BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 249: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 hos elever i folkeskolen i skoleåret 2021/22), fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 249
Offentligt

UDKAST

23. juni 2021

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen

(Frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19

hos elever i folkeskolen i skoleåret 2021/22)

§1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1396 af 28. september 2020,

som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209

af 5. marts 2019 og lov nr. 1731 af 1. december 2020, foretages følgende

ændringer:

§ 13 b, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Skolens leder kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes elevplan for hver

elev fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin i skoleåret 2021/22.«

Efter § 16 d indsættes:

»§ 16 e.

Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende

undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af un-

dervisningstiden på alle klassetrin i skoleåret 2021/22, jf. § 14 b, stk. 1, og

§ 16 a, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et

tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, hvis skolens leder vurderer,

at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling. Skolens

leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunal-

bestyrelsen herom.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 gives årgangs- eller

klassevis.

Stk. 3.

Fraviges bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af

undervisningstiden, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i sko-

lens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i

de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.«

§ 40, stk. 7,

indsættes som

3. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen kan beslutte at fravige kravet om undervisnings-

kompetence i 1. pkt. i skoleåret 2021/22.«

§ 40 a, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 249: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 hos elever i folkeskolen i skoleåret 2021/22), fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

23. juni 2021

»Kommunalbestyrelsen kan i et møde beslutte, at der ikke udarbejdes kva-

litetsrapport i skoleåret 2021/22.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 16. november 2021.

Stk. 2.

§ 13 b, stk. 1, 3. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved lovens

§ 1, nr. 1, § 16 e i lov om folkeskolen som affattet ved lovens § 1, nr. 2, §

40, stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved lovens § 1, nr. 3, og

§ 40 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved lovens § 1, nr.

4, ophæves den 1. august 2022.

§3

Stk. 1.

Skolens leders beslutninger truffet efter § 2 i bekendtgørelse om

håndtering af faglige udfordringer hos elever i folkeskolen i forbindelse med

foranstaltninger mod covid-19 i skoleåret 2021/22 forbliver i kraft som be-

slutninger efter § 13 b, stk. 1, 3. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved

lovens § 1, nr. 1, medmindre andet fremgår af beslutningen.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens beslutninger truffet efter § 3 i bekendtgø-

relse om håndtering af faglige udfordringer hos elever i folkeskolen i for-

bindelse med foranstaltninger mod covid-19 i skoleåret 2021/22 forbliver i

kraft som beslutninger efter § 16 e i lov om folkeskolen som affattet ved

lovens § 1, nr. 2, medmindre andet fremgår af beslutningen.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens beslutninger truffet efter § 4 i bekendtgø-

relse om håndtering af faglige udfordringer hos elever i folkeskolen i for-

bindelse med foranstaltninger mod covid-19 i skoleåret 2021/22 forbliver i

kraft som beslutninger efter § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen som

affattet ved lovens § 1, nr. 3, medmindre andet fremgår af beslutningen.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsens beslutninger truffet efter § 5 i bekendtgø-

relse om bekendtgørelse om håndtering af faglige udfordringer hos elever i

folkeskolen i forbindelse med foranstaltninger mod covid-19 i skoleåret

2021/22 forbliver i kraft som beslutninger efter § 40 a, stk. 1, 2. pkt., i lov

om folkeskolen som affattet ved lovens § 1, nr. 4, medmindre andet fremgår

af beslutningen.

UDKAST

23. juni 2021

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Elevplaner

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Kvalitetsrapporter

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Målsætningen om fuld kompetencedækning

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Fuld afkortning af skoledagens længde

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Lovens gyldighedsperiode m.v.

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

UDKAST

23. juni 2021

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Danmarks folkeskoler har siden den 11. marts 2020 haft en væsentlig rolle

i håndteringen af covid-19. Skolerne har i op mod halvdelen af et skoleår

været lukket af hensyn til at forebygge smittespredning, og har i perioden

givet eleverne nødundervisning i overensstemmelse med lov nr. 241 af 19.

marts 2020 om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsom-

rådet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed

til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19 med senere æn-

dringer.

På trods af, at alle elever nu er vendt fysisk tilbage, og der overalt er gjort

en stor indsats for, at alle elever fik en god afslutning på skoleåret 2020/21,

må det forventes, at nogle elever er vendt tilbage til skoleåret 2021/22 med

et fagligt efterslæb. Nogle elever har derudover haft vanskeligere vilkår un-

der hjemsendelsen end andre, og perioden har medført, at elever, der tidli-

gere ikke havde faglige eller trivselsmæssige problemer, nu befinder sig i

mere sårbare positioner.

Lovforslaget udmønter de dele af aftale af 1. juni 2021 mellem regeringen

(Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,

Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alli-

ance og Alternativet om håndtering af faglige udfordringer hos elever i

grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser, der vedrører folkesko-

len.

UDKAST

23. juni 2021

Aftalepartierne er enige om, at undervisere, ledere og medarbejdere i den

forgangne periode har udvist stor kreativitet og omstillingsevne, og at de har

leveret undervisning af høj kvalitet under vanskelige betingelser. Aftalepar-

tierne har derfor også stor tillid til, at skolerne kan håndtere de faglige ud-

fordringer, som eleverne måtte have, hvis de får de rette rammer, og at det

bedste afsæt for et fagligt løft er, at eleverne hurtigst muligt kommer tilbage

til en så normal skoledag som muligt.

Det foreslås derfor at videreføre nogle af de frihedsgrader, som skolerne har

haft under håndteringen af covid-19, for at understøtte og give plads til at

tage hånd om de faglige og trivselsmæssige problemer hos eleverne i skole-

året 2021/22.

Det foreslås for det første, at skolerne i skoleåret 2021/22 skal have mulig-

hed for fortsat at undlade at udarbejde elevplaner for eleverne i børnehave-

klassen og 1.-9. klasse.

Det foreslås for det andet, at kommunerne i skoleåret 2021/22 får mulighed

for at undlade at udarbejde kvalitetsrapporter.

Det foreslås for det tredje, at kommunerne i skoleåret 2021/22 skal have

mulighed for at fravige kompetencedækningsmålsætningen.

Det foreslås endelig for det fjerde, at kommunerne i skoleåret 2021/22 skal

have mulighed for at afkorte skoledagens længde i børnehaveklassen og i

1.-9. klasse med al tiden til understøttende undervisning, så det bliver muligt

for skolerne at prioritere andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende perso-

naleforbrug i undervisningen. De frigivne ressourcer, som følge af en sådan

afkortning, skal blive i skolen.

Frihedsgraderne vil blive omfattet af de gældende regler om delegation af

kompetencer mellem kommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen og skolelede-

ren.

Derudover giver den gældende folkeskolelov skolerne vide rammer for at

tilrettelægge undervisningen, så de kan imødegå de faglige udfordringer,

eleverne står med. Det drejer sig fx om, at skolerne har frihed til at vælge,

hvor mange timer, der undervises i de enkelte fag (undtagen dansk og ma-

tematik i 1.-9. klasse og historie i 3.-9. klasse), og variere timetallene over

skoleåret, at samle timer i fagblokke, at undervise på mindre hold, at bruge

tolærerordning og at afkorte skoledagen. Skolerne har desuden frihed i for-

hold til valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisnings-

midler samt mulighed for at gøre brug af udeundervisning og åben skole.

UDKAST

23. juni 2021

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Elevplaner

2.1.1. Gældende ret

Det følger af den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 2, at der som led i un-

dervisningen løbende skal foretages evaluering af elevernes udbytte heraf,

herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner

set i forhold til kompetencemål og opmærksomhedspunkter, jf. § 10. Evalu-

eringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den

videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. § 18, og for

underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1.

Efter folkeskolelovens § 13 b, stk. 1, skal der som led i den løbende evalu-

ering, jf. § 13, stk. 2, for hver elev fra børnehaveklassen til og med 9. klas-

setrin udarbejdes en elevplan. Elevplanen skal for eleverne i børnehaveklas-

sen til og med 8. klassetrin indeholde individuelle mål og status for elevens

læring og en beskrivelse af, hvordan der skal følges op herpå.

Det følger af folkeskolelovens § 13 b, stk. 2, at en elevplan for elever i bør-

nehaveklassen skal indeholde de i stk. 1 nævnte oplysninger i forhold til

kompetencemålet for dette klassetrin. Det følger endvidere af folkeskolelo-

vens § 13 b, stk. 3, at en elevplan på 1.-8. klassetrin skal indeholde de i stk.

1 nævnte oplysninger i følgende fag på følgende klassetrin:

1) Dansk på 1.-8. klassetrin.

2) Matematik på 1.-8. klassetrin.

3) Engelsk på 3.-8. klassetrin.

4) Historie på 4., 6. og 8. klassetrin.

5) Kristendomskundskab på 3., 6. og 8. klassetrin.

6) Natur/teknologi på 4. og 6. klassetrin.

7) Samfundsfag på 8. klassetrin.

8) Geografi på 8. klassetrin.

9) Biologi på 8. klassetrin.

10) Fysik/kemi på 8. klassetrin.

11) Idræt på 2., 5. og 8. klassetrin.

UDKAST

23. juni 2021

12) Musik på 2. og 6. klassetrin.

13) Billedkunst på 5. klassetrin.

14) Håndværk og design samt madkundskab på et af de klassetrin, som fa-

gene tilbydes på.

15) Tysk eller fransk på 6. og 8. klassetrin.

16) Valgfag, jf. § 9, stk. 1, på et af de klassetrin, som faget tilbydes på.

Efter folkeskolelovens § 13 b, stk. 4, skal elevplanen for hver elev på 8. og

9. klassetrin indeholde oplysninger til brug for vurderingen af elevens ud-

dannelsesparathed, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Elev-

planen skal indeholde oplysninger om:

1) Hvilken ungdomsuddannelse eleven påtænker at søge efter 9. eller 10.

klasse.

2) En vurdering af, om eleven har de nødvendige sociale og personlige for-

udsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efter

9. klasse.

3) Den besluttede indsats, der skal iværksættes over for elever, der er vur-

deret ikkeuddannelsesparate i 8. klasse eller senere.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 13 b, stk. 5, at elevplaner skal

være digitale. Elevplanen skal gøres tilgængelig for elevens forældre digitalt

og opdateres mindst en gang hvert skoleår. Forældre skal endvidere efter

anmodning modtage en udskrift af den digitale elevplan.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter med hjemmel i folkeskolelo-

vens § 13 b, stk. 6, nærmere regler om elevplaner, herunder om anvendelse

af digitale løsninger. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 704

af 23. juni 2014 om krav til digitale elevplaner i folkeskolen.

Kommunalbestyrelsen fastlægger efter folkeskolelovens § 40, stk. 2, mål og

rammer for skolernes virksomhed. Beslutning om bl.a. bevillinger til skole-

væsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler, træffes af kommu-

nalbestyrelsen på et møde.

Det følger af folkeskolelovens § 40, stk. 5, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen

bortset fra de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de be-

slutninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-7, samt § 25, stk. 3, § 34, stk. 3, og §

UDKAST

23. juni 2021

40 a, stk. 3, helt eller delvis kan delegere sine beføjelser efter denne lov til

skolebestyrelserne.

Herudover kan kommunalbestyrelsen efter de almindelige forvaltningsret-

lige regler om intern delegation i vidt omfang delegere sine beføjelser efter

folkeskoleloven, bortset fra de beslutninger, der er nævnt i folkeskolelovens

§ 40, stk. 2, nr. 1-7, til den kommunale forvaltning, herunder skolelederne.

Der er med lov nr. 880 af 12. maj 2021 om velfærdsaftaler på dagtilbuds-

området og folkeskoleområdet fastsat regler om at frisætte udvalgte kom-

muners og tilbuds varetagelse af dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet

med henblik på at udvikle velfærden på områderne og skabe større handle-

rum for medarbejderne og lederne for at øge kvaliteten og nærværet i vel-

færden til gavn for borgeren. Reglerne er gældende frem til den 30. septem-

ber 2024. Efter lovens § 2, nr. 2, er Esbjerg og Holbæk Kommuner omfattet

på folkeskoleområdet.

Det følger af lovens § 9, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at

folkeskoleloven helt eller delvis ikke skal gælde for kommunen eller de fol-

keskoler i kommunen, som kommunalbestyrelsen udpeger, jf. dog stk. 2-4.

Skolerne skal dog i alle tilfælde give undervisning inden for børnehave-

klasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves

i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen kan træffe forskellige beslutninger for

forskellige folkeskoler i kommunen.

Kravet om udarbejdelse af elevplaner er ikke omfattet af undtagelserne her-

til i lovens § 9, stk. 4, hvorfor de to kommuner kan beslutte, at skoler kan

undlade at udarbejde elevplaner. Det fremgår endvidere af lovens § 9, stk.

6, at børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at kommunen eller

folkeskoler i kommunen udpeget af kommunalbestyrelsen efter stk. 1 kan

fravige bestemte regler udstedt i medfør af bl.a. folkeskolelovens § 13 b,

stk. 6.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 893 af 12. maj 2021 om

fravigelse af regler fastsat på bekendtgørelsesniveau på folkeskoleområdet

i henhold til lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleom-

rådet. Efter bekendtgørelsens § 7 finder reglerne i bekendtgørelse om krav

til digitale elevplaner i folkeskolen ikke anvendelse, hvis kommunen i med-

før af lovens § 9, stk. 1, har truffet beslutning om at fravige folkeskolelovens

§ 13 b. Såfremt kommunen har truffet beslutning om delvist at fravige reg-

lerne i folkeskolelovens § 13 b kan kommunen træffe beslutning om helt

eller delvist at fravige reglerne i den nævnte bekendtgørelse.

UDKAST

23. juni 2021

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Der er behov for at skabe tid og rum til at fokusere skolernes indsats på et

fagligt løft af eleverne i skoleåret 2021/22.

Under håndteringen af covid-19 har skolerne skullet tilbyde nødundervis-

ning og siden marts 2021 haft mulighed for at give omlagt undervisning,

hvor en række krav i folkeskoleloven har kunnet fraviges, så skolerne kunne

overholde de sundhedsfaglige restriktioner og samtidig i videst muligt om-

fang afbøde de afledte virkninger på elevernes undervisning og skolegang.

Disse muligheder for fravigelser omfatter også udarbejdelse af elevplaner i

skoleåret 2020/21, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 508 af 25. marts 2021 om

undervisning, herunder omlagt undervisning, i skoleåret 2020/21 i tilfælde,

hvor der ikke er nødundervisning som led i forebyggelse og afhjælpning i

forbindelse med covid-19.

I den forbindelse vil en mulighed for, at skolerne også kan undlade at udar-

bejde elevplaner i skoleåret 2021/22, frigive ressourcer hos det undervi-

sende personale, som i stedet kan bruges på at planlægge og gennemføre

undervisning, der kommer eleverne direkte til gode.

Der er dog en klar forventning om, at skolerne fortsat løbende forholder sig

til elevernes faglige udvikling og trivsel. Denne systematiske vurdering er

om muligt endnu vigtigere nu grundet det seneste års nedlukninger og peri-

oder med nødundervisning.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at skolerne i skoleåret 2021/22 skal have mulighed for fortsat

at undlade at udarbejde elevplaner for eleverne i børnehaveklassen og 1.-9.

klasse i overensstemmelse med folkeskolelovens § 13 b.

Skolerne vil dog forsat være omfattet af kravene til den løbende evaluering

i folkeskolelovens § 13, stk. 2. Det betyder, at skolerne som led i undervis-

ningen løbende skal foretages evaluering af elevernes udbytte af undervis-

ningen. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev

og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen og for

underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen. Tilsva-

rende vil skolerne fortsat skulle foretage vurderingen af elevens uddannel-

sesparathed, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, og vil skulle

sikre, at de fornødne oplysninger til brug herfor og til brug for udarbejdelsen

af elevens uddannelsesplan, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25

år, er til rådighed.

UDKAST

23. juni 2021

Det vil være skolens leder, der skal træffe beslutningen om at undlade at

udarbejde elevplaner på skolen. Dette er begrundet i beslutningens tætte

sammenhæng til undervisningens tilrettelæggelse og den pædagogiske le-

delse af skolen.

For nærmere om elevplaner henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-

ningerne hertil.

2.2. Kvalitetsrapporter

2.2.1. Gældende ret

Efter den gældende folkeskolelovs § 40 a, stk. 1, udarbejder kommunalbe-

styrelsen en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive

skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokalt

fastsatte mål, kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning

herpå, de enkelte skolers afkortning af skoleugens længde og kommunalbe-

styrelsens opfølgning på tidligere relevante kvalitetsrapporter. Kommunal-

bestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve

visse skoler i kvalitetsrapporten.

Det følger af folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, at hvis niveauet i skolevæsenet

eller på en skole ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen som en

del af kvalitetsrapporten udarbejde en handlingsplan med opfølgende initi-

ativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen.

Efter folkeskolelovens § 40 a, stk. 3, skal kvalitetsrapporten drøftes på et

møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten, herunder op-

følgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der

en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten.

Kommunalbestyrelsen skal efter folkeskolelovens § 40 a, stk. 4, offentlig-

gøre kvalitetsrapporter med eventuelle handlingsplaner og skolebestyrelsers

udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må

ikke offentliggøres.

Børne- og undervisningsministeren kan efter folkeskolelovens § 40 a, stk.

5, fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udform-

ning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 204 af 13. marts 2020 om

kvalitetsrapporter i folkeskolen. Det fremgår af bekendtgørelsens § 13, stk.

1, at fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporten er den 31. marts i lige ka-

lenderår, jf. dog stk. 2, på baggrund af de seneste tilgængelige data for hver

UDKAST

23. juni 2021

indikator, der er klar i Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus

(uddannelsesstatistik.dk) på folkeskoleområdet oktober året før.

Der skal således udarbejdes kvalitetsrapport i skoleåret 2021/22 med frist

for kommunalbestyrelsens endelige behandling af kvalitetsrapporten inden

31. marts 2022.

Der er med lov nr. 880 af 12. maj 2021 om velfærdsaftaler på dagtilbuds-

området og folkeskoleområdet fastsat regler om at frisætte udvalgte kom-

muners og tilbuds varetagelse af dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet

med henblik på at udvikle velfærden på områderne og skabe større handle-

rum for medarbejderne og lederne for at øge kvaliteten og nærværet i vel-

færden til gavn for borgeren. Reglerne er gældende frem til den 30. septem-

ber 2024. Efter lovens § 2, nr. 2, er Esbjerg og Holbæk Kommuner omfattet

på folkeskoleområdet.

Det følger af lovens § 9, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at

folkeskoleloven helt eller delvis ikke skal gælde for kommunen eller de fol-

keskoler i kommunen, som kommunalbestyrelsen udpeger, jf. dog stk. 2-4.

Skolerne skal dog i alle tilfælde give undervisning inden for børnehave-

klasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves

i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen kan træffe forskellige beslutninger for

forskellige folkeskoler i kommunen.

Kravet om udarbejdelse af kvalitetsrapporter er ikke omfattet af undtagel-

serne hertil i lovens § 9, stk. 4, hvorfor de to kommuner kan beslutte, at der

ikke udarbejdes kvalitetsrapporter. Det fremgår endvidere af lovens § 9, stk.

6, at børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at kommunen eller

folkeskoler i kommunen udpeget af kommunalbestyrelsen efter stk. 1 kan

fravige bestemte regler udstedt i medfør af bl.a. folkeskolelovens § 40 a, stk.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 893 af 12. maj 2021 om

fravigelse af regler fastsat på bekendtgørelsesniveau på folkeskoleområdet

i henhold til lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleom-

rådet. Efter bekendtgørelsens § 14 finder reglerne i bekendtgørelse om kva-

litetsrapporter i folkeskolen ikke anvendelse, hvis kommunen i medfør af

lovens § 9, stk. 1, har truffet beslutning om at fravige folkeskolelovens § 40

a. Såfremt kommunen har truffet beslutning om delvist at fravige reglerne i

folkeskolelovens § 40 a kan kommunen træffe beslutning om helt eller del-

vist at fravige reglerne i den nævnte bekendtgørelse.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

UDKAST

23. juni 2021

Der er som nævnt behov for at skabe tid og rum til at fokusere skolernes

indsats på et fagligt løft af eleverne i skoleåret 2021/22.

Under håndteringen af covid-19 har skolerne skullet tilbyde nødundervis-

ning og siden marts 2021 haft mulighed for at give omlagt undervisning,

hvor en række krav i folkeskoleloven har kunnet fraviges, så skolerne kunne

overholde de sundhedsfaglige restriktioner og samtidig i videst muligt om-

fang afbøde de afledte virkninger på elevernes undervisning og skolegang.

Der er ikke fastsat regler om kvalitetsrapporter i denne forbindelse.

Kvalitetsrapporter skal imidlertid kun udarbejdes hvert andet år. Den sene-

ste kvalitetsrapport skulle udarbejdes i skoleåret 2019/20. Fristen for kom-

munalbestyrelsens vedtagelse af denne kvalitetsrapport var den 1. juni 2020.

I de år, hvor der udarbejdes kvalitetsrapporter, lægger opgaven beslag på tid

og administrative ressourcer på de enkelte skoler, der skal bidrage med data

og redegørelser. Med henblik på at sikre skoleledernes tid til den pædago-

giske ledelse m.v. foreslås det derfor, at kommunerne får mulighed for at

lade være med at lave kvalitetsrapporter i skoleåret 2021/22.

Der er dog en klar forventning om, at kommunerne fortsat løbende forholder

sig til elevernes faglige udvikling og trivsel. Denne systematiske vurdering

er om muligt endnu vigtigere nu grundet det seneste års nedlukninger og

perioder med nødundervisning.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunerne i skoleåret 2021/22 får mulighed for at undlade

at udarbejde kvalitetsrapporter i overensstemmelse med folkeskolelovens §

40 a.

Det vil være kommunalbestyrelsen, der skal træffe beslutning om at undlade

at udarbejde kvalitetsrapporten, i et møde. Det skyldes, at kommunalbesty-

relsen efter folkeskolelovens § 40 a, stk. 3, skal drøfte kvalitetsrapporten på

et møde i kommunalbestyrelsen, og at det derfor vil skulle være kommunal-

bestyrelsen, der træffer beslutning om, at en sådan drøftelse ikke gennem-

føres.

For nærmere om kvalitetsrapporter henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og

bemærkningerne hertil.

2.3. Målsætningen om fuld kompetencedækning

2.3.1. Gældende ret

UDKAST

23. juni 2021

Efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen sikre,

at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læ-

reruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de obligatoriske fag,

som de underviser i (kompetencedækning).

Herudover kan kommunalbestyrelsen efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 2.

pkt., i helt særlige tilfælde med godkendelse af børne- og undervisningsmi-

nisteren beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i 1. pkt.

Bestemmelsen blev indført med § 1, nr. 79, i lov nr. 1640 af 26. december

2013 og ændret med § 1, nr. 9, i lov nr. 564 af 7. maj 2019.

Det fremgår af bemærkningerne til ændringen af bestemmelsen, jf. Folke-

tingstidende 2018-19 (1. samling), A, L 226 som fremsat, side 26 f, at det

ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene

varetages af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere lin-

jefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en til-

svarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Det fremgår end-

videre, at kompetencedækningskravet omfatter alle fag i grundskolens fag-

række, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, elevernes obligatoriske praktiske/

musiske valgfag i 7.-8. klasse, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 8, samt 10.

klasse. Kompetencedækningskravet omfatter ikke grundskoleelevernes an-

dre valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 1 og 6.

Det fremgår herudover af bemærkningerne til den oprindelige bestemmelse,

jf. Folketingstidende 2013-14, Tillæg A, L 51 som fremsat, side 58, at fuld

kompetencedækning gælder på kommuneniveau. Det følger endvidere af

forarbejderne til folkeskolelovens § 40, stk. 7, 2. pkt., jf. Folketingstidende

2013-14, Tillæg A, L 51 som fremsat, side 58, at kommunalbestyrelsen i

helt særlige tilfælde med godkendelse af børne- og undervisningsministeren

kan beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i forhold til en

eller flere bestemte af kommunens folkeskoler. Det er således forudsat i lo-

vens forarbejder, at kompetencedækningsmålsætningen også gælder på sko-

leniveau.

Efter § 3, stk. 5, i lov nr. 564 af 7. maj 2019 skal kompetencedækning efter

folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., som ændret ved § 1, nr. 9, være nået

fra og med skoleåret 2025/26. Kommunerne skal sikre, at kompetencedæk-

ningen løbende øges, så kompetencedækningen er mindst 90 pct. i 2021.