Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 235
Offentligt
2422896_0001.png
Statusredegørelsen for im-
plementering af erhvervsud-
dannelsesreformen
Skoleåret 2019-2020
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 235: Statusredegørelsen for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2019-2020
2422896_0002.png
Statusredegørelsen for implementering af
erhvervsuddannelsesreformen
Skoleåret 2019-2020
Udgivet i 2021
Design: Center for gymnasier, erhvervs- og
voksenuddannelser
Denne publikation kan ikke bestilles.
Der henvises til webudgaven.
Publikationen kan hentes på:
www.uvm.dk
Denne statusredegørelse er lavet i henhold til
Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervs-
uddannelser indgået i februar 2014. Bag afta-
len står partierne Socialdemokratiet, Radikale
Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Li-
beral Alliance. Aftalen trådte i kraft ved skole-
start august 2015.
Med aftalen blev det besluttet, at der skal føl-
ges op på implementeringen af erhvervsud-
dannelsesreformen med en årlig statusrede-
gørelse fra Børne- og Undervisningsministe-
riet. Statusredegørelsen er en opfølgning på
reformens målsætninger på baggrund af de
aftalte indikatorer. Den offentliggøres på mi-
nisteriets hjemmeside og sendes til Folketin-
gets Børne og Undervisningsudvalg og Rådet
for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-
dannelser (REU). Dette er den fjerde statusre-
degørelse.
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 235: Statusredegørelsen for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2019-2020
2422896_0003.png
Indhold
Indledning.................................................................................................................................................................... 4
1
Hovedresultater for Klare mål .............................................................................................................. 6
2
2.1
2.2
Resultatmål for Klare mål 1 ................................................................................................................... 7
Halvdelen søger en uddannelse
inden for hovedområdet ’teknologi, byggeri
og transport’
............................................................................................................................................... 8
Store kommunale forskelle på søgning til erhvervsuddannelserne ..................................... 8
3
3.1
Resultatmål for Klare mål 2 .................................................................................................................10
Flere af de elever, der starter på grundforløbet, kommer i gang med
hovedforløbet ...........................................................................................................................................11
4
4.1
4.2
Resultatmål 3.1 for Klare mål 3 ..........................................................................................................14
Flere elever vælger eux .........................................................................................................................14
Andelen af elever, der tager fag på højere niveau og fag på ekspertniveau, er
støt stigende .............................................................................................................................................15
5
Resultatmål 3.2 for Klare mål 3 ..........................................................................................................17
6
6.1
6.2
Resultatmål for Klare mål 4 .................................................................................................................18
Erhvervsuddannelseseleverne har en høj trivsel .........................................................................18
Virksomhederne er meget tilfredse med eleverne ....................................................................18
7
7.1
7.2
7.3
7.4
Resultater vedrørende øvrige forhold ............................................................................................20
Tilgangen er fortsat en udfordring for erhvervsuddannelserne ...........................................20
Praktikpladser ...........................................................................................................................................21
Særligt om SOSU ....................................................................................................................................22
Fordelsuddannelser ................................................................................................................................23
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 235: Statusredegørelsen for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2019-2020
2422896_0004.png
Indledning
Formålet med erhvervsuddannelsesreformen er at sikre et markant løft af erhvervsuddannelserne i Dan-
mark. Reformen skal højne erhvervsuddannelsernes kvalitet og sikre en bedre trivsel blandt eleverne på
uddannelserne. Reformen skal bidrage til, at erhvervsuddannelserne bliver mere attraktive for de unge,
så flere søger en erhvervsuddannelse, samtidig med at frafaldet på uddannelserne reduceres markant.
I november 2018 indgik et bredt flertal af Folketingets partier aftalen "Fra folkeskole til faglært
–
erhvervs-
uddannelser til fremtiden”, som indeholder en række initiativer til at øge søgningen og gennemførelsen
på erhvervsuddannelserne. Aftalen er derfor med til at understøtte dele af erhvervsuddannelsesreformen.
Aftalen fokuserer på 12 overordnede indsatsområder, som hver indeholder en række konkrete initiativer:
1) Folkeskolen skal nære elevernes håndværkerdrømme
2) Opgør med automatvalget
3) Kommunerne skal have større ansvar for søgningen
4) Flere skal vælge rigtigt første gang
5) 10. klasse skal pege i retning af erhvervsuddannelserne
6) Begejstring og faglig stolthed er grundpiller i erhvervsuddannelserne
7) Attraktive ungdomsmiljøer
8) Mere tid til afklaring og til at fordybe sig i fagene
9) Kvaliteten skal være endnu bedre
10) Større sikkerhed for at få en praktikplads
11) Social- og sundhedsuddannelserne skal appellere til flere
12) Frihed til erhvervsskolerne
Status på implementeringen af disse kan
følges på BUVM’s hjemmeside. Se
her.
I 2020 blev der endvidere indgået to trepartsaftaler på Børne- og Undervisningsministeriets område. Den
første fra 28. maj om ”Ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af uba-
lance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)”
havde til formål at holde hånden under eleverne på er-
hvervsuddannelserne under coronakrisen bl.a. gennem en løntilskudsordning til virksomheder med lær-
linge.
Initiativerne i den anden trepartsaftale fra 21. november ”Flere lærepladser og entydigt ansvar” har til
formål at bidrage til at reducere frafald og skabe bedre overgange. Eleverne på erhvervsuddannelserne
gives bedre mulighed for at få en læreplads ved, at erhvervsskolerne forpligtes til finde lærepladser til de
elever, som ønsker hjælp til dette og dermed bidrage til, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse.
Med aftalen indføres bl.a. måltal om, at mindst 80 procent af eleverne skal have en lærepladsaftale inden
afslutningen af grundforløbet, så eleverne får en mere sammenhængende uddannelse. I forbindelse med
trepartsaftalen blev det endvidere
besluttet at ændre termonologien omkring begrebet ’praktikpladser’,
som kommer til at blive benævnt ’lærepladser’,
når lov- og bekendtgørelsesændringer træder i kraft den
1. januar 2022. I denne redegørelse vil den nuværende terminologi blive anvendt, da lovforslaget endnu
ikke er trådt i kraft.
Denne statusredegørelse gør primært status i forhold til de fire klare mål i erhvervsuddannelsesreformen.
Derudover vil der blive redegjort for tilgangstal, praktikpladser, SOSU og PAU-uddannelserne og fordels-
uddannelser.
INDLEDNING
٠
4
٠
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 235: Statusredegørelsen for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2019-2020
2422896_0005.png
I foråret 2020 var erhvervsuddannelserne ligesom det øvrige uddannelsessystem ramt af nedlukning og
nødundervisning som følge af pandemien. Det kan få indflydelse på de parametre, som statusredegørel-
serne fokuserer på både nu og på sigt. I denne statusredegørelse for 2019/20 vil COVID-19-situationen
specifikt kunne have påvirket praktikpladser, tilgang og trivselsmålinger. Øvrige parametre er baseret på
data fra før 11. marts 2020. I 2021 er der indgået to aftaler om håndtering af fagligt efterslæb som følge
af COVID-19. I februar 2021 blev der afsat 122 millioner kroner til uddannelsesforlængelser og skole-
praktik på erhvervsuddannelserne, hvor det i særlig grad har været vanskeligt at undervise virtuelt i prak-
tiske fag. I juni måned blev der givet 121,9 millioner kroner til uddannelsesforlængelser på erhvervsud-
dannelsernes hovedforløb. Endvidere blev der givet mulighed for en ekstra uddannelsesstart for dem,
som allerede i foråret 2021 er startet tre gange på et grundforløb.
De data, der indgår i statusredegørelsen, har ministeriet offentliggjort tidligere.
Ud over denne årlige statusredegørelse kan der henvises til forskning fra Det Nationale Forsknings- og
Analysecenter for Velfærd og Danmarks Evalueringsinstitut, som følger reformen i et følgeforskningspro-
jekt. De rapporter, som er udgivet, kan findes
her.
INDLEDNING
٠
5
٠
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 235: Statusredegørelsen for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2019-2020
2422896_0006.png
1
Hovedresultater for Klare mål
I Aftalen om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser blev der fastsat fire klare mål for at følge
erhvervsuddannelsernes udvikling. Det overordnede mål er at øge antallet af dygtige erhvervsuddannede
med kvalifikationer, der lever op til virksomhedernes behov. Målene skal sætte en tydelig ramme og
retning for arbejdet på uddannelsesinstitutionerne. Samtidig skal de være med til at sikre et veldefineret
opfølgningsgrundlag, så både regeringen og de enkelte uddannelsesinstitutioner bliver målt på opnåede
resultater.
Nationale mål for erhvervsuddannelserne
1. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.
2. Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse.
3. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
4. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes.
Resultatmål for erhvervsuddannelserne til hvert af de nationale mål
1.1. Mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen
skal op på mindst 30 procent i 2025. Det skal blandt andet ske ved, at alle elever udfordres i deres ud-
dannelsesvalg. Det er intentionen, at flere kvalificerede elever starter på og fuldfører en erhvervsuddan-
nelse. Det er samtidig intentionen at minimere dobbeltuddannelser ved, at færre fremover tager mere
end én ungdomsuddannelse.
2.1. Fuldførelsen skal stige fra 52 procent i 2012 til mindst 60 procent i 2020 og mindst 67 procent i 2025.
3.1. Andelen af de dygtigste elever
–
målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes
på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg
–
skal øges år for år.
Der udarbejdes en baseline med udgangspunkt i skoleåret 2013/2014.
3.2. Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes.
4.1. Elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020.
Resultatmålene er operationaliseret i udvalgte indikatorer, som muliggør en samlet opfølgning på nati-
onalt niveau, samtidig med at de enkelte institutioner kan måle deres resultater i forhold til de fastsatte
resultatmål.
HOVEDRESULTATER FOR KLARE MÅL
٠
6
٠
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 235: Statusredegørelsen for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2019-2020
2422896_0007.png
2
Resultatmål for Klare mål 1
Mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal op
på mindst 30 procent i 2025.
Tal for 2020 viser, at 19,8 procent søgte en erhvervsuddannelse som 1. prioritet direkte efter 9. eller 10.
klasse. Dette er 0,3 procentpoint lavere i forhold til 2019. Der er siden år 2000 sket et fald i andelen, der
søger en erhvervsuddannelserne direkte efter grundskolen. Det laveste niveau var på 18,4 procent i 2016,
hvorefter der er sket en lille stigning.
Målet om 25 procent søgning blandt de helt unge i 2020 er således ikke opnået.
Figur 1. Søgning til en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, 2000-2020
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
2006
2011
2016
2003
2004
2005
2015
2010
2002
2009
2014
2001
2008
2013
2000
2007
2012
1. prioritetsansøgere
Måltal 2020
Måltal 2025
Anm.: Opgørelsen inkluderer kun 1. prioritetsansøgninger.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
Blandt de unge, der søger en erhvervsuddannelse som 1. prioritet, er eux blevet mere populær. I perioden
2015-2020 er der sket en stigning i andelen af elever, der søger eux i direkte forlængelse af grundskolen
fra 21 procent til 32 procent, ud af den samlede population af elever, som søger en erhvervsuddannelse.
RESULTATMÅL FOR KLARE MÅL 1
٠
7
٠
2017
2018
2019
2020
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 235: Statusredegørelsen for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2019-2020
2422896_0008.png
2.1
Halvdelen søger en uddannelse inden for hovedområdet
’teknologi, byggeri og transport’
Over halvdelen af eleverne, der søgte en erhvervsuddannelse (eux/eud) efter 9. eller 10. klasse i 2020,
søgte uddannelser inden for hovedområdet
’teknologi,
byggeri og transport’, jf. figur 2.
Figur 2. Søgning til erhvervsuddannelserne fra 9. og 10. klasseelever fordelt på hovedområde, 2020
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Fødevarer, jordbrug Kontor, handel og
og oplevelser
forretningsservice
Omsorg, sundhed Teknologi, byggeri
og pædagogik
og transport
12%
16%
15%
56%
Anm.: Opgørelsen inkluderer kun 1. prioritetsansøgninger.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
Der er fortsat stor kønsmæssig forskel på ansøgerne. 7 ud af 10 af de 9. og 10. klasse-elever, der søgte
en erhvervsuddannelse i 2020, var drenge. Der er imidlertid stor forskel mellem hovedområderne. På
hovedområdet ’teknologi, byggeri og transport’
var 94 procent af ansøgerne drenge. Omvendt står pi-
gerne for 86 procent af ansøgningerne til hovedområdet ’omsorg, sundhed og pædagogik’.
2.2
Store kommunale forskelle på søgning til erhvervsuddannelserne
Der er forsat store kommunale forskelle på andelen af unge, der søger en erhvervsuddannelse direkte
efter 9. eller 10. klasse, jf. figur 3. I 33 kommuner søgte over 25 procent en erhvervsuddannelse
–
af disse
har 9 kommuner en søgning på over 30 procent. I 7 kommuner var der under 10 procent, som søgte en
erhvervsuddannelse. I de øvrige 58 kommuner søgte mellem 10 og 25 procent en erhvervsuddannelse.
RESULTATMÅL FOR KLARE MÅL 1
٠
8
٠
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 235: Statusredegørelsen for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2019-2020
2422896_0009.png
Figur 3. Søgning til erhvervsuddannelserne fra 9. og 10 klasse fordelt på kommune, 2020
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
RESULTATMÅL FOR KLARE MÅL 1
٠
9
٠
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 235: Statusredegørelsen for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2019-2020
2422896_0010.png
3
Resultatmål for Klare mål 2
Fuldførelsen skal stige fra 52 procent i 2012 til mindst 60 procent i 2020 og mindst 67 procent i 2025
1
.
Det er fortsat en udfordring, at for få elever gennemfører en erhvervsuddannelse. 56 procent af de elever,
der startede på en erhvervsuddannelse i 2019, forventes at fuldføre uddannelsen, jf. figur 4. Det er et fald
på ét procentpoint i forhold til året før, men en stigning på ét procentpoint i forhold til baselineåret 2012.
Det skal dog bemærkes, at den modelberegnede fuldførelse ikke tager fuldt ud højde for elevernes ad-
færd efter reformen, jf. faktaboks 1. Det er derfor for tidligt at tolke på effekten af reformen i forhold til
fuldførelsesprocenten, fordi reformårgangene stadig er i gang med deres uddannelse.
Figur 4. Forventet fuldførelsesprocent (ffpct) fordelt på tilgangsår, 2012-2019
80 %
70 %
60 %
50 %
40 %
30 %
20 %
10 %
0%
2012
2013
ffpct
2014
2015
2020-mål
2016
2017
2025-mål
2018
2019
55 %
54 %
51 %
53 %
55 %
55 %
57 %
56 %
Anm.: Fuldførelsesprocenten er modelberegnet. Både elever som påbegynder en eud på grundforløb 1, grundforløb
2 og direkte på hovedforløbet indgår i beregningsgrundlaget.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
Den forventede fuldførelsesprocent for 2019-tilgangen er stort set ens for mænd (55,4 procent) og kvin-
der (55,6 procent). Blandt indvandrere og efterkommere
2
er den forventede fuldførelse for 2019-tilgan-
gen højere for kvinder (66,5 procent for kvinder med indvandrerbaggrund henholdsvis 43,9 procent for
efterkommerkvinder) end for mænd (49,0 procent for mænd med indvandrerbaggrund henholdsvis 37,1
procent for efterkommermænd). Efterkommere, der startede i 2019, har en lavere forventet fuldførelses-
procent (39,7 procent) end både elever med dansk herkomst og indvandrere (56,3 procent henholdsvis
59,2 procent).
1
2
Fuldførelsen i 2012 er grundet opdateret data blevet opjusteret til 55 procent, jf. figur 4.
Indvandrere: Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er danske statsborgere eller født i Danmark.
Efterkommere: Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Dan-
mark.
RESULTATMÅL FOR KLARE MÅL 2
٠
10
٠
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 235: Statusredegørelsen for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2019-2020
2422896_0011.png
3.1
Flere af de elever, der starter på grundforløbet, kommer i gang med
hovedforløbet
Der ses en positiv udvikling i andelen af elever, der starter på grundforløbet og kommer i gang med
hovedforløbet efter reformen. Andelen er steget med 13 procentpoint fra skoleåret 2013/2014 til skole-
året 2017/2018.
Overgangen fra grundforløbet til hovedforløbet er dog fortsat for lav. Blandt de elever, der startede på
grundforløbet i skoleåret 2017/2018, var 51 procent i gang med hovedforløbet tre måneder efter, at de
har afsluttet deres grundforløb. Til sammenligning gælder det for 39 procent af eleverne fra det sidste år
før reformen (2014/2015).
46,4 procent af de kvinder, der startede i skoleåret 2017/2018, var kommet i gang med hovedforløbet.
For mænd er andelen på 54,9 procent. Andelen, der kom i gang med hovedforløb, er højere for elever
med dansk herkomst (52,9 procent) end for elever med udenlandsk herkomst (43,7 procent). Begge an-
dele er steget i forhold til skoleåret 2016/2017.
Figur 5. Andelen af elever, der startede på grundforløbet og kom i gang med hovedforløbet, 2013/2014
- 2017/2018
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2013/14
2014/15
2015/16
2016/17
2017/18
Anm.: Året angiver elevernes starttidspunkt på uddannelsen. Overgang til hovedforløb opgøres tre måneder efter
fuldført grundforløb. Påbegynder eleven derimod hovedforløbet senere end tre måneder efter fuldført grundforløb,
vil eleven indgå uden overgang til hovedforløbet i denne opgørelse. Da eleverne skal have tid til at fuldføre grundfor-
løbet og derefter tre måneder til at påbegynde hovedforløbet, er der endnu ikke data for skoleåret 2018/2019.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
48%
38%
39%
48%
51%
De ældre elever over 25 år kom i lidt højere grad i gang med hovedforløbet (54 procent), mens andelen
er lavest for elever i alderen 18-19 år (48 procent), jf. figur 6.
RESULTATMÅL FOR KLARE MÅL 2
٠
11
٠
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 235: Statusredegørelsen for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2019-2020
2422896_0012.png
Figur 6. Andelen af elever, der startede på grundforløbet og kom i gang med hovedforløbet 2017/2018
Pct.
60%
51%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Under 18 år
18-19 år
20-24 år
Over 25 år
Anm.: Året angiver elevernes starttidspunkt på uddannelsen. Overgang til hovedforløb opgøres tre måneder efter
fuldført grundforløb. Påbegynder eleven derimod hovedforløbet senere end tre måneder efter fuldført grundforløb,
vil eleven indgå uden overgang til hovedforløbet i denne opgørelse.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
51%
48%
54%
Stigningen i andelen af elever, som startede på hovedforløbet efter endt grundforløb, har betydet, at
selvom færre elever startede på grundforløbet i 2017/2018 sammenlignet med 2014/2015, så var der
flere af de elever, som startede deres uddannelse med et grundforløb, som påbegyndte et hovedforløb.
Dette illustreres i figur 7.
Figur 7. Antal elever, der er startet på hovedforløbet efter grundforløbet i hhv. 2014/2015 og 2017/2018
70.000
61.283
60.000
50.703
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
Startet på grundforløb
2014/2015
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
24.171
25.952
Startet på hovedforløb efter grundforløb
2017/2018
RESULTATMÅL FOR KLARE MÅL 2
٠
12
٠
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 235: Statusredegørelsen for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2019-2020
2422896_0013.png
Faktaboks 1. Forskel mellem måling af den forventede
fuldførelsesprocent og måling af frafald fra uddannelsesstart til
hovedforløb
Fuldførelsesprocenten angiver, hvor stor en andel af de elever, der er påbegyndt en erhvervsud-
dannelse, som fuldfører eller forventes at fuldføre uddannelsen.
Fuldførelsesprocenten baserer sig både på allerede kendt adfærd fra eleven, men også på en
modelberegning af elevens forventede fremtidige adfærd. For elever, der startede en erhvervs-
uddannelse i 2014 eller før, er det under fire procent af adfærden, der er modelberegnet, mens
den modelberegnede andel for elever, der er startet på en erhvervsuddannelse i 2016-2019 er
mellem 25 og 86 procent. Fuldførelsesprocenten kan derfor endnu ikke bruges til at følge ende-
ligt op på fuldførelsen for de elever, der er startet efter erhvervsuddannelsesreformen. Det skal
bemærkes, at adfærden for elever, som er startet efter reformen, kun i nogen grad slår igennem
i den modelberegnede del af fuldførelsesprocenten for efter-reform-eleverne, da modelbereg-
ningen også baserer sig på før-reform-elevers adfærd.
Målingen af frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb, jf. figur 5, viser derimod elevernes fakti-
ske uddannelsesadfærd, dvs. om de fuldfører grundforløbet og påbegynder hovedforløbet in-
den for tre måneder. Dette gælder også for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter er-
hvervsuddannelsesreformen.
RESULTATMÅL FOR KLARE MÅL 2
٠
13
٠
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 235: Statusredegørelsen for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2019-2020
2422896_0014.png
4
Resultatmål 3.1 for Klare mål 3
Andelen af de dygtigste elever
–
målt ved andelen af elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på
et højere niveau end det obligatoriske niveau fastsat af de faglige udvalg
–
skal øges år for år.
Dette resultatmål måles ved andel elever med fag på højere niveau end det obligatoriske, andel elever
med mindst et fag på ekspertniveau og andel eux-elever. Tidligere har der også været krav om, at sko-
lerne skulle tilbyde talentspor, hvor indholdet var fastlagt af de faglige udvalg, men det blev afskaffet
den 1. august 2019. Derfor fremgår udviklingen ikke længere af statusredegørelsen.
4.1
Flere elever vælger eux
11 procent af de elever, der startede på en erhvervsuddannelse i 2019/2020 valgte at tage uddannelsen
som eux, jf. figur 8. Der er en stigning på 9 procentpoint i forhold til 2014/2015.
Også flere uddannelser udbydes som eux. I dag udbydes 46 erhvervsuddannelser som eux (41 tekniske
og 5 merkantile), hvilket er en stigning på 26 siden erhvervsuddannelsesreformens indførelse. Den store
ændring i andel elever, som vælger eux, skyldes også, at de store uddannelser som social- og sundheds-
assistentuddannelsen (SOSU) og den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er begyndt at udbyde eux.
Ligeledes kan en del af forklaringen være udbredelsen af merkantil eux, herunder at eux er obligatorisk
på finans- og kontoruddannelsen.
Det er i høj grad den yngste gruppe af elever, der vælger eux. I 2019/2020 udgjorde gruppen under 18
år således ca. 70 procent af de elever, der påbegyndte en eux-uddannelse (til sammenligning udgør
gruppen af elever under 18 år kun 26 procent af den samlede tilgang til erhvervsuddannelserne i året).
Stigningen i antallet af eux-elever er sket på tværs af køn og herkomst. Der er lidt flere mænd end kvinder,
der vælger eux. Blandt mænd valgte 12 procent en eux i 2019/2020, mens det tilsvarende var tilfældet
for 10 procent af kvinderne. På eux er 42 procent af eleverne kvinder, mens andelen af kvinder samlet på
eud er 47 procent.
Den herkomstgruppe, hvor den største andel valgte eux, er efterkommere med 15 procent i 2019/2020.
Til sammenligning valgte 12 procent af elever med dansk herkomst og fem procent af indvandrere en
eux.
RESULTATMÅL 3.1 FOR KLARE MÅL 3
٠
14
٠
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 235: Statusredegørelsen for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2019-2020
2422896_0015.png
Figur 8. Andelen af elever med eux fordelt på aldersgrupper, 2014/2015-2019/2020
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Under 18 år
2014/2015
2015/2016
18-24
2016/2017
25 år og derover
2017/2018
2018/2019
I alt
2019/2020
8%
4%
1%
5% 6%
5% 5%
2%
0%
3% 3% 3% 3%
2%
7%
11%
10%
10%
10%
30%
29%
28%
27%
22%
Anm.: Opgørelsen er opsat, så hver elev kun tælles med én gang.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
4.2
Andelen af elever, der tager fag på højere niveau og fag på
ekspertniveau, er støt stigende
Omkring 13 procent af de elever, der færdiggjorde grundforløbet i 2019, havde mindst et fag på højere
niveau end det obligatoriske. Der er en stigning på syv procentpoint siden 2015, og der er sket en stigning
i andelen af elever med fag på højere niveau i alle år, jf. figur 9.
Figur 9. Elever med bestået grundforløbsprøver og mindst et fag på højere niveau end det obligatoriske,
2015-2019
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
2015
2016
2017
2018
2019
6%
7%
9%
12%
13%
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
Andelen af elever med fag på ekspertniveau er også steget i perioden. 21 procent af de elever, der fuld-
førte en erhvervsuddannelse i 2019, havde mindst et fag på ekspertniveau, jf. figur 10. Det er en stigning
på ca. 14 procentpoint i forhold til niveauet i 2014.
RESULTATMÅL 3.1 FOR KLARE MÅL 3
٠
15
٠
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 235: Statusredegørelsen for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2019-2020
2422896_0016.png
Figur 10. Andel elever med mindst et fag på ekspertniveau, 2014-2019
25%
20%
15%
11%
10%
5%
0%
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
18%
20%
21%
7%
9%
RESULTATMÅL 3.1 FOR KLARE MÅL 3
٠
16
٠
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 235: Statusredegørelsen for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2019-2020
2422896_0017.png
5
Resultatmål 3.2 for Klare mål 3
Den høje beskæftigelsesandel for nyuddannede skal opretholdes.
Beskæftigelsesfrekvensen for de nyuddannede i 2018 var på 80 procent inden for ét år efter, at de blev
færdige med uddannelsen, jf. figur 11. Det er en lidt større andel end de tidligere år. Det bemærkes, at
ikke alle nyuddannede i 2018 har været omfattet af reformen.
Figur 11. Beskæftigelsesfrekvens ét år efter fuldført uddannelse fordelt på året for fuldførelse, 2014-
2018
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
72%
75%
77%
79%
80%
2014
2015
2016
2017
2018
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
RESULTATMÅL 3.2 FOR KLARE MÅL 3
٠
17
٠
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 235: Statusredegørelsen for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2019-2020
2422896_0018.png
6
Resultatmål for Klare mål 4
Elevernes trivsel og aftagervirksomhedens tilfredshed skal øges frem mod 2020.
6.1
Erhvervsuddannelseseleverne har en høj trivsel
Eleverne på erhvervsuddannelserne har generelt en høj trivsel, da den samlede trivselsindikator er på 4,1
på en skala fra 1 til 5. 2020 er sjette år, hvor Børne- og Undervisningsministeriet gennemfører en national
trivselsmåling blandt eleverne. Resultaterne viser, at der ikke er sket store ændringer i trivslen blandt
eleverne fra 2015 til 2020.
Indikatoren for velbefindende har den største andel af meget positive svar, jf. figur 12. Modsat har indi-
katoren for fysiske rammer den laveste andel positive svar.
Figur 12. Fordelingen af elevernes gennemsnit på hver indikator for trivsel, 2015, 2018-2020
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2020
2020
2015
2018
2019
2020
2015
2018
2019
2020
2015
2018
2019
2020
2015
2018
2019
2018
2019
2015
2015
2018
2019
2020
Egen indsats
og motivation
Egne evner
Fysiske
rammer
Læringsmiljø
Praktik
Velbefindende
Mellem 1 og 2
Mellem 2,01 og 3
Mellem 3,01 og 4
Mellem 4,01 og 5
Anm.: Fordelingen af elevernes gennemsnit på hver indikator for trivsel. Indikatorerne går fra 1-5, hvor 1 udtrykker
den dårligst mulige trivsel, og 5 udtrykker den bedst mulige trivsel.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
6.2
Virksomhederne er meget tilfredse med eleverne
I 2020 blev den femte virksomhedstilfredshedsundersøgelse gennemført
3
. Resultaterne er, at virksomhe-
derne generelt har en høj tilfredshed, og at der er sket en lille stigning i de mest positive indikatorsvar
over perioden, jf. figur 13. På en skala fra 1 til 10 placerer virksomhedernes gennemsnit sig i 2020 på 7,6.
Virksomhederne vurderer oplevelsen af eleverne (8,2) bedre end samarbejdet med skolerne (7,3).
3
Der er kommet svar fra 62 erhvervsskoler, hvilket er langt størstedelen af landets erhvervsskoler med praktikelever.
Besvarelserne dækker 7307 samarbejder. I hele 2020 vurderes der ca. at have været 45.000 samarbejdsrelationer,
hvilket betyder, at ca. 16,5 procent har besvaret spørgeskemaet.
RESULTATMÅL FOR KLARE MÅL 4
٠
18
٠
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 235: Statusredegørelsen for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2019-2020
2422896_0019.png
Figur 13. Virksomhedernes oplevelse af eleverne og samarbejdet med skolen 2016-2020
Virksomhedens
oplevelse af
samarbejdet med
skolen
2020
2019
2018
2017
2016
2020
2019
2018
2017
2016
7%
7%
7%
8%
7%
3% 8%
3% 8%
3% 8%
4%
9%
16%
16%
16%
17%
17%
32%
34%
33%
32%
33%
37%
37%
36%
39%
39%
57%
54%
55%
55%
54%
40%
40%
41%
37%
37%
Virksomhedernes
oplevelse af eleverne
3% 9%
0%
Mellem 1 og 4
20%
Mellem 4,01 og 6
40%
60%
80%
100%
Mellem 6,01 og 8
Mellem 8,01 og 10
Anm.: Indikatorerne går fra 1-10, hvor 1 udtrykker den dårligst mulige tilfredshed, og 10 udtrykker den bedst mulige
tilfredshed.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
RESULTATMÅL FOR KLARE MÅL 4
٠
19
٠
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 235: Statusredegørelsen for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2019-2020
2422896_0020.png
7
Resultater vedrørende øvrige forhold
Nedenstående rapporteres data for andre forhold end de, der indgår i klare mål.
7.1
Tilgangen er fortsat en udfordring for erhvervsuddannelserne
Den samlede tilgang til erhvervsuddannelserne er generelt faldet fra ca. 66.000 før reformen til ca. 51.500
i skoleåret 2019/2020, jf. figur 14. Det store fald i optag vurderes i vid udstrækning at skyldes indførelsen
af adgangskravet. Det var dog forventet, at tilgangen igen ville begynde at stige, idet der var en formod-
ning om, at de elever, der ikke kunne komme ind grundet karakterkravet, ville opkvalificere sig i dansk
og matematik og derefter ville søge optagelse. Dette er ikke sket.
Figur 14. Tilgangen til erhvervsuddannelserne fordelt på elevtype, 2012/13-2019/20
65.700
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
2014/2015
2015/2016
2016/2017
2017/2018
Voksne elever
65.700
19.900
19.000
18.000
16.800
53.600
10.500
54.100
5.900
14.700
52.100
4.700
15.600
52.300
4.000
16.800
51.300
3.200
17.300
12.400
18.000
12.700
13.600
12.800
13.500
14.200
2018/2019
2019/2020
Grundskoleelever
Unge 18-24 år
Ukendt elevtype
Anm.: Tilgangen kan først opgøres på elevtyper fra skoleåret 2015/2016 og frem. Grundskoleelever er inkl. elever på
20/20 ordningen. Antal er afrundet til nærmeste hundrede. Det skal bemærkes, at der er et strukturelt fald i tilgangen
i de senere år, som hænger sammen med, at SOSU-uddannelsen ophørte med at være en trinuddannelse fra 1. januar
2017 og i stedet blev to selvstændige uddannelser. Før ændringen af uddannelsen blev cirka 2.000-3000 personer
årligt indgangsmeldt som både SOSU-hjælper og derefter som SOSU-assistent. Dvs., at nogle elever på SOSU-uddan-
nelserne indgår i opgørelsen med to tilgange i årerne inden 2017.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
RESULTATER VEDRØRENDE ØVRIGE FORHOLD
٠
20
٠
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 235: Statusredegørelsen for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2019-2020
2422896_0021.png
7.2
Praktikpladser
Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft og praktikpladser
Den tidligere regering (Venstre) indgik i 2016 en trepartsaftale (Trepart II) om tilstrækkelig og kvalificeret
arbejdskraft og praktikpladser. Aftalen indeholder bl.a. en målsætning om, at arbejdsgiverne årligt op-
retter flere praktikpladser med henblik på, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. De ekstra prak-
tikpladser skal realiseres gennem en række initiativer, herunder styrkede økonomiske incitamenter til at
oprette praktikpladser, dimensionering af uddannelser og udpegning af fordelsuddannelser, hvor ele-
verne har større sikkerhed for en praktikplads mv.
Trepartsaftalen indeholder en målsætning om, at der årligt skal oprettes flere praktikpladser. Samlet set
skal der oprettes mindst 8-10.000 flere praktikpladser 2025 end i 2016. Tallene opgøres eksklusivt social-
og sundhedsuddannelserne (SOSU) og den pædagogiske assistentuddannelse (PAU).
Som indledningsvis nævnt, blev der også indgået to trepartsaftaler på Børne- og Undervisningsministe-
riets område i 2020, som havde fokus på lærepladser.
Den første fra 28. maj om ”Ekstraordinær
hjælp til
elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)” og
den anden trepartsaftale fra 21. november ”Flere lærepladser og entydigt ansvar”.
I figur 15 fremgår udviklingen i antallet af indgåede praktikpladsaftaler i perioden 2014-2020. Det ses, at
der i 2020 blev indgået ca. 3.900 flere praktikpladsaftaler end i 2016. Stigningen i 2020 skyldes formentligt
trepartsaftalen
om ”Ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalance
i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)”.
Figur 15. Indgåede aftaler 2014-2020 eksklusiv SOSU og PAU fordelt på type
40.000
35.000
2500
2600
6600
5200
4800
3200
2800
2900
3300
5800
3100
3300
3300
4900
2400
4900
4700
6300
3400
3000
3100
6100
2300
2100
3900
2500
3600
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
2700
18400
19200
19900
19500
19600
18800
20200
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Ordinær
Restaftale efter skolepraktik
Mesterlære
Anm.: Antal er afrundet til nærmeste hundrede.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
Restaftale efter aftale
Kort aftale
Kombinationsaftale
Andelen af korte aftaler ud af alle aftaler er steget fra 13 procent i 2014 til 16 procent i 2020.
Antallet af årselever i praktik er fra 2016 til 2020 steget med omkring 3.200 årselever svarende til en
stigning på 5,7 procent, jf. figur 16.
RESULTATER VEDRØRENDE ØVRIGE FORHOLD
٠
21
٠
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 235: Statusredegørelsen for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2019-2020
2422896_0022.png
Figur 16. Antal årselever i praktik eksklusiv SOSU og PAU, 2016-2020
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
2016
2017
2018
2019
2020
Anm.: Antal er afrundet til nærmeste hundrede.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger.
55.900
56.400
57.700
58.400
59.100
7.3
Særligt om SOSU
Det fremgår af tabel 1, at der er sket et fald i antallet af indgåede aftaler på social- og sundhedsuddan-
nelserne. Faldet skal bl.a. ses i sammenhæng med indførelsen af adgangskravet til erhvervsuddannel-
serne i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen samt omlægning af social- og sundhedsuddan-
nelsen til to selvstændige uddannelser pr. 1. januar 2017. Før denne omlægning var uddannelsen en
trindelt uddannelse, hvor social- og sundhedsassistentelever fuldførte trin 1 til social- og sundhedshjæl-
per, før de gik videre på trin 2 og dermed indgik en uddannelsesaftale på begge trin. Dette er en væ-
sentlig del af forklaringen på, at indgåede uddannelsesaftaler i perioden fra 2013-2020 er faldet med
mere end 30 procent, om end antallet af indgåede uddannelsesaftaler er steget de seneste tre år.
Tabel 1. Indgåede uddannelsesaftaler på SOSU, 2013-2020
2013
Social- og sundhedsassistent
Social- og sundhedshjælper
Social- og sundhedsuddannelsen
Samlet
12.600
12.600
12.600
12.600
10.400
10.400
2014
2015
2016
200
400
7.500
8.100
2017
4.700
1.600
200
6.500
2018
4.600
2.100
50
6.705
2019
4.500
2.700
10
7.300
8.700
2020
5.400
3.300
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
Af figur 17 ses det, at de indgåede aftaler for social- og sundhedsassistent ligger under det niveau, der
er fastsat i dimensioneringsaftalen, mens det for social- og sundhedshjælper ligger en smule over.
Figur 17. Dimensionering og indgåede aftaler på SOSU i 2020
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Social- og sundhedsassistent
Dimensioneringsaftale
Social- og sundhedshjælper
Indgåede aftaler i kommuner og regioner
3.000
3.300
6.000
5.400
RESULTATER VEDRØRENDE ØVRIGE FORHOLD
٠
22
٠
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 235: Statusredegørelsen for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2019-2020
2422896_0023.png
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus, samt dimensioneringsaftalen for 2020.
7.4
Fordelsuddannelser
Fordelsuddannelser er uddannelser, hvor det forventes, at der fremadrettet kommer til at mangle fag-
lærte. I relation til at få job efterfølgende er fordelsuddannelserne derfor et attraktivt valg for unge og
voksne, som ønsker en erhvervsuddannelse. Arbejdsgivere, der tegner uddannelsesaftaler med elever på
fordelsuddannelserne, kan opnå en ekstra økonomisk bonus. Forudsætningen for udbetaling af bonus
er, at arbejdsgiverne har levet op til den kollektive forpligtelse i trepartsaftalen om at oprette nok prak-
tikpladser på den givne uddannelse. Andelen af uddannelsesaktive elever, som tre måneder efter afsluttet
grundforløb 2, ikke har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må ikke overstige 10 procent
i bonusåret.
Derudover er det et krav, at elevernes tid i skolepraktik ikke overstiger 15 procent på uddan-
nelsen set over det pågældende år.
Initiativet trådte i kraft fra 2017. Fordelsuddannelserne bliver hvert år
på baggrund af input fra de faglige udvalg og efter ansøgning udpeget af arbejdsgiverne. I trepartsafta-
len fra november 2020 blev det aftalt, at fordelsuddannelserne afskaffes i 2022.
Om de udnævnte fordelsuddannelser lever op til at udløse fordelsbonus opgøres først medio i det efter-
følgende år. Opgørelsen medio 2020 viste, at 20 af de 29 udpegede fordelsuddannelser i 2019 levede op
til kriterierne for udbetaling af fordelsbonus.
Tabel 2 viser udviklingen i tilgangen til grundforløb 2 på de 38 uddannelser, der er fordelsuddannelser i
2010
4
. Det ses, at tilgangen til grundforløb 2 på fordelsuddannelserne er steget i perioden, dog med et
mindre fald det seneste år. Den samlede tilgang til grundforløb 2 på alle erhvervsuddannelserne er i
modsætning hertil faldet i perioden.
Tabel 2. Tilgang til grundforløb 2 på uddannelser, der er fordelsuddannelser i 2020 (afrundet)
Tilgang i
2015/
2016*
Tilgang i
2016/
2017
Tilgang i
2017/
2018
Tilgang i
2018/
2019
Tilgang i
2019/
2020
Æn-
dring
over pe-
rioden
(antal)
700
Udvikling
over peri-
oden
(pct.)
Uddannelser, der er
12.400
12.700
13.200
13.300
13.000
5%
fordelsuddannelser i
2020
Alle erhvervsuddan-
50.700
52.200
49.400
49.200
47.300
-3.400
-7 %
nelser
Anm.: Samme person kan indgå flere gange, hvis denne er påbegyndt grundforløb 2 på mere end en uddannelse i
skoleåret.
*I skoleåret 2015/2016 er elever påbegyndt grundforløbet før reformen også medtaget.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
4
I opgørelsen tages der udgangspunkt i fordelsuddannelser for et enkelt år for at sikre bedre sammenlignelighed
over årerne.
RESULTATER VEDRØRENDE ØVRIGE FORHOLD
٠
23
٠
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 235: Statusredegørelsen for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2019-2020
2422896_0024.png
RESULTATER VEDRØRENDE ØVRIGE FORHOLD
٠
24
٠