Til adressater på den vedlagte høringslisten
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Høring over forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om
folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om
social service og lov om en børne- og ungeydelse (Udskydelse af
revisionsbestemmelse)
Børne- og Undervisningsministeriet sender herved udkast til lovforslag
om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler
og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne-
og ungeydelse (Udskydelse af revisionsbestemmelse) i høring.
Lovforslaget har til formål at udskyde revisionen af lov nr. 278 af 26.
marts 2019 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og pri-
vate grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og un-
geydelse om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket
forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v. Re-
visionen foreslås skudt fra folketingsåret 2021/2022 til folketingsåret
2022/2023.
Udskydelsen foreslås, da evalueringen ikke er blevet igangsat, da CO-
VID-19 har betydet, at det ikke har været muligt at evaluere på obligato-
riske sprogprøver og styrket forældreansvar i indeværende skoleår.
Børne- og Undervisningsministeriet har således ikke været i stand til at
udføre den evaluering, der skal udarbejdes inden revisionen af loven.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 6 i lov om ændring af lov om folkesko-
len, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service
og lov om en børne- og ungeydelse ændres, så revisionen af loven udsky-
des til folketingsåret 2022-23, så evalueringen af loven kan foretages for-
inden.
Det er forventningen, at lovforslaget vil blive fremsat for Folketinget i
åbningsugen (Oktober I - torsdag den 7. oktober 2021).
25. juni 2021
Sags nr.:21/13015