BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21, Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 23, UFU Alm.del Bilag 9
Offentligt

Statsrevisorerne 2020-21

Beretning nr. 1 Beretning om ministeriernes arbejde med FN''s verdensmål i Danmark

Offentligt

Oktober 2020

— 1/2020

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Ministeriernes arbejde

med FN's verdensmål

i Danmark

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

1/2020

Beretning om

ministeriernes arbejde

med FN’s verdensmål i

Danmark

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2020

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Alle ministre med undtagelse af forsvarsministeren, kirkeministeren og statsministeren afgiver en redegøre-

lse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i april 2021.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2020, som afgives i februar 2022.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/og indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-680-7

ISBN online 978-87-7434-681-4

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om ministeriernes arbejde med FN’s

verdensmål i Danmark

Statsrevisorerne har bedt Rigsrevisionen om at udarbejde denne beret-

ning på baggrund af en anmodning fra Folketingets Finansudvalg. Udval-

get har anmodet om en saglig og neutral opfølgning på, hvordan frem-

driften er i forhold til Danmarks opfyldelse af FN’s verdensmål.

Verdensmålene består af 17 mål for bæredygtig udvikling, der blev vedta-

get med en FN-resolution i 2015. Den tidligere regering udgav i 2017 en

handlingsplan for Danmarks opfølgning på verdensmålene, og i hand-

lingsplanen var det vurderingen, at dansk politik er på linje med verdens-

målene. Handlingsplanen indeholder 37 nationale målsætninger, som mi-

nisterierne årligt vil redegøre for i en fremdriftsrapport til Folketinget.

Den statistiske opfølgning på FN’s delmål varetages af Danmarks Statistik.

Handlingsplanen var gældende indtil regeringsskiftet i juni 2019. Den nu-

værende regering er ved at udarbejde en strategi for arbejdet med ver-

densmålene i Danmark, der forventes offentliggjort inden udgangen af

2020.

Statsrevisorerne konstaterer, at ministerierne fra starten har vurde-

ret, at FN’s verdensmål og delmål er tilstrækkeligt dækket af eksiste-

rende politikker og aktiviteter. Ministerierne har således kun i ganske

få tilfælde iværksat nye initiativer for at realisere verdensmålene. Det-

te skal ses i sammenhæng med, at Folketinget ikke har stillet forplig-

tende krav til ministeriernes arbejde med verdensmålene, og at ud-

gangspunktet har været, at dansk politik allerede var på linje med

verdensmålene.

Statsrevisorerne finder det uhensigtsmæssigt, at ministerierne gene-

relt ikke har analyseret opfyldelsen af de enkelte delmål og ikke har

stillet krav om at indarbejde verdensmålene i de underliggende sty-

relsers og institutioners målsætninger. Statsrevisorerne finder det

endvidere uhensigtsmæssigt, at ministerierne ikke er kommet længe-

re med at vurdere lovforslags konsekvenser i forhold til verdensmå-

lene.

23. oktober 2020

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Frank Aaen

Britt Bager

Flemming Møller Mortensen

Mai Mercado*

* Statsrevisor Mai Mercado

har ikke deltaget ved behand-

lingen af denne sag på grund

af inhabilitet.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne finder det mindre tilfredsstillende, at ministeriernes

fremdriftsrapport fra 2018 var uegnet til at give Folketinget et godt over-

blik over fremdriften i opfyldelsen af de nationale målsætninger for ver-

densmålene.

Statsrevisorerne finder, at Danmarks Statistiks rapportering af danske da-

ta om realisering af verdensmålene er tilfredsstillende. Statsrevisorerne

konstaterer dog også, at Danmarks Statistiks formidling heraf bør forbed-

res, så offentligheden bedre kan følge, om Danmarks opfyldelse af ver-

densmålene går i den ønskede retning.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 6

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 8

2. Ministeriernes arbejde med verdensmålene ................................................................... 12

2�½1. Arbejdet med FN’s delmål .......................................................................................................... 13

2�½2. Arbejdet med de nationale målsætninger ........................................................................... 19

2�½3. Arbejdet med konsekvensvurdering af lovforslag .......................................................... 22

3. Ministeriernes fremdriftsrapportering .............................................................................. 25

3�½1. Datas tilstrækkelighed ................................................................................................................. 26

3�½2. Redegørelsen for fremdrift ......................................................................................................... 30

4. Danmarks Statistiks rapportering....................................................................................... 34

4�½1. Den statistiske opfølgning på FN’s delmål .......................................................................... 35

4�½2. Etablering af en databank ........................................................................................................... 36

4�½3. Rapportering til FN ......................................................................................................................... 40

4�½4. Rapportering på hjemmesiden ................................................................................................. 42

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning ..................................................................................................... 45

Bilag 2. Metodisk tilgang ................................................................................................................................. 46

Bilag 3. Implementering og opfølgning på verdensmålene i Danmark, Norge, Sverige

og Finland .............................................................................................................................................................. 48

Bilag 4. FN’s 17 verdensmål ......................................................................................................................... 50

Bilag 5. De nationale målsætninger ........................................................................................................... 51

Bilag 6. Rigsrevisionens vurdering af tilstrækkeligheden af fremdriftsrapporteringens

datagrundlag ........................................................................................................................................................ 53

Bilag 7. Ordliste................................................................................................................................................... 57

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Undersøgelsen er en statsrevisoranmodning, og Rigsrevisionen af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1,

og § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af

19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører alle ministerområder med undtagelse af For-

svarsministeriet, Kirkeministeriet og Statsministeriet, dvs. finans-

lovens §§ 6-11, §§ 14-21 og §§ 24-29. På alle de omfattede minister-

områder har der været udskiftning på ministerposten i undersøgel-

sesperioden 2015-2020. Rigsrevisionen har derfor valgt ikke at op-

liste ministrene.

Beretningen har i udkast været forelagt de omfattede ministerier,

hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

FN’s resolution om 2030-

dagsordenen for bære-

dygtig udvikling

1. Under dansk formandskab tilsluttede verdens lande sig i 2015 FN’s 2030-dagsorden

for bæredygtig udvikling. Alle FN’s 193 medlemslande vedtog med FN’s resolution en

ambitiøs pakke med 17 mål for bæredygtig udvikling, som på dansk kom til at gå un-

der navnet

verdensmålene.

Med verdensmålene har verdens ledere forpligtet sig til

en dagsorden, som alle lande har ansvaret for at løfte. Resolutionen betyder, at Dan-

mark som medlemsland politisk forpligter sig til at engagere sig i arbejdet med at op-

nå målene, dvs. både at efterstræbe målene nationalt og bidrage til, at målene opnås

globalt. I resolutionens 2 første paragraffer slås det fast, at medlemslandene vil arbej-

de utrætteligt for den fulde implementering af denne dagsorden frem mod 2030. Det

slås ligeledes fast, at der er tale om en universel dagsorden, som omfatter alle lande.

2. De 17 verdensmål er af FN udmøntet i 169 delmål og 244 indikatorer, som skal bru-

ges til at måle fremdriften mod opnåelse af verdensmålene i hele verden. Det fremgår

desuden af resolutionen, at landene bør formulere deres egne målsætninger, som ta-

ger højde for nationale forhold, og at de bør følge op ved hjælp af nationale indikatorer.

3. Danmarks daværende regering udgav i 2017 ”Handlingsplan for FN’s verdensmål”

med undertitlen ”Danmarks opfølgning på FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling”

(herefter handlingsplanen). Udgangspunktet i handlingsplanen er, at Danmark gene-

relt er i hus med verdensmålene, idet internationale sammenligninger placerer Dan-

mark i den absolutte top blandt verdens lande i forhold til at opfylde målene. Det frem-

går også af handlingsplanen, at dansk politik er på linje med de 17 verdensmål, og at

der vil være et vedvarende arbejde med at realisere ambitionerne i målene. Hand-

lingsplanen beskriver desuden 37 nationale målsætninger. Målsætningerne er udtryk

for regeringens prioriteter, og de er ikke underordnet enkelte verdensmål eller FN’s

delmål. Ifølge handlingsplanen vil regeringen hvert år oversende en fremdriftsrapport

for handlingsplanen til Folketingets orientering. Fremdriftsrapporten tager udgangs-

punkt i de 37 nationale målsætninger, som indgår i handlingsplanen.

Figur 1 viser sammenhængen mellem de 17 verdensmål, FN’s 169 delmål, som indgår i

resolutionen, og de 37 nationale målsætninger. Figuren viser også, at den statistiske

opfølgning på FN’s delmål varetages af Danmarks Statistik, mens opfølgningen på de

nationale målsætninger sker ved, at ministerierne udarbejder en fremdriftsrapport til

Folketinget.

Resolutioner vedtaget af FN’s

generalforsamling er ikke juri-

disk bindende, men alene ud-

tryk for en politisk tilkendegi-

velse fra FN’s medlemslande.

Erklæringen i resolutionen er

det, man kalder ”soft law”

(modsat traktat eller lignende

bindende instrumenter).

Handlingsplanen

Den tidligere regering udgav i

marts 2017 ”Handlingsplan for

FN’s verdensmål” med under-

titlen ”Danmarks opfølgning på

FN’s verdensmål for bæredyg-

tig udvikling”.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

| Introduktion og konklusion

Figur 1

Sammenhængen mellem FN’s 17 verdensmål, de 169 delmål og de 37 nationale målsætninger

FN's 17 verdensmål

FN's 169 delmål

37 nationale målsætninger

Statistisk opfølgning:

Danmarks Statistik

Opfølgning:

Ministerierne

(fremdriftsrapport)

Kilde:

Rigsrevisionen med grafik fra verdensmaal.org.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Introduktion og konklusion |

4. Denne beretning handler om, hvordan ministerierne har arbejdet med verdensmå-

lene i Danmark.

Folketingets Finansudvalg har anmodet Statsrevisorerne om bistand til en saglig og

neutral opfølgning på, hvordan fremdriften er i forhold til opfyldelse af FN’s verdens-

mål i Danmark. Statsrevisorerne er af den opfattelse, at den løbende opfølgning på

regeringens opfyldelse af verdensmålene bør foretages af Finansministeriet, øvrige

ministerier og Danmarks Statistik. Statsrevisorerne aftalte derfor med Folketingets

Finansudvalg, at anmodningen imødekommes i form af en undersøgelse af status for

ministeriernes implementering af og opfølgning på regeringens handlingsplan og Dan-

marks Statistiks rapportering af danske data. Statsrevisorerne har på den baggrund

anmodet Rigsrevisionen om at gøre status for ministeriernes implementering af og op-

følgning på verdensmålene og vurdere Finansministeriets og de enkelte ministeriers

implementering af og opfølgning på handlingsplanen for FN’s verdensmål og Dan-

marks Statistiks afrapportering af danske data. Beretningen indeholder således ikke

en opfølgning på fremdriften mod verdensmålene, men en undersøgelse af ministeri-

ernes implementering og opfølgning. Rigsrevisionen har i et notat til Statsrevisorerne

fra januar 2020 beskrevet, hvordan vi ville tilrettelægge undersøgelsen og besvare

anmodningen.

5. I Danmark er det regeringen, der har besluttet, hvordan der skal arbejdes med ver-

densmålene. Folketinget har ikke i materiel lovgivning eller via anden beslutning ram-

mesat, om – og i givet fald hvordan – ministerierne skal arbejde med verdensmålene

i Danmark. Derfor har Rigsrevisionen ikke mulighed for at vurdere, om ministeriernes

arbejde med verdensmålene har været tilfredsstillende, men kan alene give en vur-

dering af, hvordan ministerierne har arbejdet.

Folketinget har imidlertid bevilget midler til Danmarks Statistiks statistiske opfølg-

ning på verdensmålene, og Folketinget er også af den tidligere regering blevet stillet i

udsigt at modtage fremdriftsrapporter til orientering om fremdriften mod målsætnin-

gerne i handlingsplanen for verdensmålene. Derfor kan Rigsrevisionen godt vurdere,

om Danmarks Statistik har varetaget sin opgave tilfredsstillende, og om ministerier-

nes fremdriftsrapportering er egnet som orientering af Folketinget.

6. Formålet med undersøgelsen er at gøre status for ministeriernes arbejde med ver-

densmålene i Danmark i perioden 2015-2020. Vi besvarer følgende spørgsmål i be-

retningen:

•

Hvordan har ministerierne arbejdet med verdensmålene med udgangspunkt i bå-

de FN’s delmål og den tidligere regerings handlingsplan?

•

Har ministeriernes fremdriftsrapportering været egnet til at orientere Folketinget

om fremdriften i forhold til handlingsplanens nationale målsætninger?

•

Har Danmarks Statistik rapporteret tilfredsstillende på FN’s delmål og indikato-

rer?

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

| Introduktion og konklusion

Hovedkonklusion

Rigsrevisionen konstaterer, at ministeriernes arbejde med verdensmålene

indtil nu har været baseret på, at deres generelle virke og politik allerede

favner verdensmålene. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at ministerierne

kun undtagelsesvist har taget nye initiativer eller lagt særlige planer for at

realisere verdensmålene. Rigsrevisionen vurderer, at ministeriernes og Dan-

marks Statistiks rapportering ikke er tilstrækkeligt egnet til at orientere om

fremdriften mod opfyldelse af verdensmålene i Danmark. Konsekvensen er,

at det er vanskeligt for såvel Folketinget som offentligheden at få indsigt i,

om der er fremdrift mod realisering af FN’s verdensmål i Danmark.

Ministeriernes arbejde med verdensmålene har taget udgangspunkt i deres vur-

dering af, at ministeriernes generelle virke og politik var tilstrækkelige som Dan-

marks bidrag til realisering af verdensmålene på deres områder. Ministerierne har

således kun undtagelsesvist taget nye initiativer eller haft særlige planer for at re-

alisere FN’s delmål eller de nationale målsætninger

Ministerierne foretog i 2017 en vurdering af de fleste af FN’s delmål, hvor de fandt, at

delmålene allerede var tilstrækkeligt dækket af eksisterende politikker i Danmark. Den-

ne vurdering var af politisk og kvalitativ karakter og ikke baseret på en analyse af opfyl-

delsen af de enkelte delmål. Ministerierne har kun undtagelsesvist taget nye initiativer

for at realisere verdensmålene. Ministerierne har siden 2017 kun i få tilfælde taget eks-

plicit stilling til FN’s delmål, og ministerierne har ikke stillet krav om, at verdensmålene

skal indarbejdes i de underliggende styrelsers og institutioners mål- og resultatplaner

og årsrapporter. Handlingsplanen fra 2017 beskriver de daværende prioriteter for op-

følgning på verdensmålene, herunder 37 nationale målsætninger. Undersøgelsen viser,

at ministerierne ikke har haft særlige planer for, hvordan de vil realisere disse målsæt-

ninger, og at de kun undtagelsesvist har fulgt op på fremdriften ud over deres bidrag

til en samlet fremdriftsrapport på handlingsplanen i 2018. De fleste ministerier henvi-

ser til, at målsætningerne ligger i forlængelse af deres generelle virke og mission, og at

de løbende følger op på deres politik, hvor det er relevant.

Rigsrevisionen konstaterer i forlængelse heraf, at ministerierne ikke var forpligtede af

Folketinget til at arbejde med verdensmålene i Danmark, og at handlingsplanens ud-

gangspunkt var, at dansk politik allerede var på linje med verdensmålene.

Handlingsplanen indebar også, at der skulle etableres en model for konsekvensvurde-

ring af nye lovforslag i forhold til verdensmålene. Undersøgelsen viser, at denne model

er på forsøgsstadiet og er blevet afprøvet i 4 lovforslag. Rigsrevisionen konstaterer, at

der i lovforslagene kun omtales positive konsekvenser, og at den bagvedliggende analy-

se enten ikke er skriftligt dokumenteret eller udelukkende består af overordnede vur-

deringer af forventede positive konsekvenser for udvalgte verdensmål.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Introduktion og konklusion |

Ministeriernes fremdriftsrapportering har samlet set ikke været egnet til at orien-

tere Folketinget om fremdriften mod opfyldelse af de nationale målsætninger for

verdensmålene

Fremdriftsrapportens data er i mange tilfælde utilstrækkelige til at måle fremdriften,

hvortil kommer, at rapportens redegørende afsnit sjældent giver læseren en tydelig

vurdering af, om der har været fremdrift. Rapporten giver således ikke et godt over-

blik over fremdriften mod realisering af verdensmålene i Danmark udtrykt ved hand-

lingsplanens nationale målsætninger.

Danmarks Statistiks rapportering af danske data for FN’s delmål og indikatorer

har samlet set været tilfredsstillende. Danmarks Statistiks formidling af danske

data er dog ikke tilstrækkeligt egnet til at orientere offentligheden om Danmarks

fremdrift i forhold til verdensmålene

Danmarks Statistik har fået ekstra bevilling i perioden 2017-2021 til rapportering på

FN’s delmål og indikatorer. Danmarks Statistik har etableret en databank med danske

data for FN’s indikatorer. Der mangler stadig 21 indikatorer, som Danmarks Statistik

forventer at tilføje til databanken i 1. kvartal 2021. Danmarks Statistik har rapporteret

tilfredsstillende til FN og stillet data til rådighed for den danske offentlighed på sin

hjemmeside. Rigsrevisionen vurderer, at hjemmesidens formidling af danske data ik-

ke er tilstrækkeligt egnet til at orientere offentligheden om, hvordan fremdriften er i

forhold til opfyldelse af FN’s verdensmål i Danmark. Danmarks Statistik forventer at

lancere et nyt koncept for yderligere formidling i 2021.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

| Introduktion og konklusion

1.2. Baggrund

7. De 17 verdensmål er en del af FN’s 2030-dagsorden og handler om både sociale og

miljømæssige forhold, økonomisk udvikling, fred og partnerskaber. Verdensmålene

berører således en lang række emner, fx fattigdomsbekæmpelse (mål 1), økonomisk

vækst (mål 8) og klimaforandringer (mål 13). Figur 2 viser en tidslinje over arbejdet

med verdensmålene i FN og i Danmark.

Figur 2

Tidslinje over arbejdet med FN’s 17 verdensmål i FN og i Danmark

Resolution om 2030-

dagsordenen vedtages i

FN, herunder 17 verdens-

mål og 169 delmål

Resolution om indikatorer

til 2030-dagsordenen ved-

tages i FN

2015

2017

2018

2019

2020

Danmark vedtager

sammen med de andre

medlemslande 2030-

dagsordenen i FN

Regeringen lancerer

handlingsplanen, her-

under 37 nationale

målsætninger

Finansministeriet

oversender frem-

driftsrapport til

Folketinget

Regeringsskifte.

Ny handlingsplan

under udarbejdelse

Ny handlingsplan

under udarbejdelse

Kilde:

Rigsrevisionen.

8. De 17 verdensmål er udmøntet i 169 delmål og 244 indikatorer. Indikatorerne er

defineret af FN’s Statistiske Kommission med henblik på at kunne indsamle data til

at følge op på fremdriften på de enkelte delmål. Der pågår stadig et arbejde med at

operationalisere nogle af indikatorerne.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Introduktion og konklusion |

FN indsamler data med udgangspunkt i de indikatorer, der er operationaliseret, og ud-

giver årligt en rapport om fremdriften mod opfyldelse af verdensmålene på verdens-

plan. FN’s indikatorer bliver desuden brugt af andre organisationer som udgangspunkt

for at indsamle data, som bruges til at sammenligne landenes status i forhold til ver-

densmålene. Det gælder fx den tyske Bertelmanns Stiftung, som årligt udarbejder en

sammenligning og en rangliste over landenes status på de 17 verdensmål. Danmark lig-

ger højt på disse ranglister. Danmarks Statistik deltager i det internationale statistik-

samarbejde i FN og har ansvaret for den statistiske opfølgning i forhold til FN’s indika-

torer i Danmark, jf. figur 1.

9. Ifølge FN’s 2030-dagsorden er nationale strategier for bæredygtig udvikling et cen-

tralt element i indsatsen for at implementere verdensmålene. Det fremgår også af

dagsordenen, at medlemslandene bør udarbejde nationale målsætninger med ud-

gangspunkt i verdensmålene, og at de globale indikatorer bør suppleres af regionale

og nationale indikatorer. Medlemslandene opfordres til at gennemføre regelmæssige,

inkluderende vurderinger af fremdriften mod opfyldelse af verdensmålene.

Den daværende danske regering udgav i 2017 handlingsplanen for verdensmålene,

som bl.a. indeholder 37 nationale målsætninger. Alle 17 verdensmål er dækket af

mindst én national målsætning, men der er ikke en tæt sammenhæng mellem FN’s en-

kelte mål og delmål og de enkelte nationale målsætninger. Til hver national målsæt-

ning er der knyttet én eller 2 nationale indikatorer, som skal bruges til at måle fremdrif-

ten. Der er i alt 49 nationale indikatorer.

Det fremgår af handlingsplanen, at regeringen vil

”måle fremskridt i Danmarks status

på verdensmålene på grundlag af de nationale indikatorer”,

og at regeringen vil over-

sende en årlig fremdriftsrapport til Folketinget, som

”blandt andet vil kunne indeholde

en kort redegørelse for fremskridt på grundlag af de nationale indikatorer”.

Handlings-

planen indeholder også en række andre initiativer, herunder at lovforslag skal indehol-

de en konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene. I juni 2018 oversendte Finans-

ministeriet en fremdriftsrapport på handlingsplanen til Folketinget.

Handlingsplanen var gældende indtil regeringsskiftet i juni 2019. Den nuværende re-

gering har endnu ikke formuleret en strategi for, hvordan regeringen vil arbejde med

verdensmålene i Danmark. Finansministeriet har oplyst, at regeringens strategi er un-

der udarbejdelse og forventes offentliggjort inden udgangen af 2020.

10. Folketingets opfølgning på verdensmålene tager udgangspunkt i de enkelte stå-

ende udvalg. Herudover nedsatte Folketingets Finansudvalg i oktober 2018 en parla-

mentarisk arbejdsgruppe, der har til formål at sikre fremdrift i forhold til opfyldelsen

af verdensmålene i Danmark. Der findes desuden et tværpolitisk 2030-netværk for

folketingsmedlemmer, som har til formål at fremme verdensmålene og monitorere

implementeringen heraf.

Folketinget har dog ikke taget beslutninger om verdensmålene i Danmark eller offi-

cielt bedt regeringen om en redegørelse eller rapportering om fremdriften mod opfyl-

delse af verdensmålene.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

| Introduktion og konklusion

11. Danmarks implementering og opfølgning på verdensmålene har både ligheder og

forskelle i forhold til de andre nordiske lande. Fx er en større del af opgaven med sta-

tistisk opfølgning på FN’s indikatorer i Danmark samlet hos Danmarks Statistik, end

det er tilfældet hos de centrale statistikmyndigheder i Norge og Sverige. Danmark er

også indtil videre det eneste land, hvor der har været en samlet årlig fremdriftsrappor-

tering for alle ministerområder med udgangspunkt i nationale målsætninger og indika-

torer. Bilag 3 indeholder en oversigt over hovedelementer i den nationale implemente-

ring og opfølgning på verdensmålene i Norge, Sverige, Finland og Danmark.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

12. Vores undersøgelse har til formål at gøre status for ministeriernes arbejde med ver-

densmålene i Danmark i perioden 2015-2020.

Vi kortlægger og beskriver, hvordan ministerierne har arbejdet med verdensmålene

med udgangspunkt i FN’s delmål og den tidligere regerings handlingsplan. Vi vurderer

desuden, om ministeriernes fremdriftsrapportering til Folketinget har været egnet til

at orientere om fremdriften i forhold til handlingsplanens nationale målsætninger, og

om Danmarks Statistik har rapporteret tilfredsstillende på FN’s delmål og indikatorer.

13. Kapitel 2 indeholder resultatet af vores undersøgelse af, hvordan ministerierne har

arbejdet med verdensmålene med udgangspunkt i FN’s delmål og handlingsplanen.

Denne del af undersøgelsen har karakter af en statusbeskrivelse, idet der ikke findes

en bevilling, lov eller anden folketingsbeslutning, som giver Rigsrevisionen et grundlag

for at vurdere, om ministeriernes arbejde med verdensmålene i Danmark har været

tilfredsstillende.

Vi har undersøgt, om ministerierne har taget stilling til, om FN’s delmål er relevante i

dansk kontekst, og om ministerierne har taget stilling til, om delmålene i tilstrækkelig

grad er dækket af eksisterende politik. Derudover har vi undersøgt, om ministerierne

har foretaget analyser af, hvor langt Danmark er fra at opfylde de enkelte delmål, om

de har foretaget initiativer eksplicit foranlediget af delmålene, og om de har haft pla-

ner for opfølgning på de enkelte delmål. Vi har også undersøgt, om FN’s verdensmål

og delmål indgår i de strategier, mål- og resultatplaner og årsrapporter, der udarbej-

des af ministerierne og de underliggende institutioner og styrelser.

Vi har desuden undersøgt, hvordan ministerierne har arbejdet med de nationale mål-

sætninger, som ifølge handlingsplanen var udtryk for prioriteter for opfølgningen på

verdensmålene. Vi har undersøgt, om de enkelte ministerier har lagt planer for, hvor-

dan de vil realisere de målsætninger, som de har ansvar for, og om de har fulgt op på

målsætningerne ud over deres bidrag til ministeriernes samlede årlige fremdriftsrap-

port. Vi har derudover undersøgt, om ministerierne har udarbejdet en model for vur-

dering af lovforslags konsekvenser for verdensmålene, sådan som det fremgår af

handlingsplanen.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Introduktion og konklusion |

14. I kapitel 3 undersøger vi, om ministeriernes fremdriftsrapportering til Folketinget

om handlingsplanen har været egnet som orientering af Folketinget om fremdriften

i forhold til de nationale målsætninger for verdensmålene.

Vi lægger til grund, at ministeriernes fremdriftsrapport bør være baseret på kvanti-

tative eller kvalitative data, som er tilstrækkelige til at måle fremdriften, og at det bør

fremgå tydeligt af rapportens redegørende afsnit, om der har været fremdrift på

grundlag af de nationale indikatorer. Dette flugter med den daværende regerings for-

muleringer i handlingsplanen om, at man ville måle fremskridt i Danmarks status, og

at fremdriftsrapporten ville kunne indeholde en kort redegørelse for fremskridt på

grundlag af de nationale indikatorer.

15. Finansministeriet har anført, at den daværende regering besluttede at oversende

fremdriftsrapporten til Folketinget som en service og en tilkendegivelse fra regerin-

gen. Finansministeriet anførte desuden, at fremdriftsrapporten skal ses som en præ-

sentation af et politisk dokument, og at der ikke er tale om en videnskabelig rapport.

Endelig har Finansministeriet supplerende anført, at fremstillingen er politisk følsom.

Rigsrevisionen er enig med Finansministeriet i, at det er en beslutning i regeringen og

ikke et ønske eller krav fra Folketinget, at der udarbejdes en årlig fremdriftsrapport

til Folketingets orientering. Rigsrevisionen finder dog, at når Finansministeriet i 2018

har oversendt en ”Fremdriftsrapport på handlingsplanen for implementeringen af

verdensmålene”, som indeholder data og redegørelse for handlingsplanens målsæt-

ninger, må det også forventes, at kvaliteten af rapporten er af en sådan art, at den

faktisk kan anvendes af Folketinget til vurdering af fremdriften. Samtidig er Rigsrevi-

sionen blevet bedt af Statsrevisorerne på vegne af Folketingets Finansudvalg om at

bidrage til en saglig og neutral opfølgning på fremdriften i forhold til verdensmålene.

Dette indebærer bl.a., at vi vurderer, i hvilket omfang ministeriernes eksisterende rap-

portering om fremdriften er egnet til at orientere Folketinget.

16. I kapitel 4 undersøger vi, om Danmarks Statistik har rapporteret tilfredsstillende

på FN’s delmål og indikatorer.

Danmarks Statistik har til opgave at rapportere om Danmarks status på FN’s delmål

og fik en forøgelse af sin driftsbevilling (2,4 mio. kr. i 2017 og 3,2 mio. kr. årligt i perio-

den 2018-2021) for at kunne varetage opgaven (jf. Akt 142 5/10 2017). Vi undersøger,

om Danmarks Statistiks opgavevaretagelse har været tilfredsstillende med udgangs-

punkt i den opgavebeskrivelse, der fremgår af finanslovens anmærkninger i 2019 og

2020:

•

Danmarks Statistik forestår udarbejdelse af indikatorer for Danmarks opfyldelse

af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og foretager årlig rapportering til FN

herom.

•

Danmarks Statistik stiller indikatorerne til rådighed for offentligheden på Dan-

marks Statistiks hjemmeside på nationalt niveau.

Det fremgår videre, at indikatorerne udarbejdes på grundlag af data, som Danmarks

Statistik allerede er i besiddelse af, eller data, som indsamles til formålet i den ud-

strækning, der findes nye datakilder.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

| Introduktion og konklusion

Vi undersøger, om Danmarks Statistik har omsat hver enkelt indikator til danske for-

hold på baggrund af danske datakilder og under hensyn til den konkrete FN-definition,

om Danmarks Statistik løbende har haft overblik over, hvor langt arbejdet med at eta-

blere databanken er nået, og om der er gjort fremskridt i arbejdet med at udarbejde

indikatorer, der modsvarer, at Danmarks Statistik har modtaget ekstra bevilling hertil

i perioden 2017-2021. Vi undersøger desuden, om Danmarks Statistik har foretaget en

årlig rapportering til FN, og om Danmarks Statistik har stillet data om Danmarks status

på verdensmålene til rådighed for offentligheden på sin hjemmeside. Ifølge Danmarks

Statistik er formålet med hjemmesiden om verdensmål, at den skal kunne anvendes

til formidling af Danmarks opfyldelse af FN’s verdensmål. Derfor undersøger vi også,

om hjemmesiden indeholder en tydelig formidling af Danmarks opfyldelse af FN’s ver-

densmål, og om den dermed er tilstrækkeligt egnet til at orientere offentligheden om

Danmarks fremdrift i forhold til verdensmålene. Dette er også relevant i forhold til Fi-

nansudvalgets anmodning til Statsrevisorerne om bistand til en saglig og neutral op-

følgning på, hvordan fremdriften er i forhold til opfyldelse af FN’s verdensmål i Dan-

mark. Kriteriet skal således bidrage til at belyse, om den eksisterende rapportering

er egnet til at give offentligheden en opfølgning på, hvordan fremdriften er i forhold til

opfyldelse af FN’s verdensmål i Danmark.

Metode

17. Undersøgelsen er baseret på gennemgang af skriftligt materiale fra ministerierne,

herunder ministeriernes fremdriftsrapport på handlingsplanen.

I undersøgelsen indgår de 15 ministerier, der har haft ansvar for ét eller flere af FN’s

delmål eller målsætninger i den tidligere regerings handlingsplan. Vi har kortlagt mini-

steriernes arbejde med FN’s delmål og de nationale målsætninger gennem et spørge-

skema til ministerierne. Alle ministerier har besvaret spørgeskemaet. Kortlægningen

afdækker med udgangspunkt i hvert delmål og hver national målsætning de handlin-

ger, som ministerierne har foretaget, og som er eksplicit foranlediget af verdensmåle-

ne. Vi har i spørgeskemaet bedt ministerierne om at dokumentere deres besvarelser

og har i enkelte tilfælde indhentet supplerende dokumentation for at kvalificere oplys-

ningerne.

Herudover har vi afholdt møder med Danmarks Statistik, Social- og Indenrigsministe-

riet, Finansministeriet mfl.

Afgrænsning

18. Undersøgelsen omhandler perioden fra vedtagelsen af verdensmålene i FN’s gene-

ralforsamling til i dag, dvs. perioden 2015-2020.

Vi har afgrænset undersøgelsen til at vedrøre, hvordan ministerierne har arbejdet med

FN’s delmål i Danmark, dvs. vi undersøger ikke, hvordan verdensmålene indgår i Dan-

marks internationale udviklingssamarbejde. Derfor indgår det fx ikke, hvordan Uden-

rigsministeriet arbejder med de af FN’s delmål, der hører under Udenrigsministeriets

ressort. Vi har heller ikke undersøgt, hvordan Danmark gennem EU har fulgt op på ver-

densmålene.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Introduktion og konklusion |

19. Undersøgelsen omfatter ikke ministeriernes opfølgning på alle tiltag, som indgik i

den tidligere regerings handlingsplan, fx at regeringen ville understøtte sammenhæn-

gende politikker for bæredygtig udvikling og global udvikling, eller at regeringen ville

bidrage til at understøtte virksomhedernes engagement i verdensmålene. Vi under-

søger heller ikke regeringens inddragelse af civilsamfundet eller kommuner og regio-

ner i gennemførelsen af verdensmålene.

Vi har desuden afgrænset undersøgelsen, så den handler om ministeriernes arbejde

med verdensmålene som led i forvaltningen af deres politikområder. Vi har ikke un-

dersøgt, hvordan ministerierne eventuelt har taget højde for verdensmålene i deres

drift, fx Forsvarsministeriets arbejde med klimatiltag, Udenrigsministeriets arbejde

med ”grønne ambassader” og statslige institutioners arbejde med energibesparelser.

Undersøgelsen er endvidere afgrænset, idet vi ikke undersøger, i hvilket omfang mini-

steriernes generelle virke og politikudvikling indvirker på FN’s verdensmål. Vi under-

søger derimod, om ministerierne selv følger op på, i hvor høj grad deres generelle vir-

ke og politikudvikling indvirker på FN’s verdensmål.

20. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 2.

21. Statsrevisorernes spørgsmål og angivelse af, i hvilke kapitler spørgsmålene bliver

besvaret, fremgår af bilag 1. I bilag 2 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet.

Bilag 3 viser en oversigt over den nationale implementering af og opfølgning på ver-

densmålene i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Bilag 4 og 5 oplister henholdsvis

FN’s 17 verdensmål og handlingsplanens 37 nationale målsætninger. Bilag 6 indehol-

der Rigsrevisionens vurdering af fremdriftsrapportens datagrundlag. Bilag 7 indehol-

der en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

| Ministeriernes arbejde med verdensmålene

2. Ministeriernes arbejde

med verdensmålene

Delkonklusion

Rigsrevisionen konstaterer, at ministeriernes arbejde med verdensmålene

har taget udgangspunkt i deres vurdering af, at ministeriernes generelle

virke og politik var tilstrækkelige som Danmarks bidrag til realisering af

verdensmålene på deres områder. Ministerierne har således kun undtagel-

sesvist taget nye initiativer eller haft særlige planer for at realisere FN’s

delmål eller de nationale målsætninger.

Undersøgelsen viser, at ministerierne har vurderet, at deres generelle virke og løben-

de politikudvikling bidrager tilstrækkeligt til implementeringen af de delmål, der ved-

rører hvert ministeriums ressort. Ministerierne har siden 2017 kun i få tilfælde taget

eksplicit stilling til FN’s delmål. I 2017 vurderede ministerierne, at de fleste delmål var

relevante i Danmark, men at de allerede i tilstrækkelig grad var dækket af eksisteren-

de politikker. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at denne vurdering var af politisk og

kvalitativ karakter og ikke baseret på en analyse af opfyldelsen af de enkelte delmål.

Det skal ses i sammenhæng med, at der i Danmark ikke er fastsat konkrete mål eller

værdier, der skal opfyldes, for at Danmark har realiseret ambitionerne i målene. Un-

dersøgelsen viser videre, at ministerierne kun undtagelsesvist har taget nye initiativer,

der eksplicit er foranlediget af FN’s verdensmål og delmål. Ministerierne har dog op-

lyst, at de i deres generelle virke har taget en lang række initiativer, som implicit har

betydning for implementeringen af verdensmålene. Kun Transport- og Boligministe-

riet har haft planer for selvstændig opfølgning på delmål på sit ressortområde. De øv-

rige ministerier henviser til, at Danmarks Statistik har ansvaret for den statistiske op-

følgning og rapportering på delmålene. Undersøgelsen viser, at ministerierne ikke har

stillet krav om, at verdensmålene skal indarbejdes i de underliggende styrelsers og in-

stitutioners mål- og resultatplaner og årsrapporter, men at enkelte institutioner af egen

drift har indarbejdet verdensmålene.

Handlingsplanen fra 2017 indeholder prioriteterne for opfølgning på verdensmålene,

herunder 37 nationale målsætninger. Ifølge handlingsplanen er det de enkelte ministe-

riers ansvar at følge op på de nationale målsætninger. Undersøgelsen viser, at ministe-

rierne ikke har haft særlige planer for, hvordan de vil realisere målsætningerne, og at

de kun undtagelsesvist har fulgt op på fremdriften mod målsætningerne ud over deres

bidrag til ministeriernes fælles fremdriftsrapport fra 2018. De fleste ministerier henvi-

ser til, at målsætningerne ligger i forlængelse af deres generelle virke og mission, og at

de løbende følger op på deres politik, hvor det er relevant.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Ministeriernes arbejde med verdensmålene |

Rigsrevisionen kan konstatere, at denne tilgang til arbejdet med verdensmålene ligger

i tråd med udgangspunktet i handlingsplanen, hvoraf det fremgår, at dansk politik er

på linje med verdensmålene.

Finansministeriet har i samarbejde med Justitsministeriet udarbejdet en model for kon-

sekvensvurdering af lovforslag i forhold til verdensmålene. Modellen er baseret på en

forsøgsordning. Vi kan konstatere, at konsekvensvurderinger i forhold til verdensmåle-

ne indtil videre er afspejlet i 4 fremsatte lovforslag. Rigsrevisionen konstaterer videre,

at der i lovforslagene kun omtales positive og ikke negative konsekvenser, og at den

bagvedliggende analyse enten ikke er dokumenteret eller udelukkende består af over-

ordnede vurderinger af forventede positive konsekvenser for udvalgte verdensmål.

22. Dette kapitel handler om, hvordan ministerierne har arbejdet med verdensmålene.

Vi har både undersøgt, hvordan de har arbejdet med FN’s delmål, og hvordan de har

arbejdet med de nationale målsætninger i handlingsplanen. Vi har også undersøgt, om

ministerierne har udarbejdet en model for vurdering af lovforslags konsekvenser for

verdensmålene, hvilket indgik som et af de konkrete initiativer i handlingsplanen.

2.1. Arbejdet med FN’s delmål

23. Vi har undersøgt, hvordan ministerierne har arbejdet med FN’s delmål. Vi har her-

under undersøgt, om ministerierne har taget stilling til, om de enkelte delmål er rele-

vante i en dansk sammenhæng, og om ministerierne har taget stilling til, om delmålene

i tilstrækkelig grad er dækket af eksisterende politik. Derudover har vi undersøgt, om

ministerierne har foretaget analyser af, hvor langt Danmark er fra at opfylde de enkel-

te delmål, om de har foretaget initiativer eksplicit foranlediget af delmålene, og om de

har haft planer for opfølgning på de enkelte delmål. Vi har også undersøgt, om ministe-

rierne har sørget for, at FN’s verdensmål og delmål indgår i de mål- og resultatplaner

og årsrapporter, der udarbejdes af ministerierne og de underliggende styrelser og in-

stitutioner.

Undersøgelsen er baseret på ministeriernes besvarelser af Rigsrevisionens spørge-

skemaundersøgelse i foråret 2020 og på supplerende materiale til besvarelserne.

FN’s delmål

24. FN’s 17 verdensmål er som nævnt udmøntet i 169 delmål. Under hvert verdensmål

er der 7-19 delmål, som udtrykker ambitionerne i det enkelte verdensmål, og som FN’s

generalforsamling har besluttet skal forfølges. Delmålene er en række normative til-

sagn om fx at ”forhindre”, ”reducere” og ”halvere”, som Danmark politisk forpligter sig

til at leve op til, men som Danmark har store muligheder for at fortolke og prioritere

mellem under hensyn til nationale forhold.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

| Ministeriernes arbejde med verdensmålene

Resolutionen om 2030-dagsordenen indeholder desuden en politisk forpligtelse til

frivilligt og systematisk at følge op på og vurdere egen indsats. Resolutionen giver et

stort spillerum til hvordan, men alle lande skal følge op på delmålene. Tabel 1 viser

sammenhængen mellem et verdensmål og de tilhørende delmål – her verdensmål

14 og 3 ud af de i alt 10 delmål, der hører under dette verdensmål.

Tabel 1

Verdensmål 14 og udvalgte delmål

Verdensmål 14

Bevare og sikre bæredygtig

brug af verdens have og

deres ressourcer.

Delmål

14�½1 Inden 2025 skal alle former for havforurening forhindres

og væsentligt reduceres, især forurening forårsaget af

landbaserede aktiviteter, herunder havaffald og forure-

ning med næringsstoffer.

14�½2 Inden 2020 skal hav- og kystnære økosystemer beskyt-

tes og forvaltes bæredygtigt for at undgå væsentlige ne-

gative indvirkninger, bl.a. ved at styrke deres modstands-

kraft og ved at genoprette dem for at opnå sunde og pro-

duktive have.

14�½3 Indvirkningen af forsuringen af havene skal minimeres og

håndteres, bl.a. gennem øget videnskabeligt samarbejde

på alle niveauer.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistiks hjemmeside.

25. Udenrigsministeriet forestod det indledende arbejde med at tilrettelægge opfølg-

ningen på FN’s verdensmål i Danmark og udarbejdede også det første udkast til en

national handlingsplan. Ansvaret for færdiggørelsen af handlingsplanen blev dog over-

draget til Finansministeriet i efteråret 2016, mens ansvaret for den nationale koordine-

ring af ministeriernes opfølgning blev overdraget til Finansministeriet i marts 2017.

26. I marts 2017 lancerede den daværende regering en national handlingsplan for FN’s

verdensmål, der skulle sætte

”… rammen for regeringens tilgang og prioriteter for op-

følgningen på verdensmålene”.

Handlingsplanen har hovedsageligt fokus på den natio-

nale opfølgning, da væsentlige dele af den internationale opfølgning er beskrevet i den

udviklingspolitiske og humanitære strategi og ifølge handlingsplanen vil indgå i kom-

mende strategier på det udenrigspolitiske område. Af handlingsplanen fremgår det, at

regeringens opfølgning ville omfatte alle 17 verdensmål frem mod 2030, men at hand-

lingsplanen samtidig fremhævede et begrænset antal prioriteter og målsætninger for

Danmarks opfølgning.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Ministeriernes arbejde med verdensmålene |

27. Ifølge handlingsplanen har de enkelte ministerier ansvar for opfølgningen på ver-

densmålene inden for deres respektive ansvarsområder. Ministerierne har oplyst, at

FN’s 169 delmål – så vidt det har været muligt – er fordelt blandt ministerierne i forhold

til, hvem der vurderes som havende ”den største aktie” i delmålet. Ressortfordelingen

var som udgangspunkt ikke offentlig, men er blevet oplyst til Folketinget på baggrund

af spørgsmål i Finansudvalget og Udenrigsudvalget. Det betyder ifølge ministerierne

imidlertid ikke, at andre ministerier ikke også kan have en betydelig ”aktie” i et delmål.

Som eksempel nævner Social- og Indenrigsministeriet om den officielle ressortdeling

af fattigdomsverdensmålet, at Finansministeriet har ressortansvaret, men at Social-

og Indenrigsministeriet står for den eksterne kommunikation og interne proces. Der-

for er alt, der vedrører fattigdom, herunder verdensmål 1, tæt koordineret mellem So-

cial- og Indenrigsministeriet og Finansministeriet.

Ministeriernes arbejde med FN’s delmål

28. I perioden fra vedtagelsen af resolutionen i 2015 til lanceringen af handlingsplanen

i 2017 er ministerierne ad flere omgange blevet bedt om at involvere sig med hensyn

til de delmål, der passede til deres ressort. Fx foretog Udenrigsministeriet i slutningen

af 2015 en høring af ministerierne, hvor de blev anmodet om at fremsende eventuelle

bemærkninger til FN’s indikatorer inden for deres ressort. Endvidere udbad Udenrigs-

ministeriet sig i foråret 2016 ministeriernes input til udarbejdelsen af den daværende

regerings handlingsplan. Heri indgik en såkaldt kortlægning af baseline, hvilket var en

kortlægning af

”eksisterende eller planlagte politikker, programmer eller tiltag (så vidt

muligt på niveau af delmål), som understøtter opnåelsen af verdensmålene”.

Kortlæg-

ningen skulle ifølge Finansministeriet afdække, hvordan eksisterende eller planlagte

politikker bidrager til implementeringen af verdensmålene på delmålsniveau. Kortlæg-

ningen blev opdateret og oversendt til Udenrigsudvalget i 2017.

29. Ministerierne har oplyst, at de med denne kortlægning tog stilling til relevansen af

hvert enkelt delmål i Danmark, og om delmålene i tilstrækkelig grad var dækket af ek-

sisterende politikker og mål i Danmark. Tabel 2 viser antal delmål under hvert ministe-

riums ressort og ministeriernes initiativer.

Kortlægning af baseline

I baselineundersøgelsen i

2016 blev eksisterende eller

planlagte politikker, program-

mer eller tiltag, som understøt-

ter opnåelsen af verdensmå-

lene på niveau af delmål, kort-

lagt. Det var dog ikke en base-

lineundersøgelse i den sæd-

vanlige betydning, at den skul-

le måle status (en baseline),

der skulle udgøre et udgangs-

punkt for en senere opfølg-

ning.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

| Ministeriernes arbejde med verdensmålene

Tabel 2

Antal FN-delmål under hvert ministeriums ressort og ministeriernes initiativer i forhold hertil

Antal

FN-delmål

Har vurderet,

at delmålene

er dækket af

eksisterende

politik

For 9 ud af

10 delmål

Har foretaget

analyser af,

hvor langt

Danmark er

fra at opfylde

delmålene

Nej

For 2 ud af

6 delmål

Nej

Har igangsat

initiativer

eksplicit

foranlediget

af delmålene

Nej

Har planer

for opfølgning

på delmålene

Miljø- og Fødevareministeriet

Erhvervsministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Social- og Indenrigsministeriet

Børne- og Undervisnings-

ministeriet

Justitsministeriet

Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriet

Transport- og Boligministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Finansministeriet

Kulturministeriet

Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet

Udlændinge- og Integrations-

ministeriet

Nej

For 2 delmål

Nej

Note: Udenrigsministeriets 48 delmål indgår ikke i undersøgelsen, da undersøgelsen er afgrænset til arbejdet med verdensmålene i Danmark.

Kilde:

Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse.

Ministerierne har oplyst, at de i forbindelse med kortlægningen fandt, at stort set alle

delmålene er relevante i en dansk sammenhæng. 12 ud af 13 ministerier har ligeledes

oplyst, at de vurderede, at Danmark med den eksisterende politik allerede i tilstræk-

kelig grad dækkede delmålene, jf. tabel 2.

Rigsrevisionen kan konstatere, at ministeriernes vurderinger i kortlægningsmateria-

let generelt er af politisk og kvalitativ karakter. Det fremgår også af tabel 2, at alle mi-

nisterier – med undtagelse af Transport- og Boligministeriet – angiver, at de ikke har

foretaget analyser af, hvor langt Danmark er fra at opnå det enkelte delmål. Ministeri-

erne henviser til, at grunden hertil er, at der i Danmark ikke er fastsat et mål eller en

værdi, som skal nås for at opfylde delmålenes brede formuleringer om, at et fænomen

eller en hændelse skal ”reduceres”, ”halveres”, ”forbedres” mv. Ministerierne oplyser,

at det vil være op til det politiske niveau – dvs. regeringen eller Folketinget – at fast-

sætte, hvordan delmålene i givet fald skal omsættes inden for det enkelte ressort.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Ministeriernes arbejde med verdensmålene |

Det fremgår desuden af tabel 2, at ministerierne generelt ikke har igangsat initiativer,

der eksplicit er foranlediget af delmålene. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Kulturministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Transport- og Boligministeriet er

dog undtagelser, idet de har taget de initiativer, der fremgår af boks 1.

Boks 1

Initiativer foranlediget af FN’s delmål

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

I forhold til delmål 7.a (”Styrk adgangen til forskning og investeringer inden for ren ener-

gi”) har ministeriet oplyst, at ministeriet har bidraget til at etablere The Climate Invest-

ment Platform, der refererer til verdensmål 7, og har været medvært på en international

konference med fokus på synergi mellem verdensmålene og Parisaftalen i 2019.

Kulturministeriet

Ministeriet har oplyst, at kulturministeren i februar 2020 har besluttet, at ministeriet til-

slutter sig det græske initiativ ”Addressing Climate Change Impacts on Cultural and Na-

tural Heritage”, der har til formål at mobilisere alle FN-medlemslande til handling for at

beskytte såvel den materielle som den immaterielle kultur- og naturarv mod påvirknin-

ger fra klimaforandringer. Beslutningen om tilslutning til det græske initiativ blev bl.a. be-

grundet med, at initiativet flugter med delmål 11.4 (”Beskyt verdens kultur- og naturarv”).

Miljø- og Fødevareministeriet

Ministeriet har oplyst, at ”Champions of 12.3”, som vedrører delmål 12.3 (”Halver det glo-

bale madspild per person”) om reduktion af madspild, er et initiativ foranlediget eksplicit

af verdensmålene.

Transport- og Boligministeriet

Ministeriet har oplyst, at Danmark bl.a. deltager aktivt i færdselssikkerhedsarbejdet i EU,

hvor man med øje for delmål 3.6 (”Nedbring antallet af dræbte og sårede i trafikken”) og-

så har en målsætning om en halvering i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i

2020 i forhold til 2010.

Kilde:

Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse.

Ministerierne har oplyst, at den løbende politikudvikling og konkrete politiske initiati-

ver bidrager til implementeringen af verdensmålene og de delmål, som hører under

ministeriernes ressort. Justitsministeriet har fx oplyst, at det forhold, at ministeriet

ikke har iværksat initiativer, der eksplicit er foranlediget af FN’s delmål, er et udtryk

for, at delmålene allerede er en del af det eksisterende arbejde i ministeriet og netop

derfor allerede indgår som en integreret del af de eksisterende politikker og den ek-

sisterende politikudvikling. Finansministeriet nævner som et andet eksempel, at mi-

nisteriets arbejde i internationale fora, fx The International Monetary Fund (IMF) og

EU, bidrager til delmål 17.13 om at forbedre den makroøkonomiske stabilitet. Endelig

har Miljø- og Fødevareministeriet oplyst, at der i ministeriet er taget en lang række

initiativer, som har betydning for implementeringen af verdensmålene, uden at der

er redegjort for dette i de konkrete initiativer.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

| Ministeriernes arbejde med verdensmålene

Af tabel 2 fremgår det endvidere, at ministerierne generelt ikke har udarbejdet planer

for, hvordan de vil følge op på de enkelte delmål på ministeriernes ressort. Transport-

og Boligministeriet har dog planer for opfølgning på delmål 3.6 om reduktion af trafik-

dræbte og for delmål 11.2 om adgang til transportsystemer og forbedret trafiksikker-

hed. Med hensyn til den statistiske opfølgning på delmålene henviser ministerierne i

deres spørgeskemabesvarelse til, at den daværende regering besluttede, at den sta-

tistiske opfølgning og rapportering på målene skulle forankres i Danmarks Statistik

og ikke i ministerierne.

30. Rigsrevisionen har også spurgt ministerierne, om FN’s verdensmål og delmål ind-

går i mål- og resultatplaner og årsrapporter, som udarbejdes af ministerierne og de

underliggende styrelser og institutioner. Undersøgelsen viser, at ministerierne ikke

har stillet krav om, at verdensmålene skal indarbejdes i styrelsernes og institutioner-

nes mål- og resultatplaner og årsrapporter. Flere af dem bemærker, at årsrapporter-

ne skal udarbejdes i overensstemmelse med de regler, der fremgår af Finansministe-

riets bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv. (§ 39) og Økonomistyrelsens

vejledning om udarbejdelse af årsrapporter. Disse regler indeholder ikke krav om rap-

portering af verdensmål, men styrelsernes og institutionernes ledelser kan vælge at

medtage en sådan rapportering.

Nogle ministerier har oplyst, at nogle institutioner af egen drift har indarbejdet ver-

densmålene i deres styringsdokumenter. Fx har en række videregående uddannel-

sesinstitutioner valgt at indarbejde verdensmålene i enten deres overordnede strate-

gier eller inden for de enkelte uddannelser og forskningsmiljøer.

Resultater

Rigsrevisionen konstaterer, at ministerierne har ansvaret for opfølgningen på delmå-

lene inden for hvert deres ressort. Rigsrevisionen kan videre konstatere, at de fleste

af ministerierne i 2017 vurderede, at de eksisterende politikker allerede var tilstræk-

keligt dækkende til at favne delmålene. Rigsrevisionen kan videre konstatere, at mi-

nisteriernes vurdering var af politisk og kvalitativ karakter og ikke blev foretaget på

baggrund af eventuelle analyser af opfyldelsen af de enkelte delmål. Dette skal ses

på baggrund af, at de bredt formulerede delmål ikke er nærmere defineret i dansk

sammenhæng.

Rigsrevisionen kan også konstatere, at ministerierne kun undtagelsesvist har foreta-

get initiativer eksplicit foranlediget af delmålene, idet de fleste finder, at deres gene-

relle virke og den løbende politikudvikling samt konkrete politiske initiativer bidrager

tilstrækkeligt til implementeringen af verdensmålene og de delmål, der vedrører hvert

ministeriums ressort. Rigsrevisionen kan også konstatere, at ministerierne kun undta-

gelsesvist har haft planer for, hvordan de vil følge op på delmålene. Undersøgelsen vi-

ser, at ministerierne ikke har stillet krav om, at verdensmålene skal indarbejdes i de

underliggende styrelsers og institutioners mål- og resultatplaner og årsrapporter,

men at nogle institutioner af egen drift har indarbejdet verdensmålene.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Ministeriernes arbejde med verdensmålene |

2.2. Arbejdet med de nationale målsætninger

31. Vi har undersøgt, hvordan ministerierne har arbejdet med de nationale målsætnin-

ger. Vi har undersøgt, om de enkelte ministerier har lagt planer for, hvordan de vil reali-

sere de målsætninger, som de har ansvar for, og om de har fulgt op på målsætninger-

ne ud over deres bidrag til den årlige fremdriftsrapport.

Undersøgelsen er baseret på ministeriernes besvarelser af Rigsrevisionens spørge-

skemaundersøgelse i foråret 2020 og på indhentet supplerende materiale til deres

besvarelser.

32. Ifølge handlingsplanen er de enkelte ministerier ansvarlige for opfølgningen på ver-

densmålene på deres ansvarsområder. Dette indebærer også, at de har ansvar for ar-

bejdet med de nationale målsætninger. Handlingsplanen indeholder dog ikke nærme-

re oplysning om, hvilke ministerier der har ansvar for hvilke målsætninger.

33. Det fremgår af handlingsplanen, at regeringens arbejde med opfølgning bliver ko-

ordineret i en interministeriel gruppe for verdensmålene. Arbejdsgruppen har Finans-

ministeriet som formand, og organiseringen af regeringens opfølgning er ligeledes for-

ankret i Finansministeriet. Det er således Finansministeriet, der står som afsender på

den årlige fremdriftsrapport på handlingsplanen.

34. 10 af de 13 ministerier, som har haft ansvar for mindst én målsætning, har oplyst,

at de ikke har haft særskilte planer for realisering af de nationale målsætninger på de-

res områder, men at målsætningerne ligger i forlængelse af ministeriets generelle vir-

ke og mission.

Fx har Miljø- og Fødevareministeriet oplyst, at målet om at standse tilbagegangen i

biologisk mangfoldighed (målsætning 20) er udmøntet i EU-regi, og at en lang række

øvrige reguleringer, politiske aftaler, planer mv. bidrager implicit til opfyldelse af ver-

densmål 15, som bl.a. omfatter delmål om biodiversitet, jf. boks 2.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

| Ministeriernes arbejde med verdensmålene

Boks 2

Målsætning 20 og Miljø- og Fødevareministeriets generelle virke

Miljø- og Fødevareministeriet har ansvaret for målsætning 20

(”Standse tilbagegangen

for biologisk mangfoldighed”),

som måles ved indikatoren

”Bevaringsstatus for habitat

naturtyper og arter (Habitatdirektivet)”.

Ministeriet har oplyst, at målet om at standse tilbagegangen i biologisk mangfoldighed er

udmøntet i EU-regi gennem EU’s biodiversitetsstrategi, hvor implementeringen af habi-

tatdirektivet står helt centralt. Under habitatdirektivet er der ifølge ministeriet et omfat-

tende styringsregime med overvågning, indikatorer og planer. Ministeriet har oplyst, at

der med udgangspunkt i 6-årige Natura 2000-planer arbejdes systematisk for at sikre

og forbedre bevaringsstatus for habitatnaturtyper og -arter. Planerne opdateres hvert

6. år på baggrund af overvågning og vurdering af natureffekten af den hidtil igangsatte

forvaltningsindsats.

Hertil kommer, at en række andre indsatser, herunder generel regulering, bidrager til ind-

satsen for disse habitatnaturtyper og -arter. Ministeriet har sendt en oversigt over gene-

relle reguleringer, politiske aftaler, planer mv., der bidrager implicit til opfyldelse af ver-

densmål 15, som bl.a. omfatter biologisk mangfoldighed, svarende til målsætning 20.

Denne liste indeholder følgende:

Efterlevelse og håndhævelse af naturbeskyttelsesloven, Efterlevelse og håndhævelse af

jagt- og vildtforvaltningsloven, Efterlevelse og håndhævelse af skovloven, Efterlevelse af

CITES (international konvention om handel med truede dyrearter), Udpegning af fredede

områder, nationalparker, etc., Gennemførelse af EU’s habitatdirektiv og fuglebeskyttel-

sesdirektiv, Naturpakken 2016, Mål om biodiversitet i skov (oktober 2018) (NMPR), Gen-

nemførelse af EU's vandrammedirektiv og EU’s havstrategidirektiv, Bæredygtig skovfor-

valtning, Gennemførelse af Nagoya protocol (om genetiske ressourcer), Mobilisering af

yderligere midler til biologisk mangfoldighed (i udviklingslande), Amsterdam-partnerska-

bet, Stoppe krybskytteri, Forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af in-

vasive ikke-hjemmehørende arter, Handlingsplan mod invasive arter, Grønt Danmarks-

kort, Finansielle ressourcer til biodiversitet.

Rigsrevisionen kan konstatere, at Miljø- og Fødevareministeriets oplysning om, at mi-

nisteriets generelle virke bidrager til opfyldelse af målsætningerne, ikke er baseret på

et overblik hos ministeriet over, hvordan ministeriets virke konkret skal føre til opfyl-

delse af handlingsplanens nationale målsætninger, herunder målsætning 20. Ministe-

riet har oplyst, at det er korrekt, at ministeriet ikke har udarbejdet eksplicitte planer for

de målsætninger i den tidligere regerings handlingsplan, som ministeriet var ansvarlig

for. Dette ville ifølge ministeriet kræve konkrete konsekvensanalyser af de enkelte ini-

tiativer i forhold til de enkelte verdensmål, hvilket ministeriet ikke har foretaget.

35. 3 ministerier har oplyst, at de har haft planer for opnåelsen af målsætningerne.

De 3 ministerier har oplyst, at målsætningerne indgår eksplicit i ministeriernes øvrige

planer, og/eller ministerierne henviser til politiske aftaler, som skal føre til opnåelse af

målsætningerne. Ingen af ministerierne har oplyst, at de har haft særskilte planer, der

var foranlediget af de nationale målsætninger for verdensmålene.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Ministeriernes arbejde med verdensmålene |

36. Undersøgelsen viser videre, at ingen af ministerierne har fulgt særskilt op på deres

nationale målsætninger ud over den opfølgning, der fremgår af fremdriftsrapporten.

7 af ministerierne, herunder Miljø- og Fødevareministeriet, kvalificerer dog deres svar

ved at bemærke, at de ikke har fulgt op med eksplicit reference til verdensmålene,

men at de løbende følger op på deres politikområder som led i deres generelle virke.

Vi kan konstatere, at denne opfølgning ikke omfatter en oversigt over, i hvilket omfang

deres generelle virke er tilstrækkeligt til at opfylde de nationale målsætninger.

Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet har fulgt mere op på den natio-

nale enhed ”Lev Uden Vold”, som er emne for målsætning 17, end det fremgår af frem-

driftsrapporten. Denne opfølgning er dog ifølge ministeriet ikke foranlediget af hand-

lingsplanen for verdensmålene.

37. Ministeriernes oplysninger er opsummeret i tabel 3.

Tabel 3

Ministeriernes arbejde med de nationale målsætninger

Antal nationale

målsætninger

Miljø- og Fødevareministeriet

Udenrigsministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet

Justitsministeriet

Har særskilte planer

for realisering

af målsætninger

Nej

Målsætninger indgår

i andre planer og/eller i

politiske aftaler

Målsætninger indgår

i andre planer og/eller i

politiske aftaler

Nej

Målsætninger indgår

i andre planer og/eller i

politiske aftaler

Nej

Foretager særskilt

opfølgning ud over

til fremdriftsrapporten

Nej

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Nej

Sundheds- og Ældreministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Finansministeriet

Social- og Indenrigsministeriet

Nej

Erhvervsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Skatteministeriet

Kilde:

Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse.

Nej

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

| Ministeriernes arbejde med verdensmålene

Resultater

Undersøgelsen viser, at de enkelte ministerier har haft ansvar for opfølgning på de na-

tionale målsætninger på deres ansvarsområder. Finansministeriet har haft ansvar for

at organisere regeringens samlede opfølgning og rapportering.

Undersøgelsen viser også, at ministerierne kun i få tilfælde har haft planer for realise-

ring af de nationale målsætninger, og at disse planer i så fald ikke har været eksplicit

foranlediget af verdensmålene. Undersøgelsen viser desuden, at ministerierne kun

undtagelsesvist har fulgt op på målsætningerne ud over deres bidrag til den årlige

fremdriftsrapport. De fleste ministerier henviser til, at målsætningerne ligger i forlæn-

gelse af deres generelle virke og mission, og at de løbende følger op på deres politik,

hvor det er relevant.

2.3. Arbejdet med konsekvensvurdering af lovforslag

38. Det fremgår af den tidligere regerings handlingsplan, at

”lovforslag og andre tiltag,

som forelægges til Folketingets beslutning, samt planer og programmer udarbejdet

af regeringen vil blive vurderet i forhold til verdensmålene”.

Det fremgår videre, at der

vil blive udarbejdet en konkret model for sådanne vurderinger.

39. Vi har undersøgt, om ministerierne har udarbejdet denne model. Vores undersø-

gelse baserer sig på gennemgang af skriftligt materiale fra Finansministeriet, gennem-

gang af 4 lovforslag, som indeholder en konsekvensvurdering for verdensmålene, og

gennemgang af 3 eksempler på de overvejelser, der ligger til grund for vurderingen.

Undersøgelsen viser, at modellen er blevet udformet af Finansministeriet i samarbej-

de med Justitsministeriet, og at modellen er blevet afprøvet i forbindelse med lovfor-

slag, som er udformet i Miljø- og Fødevareministeriet, Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Modellen er baseret på en forsøgsordning, hvor Finansministeriet sammen med rele-

vante ministerier udvælger lovforslag til konsekvensvurdering. Udvælgelsen sker med

udgangspunkt i 3 temaer inden for de 17 verdensmål: udsatte grupper, det grønne om-

råde/klima og uddannelse/undervisning.

Hvis et lovforslag er blevet udvalgt til konsekvensvurdering i forhold til verdensmåle-

ne, foretager det lovfremsættende ministerium selv konsekvensvurderingen på bag-

grund af en vejledning fra Finansministeriet. Ifølge vejledningen foretages konsekvens-

vurderingen i 3 trin: 1) indledende vurdering af, om lovforslaget har konsekvenser for

verdensmålene, og om nogle verdensmål og delmål kan udelukkes ud fra en relevans-

og væsentlighedsvurdering, 2) udvælgelse af de konsekvenser, der skal vurderes, her-

under hvilke verdensmål og delmål der bliver påvirket, og 3) vurdering af konsekven-

ser og formidling af konsekvenser.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Ministeriernes arbejde med verdensmålene |

40. Forsøgsordningen for konsekvensvurdering af lovforslag i forhold til FN’s verdens-

mål blev videreført efter regeringsskiftet i 2019.

Indtil videre er 4 lovforslag, som indeholder konsekvensvurderinger for FN’s verdens-

mål, blevet fremsat, jf. boks 3.

Boks 3

Lovforslag, som indeholder konsekvensvurderinger for FN’s

verdensmål

•

Forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannel-

ser (ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse), L 96, fremsat den 17. januar

2020 af uddannelses- og forskningsministeren.

•

Forslag om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om frem-

me af energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven og ligningsloven samt ophæ-

velse af en række love under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område (til-

skud til energibesparelser og energieffektiviseringer mv.), L 116, fremsat den 26. fe-

bruar 2020 af klima-, energi- og forsyningsministeren

•

Forslag til lov om klima, L 117, fremsat den 26. februar 2020 af klima-, energi- og for-

syningsministeren.

•

Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse (forbud mod sprøjtning, gødsk-

ning og omlægning af § 3-beskyttede arealer), L 164, fremsat den 31. marts 2020 af

miljø- og fødevareministeren.

L 116 indeholder ikke et selvstændigt afsnit om konsekvensvurderinger for verdensmålene, men

det nævnes under miljømæssige konsekvenser, at forslaget i mindre grad forventes at understøt-

te delmål 7.3 under FN�½s verdensmål.

41. Rigsrevisionen kan konstatere, at der i de nævnte lovforslag kun omtales mulige

positive konsekvenser for udvalgte verdensmål. Dette afspejler ifølge Finansministe-

riet, at teksten i lovforslagene udgør en kondensering af den samlede analyse, som mi-

nisterierne har foretaget, og som indeholder en vurdering af både positive og negative

konsekvenser.

42. Rigsrevisionen har anmodet ministerierne om at dokumentere den analyse, som

ligger bag konsekvensvurderingerne i lovforslagene. Miljø- og Fødevareministeriet og

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har sendt os korte notater (1-2 sider) vedrø-

rende de 3 lovforslag på deres områder. Uddannelses- og Forskningsministeriet har

ikke fremsendt dokumentation for sin konsekvensanalyse.

Notaterne beskriver forventede positive konsekvenser for udvalgte verdensmål og

delmål. Vi kan konstatere, at notaterne ikke indeholder argumenter for udvælgelsen

af de verdensmål og konsekvenser, der beskrives. Vi kan desuden konstatere, at mi-

nisteriernes notater kun dokumenterer grundlaget for ministeriernes vurdering af po-

sitive konsekvenser, men ikke forholder sig til, om lovforslagene kan have negative

konsekvenser for verdensmålene. Vi kan videre konstatere, at der er tale om overord-

nede vurderinger.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

| Ministeriernes arbejde med verdensmålene

43. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har oplyst, at der ikke af Finansministe-

riets vejledning til konsekvensvurderinger for verdensmålene følger et krav om skrift-

lig dokumentation.

Finansministeriet har i overensstemmelse hermed oplyst, at der ikke er praksis for, at

ministerier for hver enkelt konsekvensvurdering udarbejder (skriftlige) udredninger,

idet der i sagens natur er tale om en vurdering. Finansministeriet har videre oplyst, at

det samme gør sig gældende for mange øvrige konsekvensvurderinger, idet der gene-

relt ikke udarbejdes notater for de vurderinger af fx økonomiske konsekvenser, kon-

sekvenser for ligestilling og erhvervsmæssige konsekvenser, som indgår i fremstillin-

gen af lovforslag.

44. Rigsrevisionen bemærker, at konsekvensvurderinger for verdensmålene ikke ind-

går i generelle cirkulærer eller vejledninger om det lovforberedende arbejde. Modellen

kan dermed stadig betragtes som en forsøgsordning.

Ifølge Finansministeriets oplysninger er status for modellen, at der udpeges nye lov-

forslag til konsekvensvurdering i forbindelse med lovprogrammet 2020/2021.

Resultater

Finansministeriet har i samarbejde med Justitsministeriet udarbejdet en model for

vurdering af lovforslags konsekvenser for verdensmålene, som indtil videre er afprø-

vet i forbindelse med 4 lovforslag. Rigsrevisionen konstaterer, at der i de relevante lov-

forslag kun omtales forventede positive konsekvenser for udvalgte verdensmål. Rigs-

revisionen konstaterer videre, at ministeriernes bagvedliggende konsekvensanalyse

enten ikke er skriftligt dokumenteret eller udelukkende består af overordnede vurde-

ringer af forventede positive konsekvenser for verdensmålene.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Ministeriernes fremdriftsrapportering |

3. Ministeriernes

fremdriftsrapportering

Delkonklusion

Ministeriernes fremdriftsrapportering har samlet set ikke været egnet til at

orientere Folketinget om fremdriften mod opfyldelse af de nationale mål-

sætninger for verdensmålene.

Ministerierne har udarbejdet én årlig fremdriftsrapport på målsætningerne i handlings-

planen for implementering af verdensmålene. Det var i 2018. Rapporten indeholder et

afsnit om hver af de 37 nationale målsætninger i handlingsplanen. Rigsrevisionens vur-

dering er, at rapporten ikke er egnet til at orientere om fremdriften i forhold til 19 af

de 37 målsætninger.

I 16 tilfælde skyldes det, at rapportens kvantitative eller kvalitative data er utilstrække-

lige til at måle fremdriften. Data er således utilstrækkelige for 10 ud af de 28 målsætnin-

ger, der måles ved kvantitative data, og for 6 ud af de 8 målsætninger, der måles ved

kvalitative data.

I 3 tilfælde indeholder rapporten tilstrækkelige data til at måle en udvikling, men det

fremgår ikke tydeligt af den redegørende tekst, om den målte udvikling er udtryk for

fremdrift på grundlag af de relevante nationale indikatorer. Rigsrevisionen kan samti-

dig konstatere, at rapporten ikke afspejler ensartede principper for vurdering og for-

midling af fremdriften på grundlag af indikatorerne. Hertil kommer, at de redegøren-

de afsnit i mange tilfælde lader det op til læseren selv at udlede, om der har været

fremdrift, eller tager udgangspunkt i en anden periode end den, der vises data for.

Rapporten giver således ikke et godt overblik over fremdriften mod realisering af ver-

densmålene i Danmark udtrykt ved de nationale målsætninger.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

| Ministeriernes fremdriftsrapportering

45. Dette kapitel handler om ministeriernes fremdriftsrapportering til Folketinget om

handlingsplanen for FN’s verdensmål. Vi har undersøgt, om ministeriernes fremdrifts-

rapportering har været egnet som orientering af Folketinget om fremdriften i forhold

til handlingsplanens nationale målsætninger. Vi lægger til grund, at rapporten bør væ-

re baseret på kvantitative eller kvalitative data, som er tilstrækkelige til at måle frem-

driften, og at det bør fremgå tydeligt af rapportens redegørende afsnit, om der har væ-

ret fremdrift på grundlag af de nationale indikatorer.

46. Ifølge handlingsplanen vil regeringen måle fremskridt i Danmarks status på ver-

densmålene på grundlag af et sæt nationale indikatorer og hvert år oversende en

fremdriftsrapport på handlingsplanen til Folketingets orientering. Det fremgår, at Fi-

nansministeriet er ansvarlig for organiseringen af regeringens samlede opfølgning, og

at de øvrige ministerier er ansvarlige for opfølgningen på deres ansvarsområder. Det

indebærer i praksis, at Finansministeriet har stået for at samle ministeriernes bidrag

og udarbejde og oversende den samlede fremdriftsrapport, mens de øvrige ministe-

rier, som har ansvar for mindst én national målsætning, har stået for at levere bidrag

på deres områder.

47. Rigsrevisionen kan konstatere, at Finansministeriet har oversendt én fremdrifts-

rapport til Folketinget, nemlig i juni 2018. Ministeriet indkaldte desuden i april 2019 bi-

drag fra ministerierne til en ny fremdriftsrapport. Arbejdet med fremdriftsrapporten

blev sat i bero, da der blev udskrevet folketingsvalg i maj 2019.

48. Fremdriftsrapporten fra 2018 indeholder et afsnit om hver af de 37 nationale mål-

sætninger. I det følgende vurderer vi de data og redegørelser, som indgår i disse afsnit.

3.1. Datas tilstrækkelighed

49. Det fremgår af Finansministeriets bestilling af bidrag til fremdriftsrapporten fra de

øvrige ministerier, at fremdriftsrapporten ville tage udgangspunkt i både kvantitative

og kvalitative målsætninger og indikatorer. Finansministeriets retningslinjer for mini-

steriernes bidrag fremgår af boks 4.

Boks 4

Finansministeriets retningslinjer for ministeriernes bidrag til

fremdriftsrapporten 2018

”Fremdriftsrapporten vil tage udgangspunkt i en beskrivelse af samtlige målsætninger i

handlingsplanen, både kvantitative og ikke-kvantitative. For de kvantitative indikatorer

vil udviklingen blive vist over tid (2006 og frem, så vidt data tillader det) med en beskri-

velse heraf samt en beskrivelse af regeringens politik (altså, hvad regeringen gør for at

fremme udviklingen på den pågældende indikator).

For de ikke-kvantitative indikatorer vil der være tale om en beskrivelse af udviklingen,

hvor tidshorisonten fastlægges af det pågældende ministerium på baggrund af en kon-

kret vurdering. Der vil ligeledes være en beskrivelse af regeringens politik”.

Note: Finansministeriet sendte i februar 2018 en mødeindkaldelse til de andre ministerier vedrø-

rende fremdriftsrapporten. Indkaldelsen indeholder retningslinjer for ministeriernes bidrag

til fremdriftsrapporten.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Ministeriernes fremdriftsrapportering |

50. Ifølge Finansministeriets udmelding har det således været udgangspunktet, at

fremdriftsrapportens data skal tage udgangspunkt i handlingsplanens kvantitative og

kvalitative indikatorer, og at data skal måle fremdrift forstået som en udvikling over

tid. Vi har i det følgende undersøgt, om de data, der fremgår af rapporten, lever op til

denne standard.

For de

kvantitative

indikatorer har vi undersøgt, om de viste data tager udgangspunkt

i de nationale indikatorer, og om de er tilstrækkelige til at måle, hvor stor fremdriften

har været over tid. I Finansministeriets retningslinjer stilles der ikke krav om, at der

skal være tal for status i et bestemt år, som udgør et udgangspunkt (en baseline) for

at måle fremdriften i senere år. Vi forventer således ikke, at rapporten skal indeholde

målinger af baseline i et bestemt år. Vi lægger dog til grund, at det skal være muligt at

sammenligne tal for den aktuelle status med tal for status i tidligere perioder. Der bør

med andre ord være tal for status i flere år, herunder ét af de seneste år (dvs. 2016 el-

ler 2017).

For de

kvalitative

indikatorer har vi undersøgt, om de relevante beskrivelser tager ud-

gangspunkt i de nationale indikatorer, og om de indeholder oplysninger om, hvor stor

fremdriften har været. Fremdrift forstås i den forbindelse som en udvikling mod større

opfyldelse af målsætningen og/eller som fremskridt i implementeringen af indsatser

for at fremme målsætningen.

51. Vores gennemgang af fremdriftsrapporten viser, at den tager udgangspunkt i de

37 nationale målsætninger og 49 nationale indikatorer, som fremgår af handlingspla-

nen for FN’s verdensmål. Der vises kvantitative data for 28 målsætninger, kvalitative

data for 8 målsætninger og en kombination af kvantitative og kvalitative data for én

målsætning (nr. 18). Der vises kvantitative data for 40 ud af de 49 nationale indikato-

rer. Tabel 4 opsummerer vores gennemgang og vurdering af datas tilstrækkelighed.

Tabel 4

Rigsrevisionens vurdering af datas tilstrækkelighed

Tilstrækkelige

data

Målsætninger, der måles ved kvantitative

indikatorer

Målsætninger, der måles ved kvalitative

indikatorer

Målsætninger, der måles ved både

kvantitative og kvalitative indikatorer

I alt

Kilde:

Rigsrevisionen.

Utilstrækkelige

data

I alt

Det fremgår af tabel 4, at rapportens kvantitative data er utilstrækkelige til at måle

fremdriften over tid i 10 ud af 28 tilfælde. De kvalitative data er utilstrækkelige i 6 ud

af 8 tilfælde. Bilag 6 indeholder en oversigt, som viser, hvilke målsætninger der måles

ved henholdsvis tilstrækkelige og utilstrækkelige data. Vi uddyber desuden vores vur-

deringer af rapportens kvantitative og kvalitative data i det følgende.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

| Ministeriernes fremdriftsrapportering

Rapportens kvantitative data

52. Rapportens kvantitative data er i 10 tilfælde utilstrækkelige til at måle fremdriften

over tid, jf. bilag 6. De kvantitative data er i 5 af de 10 tilfælde utilstrækkelige, fordi der

ikke findes data for flere år inkl. ét af de seneste år.

Som eksempel kan nævnes målsætning 20

(”Standse tilbagegangen for biologisk

mangfoldighed”),

som er Miljø- og Fødevareministeriets ansvar. Denne målsætning

skal ifølge handlingsplanen måles ved indikatoren

”Bevaringsstatus for habitat natur-

typer og arter (Habitatdirektivet)”.

Fremdriftsrapporten viser data for bevaringsstatus

i ét år (det fremgår ikke hvilket år). Data viser således ikke en udvikling over tid. Miljø-

og Fødevareministeriet har oplyst, at de relevante data opdateres hvert 6. år. Ministe-

riet har videre oplyst, at de seneste data er fra 2019, og at tallene, som vises i frem-

driftsrapporten 2018, var fra 2013.

Som et andet eksempel kan nævnes målsætning 16

(”Flere skal være en del af arbejds-

fællesskabet, herunder personer med handicap”).

Denne målsætning var det tidligere

Børne- og Socialministeriums ansvar og hører nu under Social- og Indenrigsministeriet.

Målsætningen skal måles ved 2 indikatorer, hvor indikator b lyder:

”Andelen af perso-

ner med handicap i uddannelse eller beskæftigelse”.

Rapporten viser data for denne

andel i henholdsvis 2014 og 2015. Data er baseret på 44 kommuner, der indgår i de

kommunale serviceindikatorer i perioden 2014-2016. Der findes ikke nyere data. Data

er således ikke tilstrækkelige til at måle udviklingen over tid frem til ét af de seneste år.

53. Rapportens kvantitative data er i 4 tilfælde utilstrækkelige, fordi de ansvarlige mi-

nisterier har valgt ikke at vise tal for status i flere år, selv om disse tal findes. Fx har Fi-

nansministeriet valgt at vise ét tal for det samlede beregnede BNP-bidrag af nye tiltag

siden regeringsskiftet i 2015, selv om der findes årlige data og data for en længere pe-

riode. Finansministeriet har oplyst, at regeringen har valgt at vise ét samlet tal for BNP-

bidrag i perioden 2015-2018, idet der er lagt vægt på en fremstilling, som er intuitiv og

let at formidle.

54. I ét tilfælde er de kvantitative data utilstrækkelige, idet der ikke vises data, som

svarer til den angivne nationale indikator. Dette gælder målsætning 28 om vedvaren-

de energi (VE) og energieffektiviseringer, som er Klima-, Energi- og Forsyningsministe-

riets ansvar. Her måles fremdriften ved henvisning til data, som findes under en anden

målsætning (nr. 29). Disse data vedrører dog andele af vedvarende energi og svarer

således ikke til indikatoren for målsætning 28, som både vedrører andele af både ved-

varende energi og energieffektiviseringer.

Målsætning 28

”Bidrage til fælles EU-mål om

27 pct. vedvarende energi og

mindst 27 pct. energieffektivi-

seringer i 2030”.

National indikator:

”VE-andel, udvikling i energi-

forbrug i forhold til en i 2007

fastlagt baseline for det frem-

skrevne energiforbrug”.

Målsætning 29

”Regeringen har et nationalt

mål for, at Danmark i 2030

skal have mindst 50 pct. af sit

eget energibehov dækket af

vedvarende energi”.

National indikator:

”VE-andelen opgøres efter

EU-metoden, hvor VE-ande-

len opgøres i forhold til det

udvidede endelige energifor-

brug”.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Ministeriernes fremdriftsrapportering |

Rapportens kvalitative data

55. Rapportens kvalitative data er for 6 målsætninger utilstrækkelige til at måle frem-

driften. Det skyldes, at de beskrivende afsnit under de relevante målsætninger ikke in-

deholder oplysninger om, hvor stor fremdrift der har været på grundlag af de nationa-

le indikatorer. Vores vurderinger af de enkelte beskrivelser fremgår af bilag 6. Herun-

der fremdrages eksempler på, hvorfor vi har vurderet, at rapportens kvalitative data

er utilstrækkelige.

Rapportens afsnit om målsætning 34 er et eksempel på, at beskrivelsen ikke indehol-

der oplysninger om, hvor stor fremdrift der har været. Målsætningen, som er Justits-

ministeriets ansvar, har følgende ordlyd:

”Forebyggelse og bekæmpelse af ekstremis-

me, radikalisering og terror”,

og fremdriften skal måles ved indikatoren

”Regeringen

fastholder et styrket fokus på bekæmpelse af ekstremisme, radikalisering og terror”.

Beskrivelsen indeholder oplysninger om en ny national handlingsplan om forebyggel-

se og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering, en satspuljeaftale til forebyggel-

se af ekstremisme og midler på finansloven til forebyggelse og bekæmpelse af online

radikalisering og radikalisering i fængsler. Det fremgår, hvad formålet med handlings-

planen og satspuljeaftalen er, men det fremgår ikke, om der har været en udvikling

mod større opfyldelse af målsætningen, eller hvor store fremskridt der er gjort i imple-

menteringen af indsatser for at fremme målsætningen.

Justitsministeriet bemærker, at ovenstående afsnit synes at indeholde en kritik af den

politisk oplistede indikator i handlingsplanen vedrørende målsætning 34. Justitsmini-

steriet anfører, at indikatoren lyder:

”Regeringen fastholder et styrket fokus på be-

kæmpelse af ekstremisme, radikalisering og terror”.

Indikatoren synes derfor ikke at

lægge op til at beskrive fremskridt i implementeringen af en handlingsplan.

Rigsrevisionen bemærker, at det er op til ministerierne at udfylde de politisk vedtag-

ne nationale indikatorer, som ifølge handlingsplanen danner grundlag for rapportering

om fremdrift til Folketinget. Vi lægger, jf. pkt. 50, til grund, at fremdriftsrapportens kva-

litative data bør indeholde oplysninger om, hvor stor fremdriften har været i form af

en udvikling i retning af større opfyldelse af handlingsplanens målsætninger og/eller i

form af fremskridt i implementeringen af indsatser for at fremme målsætningerne.

Rapportens afsnit om målsætning 36, som er Udenrigsministeriets ansvar, eksempli-

ficerer både, at beskrivelsen ikke indeholder oplysninger om, hvor stor fremdriften

har været, og at den ikke tager udgangspunkt i de nationale indikatorer. Den nationale

målsætning lyder:

”Bidrage til beskyttelse af sårbare mennesker og øget modstands-

dygtighed i udviklingslandene”,

og fremdriften skal måles ved indikatoren

”Disponerin-

gen af udviklingsbistanden vil bidrage til at øge modstandsdygtigheden i udviklings-

landene”.

Afsnittet indeholder en overordnet beskrivelse af Danmarks udviklingsbi-

stand, men det er ikke tydeligt, om der har været fremdrift mod højere opfyldelse af

målsætningen om at bidrage til beskyttelse af sårbare mennesker og øget modstands-

dygtighed. Afsnittet indeholder heller ikke konkrete oplysninger om fremdriften med

udgangspunkt i indikatoren.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

| Ministeriernes fremdriftsrapportering

3.2. Redegørelsen for fremdrift

56. Ifølge handlingsplanen vil fremdriftsrapporten kunne indeholde

”en kort redegørel-

se for fremskridt på grundlag af de nationale indikatorer”.

Vi lægger til grund, at det ty-

deligt bør fremgå af rapporten, om der har været fremdrift mod hver målsætning på

grundlag af de nationale indikatorer. En systematisk og tydelig konklusion på, om der

har været fremdrift, er efter vores opfattelse understøttende for en saglig og neutral

rapportering til Folketinget.

57. Vi kan på baggrund af vores gennemgang af rapporten konstatere, at den ikke har

en gennemgående rapporteringsperiode, og at den ikke afspejler ensartede princip-

per for vurdering og formidling af fremdrift på grundlag af de nationale indikatorer.

58. Vi har gennemgået fremdriftsrapportens enkelte redegørende afsnit for at under-

søge, om de formidler en tydelig vurdering af fremdrift. Vi har indsnævret analysen til

de 21 målsætninger, hvor data efter vores vurdering er tilstrækkelige til at måle frem-

driften og dermed gør det muligt at vurdere fremdriften. Tabel 5 viser vores resultater

af gennemgangen.

Tabel 5

Rigsrevisionens gennemgang af de redegørende afsnit i fremdrifts-

rapporten

Antal målsætninger

Redegørelsen formidler en tydelig vurdering af, om der har været

fremdrift

Redegørelsen formidler ikke en tydelig vurdering af, om der har

været fremdrift, men det er muligt for læseren at udlede dette

Redegørelsen formidler en vurdering af, om der har været fremdrift,

men ikke med udgangspunkt i hele dataperioden

Redegørelsen formidler ikke en tydelig vurdering af, om der har

været fremdrift på grundlag af de nationale indikatorer

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det fremgår af tabel 5, at rapporten indeholder få redegørende afsnit, hvor det formid-

les tydeligt, om der har været fremdrift på grundlag af de nationale indikatorer. Dette

gælder afsnittene om målsætning 12, 13, 15, 17, 18, 27 og 29 (dvs. 7 målsætninger).

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Ministeriernes fremdriftsrapportering |

Målsætning 15 om styrket indsats over for kroniske og livstruende sygdomme kan

fremhæves som eksempel på en målsætning, hvor det tydeligt fremgår, om der er

fremdrift. Målsætningen måles ved 2 kvantitative indikatorer, hvoraf indikator a er

sammensat af flere dele. I rapportens afsnit om fremdrift på målsætning 15 indgår så-

ledes 2 underafsnit vedrørende indikator a og ét underafsnit vedrørende indikator b.

Underafsnittene om indikator a redegør for henholdsvis 5-års overlevelse efter kræft

og for akutte somatiske indlæggelser blandt borgere med KOL og med diabetes type

2. Underafsnittet om indikator b redegør for forebyggelige genindlæggelser blandt æl-

dre. Afsnittene vedrørende kræft og forebyggelige genindlæggelser indledes med en

tydelig konstatering af, at der har været en positiv udvikling, hvorefter udviklingen ud-

dybes. Afsnittet vedrørende akutte somatiske indlæggelser af borgere med KOL/dia-

betes type 2 indeholder ikke så tydelig en konklusion, men det fremgår, at antallet af

indlæggelser af borgere med KOL ønskes faldende, mens den har været stigende fra

2009 til 2016, så det er relativt let for læseren at konkludere, at der har været en nega-

tiv udvikling med hensyn til KOL-patienter over denne periode. Med hensyn til diabe-

tespatienter har udviklingen været positiv.

59. Rapporten indeholder mange redegørende afsnit, hvor det ikke formidles tydeligt,

om der har været fremdrift, men hvor præsentationen og redegørelsen for data gør

det muligt for læseren selv at udlede dette. Rigsrevisionen vurderer, at afsnittene om

målsætning 10, 11, 14, 23, 25, 26, 30, 31 og 35 (dvs. 9 målsætninger) kan placeres i den-

ne kategori.

Fx fremgår det af målsætning 10 om styrket ligestilling i uddannelse, at regeringen øn-

sker at reducere kønsforskelle i trivsel og karakter. Det fremgår af redegørelsen, at

forskellen mellem drenges og pigers karaktergennemsnit var steget i 2016/2017 i for-

hold til 2006/2007, så læseren kan selv konkludere, at der har været en negativ udvik-

ling. Det fremgår videre, at der ikke er udprægede kønsforskelle mellem trivslen hos

drenge og piger i folkeskolen.

60. Rapporten indeholder også 2 eksempler på, at det konkluderes tydeligt, at der har

været fremdrift i en periode, men konklusionen baseres på en anden periode, end der

vises data for, og der knyttes ikke nogen bemærkninger til udviklingen i hele perioden.

Dette gør sig gældende for målsætning 6 om, at

”flere flygtninge skal i arbejde”,

målsætning 8 om, at

”EU skal bruge handelspolitikken til at sikre åbne markeder og et

handelssystem, der understøtter global vækst, herunder i de mindst udviklede lande”

med hensyn til indikator b.

61. Rapporten indeholder også 3 tilfælde, hvor det ikke tydeligt fremgår, om der har

været fremdrift mod en målsætning på grundlag af de nationale indikatorer. Det gæl-

der målsætning 4, 9 og 22, hvor beskrivelsen enten ikke tager udgangspunkt i (alle

elementer af) indikatoren, eller hvor det ikke tydeligt fremgår, hvilken udvikling på in-

dikatoren der vil være udtryk for fremdrift.

Målsætning 15

”Styrket indsats over for kro-

niske og livstruende sygdom-

me, herunder kræft, KOL, dia-

betes type 2, demens og den

ældre medicinske patient”.

Indikator a:

”5-års overlevelse efter kræft

og akutte somatiske indlæg-

gelser blandt borgere med

KOL og diabetes type 2”.

Indikator b:

”Forebyggelige genindlæggel-

ser blandt ældre”.

Målsætning 10

”Styrket ligestilling i uddannel-

se mellem piger og drenge,

herunder at reducere kønsfor-

skelle i trivsel og karakter”.

Indikator a.

”Drenge og pigers karakter-

gennemsnit i folkeskolens af-

gangsprøve”.

Indikator b.

”Resultat af national trivsels-

måling”.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

| Ministeriernes fremdriftsrapportering

Målsætning 4 er et eksempel på, at redegørelsen ikke tager udgangspunkt i indikato-

ren. Målsætningen lyder: ”Forskningsmiljøerne

skal styrkes og levere løsninger, der

bliver solgt på markederne”.

Dette skal måles ved indikatoren

”Forskning på 1 pct. af

BNP”.

Det fremgår af redegørelsen, at der siden globaliseringsforliget i 2006 er sket

en forøgelse af det offentlige forskningsbudget fra ca. 15 mia. kr. til 22,2 mia. kr. på fi-

nansloven for 2018. Det fremgår dog ikke, om der har været fremdrift målt på indika-

toren.

Finansministeriet bemærker, at det tydeligt fremgår af figur 4 i fremdriftsrapporten,

om der har været fremdrift målt på indikatoren. Rigsrevisionen bemærker hertil, at

det er muligt at aflæse af figuren, at der har været fremdrift på det samlede offentlige

forskningsbudget målt som procent af BNP over perioden 2006-2018. Vi lægger dog

til grund, at rapportens redegørende tekst bør indeholde tydelige vurderinger af frem-

driften baseret på de nationale indikatorer.

Målsætning 9 er et eksempel på, at redegørelsen ikke gør det tydeligt, hvilken udvik-

ling på indikatoren der vil være udtryk for fremdrift. Målsætningen lyder:

”Fremme

kvinder og mænds lige muligheder for deltagelse på arbejdsmarkedet”.

Fremdrift mod

den målsætning skal måles ved den nationale indikator

”Kvinder og mænds arbejds-

markedsdeltagelse”.

I fremdriftsrapporten vises data for kvinders og mænds beskæf-

tigelsesfrekvens. Det kan bl.a. aflæses af figur 10 i fremdriftsrapporten, at mænd har

en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder, at beskæftigelsesfrekvensen for begge

køn har været stigende fra 2013 til 2016, og at forskellen mellem kvinders og mænds

beskæftigelsesfrekvens i samme periode har været stigende. Det fremgår af redegø-

relsen, at der har været en stigning i beskæftigelsesfrekvensen for både kvinder og

mænd frem til 2016, men det fremgår ikke, om dette er udtryk for fremdrift mod mål-

sætningen om at fremme kvinders og mænds lige muligheder på arbejdsmarkedet.

Resultater

Antal målsætninger, hvor

rapporten er henholdsvis

egnet, delvist egnet og ik-

ke egnet til at orientere

om fremdrift

Rigsrevisionen vurderer, at ministeriernes fremdriftsrapportering samlet set ikke har

været egnet til at orientere Folketinget om fremdriften mod realisering af de nationa-

le målsætninger.

Ministerierne har udarbejdet én årlig fremdriftsrapport, i 2018. I denne rapport er da-

ta utilstrækkelige til at måle fremdrift for 16 ud af 37 målsætninger. Herudover er der

3 målsætninger, hvor data er tilstrækkelige til at måle en udvikling, men hvor det ikke

tydeligt fremgår af den redegørende tekst, om den målte udvikling er udtryk for frem-

drift på grundlag af de nationale indikatorer. Rapporten er således ikke egnet til at ori-

entere om fremdrift i forhold til 19 af målsætningerne.

Derudover er der 11 målsætninger, hvor Rigsrevisionen vurderer, at rapporten er del-

vist egnet til at orientere om fremdrift, idet data er tilstrækkelige, men den redegøren-

de tekst lader det op til læseren selv at udlede, om der har været fremdrift, eller tager

udgangspunkt i en anden periode end den, der vises data for. For 7 målsætninger vur-

derer Rigsrevisionen, at data er tilstrækkelige, og at de redegørende afsnit formidler

tydeligt om fremdrift.

Egnet

Delvist egnet

Ikke egnet

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Ministeriernes fremdriftsrapportering |

Ud af de 16 målsætninger, hvor data er utilstrækkelige, er der i 10 tilfælde tale om kvan-

titative data og i 6 tilfælde om kvalitative data. I de tilfælde, hvor de kvantitative data

er utilstrækkelige, skyldes det enten, at der ikke eksisterer data for flere år inkl. 2016

eller 2017, at ministeriet har valgt at undlade at vise data for flere år, eller at der henvi-

ses til data, som ikke svarer til den relevante nationale indikator. I de 6 tilfælde, hvor

de kvalitative data er utilstrækkelige, skyldes det, at de kvalitative beskrivelser under

hver målsætning ikke indeholder oplysninger om, hvor stor fremdrift der har været,

og/eller ikke tager udgangspunkt i de nationale indikatorer.

Rapporten indeholder generelt ikke tydelige redegørelser for, om der har været frem-

drift. Rigsrevisionen kan konstatere, at rapporten ikke afspejler ensartede principper

for vurdering og formidling af fremdrift på grundlag af de nationale indikatorer. Rigsre-

visionen kan med udgangspunkt i de 21 målsætninger, hvor der er tilstrækkelige data,

konstatere, at de redegørende afsnit i 3 tilfælde er uegnede til at formidle, om der har

været fremdrift, fordi den redegørende tekst ikke tager udgangspunkt i de nationale

indikatorer, eller fordi det ikke er tydeligt, hvilken udvikling på indikatoren der vil være

udtryk for fremdrift. Derudover er 11 redegørende afsnit kun delvist egnede til at for-

midle, om der har været fremdrift, enten fordi det er op til læseren selv at udlede, om

der har været fremdrift (9 målsætninger), eller fordi redegørelsen for fremdrift er ba-

seret på en anden periode, end der vises data for (2 målsætninger).

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

| Danmarks Statistiks rapportering

4. Danmarks Statistiks

rapportering

Delkonklusion

Danmarks Statistiks rapportering af danske data for FN’s delmål og indika-

torer har samlet set været tilfredsstillende. Danmarks Statistiks formidling

af danske data er dog ikke tilstrækkeligt egnet til at orientere offentlighe-

den om Danmarks fremdrift i forhold til verdensmålene.

Danmarks Statistik har fået ekstra bevilling i perioden 2017-2021 til rapportering på FN’s

delmål og indikatorer.

Danmarks Statistik har etableret en databank til den statistiske opfølgning på verdens-

målene. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Danmarks Statistik løbende har haft

overblik over arbejdet med at omsætte FN’s 244 indikatorer til danske forhold og på

den baggrund tilføje data til databanken. I oktober 2020 mangler Danmarks Statistik at

udarbejde 21 indikatorer, som har en færdig FN-definition, og 24 indikatorer, som ikke

har en færdig definition. Danmarks Statistik forventer at færdiggøre udarbejdelsen af de

21 indikatorer, som har en FN-definition, og tilføje dem til databanken i 1. kvartal 2021.

Undersøgelsen viser også, at Danmarks Statistiks varetagelse af opgaven med at rappor-

tere data til FN er tilfredsstillende. Rigsrevisionen kan konstatere, at opgavevaretagel-

sen har ændret karakter, så Danmarks Statistik ikke selv rapporterer, men validerer da-

ta på baggrund af forespørgsler fra FN’s organisationer eller formidler kontakt til eller

koordinerer svar fra danske myndigheder.

Undersøgelsen viser videre, at Danmarks Statistik har stillet data til rådighed for offent-

ligheden på sin hjemmeside. Hjemmesidens formidling af data er dog ikke tilstrække-

ligt egnet til at orientere offentligheden om, hvordan fremdriften er i forhold til opfyl-

delsen af FN’s verdensmål i Danmark. Det er muligt på hjemmesiden at aflæse, om ud-

viklingen på hver enkelt indikator går i den ønskede retning. Dette kræver dog, at man

udvælger det enkelte delmål og under dette selv analyserer data under de tilhørende

indikatorer. Danmarks Statistiks hjemmeside indeholder ikke en formidling, der hjæl-

per offentligheden på vej i analysen af, om Danmarks status i forhold til verdensmåle-

ne udvikler sig i den ønskede retning. Danmarks Statistik forventer i 2021 at lancere et

koncept for yderligere formidling af, hvordan fremdriften er i forhold til opfyldelse af

FN’s verdensmål i Danmark.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Danmarks Statistiks rapportering |

62. Dette kapitel handler om, hvorvidt Danmarks Statistik har rapporteret tilfredsstil-

lende på FN’s delmål og indikatorer.

63. Danmarks Statistik har ansvaret for den statistiske opfølgning på verdensmålene.

Vi har undersøgt, om Danmarks Statistik har etableret en databank til brug for den sta-

tistiske opfølgning på FN’s indikatorer, om Danmarks Statistik har foretaget årlige rap-

porteringer af data til FN, og om Danmarks Statistik har stillet data om Danmarks sta-

tus på verdensmålene til rådighed for offentligheden på sin hjemmeside. Ifølge Dan-

marks Statistik er formålet med hjemmesiden om verdensmål, at den skal kunne an-

vendes til formidling om Danmarks opfyldelse af FN’s verdensmål. Derfor har vi også

undersøgt, om hjemmesidens formidling er egnet til at orientere borgerne om frem-

driften i forhold til opfyldelse af verdensmålene i Danmark.

4.1. Den statistiske opfølgning på FN’s delmål

64. I forlængelse af vedtagelsen af 2030-dagsordenen og de 17 verdensmål og 169

delmål udviklede en enhed i FN’s Statistiske Kommission 244 indikatorer, så hvert

lands status, fremdrift og dermed bidrag til verdensmålene kunne følges. 232 af indi-

katorerne er forskellige fra hinanden. Rationalet er, at implementeringen af verdens-

målene kræver en robust opfølgningsmekanisme til at monitorere fremdrift, under-

støtte politikudviklingen og sikre ansvarlighed blandt alle interessenter. Derfor skulle

der udvikles fælles indikatorer til opfølgningen. Indikatorerne er løbende blevet fær-

digdefineret, og i oktober 2020 resterer der 24 indikatorer, som endnu ikke er ende-

ligt defineret i FN-regi. Tabel 6 eksemplificerer forholdet mellem et verdensmål, et

delmål og den indikator, der af FN’s Statistiske Kommission er blevet valgt til at følge

op – her på delmål 14.4.

Tabel 6

Verdensmål 14 og udvalgt delmål og indikator

Verdensmål 14

Bevare og sikre bæredygtig

brug af verdens have og

deres ressourcer.

Delmål 14�½1

Inden 2025 skal alle former

for havforurening forhindres

og væsentligt reduceres, især

forurening forårsaget af land-

baserede aktiviteter, herunder

havaffald og forurening med

næringsstoffer.

(Ét af 10 delmål).

Indikator 14�½1�½1

Indeks over kystovergødsk-

ning (kysteutrofiering) og

densiteten af flydende pla-

stikaffald.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistiks hjemmeside.

Med ansvaret for den statistiske opfølgning er det Danmarks Statistiks opgave at ud-

arbejde og rapportere på indikator 14.1.1 og de 243 andre indikatorer samt at stille dis-

se til rådighed på hjemmesiden.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

| Danmarks Statistiks rapportering

4.2. Etablering af en databank

65. Danmarks Statistik har til opgave at udarbejde alle indikatorerne for verdensmå-

lene. Dette indebærer, at Danmarks Statistik etablerer en samlet databank med data

til hver enkelt af FN’s indikatorer. For at etablere databanken skal Danmarks Statistik

omsætte hver indikator til danske forhold på baggrund af danske datakilder og under

hensyn til den konkrete FN-definition, herunder fx populationsafgrænsning og opgø-

relsestidspunkt, så den danske opgørelse bliver så præcis som mulig i forhold til de

definerede indikatorer. Vi har undersøgt, om Danmarks Statistik løbende har haft

overblik over, hvor langt Danmarks Statistik er nået i arbejdet med indikatorerne.

66. I Danmarks Statistik har arbejdet med verdensmålene siden 2017 været forankret

i en SDG-enhed (Sustainable Development Goals), der koordinerer arbejdet med at

omsætte verdensmålsindikatorerne i samarbejde med fagkontorerne. Afhængigt af

det faglige indhold af indikatoren er ansvaret for dette uddelegeret til det relevante

fagkontor i Danmarks Statistik.

Danmarks Statistiks ver-

densmålspartnerskab

Verdensmålspartnerskabet

udgøres af ministerier, styrel-

ser, fonde, virksomheder,

NGO’er, erhvervsorganisatio-

ner, fagforbund mv.

Danmarks Statistik har i 2017 søgt at kortlægge eksisterende data både i Danmarks

Statistik og hos andre dataproducerende myndigheder (fx ministerier og styrelser).

Formålet var at opnå informationer om de data, der kunne anvendes, og de data, der

på daværende tidspunkt ikke blev produceret i Danmark. Derudover har Danmarks

Statistik i 2017 oprettet et verdensmålspartnerskab for SDG-data og i 2018 gennem-

ført en national høring om datatilgængelighed i Danmark, hvor erhvervsorganisationer,

civilsamfundet, myndigheder og den akademiske verden har haft mulighed for at by-

de ind med datakilder til brug for etableringen af databanken. Danmarks Statistik har

i det videre arbejde benyttet sig af de datakilder, der har levet op til Danmarks Stati-

stiks kvalitetsprincipper.

Danmarks Statistik har oplyst, at det har været det styrende princip for organiserin-

gen af arbejdet med at etablere databanken, at Danmarks Statistik i første omgang

er gået efter de lavt hængende frugter, dvs. at omsætte indikatorer, hvor Danmarks

Statistik selv har haft data. Dernæst har Danmarks Statistik søgt at omsætte de re-

sterende indikatorer i dialog med andre dataproducenter og statistikmyndigheder.

Tabel 7, 8 og 9 viser status for etableringen af databanken for FN’s indikatorer over

tid.

Tabel 7 viser oplysninger om Danmarks Statistiks arbejde med de 244 indikatorer fra

marts 2018 til og med 8. oktober 2020.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Danmarks Statistiks rapportering |

Tabel 7

Danmark Statistiks status over de 244 indikatorer

Færdige indikatorer

Afrapporteres Afrapporteres

med tal

med tekst

27. marts 2018

9. april 2018

2. juli 2019

4. september 2019

1. oktober 2019

15. juni 2020

8. oktober 2020

100

Resterende indikatorer

I alt

109

129

103

104

105

Heraf mangler

FN-definition

Note: Danmarks Statistik har oplyst, at antallet af indikatorer, som ifølge opgørelsen mangler FN-definition, i

nogle perioder er steget, idet Danmarks Statistik indledningsvist producerede nogle indikatorer, som ikke

var helt klar på globalt plan. Senere viste der sig dog metodemæssige og forklaringsmæssige aspekter,

som gjorde, at Danmarks Statistik besluttede at stoppe produktionen af indikatorer, hvor der ikke lå en

klar og endelig FN-definition.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik.

Det fremgår af tabel 7, at databanken ifølge Danmarks Statistiks oplysninger i okto-

ber 2020 indeholdt 100 indikatorer, som blev afrapporteret med tal, og 99 indikato-

rer, som blev afrapporteret med tekst. 45 indikatorer manglede stadig, hvoraf 24 ik-

ke havde en FN-definition, som gjorde det muligt at udarbejde indikatorerne.

67. Tabel 8 viser status for fordelingen af de indikatorer, der i henholdsvis oktober

2019, juni 2020 og oktober 2020 manglede at blive tilføjet databanken, fordelt på

ministerier.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

| Danmarks Statistiks rapportering

Tabel 8

Indikatorer, der mangler at blive tilføjet databanken, fordelt på

ministerier

1. oktober

2019

Beskæftigelsesministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet

Erhvervsministeriet

Finansministeriet

Justitsministeriet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Social- og Indenrigsministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Transport- og Boligministeriet

Udenrigsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Mangler FN-definition

I alt

105

15. juni

2020

8. oktober

2020

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik.

Det fremgår af tabel 8, at der på alle 3 opgørelsestidspunkter manglede flest indika-

torer på Miljø- og Fødevareministeriets område. I oktober 2020 manglede der såle-

des 16 indikatorer på ministerområdet. Danmarks Statistik har oplyst, at indikatorer-

ne mangler, fordi Danmarks Statistik ikke har data på området, og at der for netop

dette ministerium er mange delmål og indikatorer. Derfor er der ifølge Danmarks Sta-

tistik endnu ikke data for ret mange af delmålene under verdensmål 14 og 15 på Dan-

marks Statistiks hjemmeside. Danmarks Statistik har oplyst, at det ikke nødvendigvis

er, fordi der mangler danske data på området, men at Danmarks Statistik stadig er i

den tidlige fase med hensyn til at tage kontakt til og samarbejde med Miljø- og Føde-

vareministeriet om at kortlægge data og udarbejde indikatorer.

68. Danmarks Statistik har oplyst, at Danmarks Statistik har etableret et samarbejde

med Miljø- og Fødevareministeriet i januar 2020, og at der har været afholdt møder

om verdensmålene i 1. halvår 2020. Det har indtil nu resulteret i, at der er udarbejdet

6 indikatorer og etableret et samarbejde om udarbejdelse af de resterende indikato-

rer. I den forbindelse er det afklaret, at det er få indikatorer (indikator 2.4, 12.3, 15.2 og

15.3), hvor det må forventes, at der ikke kan tilvejebringes fyldestgørende data i hen-

hold til FN-definitionen. Danmarks Statistik og Miljø- og Fødevareministeriet fortsæt-

ter samarbejdet om udarbejdelsen af de resterende indikatorer.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Danmarks Statistiks rapportering |

69. Tabel 9 viser Danmarks Statistiks oplysninger om status for arbejdet med de re-

sterende indikatorer i forhold til datatilgængeligheden pr. indikator.

Tabel 9

Status for arbejdet med de resterende indikatorer

1. oktober

2019

Data findes i Danmarks Statistik

Data findes (højst sandsynligt) uden for

Danmarks Statistik

Ingen data i Danmark, Danmarks Statistik

arbejder på tekst om dette til hjemmesiden

Danmarks Statistik undersøger stadigvæk

Ingen statusbeskrivelse

Mangler FN-definition

I alt

105

15. juni

2020

8. oktober

2020

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik.

Det fremgår af tabel 9, at der i oktober 2020 resterede 45 indikatorer, hvoraf 24

manglede en endelig FN-definition, mens 21 havde en definition.

Danmarks Statistik har videre oplyst, at det er afklaret, om de 21 resterende indikato-

rer, som har en FN-definition, kan dannes med input fra forskellige myndigheder/in-

stitutioner, som Danmarks Statistik er i kontakt med. Det er Danmarks Statistiks for-

ventning, at der i løbet af efteråret 2020 løbende vil blive færdiggjort en væsentlig del

af de resterende indikatorer. Arbejdet med et mindre antal særligt komplekse indika-

torer forventes dog først at kunne afsluttes i løbet af 1. kvartal 2021.

70. Rigsrevisionen kan på baggrund af ovenstående konstatere, at Danmarks Stati-

stik har arbejdet systematisk med at etablere databanken ved at omsætte FN’s indi-

katorer til danske forhold, tilføje data til databanken og løbende skabe overblik over

status for sit arbejde. Rigsrevisionen kan endvidere konstatere, at Danmarks Statistik

i oktober 2020 mangler at udarbejde 21 indikatorer, som har en færdig FN-definition.

Danmark Statistik forventer, at de sidste indikatorer færdiggøres og tilføjes til data-

banken i 1. kvartal 2021, dvs. inden udløbet af den periode, hvor Danmarks Statistik

har fået ekstra midler til opgaven.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

| Danmarks Statistiks rapportering

4.3. Rapportering til FN

71. Danmarks Statistik skal ifølge aktstykke 142 og ifølge anmærkninger i finansloven

foretage årlige rapporteringer til FN til brug for FN’s årlige fremdriftsrapport for ver-

densmålene. Vi har derfor undersøgt, om Danmarks Statistik har varetaget denne op-

gave.

72. Danmarks Statistik har varetaget rapporteringsopgaven til FN, idet Danmarks Sta-

tistik har valideret data vedrørende Danmark, som FN’s organisationer har indhentet

og opgjort, og idet Danmarks Statistik har identificeret danske myndigheder og koor-

dineret besvarelsen af spørgeskemaer fra FN’s organisationer.

73. Danmarks Statistik har oplyst, at den oprindelige forventning blandt FN’s med-

lemslande var, at rapporteringen om FN’s verdensmål skulle foregå på samme vis som

fx rapportering af data til Eurostat. Data til Eurostat rapporteres af Danmarks Statistik

på baggrund af specifikke dataanmodninger og til på forhånd bestemte tidspunkter.

Imidlertid blev det i løbet af de indledende forhandlinger om indikatorer til verdensmål

og datarapportering klart, at FN’s Statistiske Division ikke ville påtage sig rollen som

den institution, der indsamler data om verdensmål fra medlemslandene. Derfor blev

det besluttet, at FN’s organisationer, fx FAO, UNICEF og UNESCO, skulle have ansva-

ret for dataindsamling og offentliggørelse af de data, som ligger i deres respektive regi.

Dette har betydet, at Danmarks Statistiks rolle har ændret karakter fra at skulle levere

eller rapportere data til FN, som var den indledende forventning, til i stedet at være na-

tionalt ”focal point”, hvor opgaven består i at skulle validere opgørelser foretaget af dis-

se organisationer eller formidle kontakt mellem myndigheder og koordinere besvarel-

ser af spørgsmål. Danmarks Statistik har oplyst, at der overordnet kan skelnes mellem

4 former for datarapportering (validering af data mv.) til FN’s verdensmål, jf. boks 5.

Boks 5

Danmarks Statistiks 4 former for datarapportering

Danmarks Statistik validerer data, som FN’s organisationer har indhentet fra fx Euro-

stat eller OECD-databaser.

Danmarks Statistik validerer data, som FN’s organisationer selv har opgjort på bag-

grund af fx egne spørgeskemaundersøgelser blandt danske myndigheder.

Danmarks Statistik identificerer danske myndigheder og koordinerer besvarelsen af

spørgeskemaer fra FN’s organisationer.

Danmarks Statistik validerer data, som FN’s organisationer har udarbejdet på bag-

grund af data fra andre FN organisationer.

Danmarks Statistik har oplyst, at de 4 former for datarapportering er de mest anvend-

te, men at der også eksisterer andre. Det gælder dog for alle de 4 former, at der ikke

er tale om én årlig rapportering til FN, men om en proces, hvor Danmarks Statistik lø-

bende modtager dataanmodninger fra forskellige organisationer. Danmarks Statistik

har oplyst, at Danmarks Statistik i de tilfælde, hvor det er muligt, opfordrer til at bruge

data fra den danske verdensmålsplatform (Danmarks Statistiks hjemmeside). Dan-

marks Statistik vurderer, at denne tilgang sikrer de mest pålidelige data til den globa-

le opfølgning på verdensmålene.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Danmarks Statistiks rapportering |

74. Danmark fremhæves ofte som et foregangsland med hensyn til verdensmålene,

bl.a. i den tidligere regerings handlingsplan, men også i FN’s årlige fremdriftsrapport

(The Sustainable Development Goals Report) og Bertelmanns Stiftungs årlige rapport

(Sustainable Development Report). Danmark rangerer enten som nr. 1 eller nr. 2 af al-

le verdens lande. Rigsrevisionen kan dog konstatere, at disse opgørelser er baseret

på andre data end dem, som offentligheden i Danmark har til rådighed ved at besøge

Danmarks Statistiks hjemmeside.

Danmarks Statistik har oplyst, at det blev mødt af en vis skepsis fra en række lande,

herunder Danmark, at FN’s organisationer er blevet betroet opgaven med at rappor-

tere data til FN’s verdensmål. Det medfører risiko for, at de data, der offentliggøres i

FN, ikke stemmer overens med de nationale data, som Danmarks Statistik afrappor-

terer på sin hjemmeside. Dette medfører ifølge Danmarks Statistik det paradoks, at

statistikorganisationer over for beslutningstagere skal forklare validiteten af data om

verdensmål, som de er uenige i, og som de ikke selv har produceret.

Forskelligheder i data kan stamme fra forskellige opgørelsesmetoder for grunddata,

fx befolkningstallet. Hvad angår befolkningstallet, bruger Danmarks Statistik CPR-re-

gistret, der af Danmarks Statistik betragtes som en meget troværdig kilde, mens FN’s

organisationer ofte anvender befolkningsfremskrivninger foretaget af UN Population.

Tabel 10 viser eksempler på, at data offentliggjort i FN-regi og på Danmarks Statistiks

hjemmeside afviger fra hinanden.

Tabel 10

Eksempler på afvigelser mellem FN’s og Danmarks Statistiks data for

Danmark

Indikator

3�½8�½1 Dækningsgrad af essentielle sundheds-

ydelser (status i 2017)

7�½2�½1 Andel af vedvarende energi i det samlede,

endelige energiforbrug (status i 2016)

8�½6�½1 Andelen af unge (15-24 år), der ikke er

under uddannelse, i beskæftigelse eller i

træning (status i 2016)

33�½06

5�½8

Danmarks

Statistik

100

29�½2

10�½2

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik.

75. Rigsrevisionen kan konstatere, at Danmarks Statistiks varetagelse af opgaven

med at rapportere data til FN har været tilfredsstillende, om end opgaven har æn-

dret karakter, hvilket har ført til afvigelser mellem FN’s og Danmarks Statistiks data

for Danmark.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

| Danmarks Statistiks rapportering

4.4. Rapportering på hjemmesiden

76. På Danmarks Statistiks hjemmeside kan offentligheden tilgå de 169 delmål og 244

indikatorer under de 17 verdensmål. Hjemmesiden viser også de indikatorer, hvor der

ikke rapporteres med data, men med tekst i kombination med et symbol, jf. boks 6.

Boks 6

Danmarks Statistiks hjemmeside

Danmarks Statistik lancerede sin verdensmålshjemmeside i 2018 i forbindelse med folkemødet. Hjemmesiden blev lance-

ret som en platform til formidling af statistik og viden om verdensmålene. Danmarks Statistik har løbende opdateret hjem-

mesiden, så den er udbygget med seneste data eller tekst til de indikatorer, Danmarks Statistik har færdiggjort.

Vælg et mål

Under hvert af de 17 verdensmål kan man vælge et delmål og herunder un-

dersøge Danmarks status. For de af indikatorerne, der ikke kan rapporte-

res med kvantitative data, vises der et af følgende symboler: ”0 %”, ”flue-

ben”, ”100 %”, ”Minus” og ”!”.

0 %

= Indikatorer, hvor der i Danmark ikke udarbejdes statistikker på om-

rådet, men hvor det vurderes, at forekomsten er meget sjælden, hvorfor

det ikke er meningsfyldt at foretage kvantitative opgørelser, fx indikator

1.1.1

”Andel af befolkningen under den internationale fattigdomsgrænse,

opdelt på køn, aldersgruppe, beskæftigelsesstatus og geografisk place-

ring (by/land)”.

I alt 13 indikatorer afrapporteres på hjemmesiden med det-

te symbol.

Flueben

= Indikatorer, hvor Danmark har implementeret den lovgivning

eller de forvaltningsmæssige praksisser, som udgør sigtet med delmålet.

I alt 20 indikatorer afrapporteres på hjemmesiden med dette symbol.

100 %

= Indikatorer inden for områder, hvor der er nogle specifikke (fx lovgivningsmæssige) forhold, der gør, at Danmark

i princippet har en dækningsgrad på 100 %, hvorfor det ikke er meningsfyldt at foretage kvantitative opgørelser. I alt 16 in-

dikatorer afrapporteres på hjemmesiden med dette symbol.

Minus

= Danmark opfylder ikke indikatoren. Dette gælder fx indikator 5.c.1

”Andel af lande med systemer til at registrere

og offentliggøre bevillinger til ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders rettigheder og muligheder”.

Et minustegn

kommunikerer, at Danmark ikke opfylder indikatoren, som i øvrigt opgøres på globalt plan. I alt 9 indikatorer afrapporteres

på hjemmesiden med dette symbol.

= Indikatorer uden oplysninger. Dette skyldes fx, at der mangler en FN-definition eller danske data, som gør det muligt at

udarbejde indikatoren, eller at Danmarks Statistik ikke er færdig med at undersøge, om der findes data, som gør det muligt

at udarbejde indikatoren. I alt 86 indikatorer afrapporteres på hjemmesiden med dette symbol.

Kilde:

Rigsrevisionens gennemgang af Danmarks Statistiks hjemmeside, status pr. oktober 2020.

77. Danmarks Statistik har oplyst, at vurderingen af, om en indikator er en 0 %-,

100 %-, fluebens- eller minusindikator, foretages af SDG-enheden i Danmark Sta-

tistik i samarbejde med Danmarks Statistiks interne styregruppe, høring i partner-

skabet for SDG-data og dialog med relevante myndigheder/organisationer. Dan-

marks Statistik har endvidere oplyst, at det er en vedvarende proces, hvor teksten

i forbindelse med opdateringer af data på hjemmesiden også opdateres med hen-

blik på uddybning af begrundelser og kilder.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Danmarks Statistiks rapportering |

78. Rigsrevisionen kan på baggrund af en gennemgang af Danmarks Statistiks hjem-

meside i oktober 2020 konstatere, at 86 indikatorer afrapporteres med et udråbs-

tegn, dvs. uden oplysninger. Af disse 86 indikatorer indgår 41 som en delmængde af de

99 indikatorer, som ifølge Danmarks Statistiks opgørelser afrapporteres med tekst.

Teksten handler i disse tilfælde om, hvorfor der ikke findes danske data til indikatoren.

Hertil kommer 24 indikatorer, som afrapporteres med udråbstegn, fordi der mangler

FN-definition, og 21 indikatorer, som afrapporteres med udråbstegn, idet Danmarks

Statistik stadig undersøger, hvordan de kan udarbejdes. Disse indikatorer indgår som

”resterende” i Danmarks Statistiks opgørelser (jf. tabel 7, 8 og 9).

79. Rigsrevisionen kan konstatere, at det på Danmarks Statistiks hjemmeside er mu-

ligt for hver af de indikatorer, der afrapporteres med tal, at aflæse, om udviklingen går

i den ønskede retning, dvs. om der i Danmark er fremdrift eller ej. Dette kræver dog, at

læseren udvælger det enkelte delmål, og under dette analyserer data under de tilhø-

rende indikatorer. Rigsrevisionen kan konstatere, at Danmarks Statistiks hjemmeside

ikke hjælper læseren på vej i analysen af, om der har været fremdrift på de enkelte in-

dikatorer, delmål eller mål.

Danmarks Statistik har oplyst, at Danmarks Statistik er enig med Rigsrevisionen i, at

det vil være en fordel med en yderligere formidling af resultaterne. Danmarks Statistik

overvejer en formidling i form af korte artikler og mere dybdegående analyser/beskri-

velser. Danmarks Statistik overvejer et koncept herfor, som Danmarks Statistik for-

venter at kunne lancere i forbindelse med en kommende udbygget version af SDG-si-

tet i løbet af 2021. Danmarks Statistik bemærker endelig, at man i publikationen ”Sta-

tistisk Tiårsoversigt 2020” har offentliggjort en temaartikel om FN’s verdensmål på

hjemmesiden.

80. Rigsrevisionen konstaterer, at der i Danmarks Statistik er en række overvejelser

om en yderligere formidling af, hvordan fremdriften er i forhold til opfyldelse af FN’s

verdensmål i Danmark, og at Danmarks Statistik forventer at lancere et koncept her-

for i 2021.

Resultater

Rigsrevisionen vurderer, at Danmarks Statistik samlet set har foretaget en tilfreds-

stillende rapportering med udgangspunkt i FN’s delmål og indikatorer. Danmarks Sta-

tistik har arbejdet systematisk med at etablere databanken til den statistiske opfølg-

ning på verdensmålene, rapporteret data til FN og stillet data til rådighed for den dan-

ske offentlighed på sin hjemmeside.

Rigsrevisionen kan konstatere, at Danmarks Statistik i oktober 2020 mangler at fær-

diggøre udarbejdelsen af 21 indikatorer, som har en FN-definition, og 24 indikatorer,

som ikke har en endelig FN-definition. Danmarks Statistik forventer at færdiggøre de

21 indikatorer, som har en definition, og tilføje dem til databanken i 1. kvartal 2021.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

| Danmarks Statistiks rapportering

Danmarks Statistiks varetagelse af opgaven med at rapportere data til FN har været

tilfredsstillende. Opgaven har ændret karakter, så Danmarks Statistik ikke selv rap-

porterer, men validerer data på baggrund af forespørgsler fra FN’s organisationer el-

ler formidler kontakt til eller koordinerer svar fra danske myndigheder. Dette har med-

ført, at der for nogle indikatorer er uoverensstemmelse mellem data offentliggjort i

FN-regi og af Bertelmanns Stiftung og de nationale data, som Danmarks Statistik af-

rapporterer på sin hjemmeside.

Rigsrevisionen vurderer, at Danmarks Statistiks hjemmeside om verdensmålene in-

deholder en formidling, som ikke er tilstrækkeligt egnet til at orientere offentligheden

om Danmarks fremdrift i forhold til verdensmålene. Det er på hjemmesiden muligt for

hver af de indikatorer, der afrapporteres med tal, at aflæse, om udviklingen går i den

ønskede retning. Dette kræver dog, at man udvælger det enkelte delmål og under det-

te analyserer data under de tilhørende indikatorer. Danmarks Statistiks hjemmeside

indeholder ikke en formidling, der hjælper læseren på vej i analysen eller giver over-

blik over, om udviklingen går i den ønskede retning på tværs af de enkelte indikatorer,

delmål eller verdensmål. Danmarks Statistik forventer i 2021 at lancere et nyt koncept

for formidling af, hvordan fremdriften er i forhold til opfyldelse af FN’s verdensmål i

Danmark.

Rigsrevisionen, den 15. oktober 2020

Lone Strøm

/Peder Juhl Madsen

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Statsrevisorernes anmodning |

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning

Undersøgelsen skal ifølge Statsrevisorerne

Gøre status for ministeriernes implementering

og opfølgning på verdensmålene.

Vi undersøger

Ministeriernes arbejde med FN’s delmål.

Ministeriernes arbejde med den tidligere rege-

rings målsætninger.

Om ministeriernes fremdriftsrapportering har

været egnet til at orientere Folketinget om

fremdriften i forhold til handlingsplanens natio-

nale målsætninger.

Om ministerierne har implementeret konse-

kvensvurderingen af nye lovforslag.

Her besvares spørgsmålet

Kapitel 2

Kapitel 3

Vurdere, om Finansministeriet og de enkelte

ministerier har implementeret handlingsplanen

for FN’s verdensmål tilfredsstillende.

Kapitel 2

Kapitel 3

Vurdere Finansministeriets og de enkelte mini-

steriers opfølgning på implementeringen, her-

under om der er etableret et tilstrækkeligt da-

tagrundlag til opfølgning på fremdriften.

Vurdere, om Danmarks Statistiks deltagelse i

den internationale statistikudvikling og afrap-

portering af danske data er tilfredsstillende.

Om ministeriernes fremdriftsrapportering har

været egnet til at orientere Folketinget om

fremdriften i forhold til handlingsplanens natio-

nale målsætninger.

Om Danmarks Statistik har rapporteret til-

fredsstillende på FN’s delmål og indikatorer.

Kapitel 4

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

| Metodisk tilgang

Bilag 2. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at gøre status for ministeriernes arbejde med ver-

densmålene i Danmark i perioden 2015-2020. Derfor har vi undersøgt følgende:

•

Hvordan har ministerierne arbejdet med verdensmålene med udgangspunkt i bå-

de FN’s delmål og den tidligere regerings handlingsplan?

•

Har ministeriernes fremdriftsrapportering været egnet til at orientere Folketinget

om fremdriften i forhold til handlingsplanens nationale målsætninger?

•

Har Danmarks Statistik rapporteret tilfredsstillende på FN’s delmål og indikatorer?

I undersøgelsen indgår alle ministerier med ansvar for enten FN’s delmål eller målsæt-

ninger i den tidligere regerings handlingsplan for verdensmålene, dvs. Beskæftigelses-

ministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Finansministeriet, Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet, Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet, Miljø-

og Fødevareministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Transport- og Boligministe-

riet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og In-

tegrationsministeriet, Skatteministeriet og Social- og Indenrigsministeriet.

Undersøgelsen omhandler perioden fra vedtagelsen af verdensmålene i FN’s general-

forsamling til i dag, dvs. 2015-2020.

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af dokumenter og hjemmesider samt en

spørgeskemaundersøgelse. Vi har desuden holdt møder med Danmarks Statistik, So-

cial- og Indenrigsministeriet og Finansministeriet.

Nedenfor beskrives vores kvalitetssikring, data og metode i flere detaljer.

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssik-

ring, som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på

forskellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsre-

visionen med relevante kompetencer.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

”Handlingsplan for FN’s verdensmål – Danmarks opfølgning på FN’s verdensmål

for bæredygtig udvikling”, marts 2017

”Fremdriftsrapport på handlingsplanen for implementeringen af verdensmålene”,

juni 2018

forarbejder til ”Fremdriftsrapport på handlingsplanen for implementeringen af

verdensmålene”, 2019

korrespondance mellem ministerierne i den tværministerielle proces fra vedtagel-

sen af FN’s resolution til lanceringen af den daværende regerings handlingsplan

korrespondance mellem ministerierne i den tværministerielle proces i forbindelse

med udarbejdelse af fremdriftsrapporter i 2018 og 2019

svar på spørgsmål i Folketingets udvalg angående verdensmålene

lovforslag med konsekvensvurderinger i forhold til verdensmålene.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Metodisk tilgang |

Vi har desuden gennemgået Danmarks Statistiks hjemmeside til rapportering af dan-

ske data for FN’s globale indikatorer.

Spørgeskemaundersøgelse

Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at kortlægge ministeriernes arbejde

med FN’s delmål og den tidligere regerings målsætninger. Alle de berørte ministerier

har besvaret spørgeskemaet. Kortlægningen afdækker bl.a. med udgangspunkt i hvert

enkelt delmål og national målsætning de handlinger, som ministerierne har foretaget,

som er eksplicit foranlediget af verdensmålene.

Spørgeskemaet indeholdt både åbne og lukkede spørgsmål og bl.a. spørgsmål om:

•

ministeriernes stillingtagen til, om FN’s delmål er relevante i dansk kontekst

ministeriernes stillingtagen til, om FN’s delmål i tilstrækkelig grad er dækket af ek-

sisterende politikker og mål (lovgivning, planer og andre tiltag)

ministeriernes planer for at følge op på og rapportere om fremdriften på delmålet

ministeriernes planer for opnåelsen af de nationale målsætninger

ministeriernes planer for at følge op på og rapportere om fremdriften på de natio-

nale målsætninger

hvorvidt verdensmålene fremgik eksplicit af ministeriernes overordnede politik-

ker eller strategier på koncernniveau i perioden 2015-2020

hvorvidt verdensmålene fremgik eksplicit af strategier, mål- og resultatplaner for

underliggende styrelser, institutioner, offentlige virksomheder mv. i perioden

2015-2020.

I spørgeskemaet bad vi ministerierne vedhæfte dokumentation, hvis de angav, at de

havde handlinger eksplicit foranlediget af verdensmålene. Inden vi udsendte spørge-

skemaet, fik vi Social- og Indenrigsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriet til at teste spørgeskemaet, bl.a. i forhold til, om der var spørgsmål, der var svæ-

re at forstå eller var tvetydige.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

| Implementering og opfølgning på verdensmålene i Danmark, Norge, Sverige og Finland

Bilag 3. Implementering og opfølgning på verdensmålene i Danmark, Norge,

Sverige og Finland

Danmark

Nationale planer for

implementering af og

opfølgning på verdens-

målene

Regeringen udgav i

2017 en samlet hand-

lingsplan for opfølgning

på verdensmålene,

herunder 37 nationale

målsætninger og 49

nationale indikatorer.

Det fremgår af hand-

lingsplanen, at der skal

følges op på målsæt-

ningerne og indikato-

rerne ved en årlig frem-

driftsrapport til Folke-

tinget.

Norge

Der findes ikke en sær-

lig national plan for ver-

densmålene.

Sverige

Regeringen udgav i

2018 en handlings-

plan. Den indeholder en

oversigt over regerings-

initiativer, der skal føre

til opnåelse af hvert af

de 17 verdensmål.

Regeringen slog i 2018

fast, at 2030-dagsor-

denen skal gennemfø-

res inden for eksiste-

rende styringsproces-

ser med udgangspunkt

i de politiske mål, der er

vedtaget af Riksdagen

på forskellige områder.

”2030-delegationen”,

som er nedsat af rege-

ringen, har vurderet, at

disse mål er dækkende

for FN’s verdensmål og

delmål.

”2030-delegationen”

har også stillet forslag

om at styrke de eksi-

sterende styringspro-

cesser.

Regeringen præsente-

rede i juni 2020 et for-

slag til Riksdagen om at

vedtage et overgriben-

de mål om, at Sverige

skal gennemføre

2030-dagsordenen.

Finland

Finlands skiftende re-

geringer har udarbej-

det implementerings-

planer for verdensmå-

lene (2017 og 2020).

Disse oversendes til

parlamentet.

Finland har desuden en

kommission for bære-

dygtig udvikling, som er

forankret i Statsrådets

kansli. Dette råd har an-

svar for at udarbejde

langsigtede nationale

strategier for bæredyg-

tig udvikling.

Strategien blev i 2016

tilpasset til 2030-dags-

ordenen. Den indehol-

der 8 nationale mål,

som monitoreres ved

10 klynger af hver 4-5

indikatorer.

Forankring af verdens-

målene i parlamentet

Der blev i 2018 nedsat

en parlamentarisk ar-

bejdsgruppe under Fi-

nansudvalget om ver-

densmålene. Folketin-

get har dog ikke taget

beslutninger, der for-

pligter regeringen på

verdensmålene.

Stortinget har ikke ta-

get beslutninger, der

forpligter regeringen på

verdensmålene.

Flertallet i udenrigs- og

forsvarskomitéen for-

udsatte i 2017, at re-

geringen forelægger

Stortinget en plan for,

hvordan Norge vil gen-

nemføre verdensmå-

lene, også nationalt.

Parlamentet har i 2017

taget beslutninger, som

forpligter regeringen til

at sammenkæde

2030-dagsordenen til

regeringsprogrammet

og til ministeriernes po-

litikker.

Finlands rigsrevision

har revideret ministeri-

ernes arbejde med

2030-dagsordenen.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Implementering og opfølgning på verdensmålene i Danmark, Norge, Sverige og Finland |

Danmark

National opfølgning og

fremdriftsrapportering

Hvert ministerium er

ansvarlig for opfølgning

på verdensmålene på

sit område.

Finansministeriet over-

sendte i 2018 en sam-

let fremdriftsrapport til

Folketinget, som tog

udgangspunkt i hand-

lingsplanens nationale

målsætninger og indi-

katorer.

Norge

Det er de enkelte mini-

steriers opgave at følge

op på verdensmålene

og rapportere om frem-

driften. Rapporteringen

sker i forbindelse med

budgetprocessen og er

primært af kvalitativ

karakter. Det norske fi-

nansministerium koor-

dinerer rapporteringen.

Desuden udarbejdes

en årlig engelsksproget

fremdriftsrapport (One

Year Closer), som både

indeholder international

og national opfølgning.

Den indeholder en kva-

litativ redegørelse og

udvalgte kvantitative

resultater.

Sverige

Der indgår i budgetpro-

cessen rapportering i

forhold til de politiske

mål, der er vedtaget af

Riksdagen på forskel-

lige områder.

Regeringen stillede i

juni 2020 forslag til

Riksdagen om, at der

mindst én gang pr.

mandatperiode skal

være et bilag til stats-

budgettet, som omfat-

ter en statusanalyse,

en analyse af sam-

stemmighed og en

samlet redegørelse for

regeringens arbejde

med 2030-dagsorde-

nen, inkl. en redegørel-

se for Sveriges frem-

drift mod målene.

Sveriges statistikmyn-

dighed har defineret

50 nationale indikato-

rer, som supplerer de

globale indikatorer.

Ansvaret for statistisk

opfølgning på de enkel-

te indikatorer er fordelt

mellem forskellige myn-

digheder. Sveriges sta-

tistikmyndighed SCB

har koordineringsan-

svar og overblik over

implementeringen af

indikatorerne.

SCB udarbejder en år-

lig statistisk rapport ba-

seret på et udvalg af in-

dikatorer. SCB har dog

ikke en samlet databa-

se eller portal for ver-

densmålsstatistik.

Finland

Verdensmålene indgår

i regeringens årlige års-

beretning og i budget-

processen, herunder i

opfølgningen og rap-

porteringen på budget-

anvendelsen.

Ministerierne er ifølge

Finlands rigsrevision

begyndt at indarbejde

verdensmålene i deres

strategier mv.

Den nationale kommis-

sion for bæredygtig ud-

vikling udsender årlige

rapporter om status for

bæredygtig udvikling.

Rapporterne tager ud-

gangspunkt i de 10

”monitoreringsklynger”.

Statistisk opfølgning på

FN’s indikatorer

Ansvaret for statistik-

opfølgning og rappor-

tering til FN ligger hos

Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik im-

plementerer FN’s indi-

katorer på basis af eg-

ne data eller data, som

indsamles til formålet.

Danmarks Statistik stil-

ler alle indikatorerne til

rådighed på sin hjem-

meside.

Ansvaret for statistisk

opfølgning ligger hos

forskellige myndighe-

der. Statistisk Sentral-

byrå har dog udarbej-

det et overblik over

statistiktilgængelighe-

den.

Statistisk Sentralbyrå

har ikke en samlet da-

tabase eller portal, men

den har i et pilotprojekt

på opdrag fra ministeri-

erne samlet og publice-

ret dokumentation for

et udvalg af de globale

indikatorer (60 indika-

torer i 2020).

Finlands statistikmyn-

dighed er ansvarlig for

at samle finske data for

de globale indikatorer i

en database som

grundlag for en national

rapporteringsplatform.

Indsamlingen sker i

samarbejde med en

gruppe af organisatio-

ner og myndigheder,

der leverer data til indi-

katorerne.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af søgninger på de relevante myndigheders hjemmesider i de nordiske lande. Oplysningerne i tabellen er valideret

af kolleger fra de andre landes rigsrevisioner.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

| FN’s 17 verdensmål

Bilag 4. FN’s 17 verdensmål

Afskaffe alle former for fattigdom i

verden

7 delmål

Reducere ulighed i og mellem lande

10 delmål

Stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed

og forbedret ernæring samt fremme

bæredygtigt landbrug

8 delmål

Sikre et sundt liv for alle og fremme

trivsel for alle aldersgrupper

13 delmål

Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser

inkluderende, sikre, robuste og bære-

dygtige

10 delmål

Sikre bæredygtige forbrugs- og

produktionsformer

11 delmål

Sikre alle lige adgang til kvalitets-

uddannelse og muligheder for

livslang læring

10 delmål

Opnå ligestilling mellem kønnene og

styrk alle kvinders og pigers rettig-

heder og muligheder

9 delmål

Sikre, at alle har adgang til vand og

sanitet, og at dette forvaltes bære-

dygtigt

8 delmål

Sikre, at alle har adgang til pålidelig,

bæredygtig og moderne energi til

en overkommelig pris

5 delmål

Fremme vedvarende, inklusiv og

bæredygtig økonomisk vækst, fuld

og produktiv beskæftigelse samt

anstændigt arbejde for alle

12 delmål

Bygge robust infrastruktur, fremme

inklusiv og bæredygtig industrialise-

ring og understøtte innovation

8 delmål

Handle hurtigt for at bekæmpe klima-

forandringer og deres konsekvenser

6 delmål

Bevare og sikre bæredygtigt brug af

verdens have og deres ressourcer

10 delmål

Beskytte, genoprette og støtte bære-

dygtig brug af økosystemer på land,

bekæmpe ørkendannelse, standse ud-

pining af jorden og tab af biodiversitet

12 delmål

Støtte fredelige og inkluderende sam-

fund. Give alle adgang til retssikkerhed

og opbygge effektive, ansvarlige og ind-

dragende institutioner på alle niveauer

12 delmål

Styrke det globale partnerskab for hand-

ling og øg midlerne til at nå målene

19 delmål

Kilde:

Udenrigsministeriet.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

De nationale målsætninger |

Bilag 5. De nationale målsætninger

Målsætning

Den økonomiske vækst i Danmark skal øges.

Beskæftigelsen i hele Danmark skal styrkes.

Rammevilkårene for erhvervslivet (herunder for iværksæt-

tere) skal styrkes, så det bliver billigere og nemmere at drive

virksomhed ved blandt andet at sikre konkurrencedygtig er-

hvervsbeskatning, forenkle regler og forbedre infrastruktur.

Forskningsmiljøerne skal styrkes og levere løsninger, der

bliver solgt på markederne.

At sikre et effektivt skattesystem og skattepolitik, der giver

incitament til at arbejde og forbedre familiernes økonomi,

og som er mere enkelt og konkurrencedygtigt for erhvervs-

livet.

Flere flygtninge skal i arbejde.

Fremme partnerskaber og investeringer i udviklingslande,

der kan bidrage til at skabe bæredygtig vækst og udvikle

den private sektor både i udviklingslande og i Danmark.

EU skal bruge handelspolitikken til at sikre åbne markeder

og et handelssystem, der understøtter global vækst, herun-

der i de mindst udviklede lande.

Fremme kvinder og mænds lige muligheder for deltagelse

på arbejdsmarkedet.

Styrket ligestilling i uddannelse mellem piger og drenge,

herunder at reducere kønsforskelle i trivsel og karakterer.

Styrket faglighed, kvalitet og relevant indhold i uddannelser

for at løfte alle børn og unges udvikling.

Styrket indsats for fagligt svage elever.

Øget andel af unge i grundskolen, der får en erhvervsuddan-

nelse.

Fortsat udvikling af et godt sundhedsvæsen og en værdig

ældrepleje, blandt andet gennem fokus på sammenhæn-

gende patientforløb og patientinddragelse.

Styrket indsats over for kroniske og livstruende sygdomme,

herunder kræft, KOL, diabetes type 2, demens og den ældre

medicinske patient.

Flere skal være en del af arbejdsfællesskabet, herunder

personer med handicap.

Fremme af en virksom indsats til voksne og børn udsat for

vold i nære relationer.

Øget trivsel for børn og unge samt udvikling og læring for

alle børn i dagtilbud.

Indikator

BNP-bidrag af nye tiltag.

Beskæftigelsesbidrag af nye tiltag.

Lettelse af erhvervsøkonomiske byrder for erhvervslivet.

Forskning på 1 pct. af BNP.

Nettovirkningen af diskretionære skattetiltag.

Beskæftigelsesfrekvens for flygtninge og familiesammen-

førte til flygtninge.

Mobilisering af total og privat kapital gennem Danidas er-

hvervsplatform.

a) Antal nye EU-frihandelsaftaler.

b) Indeks over (registrerede) indførte handelshindringer i

verden.

Kvinder og mænds arbejdsmarkedsdeltagelse.

a) Drenge og pigers karaktergennemsnit i folkeskolens af-

gangsprøve.

b) Resultat af national trivselsmåling.

Tal for kompetencedækning i folkeskolen.

Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test i

dansk og matematik.

Andel af unge, der vælger en erhvervsuddannelse efter

grundskolen.

a) Patienttilfredshed med forløbet fra indlæggelse til ud-

skrivelse og patientoplevet inddragelse.

b) Brugertilfredshedsundersøgelser om hjemmehjælp i

eget hjem og i plejebolig/plejehjem.

a) 5-års overlevelse efter kræft og akutte somatiske ind-

læggelser blandt borgere med KOL og diabetes type 2.

b) Forebyggelige genindlæggelser blandt ældre.

a) Den samlede beskæftigelsesfrekvens.

b) Andelen af personer med handicap i uddannelse eller

beskæftigelse.

Opfølgning på indsatsen i den nationale enhed mod vold i

nære relationer.

a) Andel af elever, der trives i folkeskolen, erhvervs- og

gymnasiale uddannelser.

b) Opfølgning på implementering af en styrket pædagogisk

læreplan.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

| De nationale målsætninger

Målsætning

Opretholdelse af Danmarks rolle som aktiv international

fortaler for ligestilling og seksuel og reproduktiv sundhed

og rettigheder.

Standse tilbagegangen for biologisk mangfoldighed.

Beskytte vand- og havmiljø.

Indikator

En markant og synlig dansk indsats i EU og FN.

Bevaringsstatus for habitat naturtyper og arter (habitat-

direktivet).

a) Tilstand for vandmiljøet (Vandrammedirektivet).

b) Fiskebestande, der udnyttes erhvervsmæssigt på en

måde, så de generelt efterlever MSY-princippet.

a) Udvikling af luftkvalitet og sundhedseffekter af luftforure-

ning i Danmark.

b) Antal stoffer vurderet for hormonforstyrrende egenska-

ber og andel, der som følge heraf er omfattet af EU-regu-

lering.

a) Kommuner med agenda 21-plan og klimatilpasningsplan.

b) Genanvendelsesprocent for husholdningsaffald.

a) Ressourceproduktivitet (DMC/BNP, som erstattes af

RMC/BNP).

b) Genanvendelse af totalaffald (ekskl. jord og mineralsk

affald) (Eurostat).

a) Antal virksomheder omfattet af standarder for bedst til-

gængelig teknologi efter IE-direktivet.

b) Samlede produktion af grønne varer og tjenesteydelser i

Danmark.

a) Madspild fra husholdninger.

b) Ressourceproduktivitet i fødevaresektoren.

Fremskrivning af CO

-udvikling i ikke-kvotesektoren ift.

2005-niveau.

VE-andel, udvikling i energiforbrug i forhold til en i 2007

fastlagt baseline for det fremskrevne energiforbrug.

VE-andelen opgøres efter EU-metoden, hvor VE-andelen

opgøres i forhold til det udvidede endelige energiforbrug.

Korruption måles ved Transparency international rangliste.

Ytringsfrihed måles ved Freedom House frihedsscore.

Tilførsel af ressourcer ifm. politiets flerårsaftale (2016-

2019).

Der følges op på initiativerne i aftalen om Bandepakke III –

Bander bag tremmer.

Regeringen fastholder et styrket fokus på bekæmpelse af

ekstremisme, radikalisering og terror.

Regeringens internationale indsats, herunder kandidatur til

FN’s Menneskerettighedsråd 2019-2021.

Disponeringen af udviklingsbistanden vil bidrage til at øge

modstandsdygtigheden i udviklingslandene.

Øget stabilitet og sikkerhed i områder med danske militære

og ikke-militære bidrag.

Forebygge og begrænse forurening med skadelige stoffer.

Fastholde Danmarks førerposition med at udvikle bære-

dygtige og levedygtige byer.

Fremme af cirkulær økonomi, herunder bedre (gen)anven-

delse af ressourcer og forebyggelse af affald.

Bæredygtige virksomheder og produkter.

Bæredygtige fødevarer.

Indfri Danmarks forpligtelse for reduktioner i ikke-kvote-

sektoren i 2020 og 2030.

Bidrage til fælles EU-mål om 27 pct. vedvarende energi og

mindst 27 pct. energieffektiviseringer i 2030.

Regeringen har et nationalt mål for, at Danmark i år 2030

skal have mindst 50 pct. af sit eget energibehov dækket af

vedvarende energi.

Fastholde Danmarks position blandt verdens mindst kor-

rupte lande.

Værne om ytringsfriheden.

Fremme af et velfungerende og tilstedeværende politi.

Der skal slås hårdt ned på rocker- og bandemedlemmers

kriminalitet.

Forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme, radikalise-

ring og terror.

Fremme af en international retsorden baseret på grundlæg-

gende værdier som demokratiske retsstatsprincipper, men-

neskerettigheder og ligestilling.

Bidrage til beskyttelse af sårbare mennesker og øget mod-

standsdygtighed i udviklingslandene.

Fremme international stabilitet og sikkerhed gennem bidrag

til internationale militære operationer og freds- og stabilise-

ringsopgaver.

Kilde:

”Handlingsplan for FN’s verdensmål – Danmarks opfølgning på FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling”, marts 2017.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Rigsrevisionens vurdering af tilstrækkeligheden af fremdriftsrapporteringens datagrundlag |

Bilag 6. Rigsrevisionens vurdering af tilstrækkeligheden

af fremdriftsrapporteringens datagrundlag

Tabel A

Oversigt over vores vurdering af data for de enkelte målsætninger

Tilstrækkelige data

Målsætninger, der måles ved kvantitative

indikatorer

Målsætninger, der måles ved kvalitative

indikatorer

Målsætninger, der måles ved både

kvantitative og kvalitative indikatorer

Kilde:

Rigsrevisionen.

Utilstrækkelige data

1, 2, 3, 5, 7, 16, 20, 21,

24, 28

19, 32, 33, 34, 36, 37

4, 6, 8, 9, 10, 11, 12,

13, 14, 15, 22, 23, 25,

26, 27, 29, 30, 31

17, 35

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

| Rigsrevisionens vurdering af tilstrækkeligheden af fremdriftsrapporteringens datagrundlag

Tabel B

Målsætninger, hvor de kvantitative data er utilstrækkelige

Målsætning

Den økonomiske vækst i Danmark skal øges.

Indikator

BNP-bidrag af nye til-

tag.

Beskæftigelsesbidrag

af nye tiltag.

Lettelse af erhvervs-

økonomiske byrder

for erhvervslivet.

Ministerium

Finansministeriet.

Årsag

Ministeriet har valgt

ikke at vise data for

status i flere år.

Ministeriet har valgt

ikke at vise data for

status i flere år.

Ministeriet har valgt

ikke at vise data for

status i flere år.

Beskæftigelsen i hele Danmark skal styrkes.

Beskæftigelses-

ministeriet.

Erhvervsministeriet.

Rammevilkårene for erhvervslivet (herunder

for iværksættere) skal styrkes, så det bliver bil-

ligere og nemmere at drive virksomhed ved

blandt andet at sikre konkurrencedygtig er-

hvervsbeskatning, forenkle regler og forbedre

infrastruktur.

At sikre et effektivt skattesystem og skattepo-

litik, der giver incitament til at arbejde og for-

bedre familiernes økonomi, og som er mere en-

kelt og konkurrencedygtigt for erhvervslivet.

Fremme partnerskaber og investeringer i ud-

viklingslande, der kan bidrage til at skabe bæ-

redygtig vækst og udvikle den private sektor

både i udviklingslande og i Danmark.

Flere skal være en del af arbejdsfællesskabet,

herunder personer med handicap.

Samlede skatte- og

afgiftslettelser.

Skatteministeriet.

Ministeriet har valgt

ikke at vise data for

status i flere år.

Der fandtes i 2018

kun data på indikato-

ren for 2017.

Mobilisering af total

og privat kapital gen-

nem Danidas er-

hvervsplatform.

Indikator b

Andelen af personer

med handicap i ud-

dannelse eller be-

skæftigelse.

Bevaringsstatus for

habitat naturtyper og

arter (Habitatdirekti-

vet).

Indikator a

Tilstand for vandmil-

jøet (Vandrammedi-

rektivet).

Indikator b

Genanvendelse af to-

talaffald (ekskl. jord

og mineralsk affald)

(Eurostat).

VE-andel, udvikling i

energiforbrug i for-

hold til en i 2007

fastlagt baseline for

det fremskrevne

energiforbrug.

Udenrigsministeriet.

Social- og Indenrigs-

ministeriet.

Der fandtes i 2018

kun sammenlignelige

data på indikatoren

for 2014 og 2015.

Der fandtes i 2018

kun data for indikato-

ren for 2013.

Der fandtes i 2018

kun data for indikato-

ren for 2017.

Der fandtes i 2018

kun sammenlignelige

data for indikatoren

for 2010, 2012 og

2014.

Rapporten viser ikke

data for udviklingen i

energiforbrug.

Standse tilbagegangen for biologisk mangfol-

dighed.

Miljø- og Fødevare-

ministeriet.

Beskytte vand- og havmiljø.

Miljø- og Fødevare-

ministeriet.

Fremme af cirkulær økonomi, herunder bedre

(gen)anvendelse af ressourcer og forebyggelse

af affald.

Miljø- og Fødevare-

ministeriet.

Bidrage til fælles EU-mål om 27 pct. vedvaren-

de energi og mindst 27 pct. energieffektivise-

ringer i 2030.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministe-

riet.

Note: Indikatoren for målsætning 5 er i handlingsplanen formuleret som ”Nettovirkningen af diskretionære skattetiltag”, men i fremdriftsrapporten er

den formuleret som ”Samlede skatte- og afgiftslettelser”. Vi har dog vurderet, at der er tale om en mere mundret formulering af en samme indi-

kator (jf. pkt. 51).

Kilde:

Rigsrevisionen.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Rigsrevisionens vurdering af tilstrækkeligheden af fremdriftsrapporteringens datagrundlag |

Tabel C

Målsætninger, hvor der anvendes kvalitative data – vurdering af tilstrækkelighed

Målsætning

(SIM)

Fremme af en virk-

som indsats til voksne

og børn udsat for vold

i nære relationer.

Indikator

Opfølgning på

indsatsen i den

nationale enhed

mod vold i nære

relationer.

Beskrivelse

Indeholder bag-

grund for enhe-

den Lev Uden

Vold og redegø-

relse for imple-

mentering og

planlagt opfølg-

ning.

Indeholder be-

skrivelse af initia-

tiver, der skal un-

derstøtte imple-

menteringen af

en styrket pæda-

gogisk læreplan.

Oplysninger om

fremdrift

Ja. Det fremgår,

hvor store frem-

skridt der er gjort

i implementerin-

gen af enheden.

Svarer til

indikator

Delvist. Der frem-

går ikke data fra

opfølgning på

indsatsen, men

det fremgår,

hvordan der vil

blive fulgt op.

Delvist. Der frem-

går ikke data fra

opfølgning på im-

plementeringen,

men en redegø-

relse for initiati-

ver, der skal un-

derstøtte imple-

menteringen.

Delvist. Der frem-

går eksempler på

indsatser, men

det fremgår ikke,

om indsatsen har

været markant

og synlig.

Ja.

Samlet

vurdering

Tilstræk-

kelig.

Øget trivsel for børn

(BUVM) og unge samt udvik-

ling og læring for alle

børn i dagtilbud.

Indikator b

Opfølgning på

implementering

af en styrket pæ-

dagogisk lære-

plan.

Ja. Det fremgår,

hvilke initiativer

der er planlagt,

og hvor meget

der er gennem-

ført.

Tilstræk-

kelig.

(UM)

Opretholdelse af

Danmarks rolle som

aktiv international

fortaler for ligestilling

og seksuel og repro-

duktiv sundhed og

rettigheder.

Fremme af et velfun-

gerende og tilstede-

værende politi.

En markant og

synlig dansk ind-

sats i EU og FN.

Indeholder ek-

sempler på Dan-

marks indsatser.

Nej. Det fremgår

ikke, hvor stor

den samlede ind-

sats har været.

Utilstræk-

kelig.

(JM)

Tilførsel af res-

sourcer ifm. poli-

tiets flerårsaftale

(2016-2019).

Indeholder oplys-

ninger om en be-

villingsforøgelse

og om afsatte

midler til uddan-

nelse.

Nej. Der gives

ikke et overblik

over den sam-

lede udvikling i

bevillinger, optag

eller færdigudan-

nede betjente og

kadetter.

Nej. Det fremgår

ikke, hvor store

fremskridt der

samlet er gjort

med hensyn til

initiativerne.

Nej. Det fremgår

ikke, hvor store

fremskridt der er

gjort.

Utilstræk-

kelig.

(JM)

Der skal slås hårdt

ned på rocker- og

bandemedlemmers

kriminalitet.

Der følges op på

initiativerne i af-

talen om Bande-

pakke III – Ban-

der bag tremmer.

Indeholder oplys-

ning om, at nogle

af bandepakkens

initiativer er ble-

vet gennemført.

Delvist. Opfølg-

ningen består til-

syneladende blot

i en konstatering

af, at nogle af ini-

tiativerne er gen-

nemført i lov.

Delvist. Hvis re-

geringens fokus

udgøres af den

nye handlings-

plan.

Utilstræk-

kelig.

(JM)

Forebyggelse og be-

kæmpelse af ekstre-

misme, radikalisering

og terror.

Regeringen fast-

holder et styrket

fokus på bekæm-

pelse af ekstre-

misme, radikali-

sering og terror.

Indeholder oplys-

ning om en ny na-

tional handlings-

plan og om midler

til den.

Utilstræk-

kelig.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

| Rigsrevisionens vurdering af tilstrækkeligheden af fremdriftsrapporteringens datagrundlag

Tabel C (fortsat)

Målsætninger, hvor der anvendes kvalitative data – vurdering af tilstrækkelighed

Målsætning

(UM)

Fremme af en internati-

onal retsorden baseret

på grundlæggende vær-

dier som demokratiske

retsstatsprincipper,

menneskerettigheder

og ligestilling.

Bidrage til beskyttelse

af sårbare mennesker

og øget modstandsdyg-

tighed i udviklingslan-

dene.

Indikator

Regeringens in-

ternationale ind-

sats, herunder

kandidatur til

FN’s Menneske-

rettighedsråd

2019-2021.

Disponeringen af

udviklingsbistan-

den vil bidrage til

at øge mod-

standsdygtighe-

den i udviklings-

landene.

Øget stabilitet og

sikkerhed i om-

råder med dan-

ske militære og

ikke-militære bi-

drag.

Beskrivelse

Indeholder for-

holdsvis detalje-

rede oplysninger

om omfanget af

Danmarks ind-

sats i FN og den

Internationale

Straffedomstol.

Indeholder over-

ordnet beskrivel-

se af Danmarks

udviklingsbi-

stand.

Oplysninger om

fremdrift

Ja.

Svarer til

indikator

Ja.

Samlet

vurdering

Tilstræk-

kelig.

(UM)

Nej. Indeholder

ikke oplysninger

om fremdrift.

Nej. Der fremgår

ikke oplysninger

om disponerin-

gen af udviklings-

bistanden eller

modstandsdyg-

tighed i udvik-

lingsbistanden.

Delvist. Det

fremgår, at situa-

tionen i de be-

rørte lande sta-

dig er præget af

ustabilitet og

manglende sik-

kerhed, men at

der er sket frem-

skridt på nogle

områder.

Utilstræk-

kelig.

(UM)

Fremme international

stabilitet og sikkerhed

gennem bidrag til inter-

nationale militære ope-

rationer og freds- og

stabiliseringsopgaver.

Indeholder be-

skrivelse af Dan-

marks bidrag og

eksempler på de

konkrete indsat-

ser og en vis be-

skrivelse af situ-

ationen i de be-

rørte områder.

Nej. Det fremgår

ikke, hvor store

fremskridt der er

gjort i områder

med danske mili-

tære og ikke-mi-

litære bidrag.

Utilstræk-

kelig.

Note: SIM står for Social- og Indenrigsministeriet, BUVM står for Børne- og Undervisningsministeriet, UM står for Udenrigsministeriet, og JM står for

Justitsministeriet.

Kilde:

Rigsrevisionen.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Ordliste |

Bilag 7. Ordliste

Aktstykke

Skrivelse fra en minister til Finansudvalget, der rummer en bevillingsansøgning eller en orientering.

Hvis Finansudvalget giver tilslutning, er ministeren stillet, som om der var givet bevilling på finanslo-

ven. Ministeren skal dog foranledige, at aktstykket optages på tillægsbevillingsloven.

Betegnelse for bemærkningerne til finansloven, der i princippet svarer til bemærkningerne i andre

lovforslag. Anmærkningerne indeholder bl.a. information, som præciserer og motiverer de enkelte

bevillingsforslag og dermed angiver forudsætningerne for bevillingens udnyttelse.

Udgangspunkt. Bruges ofte om målinger af status ved begyndelse af en periode, hvor der skal må-

les fremdrift.

Begreb, der bruges om en naturtypes udbredelse og tilstand med udgangspunkt i habitatdirektivet

og Natura 2000-planlægningen. Omfatter også en vurdering af status for de arter, der er karakteri-

stiske for naturtypen. Bevaringsstatus fastsættes som gunstig, ugunstig, usikker eller ukendt.

Udtryk for mangfoldighed af levende organismer, især med hensyn til antallet af arter. Kaldes også

biodiversitet.

Forbedringer af energieffektivitet, dvs. forholdet mellem nyttiggjort energi og totalt energiforbrug.

EU’s statistiske kontor.

Food and Agriculture Organization of the UN. En FN-organisation med en række traktat- og bistands-

mæssige opgaver inden for fødevarer, landbrug, skovbrug, fiskeri og akvakultur.

De 17 verdensmål er udmøntet i 169 delmål.

FN’s Statistiske Division er en del af FN’s sekretariat under afdelingen for økonomiske og sociale

forhold.

FN’s Statistiske Kommission blev etableret i 1947 og er det øverste organ for det globale statistiske

system. Den består af de øverste statistikere fra 24 lande, herunder Danmark (indtil 2021). Kom-

missionen er overvågningsorgan for FN’s Statistiske Division) og er underlagt FN’s Økonomiske og

Sociale Råd.

Centralt sted. I denne beretnings sammenhæng er der tale en central statistisk myndighed, som

står for at koordinere og validere andre organisationers produktion af statistik.

En rapport om fremdrift. Ifølge den daværende regerings handlingsplan ville regeringen hvert år

oversende en fremdriftsrapport på handlingsplanen til Folketingets orientering. Handlingsplanen vil

bl.a. kunne indeholde en kort redegørelse for fremskridt på grundlag af de nationale indikatorer, som

fremgår af handlingsplanen.

Et sæt af indikatorer, som bruges til at måle verdens samlede fremdrift mod verdensmålene. Indika-

torerne fremgår af en resolution vedtaget af FN’s generalforsamling den 6. juli 2017. I resolutionen

fremhæves bl.a. behovet for tilgængelige, rettidige, pålidelige og disaggregerede data af høj kvalitet,

som kan hjælpe med at måle fremdrift og sikre, at ”ingen efterlades” (no-one is left behind).

Konkret levested for en bestemt dyre- eller planteart.

Anmærkning

Baseline

Bevaringsstatus

Biologisk mangfoldighed

Energieffektivisering

Eurostat

FAO

FN’s delmål

FN’s Statistiske Division

FN’s Statistiske Kommission

Focal point

Fremdriftsrapport

Globale indikatorer

Habitat

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

| Ordliste

Handlingsplanen

Den daværende regering udgav i marts 2017 ”Handlingsplan for FN’s verdensmål” med undertitlen

”Danmarks opfølgning på FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling”.

Et middel, som bruges til at vise, hvordan noget forholder sig. Defineres også i nogle sammenhænge

som et ”måleinstrument”. Med hensyn til FN’s verdensmål er der for hvert delmål defineret én eller

flere indikatorer, som skal bruges til den datamæssige opfølgning på delmålet.

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. En samlet betegnelse for kroniske sygdomme i lungerne, der i

Danmark næsten altid opstår som konsekvens af tobaksrygning.

Vurdering af konsekvenserne ved noget. Det har siden 1998 været en del af Statsministeriets regu-

lering af det lovforberedende arbejde, at der bør udarbejdes konsekvensvurderinger, hver gang der

skal fremsættes lovforslag eller andre regeringsforslag i Folketinget (”Vejledning om konsekvens-

analyser”, 2005). Det er obligatorisk at udarbejde økonomiske konsekvenser og implementerings-

konsekvenser for stat, regioner og kommuner, administrative konsekvenser for borgerne, væsent-

lige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet og væsentlige miljømæssige kon-

sekvenser.

Vedrørende eller målt efter den kvalitet og det indhold, noget har – ofte til forskel fra dets numeriske

størrelse. Kvalitative data er – til forskel fra kvantitative data – oplysninger om nogets kvalitet eller

indhold.

Vedrørende eller målt efter den numeriske størrelse af noget – ofte til forskel fra dets kvalitet og ind-

hold. Kvantitative data er – til forskel fra kvalitative data – oplysninger om den numeriske, dvs. tal-

mæssige, størrelse af noget.

Økonomistyrelsens model for mål- og resultatstyring i staten indeholder en anbefaling om at udar-

bejde mål- og resultatplaner. Mål- og resultatplaner skal ses som en fokuseret videreudvikling af de

resultatkontrakter, der tidligere blev anvendt mellem departementer og styrelser. Mål- og resultat-

planer indeholder ifølge Økonomistyrelsens vejledning et strategisk målbillede, 5-10 konkrete mo-

deller og en model for opfølgning.

Noget, som nogen har sat eller defineret som mål for en aktivitet, et projekt e.l. Målsætninger kan bå-

de forstås som konkrete målbare mål for, hvad man vil opnå i en given periode, og som bredere kvali-

tative formuleringer af politiske mål.

Handlingsplanen for verdensmålene indeholder 49 nationale indikatorer, som skal bruges til at følge

op på fremdriften mod opfyldelsen af de 37 nationale målsætninger.

37 målsætninger, med hvilke den tidligere regering i sin handlingsplan fremhævede et begrænset

antal prioriteter for Danmarks nationale og internationale opfølgning.

En arbejdsgruppe, som er nedsat af (et udvalg i) Folketinget.

Indikator

KOL

Konsekvensvurderinger

Kvalitativ

Kvantitativ

Mål- og resultatplan

Målsætning

Nationale indikatorer

Nationale målsætninger

Parlamentarisk

arbejdsgruppe

Rapporteringsperiode

Den periode, som en rapportering handler om, fx den periode, for hvilken det oplyses, om – eller i

hvilket omfang – der har været fremdrift.

Tekst, som fx anbefaler eller fastslår bestemte principper eller fremgangsmåder, og som en inter-

national forsamling ofte vedtager uden bindende virkning. FN’s resolution om 2030-dagsordenen

er vedtaget af FN’s generalforsamling. Den er politisk, men ikke juridisk bindende.

Ansvarsområde eller fagområde (fx en ministers).

Resolution

Ressort

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark

Ordliste |

Satspuljeaftale

Satspuljen betegner penge, der i en årrække hvert år blev reserveret til særlige tiltag på social-,

sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Puljen blev finansieret ved en nedsættelse af satsen for

den automatiske regulering af overførselsindkomsterne i takt med lønudviklingen. Partierne bag

satspuljeforliget indgik hvert år aftaler om fordelingen og anvendelsen af midlerne. Satspuljen blev

afskaffet med virkning fra 2020, men der er stadig flerårige aftaler, som ikke er udløbet.

Legemlig, især vedrørende legemlige symptomer på sygdomme i modsætning til psykiske.

United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization. FN's organisation for uddannelse,

kultur, kommunikation og videnskab.

United Nations Children’s Fund. FN-organisation med den mission at tale for børns rettigheder,

sikre børns basale behov og hjælpe børn med at udvikle sig, så de kan nå deres fulde potentiale.

Kontrollere, at noget overholder givne regler og derfor gælder. Validering af data sikrer datas påli-

delighed.

Energi fra en uudtømmelig kilde, fx solenergi og vindenergi.

Alle statslige virksomheder skal aflægge en årsrapport. Der afrapporteres på regnskabets hoved-

tal og på eksternt fastsatte mål. Årsrapporten skal først og fremmest tilgodese ressortdepartemen-

terne, Rigsrevisionen og Finansministeriets informationsbehov i relation til henholdsvis styring og

revision.

Somatisk

UNESCO

UNICEF

Validere

Vedvarende energi

Årsrapport