BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om efterskole og frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 263
Offentligt

UDKAST,

17. september 2021

Forslag

til

Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler

(Permanentgørelse af forsøg med prøver i dansk og matematik på eftersko-

ler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud)

§1

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af 14.

august 2019, som ændret ved § 13 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, § 2 i lov

nr. 2063 af 21. december 2020 og § 1 i lov nr. 1161 af 8. juni 2021, foretages

følgende ændringer:

§ 5 a, stk. 1,

indsættes efter »prøverne«: », jf. dog stk. 6«.

§ 5 a

indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5.

En skole godkendt efter § 1, stk. 4, der afholder prøver, jf. stk. 4,

kan tilbyde elever, der ikke har de nødvendige ressourcer og forudsætninger

for at gennemføre flere af folkeskolens prøver, alene at aflægge prøve i

dansk og matematik på 9. klassetrin.

Stk. 6.

En skole godkendt efter § 1, stk. 4, som har meddelt Børne- og

Undervisningsministeriet, at den ikke afholder folkeskolens afgangseksa-

men, prøven på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver, jf. stk. 1, kan tilbyde folke-

skolens prøver i dansk og matematik på 9. klassetrin for elever, der ikke har

de nødvendige ressourcer og forudsætninger for at gennemføre flere af fol-

keskolens prøver. De regler om 9.-klasseprøverne, der gælder for folkesko-

len og dens elever, gælder tilsvarende for en skole og dens elever, når skolen

afholder prøver i dansk og matematik.«

Stk. 5-6 bliver herefter stk. 7-8.

§ 5 a, stk. 5,

der bliver stk. 7, indsættes efter »stk. 1-3«: »og 6« og efter

»herfor«: »samt om aflæggelse af 9.-klasseprøver i dansk og matematik for

elever med særlige behov, jf. stk. 5 og 6«.

§ 51, 2.

3. pkt.,

ophæves.

§2

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om efterskole og frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

Loven træder i kraft den 1. april 2022.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om efterskole og frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST,

17. september 2021

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Enkeltfagsprøver på efterskoler og frie fagskoler godkendt med et sam-

let særligt undervisningstilbud

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.2. Ophævelse af forsøgsbestemmelse

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om efterskole og frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

1. Indledning

Med lov nr. 688 af 27. maj 2015, der blev vedtaget af samtlige partier i Fol-

ketinget, blev der foretaget en ændring af forsøgsbestemmelsen i § 51 i lov

om efterskoler og frie fagskoler, så efterskoler og frie fagskoler, der er god-

kendt med et samlet særligt undervisningstilbud, kan iværksætte forsøg,

hvor eleverne får mulighed for alene at aflægge folkeskolens 9.-klasseprø-

ver i fagene dansk og matematik. Forsøget kan anvendes af både prøveaf-

holdende og prøvefrie skoler og må højst have en varighed af fem år. Ho-

vedsigtet med forsøget er at give så mange som muligt en smidig adgang til

erhvervsuddannelserne.

Det følger af bemærkningerne til lovforslag nr. L 180 af 26. marts 2015, at

Børne- og Undervisningsministeriet vil evaluere forsøgene fem år efter lo-

vens vedtagelse.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har derfor ultimo 2019 gen-

nemført en evaluering af forsøget. Evalueringen viser overordnet, at sko-

lerne er meget positive over for den mulighed, forsøgsordningen giver. Sko-

lerne peger blandt andet på, at muligheden for, at eleverne alene behøver at

aflægge prøver i dansk og matematik, medfører, at flere elever aflægger prø-

verne, og at eleverne dermed får mulighed for en smidigere adgang til er-

hvervsuddannelserne. Datagrundlaget er ikke stort, men understøtter skoler-

nes oplevelser. Der er i forsøgsperioden flere elever end før, der har taget

prøver i dansk og matematik, og flere elever, der har påbegyndt en ung-

domsuddannelse efter 15 måneder.

Med lovforslaget foreslås det at permanentgøre forsøgsordningen, således

at efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervis-

ningstilbud også fremover får mulighed for at tilbyde elever alene at aflægge

prøve i dansk og matematik. Skolerne vil kunne tilbyde ordningen til elever,

der ikke har de nødvendige ressourcer og forudsætninger for at gennemføre

flere af folkeskolens prøver. Ligesom i forsøgsordningen foreslås det, at mu-

ligheden både vil kunne benyttes af skoler, der afholder folkeskolens prøver,

og af de prøvefri skoler.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Enkeltfagsprøver på efterskoler og frie fagskoler godkendt med et

samlet særligt undervisningstilbud

2.1.1. Gældende ret

Det har siden 2006 været obligatorisk for alle elever, både i folkeskolen, på

fri- og privatskoler, på efterskoler og frie fagskoler og i den kommunale

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om efterskole og frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

ungdomsskole, der tilbyder heltidsundervisning på 9. klassetrin, at aflægge

folkeskolens 9.-klasseprøver.

Det fremgår af forarbejderne til folkeskolelovens prøveregler i lovforslag

nr. L 101 af 7. december 2005, at formålet med de obligatoriske prøver i

folkeskolen efter 9. klasse er at give de unge en god faglig ballast, når de

forlader folkeskolen, og dermed bedre forudsætninger for at gennemføre en

ungdomsuddannelse, jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, side 2956.

Det følger endvidere af lovforslag nr. L 185 af 29. marts 2006 om ændring

af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og andre love på Under-

visningsministeriets område, at princippet om at indføre obligatoriske prø-

ver i folkeskolen også skal omfatte fri- og privatskoler, efterskoler, frie fag-

skoler og ungdomsskolen, jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, side

6144, 5149 ff og 6155.

De obligatoriske prøver i folkeskolen omfatter efter folkeskolelovens § 14

en prøve på 8. klassetrin i et praktisk/musisk valgfag samt 7 prøver på 9.

klassetrin, herunder to prøver i faget dansk (en mundtlig samt en skriftlig

bestående af et antal delprøver), en prøve i hvert af fagene matematik (en

skriftlig bestående af et antal delprøver) og engelsk, en fælles prøve i fagene

fysik/kemi, biologi og geografi samt to udtræksprøver inden for henholdsvis

fagblokken humanistiske fag (engelsk, tysk/fransk, kristendomskundskab,

historie og samfundsfag) og fagblokken naturfag (matematik, geografi, bio-

logi, fysik/kemi og idræt).

Elever på efterskoler og frie fagskoler, der giver undervisning på 8. og 9.

klassetrin, skal således aflægge folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8.

klassetrin og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt Børne- og Un-

dervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne, jf. § 5 a, stk. 1, i lov

om efterskoler og frie fagskoler. Det følger endvidere af § 5 a, stk. 4, 2. pkt.,

i lov om efterskoler og frie fagskoler, at de regler om folkeskolens afgangs-

eksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver, der gælder for folkesko-

len og dens elever, gælder tilsvarende for disse skoler.

Elever, der ikke er i stand til at aflægge samtlige obligatoriske prøver, kan

på baggrund af en konkret og individuel vurdering fritages for obligatorisk

prøveaflæggelse i et eller flere fag, ligesom eleven kan aflægge prøverne på

særlige vilkår. Reglerne herom er fastsat i §§ 29-41 i bekendtgørelse nr.

1128 af 14. november 2019 om folkeskolens prøver (prøvebekendtgørel-

sen).

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om efterskole og frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

Skolen kan også vælge at framelde sig at afholde folkeskolens prøver og

dermed være prøvefri, jf. § 5 a, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler.

Det indebærer, at de af skolens elever, der måtte ønske at aflægge prøverne,

må aflægge dem som privatister på en anden skole, jf. folkeskolelovens §

14, stk. 8. Kommunalbestyrelsen beslutter, ved hvilken skole prøveaflæg-

gelsen skal ske, jf. prøvebekendtgørelsens § 13, stk. 2.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

De nuværende regler i folkeskoleloven, lov om friskoler og private grund-

skoler og lov om efterskoler og frie fagskoler giver ikke mulighed for at

aflægge folkeskolens prøver enkeltvis eller i udvalgte fag. Det indebærer, at

skoler med mange elever med særlige behov ofte vil stå i en situation, hvor

–

i fald de ønsker at være en prøveafholdende skole

–

skal foretage en

konkret og individuel vurdering af hver enkelt elev med henblik på at fritage

eleverne fra de fleste prøver, dog med undtagelse af de få prøver, som ele-

verne vurderes at kunne aflægge på trods af deres vanskeligheder. Det kan

være en medvirkende faktor til, at sådanne skoler afstår fra at afholde folke-

skolens prøver, idet deres elever ikke anses for at have tilstrækkelige forud-

sætninger for at kunne gennemføre samtlige prøver. Samtidig kan den

manglende mulighed for at aflægge folkeskolens prøver på skolen også være

en barriere for elevernes mulighed for at få en smidig vej ind i erhvervsud-

dannelserne.

På denne baggrund blev § 51 i lov om efterskoler og frie fagskoler ændret

ved lov nr.

688 af 27. maj 2015,

hvor der blev indført hjemmel til forsøg

med at tilbyde elever at aflægge folkeskolens prøver alene i fagene dansk

og matematik. Forsøgsbestemmelsen omfatter alene efterskoler og frie fag-

skoler, der er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, jf. lovens

§ 1, stk. 4. Der findes pt. 40 efterskoler og 2 frie fagskoler godkendt med et

samlet særligt undervisningstilbud. Cirka halvdelen af skolerne har en sær-

lig profil for elever med ordblindhed mm., mens den anden halvdel af sko-

lerne har en særlig profil for elever, som har andre særlige forudsætninger,

der kræver støtte og tilbud om specialundervisning. En del elever på skoler,

der er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, er således særligt

udfordrede, herunder i form af funktionsnedsættelser, og de kan derfor have

vanskeligt ved at aflægge samtlige af folkeskolens prøver.

Forsøgsbestemmelsen finder anvendelse for både prøveafholdende og ikke-

prøveafholdende skoler. På nuværende tidspunkt er 10 af skolerne, som er

godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, prøvefrie.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om efterskole og frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

Det fremgår af de almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende, 2014-

15, A, L 180 som fremsat, side 8 og 15, at formålet med forsøget var at give

så mange elever som muligt adgang til erhvervsuddannelserne ved at lette

skolernes administrationsbyrde og smidiggøre prøveafholdelsen for denne

særlige gruppe af elever.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har ultimo 2019 gennemført

en evaluering af de forsøg, der har været igangsat i medfør af § 51.

Ud af de 40 skoler, der er godkendt med et samlet særligt undervisningstil-

bud, har 11 skoler anvendt forsøgsordningen. Heraf er to efterskoler prøve-

frie skoler, og de resterende ni er prøveafholdende.

De deltagende skoler angiver, at de valgte at tilmelde sig forsøget for at

sikre, at flere elever gik til prøverne, og fordi de som led i forsøget kunne

arbejde målrettet mod, at eleverne fik en dansk- og matematikprøve og der-

med bedre muligheder for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. De

deltagende skoler har i forhold til gennemsnittet af skoler med et samlet

særligt undervisningstilbud overvejende en elevgruppe, der ikke tidligere

har taget prøver.

Alle skolerne vurderer ordningen meget positivt og mener, at den har bidra-

get til, at flere elever har taget prøven i de to fag, givet eleverne bedre mu-

ligheder for optagelse på en erhvervsuddannelse samt givet eleverne et ge-

nerelt løft i forhold til tro på egne evner og et bedre selvværd.

Endvidere peger skolerne på, at det har været en administrativ lettelse, at

eleverne i målgruppen kunne gå til prøverne uden det omfattende arbejde

med fritagelser for andre prøver (de prøveafholdende skoler) eller ved at

skulle organisere, at eleverne kan prøves på andre skoler som privatister (de

prøvefri skoler).

Flere af skolerne peger i evalueringen på, at eleverne i forsøgsperioden har

arbejdet mere målrettet end tidligere og har haft en anden ro til at koncen-

trere sig om fagene, fordi det har været en overskuelig opgave for dem.

Alle skolerne ønsker, at ordningen skal forsætte og udtrykker bekymring for

elevgruppen, hvis de ikke længere kan få en prøve i de to fag, hvis ordningen

ikke videreføres. De prøvefrie skoler angiver, at de formentlig vil blive prø-

vefri igen i dette tilfælde.

I forlængelse heraf foreslås det, at forsøgsordningen gøres permanent for

skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud med henblik på

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om efterskole og frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

at understøtte, at flere elever får en smidig adgang til erhvervsuddannel-

serne.

De foreslåede nye stk. 5 og 6 i § 5 a i lov om efterskoler og frie fagskoler

vil medføre, at såvel prøveafholdende som prøvefrie skoler godkendt med

et samlet særligt undervisningstilbud også fremover vil have mulighed for

at tilbyde elever, der ikke har de nødvendige ressourcer og forudsætninger

for at gennemføre flere af folkeskolens prøver, alene at aflægge prøve i

dansk og matematik på 9. klassetrin. Der vil være tale om en helhedsvurde-

ring af eleven, hvori indgår, om eleven er særligt udfordret, fx som følge af

funktionsnedsættelser, og derfor kræver støtte og tilbud om specialunder-

visning, samt om eleven som følge heraf har behov for udelukkende at fo-

kusere på prøverne i dansk og matematik med henblik på at opnå bedre mu-

ligheder for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. I helhedsvurderingen

vil der således dels indgå en vurdering af elevens faglige niveau i de pågæl-

dende fag, dels en vurdering af elevens psykiske overskud til at arbejde mål-

rettet frem mod prøverne.

Det vil ligesom efter fritagelsesbestemmelsen i prøvebekendtgørelsens § 36,

stk. 3, være skolens leder, der på baggrund af en indstilling fra lærerne i de

berørte fag og efter samråd med elevens forældre træffer afgørelse om hhv.

fritagelse for prøveaflæggelse eller aflæggelse af prøve i dansk og matema-

tik på en ellers prøvefri skole. Elevens synspunkter skal tillægges passende

vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Skolerne vil derimod ikke blive omfattet af prøvebekendtgørelsens § 36, stk.

4, hvorefter afgørelsen træffes på baggrund af en pædagogisk-psykologisk

vurdering om, at eleven på grund af sine vanskeligheder ikke kan aflægge

prøven, herunder aflægge prøven på særlige vilkår. Der er således hensigten,

at en afgørelse om, at en elev alene skal aflægge prøve i dansk og matematik,

skal være administrativt lettere end efter de almindelige fritagelsesregler i

prøvebekendtgørelsen.

De foreslåede bestemmelser i § 5 a, stk. 5 og 6, ændrer ikke på, at eleverne

som udgangspunkt skal modtage en undervisning, der står mål med, hvad

der almindelig vis kræves i folkeskolen, jf. § 2 i lov om efterskoler og frie

fagskoler. Det betyder blandt andet, at eleverne fortsat skal modtage under-

visning i hele fagrækken, medmindre den enkelte elev ud fra en konkret og

individuel vurdering er undtaget fra bestemte fag og får anden undervisning

i stedet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om efterskole og frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

2.2. Ophævelse af forsøgsbestemmelse

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 51, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, at børne-

og undervisningsministeren som led i forsøg kan godkende fravigelse af § 5

a for skoler, der er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud i

medfør af § 1, stk. 4, og § 26. Bestemmelsen indebærer, at en skole kan

igangsætte forsøg, hvorefter reglerne om folkeskolens prøver i § 5 a fraviges

i en begrænset periode for at give elever med visse særlige behov, herunder

elever med funktionsnedsættelser, mulighed for alene at aflægge prøve i fa-

gene dansk og matematik. Forsøg med fravigelse af § 5 a kan anvendes af

både prøveafholdende som ikke-prøveafholdende skoler.

Af § 51, 3. pkt., fremgår det, at forsøg som nævnt i 2. pkt. højst må have en

varighed på 5 år. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at be-

grænsningen til maksimalt fem år blev indsat, da tilladelse til forsøg af

denne karakter ikke tidligere har været en mulighed jf. Folketingstidende,

2014-15, A, L 180 som fremsat, side 27.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Med hjemmel i § 51, 2. og 3. pkt. har 11 ud af de pt 40 skoler, der er god-

kendt med et samlet særligt undervisningstilbud, benyttet sig af forsøgsord-

ningen. De første forsøg blev sat i gang fra sommerprøveterminen 2017 og

udløber derfor efter vinterprøveterminen 2021/22 og før sommerprøveter-

minen 2022. Det er derfor på nuværende tidspunkt nødvendigt at tage stil-

ling til, om forsøget skal fortsætte, ophøre eller permanentgøres.

Med de foreslåede bestemmelser i § 5 a, stk. 5 og 6, foreslås forsøgsordnin-

gen permanentgjort. Som konsekvens heraf foreslås forsøgsbestemmelsen i

§ 51, 2. og 3. pkt., som i forvejen har en midlertidig karakter, ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

3. Konsekvenser

for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Lovforslagets yderligere muligheder for at aflægge nogle de prøver, der af-

slutter undervisningen i grundskolen, og som giver adgang til erhvervsud-

dannelserne, vurderes at understøtte delmål 4.1, hvorefter det inden 2030

skal sikres, at alle piger og drenge gennemfører gratis, inkluderende grund-

skoleundervisning og ungdomsuddannelse i høj kvalitet, der fører til rele-

vante og effektive læringsresultater, samt delmål 4.3, hvorefter alle kvinder

og mænd inden 2030 skal sikres lige adgang til teknisk, erhvervs- og vide-

regående uddannelse, herunder universiteter, af høj kvalitet og til en over-

kommelig pris.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om efterskole og frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget medfører begrænsede merudgifter, der afholdes inden for

Børne- og Undervisningsministeriets eksisterende økonomiske ramme til

eksamensformål.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser, da de

eventuelle afledte konsekvenser for Børne- og Undervisningsministeriets it-

systemer ikke vurderes at medføre større udvikling med betydning for øko-

nomien.

Lovforslaget opfylder betingelserne for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. september 2021 til den 8.

oktober 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner m.v.:

Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Lands-

forbund (BUPL), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Dan-

marks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private

Skoler

–

grundskoler og gymnasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervis-

ningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening,

Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Bestyrelserne,

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne, Danske Gymnasieelevers

Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer,

Danske HF & VUC (Bestyrelserne), Danske HF & VUC (Lederne), Danske

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om efterskole og frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

Regioner, Danske Revisorer

–

FSR, Danske Skoleelever, Danske Undervis-

ningsorganisationers Samråd, De Private Sociale Tilbud (LOS), Det Cen-

trale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig,

Efterskoleforeningen, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrga-

nisation, FOA, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Frie

Fagskoler, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningsfællesskabet Lige-

værd, Frie Skolers Ledere, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, Institut

for Menneskerettigheder, Justitia, Klagenævnet for Specialundervisning,

KL, Kostskoler.dk, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Lands-

foreningen af Ungdomsskoleledere (LU), Landssammenslutningen af Han-

delsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Lilleskolernes Sammenslut-

ning, Lærernes Centralorganisation, Ordblinde/Dysleksiforeningen i Dan-

mark, Plejefamiliernes Landsforening, Private Gymnasier og Studenterkur-

ser, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Etniske Minorite-

ter, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-

Rådet), Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Samrådet for Spe-

cialskoleledere i Danmark, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Soci-

alpædagogernes Landsforbund, Team Danmark, Uddannelsesforbundet,

Ungdomsringen og Ungdomsskoleforeningen.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om efterskole og frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om efterskole og frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 5 a, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, skal eleverne på en

skole, der giver undervisning på 8. og 9. klassetrin, aflægge folkeskolens

afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver, medmindre sko-

len har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den ikke afholder

prøverne.

Det foreslås, at der i § 5 a,

stk. 1,

in fine tilføjes en henvisning til stk. 6 som

en undtagelse til de prøvefri skoler. Den foreslåede bestemmelse indebærer,

at de ellers prøvefri skoler vil kunne afholde prøver i dansk og matematik i

overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i § 5 a, stk. 6.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede bestem-

melse i § 5, stk. 6, hvoraf det følger, at ellers prøvefri skoler får mulighed

for at afholde prøver i dansk og matematik.

Til nr. 2

§ 5 a i lov om efterskoler og frie fagskoler indeholder regler om afholdelse

af folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver

på efterskoler og frie fagskoler. For en nærmere beskrivelse af gældende ret

henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 5 a,

stk. 5,

at en skole godkendt

efter § 1, stk. 4, der afholder prøver, jf. stk. 4, kan tilbyde elever, der ikke

har de nødvendige ressourcer og forudsætninger for at gennemføre flere af

folkeskolens prøver, alene at aflægge prøve i dansk og matematik på 9. klas-

setrin.

Bestemmelsen vil kun være aktuel for de skoler, der i medfør af lovens § 2

optager elever, der er undervisningspligtige i henhold til folkeskoleloven,

og som tilbyder undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræ-

ves i folkeskolen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at prøveafholdende efterskoler og

frie fagskoler får en administrativt lettere mulighed for at fritage elever for

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om efterskole og frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

at aflægge prøver, end det kan ske efter prøvebekendtgørelsens almindelige

regler.

Det vil være en betingelse for at fritage en elev for at aflægge andre prøver

end prøverne i dansk og matematik på 9. klassetrin, at eleven ikke har de

fornødne ressourcer og forudsætninger for at gennemføre flere prøver. Der

vil være tale om en helhedsvurdering af eleven, hvori indgår, om eleven er

særligt udfordret, fx som følge af funktionsnedsættelser, og derfor kræver

støtte og tilbud om specialundervisning, samt om eleven som følge heraf har

behov for udelukkende at fokusere på prøverne i dansk og matematik med

henblik på at opnå bedre muligheder for at blive optaget på en erhvervsud-

dannelse.

De prøveafholdende efterskoler og frie fagskoler vil være omfattet af de reg-

ler om afgangseksamen, prøven på 8. klassetrin og 9.-klasseprøverne, der

gælder for folkeskolen og dens elever, jf. § 5 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om ef-

terskoler og frie fagskoler. Disse regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1128

af 14. november 2019 om folkeskolens prøver (prøvebekendtgørelsen) og

for skoleåret 2021/22 i bekendtgørelse nr. 163 af 2. februar 2021 om folke-

skolens prøveterminer og prøvedatoer i skoleåret 2021/2022.

Der vil i prøvebekendtgørelsen blive fastsat regler om fremgangsmåden ved

en afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 5 a, stk. 5. I denne forbin-

delse vil skolerne blive omfattet af prøvebekendtgørelsens § 36, stk. 3, hvor-

efter skolens leder på baggrund af indstillingen fra klasselæreren og efter

samråd med elevens forældre og lærere i de berørte fag træffer afgørelse om

fritagelse for prøveaflæggelse, og hvorefter elevens synspunkter skal tillæg-

ges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed. Sko-

lerne vil derimod ikke blive omfattet af prøvebekendtgørelsens § 36, stk. 4,

hvorefter afgørelsen træffes på baggrund af en pædagogisk-psykologisk

vurdering om, at eleven på grund af sine vanskeligheder ikke kan aflægge

prøven, herunder aflægge prøven på særlige vilkår.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 5 a,

stk. 6, 1. pkt.,

at en skole

godkendt efter § 1, stk. 4, som har meddelt Børne- og Undervisningsmini-

steriet, at den ikke afholder folkeskolens afgangseksamen, prøven på 8. klas-

setrin og 9.-klasseprøver, jf. stk. 1, kan tilbyde folkeskolens prøver i dansk

og matematik på 9. klassetrin for elever, der ikke har de nødvendige res-

sourcer og forudsætninger for at gennemføre flere af folkeskolens prøver.

Ligesom med den foreslåede bestemmelse i § 5 a, stk. 5, vil bestemmelsen

i den foreslåede § 5 a, stk. 6, kun være aktuel for de skoler, der i medfør af

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om efterskole og frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

lovens § 2 optager elever, der er undervisningspligtige i henhold til folke-

skoleloven, og som tilbyder undervisning, der står mål med, hvad der almin-

deligvis kræves i folkeskolen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at prøvefrie efterskoler og frie

fagskoler får mulighed for at tilbyde elever at aflægge prøverne i dansk og

matematik på 9. klassetrin.

Det vil være en betingelse for at tilbyde en elev at aflægge prøverne i dansk

og matematik på 9. klassetrin, at eleven ikke har de fornødne ressourcer og

forudsætninger for at gennemføre flere prøver. Der vil være tale om en hel-

hedsvurdering af eleven, hvori indgår om eleven er særligt udfordret, f.eks.

som følge af funktionsnedsættelser, og derfor kræver støtte og tilbud om

specialundervisning, samt om eleven som følge heraf har behov for udeluk-

kende at fokusere på prøverne i dansk og matematik med henblik på at opnå

bedre muligheder for at blive optaget på en erhvervsuddannelse.

Elever, der kan aflægge flere prøver end prøverne i dansk og matematik, kan

i stedet anmode om at aflægge prøverne som privatister på en kommunal

skole, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 8.

Der vil i prøvebekendtgørelsen blive fastsat regler om fremgangsmåden ved

en afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 5 a, stk. 6, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 3. Det vil i tråd med fritagelsesreglerne i prøvebekendtgørelsens §

36 blive fastsat, at skolens leder træffer afgørelse om prøveaflæggelse på

baggrund af indstilling fra elevens lærere i de berørte fag og efter samråd

med elevens forældre. Det indebærer, at afgørelsen om at lade eleven af-

lægge prøver i dansk og matematik, men ikke i øvrige fag, træffes efter sam-

råd med elevens forældre, ligesom andre afgørelser om omfanget af elevens

prøveaflæggelse i grundskolen. Det bemærkes i denne forbindelse, at det må

forudsættes, at forældre ved beslutningen om at lade eleven modtage under-

visning på en prøvefri efterskole eller fri fagskole som udgangspunkt må

antages at have fravalgt aflæggelse af folkeskolens prøver.

Det vil ligeledes blive fastsat i prøvebekendtgørelsen, at elevens synspunk-

ter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og mo-

denhed. D indebærer, at det påhviler skolen at sikre, at eleven inddrages, så

elevens perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk alt efter

elevens alder og modenhed. Dette kan ske ved samtale med eleven eller på

anden måde, der ved inddragelse af eleven belyser elevens perspektiv. Ele-

vens perspektiv og eventuelle synspunkter skal tillægges passende vægt i

overensstemmelse med elevens alder og modenhed.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om efterskole og frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

Baggrunden for det foreslåede er, at efterskoler og frie fagskoler ikke er in-

den for den offentlige forvaltning og dermed ikke er omfattet af forvalt-

ningsloven bortset fra bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om in-

habilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v., der gælder for bestyrelsen, le-

deren og andre ansatte ved skolen samt de tilsynsførende, jf. § 7, stk. 5, i lov

om efterskoler og frie fagskoler. Skolerne er derfor ikke forpligtede til at

inddrage eleven, medmindre det fremgår af særskilte regler herom.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse i § 5 a,

stk. 6, 2. pkt.,

de regler om 9.-klasseprøverne, der gælder for folkeskolen og dens elever,

gælder tilsvarende for en skole og dens elever, når skolen afholder prøver i

dansk og matematik.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at prøvebekendtgørelsens regler

finder anvendelse på tilrettelæggelsen og gennemførelsen af 9.-klasseprø-

verne i dansk og matematik på prøvefrie efterskoler og frie fagskoler, når de

har besluttet at tilmelde en eller flere elever til disse prøver. Prøvefri skoler,

der vælger at udbyde dansk og matematik til enkelte elever, vil i øvrigt ikke

være omfattet af det særskilte tilsyn efter § 5, stk. 6, der bliver stk. 8, da de

ikke længere betragtes som prøvefri.

Herudover vil børne- og undervisningsministeren kunne fastsætte regler om

skolernes meddelelser til Børne- og Undervisningsministeriet, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter § 5 a, stk. 5, i lov om efterskoler og frie fagskoler kan børne- og un-

dervisningsministeren fastsætte regler om skolernes meddelelser og indsen-

delse af dokumentation efter stk. 1-3, herunder om tidsfrister herfor.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at § 5 a, stk. 5, der bliver

stk. 7,

ændres, således at der henvises til meddelelser og indsendelse af dokumen-

tation efter stk. 1-3 samt stk. 6.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at børne- og undervisningsministe-

ren fremover også vil kunne fastsætte regler om meddelelser og indsendelse

af dokumentation fra prøvefrie efterskoler og frie fagskoler, der afholder

prøver i dansk og matematik for en eller flere elever, jf. den foreslåede be-

stemmelse i § 5 a, stk. 6. Dette forventes blandt andet at omfatte krav om,

at skolerne foretager de nødvendige registreringer i Børne- og Under-

visningsministeriets prøveadministrative systemer, herunder registrering af,

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om efterskole og frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

at de pågældende elever er fritaget fra aflæggelse af prøve i de øvrige prø-

vefag.

Det foreslås derudover, at bestemmelsen i § 5, stk. 5, der bliver stk. 7, udvi-

des således, at børne- og undervisningsministeren også fremover vil kunne

fastsætte regler om aflæggelse af 9.-klasseprøver i dansk og matematik for

elever med særlige behov, jf. stk. 5 og 6.

Bestemmelsen indebærer, at der i prøvebekendtgørelsen kan fastsættes nær-

mere regler om fremgangsmåden ved en afgørelse om fritagelse for prøve-

aflæggelse i andre fag end dansk og matematik, jf. den foreslåede bestem-

melse i § 5 a, stk. 5, og ved fremgangsmåden ved afgørelse om aflæggelse

af prøver i dansk og matematik for elever på prøvefri skoler, jf. den foreslå-

ede bestemmelse i § 5 a, stk. 6. Fremgangsmåden vil i høj grad følge de

gældende bestemmelser om fritagelse i prøvebekendtgørelsens § 36. Det vil

således være skolens leder, der træffer afgørelse om hhv. fritagelse og prø-

veaflæggelse på baggrund af indstilling fra elevens lærere i de berørte fag

og efter samråd med elevens forældre. Elevens synspunkter skal tillægges

passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 51, 2. pkt., at børne- og undervisningsministeren som led i

forsøg kan godkende fravigelse af lovens § 5 a om aflæggelse af folkesko-

lens prøver for skoler, der er godkendt med et samlet særligt undervisnings-

tilbud i medfør af § 1, stk. 4, og § 26. Af § 51, 3. pkt. fremgår det, at forsøg

som nævnt i 2. pkt. højst må have en varighed på 5 år. Det fremgår af be-

mærkningerne til bestemmelsen, at en skole med hjemmel i forsøgsbestem-

melsen i § 51, 2. og 3. pkt., vil kunne igangsætte forsøg, hvorefter reglerne

om folkeskolens prøver i § 5 a fraviges i en begrænset periode for at give

elever med visse særlige behov, herunder elever med funktionsnedsættelser,

mulighed for at aflægge prøve i fagene dansk og matematik, jf. Folketings-

tidende 2014/15, A, L 180 som fremsat, side 27.

Som konsekvens af den foreslåede permanentgørelse af forsøgsordningen

med de foreslåede bestemmelser i § 5 a, stk. 5 og 6, foreslås § 51,

2. og 3.

pkt.,

ophævet.

Den foreslåede ophævelse af § 51, 2. og 3. pkt., indebærer, at det ikke læn-

gere vil være muligt at fravige bestemmelserne i § 5 a som led i forsøg. Da

der i forvejen var tale om et tidsbegrænset forsøg, og da den mulighed, der

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om efterskole og frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

lå i forsøgsordningen nu permanentgøres, vil ophævelsen i praksis ikke in-

debære ændringer for de skoler, der med hjemmel i bestemmelsen har kunne

gøre forsøg med alene at aflægge prøve i dansk og matematik.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. april 2022.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil indebære, at lovens ordning fin-

der anvendelse fra og med sommerprøveterminen 2022 (prøvetermin

maj/juni 2022). Prøveterminerne for skoleåret 2021/22 er fastsat ved be-

kendtgørelse nr. 163 af 2. februar 2021 om folkeskolens prøveterminer og

prøvedatoer i skoleåret 2021/2022, hvoraf fremgår, at sommerprøvetermi-

nen begynder den 2. maj 2022.

Med det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil alle skoler, der har været

omfattet af det forsøg, der permanentgøres med loven, kunne fortsætte uæn-

dret med den beskrevne løsning. Det gennemførte forsøg blev sat i gang for

de første skoler fra sommerprøveterminen 2017 og kan højst have en varig-

hed på 5 år. Det betyder, at forsøget for de første skoler udløber efter vin-

terprøveterminen 2021/22 og før sommerprøveterminen 2022.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Det bemærkes, at den gæl-

dende lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. dennes § 56, ikke gælder for

Færøerne og Grønland. Loven kan heller ikke sættes i kraft ved kgl. anord-

ning.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om efterskole og frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om efterskoler og frie fagsko-

ler, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af

14. august 2021, som ændret ved §

13 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, §

2 i lov nr. 2063 af 21. december

2020 og § 1 i lov nr. 1161 af 8. juni

2021, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 5 a.

Eleverne på en skole, der gi-

ver undervisning på 8. og 9. klasse-

trin, aflægger folkeskolens af-

gangseksamen, prøve på 8. klasse-

trin og 9.-klasseprøver, medmindre

skolen har meddelt Børne- og Un-

dervisningsministeriet, at den ikke

afholder prøverne.

Stk. 2-6. ---

§ 5 a.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

En skole skal for sine elever

afholde folkeskolens afgangseksa-

men, prøve på 8. klassetrin og 9.-

klasseprøver, medmindre skolen

har meddelt Undervisningsministe-

riet, at den ikke afholder prøverne.

De regler om afgangseksamen, prø-

ven på 8. klassetrin og 9.-klasseprø-

verne, der gælder for folkeskolen

og dens elever, gælder tilsvarende

for en skole og dens elever, jf. dog

stk. 2 og 3.

Stk. 5-6.

---

I § 5 a, stk. 1, indsættes efter

»prøverne«: », jf. dog stk. 6«.

§ 5 a

indsættes efter stk. 4 som

nye stykker:

»Stk.

En skole godkendt efter § 1,

stk. 4, der afholder prøver, jf. stk. 4,

kan tilbyde elever, der ikke har de

nødvendige ressourcer og forud-

sætninger for at gennemføre flere af

folkeskolens prøver, alene at af-

lægge prøve i dansk og matematik

på 9. klassetrin.

Stk. 6.

En skole godkendt efter § 1,

stk. 4, som har meddelt Børne- og

Undervisningsministeriet, at den

ikke afholder folkeskolens afgangs-

eksamen, prøven på 8. klassetrin og

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om efterskole og frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

9.-klasseprøver, jf. stk. 1, kan til-

byde folkeskolens prøver i dansk

og matematik på 9. klassetrin for

elever, der ikke har de nødvendige

ressourcer og forudsætninger for at

gennemføre flere af folkeskolens

prøver. Skolens leder træffer afgø-

relse om prøveaflæggelse på bag-

grund af indstilling fra elevens læ-

rere i de berørte fag og efter samråd

med elevens forældre. Elevens

synspunkter skal tillægges pas-

sende vægt under hensyntagen til

elevens alder og modenhed. De reg-

ler om afgangseksamen, prøven på

8. klassetrin og 9.-klasseprøverne,

der gælder for folkeskolen og dens

elever, gælder tilsvarende for en

skole og dens elever, når skolen af-

holder prøver i dansk og matema-

tik«

Stk. 5-6 bliver herefter stk. 7-8.

§ 5 a.

---

Stk. 2-4.

---

Stk. 5.

Børne- og undervisningsmi-

nisteren kan fastsætte regler om

skolernes meddelelser og indsen-

delse af dokumentation efter stk. 1-

3, herunder om tidsfrister herfor.

§ 5 a, stk. 5,

der bliver stk. 7,

indsættes efter »stk. 1-3«: »og 6«

og efter »herfor«: »samt om aflæg-

gelse af 9.-klasseprøver i dansk og

matematik for elever med særlige

behov, jf. stk. 5 og 6«.

§ 51.

Børne- og undervisningsmini-

§ 51, 2.

3. pkt.,

ophæves.

steren kan fravige lovens bestem-

melser i §§ 11 og 12-17 for at

fremme forsøgs- og udviklingsar-

bejde inden for lovens område.

Børne- og undervisningsministeren

kan endvidere for skoler, der er

godkendt med et samlet særligt un-

dervisningstilbud i medfør af § 1,

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om efterskole og frie fagskoler, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

stk. 4, og § 26 som led i forsøg god-

kende fravigelse af § 5 a. Forsøg

som nævnt i 2. pkt. må højst have

en varighed på 5 år.