arbejdsopgaver. Når vi nu registrerer
fraværet, hvorfor er det så ikke
kontoret der tjekker op på tallene og
giver os besked, hvis noget er
bekymrende? Forældrene (og
klasselæreren) kunne simpelthen få
en besked fra kontoret, hvis fraværet
overstiger en vis procent. Herefter
inddrages klasselæreren fremover. Så
kunne man da lette lærerne en smule
der. Vi er nødt til at lette lærernes
arbejdspres, hvis vi ikke skal gå ned
med flaget.”
- Klasselærer fra
spørgeskemaundersøgelsen
41
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0042.png
Nedskrevne procedurer for håndtering af bekymrende fravær er
udbredt
Der findes procedurer inden for mange områder i
folkeskolen. Som man kan se i figur 3.4 har 78 pct.
svaret, at de har nedskrevne principper, procedurer og
retningslinjer for håndtering af bekymrende fravær på
deres nuværende skole.
Håndtering af mobning
89%
83%
83%
78%
28%
26%
19%
Hvilke af følgende situationer hos elever, har i
nedskrevne principper, procedurer eller
politikker for på den skole, hvor du arbejder?
Som
det
er
illustreret
der
i
figur
på
3.5
en
oplever
skole
de
med
for
Sorg og krise
Underretninger til kommunen
Håndtering af bekymrende fravær
Kritiske psykiske sygdomme
Kritiske fysiske sygdomme
Anbragte børn
klasselærere,
nedskrevne
arbejder
og
procedurer
retningslinjer
bekymrende fravær, at procedurerne har en positiv
betydning for:
•
forebyggelse
•
tidlig opsporing
•
håndtering
•
Støtte til elever, der vender tilbage efter perioder
med højt fravær
Figur 3.4
42
Kilde: Tal fra Analyse & Tal Note: n=861
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0043.png
I hvilken grad oplever du, at skolens procedurer/principper for
håndtering af bekymrende fravær bidrager til at styrke følgende:
Håndtering af elever med bekymrende fravær
13%
46%
34%
Tidlig opsporing af bekymrende fravær
15%
43%
35%
Forebyggelse af bekymrende fravær
17%
48%
25%
Støtte til elever, der vender tilbage efter perioder med højt fravær
5%
16%
41%
26%
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
Figur 3.5
43
Note: ‘Ved ikke’-svarkategori er fjernet, hvorfor tallene ikke summerer til 100%. Note: n=861
Kilde: Tal fra Analyse & Tal
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0044.png
Klasselærerne ønsker flere
og bedre procedurer
Blandt de klasselærere, som
ikke
arbejder på en skole med
nedskrevne procedurer for bekymrende fravær, vurderer næsten tre
ud af fire at formelle procedurer ville kunne styrke håndteringen af
bekymrende fravær på skolen (figur 3.6).
I hvilken grad tror du at formelle
procedurer/principper vil styrke skolens
håndtering af bekymrende fravær?
En femtedel af de klasselærere, der ikke arbejder på en skole med
nedskrevne procedurer, oplever i mindre grad eller slet ikke, at det
ville styrke skolens håndtering af bekymrende fravær.
74%
Svarer i nogen grad
eller i høj grad
19%
Svarer i mindre
grad eller slet
ikke
Figur 3.6
Note: ‘Ved ikke’-svarkategori er fjernet, hvorfor rækkerne ikke summerer til 100%. n=327
44
Tal
Kilde: Tal fra Analyse &
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0045.png
Ønsket om detaljerede og klare procedurer
I spørgeskemaet fremhæver flere klasselærere et ønske om, at skolerne
udarbejder mere detaljerede retningslinjer for, hvordan og hvornår der skal
reageres i situationer med bekymrende fravær. Det er både klasselærere,
som arbejder på en skole med nedskrevne procedurer, og klasselærere,
som ikke gør, der efterspørger en stor detaljegrad i procedurerne.
Procedurer implementeres ikke altid fuldt ud
Selvom
de
fleste
har
nedskrevne
procedurer,
fortæller
enkelte
klasselærere i interviews, at disse ikke altid implementeres i praksis, og at
arbejdet med bekymrende fravær i stedet bygger på mavefornemmelser. I
et interview med en klasselærer bliver det fortalt, at der kan være
problemer med implementeringen af nye procedurer:
”Der er kommet et
spørgeskema, som vi skal bede forældrene og eleverne om at udfylde (..)
Det her nye skema, det vidste jeg ikke engang eksisterede, da jeg
afprøvede det engang i efteråret. Det var min chef, der gjorde mig
opmærksom på det. Så det var jeg egentligt ikke klar over eksisterede.”
Flere
pointerer
også
vigtigheden
af,
at
ledelsen
sikrer
en
klar
forventningsafstemning om forældres ansvar for børns skolegang. En
klasselærer fra spørgeskemaundersøgelsen fortæller følgende i et
opfølgende interview:
Oplevelsen af at nye eller ændrede retningslinjer ikke implementeres fuldt
”Noget
jeg kæmper med min egen skole om, det er, at jeg gerne vil have
langt større tydelighed ift. at vi også forventer noget af forældrene. Så det
ikke bare er mig som lærer, der siger det her, men at skolen også - når de
fx skriver velkommen til jeres barn – siger; ”vi forventer at I tjekker Aula, at
I samarbejder, at I er loyale overfor, hvad vi gør og at der skal læses hver
dag” - eller hvad vi nu finder ud af. Så var det også tydeligt, at det bare er
sådan, det er (…) Hvis man tør at gøre det så tydeligt, så kan mange også
finde ud af at gøre det.”
ud kommer til udtryk i flere interviews med klasselærere. En klasselærer
fortæller, at det ikke er unormalt, at man som klasselærer først finder ud af,
at der er kommet nye retningslinjer, når man taler med andre lærerkolleger.
Dette medfører, ifølge den pågældende klasselærer, grundlæggende
uklarhed ift. skolens procedurer og retningslinjer. Endvidere beretter
læreren om, at det fører til en mere ad hoc tilgang i arbejdet med
bekymrende fravær.
Flere klasselærere er inde på at skolens forventning til forældre burde
indgå som en del af skolens nedskrevne retningslinjer og procedurer.
45
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0046.png
Sammenfatning
Fraværsregistrering & Procedurer for bekymrende fravær
Mange klasselærere i undersøgelsen er overordnet tilfredse med
fraværsregisteringen. Generelt oplever mange, at registreringen ikke
optager for meget af deres tid, og at den har en betydning i forhold til at
opdage fraværsproblemer, inden det udvikler sig til bekymrende fravær.
Nedskrevne procedurer og retningslinjer for håndtering af bekymrende
fravær er udbredt. 78 pct. af klasselærerne i undersøgelsen arbejder på en
skole med nedskrevne procedurer og retningslinjer. klasselærerne i
undersøgelsen oplever i udstrakt grad at procedurer og retningslinjer
styrker håndteringen af bekymrende fravær på skolerne. Blandt de
klasselærere, der
ikke
arbejder på en skole med procedurer, ønsker de
fleste, at nogle blev implementeret.
Der er dog en gruppe klasselærere, der ikke har samme tilfredshed med
fraværsregistreringen. 29 pct. af klasselærerne mener ikke at systemerne
giver mulighed for at vælge retvisende typer af fravær, og 17 pct. oplever at
registreringen af fravær fylder for meget i deres arbejde.
Flere
peger
på,
at
der
kunne
være
mere
automatik
i
På trods af at klasselærerne i undersøgelsen overordnet er tilfredse med
procedurerne for håndtering af bekymrende fravær, så viser analysen også,
at der nogle steder er udfordringer. Blandt andet med mangelfuld
implementering af procedurerne. Samtidig efterspørger flere også mere
detaljerede retningslinjer og en tydeligere ledelse med henblik på at styrke
arbejdet med at forebygge, opspore og håndtere bekymrende fravær.
registreringssystemerne, og at de kunne ønske sig mere klarhed fra
ledelsens side om, hvorfor der registreres og hvad registreringerne bruges
til.
46
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0047.png
Indsatser der
iværksættes
47
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0048.png
Indledning
I kapitel fire dykker vi ned i, hvilke indsatser og pædagogiske tiltag
som klasselærerne har erfaring med iværksættes i forbindelse med
bekymrende fravær.
Analysen dykker ned i; hvilke indsatser og tiltag klasselærerne har
mest erfaring med iværksættes og hvornår de pågældende indsatser
og tiltag fungerer godt.
”Jeg ønsker mig en tidligere indsats,
der satte ind inden problemerne
udviklede sig. Jo længere fravær,
desto sværere er det for eleven at
komme tilbage.”
- Klasselærer i spørgeskemaundersøgelsen
I kapitlet kommer vi også nærmere ind på, hvilke andre eller flere
tiltag og indsatser som klasselærerne vurderer ville styrke skolernes
evne til at forebygge, opspore og håndtere bekymrende fravær.
48
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0049.png
Indsatser ved bekymrende
fravær
Som det fremgår af figur 4.1, er nogle indsatser mere udbredte i
situationer med bekymrende fravær end andre.
Hvilke indsatser har du erfaring
med bliver iværksat, når en elev har
bekymrende fravær?
Handleplaner
Reducering af skoleskemaet
Inddragelse af eksterne
samarbejdsparter
Trivselsfremmende aktiviteter i
klassen
Ekstra pædagogiske ressourcer til
klassen
Hjemmeundervisning
23%
21%
14%
13%
11%
4%
78%
67%
39%
39%
78 pct. af klasselærerne svarer, at de har erfaring med, at der bliver
lavet handleplaner, når en elev har bekymrende fravær, og 67 pct.
svarer, at reducering af skoleskemaet iværksættes. Knap fire ud af ti
(39 pct.) svarer, at de inddrager eksterne samarbejdspartnere. Lige så
mange svarer, at de laver trivselsfremmende aktiviteter i klassen.
Lidt over hver femte (21 pct.) svarer, at de har erfaring med at der
iværksættes
hjemmeundervisning
og
at
der
tilføres
ekstra
1:1 undervisning
Understøttende undervisning
2-lærerundervisning
Ingen af ovenstående
pædagogiske ressourcer til klassen. Mellem 11 og 14 pct. svarer, at de
har erfaring med at der igangsættes understøttende undervisning, 1:1
undervisning og 2-lærerordning.
Figur 4.1
Note: ‘Ved ikke’-svarkategori er fjernet, hvorfor rækkerne ikke summerer til 100%. n=861
49
Tal
Kilde: Tal fra Analyse &
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0050.png
Som det fremgår af figur 4.1, peger undersøgelsen på, at det er et mindre
katalog af indsatser, der særligt iværksættes ved bekymrende fravær.
Handleplaner
I de kvalitative interviews med forskellige klasselærere er det tydeligt, at
der er stor variation i, hvordan der arbejdes konkret med de forskellige
En deltager fra spørgeskemaundersøgelsen pointerer i et opfølgende
interview, at forskellige fraværsforløb kræver forskellige indsatser:
”For
mange elever er det en fordel at få reduceret skoleskemaet, fordi de ikke
magter en længere skoledag (...) Nu er det mest de her inklusionselever,
som vi har. Og de magter det ikke. Det er synd for dem og det er synd for
klassen, fordi de så bliver udadreagerende eller andet. De kræver meget
tid. Hvis det er den type elev, så giver det jo mening for dem. Så er der en
anden type elev, hvor forældrene ikke synes at det er så vigtigt (red. at gå
i skole). Og så giver det jo ikke mening at reducere skemaet. Så skal man
jo tværtimod altså lave en indsats, så de kommer og deltager hele tiden.
Så det er jo forskelligt, hvad der ligger bag.”
indsatser. Dette kommer særligt til udtryk ved en meget forskellig tilgang til
handleplaner. Tre klasselærere fortæller, at de på deres skole arbejder
meget systematisk med handleplaner. Når de oplever tegn på bekymrende
fravær udarbejder klasselæreren og ledelsen – typisk i samarbejde med
forældre og/eller elev – en handleplan med konkrete aftaler om, hvilke
indsatser der iværksættes, og hvilket ansvar der påhviler hhv. skole og
forældre/elev. På de tre pågældende skoler evalueres og justeres
handleplanerne hver fjortende dag.
Andre klasselærere fortæller, at der på deres skole arbejdes mere ad hoc
med handleplaner. Enkelte klasselærere pointerer også at en handleplan i
sig selv ikke har en virkning. Det kræver ressourcer, kompetencer og
Indeværende analyse omfatter ikke en kortlægning af, hvilke indsatser der
iværksættes på de enkelte skoler,. Analysen skal altså ikke forstås som en
fuldstændig udtømmende liste over indsatser og tiltag.
systematik at få en effekt af handleplanerne. I spørgeskemaet skriver en
klasselærer følgende ønske til brugen af handleplaner på hans nuværende
skole:
”At der var tid og ressourcer til at implementere og følge op på de
handleplaner, vi bruger meget tid på at lave. Det ser ofte fint ud på papiret,
men i praksis er det ikke meget værd, da det ofte ender med at skulle
løses af personer uden kompetencer til den slags problematikker.”
50
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0051.png
Reducering af skoleskema
Som figur 4.1 viser, er der en del klasselærere, som har erfaring med at
reducere skoleskemaet, når en elev har bekymrende fravær. I et interview
fortæller en klasselærer, at de ofte reducerer skoleskemaet, når en elev har
bekymrende fravær:
”Det virker, fordi barnet er belastet. Om belastningen ligger i det sociale,
det faglige, ja, bare en belastningssituation i det hele taget, så er det vigtigt
at man får noget ro. Og så skal vi jo finde ud af, hvad det handler om.”
2-lærerundervisning & understøttende undervisning
Som det ligeledes fremgår af figur 4.1, har relativt få klasselærere erfaring
med, at der iværksættes understøttende undervisning (13 pct.) og 2-
lærerundervisning (11 pct.) ved bekymrende fravær. Understøttende
undervisning er læringsaktiviteter, som ligger udover folkeskolens faste fag
og emner. Aktiviteterne i understøttende undervisning skal:
•
•
understøtte den faglige undervisning og/eller
styrke eleverne personligt med læringsparathed, sociale kompetencer,
alsidig udvikling, motivation og trivsel.
Den pågældende klasselærer fortæller, at hun har god erfaring med at
reducere skemaet, da eleven – uanset årsagen - ofte er belastet, og det
derfor først og fremmest er vigtigt at give eleven overskud i hverdagen
igen. Hun siger:
”Det kan være svært, med den skoledag vi nu engang har i den danske
folkeskole, at finde et overskud, så det kan virke at man får noget tid
hjemme, men det er vigtigt, at man kommer hver dag, at man står op hver
dag.”
I
spørgeskemaet
nævner
flere
klasselærere
et
ønske
om,
at
understøttende undervisning oftere iværksættes. En klasselærer ønsker
sig:
”Mere tid og ressourcer til understøttende undervisning, dvs.
tolærerordning så eleven kan få hjælp til det forsømte pensum.”
En anden klasselærer skriver:
”At man ved elevens tilbagevenden til skolen
fik støtte, så man havde den nødvendige tid til at understøtte eleven
optimalt. Alternativt at en ekstern stod for at understøtte eleven. Det er en
svær opgave at være der tilstrækkeligt for den enkelte elev, når man
samtidig har ansvaret for resten af eleverne.”
Læreren fortæller dog også, at det er afgørende at sikre, at det er et
midlertidig tiltag. På den skole hvor læreren arbejder, evaluerer de altid
deres handlingsplaner hver 14. dag sammen med elev og forældre.
Undersøgelsen viser, at flere klasselærere oplever, at det er svært at få
tildelt ressourcer til at få flere lærere og pædagoger tilknyttet en elev eller
en klasse, når der er problemer med bekymrende fravær.
51
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0052.png
”Jeg ønsker mig mere tid til at tage
mig af de enkelte børn, lave særlige
undervisningsmaterialer, elevsamtaler
og ikke så lange og indviklede
procedurer, når man skal have hjælp.
Mulighed for ekstra støtte til børn med
særlige behov. ”
- Klasselærer i
spørgeskemaundersøgelsen
52
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0053.png
Pædagogiske tiltag
I undersøgelsen er klasselærerne også blevet spurgt til
deres
erfaringer
med
at
igangsætte
forskellige
pædagogiske tiltag når en elev har bekymrende
fravær. Som vist af figur 4.2 svarer syv ud af ti
klasselærere, at de har tilbudt eleven et pauserum i
situationer med bekymrende fravær. Knap halvdelen
(44
pct.)
har
tilbudt
eleven
høreværn
og/eller
Hvilke af følgende pædagogiske tiltag har du og dit
team brugt, når elever har bekymrende fravær?
Haft samtaler med forældrene om, hvilke
pædagogiske tiltag de mener eleven vil få gavn af
Haft samtaler med eleven om, hvilke pædagogiske
tiltag eleven selv mener at få gavn af
Tilbudt eleven et pauserum/et sted at være alene
Sat ekstra tid af til at tale om trivsel i klassen
Talt med elevens nærmeste klassekammerater om
at være ekstra opmærksom på eleven
Tilbudt eleven høreværn/afskærmet eleven i
klassen
Informeret klassen om elevens situation
Opdelt klassen i mindre grupper
Ingen af delene
3%
Figur 4.2:
53
n=861
Kilde: Tal fra Analyse & Tal
88%
77%
70%
50%
46%
44%
35%
19%
afskærmet eleven fra klassen. Opdeling af klassen i
mindre grupper er dét tiltag, som færrest klasselærere
har brugt (19 pct.).
Knap halvdelen (46 pct.) af klasselærerne svarer, at de
har talt med elevens nærmeste klassekammerat om at
være ekstra opmærksom på eleven. 35 pct. svarer, at
de har informeret klassen om elevens situation ved
bekymrende fravær
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0054.png
Trivselsfremmende aktiviteter
I spørgeskemaundersøgelsen og i de kvalitative interviews pointerer en del
klasselærere at de – på forskellig vis – har gode erfaringer med
systematisk at holde opmærksomhed på alle elevers faglige og sociale
trivsel. En klasselærer skriver følgende i sin spørgeskemabesvarelse:
”Jeg har som klasselærer elevsamtaler ugentligt med hver enkelt elev
individuelt (jeg kan ikke nå alle 27 på én uge, men i løbet af en måned). Her
snakker vi om trivsel og faglighed, hvad der går godt, hvad der er svært og
hvad der kan gøres for at løse problemer. Det bør der være meget mere
tid til! Også at vi i teamet altid har elevernes trivsel/deltagelse på
dagsordenen til det månedlige møde vi har, så har jeg noget at snakke
med de enkelte elever om til næste elevsamtale.”
”Frem for alt at møde eleverne hvor de er både fagligt og socialt.
Trivselsaktiviteter; det skal være sjovt og lærerigt for alle i klassen! En
konstant åben dialog med eleverne i klassen - det er vigtigt at kende
hinandens styrker og udfordringer og at dagsformen kan være variabel. Et
godt og udvidet samarbejde med forældrene. Hellere ringe, skrive eller
mødes en gang for meget end for lidt. Og så endelig også huske at
videreformidle alle de gode historier.”
Klassefællesskabet som medvirkende faktor og vigtig ressource
Om det fremgår af figur 4.2 viser undersøgelsen at det ikke er udbredt
praksis at inddrage klassen, når en elev har bekymrende fravær. Cirka
halvdelen af klasselærerne i undersøgelsen har erfaring med at sætte
ekstra tid af til at tale om trivsel i klassen i situationer med bekymrende
fravær og/eller har talt med elevers nærmeste kammerat om at være
Forebyggende indsatser handler for flere klasselærere i spørgeskema-
undersøgelsen og i de kvalitative interviews om at skabe generel trivsel for
alle, ikke kun for den pågældende elev med bekymrende fravær. En
klasselærer fremhæver i spørgeskemabesvarelsen at forebyggelse for
hende grundlæggende handler om at alle elever skal være engagerede og
motiverede for at gå i skole:
særlig opmærksom på en elev med bekymrende fravær. Samtidig har mere
end hver tredje klasselærer i undersøgelsen informeret klassen om en
elevs situation ved bekymrende fravær (figur 4.2).
54
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0055.png
I
et
interview
med
en
klasselærer
fortæller
vedkommende,
at
”Noget
af det som virker er, at eleven får nogle tilknytninger til andre
elever (…) sådan at når de har fravær, så er der en elev, der får spurgt ind
til, hvorfor de havde fravær i fredags (…). Så det ikke kun er relationen til
mig, der skal bære det, men også relationen til de andre elever. For det er
også det, der viser sig at være motiverende ift. at komme i skole - at man
har nogen at være sammen med.”
forebyggende indsatser på deres skole netop handler om at sikre trivsel i
klassefællesskabet:
”Vi er meget opmærksomme på, at eleverne ikke er
med til at vælge grupper. At det er læreren der rammesætter fællesskabet
(…) De børn, som har det meget svært, har brug for at vi er meget tydelige,
også i udskolingen. Og der har vi måske haft en tendens tidligere til at sige
”nå men det er udskolingen, så kan de jo godt være med til det (red.
gruppedannelse), så kan jeg godt læne mig lidt tilbage” og det kan vi bare
ikke.”
Den pågældende klasselærer fremhæver, at hendes tilgang til bekymrende
fravær i høj grad er præget af et stort fokus fra kommunen og på skolen.
Køge Kommune, som læreren arbejder i, har i 2019 søsat et stort projekt ”Er
Udsagnet tydeliggør, at nogle klasselærere går til arbejdet med
bekymrende fravær ved at have centralt fokus på, at bekymrende fravær
og mistrivsel kan være et tegn på, at klassen ikke fungerer, og at der skal
sættes ind med forebyggende, trivselsfremmende aktiviteter.
du på vej” og en ”Strategi for aktiv tilstedeværelse og håndtering af
fravær.” Et centralt opmærksomhedspunkt i kommunens fraværsstrategi
er fællesskab og inklusion i fællesskabet. Dette fokus betyder, ifølge den
pågældende klasselærer, at man er meget opmærksomme på, at selve
fællesskabet (eller manglen på samme) også kan være medvirkende årsag
En anden klasselærer fortæller i et interview, at på hendes skole anser de
også fællesskabet som særligt vigtigt i forhold til at håndtere bekymrende
fravær. Ifølge den pågældende klasselærer er klassen også en potentiel
vigtig ressource i håndteringen af bekymrende fravær:
til fravær.
55
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0056.png
Sammenfatning
Indsatser der iværksættes ved bekymrende fravær
Det er stor forskel på skolernes konkrete arbejde med at håndtere
bekymrende fravær. Undersøgelsen peger på, at der er en bredde i de
indsatser og tiltag, som benyttes, når en elev har bekymrende fravær.
Analysen viser dog også, at der er nogle indsatser, der særligt benyttes.
Den kvalitative analyse peger på, at en række klasselærere har positive
erfaringer med at sætte tid af til det trivselsfremmende og forebyggende
arbejde i klassen.
Mange
klasselærere
har
erfaring
med
at
iværksætte
mere
individfokuserede indsatser og tiltag ved bekymrende fravær. Fx viser
undersøgelsen på at en del klasselærere (67 pct.) har erfaring med at
reducere skoleskemaet, 70 pct. har erfaring med at tilbyde eleven et
pauserum og 44 pct. har tilbudt eleven høreværn/afskærmet eleven.
Analysen viser dog også på, at mange klasselærere har erfaring med at
sætte ekstra tid af til at tale om trivsel i klassen (50 pct.) og at iværksætte
trivselsfremmende aktiviteter i klassen (39 pct.).
56
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0057.png
Klasselærernes
forudsætninger for
arbejdet med
bekymrende
fravær
57
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0058.png
Indledning
I dette kapitel undersøges klasselæreres egne oplevelser af deres
forudsætninger for at forebygge, opspore og håndtere bekymrende
fravær.
Analysen omfatter blandt andet en undersøgelse af klasselærernes
oplevelse af at have tid til og mulighed for at støtte og hjælpe elever,
der udviser tegn på eller har bekymrende fravær.
” Jeg savner specialpædagoger, og
samarbejde med psykiatrien. Mest af
alt mangles der TID; tid til samarbejde
med alt fra klassepædagog og
kolleger, til psykiatrien.”
- Klasselærer fra
spørgeskemaundersøgelsen
I
analysen
undersøges
også
klasselærernes
oplevelser
af
samarbejdet med relevante fagpersoner og skoleledelse. Håndtering
af bekymrende elevfravær kan kræve involvering af mange forskellige
interne
og
eksterne
fagpersoner,
ift.
hvilket
er
et
væsentligt
af
deres
opmærksomhedspunkt
klasselærernes
oplevelse
forudsætninger for at håndtere bekymrende fravær.
58
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0059.png
Manglende tid til at hjælpe
elever med bekymrende
fravær
I undersøgelsen blev lærerne spurgt ind til deres oplevelser af, hvilke
forhold der direkte påvirker deres arbejde med bekymrende fravær.
Som vist i figur 5.1 oplever
langt fra alle klasselærere at have
tilstrækkelig arbejdstid til at tage hånd om elever med bekymrende
fravær. 41 pct. svarer, at de i høj eller nogen grad har tilstrækkelig tid.
Omvendt svarer 56 pct., at de slet ikke eller i mindre grad har
tilstrækkelig tid til at tage hånd om elever med bekymrende fravær.
På samme vis er det også langt fra alle klasselærere i undersøgelsen,
som oplever, at de er i stand til at yde tilstrækkelig støtte og hjælp til
elever med bekymrende fravær. Som vist i figur 5.2 svarer 47 pct. at
de i høj eller nogen grad er i stand til det, og 49 pct. svarer slet ikke
eller i mindre grad.
59
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0060.png
I hvilken grad oplever du at have tilstrækkelig
tid inden for din arbejdstid til at tage hånd om
elever med bekymrende fravær?
I hvilken grad oplever du at have
mulighed for at yde tilstrækkelig støtte og
hjælp til elever med bekymrende fravær?
41%
Svarer i nogen grad
eller i høj grad
47%
Svarer i nogen grad
eller i høj grad
56%
Svarer i mindre grad
eller slet ikke
49%
Svarer i mindre grad
eller slet ikke
Figur 5.1
Note: ‘Ved ikke’-svarkategori er fjernet, hvorfor boblerne ikke summerer til 100%. n=861
Kilde: Tal fra Analyse & Tal
Figur 5.2
Note: ‘Ved ikke’-svarkategori er fjernet, hvorfor boblerne ikke summerer til 100%. n=861
60
Kilde: Tal fra Analyse & Tal
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0061.png
De åbne svarmuligheder og kvalitative interviews understøtter resultaterne
fra spørgeskemaundersøgelsen: klasselærerne vurderer, at manglende tid
er en stor udfordring ift. at støtte og hjælpe de enkelte elever. I
spørgeskemaet skriver en klasselærer følgende til spørgsmålet om, hvad
vedkommende kunne ønske sig var anderledes: ”At
man har tid til den
enkelte elev. En elev med bekymrende meget fravær kræver rigtig meget
tid og ressourcer af læreren. Tid til at snakke med eleven og inddragelse af
eleven, når der lægges planer.”
En anden klasselærer svarer følgende på samme spørgsmål:
”En
anerkendelse af hvor lang tid det sociale arbejde med udsatte elever og
familier tager. Indberetninger, statusudtalelser, netværksmøder og diverse
opfølgninger.”
Andre klasselærere skriver følgende ønsker:
”At der var mere tid til
eleverne
og
den
enkelte
elev
i
folkeskolen”,
og
”mere
tid
til
Også oplevelsen af, at klasselæreren skal udfylde mange funktioner og har
mange forskellige opgaver, fylder i spørgeskemaet og i stort set alle de
kvalitative interviews. I et opfølgende interview med en deltager fra
spørgeskemaundersøgelsen bliver det pointeret, at klasselæreren ofte har
”tungere” fag med en relativt stor forberedelses- og rettebyrde. Samtidig
er det oplevelsen, at klasselæreren også er ansvarlig for at løse alle de
opgaver og funktioner, som ikke er direkte relateret til elevernes faglige
udvikling og læring. En klasselærer skriver i spørgeskemaet:
”Klasselæreren
skal håndtere alt efterhånden. Skilsmisse, sorg, psykiske sygdomme,
adfærdsproblemer, fravær, sociale problemer, diskrimination, sundhed,
færdsel/trafik, sex og samfund mm. Vi får mange kurser og meget
uddannelse, hvilket er dejligt. Vi har bare ikke tid til at bruge den store
viden, vi efterhånden har.”
Nogle klasselærere beskriver, både i interviews og spørgeskema, at
specialpædagogikken bliver dem pålagt, men at de ikke er uddannede til
det, og at de mangler tid til at udføre arbejdet. En klasselærer skriver
følgende ønske i spørgeskemaet:
”At specialpædagogikken og psykologien
lå uden for klasselærerens ansvarsområde - eller at den indgik i
uddannelsen, og at der blev afsat timer til arbejdet.”
klasselærerrollen.”
Manglende tid til at udfylde klasselærerrollen nævnes af en del
klasselærere. I spørgeskemaet skriver en klasselærer følgende om
klasselærerrollen:
”I folkeskolen har vi mange dygtige fagpersoner ansat,
det er bare svært at udnytte alle de dygtige medarbejderes ressourcer, da
der er for mange opgaver og for lidt tid.”
Flere klasselærere pointerer, at de mangler kompetencer til nogle af de
mange funktioner, som de skal udfylde. Dette
nødvendige specialpædagogiske kompetencer.
gælder særligt de
61
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0062.png
”
At der bliver afsat tid til, at vi lærere har
mulighed for at løse de
socialpædagogiske opgaver, der specielt
er fulgt med inklusionen. Ikke altid at
skulle være nødt til at vælge mellem min
faglige forberedelse af de enkelte
lektioner og det socialpædagogiske
arbejde med børnene.
”
- Klasselærer fra spørgeskemaundersøgelsen
62
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0063.png
Samarbejdet med
skoleledelsen
Klasselærerne i undersøgelsen oplever i udpræget grad at have et
godt samarbejde med skoleledelsen om bekymrende fravær. Hele 92
pct. svarer, at de i høj eller nogen grad har et godt samarbejde med
skoleledelsen. Kun 5 pct. svarer i mindre grad eller slet ikke (figur
5.3).
Det gode samarbejde med ledelsen bliver også fremhævet i de åbne
besvarelser i spørgeskemaet. Fx skriver to klasselærere følgende i
spørgeskemaet:
”Jeg oplever, at samarbejdet mellem medarbejdere,
ledelse og forældre stort set altid fungerer meget godt.” og ”min
leder er altid parat til at hjælpe og indkalde til møder om
bekymrende adfærd.”
Samlet set viser analysen, at klasselærerne overordnet set er
tilfredse med samarbejdet med ledelsen.
63
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0064.png
I hvilken grad oplever du, at du har et
godt samarbejde med skoleledelsen?
Jeg oplever, at skoleledelsen bakker mig
op i mit arbejde med at hjælpe elever
med bekymrende fravær
92%
Svarer i nogen grad
eller i høj grad
76%
Svarer enig eller meget
enig
5%
Svarer i mindre
grad eller slet
ikke
Figur 5.3
Note: ‘Ved ikke’-svarkategori er fjernet, hvorfor rækkerne ikke summerer til 100%. n=861
Kilde: Tal fra Analyse & Tal
7%
Svarer uenig eller
meget uenig
Figur 5.4
Note: ‘Ved ikke’-svarkategori er fjernet, hvorfor rækkerne ikke summerer til 100%. n=861
64
Kilde: Tal fra Analyse & Tal
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0065.png
Flere klasselærere beskriver, hvor afgørende skoleledelsen er for skolens
arbejde med at forebygge, opspore og håndtere bekymrende fravær. En
klasselærer skriver følgende til spørgsmålet om, hvad der fungerer godt i
arbejdet med at begrænse bekymrende fravær:
”Jeg synes, det virker
godt, at jeg som klasselærer har et godt og tæt samarbejde med min AKT-
pædagog og min skoleledelse, som er lydhøre og løsningsorienterede.”
På trods af at hele 92 pct. af klasselærerne svarer, at de har et godt
samarbejde med ledelsen, så viser både åbne besvarelser i spørgeskemaet
og de kvalitative interviews, at det ikke er alle, som oplever at ledelsen er
tydelig og aktiv nok i arbejdet med bekymrende fravær. I et opfølgende
interview med en klasselærer fra spørgeskemaundersøgelsen fortæller den
pågældende klasselærer, at hun ofte er i tvivl om, hvornår hun må
”forstyrre” ledelsen, når hun har elever som mistrives eller som udviser
Andre klasselærere i undersøgelsen lægger vægt på, at det er vigtigt at
ledelsen sikrer klare retningslinjer for arbejdet, og at ledelsen deltager
aktivt i forskellige dele af klasselærernes arbejde med bekymrende fravær.
En klasselærer skriver fx følgende i spørgeskemabesvarelsen: ”Et
godt
teamsamarbejde og ledere, der deltager i teammødet. Enkel og overskuelig
tilgang til relevante skemaer. Ledelse der hurtigt tager stilling til
underretninger og andet.”
tegn på bekymrende fravær. Den pågældende klasselærer oplever, at
ledelsen på hendes skole har travlt, og at de er langt væk fra eleverne,
hvorfor hun kun involverer dem, hvis det er en særligt alvorlig og
bekymrende sag. I de fleste tilfælde vælger læreren derfor at håndtere
situationen selv, på trods af et ønske om opbakning og støtte fra ledelsen.
Flere andre klasselærere i undersøgelsen efterspørger mere involvering fra
ledelsen. På spørgsmålet om, hvad man kunne ønske sig anderledes ift.
arbejdet med bekymrende fravær skriver to klasselærere:
”At ledelsen fra
start tager det seriøst, når man henvender sig med en bekymring” og ”et
godt samarbejde med ledelsen, som gerne hjælper med at tage kontakt
med forældre, sagsbehandler, mm.”
I de opfølgende interviews lægger flere vægt på, at ledelsen har en
afgørende rolle at spille ift. klasselærernes arbejde med elever med
bekymrende fravær. Flere fremhæver, at de er tilfredse med den måde
ledelsen bakker dem op i deres arbejde. Konkrete eksempler på dette
beskrives i senere afsnit, hvor vigtigheden af, at ledelsen er tydelig i
samarbejdet med forældre og sikrer klarhed over mulige indsatser, blandt
andet fremhæves.
Uanset om klasselærerne udtrykker tilfredshed eller utilfredshed med
samarbejdet med ledelsen i undersøgelsen, så fremhæver alle, at ledelsen
er afgørende for deres arbejde med bekymrende fravær på skolerne.
65
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0066.png
”Jeg
oplever, at det fungerer godt,
når der er et tæt samarbejde
mellem AKT, forældre, ledelse og evt.
kommunen. Det er vigtig, at der
bliver rykket, når det først bliver
opdaget. Ofte er der lang ventetid,
og så når det at udvikle sig.”
- Klasselærer i
spørgeskemaundersøgelsen
66
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0067.png
Involvering af aktører og fagpersoner ved bekymrende fravær
Håndtering af bekymrende elevfravær kan kræve
involvering af mange forskellige aktører.
figur
5.5
involverer
de
fleste
og
Som vist i
i
klasselærere
undersøgelsen
forældre
skoleledelse
ved
Hvem bliver involveret, når en elev har
bekymrende fravær på din nuværende skole?
bekymrende fravær. Lidt færre klasselærere involverer
eleven selv (69 pct.). Det er også almindeligt at
involvere både interne og eksterne fagpersoner. 48
pct. af klasselærerne involverer AKT-team og 34 pct.
involverer trivselsvejledere, inklusionspædagoger mv.
Tre
ud
af
10
klasselærere
involverer
PPR
og
Forældrene
Skoleledelse
Eleven selv
AKT-team, LKT-team eller tilsvarende funktion
Trivselsvejleder, inklusionspædagoger eller…
PPR-medarbejder
Socialrådgiver tilknyttet skolen
34%
30%
28%
17%
17%
5%
5%
0%
48%
69%
98%
91%
socialrådgivere tilknyttet skolen.
Fritidspædagoger og sundhedsplejersker inddrages
sjældnere end førnævnte fagpersoner. I de kvalitative
interviews er det kun én ud af 11 klasselærere, som har
erfaring med at inddrage sundhedsplejersken, og ingen
har erfaring med at inddrage pædagoger i klub eller
SFO.
Pædagoger i SFO/klub
Sundhedsplejerske
Kommunens børne- og familieteam
Psykiatrien
Ingen af ovenstående
Figur 5.5
67
Kilde: Tal fra Analyse & Tal Note: n=861
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0068.png
”Jeg har heller ikke haft brugt
sundhedsplejersken ret meget, skal
jeg indrømme. Det er nok fordi, man
tænker, at det er sådan noget
sundheds- og vægtrelateret (…)
Det kan jo godt være, at vi ikke er helt
skarpe på, hvad sundhedsplejersken
kan bruges til (…).”
- Interview med klasselærer
68
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0069.png
I hvilken grad har du et godt samarbejde med
relevante fagpersoner i situationer med
elever med bekymrende fravær?
I hvilken grad har du adgang til ekstern faglig
bistand i situationer med elever med
bekymrende fravær?
82%
Svarer i nogen grad eller i
høj grad
69%
Svarer i nogen grad
eller i høj grad
13%
Svarer i mindre
grad eller slet
ikke
Figur 5.6
Note: ‘Ved ikke’-svarkategori er fjernet, hvorfor boblerne ikke summerer til 100%. n=861
Kilde: Tal fra Analyse & Tal
24%
Svarer i mindre
grad eller slet
ikke
Figur 5.7
Note: ‘Ved ikke’-svarkategori er fjernet, hvorfor boblerne ikke summerer til 100%. n=861
69
Kilde: Tal fra Analyse & Tal
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0070.png
I undersøgelsen er klasselærerne blevet spurgt ind til, hvordan de oplever
samarbejdet med eksterne fagpersoner. Som det fremgår figur 5.6 svarer
82 pct., at de i nogen eller høj grad har et godt samarbejde med relevante
fagpersoner. Omvendt svarer 13 pct., at de i mindre grad eller slet ikke har
et godt samarbejde. Adspurgt om adgangen til ekstern faglig bistand
svarer 69 pct., at man i nogen eller høj grad har adgang. 24 pct. oplever i
mindre grad eller slet ikke at have adgang til de relevante fagpersoner
(figur 5.7).
Over hver tredje klasselærer oplever lang ventetid på faglig bistand
Som vist i figur 5.8 svarer 77 pct. af klasselærerne i undersøgelsen, at de i
høj eller nogen grad oplever lange ventetider på ekstern faglig bistand. Kun
12 pct. svarer i mindre grad eller slet ikke.
Lange ventetider på særligt PPR og socialrådgivere nævnes også af mange
i de åbne besvarelser i spørgeskemaet. En klasselærer skriver, hvordan de
lange
ventetider
påvirker
håndteringen
af
bekymrende
fravær:
”Sagsbehandlingstiden er ofte så lang, at fra man ansøger om hjælp eller
vejledning, til man (måske) får det, er behovet hos eleven eller familien
blevet et andet.”
I interviews fortæller flere klasselærere, at de har behov for konkret og
”hands-on” sparring fra fx PPR og forebyggende rådgivere. Enkelte nævner
behovet for at få trivselsvejledere til indskolingen og mellemtrinnet.
Behovet for nemmere og bedre adgang til flere faglige støttepersoner til
børn med særlige behov nævnes også af flere.
Ventetider i forbindelse med faglig bistand beskrives af flere som en
generel udfordring i arbejdet med elever med bekymrende fravær.
Enkelte klasselærere nævner konkrete udfordringer i situationer, hvor
eleven er anbragt. Her fremhæves et behov for tættere samarbejde med
de institutioner, der er omkring eleven.
70
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0071.png
I et interview med en klasselærer bliver de lange ventetider på PPR
fremhævet som en særlig stor udfordring ift. at støtte og hjælpe en
elev med bekymrende fravær:
”Der er ingen tvivl om, at vores
skolepsykologer også er overbebyrdede. Og de er jo også presset i
tid. Så alt i alt er det bare nedprioriteret, samtidig med at vi har skulle
lave mere inklusion. Så man har gjort det til en helt umulig opgave. Og
der skal rigtig meget til, før man kan få hjælp. Der skal jo et halvt eller
et helt år til, før man kan få kvalificeret hjælp til et barn. Det er meget,
meget langsommeligt.”
I hvilken grad oplever du at ekstern faglig
bistand har lang ventetid i situationer med
elever med bekymrende fravær?
Det er ikke kun ventetiden, som bliver problematiseret ift. inddragelse
af fagpersoner. En del klasselærere fremhæver også, at det kan være
svært at få den rette hjælp og støtte. En klasselærer skriver følgende i
en åben besvarelse i spørgeskemaet:
”I mit team havde en elev 30
pct. fravær i december. Der er blevet sendt mange underretninger på
eleven. Fraværet fortsætter. Socialrådgiver har en samtale med
barnet og så bliver der ikke gjort mere. Jeg oplever, at vi som lærere
gør vores del, men at der er lang ventetid, og at den ikke rigtig
kommer videre.”
77%
Svarer i nogen grad eller i
høj grad
12%
Svarer i mindre
grad eller slet ikke
Figur 5.8
Note: ‘Ved ikke’-svarkategori er fjernet, hvorfor rækkerne ikke summerer til 100%. n=861
71
Kilde: Tal fra Analyse & Tal
På trods af, at mange klasselærere i undersøgelsen giver udtryk for at
de har et godt samarbejde med relevante fagpersoner, så nævner en
del klasselærere i både de kvalitative interviews og i åbne besvarelser,
at de mangler konkret sparring i situationer, hvor en elev mistrives
og/eller har fravær.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0072.png
”Når det bliver alvorligt og vi har
udtømt vores muligheder i
samarbejdet med forældrene, oplever
vi stor afstand til PPR og kommune.
Fra en underretning til vi oplever, at
socialforvaltning handler eller vender
tilbage, går der alt for lang tid.”
- Klasselærer i spørgeskemaundersøgelsen
72
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0073.png
Underretninger fylder for
meget
Knap to ud af tre klasselærere (65 pct.) oplever, at arbejdet med
underretninger og redegørelser fylder en uhensigtsmæssigt stor del
af arbejdstiden i situationer med bekymrende fravær (figur 5.9). I et
opfølgende interview fortæller en klasselærer følgende: ”Det
er
desværre blevet en stor del af vores arbejde at lave underretninger
og
opmærksomhedsskemaer
og
være
til
psykologmøder
og
opfølgende samtaler. Være med på børnepsykiatrisk, være med i
familiehuset – der er meget på spil, synes jeg.”
I hvilken grad oplever du at arbejdet med
underretninger og redegørelser fylder en
uhensigtsmæssig stor del af din arbejdstid i
situationer med elever med bekymrende
fravær?
65%
Svarer i nogen grad eller i
høj grad
Når mange klasselærere svarer, at arbejdet med underretninger fylder
meget, så handler det muligvis om, at der ofte følger mange andre
tidskrævende opgaver med disse situationer. I spørgeskemaet skriver
en klasselærer fx følgende:
”Jeg kan godt opleve, at underretninger,
mistrivsel og bekymrende fravær falder sammen, så jeg har rigtig
travlt i perioder og bliver frustreret over lang ventetid andre steder i
systemet. Den manglende tilbagemelding på underretninger kan
ligeledes opleves frustrerende. Arbejder vi mon i samme retning?”
Figur 5.9
Note: ‘Ved ikke’-svarkategori er fjernet, hvorfor rækkerne ikke summerer til 100%. n=861
73
Kilde: Tal fra Analyse & Tal Note
30%
Svarer i mindre
grad eller slet
ikke
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0074.png
Klasselærerne kan føle sig afkoblet efter afsendt underretning
Flere klasselærere beskriver i spørgeskemaet, at de føler sig afkoblet, når
de har sendt en underretning på et barn. En klasselærer skriver, at
vedkommende ønsker sig:
”Meget hurtigere sagsbehandling og viden om,
hvor i processen man befinder sig. Så snart en underretning er sendt af
sted, er klasselærerne koblet helt af og får INTET at vide, hvilket gør det
svært at vide, hvad man skal tage fat i.”
Gode erfaringer med at støtte klasselærerne ved underretninger
På en skole i Aalborg Kommune er der en fuldtidsansat inklusions- og
trivselsvejleder, som hjælper lærerne med at lave underretninger. Som det
beskrives i citatet nedenfor, oplever vejlederen, at det kan være en
tryghed for lærerne at have en fagperson at sparre med ift. underretninger:
”Jeg
er altid med fra sidelinjen, og det går altid igennem mig. Det er ikke
for kontrol, sådan skal det ikke forstås. Men der er en tryghed for mine
kolleger i, at de gør det rigtige, og at de gør det, de kan. For mange af mine
(red. lærer)kolleger handler det om en bekymring om, hvorvidt de gør det
rigtige. Og det er jo en tryghed for dem, at der er en som hjælper dem og
fortæller dem, hvad de skal og kan gøre. Og det er okay, at de har gjort alt,
hvad de kan. Jeg ved jo godt, at de har 27 undervisningslektioner om
ugen”.
Andre klasselærere beskriver lignende oplevelser af, at det fx er gennem
forældrene, at klasselærerne bliver orienteret om, hvilke tiltag der er
iværksat i kommunalt regi. Enkelte klasselærere påpeger, at når skolen og
lærerne ikke bliver ordentligt orienteret om, hvad kommunen iværksætter
efter afsendt underretning, så modarbejder det en helhedsorientering i de
samlede indsatser som eleven og familien modtager.
Den kvalitative undersøgelse peger på, at ikke alle klasselærere kender til
deres krav på/mulighed for at få en orientering og tilbagemelding fra
kommunen (Serviceloven §155b).
Udover at det kan være en tryghed for lærerne at have en særlig fagperson
med indover underretninger mv., så fremhæver den pågældende
inklusions- og trivselsvejleder også, at den faglige sparring kan være en
måde at mindske arbejdspresset for klasselærere.
74
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0075.png
Sammenfatning
Klasselærernes forudsætninger for arbejdet med bekymrende fravær
Der er stor forskel på skolernes organisering af arbejdet med forebyggelse,
opsporing og håndtering af bekymrende fravær. Analysen viser dog, at en
del klasselærere oplever at have dårlige forudsætninger for arbejdet med
bekymrende fravær og det er særligt tid, der mangler. Over halvdelen (56
pct.) svarer, at de ikke har tilstrækkelig tid til at tage hånd om elever med
bekymrende fravær, og 49 pct. oplever ikke at have mulighed for at yde
tilstrækkelig støtte og hjælp til elever med bekymrende fravær.
48 pct. af klasselærerne involverer AKT-team, 34 pct. involverer
trivselsvejledere, inklusionspædagoger mv. og 30 pct. involverer PPR og
socialrådgivere tilknyttet skolen. Fritidspædagoger og sundhedsplejersker
inddrages sjældnere end førnævnte fagpersoner.
På trods af at lærerne har et godt samarbejde med relevante fagpersoner,
peger både spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative interviews på, at
klasselærerne i høj grad er påvirket af lange ventetider på ekstern faglig
Langt de fleste af klasselærerne (92 pct.) oplever at have et godt
samarbejde med ledelsen i situationer med bekymrende fravær, ligesom at
82 pct. oplever et godt samarbejde med andre relevante fagpersoner.
bistand som fx PPR og socialrådgivere i situationer med bekymrende
fravær. Derudover nævner flere klasselærere i undersøgelsen et behov for
mere konkret faglig sparring i situationer med bekymrende fravær.
Håndtering af bekymrende elevfravær kan kræve involvering af mange
forskellige interne og eksterne fagpersoner. Her involverer de fleste
klasselærere i undersøgelsen forældre og skoleledelse ved bekymrende
fravær. Lidt færre klasselærere involverer eleven selv (69 pct.). Det er også
almindeligt at involvere både interne og eksterne fagpersoner.
65 pct. af klasselærerne oplever at underretninger og redegørelser fylder
en uhensigtsmæssig stor del af deres arbejde. Samtidig beskriver mange
klasselærere i spørgeskemaet, at de føler sig afkoblet efter afsendt
underretning, og at de ikke har mulighed for at få en status eller
information om, hvilke tiltag der iværksættes i den pågældende sag.
75
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0076.png
Rolle- og
ansvarsfordeling
ved bekymrende
fravær
76
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0077.png
Indledning
I dette kapitel undersøges klasselærernes oplevelser med rolle- og
ansvarsfordelingen i arbejdet med bekymrende fravær på de enkelte
skoler.
Som det vil fremgå af analysen, så er der stor variation i, hvordan
arbejdet er organiseret på de enkelte skoler. Mange klasselærere
fremhæver klasselærerens centrale rolle og ansvar i arbejdet med
bekymrende fravær på skolerne, men nogle klasselærere har også
erfaring med, at ansvaret ligger hos en udpeget fagperson fx en
trivsels- og inklusionsvejleder.
”Så længe man har en, der er
tovholder for læreren, det frigiver jo
nogle ressourcer, og i hvert tilfælde
mindsker det nogle frustrationer hos
lærerne, fordi de ikke føler, at de står
alene med det og skal have det til at
lykkes”
- Interview med trivsels- og
inklusionsvejleder
Skoleledelsens rolle og ansvar vedrørende bekymrende fravær er
også forskellig på de enkelte skoler. På nogle skoler er skolelederen fx
med til alle forældresamtaler, der omhandler fravær. Andre steder er
skoleledelsen mere i baggrunden.
77
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0078.png
Klasselæreren har ofte ansvaret for skolefravær
Fælles for de skoler, der er repræsenteret i undersøgelsen, er, at
klasselæreren har en væsentlig rolle i - og et relativt stort ansvar for –
forebyggelse, sporing og håndtering af bekymrende fravær på skolerne.
Som det fremgår af figur 6.1 og 6.2, så har klasselærerne en særlig rolle i
forhold til håndteringen af bekymrende fravær. 59 pct. svarer, at det typisk
er klasselæreren, som er tovholder og ansvarlig for udarbejdelse og
opfølgning af handleplaner ved bekymrende fravær. Tovholder-funktionen
ift. koordination af relevante aktører på og udenfor skolen ligger typisk
også hos klasselæreren, men en del svarer også, at den typisk ligger hos
skoleledelsen.
I et interview med en klasselærer beskrives fordele og ulemper således: ”En
af styrkerne er, at det generelt er klasselæreren, de steder jeg har været,
I et opfølgende interview med en klasselærer, fortæller vedkommende, at
organiseringen kan variere baseret på klassetrin: ”Lige
på den skole hvor
jeg er nu - og sådan var det også på den skole, jeg var på for halvandet år
siden - der er det meget opdelt. Hvis man har de små klasser, er det
primært klasselæreren, der tager sig af det. I de store klasser er det mere
lektionsopdelt, fordi man netop ser at fravær kan variere i løbet af dagen.
Men det er som regel klasselæreren som bliver informeret, når der er
bekymrende fravær fra statistikkerne.”
som har den overvejende del af lektionerne i klassen, og som forhåbentlig
også er den, der har den stærkeste relation til børnene. Det er en positiv
ting. En negativ kunne godt være det her med, at klasselærer-opgaven jo
ikke er defineret med tid, og at der falder meget ned i en klasselærer
turban. Og når det så lige pludselig også er klasselæreren, der skal bevare
det forkromede overblik over det (red. fravær) også, og sætte tid og
ressourcer af til, hvad der nu end måtte komme af tiltag, møder og alt det
der, så bliver det meget.”
78
Fordele og ulemper ved klasselærerens centrale rolle
I de opfølgende interviews pointerer de seks klasselærer, at det kan give
god mening at placere ansvaret hos klasselæreren. klasselærerne nævner
følgende fordele ved at placere et centralt ansvar hos klasselæreren:
•
klasselærerens ansvar for skole-hjem samarbejdet
•
klasselærerens ansvar for at følge fraværsopgørelserne
•
klasselæreren har ofte mange lektioner med en klasse og dermed ofte
en tæt relation til eleverne
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0079.png
Når en elev har bekymrende fravær, hvem er
typisk tovholder/ansvarlig for udarbejdelse og
opfølgning på handleplaner?
Ved bekymrende fravær hos en elev, hvem er
typisk tovholder/ansvarlig for koordination af
relevante aktører på og uden for skolen?
Klasselærer/Kontaktlærer
59%
Skoleledelse
48%
Skoleledelse
17%
Klasselærer/Kontaktlærer
28%
Det skifter fra elev til elev
9%
En fagperson med særligt
ansvar for håndtering af fravær
6%
11%
En fagperson med særligt
ansvar for håndtering af
fravær
Det skifter fra elev til elev
Andet
5%
6%
Vi udarbejder ikke
handleplaner
1%
Andet
3%
Figur 6.1
Kilde: Tal fra Analyse & Tal Note: n=861
Figur 6.2
79
Kilde: Tal fra Analyse & Tal Note: n=861
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0080.png
Som det fremgår af foregående citat, fremhæver de seks klasselærere
også ulemper ved at placere et stort ansvar for arbejdet med bekymrende
fravær på klasselæreren. En af de ulemper, der særligt fremhæves, er, at
klasselæreren mangler tid. En klasselærer beskriver det således i et
interview:
”Vi underviser jo ikke mindre end dem, som har andre fag. Man
får ikke timer til den ekstra tjans som klasselærer. Så derfor bliver byrden
ret stor, jo. Derfor halser man tit bagefter. Men stadig er det jo vigtigt, at
den, som har den tætteste kontakt til barnet, også er den, der tager de her
møder, så man sikrer sig, at der er hånd i hanke med den indsats, som
finder sted.”
Mange klasselærere oplever at have for stort ansvar
Som det fremgår i figur 6.3, så vurderer de fleste klasselærere i
undersøgelsen, at der er klarhed over, hvad processen og deres egen rolle
er i situationer med bekymrende fravær på deres nuværende skole. Det er
dog ikke alle, som er tilfredse med rolle- og ansvarsfordelingen. Knap
halvdelen af klasselærerne i undersøgelsen (49 pct.) svarer, at de er
tilfredse med rolle- og ansvarsfordelingen, mens 19 pct. svarer, at de ikke
er tilfredse. 38 pct. af klasselærerne oplever, at deres ansvar er for stort,
mens hver fjerde ikke kan genkende at have for stort ansvar.
En anden potentiel ulempe ved at placere det primære ansvar hos
klasselæreren er risikoen for at opsporingen og håndteringen af
bekymrende fravær ikke er i fokus hos alle undervisere. En klasselærer
beretter følgende i et interview:
”Ulempen ved, at det er klasselæreren, er,
at hvis klasselæreren er væk i en længere periode, så sejler det jo. Så
bliver der ikke rigtig gjort noget ved det. Og det, tror jeg, er det mest
bekymrende ved, at traditionen er, som den er. Jeg taler jo også med de
andre faglærere, men de har jo typisk mange klasser og holder ikke øje
med fravær i alle deres klasser. Så det skaber en sårbarhed, særligt
overfor børnene. De kan jo blive tabt.”
80
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0081.png
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om rolle- og
ansvarsfordeling i forhold til at opspore og håndtere
bekymrende fravær på din nuværende skole?
Jeg er klar over, hvad min rolle er, når en elev har bekymrende fravær.
5%
12%
52%
28%
Jeg er klar over, hvad processen er, når en elev har bekymrende fravær.
8%
18%
50%
20%
Mit ansvar i forhold til håndtering af bekymrende fravær er for stort
22%
33%
25%
13%
Jeg er tilfreds med vores rolle- og ansvarsfordeling i situationer med
bekymrende fravær
16%
27%
39%
10%
Meget uenig
Uenig
Hverken enig eller uenig
Enig
Meget enig
Figur 6.3
81
Kilde: Tal fra Analyse & Tal Note: n=861
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0082.png
Tovholderrollen opfattes som vigtig, tidskrævende og med behov for en
særlig faglighed
Klasselærerne i undersøgelsen giver udtryk for at tovholderrollen – både
for handleplaner og koordination af eksterne aktører - er vigtig i arbejdet
med bekymrende fravær. Der er dog stor variation i klasselærernes
opfattelse af, hvem der med fordel kan påtage sig rollen, og hvad rollen
indebærer. Flere klasselærere påpeger, at de ikke i kraft af deres
uddannelse føler sig klædt på til at varetage de komplekse sager, hvor
elever har store udfordringer.
Gode erfaringer med én særlig fagperson med det overordnede ansvar
Enkelte klasselærere påpeger i undersøgelsen, at det er en stor styrke for
skolens arbejde med skolefravær, når der er én særlig fagperson på skolen,
som er overordnet ansvarlig for arbejdet med at forebygge, opspore og
håndtere bekymrende fravær. Der er forskel på, hvordan dette helt konkret
bliver organiseret på de enkelte skoler, hvor dette er praksis.
I Aalborg kommune er arbejdet med bekymrende fravær organiseret
således, at ansvaret for fravær ligger hos en særlig fagperson, fx en
inklusions- og trivselsvejleder, som er en fast del af skolen. I et interview
I spørgeskemaet fortæller en klasselærer, at hans erfaring er, at det er
nødvendigt med en særlig faglighed i tovholderrollen i de mere alvorlige
sager. Adspurgt til ønsker omkring tovholderfunktionen skriver han:
”At
klasselæreren ikke skal være tovholder. Vi er ikke psykologer og de tunge
skoleværingssager kræver professionelle.”
med en inklusions- og trivselsvejleder fra en skole i Aalborg Kommune
fortæller hun, at hun får automatisk besked, når elever nærmer sig de
lovmæssigt fastsatte rammer. På samme måde retter klasselærerne også
henvendelse til vejlederen, når de er bekymrede for en elev, hvorefter
vejlederen
overtager
ansvaret
for
at
afdække
og
håndtere
den
pågældende situation. Det er ofte også vejlederen, som tager en
En anden klasselærer lægger vægt på, at det er vigtigt, at tovholderen har
mulighed for at hjælpe eleven i hjemmet:
”At vi har en tovholder og et
menneske, der kan gå med i hjemmet.”
trivselssamtale med eleven og tager kontakt til forældrene. Vejlederen er
dermed både ansvarlig og tovholder for handleplaner og for koordination
med relevante aktører – herunder inddragelse af skoleledelse, PPR mv.
Vejlederen fortæller, at netop dét, at det ikke er klasselæreren, som er
Og en tredje fremhæver et ønske om, at eksterne tovholdere er mere
direkte involveret i sagerne:
”At de eksterne hjælper med at løse opgaven,
fremfor kun at være tovholdere”
overordnet tovholder i sager med bekymrende fravær, har en positiv effekt
på klasselærernes forudsætninger for deres arbejde, da det fjerner
arbejdspres fra klasselæreren.
82
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0083.png
En anden styrke ved at have én tværgående fagperson til at håndtere
bekymrende
fravær
er,
ifølge
den
pågældende
trivsels-
og
Samlet set fremhæver de klasselærere, der arbejder på skoler med en
særlig
udpeget
person
til
at
håndtere
bekymrende
fravær,
at
inklusionsvejleder, at det kan styrke samarbejdet med andre fagpersoner
og dermed styrke helhedsorienteringen i de individuelle indsatser. Som en
fast del af arbejdet med at fremme trivsel på skolen afholdes der hver 14.
dag trivselsforum med følgende faste deltagere: Skolens socialrådgiver,
skolens psykolog, skolens sundhedsplejerske, en repræsentant fra skolens
ledelse
og
inklusions-
og
trivselsvejlederen.
Formålet
med
organiseringen har positiv betydning for:
•
Samarbejdet med forældre, da klasselærernes relation til forældrene
ikke risikerer at blive belastet, og de dermed kan holde fokus på det
gode samarbejde om barnet i hverdagen.
•
At både intern og ekstern bistand hurtigere bliver inddraget, hvilket
kan sikre at børnene får tilstrækkelig hjælp rettidigt.
•
At fjerne arbejdspres fra klasselæreren
trivselsforummet er blandt andet at drøfte konkrete elevsager med alle
relevante fagpersoner. Forældre og ældre elever deltager også i møder,
som omhandler dem. Møderne bidrager, ifølge vejlederen, til at sikre
helhedsorienterede og individuelle indsatser i de konkrete sager. Sagerne
kan også ende med underretninger til kommunen, men vejlederen oplever,
at møderne også bidrager til en højere grad af samarbejde med forældre
om underretninger. Møderne reducerer dermed antallet af gange, hvor
underretningerne bliver lavet uden forældres samtykke.
Analysen af organiseringen af arbejdet med bekymrende skolefravær
peger også på, at det kan være en styrke, når kommunerne sikrer en klar
ansvarsfordeling i forvaltningen. Fx er der i Aalborg Kommune to
socialrådgiveruddannede drop-out konsulenter, som dækker alle skolerne i
Aalborg. Drop-out konsulenterne er skolernes direkte indgang og bindeled
til kommunen - herunder til blandt andet familiegrupper. Der er også
tilknyttet en socialrådgiver fra kommunens familiegruppe på hver skole.
En klasselærer fra Odense Kommune fortæller i sit interview om lignende
erfaringer. På den pågældende skole har man iværksat en indsatsgruppe,
som er ansvarlig for at håndtere de mere problematiske fraværssager.
Indsatsgruppen består af to pædagoger, som er blevet opkvalificeret til at
håndtere fraværsproblematikker. Når indsatsgruppen tager hovedansvaret
for en sag, så danner de et netværk med eleven, forældrene og andre
relevante fagpersoner.
Ifølge den førnævnte trivsels- og inklusionsvejleder styrker denne
organisering skolernes arbejde ved, at de opnår et tættere samarbejde
med relevante kommunale fagpersoner. Og dét fører i sidste ende til, at
børnene får tilstrækkelig hjælp rettidigt.
83
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0084.png
”På skolen har vi en pædagogisk
vejleder, der "kun" tager sig af elever.
Hun er fantastisk. Alle elever kender
hende, og alle elever har tillid til hende.
Hun er klar med det samme, der
opstår et problem, og følger alle sager
til døren. Dette har gjort, at jeg er
fuldstændig tryg ved at overlade den
del af arbejdet, som hun kan klare, til
hende og dermed have et "normalt"
forhold til eleven. Det kan eleverne
godt lide. Hun er også en del af
ledelsen, hvilket er en stor fordel.”
- Klasselærer fra
spørgeskemaundersøgelsen
84
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0085.png
Sammenfatning
Rolle- og ansvarsfordeling ved bekymrende fravær
Der er stor variation i rolle- og ansvarsfordelingen ved bekymrende fravær
på de enkelte skoler. Mange klasselærere i undersøgelsen fremhæver
klasselærerens centrale rolle og ansvar i arbejdet med bekymrende fravær
på skolerne, men nogle klasselærere har også erfaring med at ansvaret
ligger hos en særlig udpeget fagperson fx en inklusions- og trivselsvejleder.
Klasselærerne i undersøgelsen oplever i udstrakt grad, at der er klarhed ift.
processen og deres egen rolle, når en elev har bekymrende fravær. Knap
halvdelen af lærerne er tilfredse med rolle- og ansvarsfordelingen på deres
skole, men 38 pct. oplever at deres ansvar er for stort.
I både spørgeskemaet og kvalitative interviews fremhæver enkelte
klasselærere, at de har gode erfaringer med, når én særlig fagperson på
skolen har det overordnede ansvar for forebyggelse, opsporing og
håndtering af bekymrende fravær.
85
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0086.png
Klasselærernes
inddragelse af
elever
86
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0087.png
Indledning
I et tidligere kapitel fremgik det, at stort set alle klasselærere
involverer forældre i situationer med bekymrende fravær, men kun
syv ud af ti klasselærere (69 pct.) svarer, at de også involverer
eleven selv. 77 pct. af klasselærerne svarer, at de har haft samtaler
med elever om, hvilke pædagogiske tiltag de selv mener at kunne få
gavn af.
”Jeg oplever, at det fungerer godt, når vi
har haft samtaler med eleverne inden
det udvikler sig til flere fraværsdage.
Det fungerer bedst, når eleverne
inddrages i at finde løsninger.”
- Klasselærer i spørgeskemaundersøgelsen
I dette kapitel dykker vi dybere ned i, hvordan klasselærerne
inddrager elever i situationer med bekymrende fravær – og hvad
deres oplevelser er med at involvere børn og unge.
87
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0088.png
Inddragelse af elever
På tværs af indskoling, mellemtrin og udskoling inddrager cirka
halvdelen af klasselærerne i undersøgelsen eleven selv, når der er
bekymrende fravær.
Som det illustreres i figur 7.1, inddrager klasselærerne på forskellige
måder:
•
54 pct. svarer, at eleven ofte eller altid får indflydelse på
løsninger for at reducere fraværet.
•
56 pct. svarer, at eleven ofte eller altid inviteres til en samtale
om årsager til fraværet.
•
43 pct. svarer, at eleven ofte eller altid inviteres til at deltage i
løbende møder med forældre eller andre aktører.
Hvis en af dine elever har udviklet
bekymrende skolefravær, hvor ofte sker
følgende?
At eleven inviteres til en samtale om
6% 10%
årsager til fraværet
21%
30%
26%
At eleven får indflydelse på løsninger
4%10%
for at reducere fraværet
24%
36%
18%
At eleven, ved længerevarende fravær,
kontaktes regelmæssigt i hjemmet for
5% 10%
at fastholde elevens relation til klassen
og elevens lærer
22%
27%
18%
I kvalitative interviews fortæller forskellige klasselærere om, hvordan
og hvornår de involverer eleven selv. Her fremhæves forskellige
faktorer, som påvirker beslutningen om, hvorvidt eleven skal
inddrages. Elevens alder er et parameter, som klasselærerne fortæller
har betydning. Men der kan også være forskel på, om eleven
inddrages, alt efter hvad bekymringen handler om.
At eleven inviteres til at deltage i
løbende møder med forældre og andre
aktører
8% 15%
26%
30%
13%
Aldrig
Sjældent
Af og til
Ofte
Altid
Figur 7.1:
Note: ‘Ved ikke’-svarkategori er fjernet, hvorfor rækkerne ikke summerer til 100%.
n=861
88
Kilde: Tal fra Analyse & Tal
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0089.png
Som det fremgår af figur 7.2, peger undersøgelsen også på at elevens
alder kan være afgørende for, hvorvidt barnet selv inddrages i et
forløb om skolefravær. 85 pct. af klasselærerne i udskolingen angiver
at have erfaring med at involvere eleven selv ved problemer med
bekymrende skolefravær. For hhv. klasselærere i mellemskolen og
indskolingen er det 69 og 40 pct. af klasselærerne der svarer at de
har erfaring med at involvere eleven selv ved bekymrende fravær.
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
100%
Når en elev har bekymrende fravær,
har jeg erfaring med at involvere
eleven selv
85%
69%
40%
Indskoling
Mellemtrin
Udskoling
Figur 7.2
Kilde: Tal fra Analyse & Tal. Note: n=801
89
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0090.png
”Jeg er opmærksom på, ved det
mindste fravær, at tale med eleven om
det. Hvad handler det om? Har du
været syg? Er der noget, som er
svært? Så der er altid nogle
indledende samtaler med eleven.”
- Interview med klasselærer i udskolingen
90
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0091.png
Inddragelse af eleven er nemmere i nogle situationer end andre
I et opfølgende interview med en klasselærer i indskolingen fortæller
læreren, at hun løbende arbejder med inddragelse af både eleven selv,
men også klassen. Hun har blandt andet gode erfaringer med at sætte
personlige mål sammen med eleven. Hun fortæller:
”Fx har jeg en autist i min klasse. Og han var bare ikke glad for at gå i skole
i starten, men jeg har fået ham med på et mål om, at han skal blive glad for
at gå i skole. Og nu elsker han at gå i skole. Og de mål vi sætter, dem
evaluerer vi i plenum (…) Det tror jeg at man kunne komme langt med. For
så er børnene også mere aktive i deres egen problemstilling. Fx ham
autisten, der var moren meget fikseret på hans diagnose, men for mig var
det vigtigt, at han ikke blev lig med hans diagnose. Og derfor er jeg også
kommet langt med ham.”
Inddragelse af elever kræver faglighed
I et interview med en klasselærer i udskolingen bliver det fremhævet, at
dét at tage inddragende samtaler med børn om deres fravær kræver en
særlig faglighed. En faglighed som hun ikke oplever, at hun har som
klasselærer:
”Jeg
kunne godt tænke mig, at hvis jeg oplevede en elev, der havde det
rigtig, rigtig skidt, at jeg så kunne få en fagprofessionel ind, som kunne
have en samtale med dem. For jeg kan kun bruge min lille lommefilosofi
(…). Ja, jeg kan da godt spørge ind, men det er ikke sikkert, at jeg har den
rigtige spørgeteknik. Det er ikke sikkert, at jeg bruger det, der skal til, eller
at det kommer frem i den måde, jeg stiller de spørgsmål på. Enten fordi
min relation måske ikke er god nok til eleven, eller fordi jeg ikke er
uddannet den vej rundt. Jeg er uddannet til det faglige. Og ja, jeg har noget
psykologi, undervisningslære og pædagogik, men det er jo slet, slet ikke
det samme”.
Der er dog også nogle situationer, hvor den pågældende indskolingslærer
ikke mener, at det er hensigtsmæssigt at inddrage eleven selv:
”Der er
ingen tvivl om, at der er nogle problemstillinger, som man ikke kan
involvere dem i (red. eleverne selv). De problemstillinger, der er åbenlyse
for børnene, dem kan man sagtens arbejde med eleverne om. Men det er
klart, at hvis det er en bekymring om, hvad der foregår i hjemmet eller
sådan noget. Så er det klart, at den kan man ikke tage med dem (…)”
Den pågældende klasselærer står ikke alene med oplevelsen af ikke at
være klædt på til svære samtaler med elever. I spørgeskemaundersøgelsen
svarer 43 pct. af klasselærerne, at de har behov for metoder til at inddrage
barnet
-
fx
spørgeteknikker,
screeningsværktøj
og
viden
om
børneinddragelse.
91
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0092.png
”(..) det handler jo rigtig meget om, at
børn skal kunne reflektere over deres
egen situation, men også selv være
med til at komme med løsningsforslag.
For vi har holdt sindssygt mange
møder i folkeskoleregi, hvor vi sidder
en masse kloge mennesker og ”kloger”
os om et eller andet, og vi laver en
masse tiltag. Og noget kan lykkes, og
noget lykkes ikke. Og det er fordi, vi
har glemt barnets perspektiv.”
- Interview med trivsels- og
inklusionsvejleder
92
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0093.png
Sammenfatning
Klasselærernes inddragelse af elever
I undersøgelsen fremgår det, at udskolingslærere i høj grad inddrager
elever i situationer med bekymrende fravær. Mere end otte ud af ti
udskolingslærere i undersøgelsen svarer, at de har erfaring med at
inddrage eleven selv, ved bekymrende fravær. For klasselærere på
mellemtrinnet er det 69 pct. og for klasselærere i indskolingen er det 40
pct.
Kvalitative interviews peger på, at det kan være fagligt udfordrende at
inddrage børn ved bekymrende fravær, og at nogle klasselærere oplever, at
det ligger uden for deres faglighed. Dette bakkes op af at 43 pct. af
lærerne i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at de har behov for metoder
til at inddrage barnet fx spørgeteknikker, screeningsværktøj eller viden om
børneinddragelse.
Klasselærerne i undersøgelsen inddrager eleven på forskellige måder:
•
54 pct. svarer, at eleven ofte eller altid får indflydelse på løsninger for at
reducere fraværet.
•
56 pct. svarer, at eleven ofte eller altid inviteres til en samtale om
årsager til fraværet.
•
43 pct. svarer, at eleven ofte eller altid inviteres til at deltage i løbende
møder med forældre eller andre aktører.
93
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0094.png
Klasselærernes
samarbejde med
forældre
94
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0095.png
Indledning
Som det fremgik i kapitel 4, svarer 98 pct. af klasselærerne i
undersøgelsen,
at
de
involverer
forældre,
når
en
elev
har
bekymrende fravær. 88 pct. af klasselærerne svarer, at de har haft
samtaler med forældre om, hvilke pædagogiske tiltag, de mener at
eleven vil få gavn af.
I kapitel 8 undersøges klasselærernes oplevelser med at samarbejde
med forældre til et barn, der udviser tegn på eller har bekymrende
fravær.
”Det fungerer særligt godt, når
samarbejdet mellem skole og hjem
fungerer og er konstruktivt. Det har, i
det fleste sager jeg har oplevet, været
ret afgørende for udfaldet og om
eleven bliver støttet i tide”
- Klasselærer i spørgeskemaundersøgelsen
I analysen af forældresamarbejdet dykker vi ned i, hvornår
klasselærerne oplever, at samarbejdet er særligt udfordret, hvad
klasselærerne oplever at have behov for, og hvilke gode erfaringer
der er med at støtte klasselærerne i deres arbejde med bekymrende
fravær.
95
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0096.png
Samarbejdet med familien er vigtigt og sårbart
Mange
klasselærere
fremhæver
i
åbne
besvarelser
i
At nogle klasselærere oplever et behov for at være klædt bedre på til
forældresamarbejdet bliver også bekræftet i et opfølgende interview med
en klasselærer i indskolingen:
”Samtaler om folks børn er sårbare. Specielt når der er noget galt. Så det
er vigtigt, hvordan man vægter sine ord, og hvordan man møder dem (red.
forældrene). Og jo tungere problemstillinger, jo svære er det. For de ryger
jo hurtigt i affekt. Og der skal man have tungen lige i munden for at kunne
holde samtalen på et konstruktivt niveau. Jeg har tænkt meget over det,
De mange kvalitative besvarelser peger på, at lærerne er opmærksomme
på vigtigheden af et godt skole-hjem-samarbejde.
og vi er jo overhovedet ikke uddannet til det her. Vi er ikke uddannet til
mængden af konfliktmæglen, som vi har gang i. Vi er ikke uddannet til de
her rigtig svære samtaler (…) Vi er slet ikke klædt på til det, det er vi ikke.”
Knap en tredjedel af klasselærerne (34 pct.) i spørgeskemaundersøgelsen
oplever dog, at have behov for mere viden om at samarbejde med
forældre om et barns mistrivsel og fravær. For eksempel i relation til
konflikthåndtering.
Oplevelsen af, at samtaler med forældre kan være svære, når deres børn
har bekymrende fravær, bekræftes i flere interviews.
spørgeskemaundersøgelsen og kvalitative interviews vigtigheden af at
have et godt samarbejde med forældre. Til spørgsmålet om, hvad
klasselærerne oplever fungerer godt i arbejdet med bekymrende fravær,
skriver to klasselærere følgende:
”Hvis vi samarbejder godt med
forældrene fungerer vores indsats også godt - hvis modsat er det næsten
umuligt at hjælpe eleven”
og
”et godt samarbejde med forældrene og
opbakning af eleven fra forældrene er afgørende.”
En klasselærer udtrykker i spørgeskemaet et ønske om at blive bedre i
stand til at kommunikere med forældre, der ikke vil erkende, at der er et
problem, eller som ikke ved, at deres barn har bekymrende fravær.
96
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0097.png
Manglende opbakning fra forældre kan være særligt udfordrende
Som det fremgår i kapitel 1, svarer 35 pct. af klasselærerne, at en
overordnet udfordring for håndtering af bekymrende fravær på deres
nuværende skole er manglende opbakning fra forældre til børns skolegang.
I åbne besvarelser i spørgeskemaet fortæller forskellige klasselærere, at de
oplever, at manglende opbakning er et af de største problemer i deres
arbejde med bekymrende fravær:
I et opfølgende interview med en klasselærer i udskolingen fra
spørgeskema-undersøgelsen, fortæller den pågældende klasselærer, at
årsagen til at hun svarede at manglende forældreopbakning er en
udfordring for håndteringen af bekymrende fravær, handler om, at de
generelt - og ikke kun ved bekymrende fravær – oplever, at det er svært at
få alle forældre til at engagere sig i deres børns skolegang på deres skole:
”Første gang jeg skal møde forældrene til den 7. klasse, jeg har nu. Ud af de
”Det er min oplevelse, at det er forældrene, der er det største problem i
forhold til elever med bekymrende fravær. Desværre er det et større og
større problem, at børn har skolevægring. Der er alt for mange pylrede
forældre, som lader deres børn bestemme, om de vil i skole eller ej. Det er
en ord cirkel, der også giver barnet utryghed og måske dårligt selvværd.”
En anden klasselærer skriver følgende:
”Jeg underviser pt. 1. klasse og min
største udfordring mht. fravær er forældre, der ikke tager fraværet
alvorligt.”
23 elever, som der er i klassen, var der 11 eller 12 elever repræsenteret af
forældrene. Så holder vi et forældremøde igen i starten af skoleåret, hvor
vi igen skal præsentere, hvad vi skal arbejde med og hvordan det går. Og
der oplever jeg det samme igen. Der var også kun forældre til 11 eller 12
elever. Det er ikke de samme forældre, der er lidt udskiftning. Når vi så har
samtaler, så kommer de fleste. Men der er altid en håndfuld, hvor vi bliver
nødt til at presse på, for at få dem til at komme. De vil gerne slippe.”
Den pågældende klasselærer beretter om, at hun oplever at stå i
situationer, hvor forældre ikke engagerer sig i deres børns skolegang. Dette
er altid en udfordring, men det bliver særligt problematisk, når en elev
udviser tegn på eller har bekymrende fravær, fortæller læreren.
97
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0098.png
Klasselærerne mangler tilstrækkelig tid til at støtte forældre
Majoriteten af klasselærerne i undersøgelsen svarer, at
de holder en tæt kontakt til forældre med børn, der
udviser tegn på eller har bekymrende fravær. Som det
fremgår i figur 8.1, er 67 pct. enten enige eller meget
enige i, at de holder en tæt kontakt. På samme tid
erklærer over halvdelen (52 pct.) af klasselærerne i
undersøgelsen, at de ikke har tilstrækkelig tid til at
støtte forældre til børn, der udviser tegn på eller har
bekymrende fravær.
Jeg er i stand til at støtte forældrene, fx med
konkrete værktøjer til at understøtte barnets eller
4%
familiens trivsel
20%
33%
33%
4%
Jeg holder en tæt kontakt til forældrene
5%
23%
54%
13%
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om
forældresamarbejdet om elever, som udviser tegn
på eller har bekymrende fravær?
37 pct. af klasselærerne oplever, at de er i stand til at
støtte
forældre
med
konkrete
værktøjer
til
at
understøtte barnets eller familiens trivsel. Knap hver
fjerde (24 pct.) af klasselærerne er dog uenige i dette.
40
pct.
oplever,
at
forældresamarbejdet
er
Forældresamarbejdet er som regel uproblematisk
4%
21%
32%
35%
5%
Jeg har tilstrækkelig tid til at støtte forældrene
14%
38%
28%
14%
uproblematisk, når en elev udviser tegn på eller har
bekymrende fravær, mens hver fjerde igen er uenig
heri.
Figur 8.1
98
Note: ‘Ved ikke’-svarkategori er fjernet, hvorfor rækkerne ikke summerer til 100%. n=861
Kilde: Tal fra Analyse & Tal
Meget uenig
Uenig
Hverken enig eller uenig
Enig
Meget enig
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0099.png
Skoleledelsen er vigtig i de alvorlige samtaler med forældre
I de kvalitative interviews fremhæver flere klasselærer vigtigheden af at
skoleledelsen deltager i nogle forældresamtaler. I et interview fortæller en
klasselærer, at hun oplever, at ledelsens deltagelse i forældresamtaler kan
være særligt vigtig, da samtalerne med forældre pludselig kan få mere
alvorlig karakter:
”For nogle forældre kan det godt være et wake-up call om, at nu skal der
ske noget, hvis lederen sidder med (…) Det er en måde at få alvor ind i
situationen (..) Jeg ser det som en ressource for mig og en opbakning til
mig, hvis der nu skulle komme de her kedelige samtalesituationer, hvor det
hele kører op i en spids. Hvis det kunne ende der, fordi man jo kommer ind
og rører på noget, som der helst ikke skal åbnes for. Det handler i høj grad
om, at det hurtigt kan gå i en helt, helt anden retning, end man havde
tænkt sig. Og der tror jeg det er rigtig vigtigt at have en chef med. Og hvis
det skulle blive til en underretning eller noget andet, så bliver det måske
også taget lidt mere alvorligt (red. når ledelsen er med), hvis en
sagsbehandler skal ind over.”
I et interview med en anden klasselærer bliver det pointeret, at ledelsens
deltagelse i forældresamtalerne også kan være behjælpelig, hvis der er
behov for at støtte forældrene mere end hvad den pågældende
klasselærer selv kan. Læreren fortæller:
”Jamen forældrenes behov er, når vi er i gang med at tale, det er, at de jo
også gerne vil have nogle løsninger. Og de har ofte et behov for, at vi
sætter noget mere i værk. De kan ikke nødvendigvis løse opgaven selv. Vi
har vores forebyggende rådgivere, de kan altså nå et stykke vej med
forældrene. Så laver vi sådan nogle SOS samtaler, hvor lærerne,
forældrene og den forebyggende rådgiver er tilstede i sådan nogle
netværksmøder, hvor vi arbejder med: Hvad er det, der er svært, hvad er
det, der virker, og hvad skal vi have mere af. Og dem holder vi tre gange,
de møder. Og de kan altså rykke meget. Og den afvejning om at sætte
gang i de her samtaler laver vi med vores leder, for det kan også være en
svær beslutning at stå med. Og her hjælper det også, at lederen er med til
anden samtale med forældrene ved bekymrende fravær.”
Senere i interviewet fortæller klasselæreren, at dét at ledelsen er til stede
også er en sikkerhed for at bevare en professionel ramme om dialogen: ”En
anden ting er også, at vi er flere som står sammen om det her. Det er ikke
bare mig, som har set mig sur på den her familie. Vi arbejder ud fra den
professionelle tilgang, som vi skal.”
99
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0100.png
Nogle steder tager en anden fagperson forældresamtalerne
På en skole i Aalborg er inklusions- og trivselsvejlederen ofte den, som
tager samtaler med forældre ved bekymrende fravær. Vejlederen
fortæller: ”Jeg
ved, at mange af lærerne er glade for, at jeg gør det. Og
det er jo fordi, det er den svære samtale. Og jeg kan lettere komme af
sted med og sige nogle ting, der er rigtig svære, end en lærer som skal
samarbejde med forældrene på et andet niveau, end jeg skal. Jeg er
også uddannet til at være ekstremt diplomatisk. Og jeg har heller ikke
samme frustration i forhold til, hvordan jeg skal nå at få eleven
igennem pensum, da det jo ikke er mit ansvar. Så det kan jeg nemmere
lægge over på forældrene (red. end lærerne kan).”
Den pågældende vejleder fortæller, at det er meget nemmere at være
en tredje part, som kan fortælle forældrene, at det er deres ansvar at
sikre deres barn en god skolegang: ”Det
kan være svært for en lærer,
som skal have et barn tre år, at sige til forældrene; jamen det er
dit
ansvar at få dit barn i skole. Det er sgu skide svært at få sagt. Der kan
det være nemme for mig som 3. part (…) Forældrene kan lettere tænke,
at hun er da mega træls, men det er lidt træls at tænke om en lærer,
som barnet skal have en relation til de næste tre år.”
I flere kvalitative interviews bliver det fremhævet, at der kan være
fordele ved, at en særlig fagperson er overordnet ansvarlig for at
håndtere forældresamarbejdet, når en elev har bekymrende fravær.
10
0
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0101.png
Sammenfatning
Klasselærernes samarbejde med forældre
Majoriteten af klasselærerne i undersøgelsen (67 pct.) svarer, at de holder
en tæt kontakt til forældre med børn, der udviser tegn på eller har
bekymrende fravær. Men samtidig svarer over halvdelen (52 pct.) af
klasselærerne i undersøgelsen, at de ikke har tilstrækkelig tid til at støtte
forældre til børn, der udviser tegn på eller har bekymrende fravær.
I kvalitative interviews og i åbne besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen
fremhæver en del klasselærere vigtigheden af at have et godt
forældresamarbejde
i
situationer
med
bekymrende
fravær.
Flere
klasselærere påpeger endda, at de oplever, at det gode samarbejde er
afgørende for udfaldet. Samtidig nævner flere klasselærere også, at
samarbejdet kan være sårbart, da der kan være mange følelser involveret,
37 pct. af klasselærerne oplever, at de er i stand til at støtte forældrene fx
med konkrete værktøjer til at understøtte barnets eller familiens trivsel.
Knap hver fjerde (24 pct.) af klasselærerne er dog uenige i dette.
når et barn har fravær.
Klasselærerne fortæller, at de ikke føler sig klædt ordentligt på, hvis
samarbejdet går i hårdknude, og at det kan være afgørende, at ledelsen
Fire ud af ti klasselærere (40 pct.) oplever at forældresamarbejdet er
uproblematisk, når en elev udviser tegn på eller har bekymrende fravær,
men hver fjerde er uenig heri.
eller en anden faglighed er med i de svære forældresamtaler. Over en
tredjedel af klasselærerne (34 pct.) svarer, at de har et behov for mere
viden om samarbejdet med forældre om et barns mistrivsel og fravær (fx
konflikthåndtering, mægling mv.).
101
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0102.png
102
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0103.png
Hovedkonklusioner
103
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0104.png
Hovedkonklusioner
I de foregående otte kapitlers analyse af undersøgelsens data har vi
afdækket klasselæreres erfaringer og perspektiver på forebyggelse og
håndtering af bekymrende skolefravær. Analysens resultater bygger på
interviews
med
klasselærere
blandt
861
og
på
en
kvantitativ
af
Samtidig svarer 40 pct., at håndteringen af bekymrende fravær på deres
nuværende skole er udfordret af, at eleven har behov for et andet
skoletilbud end almenområdet. Den kvalitative analyse peger på, at flere
klasselærere oplever, at en grundlæggende udfordring for forebyggelse,
opsporing og håndtering af bekymrende fravær bunder i et misforhold
mellem manglende – tidsmæssige, økonomiske og kompetencemæssige
- ressourcer på de enkelte skoler og målet om inklusion i folkeskolen.
spørgeskemaundersøgelse
klasselærere.
Fordelingen
lærernes funktioner kan ses i metodekapitlet, men langt de fleste (84 pct.)
er klasselærere. På de følgende sider vil vi fremhæve de mest overordnede
indsigter fra hver af analysens otte kapitler.
Klasselærernes forudsætninger for arbejdet med bekymrende fravær
Klasselærernes overordnede vurdering af arbejdet på skolerne
Overordnet set finder analysen, at klasselærerne har forskellige oplevelser
og erfaringer med håndteringen af bekymrende fravær på skolerne. Cirka
halvdelen af klasselærerne i undersøgelsen oplever, at de overordnet
lykkes godt med arbejdet med bekymrende fravær på deres nuværende
skole. Et tværgående tema i undersøgelsen er dog, at mange klasselærere
(64 pct.) oplever, at der ikke er tilstrækkelig tid til at tage hånd om den
enkelte elevs trivsel, og 44 pct. oplever at manglende økonomiske
ressourcer udfordrer arbejdet med bekymrende fravær på deres
nuværende skole.
104
Analysen viser, at klasselæreren ofte spiller en central rolle i arbejdet
med bekymrende fravær. klasselærerne oplever i udpræget grad at have
et godt samarbejde med ledelsen. 3 ud af 4 klasselærere (76 pct.)
oplever, at ledelsen bakker dem op i deres arbejde med bekymrende
fravær, og 92 pct. svarer, at de har et godt samarbejde med ledelsen. I
kvalitative interviews og åbne besvarelser peger flere dog på, at de ikke
har tilstrækkelig tid og kompetencer til at udfylde de mange funktioner,
som de oplever hører under klasselærerens ressortområde.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0105.png
Den kvalitative analyse peger desuden på, at flere klasselærere
efterspørger en klarere retning og større deltagelse i arbejdet med
bekymrende fravær fra ledelsen.
En ledelse der er aktiv i håndteringen af bekymrende fravær kan altså,
potentielt medvirke til at flere børn får rettidig og helhedsorienteret
støtte og hjælp.
Klasselærernes samarbejde med relevante aktører
Knap halvdelen af klasselærerne (48 pct.) har erfaring med at AKT/LKT-
teams involveres ved bekymrende fravær, og hver tredje (34 pct.) har
erfaring med at trivselsvejledere, inklusionspædagoger og lignende
involveres. Lidt færre har erfaring med at PPR og socialrådgivere involveres
(hhv. 30 og 28 pct.). Mange klasselærere (82 pct.) oplever overordnet set
at have et godt samarbejde med relevante fagpersoner, men 77 pct. af
klasselærerne i undersøgelsen oplever lange ventetider på sagsbehandling
hos andre aktører fx PPR, socialforvaltningen eller lignende
Procedurer & registrering
Mange skoler har nedskrevne procedurer, politikker og retningslinjer for
håndtering af bekymrende fravær. Klasselærerne er generelt tilfredse
med procedurerne. De klasselærere, som arbejder på skoler uden
nedskrevne procedurer, ønsker i udpræget grad at procedurer bliver
indført. På trods af den overordnede tilfredshed, svarer 10 pct. af lærerne
i undersøgelsen at de ikke ved, hvad processen er, når en elev har
bekymrende fravær. Flere klasselærere nævner i kvalitative interviews og
åbne besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen, at der er udfordringer
med detaljeniveauet i procedurerne og implementeringen heraf. Helt
Den kvalitative analyse viser, at ventetider på PPR og socialrådgivere giver
anledning til frustrationer hos klasselærerne. Flere peger på, at dette
forhold hæmmer deres arbejde med at håndtere bekymrende fravær.
klasselærerne efterspørger generelt mere konkret sparring og støtte til at
håndtere børn med psykisk funktionsnedsættelse. I kvalitative interviews
beretter enkelte lærere om gode erfaringer med, at ledelsen eller en anden
særlig fagperson er med tidligt i processen ved bekymrende fravær. Hvis
en repræsentant fra ledelsen deltager tidligt i processen, kan det, ifølge de
pågældende klasselærere, blive nemmere at få inddraget alle relevante
fagpersoner internt og eksternt rettidigt.
konkret efterspørges en tydeligere retning for opsporing og håndtering af
bekymrende fravær, så der ikke hersker tvivl om, hvordan der skal
handles, hvem der skal involveres og hvilke handlemuligheder, der reelt er.
Lærerne finder systemer til fraværsregistrering brugbare. De beretter, at
det er udbredt praksis at registrere fravær, og de fleste har kendskab til,
hvordan
man
skal
registrere.
bidrager
til,
Klasselærerne
at
oplever,
kan
at
følge
registreringssystemerne
klasselærerne
udviklingen i de enkelte elevers fravær, genkende mønstre i fraværet og
opdage fraværsproblemer, inden det udvikler sig til bekymrende fravær.
105
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0106.png
Analysen peger dog også på, at der er en gruppe af klasselærerne, som
ikke er tilfredse med registreringssystemerne. Knap tre ud af ti (29 pct.)
vurderer at der mangler retvisende typer af fravær i systemerne.
Derudover
efterspørges
mere
automatik
i
processerne
for
Oplevede årsager til bekymrende fravær
Samlet set peger analysen på, at bekymrende fravær - i klasselærernes
optik - oftest bunder i nogle særlige forhold hos eleven eller i hjemmet.
Personlige forhold hos eleven (fx lavt selvværd eller usikkerhed) og
udfordringer i hjemmet bliver vurderet til ofte eller altid at være
medvirkende årsager ved bekymrende fravær (hhv. 47 og 44 pct.).
Derudover nævnes manglende forældreopbakning til elevens skolegang
(35 pct.) samt psykisk funktionsnedsættelse fx angst, ADHD og autisme
(34 pct.), som faktorer, der oftest er medvirkende til bekymrende fravær.
Enkelte klasselærere pointerer, at det er en særlig udfordring for
muligheden for at håndtere bekymrende fravær, når de grundlæggende
årsager ligger uden for skoleregi. Relativt få klasselærere vurderer at
fraværsregistreringen, herunder varsling når en elevs fravær når op
over/nærmer
sig
grænseværdier
og
større
automatik
i
mønstergenkendelsen i fraværet. Særligt ønsker flere klasselærere en
mulighed for at skrive noter i systemet, så det bliver lettere at dele
relevant viden med kolleger og forældre. Hyppigheden af registreringerne
nævnes også som en ulempe i den nuværende registrering, hvor flere
klasselærere efterspørger mulighed for at lave time-til-time registrering.
Forebyggende arbejde & tidlige indsatser
De kvalitative interviews vidner om, at ikke alle skoler arbejder systematisk
med at reducere skolefravær. Flere klasselærere beretter om, at tidlige
indsatser iværksættes på baggrund af lærerens egen vurdering og ikke qua
systematisk
sparring
med
ledelse
eller
særlige
fagpersoner.
Her
forhold på skolen - fx sociale og strukturelle forhold i klassen og skolen –
er medvirkende årsager til bekymrende fravær.
I kvalitative interviews beretter klasselærere om, at det kan være svært at
afdække alle årsager til bekymrende fravær hos elever. Hvorvidt det lykkes
at afdække de bagvedliggende årsager kan ifølge nogle klasselærere
handle om, hvor tæt og tillidsfuld en relation eleven har til læreren, samt
om læreren har de rette kompetencer til at tale med elever om svære
situationer
og
forhold.
Fire
ud
af
ti
klasselærere
svarer
i
efterspørger klasselærere blandt andet klarhed ift., hvornår det er i orden
at inddrage ledelsen. Ofte er det kun i de særligt alvorlige situationer at
ledelsen inddrages. Håbet blandt klasselærerne er, at tidligere inddragelse
kan sikre mere rettidige og virkningsfulde indsatser. Flere klasselærere
nævner i den forbindelse både en oplevelse af at mangle indsigt i de
forskellige muligheder for at lave forebyggende arbejde på skolen, og at de
mangler tid og mulighed for reelt at forebygge tilstrækkeligt for alle elever.
spørgeskemaundersøgelsen, at de har behov for mere viden om forskellige
årsager til bekymrende fravær.
106
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0107.png
Indsatser der typisk iværksættes
Analysen viser, at individfokuserede indsatser - fx reducering af
skoleskemaet, tilbud om et pauserum eller afskærmning/høreværn af
eleven i klassen – ofte iværksættes ved bekymrende fravær. Knap 40 pct.
af klasselærerne har erfaring med, at der iværksættes trivselsfremmende
aktiviteter i klassen - fx at der sættes ekstra tid af til at tale om trivsel.
Samarbejdet med forældre
Analysen viser, at de fleste klasselærere inddrager forældrene på den ene
eller
anden
måde
i
situationer
med
bekymrende
fravær.
Forældresamarbejdet er dog sårbart, og kræver en særlig opmærksomhed:
I interviews fortæller klasselærere, at der hurtigt og uventet kan opstå
kritiske situationer, hvor der er behov for særlige kompetencer til fx
konfliktmægling.
En
tredjedel
af
klasselærerne
svarer
i
Færre end hver fjerde klasselærer (23 pct.) i undersøgelsen har erfaring
med, at der indsættes ekstra pædagogiske ressourcer i klassen ved
bekymrende fravær. 21 pct. af klasselærerne har erfaring med, at der
iværksættes hjemmeundervisning, 14 pct. har erfaring med, at 1:1
undervisning iværksættes og 13 pct. har erfaring med, at der iværksættes
understøttende undervisning.
spørgeskemaundersøgelsen, at de har behov for mere viden om at
samarbejde med forældre omkring elevers mistrivsel og fravær. Samtidig
svarer 52 pct. af klasselærerne, at de ikke har tilstrækkelig arbejdstid til at
samarbejde med forældre til elever, der udviser tegn på eller har
bekymrende fravær.
I kvalitative interviews fortæller flere klasselærere, at det er afgørende, at
Analysen peger på, at det er relativt få men varierede indsatser, som
klasselærerne har erfaring med at iværksætte. Det er dog vigtigt at
pointere, at undersøgelsen ikke udgør en fyldestgørende kortlægning af,
hvilke tiltag og indsatser der iværksættes på de enkelte skoler. Der kan
potentielt foregå mange ting på de enkelte skoler, som ikke bliver
indfanget i undersøgelsen.
Enkelte klasselærere fortæller, at det kan give tryghed og hjælp i
samarbejdet med forældre til elever med bekymrende fravær, hvis
ledelsen eller særlige fagpersoner inddrages tidligt i håndteringen af
situationen.
107
de har en god og konstruktiv kontakt til forældre ift. at få hverdagen til at
fungere bedst muligt for eleverne. Derfor kan det være særligt
problematisk, hvis samarbejdet går i hårdknude i situationer med
bekymrende fravær.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0108.png
På den måde, kan ledelsen skærme klasselærerne ved potentielle
udfordringer i forældresamarbejdet, og klasselærerne kan fokusere på at
holde et konstruktivt samarbejde med forældrene i hverdagen. Analysen
peger overordnet på, at skole-hjem-samarbejdet er et centralt fokus for
klasselærerne ved bekymrende fravær.
Samtidig beretter enkelte klasselærere, at det kan være en stor hjælp for
arbejdet, hvis der er en tydelig og klar tilgang til elevinddragelse på de
enkelte skoler. Dette kan give tryghed ift., hvornår og hvordan
klasselærerne bedst kan inddrage elever. De kvalitative interviews peger
dog samlet på, at retningslinjer for elevinddragelse ikke en udbredt praksis
på skolerne.
Inddragelse af elever
Over tre ud af fire af klasselærerne (77 pct.) svarer, at de har haft samtaler
med elever om, hvilke pædagogiske tiltag eleven selv mener at få gavn af.
Ca. halvdelen af klasselærerne inddrager eleverne på andre måder fx ved
at invitere til en samtale om årsagerne til fraværet eller ved at eleven
deltager i møder med forældre eller andre aktører.
Involvering af klassekammerater
Knap halvdelen af klasselærerne (46 pct.) fortæller, at når en elev har
bekymrende fravær, så har de eller deres team erfaring med at tale med
elevens nærmeste klassekammerater om at være ekstra opmærksom på
eleven. Mere end hver tredje (35 pct.) har informeret klassen om elevens
situation.
Analysen viser, at jo ældre eleven er, desto hyppigere involveres eleven
selv. I kvalitative interviews fortæller klasselærere, at de oplever at mangle
den rette faglighed til inddragelse af elever – særligt de yngre elever og i
mere alvorlige situationer med fx udfordringer i hjemmet. Dette bakkes op
af at 43 pct. af klasselærerne i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at de
har behov for mere viden om metoder til at inddrage barnet. Enkelte
klasselærere fortæller i kvalitative interviews, at de oplever, at det er
afgørende at inddrage barnets perspektiv i håndteringen af bekymrende
fravær. Flere giver udtryk for, at tiden er knap ift. at inddrage eleverne så
meget, som man gerne ville.
108
I
kvalitative
af
at
se
som
interviews
fremhæver
fravær
i
enkelte
klasselærere
med
at
vigtigheden
bekymrende
helhed.
sammenhæng
påpeger,
klassefællesskabet
Disse
klasselærere
klassekammerater kan støtte hinanden på andre måder end lærere kan, og
inddragelse af klassefællesskabet kan derfor være et vigtigt redskab i
håndteringen af bekymrende fravær.
Samtidig svarer 23 pct. af klasselærerne i spørgeskemaundersøgelsen, at
de har behov for mere viden om inddragelse af klassen i relation til
arbejdet med de enkelte elevers trivsel og skolegang.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0109.png
109
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0110.png
Analysedesign,
deltagere og litteratur
110
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0111.png
Baggrund for undersøgelsen
I indeværende kapitel gennemgås undersøgelsens afgrænsninger og
metoder. Derefter fremgår baggrundsinformation om deltagerne i
undersøgelsen samt henvisninger til baggrundlitteratur.
Undersøgelsen af klasselæreres arbejde med at forebygge, opspore
og håndtere bekymrende fravær er gennemført i perioden januar
2021 til september 2021. Analysens problemformulering lyder:
”Hvordan arbejder
perspektiv?”
lærere med opsporing og håndtering af
skolefravær, og hvordan kan arbejdet styrkes ud fra lærernes
Undersøgelsen
er
baseret
på
en
kombination
af
litteraturgennemgang, indledende interviews med klasselærere og
vidensaktører, en spørgeskema-undersøgelse udsendt til et udtræk
af medlemmer af Danmarks Lærerforening samt opfølgende
interviews med udvalgte klasselærere.
111
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0112.png
Undersøgelsens afgrænsninger
Projektets fokus og afgrænsning er sket i samarbejde med en følgegruppe
bestående af repræsentanter fra Børns Vilkår, Danmarks Lærerforening og
Egmont Fonden.
Undersøgelsens population
Undersøgelsen
Lærerforenings
Undersøgelsens
Afdækning af klasselæreres erfaringer og oplevelser
For at håndtere den kompleksitet der kendetegner skolefravær, herunder
elevgruppens diversitet og skolers, kommuners og læreres forskelligartede
praksis (opsporing, indsatser og forståelser) er fokus i indeværende
analyse, at undersøge klasselæreres egne erfaringer og oplevelser i
arbejdet med bekymrende fravær på de enkelte skoler. Hensigten i
undersøgelsen
er
dermed
at
afdække
overordnede
tendenser
i
84 pct. af besvarelserne er fra klasselærere, hvorfor respondenterne
omtales som klasselærere gennemgående i rapporten. Læs uddybning af
undersøgelsens deltagere senere i kapitlet.
er
blevet
udsendt
der
er
til
et
udtræk
på
af
en
Danmarks
folkeskole.
og
medlemmer,
population
arbejder
dermed
folkeskolelærere
børnehaveklasseledere. Lærere der har svaret at de arbejder et andet sted
end på en folkeskole fx i modtagelsesklasser eller på en specialskole, er
blevet frasorteret i undersøgelsen. Lærere med under ét års erfaring er
ligeledes frasorteret, da undersøgelsen ikke omhandler nutiden, men tiden
inden COVID-19 pandemien.
klasselærernes arbejde – og ikke at udføre en fuldstændig kortlægning af,
hvordan lærere og skoler forebygger, opsporer og håndterer bekymrende
fravær.
112
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0113.png
Corona
En særlig afgrænsning i indeværende undersøgelse er, at analysen
omhandler
klasselæreres
arbejde
med
bekymrende
fravær
under
”normale” omstændigheder. Undersøgelsen handler dermed ikke om
klasselæreres arbejde under COVID-19 pandemien, som bl.a. har ført til
hjemmeskole for alle elever i længere perioder.
For at hjælpe klasselærerne med at se tilbage på tiden inden pandemien,
startede spørgeskemaundersøgelsen med en afgrænsningstekst, der
præciserede at klasselærerne skulle svare ud fra deres erfaringer og
oplevelser inden COVID-19 pandemien. På samme vis startede interviews
også med denne præcisering.
113
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0114.png
Fase 1: Forundersøgelse
Litteraturgennemgang og kvalitative interviews
Litteraturgennemgang
Som en del af undersøgelsen er relevant litteratur om bekymrende fravær
gennemgået. Gennemgangen omfatter udelukkende dansk litteratur og har
ikke haft karakter af et litteraturstudie.
De indledende interviews omhandlede forskellige temaer om lærernes
erfaring med at arbejde med bekymrende fravær hos elever, forskel i
praksis på de skoler, som klasselærerne har arbejdet på samt lærernes
vurdering af, hvilke forudsætninger, der er særligt afgørende for arbejdet
med bekymrende fravær på de enkelte skoler.
Indledende interviews
Forundersøgelsen indeholdt interviews med fem lærere af 45-60
minutters varighed og blev (grundet coronasituationen) gennemført som
telefoninterviews. Udvælgelsen af lærere til interviews blev baseret på
Lærerforeningens
kendskab
til
at
klasselærerne
besad
viden
om
Udover
interviews
med
lærere
omfattede
forundersøgelsen
også
interviews med syv vidensaktører på området. Vidensaktørerne blev
udvalgt for at give forskellige perspektiver på skolefravær.
bekymrende fravær samt spredning ift.:
•
Geografi, dvs. geografisk spredning og spredning ift. kommunestørrelse.
•
Størrelsen på den skole lærerne arbejder på.
•
Hvorvidt klasselærerne arbejder i udskoling, mellemskole og indskoling.
114
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0115.png
Eksperter som deltog i
forundersøgelsen:
Claus Hjortdal
Ditte Brøndum
Kari Rune Jakobsen
Formand, Skolelederforeningen
Næstformand,
Socialrådgiverforeningen
Tidl. Formand, Landssamrådet for PPR-Chefer
Nu: Skole- og dagtilbudschef i Hjørring
kommune
Lars Søgaard Jensen
Mette Molbæl
Rani Bødstrup Hørlyck
Rikke Alice Bille
Faglig sekreter BUPL
Forsknings- og programleder, ph.d. VIA
Skoleleder og debattør ”En skole for alle”
Leder,
Forældrerådgivningen
-
Skole
og
forældre
Formålet med forundersøgelsen var at sikre en nuanceret viden om
praksis for klasselæreres arbejde med bekymrende fravær – og for
forudsætningerne for deres arbejde. Indsigter fra den samlede
forundersøgelse
undersøgelse.
informerede
den
efterfølgende
spørgeskema-
115
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0116.png
Fase 2: Spørgeskemaundersøgelse
Kvantitative indsigter
Indholdet i spørgeskemaundersøgelsen
På baggrund af de indledende interviews og litteraturgennemgang blev der
udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen
indeholdt 28 spørgsmål, som omhandlede:
•
erfaringer med at involvere klassefællesskabet og klassekammerater i
håndtering af bekymrende fravær.
•
Erfaring med samarbejdet med forældre til elever, der udviser tegn på
eller har bekymrende fravær.
•
Behovet for mere relevant viden.
•
Baggrundsspørgsmål om deltagerne og deres nuværende arbejdsplads
•
Erfaringer med rammer, procedurer og registrering for bekymrende
fravær på nuværende arbejdsplads.
•
Erfaringer
med
samarbejde
med
andre
aktører
som
forældre,
For at sikre nuancer i besvarelserne havde flere spørgsmål åbne kategorier.
279 af undersøgelsens deltagere har gjort brug af disse muligheder, hvorfor
spørgeskema-undersøgelsen både har skabt ny kvantitativ og kvalitativ
viden.
skoleledelse og PPR m.fl. om bekymrende fravær.
•
Vurdering af håndtering af bekymrende fravær på deres nuværende
arbejdsplads samt oplevelser af overordnet forhold på og udenfor
skolen som udfordrer arbejdet med bekymrende fravær.
•
Oplevelser af forudsætninger for at arbejde med bekymrende fravær på
de enkelte skoler.
•
Oplevelser af rolle- og ansvarsfordeling i arbejdet med bekymrende
fravær.
•
Erfaring med involvering af elever om deres eget fravær.
Udsendelse og besvarelse
Spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt på e-mail til en tilfældigt
udtrukket stikprøve blandt 4.135 medlemmer af Danmarks Lærerforening,
som arbejder på en folkeskole. Deltagerne kunne besvare undersøgelsen i
perioden 19 april 2021 – 10. maj 2021, og der er blevet sendt tre rykkere
med cirka en uges mellemrum per e-mail til de deltagere, der ikke havde
besvaret
undersøgelsen.
Med
861
Kun
fulde
fulde
besvarelser
har
er
medtaget
i
en
116
undersøgelsen.
besvarelser
undersøgelsen
svarprocent på 21 pct.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0117.png
Deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen
For at forstå indeværende analyse er det vigtigt at have et blik for, hvem
der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Baggrundsinformationer om
undersøgelsens deltagere fremgår af figur 10.1 - 10.7.
Lærernes erfaringer kommer i høj fra fra den skole, lærerne er ansat på nu. I
figur 10.5 fremgår det, hvor længe de 861 lærere har været ansat på deres
nuværende skole. Hele 19 pct. har været ansat over 20 år, 31 pct. har været
ansat i 11-20 år, mens 21 pct. har været på deres nuværende skole i 6-10 år.
Som det bliver vist i figur 10.1, så kommer 84 pct. af de 861 besvarelserne
fra klasselærere/teamlærere. Som det også fremgår af figuren har flere af
klasselærerne/ teamlærerne dog også andre funktioner som faglærer, faglig
leder osv. Som det fremgår i figur 10.2 er der flest lærere i undersøgelsen,
der underviser i folkeskoleklasser (70 pct.) som man kan se på den øverste
figur. Godt 19 pct. underviser i specialklasser, mens de resterende 10 pct.
både underviser i folkeskoleklasser og specialklasser. Lige over halvdelen
af lærerne arbejder på skoler uden specialafdeling/specialklasser og lige
under halvdelen arbejder på skoler med specialafdeling/specialklasser (se
figur 10.3).
19 pct. har været 3-5 år på deres nuværende skole, og 10 pct. i mindre end
3 år.
I figur 10.6 og 10.7 fremgår det, at mere end fire ud af fem lærere (83 pct.) i
undersøgelsen arbejder på skoler med mere end 300 elever. Heraf
arbejder omkring halvdelen af dem på skoler med mere end 600 elever. De
resterende 17 pct. arbejder på skoler med mindre end 300 elever, hvoraf
kun 2 pct. arbejder på skoler med færre end 100 elever. 40 pct. af lærerne i
undersøgelsen underviser i udskolingen, men både indskoling og
mellemtrin er godt repræsenteret med henholdsvis 23 og 30 pct. af
lærerne (figur 10.7). Kun 1 pct. lærere underviser 10. klassetrin, hvorfor
På figur 10.4 fremgår det at mange lærere i undersøgelsen har lang erfaring.
Fire ud af fem lærere i undersøgelsen har mere end 10 års erfaring. 20 pct.
af de 861 lærere har mellem 3 og 10 års erfaring, og kun to pct. har mindre
end tre års erfaring.
denne indgår i ‘Andet’-kategorien i rapporten.
117
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0118.png
Hvilke funktioner på skolen udfylder
du i dit nuværende arbejde?
Underviser du i...?
10%
19%
Klasselærer/kontaktlærer
84%
70%
Faglærer
66%
Faglig vejleder
17%
Folkeskoleklasser
Specialklasser
Begge dele
Ressourcecenterlærer/PLC-
lærer
15%
Arbejder du som lærer
på en…?
Andet
13%
Børnehaveklasseleder
5%
Inklusionsvejleder
2%
54%
Arbejder som lærer
på en folkeskole
UDEN
specialafdeling/
specialklasser
UU-vejleder
0%
46%
Arbejder som
lærer på en
folkeskole MED
specialafdeling/
specialklasser
Figur 10.1, 10.2 og figur 10.3
118
Note: n=861
Kilde: Tal fra Analyse & Tal.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0119.png
Hvor længe har du arbejdet som
lærer/børnehaveklasseleder?
Hvor længe har du været ansat
på den skole, hvor du arbejder
nu?
31%
9%
11%
39%
19%
21%
19%
39%
6%
4%
1-2 år
3-5 år
6-10 år
11-20 år
Over 20 år
Under 1 år
1-2 år
3-5 år
6-10 år
11-20 år
Over 20 år
Figur 10.4 og figur 10.5
119
Kilde: Tal fra Analyse & Tal. Note: n=861
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0120.png
Hvor mange elever går der cirka på
den skole, du arbejder på?
Hvor underviser du primært?
40%
6%
8%
30%
41%
23%
42%
6%
1%
1-99
100-199
200-299
300-599
600 eller flere
Indskoling
Mellemtrin
Udskoling
10. Klasse
Andet
Figur 10.6 og figur 10.7
120
Kilde: Tal fra Analyse & Tal. Note: n=861
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0121.png
Bortfald
Få unge lærere har svaret
Grundet begrænsede oplysninger i Danmarks Lærerforenings
medlemsdatabase, som udtrækket stammer fra, er det kun muligt at
lave bortfaldsanalysen på få af lærernes karakteristika. Af reelt
pålidelige og tilgængelige data har vi køn, alder og hvorvidt personen
er ansat som lærer eller børnehaveklasseleder.
Respondenterne fra spørgeskemaundersøgelsen er repræsentative
på både køn og hvorvidt personen er ansat som lærer eller
børnehaveklasseleder.
Der er derimod for få yngre lærere i besvarelserne end i stikprøven,
der fik tilsendt skemaet. Lærere under 40 år er underrepræsenteret,
særligt for gruppen under 30 år. Denne skævvridning er ikke
overraskende bl.a. grundet undersøgelsens afgrænsning, hvor lærere
med under 1 års erfaring er blevet frasorteret.
121
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0122.png
Opmærksomhedspunkt i forhold til besvarelsesprocenten
En potentiel årsag til at undersøgelsen har en besvarelsesprocent på
21, er muligvis at det primært er klasselærere og ikke personer, der
udelukkende
er
faglærere,
som
har
gennemført
spørgeskemaundersøgelsen.
Analysen af, hvem der ikke har gennemført undersøgelsen, viser at
en del faglærere, som ikke også er klasselærer/teamlærer, ofte har
besvaret baggrundsspørgsmål, men er faldet fra på de første
spørgsmål, der omhandlede arbejdet med bekymrende fravær. I de
seks
opfølgende
interviews
med
deltagere
fra
spørgeskemaundersøgelsen spurgte vi ind til, hvorfor de tror, at det
primært
er
klasselærer,
der
har
gennemført
undersøgelsen.
Enstemmigt svarede de, at det var klasselærerne/ teamlærerne og
ikke faglærerne, der er ansvarlig for håndtering af bekymrende
fravær, hvorfor faglærere, ifølge dem, ofte ikke har erfaring med
arbejdet med bekymrende fravær.
Svarprocenten skal dermed ses i dette perspektiv, og det bør
overvejes ved fremtidige analyser af bekymrende fravær om de med
fordel kan fokusere på netop klasselærerne/teamlærerne.
122
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0123.png
Fase 3: Opfølgende interviews
Kvalificering af de kvantitative resultater
Opfølgende interviews
De mange åbne kategorier i spørgeskemaundersøgelsen sikrede kvalitativt
materiale, der understøtter og uddyber frekvenser og krydstabeller i
rapporten. Mange lærere (31 pct.) gav os i spørgeskemaet lov til at
kontakte dem til et opfølgende interview. På baggrund heraf blev der
udvalgt seks lærere til opfølgende interviews. Udvælgelsen af klasselærere
til interviews blev baseret på spredning ift.:
•
Geografi, dvs. geografisk spredning og spredning ift. kommunestørrelse.
•
Størrelsen på den skole lærerne arbejder på.
•
Hvorvidt lærerne arbejder i udskoling, mellemtrin og indskoling.
Præsentation for netværksgruppe
For at opnå en bredere perspektivering af analysen blev de foreløbige
resultater præsenteret for førnævnte netværk om bekymrende fravær,
som er søsat af et partnerskab mellem Børns Vilkår og Egmont Fonden.
Efter fremlæggelsen drøftede gruppen resultaterne ud fra deres respektive
ståsteder. Udover medlemmer fra Børns vilkår, Danmarks Lærerforening og
Egmont Fonden deltog følgende netværksmedlemmer i drøftelsen:
Anne Vang
Claus Hjortdal
Anna Sofie Weigaard
Rasmus Edelberg
Kari Rune Jakobsen
Regitze Flannov
Direktør Ballerup kommune
Formand for Skolelederforeningen
Kontorchef Børne- og Undervisningsministeriet
Formand for Skole og forældre
Skole- og dagtilbudschef Hjørring kommune
Formand for Undervisningsudvalget, Danmarks
Lærerforening
De opfølgende interviews blev foretaget som telefoninterviews af en
varighed på ca. 30-45 minutter. De seks lærere blev præsenteret for
indsigter fra spørgeskemaundersøgelsen – både deres egne besvarelser
og de overordnede besvarelser - hvor lærerne fik mulighed for at sætte
resultaterne i en hverdagskontekst samt underbygge og udfordre de
foreløbige resultater.
123
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0124.png
Henvisninger
Analyse & Tal (2017): Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler.
BEK nr. 1063 af 24/10/2019. Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen.
Børns Vilkår (2020): Skolens tomme stole.
Børne- og undervisningsministeriet (2021): Statistik om elevernes fravær i folkeskolen 2019/20. https://www.uvm.dk/statistik/grundskolen/elever/elevfravaer
Dansk Psykolog Forening (2018): Dansk Psykologforenings undersøgelse af PPR-ledere og PPR-psykologer. Visioner og nuværende praksis i PPR.
Hansen, J. H. m.fl. (2021): På tværs. En undersøgelse af samarbejde om børn i mistrivsel. NUBU - Nationalt center for forskning i udsathed blandt børn og unge
Knudsen, M. H. og Østergaard, S. M. (2017): Problematisk skolefravær og skolevægring. Årsager og behandling. En litteraturgennemgang. Metodecentret.
Kristensen, N. m.fl. (2020): Panelanalyse af Bekymrende skolefravær. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Køge kommune. https://www.erdupaavej.dk/ og en ”Strategi for aktiv tilstedeværelse - håndtering af fravær”.
Serviceloven §155b.
Aalborg kommune. Ung Aalborg: https://aabenaalborg.dk/udbyder/ungaalborg
124
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 269: Henvendelse af 24/9-21 fra Børns Vilkår og Egmont Fonden om at de i dag lancerer en undersøgelse af lærernes arbejde med bekymrende skolefravær
2450037_0125.png
Udarbejdet af :
Analyse & Tal F.M.B.A
Opdraggiver til analysen er Børns Vilkår og Egmont Fonden
For mere information kontakt:
Maj Baltzarsen +45 50552668 [email protected]
Databehandling, analyse & tekst:
Maj Baltzarsen, Thomas Mørch, Lisbeth Palmhøj Nielsen og Line Pommerencke-Vilmand
Anvendelse og offentliggørelse af resultater og tal skal ske med klar reference til Analyse & Tal.