BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 253: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud), fra børne- og undervisningsminiseren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 253
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af dagtilbudsloven

(Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud)

§1

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1326 af 9. september 2020, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1162 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:

§ 5

affattes således:

»§ 5.

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med daginstitutioner efter § 19,

stk. 2-5, den kommunale og private dagpleje efter § 21, stk. 2 og 3, obliga-

toriske læringstilbud efter § 44 a og puljeordninger efter §§ 102 og 103, jf.

lovens afsnit II, II a og V. Tilsynet skal omhandle det pædagogiske indhold

i tilbuddene, jf. §§ 5 a og b, samt den måde opgaverne udføres på, herunder

at de rammer og eventuelle prioriterede indsatser, der er fastsat efter § 3 a,

efterleves.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammer for til-

synet. Kommunalbestyrelsen skal beskrive, hvordan tilsynet med det pæda-

gogiske indhold efter stk. 1, sidste pkt. tilrettelægges, og som led heri be-

skrive og offentliggøre

1) hvordan kommunen anvender anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg og

sikrer uvildighed i tilsynet, jf. § 5 a, stk. 2 og 3,

2) hvordan kommunen anvender data, herunder observationer i tilsynet, jf.

§ 5 a, stk. 4 og 5,

3) processen ved iværksættelse af skærpet tilsyn og ved udarbejdelse af en

handleplan, jf. § 5 b, stk. 3-5.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal som minimum hvert andet år offentlig-

gøre en tilsynsrapport for alle daginstitutioner efter § 19, stk. 2-5, og pulje-

ordninger efter §§ 101 og 102. For daginstitutioner med flere enheder efter

§ 19, stk. 6, skal der minimum hvert andet år offentliggøres en tilsynsrapport

for hver enhed. For dagplejen efter § 21, stk. 2 og 3, skal der minimum hvert

andet år offentliggøres én samlet tilsynsrapport for hele dagplejen. Tilsyns-

rapporten skal offentliggøres i det enkelte dagtilbud.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet i fritidshjem og

klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til børn og unge efter

lovens afsnit III og IV og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 253: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud), fra børne- og undervisningsminiseren

UDKAST

de mål og rammer, der er fastsat efter § 3, efterleves. Kommunalbestyrelsen

skal fastsatte og offentliggøre rammer for tilsynet.«.

Efter § 5 indsættes:

»Tilsyn

med det pædagogiske indhold

§ 5 a.

Tilsyn med det pædagogiske indhold i dagtilbud, der er omfattet af §

5, stk. 1, skal ske med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag i

den pædagogiske læreplan, jf. § 8, stk. 2.

Stk. 2.

Tilsynet skal tilrettelægges, så der både foretages anmeldte og uan-

meldte besøg i alle dagtilbud omfattet af § 5, stk. 1.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal sikre uvildighed i tilsynet.

Stk. 4.

Tilsyn med det pædagogiske indhold skal føres med inddragelse af

både kvalitative og kvantitative data, herunder skriftlig dokumentation fra

tidligere tilsynsbesøg, jf. § 5 b, stk. 2, samt den løbende dialog med dagtil-

buddet. Såfremt der tidligere har været iværksat et skærpet tilsyn med dag-

tilbuddet, og der eventuelt også har været udarbejdet en handleplan, jf. § 5

b, stk. 3-5, skal viden herfra i relevant omfang indgå i grundlaget for det

enkelte tilsynsbesøg.

Stk. 5.

Kommunen skal som led i tilsynsbesøget efter § 5, stk. 1, sidste pkt.,

gennemføre observationer i alle dagtilbud.

Stk. 6.

Kommunen skal som led i tilsynsbesøget efter § 5, stk. 1, sidste pkt.

indgå i dialog med lederen og medarbejdere.

§ 5 b.

Kommunen skal efter et tilsyn med det pædagogiske indhold, jf. § 5,

stk. 1, sidste pkt., indgå i dialog med lederen af dagtilbuddet om vurderingen

af den pædagogiske kvalitet i læringsmiljøerne. Kommunen skal orientere

forældrebestyrelsen om vurderingen af den pædagogiske kvalitet i lærings-

miljøerne.

Stk. 2.

Kommunen skal skriftligt dokumentere tilsynet med kvaliteten i de

pædagogiske læringsmiljøer. Den skriftlige dokumentation skal, i det om-

fang det er relevant, give konkrete anvisninger på opfølgende tiltag, som er

drøftet med lederen af dagtilbuddet.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal iværksætte skærpet tilsyn, hvis det vur-

deres, at den pædagogiske kvalitet i læringsmiljøerne eller andre forhold i

dagtilbuddet giver anledning til bekymring.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal iværksætte skærpet tilsyn og udarbejde

en handleplan, hvis det vurderes, at den pædagogiske kvalitet i læringsmil-

UDKAST

jøerne eller andre forhold i dagtilbuddet giver anledning til alvorlig bekym-

ring. Skærpet tilsyn og handleplan skal iværksættes i umiddelbar forlæn-

gelse af, at de alvorligt bekymrende forhold er konstateret.

Stk. 5.

Handleplanen skal udarbejdes i dialog med lederen og forældrebesty-

relsen i det enkelte dagtilbud og skal beskrive, hvordan der skal arbejdes

med at styrke den pædagogiske kvalitet i læringsmiljøerne eller andre for-

hold i dagtilbuddet, og hvordan der skal følges op herpå.«.

Efter § 19 indsættes:

»§

19 a.

Kommunalbestyrelsen skal sikre en normering i kommunale, selv-

ejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, og puljeordninger

efter §§ 102 og 103, som indebærer, at der minimum er ét pædagogisk per-

sonale pr. tre børn i alderssvarende daginstitutioner til 0-2 årige og ét pæda-

gogisk personale pr. seks børn i alderssvarende daginstitutioner til 3-årige

og indtil skolestart.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn under tre år indgår i norme-

ringen efter stk. 1, så der er ét pædagogisk personale pr. tre børn frem til den

1. i måneden efter, at barnet er fyldt tre år.

Stk. 3.

Normeringen efter stk. 1 og 2 i kommunale, selvejende og udlicite-

rede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, og puljeordninger efter §§ 102 og

103, skal opgøres som et årligt gennemsnit i kommunen.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at normeringen efter stk. 1 og 2 i

privatinstitutioner efter § 19, stk. 5, mindst svarer til den gennemsnitlige

normering i kommunen, jf. stk. 3.

Stk. 5.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

opgørelsesmetode for normeringen i daginstitutioner efter stk. 1 og 2.«.

§ 83, stk. 2,

ændres »mindst 75 pct.« til: » mindst 71 pct.«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 1, nr. 3 og nr. 4 træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 3.

§ 1, nr. 2, 3 og 4 finder ikke anvendelse for Helsingør Kommune og

Rebild Kommune, der er omfattet af § 8 i lov nr. 880 af 12. maj 2021 om

velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet. For disse kom-

muner finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil den 30. september

2024.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedindhold

3.1. Krav om minimumsnormeringer i daginstitutioner

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Styrket kommunalt tilsyn med dagtilbud mv.

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Danmark skal være verdens bedste land at være barn i. Alle børn skal have

en god start på livet, hvor de gennem leg og læring trives og udvikler sig i

UDKAST

trygge børnefællesskaber. Det kræver, at børn i danske dagtilbud mødes af

engageret og kvalificeret pædagogisk personale. Og at personalet har tid og

ressourcer til at sikre høj kvalitet.

Regeringen indgik den 5. december 2020 en politisk aftale med Radikale

Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om indførelse

af lovkrav om minimumsnormeringer i daginstitutioner fra 2024. Den poli-

tiske aftale om minimumsnormeringer vil betyde bedre normeringer i dag-

institutioner i hele landet.

Det følger af aftalen, at der fra den 1. januar 2024 skal være en minimums-

normering i daginstitutioner opgjort på kommuneniveau svarende til, at der

skal være 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i alderssvarende tilbud for 0-

2-årige og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i alderssvarende tilbud for 3-

5-årige. Herudover er det aftalt, at normeringen skal følge barnets alder, så

kommunerne prioriterer en bedre normering, hvis børnene rykkes op i bør-

nehave, før de er fyldt tre år.

Det følger endvidere af aftalen, at aftalepartierne i 2023 vil vurdere mulig-

heden for og hensigtsmæssigheden af eventuelt lovbundne minimumsnor-

meringer på institutionsniveau, idet den nødvendige data i forhold til at

kunne indføre minimumsnormeringer på institutionsniveau forventes at

være tilgængelig her.

For yderligere at understøtte kvaliteten er aftalepartierne enige om at styrke

kommunernes tilsyn med det pædagogiske indhold i dagtilbuddene, herun-

der tilsynet med de fysiske rammer. Det er derfor aftalt, at der skal fastsættes

tydelige lovkrav med minimumsstandarder til det kommunale tilsyn. Det

styrkede tilsyn med dagtilbuddene skal både understøtte den løbende udvik-

ling af den pædagogiske kvalitet i læringsmiljøerne samtidig med, at det skal

styrke kommunernes kontrol med, at dagtilbuddene efterlever lovgivningen

på området, og at der er den fornødne pædagogiske kvalitet i tilbuddene.

Nærværende lovforslag udmønter aftalen om minimumsnormeringer i dag-

institutioner, styrket krav til kommunernes tilsyn med dagtilbud og nedju-

stering af minimumstilskuddet til privat pasning. Ændringer i vilkår for pri-

vatinstitutioner, udliciterede daginstitutioner og private pasningsordninger

vil blive håndteret i særskilt proces med aftalepartierne.

2. Lovforslagets baggrund

Den politiske aftale om minimumsnormeringer blev indgået den 5. decem-

ber 2020.

UDKAST

Med finansloven for 2020 blev der afsat 500 mio. kr. i 2020, 600 mio. kr. i

2021, 800 mio. kr. i 2022, 1.200 mio. kr. i 2023, 1.400 mio. kr. i 2024 og

1.600 mio. kr. i 2025 og frem til minimumsnormeringer.

Med finansloven for 2021 blev der afsat ekstra 200 mio. kr. i 2021, 200 mio.

kr. 2022, 200 mio. kr. i 2023, 400 mio. kr. i 2024 og 200 mio. kr. fra 2025

og frem til hurtigere indfasning af minimumsnormeringer, som supplerer

midlerne afsat med finansloven for 2020.

Den politiske aftale består ud over aftalen om minimumsnormeringer i dag-

institutioner, at normeringen skal følge barnets alder og et styrket kommu-

nalt tilsyn med dagtilbud af en række andre initiativer på dagtilbudsområdet,

som har det overordnede formål at sikre bedre forhold for børnene i vugge-

stuer og børnehaver i hele landet. De øvrige initiativer er følgende:

Styrkede normeringer i indfasningsårene 2020-2023

Minimumsnormeringerne er aftalt indfaset via en direkte statslig tildelings-

pulje i indfasningsårene 2020-2023 frem mod ikrafttrædelsen af det endelig

lovkrav om minimumsnormeringer i 2024.

Tilpasningspulje der tager hensyn til kommunernes socioøkonomi

Det er aftalt, at initiativet om styrkede normeringer i indfasningsårende sup-

pleres af en tilpasningspulje i 2022 og 2023 for at sikre, at alle kommuner

får de bedste muligheder for at løfte normeringerne i daginstitutioner frem

mod de lovbundne minimumsnormeringer i 2024.

Udvidet dagtilbudsportal: Øget gennemsigtighed på institutionsniveau

Aftalepartierne er enige om, at der i højere grad end i dag skal være gen-

nemsigtighed med den hverdag, som møder børnene i daginstitutionerne.

Det er aftalt, at den eksisterende dagtilbudsportal udvides og forbedres, så

flere centrale informationer om de enkelte daginstitutioner gøres tilgænge-

lige.

Fjerne mulighed for at trække overskud ud i privatinstitutioner og nye regler

for private pasningsordninger mv.

Det er med aftalen om minimumsnormeringer besluttet, at der ikke længere

skal kunne trækkes overskud ud af privatinstitutioner. Denne del og øvrige

elementer i aftalen vedr. private tilbud håndteres i særskilt proces med afta-

lepartierne.

Uddannet pædagogisk personale (midler til opkvalificering)

Aftalepartierne er enige om, at der parallelt med indfasningen af minimums-

normeringer skal sikres mere uddannet personale. Der er derfor aftalt, at der

UDKAST

etableres en opkvalificeringspulje i 2023-2030. Opkvalificeringspuljen kan

anvendes til uddannelsesudgifter, vikardækning mv. i forbindelse med per-

sonalets opkvalificering. De konkrete rammer for den endelige opkvalifice-

ringspulje fastsættes af aftalepartierne i 2021. Aftalepartierne skal ved pul-

jens udløb i 2030 drøfte status og tage stilling til, hvordan midlerne fremad-

rettet skal benyttes. Midlerne er således varige.

Mere fleksibel meritpædagoguddannelse

For at understøtte opkvalificeringen af det pædagogiske personale er aftale-

partierne enige om at gøre adgangen til meritpædagoguddannelsen mere

fleksibel. Det er derfor aftalt, at adgangskravet til meritpædagoguddannel-

sen nedsættes fra fem års til to års relevant erhvervserfaring.

Videreførelse af puljer til sociale normeringer.

Regeringen og aftalepartierne aftalte med finansloven for 2020 at videreføre

de tidligere afsatte puljer til sociale normeringer på i alt ca. 327,5 mio. kr.

årligt varigt. Med aftalen om minimumsnormeringer er aftalepartierne enige

om, at de to eksisterende dagtilbudspuljer til sociale normeringer lægges

sammen fra 2023 og frem og udmøntes samlet til institutionerne.

3. Lovforslagets hovedindhold

3.1. Krav om minimumsnormeringer i daginstitutioner

3.1.1. Gældende ret

Der er i dag ikke lovfastsatte krav til antal børn pr. pædagogisk personale i

daginstitutioner. Det er således op til den enkelte kommune at beslutte, hvil-

ken normering der skal være i kommunens daginstitutioner.

Det følger af dagtilbudslovens § 20, stk. 2, at kommunalbestyrelsen fastsæt-

ter og offentliggør godkendelseskriterier for privatinstitutioner. Godkendel-

seskriterierne skal fastsættes med udgangspunkt i de generelle krav til kom-

munens egne daginstitutioner. Kommunalbestyrelsen må ikke fastsætte kri-

terier, der er mere restriktive eller mere lempelige end de krav, kommunal-

bestyrelsen stiller til egne daginstitutioner.

De kommunale godkendelseskriterier kan f.eks. være krav til bestemt nor-

mering, pædagogandel mv., hvor det inden for de lovgivningsmæssige ram-

mer er op til den enkelte kommune at fastsætte de konkrete godkendelses-

kriterier.

Efter dagtilbudslovens § 80, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen give forældre

med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge

et økonomisk tilskud til privat pasning i stedet for at benytte en plads i et

dagtilbud. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun gives et tilskud til

UDKAST

privat pasning til forældre med børn i en bestemt del af aldersgruppen eller

til forældre med børn under 24 uger. Det følger videre af dagtilbudslovens

§ 83, at kommunalbestyrelsen fastsætter tilskuddet til privat pasning. Til-

skuddet fastsættes ens for alle børn inden for samme aldersgruppe og skal

udgøre mindst 75 pct. af den billigste budgetterede nettodriftsudgift pr.

plads eksklusive udgifter til støttepædagog i et dagtilbud til samme alders-

gruppe i kommunen. Tilskuddet kan dog højst udgøre 75 pct. af forældrenes

dokumenterede udgifter til den private pasningsordning.

3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Forskning peger på, at kvaliteten af interaktionen mellem voksen og barn

kan være den mest betydningsfulde enkeltfaktor for børns udvikling i dag-

tilbud

Forskning peger endvidere på, at der er en sammenhæng mellem de

strukturelle parametre i daginstitutioner som f.eks. normering og gruppe-

størrelse, og kvaliteten af voksen-barn-interaktioner i daginstitutioner.

Dagtilbudsloven fastsætter i dag ikke krav til den personalemæssige norme-

ring i daginstitutioner. Det betyder, at der i dag ikke er en nedre grænse for,

hvor meget personale der skal være pr. barn i en daginstitution.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at den politiske af-

tale om at indføre minimumsnormeringer i daginstitutioner og aftalen om,

at normeringen skal følge barnets alder, vil betyde, at der bliver lagt en mi-

nimumsstandard for, hvor meget personale pr. barn der skal være i en dag-

institution opgjort på kommuneniveau. Herudover er det Børne- og Under-

visningsministeriets vurdering, at forslaget vil understøtte, at det er pæda-

gogiske behov, der er styrende for tidspunktet for børns oprykning til bør-

nehave, og på samme tid bevare kommunernes mulighed for en lokal tilret-

telæggelse af dagtilbudsstrukturen i kommunen.

Endelig vurderer Børne- og Undervisningsministeriet, at den lovfastsatte

procentsats for det kommunale minimumstilskud til private pasningsordnin-

ger vil afspejle, at de private pasningsordninger ikke skal leve op til det fo-

reslåede normeringskrav.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der fastsættes regler i dagtilbudsloven om minimumsnor-

meringer for antal børn pr. pædagogisk personale i daginstitutioner, og at

kravet vil skulle gælde for kommunale, selvejende og udliciterede dagin-

stitutioner efter dagtilbudsloven § 19, stk. 2-4, og puljeordninger efter §§

101 og 102.

UDKAST

Det foreslås, at der minimum vil skulle være et pædagogisk personale pr.

tre børn i alderssvarende tilbud for 0-2-årige (vuggestuer) og minimum et

pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende tilbud for 3-årige til

skolestart (børnehaver).

Den foreslås videre, at børn under tre år, der går i et alderssvarende tilbud

for 3-årige indtil skolestart, skal modtage en normering svarende til mini-

mum 1 pædagogisk personale pr. tre børn. Den foreslåede bestemmelse vil

skulle sikre, at normeringen følger barnets alder, så kommunerne vil skulle

prioritere, at børn under tre år minimum får en normering svarende til 1

pædagogisk personale til tre børn, hvis børn rykkes op i børnehave, før de

er fyldt tre år. Det foreslås i den forbindelse, at børn vil skulle have denne

minimumsnormering frem til den 1. i måneden, efter barnet er fyldt tre år.

Det foreslås, at det foreslåede krav om minimumsnormeringer i daginstitu-

tioner skal opgøres som et årligt gennemsnit i daginstitutioner, som indgår i

kommunens forsyning, hvilket vil sige kommunale, selvejende og udlicite-

rede daginstitutioner og puljeordninger.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil skulle sikre, at normeringen i pri-

vatinstitutioner efter § 19, stk. 5, mindst svarer til den årlige gennemsnit-

lige normering i daginstitutioner, som indgår i den kommunale forsyning,

hvilke vil sige kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og

puljeordninger.

Det foreslås videre, at børne- og undervisningsministeren vil få bemyndi-

gelse til at kunne fastsætte nærmere regler om den specifikke opgørelses-

metode for minimumsnormeringer i daginstitutioner. Den specifikke opgø-

relsesmetode for det foreslåede krav om minimumsnormeringer foreslås

således fastsat på bekendtgørelsesniveau, da opgørelsesmetoden vil have

en stor detaljeringsgrad.

Det foreslås herudover, at opgørelsesmetoden for den foreslåede norme-

ring vil skulle følge opgørelsesmetoden fra Danmarks Statistiks norme-

ringsstatistik. Dog er det som en del af Aftalen om minimumsnormeringer

af 5. december 2020 aftalt, at der i opgørelsen af normeringer vil skulle

korrigeres for børn, som flyttes til en anden alderssvarende daginstitution

som f.eks. børnehave, før de er fyldt tre år, jf. det foreslåede § 19 a, stk. 1,

2. pkt. Det er herudover aftalt, at ledere vil skulle indgå i opgørelsen med

en vægt på 0,85, samt at personale ansat for midler fra statslige puljer til

sociale normeringer ikke vil skulle indgå i opgørelsen.

UDKAST

Endelig foreslås det, at minimumstilskudsprocenten til privat pasning til en

privat pasningsordning nedsættes til 71 pct. Det kommende lovkrav om mi-

nimumsnormeringer er målrettet børn i daginstitutioner, og de afsatte midler

vil således betyde mere pædagogisk personale i de kommunale, selvejende

og udliciterede daginstitutioner, puljeordninger og privatinstitutioner. Idet

det kommunale minimumstilskud til privat pasning til en privat pasnings-

ordning er reguleret med udgangspunkt i kommunens billigste budgetterede

nettodriftsudgift pr. plads eksklusiv udgifter til støttepædagog i et dagtilbud

til samme aldersgruppe er det i aftalen om minimumsnormeringer af 5. de-

cember 2020 aftalt at nedjustere den lovfastsatte procentsats for det kom-

munale minimumstilskud, så det afspejler, at private pasningsordninger ikke

skal leve op til det kommende lovkrav om minimumsnormeringer.

Det foreslås, at kravet om minimumsnormeringer i daginstitutioner, herun-

der den foreslåede ændring af tilskudsprocenten til privat pasning til en

privat pasningsordning, ikke vil skulle omfatte Rebild Kommune og Hel-

singør Kommune. Disse to kommuner er velfærdsaftalekommuner og der-

med omfattet af lov nr. 880 af 12. maj 2021 om velfærdsaftaler på dagtil-

budsområdet og folkeskoleområdet, som løber indtil den 30. september

2024. Forslaget indebærer, at Rebild Kommune og Helsingør Kommune

vil blive omfattet af de nye krav fra den 1. oktober 2024, når velfærdsafta-

leforsøget udløber.

3.2. Styrket tilsyn med dagtilbud

3.2.1. Gældende ret

Kommunalbestyrelsen har efter dagtilbudslovens § 3 a, stk. 1 ansvaret for

dagtilbuddene.

Det følger af dagtilbudslovens § 5, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal føre

tilsyn med indholdet af tilbuddene efter dagtilbudsloven og den måde,

hvorpå opgaverne udføres.

Kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse retter sig både mod det indholds-

mæssige i dagtilbuddene, samt på hvilken måde opgaverne udføres i dagtil-

buddene. Herunder falder også tilsyn med de økonomiske forhold i dagtil-

buddet, legepladssikkerhed, brandforhold, hygiejne, sundhed mv.

Kommunalbestyrelsen skal efter dagtilbudslovens § 5, stk. 2 endvidere fast-

sætte og offentliggøre rammerne for tilsynet.

Kommunalbestyrelsens pligt til at føre tilsyn omfatter kommunale og selv-

ejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner og privatinstitutioner

efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, herunder enheder i daginstitutioner,

UDKAST

sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen,

jf. § 11, stk. 8, kommunal og privat dagpleje efter § 21, stk. 2 og 3, obliga-

toriske læringstilbud efter § 44 a, og puljeordninger efter §§ 101 og 102.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere føre tilsyn med dagplejelignende pri-

vate pasningsordninger og institutionslignende private pasningsordninger

efter dagtilbudslovens §§ 78 og 79. Kommunen skal endvidere føre tilsyn

med private pasningsordninger, hvor forældrene modtager et økonomisk til-

skud til ordningen efter dagtilbudslovens § 80, stk. 1. Det følger af dagtil-

budslovens § 81, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal godkende aftalen om

privat pasning mellem forældrene og den private pasningsordning og føre

løbende tilsyn med ordningen. Kommunalbestyrelsens løbende tilsyn med

private pasningsordninger skal stå mål med tilsynet i et alderssvarende dag-

tilbud i kommunen.

Det er inden for de lovfastsatte krav op til den enkelte kommune at organi-

sere og tilrettelægge tilsynet med tilbuddene i kommunen.

3.2.2 Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Kommunernes tilsyn med dagtilbuddene spiller en central rolle for udvik-

lingen af den pædagogiske kvalitet i læringsmiljøerne. Samtidig har kom-

munens tilsyn også til formål at kontrollere, at dagtilbuddene har den for-

nødne pædagogiske kvalitet og efterlever gældende lovkrav, herunder kra-

vene i dagtilbudsloven, krav til brandsikkerhed, legepladssikkerhed mv.

Kommunens tilsyn med tilbuddene efter dagtilbudsloven er i dag overordnet

reguleret. Dette giver stort rum for tilpasning af tilsynet til lokale forhold,

herunder bl.a. lokale organiseringer af dagtilbudsområdet, rammer for dag-

tilbud mv. Dette indebærer imidlertid også en risiko for, at tilsynet på tværs

af kommuner organiseres og prioriteres meget forskelligt, så tilsynet med

dagtilbuddene ikke alle steder i tilstrækkelig grad bidrager til og understøtter

den løbende kvalitetsudvikling af dagtilbuddene. Herudover er der også en

risiko for, at tilsynet ikke opfanger og dermed reagerer på kritisable forhold,

så kommunen dermed ikke har tilstrækkelig viden om de tilbud, som ikke

har den nødvendige kvalitet.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at den foreslåede

ordning med nye minimumskrav til kommunernes tilsyn og etableringen af

et statsligt rejsehold tilsammen vil kunne være betydningsfulde faktorer i

forhold til at kunne øge den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddenes lærings-

miljøer.

UDKAST

Herudover er det ministeriets vurdering, at forslaget også vil styrke kommu-

nernes myndighedsudøvelse i form af kontrol med, at dagtilbuddene efter-

lever relevante lovkrav, og at dagtilbuddene har den fornødne pædagogiske

kvalitet.

Kommunerne vil med de aftalte minimumskrav fortsat have et stort kom-

munalt råderum for tilpasning af tilsynet til lokale forhold. De nye mini-

mumskrav vil således udstikke en ramme, som samtidig er så fleksibel, at

kommunerne har mulighed for at prioritere tilsynsressourcerne de steder,

hvor der er størst behov.

De foreslåede styrkede krav til kommunernes tilsyn med dagtilbuddene vil

ikke ændre ved ansvarsfordelingen, idet det fortsat er kommunalbestyrelsen,

som har det fulde ansvar for dagtilbuddene.

3.2.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunernes tilsyn med dagtilbuddene styrkes ved, at der

indføres nye lovgivningsmæssige minimumskrav til tilsyn med det pædago-

giske indhold i daginstitutioner, herunder obligatoriske læringstilbud samt

dagplejen og puljeordninger.

Den foreslåede styrkelse af tilsynet vil skulle have fokus på den pædagogi-

ske praksis, herunder det pædagogiske personales interaktion med børnene

mv, hvor denne praksis vil skulle ses og vurderes i sammenhæng med for-

målsbestemmelsen for dagtilbud.

Den foreslåede styrkelse af kommunernes tilsyn med det pædagogiske ind-

hold i dagtilbuddene vil skulle indgå som et vigtigt led i at understøtte den

løbende udvikling af den pædagogiske kvalitet i læringsmiljøerne, ligesom

det foreslåede styrkede tilsyn også vil have til formål at styrke kommunens

myndighedsudøvelse i form af kontrol med, at dagtilbuddene efterlever gæl-

dende lovkrav.

Det foreslås, at kommunens tilsyn med dagtilbuddene vil skulle ske med

udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag i den pædagogiske lære-

plan.

Herudover foreslås det, at kommunen skal føre både anmeldte og uanmeldte

tilsynsbesøg, og at kommunen skal sikre uvildighed i tilsynet.

Det foreslås endvidere, at tilsynet med det pædagogiske indhold vil skulle

føres med inddragelse af både kvalitative og kvantitative data, herunder

UDKAST

skriftlig dokumentation fra tidligere tilsynsbesøg og den løbende dialog, der

har været med det konkrete dagtilbud.

Det foreslås, at kommunen skal gennemføre observationer i alle dagtilbud,

og at kommunen under tilsynsbesøget vil skulle indgå i dialog med lederen

og medarbejdere.

Herudover foreslås det, at kommunen efter hvert tilsynsbesøg vil skulle gå

i dialog med lederen af dagtilbuddet om vurderingen af den pædagogiske

kvalitet i læringsmiljøerne, ligesom det foreslås, at kommunen skal orien-

tere forældrebestyrelsen om denne vurdering.

Det foreslås videre, at kommunen skriftligt skal dokumentere vurderingen

af den pædagogiske kvalitet i læringsmiljøerne. Det foreslås herudover, at

den skriftlige dokumentation, hvis det vurderes relevant, skal give konkrete

anvisninger på opfølgende tiltag, som har været drøftet med lederen af det

enkelte dagtilbud.

Det foreslås videre, at kommunalbestyrelsen vil skulle iværksætte skærpet

tilsyn, hvis det vurderes, at den pædagogiske kvalitet i læringsmiljøerne el-

ler andre forhold i tilbuddet giver anledning til bekymring. Det foreslås vi-

dere, at kommunalbestyrelsen skal iværksætte skærpet tilsyn samt udarbejde

en handleplan, hvis det vurderes, at pædagogiske kvalitet i læringsmiljøerne

eller andre forhold i tilbuddet giver anledning til alvorlig bekymring.

Endelig foreslås det, at kommunalbestyrelsen minimum hvert andet år skal

udarbejde og offentliggøre en tilsynsrapport for de enkelte daginstitutioner

og enheder i daginstitutioner og puljeordninger samt en samlet tilsynsrap-

port for dagplejen, som skal bidrage til gennemsigtighed med den pædago-

giske kvalitet i dagtilbuddene i kommunen. Det foreslås endvidere, at det

enkelte dagtilbud vil skulle offentliggøre tilsynsrapporten.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen skal beskrive og offentlig-

gøre kommunens rammer for tilsynet, herunder hvordan kommunen anven-

der anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg, hvordan de sikrer uvildighed i til-

synet, hvordan de anvender observationer i tilsynet, grundlaget for og tilret-

telæggelsen af iværksættelse af skærpet tilsyn og udarbejdelsen af en hand-

leplan med henblik på opfølgning.

Kommunalbestyrelsens skal i henhold til gældende ret føre løbende tilsyn

med private pasningsordninger, hvortil forældrene modtager tilskud efter

dagtilbudslovens § 83, hvor det er et krav, at kommunalbestyrelsens tilsyn

skal stå mål med tilsynet i et alderssvarende dagtilbud i kommunen. Det

UDKAST

foreslåede krav om at indføre minimumskrav til kommunens tilsyn med det

pædagogiske indhold vil således medføre, at kommunens tilsyn med de pri-

vate pasningsordninger ligeledes vil blive styrket.

Det foreslås, at de nye krav til kommunernes tilsyn med det pædagogiske

indhold, herunder tilsynet med de fysiske rammer, der understøtter de pæ-

dagogiske læringsmiljøer, ikke vil skulle omfatte Rebild Kommune og

Helsingør Kommune. Disse to kommuner er velfærdsaftalekommuner,

som er omfattet af lov nr. 880 af 12. maj 2021 om velfærdsaftaler på dag-

tilbudsområdet og folkeskoleområdet, som løber indtil den 30. september

2024. Det foreslås, at Rebild Kommune og Helsingør Kommune vil blive

omfattet af de nye krav til kommunernes pædagogiske tilsyn mv. fra den 1.

oktober 2024, når velfærdsaftaleforsøget udløber.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget skønnes at have økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Konkret vil lovforslaget medføre kommunale merudgifter som følge af ind-

førelsen af lovbundne minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrkel-

sen af det kommunale tilsyn med dagtilbud.

Der er afsat 1.567,1 mio. kr. (2021-pl) i 2024 og frem til lovbundne mini-

mumsnormeringer, idet lovbundne minimumsnormeringer kræver ansæt-

telse af mere pædagogisk personale i 2024 og frem. Derudover er der afsat

30 mio. kr. (2021-pl) i 2022 og frem til en styrkelse af det kommunale tilsyn

med dagtilbud.

Lovforslagets kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med

kommunerne i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT-prin-

cippet).

Lovforslaget vedrører ikke regionerne eller staten og har derfor ikke økono-

miske eller administrative konsekvenser for regionerne eller staten.

Det vurderes i øvrigt, at lovforslaget følger principperne for digitaliserings-

klar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget kan have indirekte konsekvenser for de private pasningsordninger.

Forslaget vil betyde, at det lovfastsatte minimumstilskud til privat pasning

bliver nedjusteret, idet de private pasningsordninger ikke skal efterleve det

foreslåede krav om minimumsnormeringer. Da tilskuddet til privat pasning

er et minimumstilskud, vil det være op til den enkelte kommune at beslutte,

UDKAST

om de vil nedjustere det konkrete tilskud til pasningsordningerne i kommu-

nen, så det afspejler, at de private pasningsordninger ikke skal leve op til

minimumsnormeringer. Forslaget vil kunne betyde, at de private pasnings-

ordninger i nogle kommuner vil kunne få et lavere tilskud.

Forslaget om minimumsnormeringer kan desuden få administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. Det foreslåede krav om, at kommunalbestyrelsen

vil skulle sikre, at privatinstitutioner opfylder samme normeringsniveau,

som det gennemsnitlige niveau i kommunens egne daginstitutioner vil i lig-

hed med i dag f.eks. kunne ske ved, at kommunen beder privatinstitutionen

om at indsende dokumentation for dette hvert år.

De administrative konsekvenser for erhvervslivet vurderes dog at udgøre

under 4 mio. kr., og kvantificeres derfor ikke.

Det er vurderingen, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er

relevante.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

[Et udkast til lovforslag har perioden fra den 1. september 2021 til 24. sep-

tember 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner m.v.]:

Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Børne- og Ungdoms-

pædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnenes Bureau, Daginstitutioner-

nes LandsOrganisation (DLO), Danmarks Statistik, Dansk Erhverv, Dansk

Industri, Danske Handicaporganisationer (DH), Det Centrale Handicapråd,

Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig (DSSV), FOA

–

Fag og Arbejde, fobu, Forældrenes Landsorganisation (FOLA), KL,

Landssammenslutningen af Foreninger for Selvstændige Børnepassere,

Landsorganisationen Danske Daginstitutioner, Rådet for Børns Læring,

Selveje Danmark og Spifo.

UDKAST

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget forventes at medføre

merudgifter for kommunerne. Der er

afsat 1.567,1 mio. kr. (2021-pl) i

2024 og frem til lovbundne mini-

mumsnormeringer. Derudover er der

afsat 30 mio. kr. (2021-pl) i 2022 og

frem til en styrkelse af det kommu-

nale tilsyn med dagtilbud.

Ingen

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget kan for de private pas-

ningsordninger betyde, at det lovfast-

satte tilskud til privat pasning, som

forældre kan få til brug for en privat

pasningsordning bliver nedjusteret,

idet de private pasningsordninger

ikke skal efterleve det foreslåede

krav om minimumsnormeringer. Da

tilskuddet til privat pasning er et mi-

nimumstilskud, vil det være op til

den enkelte kommune at beslutte, om

de vil nedjustere det konkrete tilskud

til privat pasning i kommunen, så det

afspejler, at de private pasningsord-

ninger ikke skal leve op til mini-

mumsnormeringer. Forslaget vil

kunne betyde, at forældre i nogle

kommuner vil kunne få et lavere til-

skud til privat pasning til brug for en

privat pasningsordning.

UDKAST

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget om minimumsnormeringer

kan få administrative konsekvenser

for erhvervslivet, idet kommunen i

lighed med i dag kan bede privatin-

stitutionen om at indsende dokumen-

tation for normeringen hvert år.

De administrative konsekvenser for

erhvervslivet vurderes dog at udgøre

under 4 mio. kr., og kvantificeres

derfor ikke.

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Nej X

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 5 i dagtilbudsloven, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn

med indholdet i de tilbud, der drives efter dagtilbudsloven, og den måde

hvorpå opgaverne udføres, herunder at rammer og eventuelle prioriterede

indsatser efterleves.

Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre tilsyn med private pasnings-

ordninger, hvortil forældre kan modtage et økonomisk tilskud fra kommu-

nen, er fastsat i dagtilbudslovens § 81. Det følger heraf, at kommunens lø-

bende tilsyn med de private pasningsordninger skal stå mål med tilsynet i et

alderssvarende dagtilbud i kommunen. Der er ikke herudover bestemmelser,

der regulerer indholdet af det kommunale tilsyn med daginstitutioner, enhe-

der i daginstitutioner, dagplejen, obligatoriske læringstilbud og puljeordnin-

ger.

Det foreslås at nyaffatte § 5.

Det foreslås med

§ 5, stk. 1, 1. pkt.,

at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn

med daginstitutioner efter § 19, stk. 2-5, den kommunale og private dagpleje

efter § 21, stk. 2 og 3, obligatoriske læringstilbud efter § 44 a og puljeord-

ninger efter §§ 102 og 103, jf. lovens afsnit II, II a og V. Tilsynet skal om-

handle det pædagogiske indhold i tilbuddene, jf. §§ 5 a og b, og den måde,

hvorpå opgaverne udføres, herunder at de rammer og eventuelle prioriterede

indsatser, der er fastsat efter § 3 a, efterleves.

Den foreslåede § 5, stk. 1, første pkt. er en direkte videreførelse af gældende

ret, jf. § 5, stk. 1, i dagtilbudsloven for så vidt angår kommunalbestyrelsens

pligt til at føre tilsyn med daginstitutioner efter § 19, stk. 2-5, herunder

sprogstimuleringstilbud i form af en plads 30 timer om ugen i en daginsti-

tution eller en dagpleje, jf. § 11, stk. 8, enheder i daginstitutioner efter § 19,

stk. 6, samt den kommunale og private dagpleje efter § 21, stk. 2 og 3, obli-

gatoriske læringstilbud efter § 44 a og puljeordninger efter §§ 102 og 103.

Med undtagelse af obligatoriske læringstilbud er alle de nævnte typer af til-

bud omfattet af lovens afsnit II om ’Dagtilbud til børn indtil skolealderen’.

Efter dagtilbudslovens § 5, stk. 1, har kommunalbestyrelsen, ud over pligten

til at føre tilsyn med dagtilbud og obligatoriske læringstilbud, endvidere

UDKAST

pligt til at føre tilsyn med fritidshjem og klubtilbud mv. efter dagtilbudslo-

ven, jf. dagtilbudslovens § 5, stk. 1.

Med den foreslåede § 5, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at kommunalbestyrelsens

forpligtelse til at føre tilsyn med daginstitutioner, herunder enheder i dagin-

stitutioner og sprogstimuleringstilbud i form af en plads 30 timer om ugen i

en daginstitution eller en dagpleje, jf. § 11, stk. 8, samt dagplejen, obligato-

riske læringstilbud og puljeordninger, fastsættes i en selvstændig bestem-

melse. Forslaget medfører således, at kommunalbestyrelsens forpligtelse til

at føre tilsyn med fritidshjem, klubtilbud og andre socialpædagogiske tilbud

efter dagtilbudsloven vil blive fastsat i ny selvstændig bestemmelse, jf. den

foreslåede § 5, stk. 4.

Det foreslås med § 5, stk. 1,

sidste pkt.,

at tilsynet skal omhandle det pæda-

gogiske indhold i tilbuddene, jf. den foreslåede § 5 a og b, samt den måde,

opgaverne udføres på, herunder at de rammer og eventuelle prioriterede ind-

satser, der er fastsat efter § 3 a, efterleves.

Det foreslåede stk. 1, sidste pkt., er en delvis videreførelse af gældende ret,

hvor det med den foreslåede bestemmelse som noget nyt præciseres, at der

med kommunalbestyrelsens tilsyn med indholdet i dagtilbuddene forstås det

pædagogiske indhold, herunder de fysiske rammer, som understøtter læ-

ringsmiljøerne.

Med det pædagogiske indhold forstås de pædagogiske læringsmiljøer. De

pædagogiske læringsmiljøer består af alle de muligheder for trivsel, læring,

udvikling og dannelse, som dagtilbuddet giver børnene. Det omfatter såle-

des både børns leg, de planlagte og spontane aktiviteter, de daglige rutiner

samt de samspil og relation, børnene tilbydes mv. De pædagogiske lærings-

miljøer kan organiseres og tilrettelægges på mange måder, men fokus skal

være på børnenes udbytte af at indgå i dem.

I henhold til gældende ret skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med, at dag-

tilbuddene efterlever dagtilbudslovens krav og de rammer og eventuelle ind-

satser, som er besluttet af kommunalbestyrelsen efter dagtilbudslovens § 3

a, stk. 2, foruden krav fra anden lovgivning.

Herudover foreslås det, at der også indsættes en henvisning til §§ 5 a og b,

som foreslås at fastsætte nye krav til tilsynet med det pædagogiske indhold.

Det foreslås videre, at kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutio-

ner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, privatinstitutioner efter § 19, stk.

5, enheder i daginstitutioner efter § 19, stk. 6, den kommunale og private

dagpleje efter § 21, stk. 2 og 3, obligatoriske læringstilbud efter § 44 a og

UDKAST

puljeordninger efter §§ 102 og 103 vil være omfattet af de foreslåede styr-

kede krav til kommunalbestyrelsens tilsyn med det pædagogiske indhold.

Ud over præciseringen i forhold til det pædagogiske indhold, herunder de

fysiske rammer, der understøtter de pædagogiske læringsmiljøer, og henvis-

ningen til de foreslåede styrkede krav til kommunalbestyrelsens tilsyn med

det pædagogiske indhold, jf. den foreslåede §§ 5 a og b, er der med stk. 1,

sidste punktum ikke tilsigtet en ændring af gældende ret for så vidt angår

kommunernes tilsyn med tilbuddenes rammer, herunder f.eks. tilsynet med

legepladssikkerhed, tilsyn med brandsikkerhed, tilsyn med, at de bygninger,

som dagtilbuddene har til huse i, er sikre og sundhedsmæssigt forsvarlige

mv. Denne del af kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse er således uæn-

dret.

Endelig foreslås det, at kommunalbestyrelsens pligt til at føre tilsyn med, at

mål og rammer for fritidshjem og klubtilbud mv. efterleves, som i dag er

fastsat i dagtilbudslovens § 5, stk. 1, af lovtekniske årsager fastsættes i ny

selvstændig bestemmelse.

Det foreslåede stk. 1, sidste punktum indebærer således, at dagtilbudslovens

§ 5, stk. 1, opdeles, så kommunalbestyrelsens pligt til at føre tilsyn med, at

de mål og rammer for fritidshjem og klubtilbud mv., der er fastsat efter dag-

tilbudslovens § 3, efterleves, fastsættes i ny selvstændig bestemmelse, jf.

den foreslåede § 5, stk. 4.

Kommunalbestyrelsens tilsyn med dagtilbud mv. skal i henhold til gældende

ret ses i sammenhæng med den generelle tilsynspligt, der følger af service-

lovens § 146, hvoraf det følger, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med

de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år i kommunen lever.

Herudover skal kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse efter gældende ret

endvidere ses i sammenhæng med den udvidede underretningspligt efter

servicelovens § 153, stk. 1, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste

eller hverv, herunder ansatte i dagtilbud mv., skal underrette kommunen,

hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold,

der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for

særlig støtte. Ligeledes gælder der efter servicelovens § 153, stk. 2, en ud-

videt underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelse

af deres erhverv får kendskab til forhold, som bevirker, at der kan være an-

ledning til foranstaltninger efter serviceloven.

Det foreslås med § 5,

stk. 2, 1. pkt.,

at kommunalbestyrelsen skal fastsætte

og offentliggøre rammer for tilsynet. Den foreslåede § 5, stk. 2, 1. pkt. er en

UDKAST

uændret videreførelse af gældende ret, jf. dagtilbudslovens § 5 stk. 2, for så

vidt angår kommunalbestyrelsens pligt til at fastsætte og offentliggøre ram-

mer for tilsynet. Offentliggørelse af kommunens rammer skal efter gæl-

dende ret ske på kommunens hjemmeside.

Det foreslås videre med § 5, stk. 2,

sidste pkt.,

at kommunalbestyrelsen skal

beskrive, hvordan tilsynet med det pædagogiske indhold efter stk. 1, 2. pkt.

tilrettelægges og som led heri beskrive og offentliggøre, hvordan kommu-

nen anvender anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg og sikrer uvildighed i til-

synet, jf. § 5 a, stk. 2 og 3, hvordan kommunen anvender data, herunder

observationer i tilsynet, jf. § 5 a, stk. 4 og 5, ligesom kommunen skal be-

skrive og offentliggøre processen for iværksættelse af skærpet tilsyn og ud-

arbejdelse af handleplan, jf. § 5 b, stk. 3-5.

Det foreslåede stk. 2, sidste pkt. har formål at sikre gennemsigtighed om-

kring kommunalbestyrelsens tilsyn, således at såvel borgere som dagtilbud

mv. ved, hvordan kommunens tilsyn med det pædagogiske indhold er tilret-

telagt, på hvilket grundlag tilsynsbesøg finder sted, hvad der præcist sker,

når en kommune beslutter at føre et skærpet tilsyn og udarbejde en handle-

plan.

Det foreslåede stk. 2, sidste pkt. vil indebære, at kommunen vil skulle be-

skrive, hvordan tilsynet med det pædagogiske indhold tilrettelægges, herun-

der hvilken tilgang eller metode, der observeres ud fra, herunder om der

anvendes en fælles observationsmetode i alle daginstitutioner og dagplejen

mv., hvilke møder der afholdes i forbindelse med tilsynet, om tilsynet med

det pædagogiske indhold føres forskelligt afhængigt af, om der er tale om

en daginstitution eller en dagpleje mv. Kommunen vil ligeledes skulle be-

skrive, hvordan den vælger at anvende anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg,

herunder hvor ofte der føres anmeldte tilsynsbesøg i alle dagtilbud, hvor ofte

der føres uanmeldte tilsynsbesøg, hvordan et uanmeldt tilsynsbesøg kan fo-

regå mv. Endvidere vil kommunen skulle beskrive, hvordan den sikrer uvil-

dighed i tilsynet.

Det foreslåede stk. 2, sidste pkt. vil ligeledes indebære, at kommunen vil

skulle beskrive, hvilke kvalitative og kvantitative data, der inddrages i et

tilsyn, om der særligt lægges vægt på bestemte typer af data mv., om kom-

munen anvender observationer i både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg

eller efter behov mv. Beskrivelsen vil skulle medvirke til at give borgerne

og personalet i dagtilbud mv. et indblik i rammerne for kommunalbestyre-

lens tilsyn med det pædagogiske indhold. Der henvises endvidere til de spe-

cielle bemærkninger til den foreslåede § 5 a, stk. 4.

UDKAST

Det foreslåede stk. 2, sidste pkt. vil også betyde, at kommunen vil skulle

beskrive, hvad der konkret finder sted, når en kommune beslutter at føre et

skærpet tilsyn med et dagtilbud og udarbejder en handleplan og den efter-

følgende konkrete proces, så der er gennemsigtighed i forhold til, hvad der

sættes i værk, og hvordan der følges op. Der henvises endvidere til de spe-

cielle bemærkninger til den foreslåede § 5 b, stk. 3 og 4.

Det vil være den enkelte kommune, der inden for den lovfastsatte ramme vil

skulle beslutte formen på og omfanget af beskrivelsen af tilsynet med det

pædagogiske indhold. Kommunen vil skulle offentliggøre beskrivelsen af

dens rammer for tilsynet med det pædagogiske indhold mv. på kommunens

hjemmeside.

Kommunen vil kunne benytte sig af det kommende statslige rejseholds til-

bud om sparring og rådgivning i forhold til opgaven med at udarbejde en

rammebeskrivelse, der lever op til lovkravene og sikrer gennemsigtighed og

tydelighed for såvel borgere som medarbejdere.

Det foreslås med § 5,

stk. 3,

1. pkt., at kommunalbestyrelsen minimum hvert

andet år skal offentliggøre en tilsynsrapport for alle daginstitutioner efter §

19, stk. 2-5, og puljeordninger efter §§ 101 og 102. For daginstitutioner med

flere enheder efter § 19, stk. 6, skal der minimum hvert andet år offentlig-

gøres én tilsynsrapport for hver enhed. For dagplejen efter § 21, stk. 2 og 3,

skal der minimum hvert andet år offentliggøres én samlet tilsynsrapport for

hele dagplejen.

Det foreslåede stk. 3 indebærer, at kommunalbestyrelsen hvert andet år vil

skulle offentliggøre en tilsynsrapport for det enkelte dagtilbud på kommu-

nens hjemmeside, hvormed forstås en tilsynsrapport for henholdsvis den en-

kelte kommunale, selvejende og udliciterede daginstitution, privatinstitu-

tion og puljeordning. Herudover indebærer forslaget, at kommunalbestyrel-

sen minimum hvert andet år vil skulle offentliggøre en tilsynsrapport for

hver enhed i en daginstitution, ligesom kommunen vil skulle offentliggøre

én samlet tilsynsrapport for hele dagplejen på kommunens hjemmeside.

Det vil kunne fremgå af tilsynsrapporten for en daginstitution, hvori der lig-

ger et obligatorisk læringstilbud, jf. dagtilbudslovens § 44 a, hvordan kra-

vene til indholdet i det obligatoriske læringstilbud efterleves, jf. dagtilbuds-

lovens § 44 b.

Det foreslås, at tilsynsrapporten vil skulle indeholde relevante oplysninger

vedrørende vurderingen af den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddets læ-

UDKAST

ringsmiljøer fra de tilsynsbesøg, kommunen har foretaget, hvor evt. kon-

krete anvisninger og besluttede udviklingsmål eller lignende også vil kunne

indgå i rapporten.

Inden for den lovfastsatte ramme vil det være op til den enkelte kommune

at beslutte, hvilke oplysninger der skal fremgå af tilsynsrapporten, og hvor-

dan den skal udformes, hvor formålet med tilsynsrapporten er, at den både

bidrager til åbenhed om kvaliteten og kan anvendes og indgå på en menings-

fyldt måde i den løbende kvalitetsudvikling af dagtilbuddene mv. Det vil

således være et krav, at de oplysninger, som indgår i tilsynsrapporterne,

blandt andet skal omhandle vurderingen af den pædagogiske kvalitet, her-

under, om der er eller har været problemer med denne. Kommunen skal i

den forbindelse iagttage databeskyttelseslovgivningen, herunder princippet

om dataminimering i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c,

således at der ikke offentliggøres oplysninger fra dagtilbud, som er person-

henførbare.

Forslaget indebærer, at tilsynsrapporten ikke alene vil skulle indeholde op-

lysninger om de strukturelle forhold i det konkrete tilbud som f.eks. norme-

ring, organisering mv., men at der også vil skulle indgå oplysninger om

kommunens samlede vurdering af den pædagogiske kvalitet i det pågæl-

dende konkrete tilbud.

Den samlede tilsynsrapport for hele dagplejen vil skulle indeholde oplys-

ninger fra kommunens tilsyn med dagplejen, som kommunen vurderer er

relevante for borgerne i kommunen i forhold til at få indblik i kvaliteten i

dagplejens læringsmiljøer. Disse oplysninger vil skulle være mere generelle

og gå på tværs af de enkelte dagplejere, så det sikres, at der ikke er oplys-

ninger, som kan føres tilbage til den enkelte dagplejer.

Formålet med forslaget er videre, at tilsynsrapporterne skal indgå som data

i den løbende kvalitetsudvikling af dagtilbuddene på en måde, som giver

mening i den enkelte kommune. Det vil være op til den enkelte kommune at

beslutte, hvordan dette skal foregå.

Det foreslås med § 5, stk. 3, 2. pkt., at tilsynsrapporten skal offentliggøres i

det enkelte dagtilbud.

Forslaget indebærer, at den enkelte daginstitution, enhed i daginstitution og

puljeordning vil skulle offentliggøre den relevante tilsynsrapport på dagtil-

buddets hjemmeside eller et andet relevant sted i dagtilbuddet, hvor foræl-

drene har deres daglige gang. Formålet er, at forældrene også har mulighed

UDKAST

for at se, hvordan kommunen vurderer den pædagogiske kvalitet i dagtil-

buddet.

For så vidt angår dagplejen vil den foreslåede bestemmelse indebære, at til-

synsrapporten for den samlede dagpleje vil skulle offentliggøres i det en-

kelte dagplejehjem et relevant sted, hvor forældre har deres daglige gang.

Det foreslås med § 5,

stk. 4, 1. pkt.,

at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn

med indholdet i fritidshjem og klubtilbud og andre socialpædagogiske fri-

tidstilbud til større børn og unge efter lovens afsnit III og IV og den måde,

hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter

§ 3, efterleves. Det foreslås med stk. 4,

2. pkt.,

at kommunalbestyrelsen skal

fastsatte og offentliggøre rammer for tilsynet.

Den foreslåede stk. 4, 1. og 2. pkt. er en fuldstændig videreførelse af gæl-

dende ret, jf. dagtilbudslovens § 5, stk. 1 og 2, for så vidt angår kommunal-

bestyrelsens pligt til at føre tilsyn med indholdet i fritidshjem, klubtilbud og

andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, herunder pligt

til at føre tilsyn med, at de mål og rammer, der er fastsat efter § 3, efterleves,

og pligt til at fastsætte og offentliggøre rammer for tilsynet.

Forslaget medfører, at kommunalbestyrelsens pligt til at føre tilsyn med ind-

holdet i fritidshjem, klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til

større børn og unge, herunder pligt til at føre tilsyn med, at de mål og ram-

mer, der er fastsat efter § 3, efterleves, og pligt til at fastsætte og offentlig-

gøre rammer for tilsynet, vil blive fastsat i ny selvstændig bestemmelse. For-

slaget medfører således, at kommunalbestyrelsens pligt til at føre tilsyn med

henholdsvis dagtilbud og fritidshjem, klubtilbud mv. fremover ikke længere

er fastsat i samme bestemmelse, jf. også den foreslåede § 5, stk. 1. Der er

med den foreslåede § 5, stk. 4 ikke tilsigtet en ændring af gældende ret.

Kommunalbestyrelsens tilsyn med fritidshjem, klubtilbud og andre social-

pædagogiske fritidstilbud efter dagtilbudslovens skal i henhold til gældende

ret ses i sammenhæng med den generelle tilsynspligt, der følger af service-

lovens § 146, hvoraf det følger, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med

de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år i kommunen lever.

Herudover skal kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse efter gældende ret

endvidere ses i sammenhæng med den udvidede underretningspligt efter

servicelovens § 153, stk. 1, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste

eller hverv, herunder ansatte i fritidshjem, klubtilbud mv. skal underrette

kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab

til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har

UDKAST

behov for særlig støtte. Ligeledes gælder der efter servicelovens § 153, stk.

2, en udvidet underretningspligt for andre grupper af personer, der under

udøvelse af deres erhverv får kendskab til forhold, som bevirker, at der kan

være anledning til foranstaltninger efter serviceloven.

Til nr. 2

Den foreslåede § 5 a er ny.

Det foreslås, at den foreslåede § 5 a skal fastsætte krav til kommunernes

tilsyn med det pædagogiske indhold i dagtilbud, herunder at de fysiske ram-

mer understøtter et godt læringsmiljø.

Det foreslås med

§ 5 a, stk. 1,

at tilsynet med det pædagogiske indhold i

dagtilbud, der er omfattet af § 5, stk. 1, sidste pkt. skal ske med udgangs-

punkt i det fælles pædagogiske grundlag i den pædagogiske læreplan, jf.

dagtilbudslovens § 8, stk. 2.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsens tilsyn med det pædagogiske

indhold efter den foreslåede § 5, stk. 1, vil skulle ske med udgangspunkt i

det fælles pædagogiske grundlag i den pædagogiske læreplan, jf. dagtilbuds-

loven § 8, stk. 2, som efter gældende ret er kendetegnende for og udgør

fundamentet for det pædagogiske arbejde med børns trivsel, læring, udvik-

ling og dannelse i danske dagtilbud.

Det fælles pædagogiske grundlag består, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 2, af

ni centrale elementer, som er henholdsvis børnesyn, dannelse og børneper-

spektiv, leg, læring, børnefællesskaber, det pædagogiske læringsmiljø, for-

ældresamarbejde, børn i udsatte positioner og sammenhæng med børneha-

veklassen. De ni elementer i det pædagogiske grundlag udgør den forståelse

og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling

og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunen vil skulle tilrette-

lægge tilsynet på en måde, så de pædagogiske læringsmiljøer i dagtilbud-

dene vurderes med afsæt i elementerne i det pædagogiske grundlag. Forsla-

get indebærer, at kommunen vil skulle føre tilsyn med de pædagogiske læ-

ringsmiljøer med henblik på at kunne vurdere kvaliteten i disse.

Formålet er, at tilsynet med det pædagogiske indhold i alle dagtilbud, som

skal danne udgangspunkt for en vurdering af kvaliteten i de pædagogiske

UDKAST

læringsmiljøer, vil skulle ske med udgangspunkt i det fælles og lovfunde-

rede fundament, hvorpå dagtilbuddene skal arbejde med børns trivsel, læ-

ring, udvikling og dannelse, jf. også formålsbestemmelsen for dagtilbud.

Formålet er endvidere, at tilsynet med det pædagogiske indhold skal danne

udgangspunkt for en vurdering af, om kvaliteten i de pædagogiske lærings-

miljøer i det enkelte dagtilbud lever op til det lovfastsatte formål med dag-

tilbud og kravene i den pædagogiske læreplan, jf. dagtilbudslovens §§ 7-9.

Dagtilbudslovens § 7 fastsætter blandt andet, at dagtilbud skal fremme børns

trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læ-

ringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt

i et børneperspektiv.

Det foreslås med § 5 a,

stk. 2,

at tilsynet skal tilrettelægges, så der både

foretages anmeldte og uanmeldte besøg i alle dagtilbud omfattet af § 5, stk.

Med anmeldte besøg forstås besøg, hvor den tilsynsførende og lederen af

dagtilbuddet på forhånd har aftalt en dato for besøget, så det enkelte dagtil-

bud ved, at de vil få besøg af en tilsynsførende fra kommunen en given dato.

Med uanmeldte besøg forstås besøg, der ikke på forhånd varsles af den til-

synsførende, så den pågældende daginstitution, enhed i daginstitutionen,

dagplejer eller puljeordning ikke kender datoen for besøget og derfor ikke

har mulighed for at forberede sig.

Såvel anmeldte som uanmeldte tilsynsbesøg har til formål at vurdere det

pædagogiske indhold med henblik på at kunne vurdere kvaliteten i de pæ-

dagogiske læringsmiljøer og skabe videndeling mellem forvaltning og til-

bud. Begge typer af besøg vil kunne have fokus på såvel udvikling af dag-

tilbuddets kvalitet som kontrol med, at dagtilbuddet efterlever gældende

lovkrav og har den fornødne pædagogiske kvalitet, hvor uanmeldte besøg

giver mulighed for at vurdere det pædagogiske indhold, uden at det konkrete

dagtilbud på forhånd har haft mulighed for at forberede besøget. Uanmeldte

tilsynsbesøg vil således typisk have større fokus på kontrol end anmeldte

tilsynsbesøg.

Der kan være forskellige forhold i det enkelte dagtilbud, der betyder, at

kommunen vurderer, at der er behov for flere anmeldte eller uanmeldte til-

synsbesøg i det enkelte dagtilbud, eller det er nødvendigt at iværksætte et

skærpet tilsyn. Det kan f.eks. være på baggrund af højt sygefravær, klager,

eller andre indikationer på, at der er bekymrende forhold i dagtilbuddet.

UDKAST

Hvis kommunen på et anmeldt eller uanmeldt tilsynsbesøg vurderer, at kva-

liteten i de pædagogiske læringsmiljøer eller andre forhold i dagtilbuddet

giver anledning til bekymring, skal kommunen iværksætte skærpet tilsyn

med dagtilbuddet. Såfremt kommunen vurderer, at der er grundlag for al-

vorlig bekymring, skal kommunen også udarbejde en handleplan, jf. den fo-

reslåede § 5 b, stk. 4 og 5.

Hvis kommunen f.eks. modtager en klage fra forældre eller på anden vis får

viden om konkrete forhold i et dagtilbud, hvor kommunen vurderer, at den

pågældende klage eller viden giver anledning til bekymring, vil kommunen

skulle iværksætte et skærpet tilsyn. Såfremt kommunen vurderer, at oplys-

ningerne giver anledning til alvorlig bekymring, skal kommunen også udar-

bejde en handleplan, jf. den foreslåede § 5 b, stk. 4.

Det foreslåede krav om, at kommunen vil skulle føre anmeldte og uanmeldte

tilsynsbesøg vil indebære, at kommunen, i daginstitutioner, hvori der ligger

et obligatorisk læringstilbud, vil skulle føre tilsyn med det obligatoriske læ-

ringstilbud samtidig med, at der føres tilsyn med daginstitutionen.

Det vil være et krav, at der vil skulle føres anmeldte og uanmeldte tilsyn i

alle dagtilbud mv., hvor det inden for den lovfastsatte ramme vil være op til

den enkelte kommune at beslutte, hvor ofte der skal foretages anmeldte og

uanmeldte besøg i de enkelte daginstitutioner, enheder i daginstitutioner,

dagplejen mv.

Det foreslås med § 5 a,

stk. 3,

at kommunalbestyrelsen skal sikre uvildighed

i tilsynet.

Med uvildighed forstås, at tilsynet med dagtilbud skal tilrettelægges og ud-

føres på en måde, som understøtter, at den tilsynsførende i videst mulig om-

fang er upartisk og kan forholde sig neutral i forhold til det dagtilbud, som

den tilsynsførende skal vurdere.

Kommunalbestyrelsen vil kunne sikre uvildighed i tilsynet ved, at tilsynet

føres på et tydeligt grundlag. Hermed forestås, at tilsynet f.eks. føres på bag-

grund af en systematisk og ensartet tilsynsmetode, som sikrer, at den tilsyns-

førende vurderer kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer i de enkelte

dagtilbud på en ensartet og på en på forhånd defineret og fast besluttet måde.

Som led i at sikre uvildighed i tilsynet kan kommunen i tilrettelæggelsen af

tilsynet f.eks. overveje, om det bør være forskellige personer, der fører tilsyn

med et dagtilbud og om det i alle tilfælde skal være den samme person, som

både fører tilsyn med det enkelte dagtilbud og som samtidig har ansvar for

UDKAST

fx den løbende faglige sparring med det pågældende dagtilbud, kompeten-

ceudvikling i dagtilbuddet mv. Den tilsynsførendes viden om og kendskab

til dagtilbuddet kan være vigtig i forhold til at understøtte udviklingen af

den pædagogiske kvalitet. Kendskabet og relation til dagtilbuddet kan dog

også skabe risiko for, at den tilsynsførende ikke i tilstrækkelig grad kan vur-

dere den pædagogiske kvalitet på en objektiv måde.

Herudover vil det foreslåede krav om, at tilsynet skal være baseret på både

kvalitative og kvantitative data, så der inddrages forskellige perspektiver på

indholdet og kvaliteten i dagtilbud, jf. den foreslåede § 5 a, stk. 4, også indgå

som et væsentligt element i forhold til at sikre uvildighed i tilsynet.

Kommunalbestyrelsen vil i henhold til gældende regler skulle tilrettelægge

tilsynet med dagtilbuddene, så kommunen efterlever kravet om uvildighed

og upartiskhed i tilsynet. Den tilsynsførende skal således overholde de gæl-

dende habilitetsregler i forvaltningsloven, som indebærer, at den tilsynsfø-

rende ikke må have relationer til leder og personale, som gør den tilsynsfø-

rende inhabil efter reglerne herom i forvaltningslovens §§ 3-6, herunder reg-

len i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, hvorefter den tilsynsførende vil

være inhabil, hvis der foreligger omstændigheder, som er egnede til at

vække tvivl om den tilsynsførendes upartiskhed. Efter denne bestemmelse

vil f.eks. et nært venskabsforhold eller omvendt et konstaterbart uvenskab

over for en person, der er part i sagen, kunne begrunde inhabilitet.

Daginstitutioner og dagpleje er to forskellige typer af tilbud til børn, hvor

dagplejen er kendetegnet ved, at den enkelte dagplejer som udgangspunkt

arbejder alene, ligesom uddannelsesniveauet typisk er lavere i dagplejen end

i daginstitutioner. Dagplejere har derfor ikke på samme måde som persona-

let i daginstitutioner mulighed for løbende og daglig faglig sparring med

kolleger om børnene. Af den årsag er der også typisk en hyppigere løbende

dialog og sparring mellem den enkelte dagplejer og f.eks. en dagplejepæda-

gog, dagplejeleder eller en pædagogisk konsulent i kommunen. Den løbende

dialog og sparring i dagplejen vil typisk ligge ud over kommunens tilsyn

med dagplejen efter dagtilbudslovens § 5.

Af disse årsager vil den foreslåede styrkelse af tilsynet med det pædagogiske

indhold med henholdsvis daginstitutioner og dagplejen skulle organiseres

og tilrettelægges på forskellige måder, så det afspejler de forskellige vilkår,

som er gældende i de to typer af tilbud.

Det vil være den enkelte kommune, der inden for rammerne af dagtilbuds-

loven og forvaltningslovens regler om habilitet mv. vil skulle beslutte, hvor-

dan tilsynet med dagtilbud konkret skal tilrettelægges, herunder på hvilket

UDKAST

grundlag og hvem der konkret vil skulle føre tilsynet, så kommunen efterle-

ver det foreslåede kravet om uvildighed i tilsynet og det gældende lovkrav

om upartiskhed i tilsynet.

Det foreslås med § 5 a,

stk. 4,

at tilsynsbesøget vil skulle føres med inddra-

gelse af både kvalitative og kvantitative data, herunder skriftlig dokumenta-

tion fra tidligere tilsynsbesøg, jf. § 5 b, stk. 2, samt den løbende dialog med

dagtilbuddet. Såfremt der tidligere har været iværksat et skærpet tilsyn med

dagtilbuddet og eventuelt også har været udarbejdet en handleplan, jf. § 5 b,

stk. 4 og 5, skal viden herfra i relevant omfang indgå i grundlaget for det

enkelte tilsynsbesøg.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at kommunen forud for et til-

synsbesøg har indhentet en række relevante og aktuelle oplysninger om det

konkrete dagtilbud, som ud fra forskellige perspektiver og dermed på et

bredt grundlag, giver indsigt i indholdet i dagtilbuddet og kvaliteten af det

pædagogiske læringsmiljø. De forskellige oplysninger vil således skulle

danne baggrund for tilsynsbesøget, ligesom oplysningerne vil kunne give

den tilsynsførende et grundlag for at vurdere, om der er konkrete forhold,

der særligt skal være fokus på, når kommunen foretager tilsynsbesøget, her-

under viden om hvad der eventuelt tidligere har været fokus på og sat i værk.

Med data menes forskellige typer af oplysninger om tilbuddet indhentet med

forskellige metoder. Det kan være oplysninger om tilbuddets rammer, her-

under f.eks. om normering, gruppestørrelse, fysiske rammer, sygefravær, og

uddannelsessammensætning.

Det vil også kunne være oplysninger om tilbuddets proceskvalitet, herunder

f.eks. ledelse, forældresamarbejde, inddragende samspil mellem det pæda-

gogiske personale og børnene, inddragelse af børneperspektiv, leg, rutiner

og planlagte aktiviteter. Desuden vil det kunne være oplysninger, der siger

noget om, hvordan dagtilbuddet understøtter børnenes trivsel, børnenes

kommunikative og sproglige kompetencer, hvordan børnene bliver forbe-

redt til at starte i skole mv.

Desuden vil data om det igangværende arbejde med den pædagogiske kva-

litet, som f.eks. dagtilbuddets skriftlige læreplan og evalueringen af lære-

plansarbejdet også være væsentlige at inddrage i tilsynet som udgangspunkt

for dialog om den pædagogiske praksis i dagtilbuddet.

Herudover vil et tilsynsbesøg også skulle ske med inddragelse af skriftlig

dokumentation fra tidligere tilsynsbesøg.

UDKAST

Hvis der tidligere har været iværksat et skærpet tilsyn med tilbuddet og

eventuelt også har været udarbejdet en handleplan, jf. den foreslåede § 5 b,

stk. 4 og 5, vil viden herfra også være væsentlige oplysninger, som i relevant

omfang vil skulle indgå i grundlaget for det enkelte tilsynsbesøg.

Oplysningerne om det konkrete dagtilbud vil således kunne komme fra for-

skellige kilder, herunder også dialog omkring f.eks. undersøgelser af med-

arbejdertrivsel, opgørelser af sygefravær, almindelige input fra forældre,

henvendelser fra forældrebestyrelsen, forældreklager mv. Det vil være kom-

munen, der vurderer, hvilke oplysninger der er relevante og skal indgå i

grundlaget for tilsynsbesøget.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det vil være et krav, at kommu-

nen vil skulle basere et tilsynsbesøg på et bredt datagrundlag, så det konkrete

tilsynsbesøg foretages med udgangspunkt i en bred vifte af oplysninger om

forskellige forhold af relevans for vurderingen af det pædagogiske indhold

og kvaliteten af læringsmiljøet og indhentet fra forskellige kilder.

Det vil være den enkelte kommune, der inden for den lovfastsatte ramme

beslutter, hvilke data, der vil skulle indgå i grundlaget for tilsynet, hvordan

data skal indsamles og sammenfattes, og hvordan de data, der genereres på

et tilsynsbesøg, herunder observationer i læringsmiljøerne, jf. den foreslå-

ede § 5 a, stk. 5, vil skulle indgå i opfølgning på tilsynsbesøg mv.

Det foreslås med § 5 a,

stk. 5,

at kommunen som led i tilsynsbesøget efter §

5, stk. 1, sidste pkt., skal gennemføre observationer i alle dagtilbud.

Med observationer menes strukturerede tilgange og metoder til at observere,

der giver den tilsynsførende mulighed for med egne øjne at opleve den prak-

sis, der bl.a. beskrives i dialogen med personalet. Observationerne kan f.eks.

omhandle udvalgte dele af praksis som f.eks. inddragende samspil mellem

det pædagogiske personale og børnene gennem leg, rutiner, planlagte akti-

viteter mv. Observationerne kan endvidere foretages på tværs af tilbuddets

stuer eller grupper.

Formålet med den foreslåede § 5 a, stk. 5, er, at den tilsynsførende under

tilsynsbesøget anvender forskellige metoder til at indhente oplysninger til

brug for vurderingen af kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer, så op-

lysningerne kan medvirke til at give den tilsynsførende en bred viden og et

indblik i den pædagogiske praksis i tilbuddet.

UDKAST

I forhold til daginstitutioner, hvori der ligger et obligatorisk læringstilbud,

vil det foreslåede krav indebære, at kommunen også vil skulle observere den

pædagogiske praksis, der finder sted i det obligatoriske læringstilbud.

Det er den enkelte kommune, der inden for den lovfastsatte ramme vil skulle

beslutte, i hvilket omfang observationer skal indgå i de konkrete tilsynsbe-

søg og efter hvilke principper og med hvilken systematik, observationerne

skal foretages. Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at det vil

være den enkelte kommune, der beslutter, hvorvidt der skal indgå observa-

tioner hver gang, kommunen fører tilsyn, eller om der er forhold i de enkelte

tilbud, der taler for, at der ikke skal foretages observationer hver gang.

Kommunen vil kunne benytte det kommende statslige rejseholds tilbud om

sparring og rådgivning, der vil kunne bidrage til processen med at udvikle

en systematik for brugen af observationer i forbindelse med tilsynet.

Det foreslås med § 5 a, stk. 6, at kommunen som led i tilsynsbesøget i en

daginstitution skal indgå i dialog med leder og medarbejdere.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunen som en del af et til-

synsbesøg i en daginstitution, enhed i en daginstitution eller en puljeordnin-

ger vil skulle indgå i dialog med lederen af den konkrete institution samt

indgå i dialog med medarbejdere, hvormed forstås det pædagogiske perso-

nale i institutionen.

Med lederen af daginstitutionen forstås f.eks. den leder, som i det daglige

pædagogiske arbejde har ansvaret for den faglige ledelse af daginstitutionen,

enheden i daginstitutionen eller puljeordningen, samt f.eks. den samlede le-

delse af daginstitutionen, områdeleder/klyngeleder mv. Med medarbejdere

forstås det pædagogiske personale i den konkrete daginstitution.

For så vidt angår dagplejen vil bestemmelsen fsva. skulle fortolkes i forhold

til den enkelte kommunes organisering af dagplejen. Såfremt den enkelte

kommune f.eks. fører tilsyn med dagplejen i dagplejehjemmet eller i lege-

stuen vil den foreslåede bestemmelse om at indgå i dialog med medarbej-

dere indebære, at den tilsynsførende som en del af tilsynsbesøget vil skulle

indgå i dialog med den enkelte dagplejer eller med den pågældende dagple-

jer og eventuelt andre dagplejere, såfremt tilsynet føres i legestuen. Såfremt

kommunen har organiseret dagplejen i f.eks. distrikter med ledere af de en-

kelte distrikter vil den tilsynsførende også skulle indgå i dialog med lederen

af den eller de pågældende dagplejere som en del af tilsynsbesøget.

UDKAST

Formålet er, at den tilsynsførende via dialogen får lederens og personalets

perspektiver på og vurdering af kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer

i tilbuddet og de eventuelle særlige forhold i dagtilbuddet, som lederen og

personalet mener, at der også bør være fokus på.

Det foreslåede krav om dialog med leder og medarbejdere kan f.eks. være

planlagt dialog, som sker via et på forhånd planlagt møde, ligesom dialogen

kan finde sted undervejs på tilsynsbesøget, hvor den tilsynsførende taler

med det pædagogiske personale om den pædagogiske praksis, eller den til-

synsførende f.eks. observerer forhold, som kræver en nærmere uddybning.

Karakteren af dialogen vil afhænge af, om tilsynsbesøget er anmeldt eller

uanmeldt, idet et decideret møde mellem den tilsynsførende og det pædago-

giske personale ikke vil kunne forventes, hvis kommunen kommer på uan-

meldt tilsynsbesøg.

Genstandsfeltet for dialogen vil være det pædagogiske indhold i tilbuddene.

Afsættet for dialogen vil både kunne være forhold, der konstateres under

tilsynsbesøget, ligesom det vil kunne være forhold, der fremgår af det data-

grundlag, som tilsynsbesøget er baseret på.

Det styrkede tilsyn med det pædagogiske indhold vil skulle bidrage til at

udvikle kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer på baggrund af en vur-

dering af den aktuelle praksis og en udviklingsorienteret dialog herom. Det

vil derfor være mindre relevant i den sammenhæng, hvorvidt den enkelte

daginstitution eller dagpleje f.eks. har efterlevet et formkrav i relation til den

pædagogiske læreplan fuldstændig korrekt.

Det vil være kommunen, der beslutter, hvordan et tilsynsbesøg konkret skal

struktureres, herunder hvordan tiden skal bruges, og det vil således være op

til den tilsynsførende fra kommunen at beslutte, hvor stor en del af tilsyns-

besøget, der skal afsættes til dialog med leder og medarbejdere, såfremt til-

synet er planlagt.

Den foreslåede

§ 5 b

er en ny bestemmelse, som vil have til formål at regu-

lere, hvordan kommunen vil skulle følge op på et tilsyn med det pædagogi-

ske indhold i et dagtilbud.

Det foreslås med

§ 5 b, stk. 1,

at kommunen efter et tilsyn med det pædago-

giske indhold skal indgå i dialog med lederen om vurderingen den pædago-

giske kvalitet i læringsmiljøerne. Det foreslås videre med stk. 1, at kommu-

nen skal orientere forældrebestyrelsen om vurderingen af den pædagogiske

kvalitet i læringsmiljøerne.

UDKAST

Med lederen af tilbuddet forstås f.eks. den leder, som i det daglige pædago-

giske arbejde har ansvaret for den faglige ledelse af daginstitutionen, enhe-

den i daginstitution eller puljeordningen, samt f.eks. den samlede ledelse af

dagtilbuddet, områdeleder/klyngeleder mv.

For så vidt angår dagplejen vil den foreslåede bestemmelse om dialog med

lederen skulle fortolkes i forhold til den enkelte kommunes lokale organise-

ring af dagplejen, herunder om dagplejen er centralt organiseret med en dag-

plejeleder for hele kommunen, om dagplejen er organiseret i f.eks. distrikter

eller områder med særskilt leder mv. Den foreslåede bestemmelse vil såle-

des for dagplejen indebære, at den tilsynsførende vil skulle indgå i dialog

med den i kommunen relevante leder, hvor dialogen vil skulle omfatte vur-

deringen af den pædagogiske kvalitet i hele eller dele af dagplejen afhængig

af kommunens organisering.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunen efter hvert tilsynsbe-

søg vil skulle indgå i dialog med lederen af det pågældende tilbud om vur-

deringen af den pædagogiske kvalitet, herunder om den tilsynsførende vur-

derer, at kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer i det enkelte dagtilbud

lever op til det lovfastsatte formål med dagtilbud og kravene i den pædago-

giske læreplan, jf. dagtilbudslovens §§ 7-9.

Via dialogen med lederen vil den tilsynsførende kunne få flere perspektiver

og nuancer på den pædagogiske praksis i dagtilbuddet, herunder på de even-

tuelle opfølgende tiltag, som kommunen overvejer at sætte i værk. Formålet

er, at lederen vil få kendskab til vurderingen af kvaliteten i de pædagogiske

læringsmiljøer, og at lederen vil få mulighed for at give sit perspektiv på

denne. Formålet er videre, at der skabes en fælles forståelse mellem leder

og den tilsynsførende om, hvad vurderingen af den pædagogiske kvalitet vil

indebære for det videre arbejde med udvikling af de pædagogiske lærings-

miljøer.

Det vil være op til kommunen at vurdere, hvorvidt dialogen med lederen

skal finde sted før eller efter den endelige skriftlige dokumentation af til-

synsbesøget, jf. også den foreslåede § 5 b, stk. 2, og hvor dialogen konkret

vil skulle finde sted.

Det foreslås videre, at kommunen skal orientere forældrebestyrelsen om

vurderingen af den pædagogiske kvalitet i læringsmiljøerne.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det vil være et krav, at kommu-

nen orienterer forældrebestyrelsen i det enkelte dagtilbud om vurderingen

af den pædagogiske kvalitet, så forældrebestyrelsen har viden om resultatet

UDKAST

af tilsynsbesøget og på den måde har mulighed for at blive involveret i det

videre arbejde med udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer. Denne vi-

den vil forældrebestyrelsen kunne bruge i det hele taget, men også hvis der

på tilsynsbesøget er konstateret konkrete forhold vedrørende den pædago-

giske kvalitet, som forældrebestyrelsen kan være med til at sætte fokus på

eller udvikle i en positiv retning.

I forhold til dagplejen vil den foreslåede bestemmelse skulle fortolkes i for-

hold til den enkelte kommunes organisering af forældrebestyrelsen for dag-

plejen. Afhængig af organisering vil orienteringen af forældrebestyrelsen

om vurderingen af den pædagogiske kvalitet i dagplejen kunne ske via en

samlet orientering om kvaliteten i hele dagplejen eller i de relevante dele af

dagplejen.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke indebære, at kommunen skal orientere

forældrebestyrelsen om forhold, der betyder, at de vil få adgang til oplys-

ninger, der vedrører en personalesag eller oplysninger, der i øvrigt er fortro-

lige. Det vil være den enkelte kommune, der inden for den lovfastsatte

ramme beslutter, hvorvidt orienteringen af forældrebestyrelsen skal finde

sted før eller efter den endelige skriftlige dokumentation af tilsynsbesøget,

jf. også den foreslåede § 5 b, stk. 2, og hvordan dialogen konkret vil skulle

finde sted og tilrettelægges.

Det foreslås med § 5 b,

stk. 2,

at kommunen skriftligt skal dokumentere til-

synet med kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer. Det foreslås herud-

over, at den skriftlige dokumentation, i det omfang det er relevant, skal give

konkrete anvisninger på opfølgende tiltag, som er drøftet med lederen af

dagtilbuddet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunen i forlængelse af hvert

tilsynsbesøg vil skulle sammenfatte og beskrive skriftligt, hvad der er kon-

stateret på tilsynsbesøget, og hvordan kommunen har vurderet kvaliteten i

de pædagogiske læringsmiljøer. Formålet med dokumentationen er, at der

skabes et skriftligt grundlag for det videre arbejde med udvikling af den pæ-

dagogiske kvalitet, ligesom formålet er, at såvel kommunen som det kon-

krete dagtilbud kan se, hvad der er konstateret på tilsynsbesøget, og hvordan

den pædagogiske kvalitet i læringsmiljøerne er vurderet, så dette ikke efter-

følgende giver anledning til tvivl.

Herudover er formålet med den skriftlige dokumentation, at også andre re-

levante personer, der ikke har udført tilsynet, men som f.eks. efterfølgende

er blevet ansat i kommunen og har fået til opgave at føre tilsyn i det konkrete

dagtilbud, vil kunne bruge oplysninger herfra som led i forberedelse af et

UDKAST

kommende tilsynsbesøg. I den skriftlige dokumentation vil der også kunne

medtages oplysninger fra det datagrundlag, som tilsynsbesøget er baseret

på, jf. den foreslåede § 5 a, stk. 4, hvis det vurderes relevant for vurderingen

af den pædagogiske kvalitet i tilbuddet. Det foreslåede krav om, at kommu-

nen efter et tilsynsbesøg vil skulle dokumentere tilsynet med kvaliteten i de

pædagogiske læringsmiljøer vil indebære, at kommunen, i de daginstitutio-

ner, hvori der ligger et obligatorisk læringstilbud, også vil skulle forholde

sig til den pædagogiske praksis og de pædagogiske læringsmiljøer i det ob-

ligatoriske læringstilbud.

Det foreslås videre, at den skriftlige dokumentation, i det omfang det er re-

levant, skal give konkrete anvisninger på opfølgende tiltag, som er drøftet

med lederen af dagtilbuddet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunen på baggrund af dialog

med lederen af det konkrete dagtilbud vil kunne beslutte, at der iværksættes

opfølgende tiltag, såfremt kommunen vurderer, at dette vil være relevant i

forhold til det videre arbejde med at udvikle den pædagogiske kvalitet. Op-

følgende tiltag kan f.eks. være, at der tilbydes kontinuerlig og målrettet le-

dersparring med henblik på at styrke den faglige ledelse af dagtilbuddet, at

der iværksættes målrettet sparrings- eller kompetenceudviklingsforløb for

det pædagogiske personale, at eksterne ressourcepersoner kan indgå i læ-

ringsmiljøet med henblik på at understøtte den faglige udvikling i praksis

mv.

Den foreslåede bestemmelse om, at eventuelle opfølgende tiltag vil skulle

drøftes med lederen, vil således medføre, at kommunen vil skulle drøfte de

eventuelle opfølgende tiltag, som kommunen overvejer at sætte i gang.

Dialogen med lederen, som vil give flere perspektiver på hverdagen i dag-

tilbuddet og de eventuelle udfordringer, der måtte være, kan betyde, at kom-

munen og lederen i fællesskab beslutter, at der skal iværksættes andre eller

flere opfølgende tiltag end først antaget. Den foreslåede bestemmelse vil

også kunne betyde, at kommunen efter dialog med lederen vil kunne be-

slutte, at tiltag skal iværksættes, selvom der ikke nødvendigvis er fuldkom-

men enighed herom.

For så vidt angår dagplejen vil den foreslåede bestemmelse skulle fortolkes

i forhold til den enkelte kommunes organisering af dagplejen, herunder om

dagplejen f.eks. er centralt organiseret med en dagplejeleder for hele kom-

munen, om dagplejen er organiseret i f.eks. distrikter eller områder med sær-

skilt leder m.v. Den foreslåede bestemmelse i relation til at drøfte eventuelle

UDKAST

opfølgende tiltag med lederen vil for dagplejen således indebære, at den til-

synsførende vil skulle drøfte eventuelle opfølgende tiltag med den i kom-

munen relevante leder, hvor drøftelsen vil kunne være en samlet drøftelse

af eventuelle opfølgende tiltag, som kommunen måtte ønske at iværksætte

for hele eller dele af dagplejen.

Kommunen vil kunne benytte det kommende statslige rejseholds tilbud om

sparring og rådgivning, der vil kunne bidrage til processen med at kvalifi-

cere og evaluere kommunens opfølgende tiltag i dagtilbuddet.

Det er den enkelte kommune, der, inden for den lovfastsatte ramme, vil

skulle beslutte formen på og omfanget af den skriftlige dokumentation, her-

under hvilke oplysninger, der skal indgå i den skriftlige dokumentation.

Det foreslås med § 5 b,

stk. 3,

at kommunalbestyrelsen skal iværksætte et

skærpet tilsyn, hvis det vurderes, at den pædagogiske kvalitet i læringsmil-

jøerne eller andre forhold i dagtilbuddet giver anledning til bekymring.

Den foreslåede stk. 3 indebærer, at kommunen i tilfælde, hvor et anmeldt

eller uanmeldt tilsynsbesøg eller viden andre steder fra, jf. den foreslåede §

5 a, stk. 2, giver anledning til bekymring, vil være forpligtet til at iværksætte

et skærpet tilsyn.

Med et skærpet tilsyn forstås et mere intensivt og fokuseret tilsyn, der af-

hængig af de konkrete forhold, f.eks. vil kunne ske via et øget antal anmeldte

og uanmeldte tilsynsbesøg, hvor der vil skulle være fokus specifikt på de

forhold, der har givet anledning til bekymring og iværksættelse af det skær-

pede tilsyn.

Forhold, der vil kunne nødvendiggøre iværksættelse af skærpet tilsyn vil

f.eks. kunne være bekymring for den pædagogiske kvalitet i læringsmiljø-

erne, herunder interaktionen mellem det pædagogiske personale og børn,

organiseringen af læringsmiljøerne, forældresamarbejdet, udvikling af bør-

nenes sociale og sproglige kompetencer, arbejdet med at skabe gode over-

gange fra børnehave til skole, herunder vanskeligheder i skolestart mv. An-

dre bekymrende forhold vil kunne være dårlig medarbejdertrivsel, højt sy-

gefravær, henvendelser fra forældrebestyrelsen, stor udskiftning af børn,

forældreklager mv. De ovenstående eksempler er ikke udtømmende.

De konkrete forhold, som giver anledning til bekymring, vil typisk blive

konstateret på et anmeldt eller uanmeldte tilsynsbesøg, men det vil ikke

være et krav.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse indebærer således også, at kommunen vil

skulle iværksætte et skærpet tilsyn, hvis kommunen vurderer, at der kan

være bekymrende forhold i et dagtilbud, hvor oplysningerne om disse for-

hold er fremkommet f.eks. via forældreklager til forvaltningen eller det po-

litiske niveau i kommunen.

Formålet med at iværksætte et skærpet tilsyn er, at der fra kommunens side

bliver fulgt op og sættes opfølgende tiltag i gang i dagtilbuddet, hvis der

viser sig bekymrende forhold i dagtilbuddet, der kræver nærmere undersø-

gelse og yderligere indsats. Formålet er videre, at der fra kommunens og

dagtilbuddets side bliver taget hånd om bekymrende forhold, og at der bliver

arbejdet fokuseret med at rette op på forholdene og udvikle den pædagogi-

ske kvalitet.

I forhold til selvejende daginstitutioner, hvor kommunen ikke er arbejdsgi-

ver for det pædagogiske personale, vil kommunen kunne indgå i dialog med

den selvejende daginstitutions bestyrelse og den daglige leder af institutio-

nen omkring årsagerne til, at kommunen har besluttet at iværksætte et skær-

pet tilsyn. Institutionsbestyrelsen har det overordnede ansvar for institutio-

nens drift mv., hvor mange opgaver i dagligdagen vil være overdraget til

den selvejende daginstitutionens leder og personale, som skal føre bestyrel-

sens beslutninger ud i livet. Kommunen vil således i en dialog med besty-

relsen kunne betone dens ansvar for, at den selvejende daginstitution har den

fornødne pædagogiske kvalitet i læringsmiljøerne, herunder dens ansvar for,

at der bliver rettet op på de forhold, som har ligget til grund for iværksættelse

af det skærpede tilsyn. Hermed vil bestyrelsen også blive gjort opmærksom

på dens ansvar for, at der sker en forandring, og at der bliver sat ind og rettet

op på de forhold, der har givet anledning til iværksættelse af det skærpede

tilsyn.

Tilsvarende vil være gældende i forhold til privatinstitutioner, hvor det er

den private leverandør og dermed ejeren af privatinstitutionen, som er ar-

bejdsgiver for det pædagogiske personale i privatinstitutionen, og som har

det overordnede ansvar for den pædagogiske kvalitet i privatinstitutionen.

Her vil kommunen på tilsvarende vis kunne indgå i dialog med ejeren af

privatinstitutionen mhp. at betone dens ansvar for kvaliteten i privatinstitu-

tionen.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dagtilbuddene, jf. dagtilbudslovens

§ 3 a, herunder ansvaret for, at de pædagogiske læringsmiljøer i et dagtilbud

har en kvalitet, som betyder, at dagtilbuddet kan efterleve dagtilbudslovens

formål for dagtilbuddene og kravene i den pædagogiske læreplan.

UDKAST

Kommunalbestyrelsen vil i medfør af dens ansvar for dagtilbuddene, herun-

der den pædagogiske kvalitet i henhold til gældende ret i sidste ende kunne

opsige en driftsaftale med en selvejende daginstitution eller tilbagekalde en

godkendelse af en privatinstitution, såfremt kommunen vurderer, at der ikke

bliver rettet op på de forhold, som har givet anledning til at iværksætte et

skærpet tilsyn, og der dermed ikke sker en positiv udvikling af den pædago-

giske kvalitet.

Det skærpede tilsyn vil skulle ophøre, når kommunen på baggrund af dialog

med dagtilbuddet, f.eks. gennem et længere stykke tid kan konstatere, at der

arbejdes konstruktivt med udvikling af kvalitet i de pædagogiske lærings-

miljøer eller de forhold, som har givet anledning til iværksættelse af det

skærpede tilsyn, er blevet bragt i orden.

Såfremt kommunen vurderer, at den pædagogiske kvalitet i læringsmiljø-

erne eller andre forhold i dagtilbuddet giver anledning til alvorlig bekym-

ring, vil kommunalbestyrelsen være forpligtet til at iværksætte skærpet til-

syn og samtidig udarbejde en handleplan, jf. den foreslåede § 5 b, stk. 4 og

Det er den enkelte kommune, der inden for den lovfastsatte ramme, vil

skulle beslutte på hvilken baggrund, der iværksættes skærpet tilsyn, hvordan

det skærpede tilsyn tilrettelægges mv.

Til vurderingen af behovet for og tilrettelæggelsen af skærpet tilsyn vil kom-

munen kunne benytte det kommende statslige rejseholds tilbud om sparring

og rådgivning, der vil kunne bidrage til processen med at udvikle en syste-

matik for et skærpet tilsyn.

Det foreslås med § 5 b,

stk. 4,

at kommunalbestyrelsen skal iværksætte skær-

pet tilsyn og udarbejde en handleplan, hvis kommunen vurderer, at den pæ-

dagogiske kvalitet i læringsmiljøerne eller andre forhold i dagtilbuddet giver

anledning til alvorlig bekymring. Skærpet tilsyn og handleplan skal iværk-

sættes i umiddelbar forlængelse af, at de alvorligt bekymrende forhold er

konstateret.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunalbestyrelsen vil skulle

iværksætte skærpet tilsyn og samtidig udarbejde en handleplan i de tilfælde,

hvor kommunen vurderer, at der er alvorligt bekymrende forhold i dagtil-

buddet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at kommunen i de tilfælde,

hvor kommunen overvejer at iværksætte eller har iværksat skærpet tilsyn vil

UDKAST

skulle vurdere i hvilken grad de forhold, der har givet anledning til bekym-

ring, er så alvorlige, at der både vil skulle iværksættes skærpet tilsyn og

udarbejdes en handleplan.

I vurderingen af, hvorvidt der både vil skulle iværksættes skærpet tilsyn og

udarbejdes en handleplan, vil kommunen kunne tage udgangspunkt i de ek-

sempler på bekymrende forhold, der vil kunne udløse et skærpet tilsyn, her-

under vurdere, hvorvidt disse forhold har en karakter, som er så alvorlige,

at de nødvendiggør udarbejdelse af en handleplan.

Der henvises til de specielle bemærkningerne til den foreslåede § 5 b, stk.

3, i forhold til eksempler på bekymrende forhold, der vil kunne udløse et

skærpet tilsyn.

Omfanget af en handleplan vil altid skulle vurderes og forstås med udgangs-

punkt i de forhold, der har udløst handleplanen. Hermed forstås, at det vil

være graden af alvoren i den bekymring, der er konstateret, som vil skulle

være bestemmende for omfanget af den handleplan, der skal udarbejdes.

Hvis der konstateres mange alvorligt bekymrende forhold i et dagtilbud eller

de forhold, der er konstateret, er meget alvorlige, vil dette skulle afspejles i

handleplanen, hvor handleplanen i modsat fald vil skulle være mindre om-

fattende, hvis problemet vurderes at være mere afgrænset.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at det skærpede tilsyn og

handleplanen vil skulle iværksættes hurtigst muligt efter, at de alvorligt be-

kymrende forhold er konstateret, og at kommunen således ikke vil kunne

vente uger og måneder med at sætte ind og følge op.

I forhold til en beskrivelse af, hvad der forstås ved en handleplan, herunder

krav til handleplanen henvises til de specielle bemærkninger til den foreslå-

ede § 5 b, stk. 5.

Det foreslås med § 5 b, stk. 5, at handleplanen skal udarbejdes i dialog med

lederen og forældrebestyrelsen for det enkelte dagtilbud og skal beskrive,

hvordan der skal arbejdes med at styrke den pædagogiske kvalitet i lærings-

miljøerne eller andre forhold i dagtilbuddet, og hvordan der skal følges op.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udarbejdelse af handleplanen vil

skulle ske i dialog mellem den tilsynsførende samt lederen af dagtilbuddet

og forældrebestyrelsen for dagtilbuddet. Handleplanen vil skulle være et

fælles aktivt styringsværktøj, der sikrer dokumentation for, koordination af

og fremdrift i opfølgningen på de forhold, den omhandler, og den foran-

dring, der ønskes.

UDKAST

I forhold til selvejende daginstitutioner efter § 19, stk. 3, med en enstrenget

bestyrelse vil den foreslåede bestemmelse indebære, at kommunen vil skulle

udarbejde en skriftlig handleplan i dialog med den selvejende daginstituti-

ons bestyrelse samt den daglige leder, hvor institutionsbestyrelsen har det

overordnede ansvar for den selvejende daginstitution.

I forhold til privatinstitutioner efter § 19, stk. 5, vil den foreslåede bestem-

melse indebære, at kommunen vil skulle udarbejde en skriftlig handleplan i

dialog med den private leverandør samt den daglige leder af privatinstituti-

onen og forældrerepræsentanter.

I disse tilfælde vil kommunen via dialogen blandt andet kunne understrege

over for den selvejende daginstitutions bestyrelse og den private leverandør,

at de har det overordnede ansvar for kvaliteten i de pædagogiske lærings-

miljøer i institutionen, herunder understrege, at arbejdet med at forbedre og

udvikle den pædagogiske kvalitet eller rette op på andre alvorlige forhold

vil være nødvendig for den fortsatte drift af institutionen. Kommunalbesty-

relsen vil i medfør af gældende regler i sidste ende kunne opsige driftsafta-

len med en selvejende daginstitution eller tilbagekalde en godkendelse af en

privatinstitution, hvis kommunen vurderer, at de bekymrende forhold, som

har givet anledning til skærpet tilsyn og udarbejdelse af handleplan ikke bli-

ver bragt i orden.

I forhold til dagplejen vil den foreslåede bestemmelse om udarbejdelse af

handleplan i dialog med lederen og forældrebestyrelsen skulle fortolkes i

lyset af den enkelte kommunes lokale organisering af dagplejen. Udarbej-

delse af handleplanen vil således skulle drøftes med den relevante leder og

forældrebestyrelse, som vil kunne være forskellig fra kommune til kom-

mune afhængig af, hvordan kommunen lokalt har organiseret dagplejen.

Det vil skulle fremgå af handleplanen, hvordan der følges op på de alvorlige

forhold og hvilke konkrete forandringer i de pædagogiske læringsmiljøer

eller andre forhold i dagtilbuddet, der vil skulle finde sted. Det vil ligeledes

skulle fremgå af handleplanen, såfremt kommunen har været i dialog med

henholdsvis en selvejende daginstitutions bestyrelsen og en privat leveran-

dør af en privatinstitution, og kommunen i dialogen har betonet bestyrelsens

og ejerens ansvar for indholdet og den pædagogiske kvalitet i tilbuddet og

øvrige forhold, herunder ansvaret for, at der arbejdes med denne.

Formålet med udarbejdelse af en skriftlig handleplan er, at det er tydeligt og

klart for såvel kommunen som lederen og forældrebestyrelsen i det konkrete

dagtilbud mv., hvad der præcist er aftalt i forhold til at rette op på de forhold,

UDKAST

der har givet anledning til alvorlig bekymring, så udviklingen af den pæda-

gogiske praksis kan understøttes kontinuerligt og vedholdende. Handlepla-

nen vil skulle være et dokument, der kort og præcist beskriver, hvilke alvor-

ligt bekymrende forhold der er konstateret, hvordan der skal følges op, her-

under hvor hurtigt tiltagene skal sættes i gang, den konkrete ansvarsforde-

ling mellem henholdsvis lederen af dagtilbuddet og kommunen, som i sidst

nævnte tilfælde vil afhænge af, hvorvidt der er tale om en kommunal, selv-

ejende eller udliciteret daginstitution eller privatinstitution eller dagpleje.

Herudover vil handleplanen skulle beskrive frister og mål for, hvordan pro-

cessen med at udvikle den pædagogiske kvalitet skal finde sted, og hvordan

forandringen konkret skal kunne ses i det daglige pædagogiske arbejde.

Handleplanen vil også kunne beskrive, om det efter kommunens vurdering

vil være relevant at iværksætte tiltag, der har fokus på at styrke tilbuddets

rammer, så de alvorligt bekymrende forhold, som er konstateret, og de op-

følgende tiltag, som vil skulle iværksættes, ses og vurderes i relation til

f.eks. dagtilbuddets normering, uddannelsesniveau mv.

Fokus i handleplanen vil skulle være de opfølgende tiltag, der sættes i gang,

og den udvikling, der vil skulle ske i forhold til den pædagogiske kvalitet i

læringsmiljøerne eller andre forhold, idet en handleplan ikke vil skabe en

forandring i sig selv.

Lederen af det enkelte dagtilbud vil i samarbejde med det pædagogiske per-

sonale skulle drøfte, hvordan den pædagogiske praksis skal tilrettelægges,

og hvordan der skal arbejdes med den pædagogiske kvalitet i læringsmiljø-

erne eller andre forhold, så de forandringer, der er aftalt med handleplanen,

i praksis kommer til at ske.

Det er den enkelte kommune, der inden for den lovfastsatte ramme vil skulle

beslutte, hvornår der er grundlag for at udarbejde en handleplan, formen på

og omfanget af handleplanen, hvordan udarbejdelsen af handleplanen og

opfølgningen med afsæt i denne tilrettelægges mv.

Den enkelte kommune vil kunne benytte det kommende statslige rejseholds

tilbud om sparring og rådgivning, der vil kunne bidrage til processen med

at udvikle en systematik for handleplansarbejdet samt med at foreslå kon-

krete idéer til tiltag og indsatser, som kan evalueres undervejs i processen.

Til nr. 3

Der er ikke i dag fastsat regler i dagtilbudsloven, der regulerer, hvor meget

pædagogisk personale pr. barn, der skal være i daginstitutioner.

UDKAST

Den foreslåede § 19 a er ny. Det foreslås, at den foreslåede § 19 a vil skulle

fastsætte krav til den personalemæssige normering i daginstitutioner.

Det foreslås med

§ 19 a, stk. 1,

at kommunalbestyrelsen vil skulle sikre en

normering i daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, og puljeordninger efter §§

102 og 103, som indebærer, at der minimum er ét pædagogisk personale pr.

tre børn i alderssvarende daginstitutioner for 0-2 årige børn og ét pædago-

gisk personale pr. seks børn i alderssvarende daginstitutioner for 3-årige

børn indtil skolestart.

Forslaget vil indebære, at der fastsættes en minimumsnormering for antallet

af børn pr. pædagogisk personale i daginstitutioner. Det foreslås, at mini-

mumsnormeringen vil blive opgjort efter følgende to kategorier; 1) Vugge-

stue, hvormed forstås alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn og

2) Børnehave, hvormed forstås aldersvarende daginstitutioner for 3-årige

børn til skolestart.

Forslaget medfører således, at der vil blive fastsat to minimumsnormerings-

krav, hvor kommunalbestyrelsen med det foreslåede lovkrav om mini-

mumsnormeringer vil skulle sikre, at der skal være minimum ét pædagogisk

personale pr. tre børn i

kategorien ’Vuggestue’, mens der

som minimum vil

skulle være ét pædagogisk personale pr. seks børn

i kategorien ’Børnehave’

i de typer af daginstitutioner, som den enkelte kommune har målrettet til

specifikke aldersgrupper af børn.

Forslaget vil for aldersintegrerede daginstitutioner indebære, at den del af

institutionen, der svarer til kategorien 'Vuggestue', vil skulle indgå i opgø-

relsen af kommunens normering for kategorien 'Vuggestue', mens den del

af institutionen, der svarer til kategorien 'Børnehave', vil skulle indgå i op-

gørelsen af kommunens normering for kategorien 'Børnehave'.

Den foreslåede opgørelse af det foreslåede minimumsnormeringskrav efter

kategorierne 'Vuggestue' og 'Børnehave' svarer til de kategorier, Danmarks

Statistik i dag anvender og opgør normeringer efter, hvor der for hver kom-

mune i dag offentliggøres to normeringsniveauer for daginstitutioner, hhv.

et for kommunens vuggestuer og et for kommunens børnehaver.

Med pædagogisk personale forstås personale, som bruger hele eller dele af

deres arbejdstid med børnene. Med pædagogisk personale forstås videre

fuldtidspersonale, dvs. at det enkelte pædagogiske personale vil skulle fuld-

tidsomregnes, så de indgår i opgørelsen af normeringer med det antal timer,

de er ansat til i løbet af året.”

UDKAST

Det er i dag den enkelte kommune, der beslutter, hvilke aldersgrupper de

enkelte dagtilbud under kommunens forsyning skal forbeholdes. Det er så-

ledes den enkelte kommune, der sammensætter dagtilbuddene, så alders-

sammensætningen modsvarer de lokale behov og kravene i lovgivningen,

hvor organiseringen af dagtilbud skal ske under hensyntagen til, at børn skal

sikres et aldersrelevant tilbud.

Forslaget om minimumsnormeringer i daginstitutioner vil ikke ændre ved,

at det fortsat vil være den enkelte kommune, som inden for rammerne af

dagtilbudsloven har ansvar for at tilrettelægge dagtilbudsstrukturen, herun-

der ansvaret for at beslutte hvilke dagtilbud der skal være til 0-5 årige børn

i kommunen, samt hvilke tilbud der skal målrettes til specifikke aldersgrup-

per af børn.

Det foreslåede krav om minimumsnormeringer vil gælde for kommunale

daginstitutioner efter § 19, stk. 2, selvejende daginstitutioner efter § 19, stk.

3, udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 4, samt puljeordninger efter

§§ 102 og 103.

Det foreslås videre med § 19 a,

stk. 2,

at kommunalbestyrelsen skal sikre, at

børn under tre år skal indgå i normeringen efter stk. 1, så der er ét pædago-

gisk personale pr. tre børn frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt

tre år.

Forslaget vil indebære, at kommunalbestyresen skal sikre, at børn under tre

år, som er rykket til et alderssvarende tilbud som f.eks. en børnehave, før de

er fyldt tre år, vil skulle indgå i normering

i kategorien ’Børnehaver’, hvor

disse børn vil tælle dobbelt i normeringen frem til, de er fyldt tre år, svarende

til at de vil være berettiget til en normering på ét pædagogisk personale pr.

tre børn, indtil de fylder tre år

– svarende til kategorien ’Vuggestue’.

For-

slaget vil ligeledes indebære, at børn i normeringsopgørelsen vil blive op-

gjort som under tre år, indtil den 1. i måneden efter barnet fylder tre år.

Forslaget vil endvidere indebære, at børn, der forbliver i en alderssvarende

daginstitution som f.eks. en vuggestue, efter de er fyldt tre år, vil skulle

indgå i opgørelsen af normeringer

i kategorien ’Vuggestuer’,

og disse børn

vil således fortsat være berettiget til en normering på minimum ét pædago-

gisk personale pr. tre børn, indtil de rykkes til en alderssvarende daginstitu-

tion som f.eks. en børnehave.

UDKAST

Forslaget ændrer ikke ved, at det som hidtil vil være op til den enkelte kom-

mune at beslutte, hvornår et barn rykker fra et dagtilbud til et nyt alderssva-

rende dagtilbud, hvor det efter gældende regler vil være et krav, at det dag-

tilbud, som barnet bliver rykket til, skal være alderssvarende. Forslaget vil

dog betyde, at kommunerne ikke vil kunne fastsætte en normering i en dag-

institution til et barn svarende til kategorien 'Børnehave', hvis barnet f.eks.

rykker fra en daginstitution som f.eks. vuggestue til et andet alderssvarende

dagtilbud som f.eks. børnehave, før barnet er fyldt tre år.

Det foreslås i § 19 a,

stk. 3,

at normeringer efter stk. 1 og 2 skal opgøres som

et årligt gennemsnit i kommunen. Forslaget vil medføre, at minimumsnor-

meringen i den enkelte kommune vil skulle opgøres som et årligt gennem-

snit i kommunen for henholdsvis kategorien 'Vuggestue' og kategorien 'Bør-

nehave'. Forslaget vil kunne betyde, at den enkelte kommunes normering

kan variere over et år og variere mellem de enkelte daginstitutioner i kom-

munen, hvor denne variation vil være i overensstemmelse med det foreslå-

ede krav om minimumsnormeringer i daginstitutioner, så længe kommunen

gennemsnitligt over et år lever op til de foreslåede lovkrav for minimums-

normeringer i

kategorien ’Vuggestue’ og kategorien ’Børnehave’

Det foreslås i § 19 a,

stk. 4,

at kommunalbestyrelsen skal sikre, at normerin-

gen i privatinstitutioner efter § 19, stk. 5, mindst svarer til den gennemsnit-

lige normering i kommunen, jf. stk. 3.

Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen, som en del af deres eksi-

sterende tilsyn med privatinstitutionen, vil skulle påse, at privatinstitutioner

mindst opfylder samme normeringsniveau, som det gennemsnitlige niveau

i kommunen, hvor dette niveau som minimum vil skulle være ét pædagogisk

personale pr. tre børn i kategorien ’Vuggestue’, og minimum ét pædagogisk

personale pr.

seks børn i kategorien ’Børnehave’.

Denne opgave indebærer dog ikke umiddelbart en udvidelse af det eksiste-

rende tilsyn, idet kommunalbestyrelsen allerede i dag kan stille krav om en

ensartet kvalitet i forhold til øvrige daginstitutioner i kommunen, jf. dagtil-

budslovens § 20, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen skal fastsætte og

offentliggøre kriterier for godkendelse af privatinstitutioner.

Det foreslåede krav om, at kommunalbestyrelsen vil skulle sikre, at privat-

institutioner opfylder samme normeringsniveau, som det gennemsnitlige ni-

veau i daginstitutioner under kommunens forsyning vil f.eks. kunne ske ved,

at kommunen beder privatinstitutionen om at indsende dokumentation for

dette hvert år.

UDKAST

Såfremt kommunens gennemsnitlige normeringsniveau er højere end den

foreslåede lovfastsatte minimusnormering, vil privatinstitutionerne i kom-

munen, som følge af forslaget, ligeledes skulle leve op til et bedre norme-

ringsniveau end det foreslåede minimumskrav til normering i daginstitutio-

ner.

Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af de gældende regler for

driftstilskud til privatinstitutioner, jf. dagtilbudslovens § 36, at kommunens

driftstilskud til privatinstitutioner skal svare til de gennemsnitlige budgette-

rede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter pr. barn i et al-

derssvarende tilbud. De gældende regler betyder, at såfremt en kommune

øger udgifterne til egne daginstitutioner f.eks. som følge af, at kommunen

har prioriteret midler til at sikre et bedre normeringsniveau i kommunens

dagtilbud, vil kommunens driftstilskud til privatinstitutioner ligeledes stige.

Det foreslås med § 19 a,

stk. 5,

at Børne- og undervisningsministeren vil

kunne fastsætte nærmere regler om opgørelsesmetoden for normeringen i

daginstitutioner efter stk. 1 og 2.

Det foreslås, at bemyndigelsen vil blive udmøntet, så der vil blive fastsat

regler på bekendtgørelsesniveau om den specifikke opgørelsesmetode for

normeringer i daginstitutioner, jf. det foreslåede krav om minimumsnorme-

ringer i daginstitutioner. Det foreslås, at opgørelsesmetoden vil skulle følge

opgørelsesmetoden fra Danmarks Statistiks normeringsstatistik.

Som en del af Aftalen om minimumsnormeringer mv. fra den 5. december

2020 er det dog aftalt, at personale ansat for midler fra statslige puljer til

sociale normeringer ikke vil skulle indgå i opgørelsen af normeringer, og

det er efterfølgende aftalt, at der i opgørelsen af normeringer vil skulle kor-

rigeres for børn, som flyttes i børnehave, før de er fyldt tre år, jf. det fore-

slåede § 19 a, stk. 2 Det er herudover aftalt, at ledere vil skulle indgå i nor-

meringsopgørelsen med en vægt på 0,85.

Opgørelsesmetoden, som ligger til grund for Danmarks Statistiks eksiste-

rende normeringsstatistik, er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af

Kommunernes Landsforening, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finans-

ministeriet og Ministeret for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale for-

hold med inddragelse af relevante parter på dagtilbudsområdet. Opgørelses-

metoden er dokumenteret i rapporten

"Normeringer i dagtilbud

–

Model for

en årsopgørelse af normeringer i dagtilbud",

Ministeriet for Børn, Ligestil-

ling, Integration og Sociale forhold (2014).

UDKAST

Bekendtgørelsen forventes blandt andet at skulle udmønte følgende regler

om personale og børn i opgørelsen af normeringerne i daginstitutioner:

Pædagogiske personaleressourcer og indskrevne børn vil skulle opgøres

som fuldtidsækvivalenter, dvs. fuldtidspædagogisk personale og fuldtids-

indskrevne børn. Fuldtidsomregningen af pædagogisk personale og ind-

skrevne børn vil skulle tage højde for, hvor stor en del af året det pædago-

giske personale og de indskrevne børn har været hhv. ansat og indskrevet,

samt hvor mange timer de hhv. er ansat til og er indskrevet til et dagtilbud.

Der vil blive udmøntet regler om, hvordan normeringsniveauer i kommunen

vil skulle korrigeres ud fra børnesammensætningen i kommunen, så børn

under tre år sikres en normering på et pædagogisk personale pr. tre børn

frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt tre år, jf. det foreslåede §

19 a, stk. 2. Korrektionen vil skulle foretages ved at vægte børn, som er

startet i børnehave, før de er fyldt tre år,

Pædagogiske personaleressourcer vil skulle omfatte pædagoger, pædagogi-

ske assistenter og pædagogmedhjælpere, som vægtes med 1 i normerings-

opgørelsen, pædagogstuderende, som vægtes med 0,43 i normeringsopgø-

relsen og pædagogisk assistentelever, som vægtes med 0,24 i normerings-

opgørelsen, hvilket følger opgørelsesmetoden fra Danmarks Statistiks nor-

meringsstatistik. Pædagogiske personaleressourcer vil herudover skulle om-

fatte ledere, hvor det er aftalt, at de vægtes med 0,85 i normeringsopgørel-

sen. Den præcise vægtning af pædagogiske personaleressourcer vil kunne

blive ændret, hvis f.eks. partierne bag aftalen om minimumsnormeringer be-

slutter en anden vægtning.

Pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, pædagogstu-

derende og pædagogisk assistentelever vil blive defineret på baggrund af

deres stillingsbetegnelse, dvs. den stilling, de er ansat i. Ledere vil blive de-

fineret som pædagogiske ledere, som vil omfatte ledere ansat på lederover-

enskomst. Ledere vil ikke skulle omfatte centralt placerede ledere eller le-

dere, som ikke har pædagogiske opgaver.

Det enkelte personale vil ikke blive opdelt mellem stillingskategorier af-

hængig af, hvordan vedkommende bruger sin tid mellem f.eks. børnene og

ledelsesopgaver, men vil indgå enten i opgørelsen som leder, pædagog, pæ-

dagogisk assistent, pædagogmedhjælper, pædagogstuderende eller pædago-

gisk assistentelev. Der vil således ikke skulle foretages en manuel registre-

ring af ledernes tid med ledelsesopgaver.

UDKAST

Det er forventningen, at der i opgørelsen ikke vil blive korrigeret for det

pædagogiske personales eller de indskrevne børns sygefravær eller øvrigt

fravær med undtagelse af barsel.

Der forventes også udmøntet regler om, at vikarer skal indgå i opgørelsen

af normeringer. Tilsvarende forventes at skulle gælde for støttepersonale,

herunder også centralt placeret støttepersonale, og personale ansat for kom-

munale midler til sociale normeringer. Både vikarer, støttepersonale og per-

sonale ansat for kommunale midler til sociale normeringer vil skulle fuld-

tidsomregnes, så de kun vil skulle indgå i den periode og de antal timer, de

har været ansat i.

Det er desuden forventningen, at personale ansat for midler, som kommuner

og institutioner har modtaget fra de statslige puljer til sociale normeringer,

ikke vil indgå i opgørelsen. Der er her tale om midler fra hhv.

"Puljen til

flere pædagoger og pædagogiske assistenter til institutioner med mange 0-

2-årige sårbare og udsatte børn"

fra 1.000 dages-programmet afsat med fi-

nanslovsaftalen for 2019 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti og

"Puljen

til flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner"

fra aftalen "Stærke dagtilbud

–

alle børn skal med i fællesskabet" af 9. juni

2017 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale

Venstre.

Det er herudover forventningen, at der vil blive udmøntet regler om, at ne-

denstående tre kommunale fordelingsnøgler vil blive anvendt i opgørelsen.

Ved kommunale fordelingsnøgler forstås en regel for fordeling af børn og

personale, som den enkelte kommune indmelder til Danmarks Statistik til

brug for normeringsstatistikken i de tilfælde, hvor tilknytningsforholdet

ikke er entydigt. De kommunale fordelingsnøgler vil blive anvendt som et

alternativ til minutiøs registrering af børn og personalets tilknytningsforhold

og tidsforbrug.

Fordeling af børn i aldersintegrerede daginstitutioner mellem hhv. vug-

gestue og børnehave. Nøglen angiver kommunernes regel for børns op-

rykningsalder ved overgang fra vuggestue til børnehave.

Fordeling af personaleressourcer i f.eks. aldersintegrerede daginstitutio-

ner mellem hhv. vuggestue og børnehave. Nøglen tager udgangspunkt i

kommunernes budgettildelingsprincipper for tildeling af ressourcer til

daginstitutioner pr. vuggestuebarn og børnehavebarn.

UDKAST

Fordeling af centralt placeret pædagogisk personale efter, hvor stor en

andel af tiden de gennemsnitlig benytter i hhv. vuggestue og børnehave.

Nøglen er individuel for kommunerne, men forventes at tage afsæt i vi-

den om, hvilke institutioner, der har fået tildelt centralt placeret pæda-

gogisk personale.

Der vil kunne blive fastsat yderligere regler om opgørelsesmetoden på be-

kendtgørelsesniveau, hvor disse i udgangspunktet vil være regler, som føl-

ger af opgørelsesmetoden fra Danmarks Statistiks normeringsstatistik eller

fra Aftalen om minimumsnormeringer af 5. december 2020. Der vil også

kunne fastsættes regler, som relaterer sig til opgørelsesmetoden, hvis der

eksempelvis sker relevante udviklinger i normeringsopgørelsens forudsæt-

ninger, herunder som følge af ændringer i den stillingsmæssige sammensæt-

ning i daginstitutioner eller hvis særlige indsatser, der ikke relaterer sig til

den pædagogiske opgave i daginstitutioner, ikke skal afspejles i opgørelsen

mv.

Til nr. 4

Det fremgår af dagtilbudslovens § 83, stk. 1, at kommunalbestyrelsen fast-

sætter tilskuddet til privat pasning i en privat pasningsordning. Tilskuddet

fastsættes ens for alle børn inden for samme aldersgruppe. Det fremgår af

stk. 2, at tilskuddet skal udgøre mindst 75 pct. af den billigste budgetterede

nettodriftsudgift pr. plads eksklusive udgifter til støttepædagog, jf. § 4 stk.

2, i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet kan dog

højst udgøre 75 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private

pasningsordning.

Det foreslås to steder i § 83,

stk. 2,

at ændre 75 pct. til 71 pct. Ændringen

medfører, at minimumstilskudsprocenten til privat pasning i en privat pas-

ningsordning nedsættes fra 75 pct. til 71 pct. Da minimumstilskuddet til pri-

vate pasningsordninger er reguleret med udgangspunkt i kommunens udgif-

ter til dagtilbud, foreslås tilskuddet nedsat, så det afspejler, at private pas-

ningsordninger ikke vil skulle leve op til det foreslåede normeringskrav i

daginstitutioner.

Til § 2

Det foreslås med

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog

stk. 2 og 3.

Det foreslås med

stk. 2,

at § 1, nr. 3, og § 1, nr. 4 træder i kraft den 1. januar

2024.

UDKAST

Forslaget indebærer, at der fra den 1. januar 2024 vil være krav om, at kom-

munale, selvejende og udliciterede daginstitutioner, privatinstitutioner og

puljeordninger vil skulle efterleve det foreslåede krav om minimumsnorme-

ring, jf. den foreslåede § 19 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Det foreslås videre med stk. 2, at den foreslåede ændring af minimumstil-

skuddet til privat pasning jf. lovforslagets § 1, nr. 4, træder i kraft den 1.

januar 2024 parallelt med, at den foreslåede § 19 a om minimumsnormerin-

ger i daginstitutioner træder i kraft.

Tilskuddet til privat pasning fastsættes på baggrund af kommunernes udgif-

ter til blandt andet daginstitutioner, og da det foreslåede krav om minimums-

normeringer i daginstitutioner ikke foreslås at skulle omfatte private pas-

ningsordninger, indgår det i den politiske aftale fra den 5. december 2020,

at tilskudsprocenten til private pasningsordninger derfor vil blive sat ned, så

de private pasningsordninger ikke får del i midlerne til minimumsnormerin-

ger.

Det foreslås med

stk. 3,

at § 1, nr. 2, 3 og 4 ikke finder anvendelse for Hel-

singør og Rebild Kommuner. For disse to kommuner finder de hidtil gæl-

dende regler anvendelse frem til udgangen af september måned 2024.

Forslaget medfører, at den foreslåede styrkelse af kommunernes tilsyn, mi-

nimumsnormeringer i daginstitutioner og den ændrede tilskudsprocent til

privat pasning ikke vil finde anvendelse for Rebild Kommune og Helsingør

Kommune, som er velfærdsaftalekommuner, og som er omfattet af § 8 i lov

nr. 880 af 12. maj 2021 om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folke-

skoleområdet.

Forsøget med velfærdsaftalekommuner løber frem til udgangen af septem-

ber måned 2024. Fra og med den 1. oktober 2024, hvor forsøget er udløbet,

vil Rebild Kommune og Helsingør Kommune blive omfattet af de foreslå-

ede regler om styrkelse af kommunernes tilsyn, minimumsnormeringer i

daginstitutioner og den ændrede tilskudsprocent til privatpasning.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1326 af 9.

september 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1162 af 8.

juni 2021, foretages følgende ændringer:

§ 5.

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indhol-

det af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå

opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der

er fastsat efter § 3, og rammer og eventuelle prioriterede

indsatser fastsat efter § 3 a efterleves.

Stk.2.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentlig-

gøre rammerne for tilsynet.

§ 5

affattes således:

»§ 5.

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med dagin-

stitutioner efter § 19, stk. 2-5, den kommunale og private

dagpleje efter § 21, stk. 2 og 3, obligatoriske læringstil-

bud efter § 44 a og puljeordninger efter §§ 102 og 103, jf.

lovens afsnit II, II a og V. Tilsynet skal omhandle det pæ-

dagogiske indhold i tilbuddene, jf. §§ 5 a og b, samt den

måde, opgaverne udføres på, herunder at de rammer og

eventuelle prioriterede indsatser, der er fastsat efter § 3 a,

efterleves.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentlig-

gøre rammer for tilsynet. Kommunalbestyrelsen skal be-

skrive, hvordan tilsynet med det pædagogiske indhold ef-

ter stk. 1, sidste pkt. tilrettelægges, og som led heri be-

skrive og offentliggøre

1) hvordan kommunen anvender anmeldte og uanmeldte

tilsynsbesøg og sikrer uvildighed i tilsynet, jf. § 5 a, stk.

2 og 3,

2) hvordan kommunen anvender data, herunder observa-

tioner i tilsynet, jf. § 5 a, stk. 4 og stk. 5,

3) processen ved iværksættelse af skærpet tilsyn og ved

udarbejdelse af en handleplan, jf. § 5 b, stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal som minimum hvert

andet år offentliggøre en tilsynsrapport for alle daginsti-

tutioner efter § 19, stk. 2-5, og puljeordninger efter

§§ 101 og 102. For daginstitutioner med flere enheder ef-

UDKAST

ter § 19, stk. 6, skal der minimum hvert andet år offent-

liggøres en tilsynsrapport for hver enhed. For dagplejen

efter § 21, stk. 2 og 3, skal der minimum hvert andet år

offentliggøres én samlet tilsynsrapport for hele dagple-

jen. Tilsynsrapporten skal offentliggøres i det enkelte

dagtilbud.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indhol-

det i fritidshjem og klubtilbud og andre socialpædagogi-

ske fritidstilbud til børn og unge efter lovens afsnit III og

IV og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at

de mål og rammer, der er fastsat efter § 3, efterleves.

Kommunalbestyrelsen skal fastsatte og offentliggøre

rammer for tilsynet.«.

Efter § 5 indsættes:

»Tilsyn

med det pædagogiske indhold

§ 5 a.

Tilsyn med det pædagogiske indhold i dagtilbud,

der er omfattet af § 5, stk. 1, skal ske med udgangspunkt

i det fælles pædagogiske grundlag i den pædagogiske læ-

replan, jf. § 8, stk. 2.

Stk. 2.

Tilsynet skal tilrettelægges, så der både foretages

anmeldte og uanmeldte besøg i alle dagtilbud omfattet af

§ 5, stk. 1.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal sikre uvildighed i til-

synet.

Stk. 4.

Tilsyn med det pædagogiske indhold skal føres

med inddragelse af både kvalitative og kvantitative data,

herunder skriftlig dokumentation fra tidligere tilsynsbe-

søg, jf. § 5 b, stk. 2, samt den løbende dialog med dagtil-

buddet. Såfremt der tidligere har været iværksat et skær-

pet tilsyn med dagtilbuddet, og der eventuelt også har væ-

ret udarbejdet en handleplan, jf. § 5 b, stk. 3-5, skal viden

herfra i relevant omfang indgå i grundlaget for det enkelte

tilsynsbesøg.

Stk. 5.

Kommunen skal som led i tilsynsbesøget efter § 5,

stk. 1, sidste pkt., gennemføre observationer i alle dagtil-

bud.

Stk. 6.

Kommunen skal som led i tilsynsbesøget efter § 5,

stk. 1, sidste pkt. indgå i dialog med lederen og medar-

bejdere.

UDKAST

§ 5 b.

Kommunen skal efter et tilsyn med det pædagogi-

ske indhold, jf. § 5, stk. 1, sidste pkt., indgå i dialog med

lederen af dagtilbuddet om vurderingen af den pædago-

giske kvalitet i læringsmiljøerne. Kommunen skal orien-

tere forældrebestyrelsen om vurderingen af den pædago-

giske kvalitet i læringsmiljøerne.

Stk. 2.

Kommunen skal skriftligt dokumentere tilsynet

med kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer. Den

skriftlige dokumentation skal, i det omfang det er rele-

vant, give konkrete anvisninger på opfølgende tiltag, som

er drøftet med lederen af dagtilbuddet.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal iværksætte skærpet til-

syn, hvis det vurderes, at den pædagogiske kvalitet i læ-

ringsmiljøerne eller andre forhold i dagtilbuddet giver an-

ledning til bekymring.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal iværksætte skærpet til-

syn og udarbejde en handleplan, hvis det vurderes, at den

pædagogiske kvalitet i læringsmiljøerne eller andre for-

hold i dagtilbuddet giver anledning til alvorlig bekym-

ring. Skærpet tilsyn og handleplan skal igangsættes i

umiddelbar forlængelse af, at de alvorligt bekymrende

forhold er konstateret.

Stk. 5.

Handleplanen skal udarbejdes i dialog med lede-

ren og forældrebestyrelsen i det enkelte dagtilbud og skal

beskrive, hvordan der skal arbejdes med at styrke den pæ-

dagogiske kvalitet i læringsmiljøerne eller andre forhold

i dagtilbuddet, og hvordan der skal følges op herpå.«.

Efter § 19 indsættes:

»§

19 a.

Kommunalbestyrelsen skal sikre en normering i

kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner

efter § 19, stk. 2-4, og puljeordninger efter §§ 102 og 103,

som indebærer, at der minimum er ét pædagogisk perso-

nale pr. tre børn i alderssvarende daginstitutioner til 0-2

årige og ét pædagogisk personale pr. seks børn i alders-

svarende daginstitutioner til 3-årige og indtil skolestart.

UDKAST

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn under tre

år skal indgå i normeringen efter stk. 1, så der er ét pæ-

dagogisk personale pr. tre børn frem til den 1. i måneden

efter, at barnet er fyldt tre år.

Stk. 3.

Normeringen efter stk. 1 og 2 skal opgøres som et

årligt gennemsnit i kommunale, selvejende og udlicite-

rede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, og puljeordnin-

ger efter §§ 102 og 103, i kommunen.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at normeringen

efter stk. 1 og 2 i privatinstitutioner efter § 19, stk. 5,

mindst svarer til den gennemsnitlige normering i kommu-

nen, jf. stk. 3.

Stk. 5.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om opgørelsesmetode for normeringen i

daginstitutioner efter stk. 1 og 2. «.

§ 83.

…

§ 83, stk. 2,

ændres » mindst 75 pct. « til: »mindst 71

Stk. 2. Tilskuddet skal udgøre mindst 75 pct. af den bil- pct. «.

ligste budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklu-

sive udgifter til støttepædagog, jf. § 4, stk. 2, i et dagtil-

bud til samme aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet

kan dog højst udgøre 75 pct. af forældrenes dokumen-

terede udgifter til den private pasningsordning.

Stk. 3-4.

…