Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21, Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 23, UFU Alm.del Bilag 9
Offentligt
2266975_0001.png
Statsrevisorerne 2020-21
Beretning nr. 1 Beretning om ministeriernes arbejde med FN''s verdensmål i Danmark
Offentligt
Oktober 2020
— 1/2020
Rigsrevisionens beretning afgivet
til Folketinget med Statsrevisorernes
bemærkninger
Ministeriernes arbejde
med FN's verdensmål
i Danmark
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
1/2020
Beretning om
ministeriernes arbejde
med FN’s verdensmål i
Danmark
Statsrevisorerne fremsender denne beretning med
deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende
minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,
i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2020
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-
mende minister.
Alle ministre med undtagelse af forsvarsministeren, kirkeministeren og statsministeren afgiver en redegøre-
lse til beretningen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.
På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-
ningen, hvilket forventes at ske i april 2021.
Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles
i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-
ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2020, som afgives i februar 2022.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0003.png
Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:
Karakterskala
Positiv kritik
finder det meget/særdeles positivt
finder det positivt
finder det tilfredsstillende/er tilfredse med
finder det ikke helt tilfredsstillende
finder det utilfredsstillende/er utilfredse med
påpeger/understreger/henstiller/forventer
beklager/finder det bekymrende/foruroligende
kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/og indskærper
påtaler/påtaler skarpt
påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på
Kritik under middel
Middel kritik
Skarp kritik
Skarpeste kritik
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Tlf.: 3337 5987
[email protected]
www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kan
købes ved henvendelse til:
Rosendahls Lager og Logistik
Vandtårnsvej 83A
2860 Søborg
Tlf.: 4322 7300
[email protected]
www.rosendahls.dk
ISSN 2245-3008
ISBN trykt 978-87-7434-680-7
ISBN online 978-87-7434-681-4
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0004.png
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorernes
bemærkning
Statsrevisorerne
Beretning om ministeriernes arbejde med FN’s
verdensmål i Danmark
Statsrevisorerne har bedt Rigsrevisionen om at udarbejde denne beret-
ning på baggrund af en anmodning fra Folketingets Finansudvalg. Udval-
get har anmodet om en saglig og neutral opfølgning på, hvordan frem-
driften er i forhold til Danmarks opfyldelse af FN’s verdensmål.
Verdensmålene består af 17 mål for bæredygtig udvikling, der blev vedta-
get med en FN-resolution i 2015. Den tidligere regering udgav i 2017 en
handlingsplan for Danmarks opfølgning på verdensmålene, og i hand-
lingsplanen var det vurderingen, at dansk politik er på linje med verdens-
målene. Handlingsplanen indeholder 37 nationale målsætninger, som mi-
nisterierne årligt vil redegøre for i en fremdriftsrapport til Folketinget.
Den statistiske opfølgning på FN’s delmål varetages af Danmarks Statistik.
Handlingsplanen var gældende indtil regeringsskiftet i juni 2019. Den nu-
værende regering er ved at udarbejde en strategi for arbejdet med ver-
densmålene i Danmark, der forventes offentliggjort inden udgangen af
2020.
Statsrevisorerne konstaterer, at ministerierne fra starten har vurde-
ret, at FN’s verdensmål og delmål er tilstrækkeligt dækket af eksiste-
rende politikker og aktiviteter. Ministerierne har således kun i ganske
få tilfælde iværksat nye initiativer for at realisere verdensmålene. Det-
te skal ses i sammenhæng med, at Folketinget ikke har stillet forplig-
tende krav til ministeriernes arbejde med verdensmålene, og at ud-
gangspunktet har været, at dansk politik allerede var på linje med
verdensmålene.
Statsrevisorerne finder det uhensigtsmæssigt, at ministerierne gene-
relt ikke har analyseret opfyldelsen af de enkelte delmål og ikke har
stillet krav om at indarbejde verdensmålene i de underliggende sty-
relsers og institutioners målsætninger. Statsrevisorerne finder det
endvidere uhensigtsmæssigt, at ministerierne ikke er kommet længe-
re med at vurdere lovforslags konsekvenser i forhold til verdensmå-
lene.
23. oktober 2020
Henrik Thorup
Klaus Frandsen
Frank Aaen
Britt Bager
Flemming Møller Mortensen
Mai Mercado*
* Statsrevisor Mai Mercado
har ikke deltaget ved behand-
lingen af denne sag på grund
af inhabilitet.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0005.png
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne finder det mindre tilfredsstillende, at ministeriernes
fremdriftsrapport fra 2018 var uegnet til at give Folketinget et godt over-
blik over fremdriften i opfyldelsen af de nationale målsætninger for ver-
densmålene.
Statsrevisorerne finder, at Danmarks Statistiks rapportering af danske da-
ta om realisering af verdensmålene er tilfredsstillende. Statsrevisorerne
konstaterer dog også, at Danmarks Statistiks formidling heraf bør forbed-
res, så offentligheden bedre kan følge, om Danmarks opfyldelse af ver-
densmålene går i den ønskede retning.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
Indholdsfortegnelse
1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1
1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1
1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 6
1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 8
2. Ministeriernes arbejde med verdensmålene ................................................................... 12
2�½1. Arbejdet med FN’s delmål .......................................................................................................... 13
2�½2. Arbejdet med de nationale målsætninger ........................................................................... 19
2�½3. Arbejdet med konsekvensvurdering af lovforslag .......................................................... 22
3. Ministeriernes fremdriftsrapportering .............................................................................. 25
3�½1. Datas tilstrækkelighed ................................................................................................................. 26
3�½2. Redegørelsen for fremdrift ......................................................................................................... 30
4. Danmarks Statistiks rapportering....................................................................................... 34
4�½1. Den statistiske opfølgning på FN’s delmål .......................................................................... 35
4�½2. Etablering af en databank ........................................................................................................... 36
4�½3. Rapportering til FN ......................................................................................................................... 40
4�½4. Rapportering på hjemmesiden ................................................................................................. 42
Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning ..................................................................................................... 45
Bilag 2. Metodisk tilgang ................................................................................................................................. 46
Bilag 3. Implementering og opfølgning på verdensmålene i Danmark, Norge, Sverige
og Finland .............................................................................................................................................................. 48
Bilag 4. FN’s 17 verdensmål ......................................................................................................................... 50
Bilag 5. De nationale målsætninger ........................................................................................................... 51
Bilag 6. Rigsrevisionens vurdering af tilstrækkeligheden af fremdriftsrapporteringens
datagrundlag ........................................................................................................................................................ 53
Bilag 7. Ordliste................................................................................................................................................... 57
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
Undersøgelsen er en statsrevisoranmodning, og Rigsrevisionen af-
giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1,
og § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af
19. januar 2012.
Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,
jf. § 3 i rigsrevisorloven.
Beretningen vedrører alle ministerområder med undtagelse af For-
svarsministeriet, Kirkeministeriet og Statsministeriet, dvs. finans-
lovens §§ 6-11, §§ 14-21 og §§ 24-29. På alle de omfattede minister-
områder har der været udskiftning på ministerposten i undersøgel-
sesperioden 2015-2020. Rigsrevisionen har derfor valgt ikke at op-
liste ministrene.
Beretningen har i udkast været forelagt de omfattede ministerier,
hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
Introduktion og konklusion |
1
1. Introduktion og
konklusion
1.1.
Formål og konklusion
FN’s resolution om 2030-
dagsordenen for bære-
dygtig udvikling
1. Under dansk formandskab tilsluttede verdens lande sig i 2015 FN’s 2030-dagsorden
for bæredygtig udvikling. Alle FN’s 193 medlemslande vedtog med FN’s resolution en
ambitiøs pakke med 17 mål for bæredygtig udvikling, som på dansk kom til at gå un-
der navnet
verdensmålene.
Med verdensmålene har verdens ledere forpligtet sig til
en dagsorden, som alle lande har ansvaret for at løfte. Resolutionen betyder, at Dan-
mark som medlemsland politisk forpligter sig til at engagere sig i arbejdet med at op-
nå målene, dvs. både at efterstræbe målene nationalt og bidrage til, at målene opnås
globalt. I resolutionens 2 første paragraffer slås det fast, at medlemslandene vil arbej-
de utrætteligt for den fulde implementering af denne dagsorden frem mod 2030. Det
slås ligeledes fast, at der er tale om en universel dagsorden, som omfatter alle lande.
2. De 17 verdensmål er af FN udmøntet i 169 delmål og 244 indikatorer, som skal bru-
ges til at måle fremdriften mod opnåelse af verdensmålene i hele verden. Det fremgår
desuden af resolutionen, at landene bør formulere deres egne målsætninger, som ta-
ger højde for nationale forhold, og at de bør følge op ved hjælp af nationale indikatorer.
3. Danmarks daværende regering udgav i 2017 ”Handlingsplan for FN’s verdensmål”
med undertitlen ”Danmarks opfølgning på FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling”
(herefter handlingsplanen). Udgangspunktet i handlingsplanen er, at Danmark gene-
relt er i hus med verdensmålene, idet internationale sammenligninger placerer Dan-
mark i den absolutte top blandt verdens lande i forhold til at opfylde målene. Det frem-
går også af handlingsplanen, at dansk politik er på linje med de 17 verdensmål, og at
der vil være et vedvarende arbejde med at realisere ambitionerne i målene. Hand-
lingsplanen beskriver desuden 37 nationale målsætninger. Målsætningerne er udtryk
for regeringens prioriteter, og de er ikke underordnet enkelte verdensmål eller FN’s
delmål. Ifølge handlingsplanen vil regeringen hvert år oversende en fremdriftsrapport
for handlingsplanen til Folketingets orientering. Fremdriftsrapporten tager udgangs-
punkt i de 37 nationale målsætninger, som indgår i handlingsplanen.
Figur 1 viser sammenhængen mellem de 17 verdensmål, FN’s 169 delmål, som indgår i
resolutionen, og de 37 nationale målsætninger. Figuren viser også, at den statistiske
opfølgning på FN’s delmål varetages af Danmarks Statistik, mens opfølgningen på de
nationale målsætninger sker ved, at ministerierne udarbejder en fremdriftsrapport til
Folketinget.
Resolutioner vedtaget af FN’s
generalforsamling er ikke juri-
disk bindende, men alene ud-
tryk for en politisk tilkendegi-
velse fra FN’s medlemslande.
Erklæringen i resolutionen er
det, man kalder ”soft law”
(modsat traktat eller lignende
bindende instrumenter).
Handlingsplanen
Den tidligere regering udgav i
marts 2017 ”Handlingsplan for
FN’s verdensmål” med under-
titlen ”Danmarks opfølgning på
FN’s verdensmål for bæredyg-
tig udvikling”.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0009.png
2
| Introduktion og konklusion
Figur 1
Sammenhængen mellem FN’s 17 verdensmål, de 169 delmål og de 37 nationale målsætninger
FN's 17 verdensmål
FN's 169 delmål
37 nationale målsætninger
Statistisk opfølgning:
Danmarks Statistik
Opfølgning:
Ministerierne
(fremdriftsrapport)
Kilde:
Rigsrevisionen med grafik fra verdensmaal.org.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
Introduktion og konklusion |
3
4. Denne beretning handler om, hvordan ministerierne har arbejdet med verdensmå-
lene i Danmark.
Folketingets Finansudvalg har anmodet Statsrevisorerne om bistand til en saglig og
neutral opfølgning på, hvordan fremdriften er i forhold til opfyldelse af FN’s verdens-
mål i Danmark. Statsrevisorerne er af den opfattelse, at den løbende opfølgning på
regeringens opfyldelse af verdensmålene bør foretages af Finansministeriet, øvrige
ministerier og Danmarks Statistik. Statsrevisorerne aftalte derfor med Folketingets
Finansudvalg, at anmodningen imødekommes i form af en undersøgelse af status for
ministeriernes implementering af og opfølgning på regeringens handlingsplan og Dan-
marks Statistiks rapportering af danske data. Statsrevisorerne har på den baggrund
anmodet Rigsrevisionen om at gøre status for ministeriernes implementering af og op-
følgning på verdensmålene og vurdere Finansministeriets og de enkelte ministeriers
implementering af og opfølgning på handlingsplanen for FN’s verdensmål og Dan-
marks Statistiks afrapportering af danske data. Beretningen indeholder således ikke
en opfølgning på fremdriften mod verdensmålene, men en undersøgelse af ministeri-
ernes implementering og opfølgning. Rigsrevisionen har i et notat til Statsrevisorerne
fra januar 2020 beskrevet, hvordan vi ville tilrettelægge undersøgelsen og besvare
anmodningen.
5. I Danmark er det regeringen, der har besluttet, hvordan der skal arbejdes med ver-
densmålene. Folketinget har ikke i materiel lovgivning eller via anden beslutning ram-
mesat, om – og i givet fald hvordan – ministerierne skal arbejde med verdensmålene
i Danmark. Derfor har Rigsrevisionen ikke mulighed for at vurdere, om ministeriernes
arbejde med verdensmålene har været tilfredsstillende, men kan alene give en vur-
dering af, hvordan ministerierne har arbejdet.
Folketinget har imidlertid bevilget midler til Danmarks Statistiks statistiske opfølg-
ning på verdensmålene, og Folketinget er også af den tidligere regering blevet stillet i
udsigt at modtage fremdriftsrapporter til orientering om fremdriften mod målsætnin-
gerne i handlingsplanen for verdensmålene. Derfor kan Rigsrevisionen godt vurdere,
om Danmarks Statistik har varetaget sin opgave tilfredsstillende, og om ministerier-
nes fremdriftsrapportering er egnet som orientering af Folketinget.
6. Formålet med undersøgelsen er at gøre status for ministeriernes arbejde med ver-
densmålene i Danmark i perioden 2015-2020. Vi besvarer følgende spørgsmål i be-
retningen:
Hvordan har ministerierne arbejdet med verdensmålene med udgangspunkt i bå-
de FN’s delmål og den tidligere regerings handlingsplan?
Har ministeriernes fremdriftsrapportering været egnet til at orientere Folketinget
om fremdriften i forhold til handlingsplanens nationale målsætninger?
Har Danmarks Statistik rapporteret tilfredsstillende på FN’s delmål og indikato-
rer?
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0011.png
4
| Introduktion og konklusion
Hovedkonklusion
Rigsrevisionen konstaterer, at ministeriernes arbejde med verdensmålene
indtil nu har været baseret på, at deres generelle virke og politik allerede
favner verdensmålene. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at ministerierne
kun undtagelsesvist har taget nye initiativer eller lagt særlige planer for at
realisere verdensmålene. Rigsrevisionen vurderer, at ministeriernes og Dan-
marks Statistiks rapportering ikke er tilstrækkeligt egnet til at orientere om
fremdriften mod opfyldelse af verdensmålene i Danmark. Konsekvensen er,
at det er vanskeligt for såvel Folketinget som offentligheden at få indsigt i,
om der er fremdrift mod realisering af FN’s verdensmål i Danmark.
Ministeriernes arbejde med verdensmålene har taget udgangspunkt i deres vur-
dering af, at ministeriernes generelle virke og politik var tilstrækkelige som Dan-
marks bidrag til realisering af verdensmålene på deres områder. Ministerierne har
således kun undtagelsesvist taget nye initiativer eller haft særlige planer for at re-
alisere FN’s delmål eller de nationale målsætninger
Ministerierne foretog i 2017 en vurdering af de fleste af FN’s delmål, hvor de fandt, at
delmålene allerede var tilstrækkeligt dækket af eksisterende politikker i Danmark. Den-
ne vurdering var af politisk og kvalitativ karakter og ikke baseret på en analyse af opfyl-
delsen af de enkelte delmål. Ministerierne har kun undtagelsesvist taget nye initiativer
for at realisere verdensmålene. Ministerierne har siden 2017 kun i få tilfælde taget eks-
plicit stilling til FN’s delmål, og ministerierne har ikke stillet krav om, at verdensmålene
skal indarbejdes i de underliggende styrelsers og institutioners mål- og resultatplaner
og årsrapporter. Handlingsplanen fra 2017 beskriver de daværende prioriteter for op-
følgning på verdensmålene, herunder 37 nationale målsætninger. Undersøgelsen viser,
at ministerierne ikke har haft særlige planer for, hvordan de vil realisere disse målsæt-
ninger, og at de kun undtagelsesvist har fulgt op på fremdriften ud over deres bidrag
til en samlet fremdriftsrapport på handlingsplanen i 2018. De fleste ministerier henvi-
ser til, at målsætningerne ligger i forlængelse af deres generelle virke og mission, og at
de løbende følger op på deres politik, hvor det er relevant.
Rigsrevisionen konstaterer i forlængelse heraf, at ministerierne ikke var forpligtede af
Folketinget til at arbejde med verdensmålene i Danmark, og at handlingsplanens ud-
gangspunkt var, at dansk politik allerede var på linje med verdensmålene.
Handlingsplanen indebar også, at der skulle etableres en model for konsekvensvurde-
ring af nye lovforslag i forhold til verdensmålene. Undersøgelsen viser, at denne model
er på forsøgsstadiet og er blevet afprøvet i 4 lovforslag. Rigsrevisionen konstaterer, at
der i lovforslagene kun omtales positive konsekvenser, og at den bagvedliggende analy-
se enten ikke er skriftligt dokumenteret eller udelukkende består af overordnede vur-
deringer af forventede positive konsekvenser for udvalgte verdensmål.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0012.png
Introduktion og konklusion |
5
Ministeriernes fremdriftsrapportering har samlet set ikke været egnet til at orien-
tere Folketinget om fremdriften mod opfyldelse af de nationale målsætninger for
verdensmålene
Fremdriftsrapportens data er i mange tilfælde utilstrækkelige til at måle fremdriften,
hvortil kommer, at rapportens redegørende afsnit sjældent giver læseren en tydelig
vurdering af, om der har været fremdrift. Rapporten giver således ikke et godt over-
blik over fremdriften mod realisering af verdensmålene i Danmark udtrykt ved hand-
lingsplanens nationale målsætninger.
Danmarks Statistiks rapportering af danske data for FN’s delmål og indikatorer
har samlet set været tilfredsstillende. Danmarks Statistiks formidling af danske
data er dog ikke tilstrækkeligt egnet til at orientere offentligheden om Danmarks
fremdrift i forhold til verdensmålene
Danmarks Statistik har fået ekstra bevilling i perioden 2017-2021 til rapportering på
FN’s delmål og indikatorer. Danmarks Statistik har etableret en databank med danske
data for FN’s indikatorer. Der mangler stadig 21 indikatorer, som Danmarks Statistik
forventer at tilføje til databanken i 1. kvartal 2021. Danmarks Statistik har rapporteret
tilfredsstillende til FN og stillet data til rådighed for den danske offentlighed på sin
hjemmeside. Rigsrevisionen vurderer, at hjemmesidens formidling af danske data ik-
ke er tilstrækkeligt egnet til at orientere offentligheden om, hvordan fremdriften er i
forhold til opfyldelse af FN’s verdensmål i Danmark. Danmarks Statistik forventer at
lancere et nyt koncept for yderligere formidling i 2021.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0013.png
6
| Introduktion og konklusion
1.2. Baggrund
7. De 17 verdensmål er en del af FN’s 2030-dagsorden og handler om både sociale og
miljømæssige forhold, økonomisk udvikling, fred og partnerskaber. Verdensmålene
berører således en lang række emner, fx fattigdomsbekæmpelse (mål 1), økonomisk
vækst (mål 8) og klimaforandringer (mål 13). Figur 2 viser en tidslinje over arbejdet
med verdensmålene i FN og i Danmark.
Figur 2
Tidslinje over arbejdet med FN’s 17 verdensmål i FN og i Danmark
Resolution om 2030-
dagsordenen vedtages i
FN, herunder 17 verdens-
mål og 169 delmål
Resolution om indikatorer
til 2030-dagsordenen ved-
tages i FN
2015
2017
2018
2019
2020
Danmark vedtager
sammen med de andre
medlemslande 2030-
dagsordenen i FN
Regeringen lancerer
handlingsplanen, her-
under 37 nationale
målsætninger
Finansministeriet
oversender frem-
driftsrapport til
Folketinget
Regeringsskifte.
Ny handlingsplan
under udarbejdelse
Ny handlingsplan
under udarbejdelse
Kilde:
Rigsrevisionen.
8. De 17 verdensmål er udmøntet i 169 delmål og 244 indikatorer. Indikatorerne er
defineret af FN’s Statistiske Kommission med henblik på at kunne indsamle data til
at følge op på fremdriften på de enkelte delmål. Der pågår stadig et arbejde med at
operationalisere nogle af indikatorerne.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
Introduktion og konklusion |
7
FN indsamler data med udgangspunkt i de indikatorer, der er operationaliseret, og ud-
giver årligt en rapport om fremdriften mod opfyldelse af verdensmålene på verdens-
plan. FN’s indikatorer bliver desuden brugt af andre organisationer som udgangspunkt
for at indsamle data, som bruges til at sammenligne landenes status i forhold til ver-
densmålene. Det gælder fx den tyske Bertelmanns Stiftung, som årligt udarbejder en
sammenligning og en rangliste over landenes status på de 17 verdensmål. Danmark lig-
ger højt på disse ranglister. Danmarks Statistik deltager i det internationale statistik-
samarbejde i FN og har ansvaret for den statistiske opfølgning i forhold til FN’s indika-
torer i Danmark, jf. figur 1.
9. Ifølge FN’s 2030-dagsorden er nationale strategier for bæredygtig udvikling et cen-
tralt element i indsatsen for at implementere verdensmålene. Det fremgår også af
dagsordenen, at medlemslandene bør udarbejde nationale målsætninger med ud-
gangspunkt i verdensmålene, og at de globale indikatorer bør suppleres af regionale
og nationale indikatorer. Medlemslandene opfordres til at gennemføre regelmæssige,
inkluderende vurderinger af fremdriften mod opfyldelse af verdensmålene.
Den daværende danske regering udgav i 2017 handlingsplanen for verdensmålene,
som bl.a. indeholder 37 nationale målsætninger. Alle 17 verdensmål er dækket af
mindst én national målsætning, men der er ikke en tæt sammenhæng mellem FN’s en-
kelte mål og delmål og de enkelte nationale målsætninger. Til hver national målsæt-
ning er der knyttet én eller 2 nationale indikatorer, som skal bruges til at måle fremdrif-
ten. Der er i alt 49 nationale indikatorer.
Det fremgår af handlingsplanen, at regeringen vil
”måle fremskridt i Danmarks status
på verdensmålene på grundlag af de nationale indikatorer”,
og at regeringen vil over-
sende en årlig fremdriftsrapport til Folketinget, som
”blandt andet vil kunne indeholde
en kort redegørelse for fremskridt på grundlag af de nationale indikatorer”.
Handlings-
planen indeholder også en række andre initiativer, herunder at lovforslag skal indehol-
de en konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene. I juni 2018 oversendte Finans-
ministeriet en fremdriftsrapport på handlingsplanen til Folketinget.
Handlingsplanen var gældende indtil regeringsskiftet i juni 2019. Den nuværende re-
gering har endnu ikke formuleret en strategi for, hvordan regeringen vil arbejde med
verdensmålene i Danmark. Finansministeriet har oplyst, at regeringens strategi er un-
der udarbejdelse og forventes offentliggjort inden udgangen af 2020.
10. Folketingets opfølgning på verdensmålene tager udgangspunkt i de enkelte stå-
ende udvalg. Herudover nedsatte Folketingets Finansudvalg i oktober 2018 en parla-
mentarisk arbejdsgruppe, der har til formål at sikre fremdrift i forhold til opfyldelsen
af verdensmålene i Danmark. Der findes desuden et tværpolitisk 2030-netværk for
folketingsmedlemmer, som har til formål at fremme verdensmålene og monitorere
implementeringen heraf.
Folketinget har dog ikke taget beslutninger om verdensmålene i Danmark eller offi-
cielt bedt regeringen om en redegørelse eller rapportering om fremdriften mod opfyl-
delse af verdensmålene.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
8
| Introduktion og konklusion
11. Danmarks implementering og opfølgning på verdensmålene har både ligheder og
forskelle i forhold til de andre nordiske lande. Fx er en større del af opgaven med sta-
tistisk opfølgning på FN’s indikatorer i Danmark samlet hos Danmarks Statistik, end
det er tilfældet hos de centrale statistikmyndigheder i Norge og Sverige. Danmark er
også indtil videre det eneste land, hvor der har været en samlet årlig fremdriftsrappor-
tering for alle ministerområder med udgangspunkt i nationale målsætninger og indika-
torer. Bilag 3 indeholder en oversigt over hovedelementer i den nationale implemente-
ring og opfølgning på verdensmålene i Norge, Sverige, Finland og Danmark.
1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning
Revisionskriterier
12. Vores undersøgelse har til formål at gøre status for ministeriernes arbejde med ver-
densmålene i Danmark i perioden 2015-2020.
Vi kortlægger og beskriver, hvordan ministerierne har arbejdet med verdensmålene
med udgangspunkt i FN’s delmål og den tidligere regerings handlingsplan. Vi vurderer
desuden, om ministeriernes fremdriftsrapportering til Folketinget har været egnet til
at orientere om fremdriften i forhold til handlingsplanens nationale målsætninger, og
om Danmarks Statistik har rapporteret tilfredsstillende på FN’s delmål og indikatorer.
13. Kapitel 2 indeholder resultatet af vores undersøgelse af, hvordan ministerierne har
arbejdet med verdensmålene med udgangspunkt i FN’s delmål og handlingsplanen.
Denne del af undersøgelsen har karakter af en statusbeskrivelse, idet der ikke findes
en bevilling, lov eller anden folketingsbeslutning, som giver Rigsrevisionen et grundlag
for at vurdere, om ministeriernes arbejde med verdensmålene i Danmark har været
tilfredsstillende.
Vi har undersøgt, om ministerierne har taget stilling til, om FN’s delmål er relevante i
dansk kontekst, og om ministerierne har taget stilling til, om delmålene i tilstrækkelig
grad er dækket af eksisterende politik. Derudover har vi undersøgt, om ministerierne
har foretaget analyser af, hvor langt Danmark er fra at opfylde de enkelte delmål, om
de har foretaget initiativer eksplicit foranlediget af delmålene, og om de har haft pla-
ner for opfølgning på de enkelte delmål. Vi har også undersøgt, om FN’s verdensmål
og delmål indgår i de strategier, mål- og resultatplaner og årsrapporter, der udarbej-
des af ministerierne og de underliggende institutioner og styrelser.
Vi har desuden undersøgt, hvordan ministerierne har arbejdet med de nationale mål-
sætninger, som ifølge handlingsplanen var udtryk for prioriteter for opfølgningen på
verdensmålene. Vi har undersøgt, om de enkelte ministerier har lagt planer for, hvor-
dan de vil realisere de målsætninger, som de har ansvar for, og om de har fulgt op på
målsætningerne ud over deres bidrag til ministeriernes samlede årlige fremdriftsrap-
port. Vi har derudover undersøgt, om ministerierne har udarbejdet en model for vur-
dering af lovforslags konsekvenser for verdensmålene, sådan som det fremgår af
handlingsplanen.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
Introduktion og konklusion |
9
14. I kapitel 3 undersøger vi, om ministeriernes fremdriftsrapportering til Folketinget
om handlingsplanen har været egnet som orientering af Folketinget om fremdriften
i forhold til de nationale målsætninger for verdensmålene.
Vi lægger til grund, at ministeriernes fremdriftsrapport bør være baseret på kvanti-
tative eller kvalitative data, som er tilstrækkelige til at måle fremdriften, og at det bør
fremgå tydeligt af rapportens redegørende afsnit, om der har været fremdrift på
grundlag af de nationale indikatorer. Dette flugter med den daværende regerings for-
muleringer i handlingsplanen om, at man ville måle fremskridt i Danmarks status, og
at fremdriftsrapporten ville kunne indeholde en kort redegørelse for fremskridt på
grundlag af de nationale indikatorer.
15. Finansministeriet har anført, at den daværende regering besluttede at oversende
fremdriftsrapporten til Folketinget som en service og en tilkendegivelse fra regerin-
gen. Finansministeriet anførte desuden, at fremdriftsrapporten skal ses som en præ-
sentation af et politisk dokument, og at der ikke er tale om en videnskabelig rapport.
Endelig har Finansministeriet supplerende anført, at fremstillingen er politisk følsom.
Rigsrevisionen er enig med Finansministeriet i, at det er en beslutning i regeringen og
ikke et ønske eller krav fra Folketinget, at der udarbejdes en årlig fremdriftsrapport
til Folketingets orientering. Rigsrevisionen finder dog, at når Finansministeriet i 2018
har oversendt en ”Fremdriftsrapport på handlingsplanen for implementeringen af
verdensmålene”, som indeholder data og redegørelse for handlingsplanens målsæt-
ninger, må det også forventes, at kvaliteten af rapporten er af en sådan art, at den
faktisk kan anvendes af Folketinget til vurdering af fremdriften. Samtidig er Rigsrevi-
sionen blevet bedt af Statsrevisorerne på vegne af Folketingets Finansudvalg om at
bidrage til en saglig og neutral opfølgning på fremdriften i forhold til verdensmålene.
Dette indebærer bl.a., at vi vurderer, i hvilket omfang ministeriernes eksisterende rap-
portering om fremdriften er egnet til at orientere Folketinget.
16. I kapitel 4 undersøger vi, om Danmarks Statistik har rapporteret tilfredsstillende
på FN’s delmål og indikatorer.
Danmarks Statistik har til opgave at rapportere om Danmarks status på FN’s delmål
og fik en forøgelse af sin driftsbevilling (2,4 mio. kr. i 2017 og 3,2 mio. kr. årligt i perio-
den 2018-2021) for at kunne varetage opgaven (jf. Akt 142 5/10 2017). Vi undersøger,
om Danmarks Statistiks opgavevaretagelse har været tilfredsstillende med udgangs-
punkt i den opgavebeskrivelse, der fremgår af finanslovens anmærkninger i 2019 og
2020:
Danmarks Statistik forestår udarbejdelse af indikatorer for Danmarks opfyldelse
af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og foretager årlig rapportering til FN
herom.
Danmarks Statistik stiller indikatorerne til rådighed for offentligheden på Dan-
marks Statistiks hjemmeside på nationalt niveau.
Det fremgår videre, at indikatorerne udarbejdes på grundlag af data, som Danmarks
Statistik allerede er i besiddelse af, eller data, som indsamles til formålet i den ud-
strækning, der findes nye datakilder.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
10
| Introduktion og konklusion
Vi undersøger, om Danmarks Statistik har omsat hver enkelt indikator til danske for-
hold på baggrund af danske datakilder og under hensyn til den konkrete FN-definition,
om Danmarks Statistik løbende har haft overblik over, hvor langt arbejdet med at eta-
blere databanken er nået, og om der er gjort fremskridt i arbejdet med at udarbejde
indikatorer, der modsvarer, at Danmarks Statistik har modtaget ekstra bevilling hertil
i perioden 2017-2021. Vi undersøger desuden, om Danmarks Statistik har foretaget en
årlig rapportering til FN, og om Danmarks Statistik har stillet data om Danmarks status
på verdensmålene til rådighed for offentligheden på sin hjemmeside. Ifølge Danmarks
Statistik er formålet med hjemmesiden om verdensmål, at den skal kunne anvendes
til formidling af Danmarks opfyldelse af FN’s verdensmål. Derfor undersøger vi også,
om hjemmesiden indeholder en tydelig formidling af Danmarks opfyldelse af FN’s ver-
densmål, og om den dermed er tilstrækkeligt egnet til at orientere offentligheden om
Danmarks fremdrift i forhold til verdensmålene. Dette er også relevant i forhold til Fi-
nansudvalgets anmodning til Statsrevisorerne om bistand til en saglig og neutral op-
følgning på, hvordan fremdriften er i forhold til opfyldelse af FN’s verdensmål i Dan-
mark. Kriteriet skal således bidrage til at belyse, om den eksisterende rapportering
er egnet til at give offentligheden en opfølgning på, hvordan fremdriften er i forhold til
opfyldelse af FN’s verdensmål i Danmark.
Metode
17. Undersøgelsen er baseret på gennemgang af skriftligt materiale fra ministerierne,
herunder ministeriernes fremdriftsrapport på handlingsplanen.
I undersøgelsen indgår de 15 ministerier, der har haft ansvar for ét eller flere af FN’s
delmål eller målsætninger i den tidligere regerings handlingsplan. Vi har kortlagt mini-
steriernes arbejde med FN’s delmål og de nationale målsætninger gennem et spørge-
skema til ministerierne. Alle ministerier har besvaret spørgeskemaet. Kortlægningen
afdækker med udgangspunkt i hvert delmål og hver national målsætning de handlin-
ger, som ministerierne har foretaget, og som er eksplicit foranlediget af verdensmåle-
ne. Vi har i spørgeskemaet bedt ministerierne om at dokumentere deres besvarelser
og har i enkelte tilfælde indhentet supplerende dokumentation for at kvalificere oplys-
ningerne.
Herudover har vi afholdt møder med Danmarks Statistik, Social- og Indenrigsministe-
riet, Finansministeriet mfl.
Afgrænsning
18. Undersøgelsen omhandler perioden fra vedtagelsen af verdensmålene i FN’s gene-
ralforsamling til i dag, dvs. perioden 2015-2020.
Vi har afgrænset undersøgelsen til at vedrøre, hvordan ministerierne har arbejdet med
FN’s delmål i Danmark, dvs. vi undersøger ikke, hvordan verdensmålene indgår i Dan-
marks internationale udviklingssamarbejde. Derfor indgår det fx ikke, hvordan Uden-
rigsministeriet arbejder med de af FN’s delmål, der hører under Udenrigsministeriets
ressort. Vi har heller ikke undersøgt, hvordan Danmark gennem EU har fulgt op på ver-
densmålene.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
Introduktion og konklusion |
11
19. Undersøgelsen omfatter ikke ministeriernes opfølgning på alle tiltag, som indgik i
den tidligere regerings handlingsplan, fx at regeringen ville understøtte sammenhæn-
gende politikker for bæredygtig udvikling og global udvikling, eller at regeringen ville
bidrage til at understøtte virksomhedernes engagement i verdensmålene. Vi under-
søger heller ikke regeringens inddragelse af civilsamfundet eller kommuner og regio-
ner i gennemførelsen af verdensmålene.
Vi har desuden afgrænset undersøgelsen, så den handler om ministeriernes arbejde
med verdensmålene som led i forvaltningen af deres politikområder. Vi har ikke un-
dersøgt, hvordan ministerierne eventuelt har taget højde for verdensmålene i deres
drift, fx Forsvarsministeriets arbejde med klimatiltag, Udenrigsministeriets arbejde
med ”grønne ambassader” og statslige institutioners arbejde med energibesparelser.
Undersøgelsen er endvidere afgrænset, idet vi ikke undersøger, i hvilket omfang mini-
steriernes generelle virke og politikudvikling indvirker på FN’s verdensmål. Vi under-
søger derimod, om ministerierne selv følger op på, i hvor høj grad deres generelle vir-
ke og politikudvikling indvirker på FN’s verdensmål.
20. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,
jf. bilag 2.
21. Statsrevisorernes spørgsmål og angivelse af, i hvilke kapitler spørgsmålene bliver
besvaret, fremgår af bilag 1. I bilag 2 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet.
Bilag 3 viser en oversigt over den nationale implementering af og opfølgning på ver-
densmålene i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Bilag 4 og 5 oplister henholdsvis
FN’s 17 verdensmål og handlingsplanens 37 nationale målsætninger. Bilag 6 indehol-
der Rigsrevisionens vurdering af fremdriftsrapportens datagrundlag. Bilag 7 indehol-
der en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0019.png
12
| Ministeriernes arbejde med verdensmålene
2. Ministeriernes arbejde
med verdensmålene
Delkonklusion
Rigsrevisionen konstaterer, at ministeriernes arbejde med verdensmålene
har taget udgangspunkt i deres vurdering af, at ministeriernes generelle
virke og politik var tilstrækkelige som Danmarks bidrag til realisering af
verdensmålene på deres områder. Ministerierne har således kun undtagel-
sesvist taget nye initiativer eller haft særlige planer for at realisere FN’s
delmål eller de nationale målsætninger.
Undersøgelsen viser, at ministerierne har vurderet, at deres generelle virke og løben-
de politikudvikling bidrager tilstrækkeligt til implementeringen af de delmål, der ved-
rører hvert ministeriums ressort. Ministerierne har siden 2017 kun i få tilfælde taget
eksplicit stilling til FN’s delmål. I 2017 vurderede ministerierne, at de fleste delmål var
relevante i Danmark, men at de allerede i tilstrækkelig grad var dækket af eksisteren-
de politikker. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at denne vurdering var af politisk og
kvalitativ karakter og ikke baseret på en analyse af opfyldelsen af de enkelte delmål.
Det skal ses i sammenhæng med, at der i Danmark ikke er fastsat konkrete mål eller
værdier, der skal opfyldes, for at Danmark har realiseret ambitionerne i målene. Un-
dersøgelsen viser videre, at ministerierne kun undtagelsesvist har taget nye initiativer,
der eksplicit er foranlediget af FN’s verdensmål og delmål. Ministerierne har dog op-
lyst, at de i deres generelle virke har taget en lang række initiativer, som implicit har
betydning for implementeringen af verdensmålene. Kun Transport- og Boligministe-
riet har haft planer for selvstændig opfølgning på delmål på sit ressortområde. De øv-
rige ministerier henviser til, at Danmarks Statistik har ansvaret for den statistiske op-
følgning og rapportering på delmålene. Undersøgelsen viser, at ministerierne ikke har
stillet krav om, at verdensmålene skal indarbejdes i de underliggende styrelsers og in-
stitutioners mål- og resultatplaner og årsrapporter, men at enkelte institutioner af egen
drift har indarbejdet verdensmålene.
Handlingsplanen fra 2017 indeholder prioriteterne for opfølgning på verdensmålene,
herunder 37 nationale målsætninger. Ifølge handlingsplanen er det de enkelte ministe-
riers ansvar at følge op på de nationale målsætninger. Undersøgelsen viser, at ministe-
rierne ikke har haft særlige planer for, hvordan de vil realisere målsætningerne, og at
de kun undtagelsesvist har fulgt op på fremdriften mod målsætningerne ud over deres
bidrag til ministeriernes fælles fremdriftsrapport fra 2018. De fleste ministerier henvi-
ser til, at målsætningerne ligger i forlængelse af deres generelle virke og mission, og at
de løbende følger op på deres politik, hvor det er relevant.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0020.png
Ministeriernes arbejde med verdensmålene |
13
Rigsrevisionen kan konstatere, at denne tilgang til arbejdet med verdensmålene ligger
i tråd med udgangspunktet i handlingsplanen, hvoraf det fremgår, at dansk politik er
på linje med verdensmålene.
Finansministeriet har i samarbejde med Justitsministeriet udarbejdet en model for kon-
sekvensvurdering af lovforslag i forhold til verdensmålene. Modellen er baseret på en
forsøgsordning. Vi kan konstatere, at konsekvensvurderinger i forhold til verdensmåle-
ne indtil videre er afspejlet i 4 fremsatte lovforslag. Rigsrevisionen konstaterer videre,
at der i lovforslagene kun omtales positive og ikke negative konsekvenser, og at den
bagvedliggende analyse enten ikke er dokumenteret eller udelukkende består af over-
ordnede vurderinger af forventede positive konsekvenser for udvalgte verdensmål.
22. Dette kapitel handler om, hvordan ministerierne har arbejdet med verdensmålene.
Vi har både undersøgt, hvordan de har arbejdet med FN’s delmål, og hvordan de har
arbejdet med de nationale målsætninger i handlingsplanen. Vi har også undersøgt, om
ministerierne har udarbejdet en model for vurdering af lovforslags konsekvenser for
verdensmålene, hvilket indgik som et af de konkrete initiativer i handlingsplanen.
2.1. Arbejdet med FN’s delmål
23. Vi har undersøgt, hvordan ministerierne har arbejdet med FN’s delmål. Vi har her-
under undersøgt, om ministerierne har taget stilling til, om de enkelte delmål er rele-
vante i en dansk sammenhæng, og om ministerierne har taget stilling til, om delmålene
i tilstrækkelig grad er dækket af eksisterende politik. Derudover har vi undersøgt, om
ministerierne har foretaget analyser af, hvor langt Danmark er fra at opfylde de enkel-
te delmål, om de har foretaget initiativer eksplicit foranlediget af delmålene, og om de
har haft planer for opfølgning på de enkelte delmål. Vi har også undersøgt, om ministe-
rierne har sørget for, at FN’s verdensmål og delmål indgår i de mål- og resultatplaner
og årsrapporter, der udarbejdes af ministerierne og de underliggende styrelser og in-
stitutioner.
Undersøgelsen er baseret på ministeriernes besvarelser af Rigsrevisionens spørge-
skemaundersøgelse i foråret 2020 og på supplerende materiale til besvarelserne.
FN’s delmål
24. FN’s 17 verdensmål er som nævnt udmøntet i 169 delmål. Under hvert verdensmål
er der 7-19 delmål, som udtrykker ambitionerne i det enkelte verdensmål, og som FN’s
generalforsamling har besluttet skal forfølges. Delmålene er en række normative til-
sagn om fx at ”forhindre”, ”reducere” og ”halvere”, som Danmark politisk forpligter sig
til at leve op til, men som Danmark har store muligheder for at fortolke og prioritere
mellem under hensyn til nationale forhold.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0021.png
14
| Ministeriernes arbejde med verdensmålene
Resolutionen om 2030-dagsordenen indeholder desuden en politisk forpligtelse til
frivilligt og systematisk at følge op på og vurdere egen indsats. Resolutionen giver et
stort spillerum til hvordan, men alle lande skal følge op på delmålene. Tabel 1 viser
sammenhængen mellem et verdensmål og de tilhørende delmål – her verdensmål
14 og 3 ud af de i alt 10 delmål, der hører under dette verdensmål.
Tabel 1
Verdensmål 14 og udvalgte delmål
Verdensmål 14
Bevare og sikre bæredygtig
brug af verdens have og
deres ressourcer.
Delmål
14�½1 Inden 2025 skal alle former for havforurening forhindres
og væsentligt reduceres, især forurening forårsaget af
landbaserede aktiviteter, herunder havaffald og forure-
ning med næringsstoffer.
14�½2 Inden 2020 skal hav- og kystnære økosystemer beskyt-
tes og forvaltes bæredygtigt for at undgå væsentlige ne-
gative indvirkninger, bl.a. ved at styrke deres modstands-
kraft og ved at genoprette dem for at opnå sunde og pro-
duktive have.
14�½3 Indvirkningen af forsuringen af havene skal minimeres og
håndteres, bl.a. gennem øget videnskabeligt samarbejde
på alle niveauer.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistiks hjemmeside.
25. Udenrigsministeriet forestod det indledende arbejde med at tilrettelægge opfølg-
ningen på FN’s verdensmål i Danmark og udarbejdede også det første udkast til en
national handlingsplan. Ansvaret for færdiggørelsen af handlingsplanen blev dog over-
draget til Finansministeriet i efteråret 2016, mens ansvaret for den nationale koordine-
ring af ministeriernes opfølgning blev overdraget til Finansministeriet i marts 2017.
26. I marts 2017 lancerede den daværende regering en national handlingsplan for FN’s
verdensmål, der skulle sætte
”… rammen for regeringens tilgang og prioriteter for op-
følgningen på verdensmålene”.
Handlingsplanen har hovedsageligt fokus på den natio-
nale opfølgning, da væsentlige dele af den internationale opfølgning er beskrevet i den
udviklingspolitiske og humanitære strategi og ifølge handlingsplanen vil indgå i kom-
mende strategier på det udenrigspolitiske område. Af handlingsplanen fremgår det, at
regeringens opfølgning ville omfatte alle 17 verdensmål frem mod 2030, men at hand-
lingsplanen samtidig fremhævede et begrænset antal prioriteter og målsætninger for
Danmarks opfølgning.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
Ministeriernes arbejde med verdensmålene |
15
27. Ifølge handlingsplanen har de enkelte ministerier ansvar for opfølgningen på ver-
densmålene inden for deres respektive ansvarsområder. Ministerierne har oplyst, at
FN’s 169 delmål – så vidt det har været muligt – er fordelt blandt ministerierne i forhold
til, hvem der vurderes som havende ”den største aktie” i delmålet. Ressortfordelingen
var som udgangspunkt ikke offentlig, men er blevet oplyst til Folketinget på baggrund
af spørgsmål i Finansudvalget og Udenrigsudvalget. Det betyder ifølge ministerierne
imidlertid ikke, at andre ministerier ikke også kan have en betydelig ”aktie” i et delmål.
Som eksempel nævner Social- og Indenrigsministeriet om den officielle ressortdeling
af fattigdomsverdensmålet, at Finansministeriet har ressortansvaret, men at Social-
og Indenrigsministeriet står for den eksterne kommunikation og interne proces. Der-
for er alt, der vedrører fattigdom, herunder verdensmål 1, tæt koordineret mellem So-
cial- og Indenrigsministeriet og Finansministeriet.
Ministeriernes arbejde med FN’s delmål
28. I perioden fra vedtagelsen af resolutionen i 2015 til lanceringen af handlingsplanen
i 2017 er ministerierne ad flere omgange blevet bedt om at involvere sig med hensyn
til de delmål, der passede til deres ressort. Fx foretog Udenrigsministeriet i slutningen
af 2015 en høring af ministerierne, hvor de blev anmodet om at fremsende eventuelle
bemærkninger til FN’s indikatorer inden for deres ressort. Endvidere udbad Udenrigs-
ministeriet sig i foråret 2016 ministeriernes input til udarbejdelsen af den daværende
regerings handlingsplan. Heri indgik en såkaldt kortlægning af baseline, hvilket var en
kortlægning af
”eksisterende eller planlagte politikker, programmer eller tiltag (så vidt
muligt på niveau af delmål), som understøtter opnåelsen af verdensmålene”.
Kortlæg-
ningen skulle ifølge Finansministeriet afdække, hvordan eksisterende eller planlagte
politikker bidrager til implementeringen af verdensmålene på delmålsniveau. Kortlæg-
ningen blev opdateret og oversendt til Udenrigsudvalget i 2017.
29. Ministerierne har oplyst, at de med denne kortlægning tog stilling til relevansen af
hvert enkelt delmål i Danmark, og om delmålene i tilstrækkelig grad var dækket af ek-
sisterende politikker og mål i Danmark. Tabel 2 viser antal delmål under hvert ministe-
riums ressort og ministeriernes initiativer.
Kortlægning af baseline
I baselineundersøgelsen i
2016 blev eksisterende eller
planlagte politikker, program-
mer eller tiltag, som understøt-
ter opnåelsen af verdensmå-
lene på niveau af delmål, kort-
lagt. Det var dog ikke en base-
lineundersøgelse i den sæd-
vanlige betydning, at den skul-
le måle status (en baseline),
der skulle udgøre et udgangs-
punkt for en senere opfølg-
ning.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0023.png
16
| Ministeriernes arbejde med verdensmålene
Tabel 2
Antal FN-delmål under hvert ministeriums ressort og ministeriernes initiativer i forhold hertil
Antal
FN-delmål
Har vurderet,
at delmålene
er dækket af
eksisterende
politik
Ja
Ja
Ja
For 9 ud af
10 delmål
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Har foretaget
analyser af,
hvor langt
Danmark er
fra at opfylde
delmålene
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
For 2 ud af
6 delmål
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Har igangsat
initiativer
eksplicit
foranlediget
af delmålene
1
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
1
2
Nej
Nej
1
Nej
Nej
Har planer
for opfølgning
på delmålene
Miljø- og Fødevareministeriet
Erhvervsministeriet
Sundheds- og Ældreministeriet
Social- og Indenrigsministeriet
Børne- og Undervisnings-
ministeriet
Justitsministeriet
Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet
Transport- og Boligministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Finansministeriet
Kulturministeriet
Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet
Udlændinge- og Integrations-
ministeriet
50
11
11
10
8
8
7
6
5
2
1
1
1
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
For 2 delmål
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Note: Udenrigsministeriets 48 delmål indgår ikke i undersøgelsen, da undersøgelsen er afgrænset til arbejdet med verdensmålene i Danmark.
Kilde:
Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse.
Ministerierne har oplyst, at de i forbindelse med kortlægningen fandt, at stort set alle
delmålene er relevante i en dansk sammenhæng. 12 ud af 13 ministerier har ligeledes
oplyst, at de vurderede, at Danmark med den eksisterende politik allerede i tilstræk-
kelig grad dækkede delmålene, jf. tabel 2.
Rigsrevisionen kan konstatere, at ministeriernes vurderinger i kortlægningsmateria-
let generelt er af politisk og kvalitativ karakter. Det fremgår også af tabel 2, at alle mi-
nisterier – med undtagelse af Transport- og Boligministeriet – angiver, at de ikke har
foretaget analyser af, hvor langt Danmark er fra at opnå det enkelte delmål. Ministeri-
erne henviser til, at grunden hertil er, at der i Danmark ikke er fastsat et mål eller en
værdi, som skal nås for at opfylde delmålenes brede formuleringer om, at et fænomen
eller en hændelse skal ”reduceres”, ”halveres”, ”forbedres” mv. Ministerierne oplyser,
at det vil være op til det politiske niveau – dvs. regeringen eller Folketinget – at fast-
sætte, hvordan delmålene i givet fald skal omsættes inden for det enkelte ressort.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0024.png
Ministeriernes arbejde med verdensmålene |
17
Det fremgår desuden af tabel 2, at ministerierne generelt ikke har igangsat initiativer,
der eksplicit er foranlediget af delmålene. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
Kulturministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Transport- og Boligministeriet er
dog undtagelser, idet de har taget de initiativer, der fremgår af boks 1.
Boks 1
Initiativer foranlediget af FN’s delmål
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I forhold til delmål 7.a (”Styrk adgangen til forskning og investeringer inden for ren ener-
gi”) har ministeriet oplyst, at ministeriet har bidraget til at etablere The Climate Invest-
ment Platform, der refererer til verdensmål 7, og har været medvært på en international
konference med fokus på synergi mellem verdensmålene og Parisaftalen i 2019.
Kulturministeriet
Ministeriet har oplyst, at kulturministeren i februar 2020 har besluttet, at ministeriet til-
slutter sig det græske initiativ ”Addressing Climate Change Impacts on Cultural and Na-
tural Heritage”, der har til formål at mobilisere alle FN-medlemslande til handling for at
beskytte såvel den materielle som den immaterielle kultur- og naturarv mod påvirknin-
ger fra klimaforandringer. Beslutningen om tilslutning til det græske initiativ blev bl.a. be-
grundet med, at initiativet flugter med delmål 11.4 (”Beskyt verdens kultur- og naturarv”).
Miljø- og Fødevareministeriet
Ministeriet har oplyst, at ”Champions of 12.3”, som vedrører delmål 12.3 (”Halver det glo-
bale madspild per person”) om reduktion af madspild, er et initiativ foranlediget eksplicit
af verdensmålene.
Transport- og Boligministeriet
Ministeriet har oplyst, at Danmark bl.a. deltager aktivt i færdselssikkerhedsarbejdet i EU,
hvor man med øje for delmål 3.6 (”Nedbring antallet af dræbte og sårede i trafikken”) og-
så har en målsætning om en halvering i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i
2020 i forhold til 2010.
Kilde:
Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse.
Ministerierne har oplyst, at den løbende politikudvikling og konkrete politiske initiati-
ver bidrager til implementeringen af verdensmålene og de delmål, som hører under
ministeriernes ressort. Justitsministeriet har fx oplyst, at det forhold, at ministeriet
ikke har iværksat initiativer, der eksplicit er foranlediget af FN’s delmål, er et udtryk
for, at delmålene allerede er en del af det eksisterende arbejde i ministeriet og netop
derfor allerede indgår som en integreret del af de eksisterende politikker og den ek-
sisterende politikudvikling. Finansministeriet nævner som et andet eksempel, at mi-
nisteriets arbejde i internationale fora, fx The International Monetary Fund (IMF) og
EU, bidrager til delmål 17.13 om at forbedre den makroøkonomiske stabilitet. Endelig
har Miljø- og Fødevareministeriet oplyst, at der i ministeriet er taget en lang række
initiativer, som har betydning for implementeringen af verdensmålene, uden at der
er redegjort for dette i de konkrete initiativer.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
18
| Ministeriernes arbejde med verdensmålene
Af tabel 2 fremgår det endvidere, at ministerierne generelt ikke har udarbejdet planer
for, hvordan de vil følge op på de enkelte delmål på ministeriernes ressort. Transport-
og Boligministeriet har dog planer for opfølgning på delmål 3.6 om reduktion af trafik-
dræbte og for delmål 11.2 om adgang til transportsystemer og forbedret trafiksikker-
hed. Med hensyn til den statistiske opfølgning på delmålene henviser ministerierne i
deres spørgeskemabesvarelse til, at den daværende regering besluttede, at den sta-
tistiske opfølgning og rapportering på målene skulle forankres i Danmarks Statistik
og ikke i ministerierne.
30. Rigsrevisionen har også spurgt ministerierne, om FN’s verdensmål og delmål ind-
går i mål- og resultatplaner og årsrapporter, som udarbejdes af ministerierne og de
underliggende styrelser og institutioner. Undersøgelsen viser, at ministerierne ikke
har stillet krav om, at verdensmålene skal indarbejdes i styrelsernes og institutioner-
nes mål- og resultatplaner og årsrapporter. Flere af dem bemærker, at årsrapporter-
ne skal udarbejdes i overensstemmelse med de regler, der fremgår af Finansministe-
riets bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv. (§ 39) og Økonomistyrelsens
vejledning om udarbejdelse af årsrapporter. Disse regler indeholder ikke krav om rap-
portering af verdensmål, men styrelsernes og institutionernes ledelser kan vælge at
medtage en sådan rapportering.
Nogle ministerier har oplyst, at nogle institutioner af egen drift har indarbejdet ver-
densmålene i deres styringsdokumenter. Fx har en række videregående uddannel-
sesinstitutioner valgt at indarbejde verdensmålene i enten deres overordnede strate-
gier eller inden for de enkelte uddannelser og forskningsmiljøer.
Resultater
Rigsrevisionen konstaterer, at ministerierne har ansvaret for opfølgningen på delmå-
lene inden for hvert deres ressort. Rigsrevisionen kan videre konstatere, at de fleste
af ministerierne i 2017 vurderede, at de eksisterende politikker allerede var tilstræk-
keligt dækkende til at favne delmålene. Rigsrevisionen kan videre konstatere, at mi-
nisteriernes vurdering var af politisk og kvalitativ karakter og ikke blev foretaget på
baggrund af eventuelle analyser af opfyldelsen af de enkelte delmål. Dette skal ses
på baggrund af, at de bredt formulerede delmål ikke er nærmere defineret i dansk
sammenhæng.
Rigsrevisionen kan også konstatere, at ministerierne kun undtagelsesvist har foreta-
get initiativer eksplicit foranlediget af delmålene, idet de fleste finder, at deres gene-
relle virke og den løbende politikudvikling samt konkrete politiske initiativer bidrager
tilstrækkeligt til implementeringen af verdensmålene og de delmål, der vedrører hvert
ministeriums ressort. Rigsrevisionen kan også konstatere, at ministerierne kun undta-
gelsesvist har haft planer for, hvordan de vil følge op på delmålene. Undersøgelsen vi-
ser, at ministerierne ikke har stillet krav om, at verdensmålene skal indarbejdes i de
underliggende styrelsers og institutioners mål- og resultatplaner og årsrapporter,
men at nogle institutioner af egen drift har indarbejdet verdensmålene.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
Ministeriernes arbejde med verdensmålene |
19
2.2. Arbejdet med de nationale målsætninger
31. Vi har undersøgt, hvordan ministerierne har arbejdet med de nationale målsætnin-
ger. Vi har undersøgt, om de enkelte ministerier har lagt planer for, hvordan de vil reali-
sere de målsætninger, som de har ansvar for, og om de har fulgt op på målsætninger-
ne ud over deres bidrag til den årlige fremdriftsrapport.
Undersøgelsen er baseret på ministeriernes besvarelser af Rigsrevisionens spørge-
skemaundersøgelse i foråret 2020 og på indhentet supplerende materiale til deres
besvarelser.
32. Ifølge handlingsplanen er de enkelte ministerier ansvarlige for opfølgningen på ver-
densmålene på deres ansvarsområder. Dette indebærer også, at de har ansvar for ar-
bejdet med de nationale målsætninger. Handlingsplanen indeholder dog ikke nærme-
re oplysning om, hvilke ministerier der har ansvar for hvilke målsætninger.
33. Det fremgår af handlingsplanen, at regeringens arbejde med opfølgning bliver ko-
ordineret i en interministeriel gruppe for verdensmålene. Arbejdsgruppen har Finans-
ministeriet som formand, og organiseringen af regeringens opfølgning er ligeledes for-
ankret i Finansministeriet. Det er således Finansministeriet, der står som afsender på
den årlige fremdriftsrapport på handlingsplanen.
34. 10 af de 13 ministerier, som har haft ansvar for mindst én målsætning, har oplyst,
at de ikke har haft særskilte planer for realisering af de nationale målsætninger på de-
res områder, men at målsætningerne ligger i forlængelse af ministeriets generelle vir-
ke og mission.
Fx har Miljø- og Fødevareministeriet oplyst, at målet om at standse tilbagegangen i
biologisk mangfoldighed (målsætning 20) er udmøntet i EU-regi, og at en lang række
øvrige reguleringer, politiske aftaler, planer mv. bidrager implicit til opfyldelse af ver-
densmål 15, som bl.a. omfatter delmål om biodiversitet, jf. boks 2.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0027.png
20
| Ministeriernes arbejde med verdensmålene
Boks 2
Målsætning 20 og Miljø- og Fødevareministeriets generelle virke
Miljø- og Fødevareministeriet har ansvaret for målsætning 20
(”Standse tilbagegangen
for biologisk mangfoldighed”),
som måles ved indikatoren
”Bevaringsstatus for habitat
naturtyper og arter (Habitatdirektivet)”.
Ministeriet har oplyst, at målet om at standse tilbagegangen i biologisk mangfoldighed er
udmøntet i EU-regi gennem EU’s biodiversitetsstrategi, hvor implementeringen af habi-
tatdirektivet står helt centralt. Under habitatdirektivet er der ifølge ministeriet et omfat-
tende styringsregime med overvågning, indikatorer og planer. Ministeriet har oplyst, at
der med udgangspunkt i 6-årige Natura 2000-planer arbejdes systematisk for at sikre
og forbedre bevaringsstatus for habitatnaturtyper og -arter. Planerne opdateres hvert
6. år på baggrund af overvågning og vurdering af natureffekten af den hidtil igangsatte
forvaltningsindsats.
Hertil kommer, at en række andre indsatser, herunder generel regulering, bidrager til ind-
satsen for disse habitatnaturtyper og -arter. Ministeriet har sendt en oversigt over gene-
relle reguleringer, politiske aftaler, planer mv., der bidrager implicit til opfyldelse af ver-
densmål 15, som bl.a. omfatter biologisk mangfoldighed, svarende til målsætning 20.
Denne liste indeholder følgende:
Efterlevelse og håndhævelse af naturbeskyttelsesloven, Efterlevelse og håndhævelse af
jagt- og vildtforvaltningsloven, Efterlevelse og håndhævelse af skovloven, Efterlevelse af
CITES (international konvention om handel med truede dyrearter), Udpegning af fredede
områder, nationalparker, etc., Gennemførelse af EU’s habitatdirektiv og fuglebeskyttel-
sesdirektiv, Naturpakken 2016, Mål om biodiversitet i skov (oktober 2018) (NMPR), Gen-
nemførelse af EU's vandrammedirektiv og EU’s havstrategidirektiv, Bæredygtig skovfor-
valtning, Gennemførelse af Nagoya protocol (om genetiske ressourcer), Mobilisering af
yderligere midler til biologisk mangfoldighed (i udviklingslande), Amsterdam-partnerska-
bet, Stoppe krybskytteri, Forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af in-
vasive ikke-hjemmehørende arter, Handlingsplan mod invasive arter, Grønt Danmarks-
kort, Finansielle ressourcer til biodiversitet.
Rigsrevisionen kan konstatere, at Miljø- og Fødevareministeriets oplysning om, at mi-
nisteriets generelle virke bidrager til opfyldelse af målsætningerne, ikke er baseret på
et overblik hos ministeriet over, hvordan ministeriets virke konkret skal føre til opfyl-
delse af handlingsplanens nationale målsætninger, herunder målsætning 20. Ministe-
riet har oplyst, at det er korrekt, at ministeriet ikke har udarbejdet eksplicitte planer for
de målsætninger i den tidligere regerings handlingsplan, som ministeriet var ansvarlig
for. Dette ville ifølge ministeriet kræve konkrete konsekvensanalyser af de enkelte ini-
tiativer i forhold til de enkelte verdensmål, hvilket ministeriet ikke har foretaget.
35. 3 ministerier har oplyst, at de har haft planer for opnåelsen af målsætningerne.
De 3 ministerier har oplyst, at målsætningerne indgår eksplicit i ministeriernes øvrige
planer, og/eller ministerierne henviser til politiske aftaler, som skal føre til opnåelse af
målsætningerne. Ingen af ministerierne har oplyst, at de har haft særskilte planer, der
var foranlediget af de nationale målsætninger for verdensmålene.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0028.png
Ministeriernes arbejde med verdensmålene |
21
36. Undersøgelsen viser videre, at ingen af ministerierne har fulgt særskilt op på deres
nationale målsætninger ud over den opfølgning, der fremgår af fremdriftsrapporten.
7 af ministerierne, herunder Miljø- og Fødevareministeriet, kvalificerer dog deres svar
ved at bemærke, at de ikke har fulgt op med eksplicit reference til verdensmålene,
men at de løbende følger op på deres politikområder som led i deres generelle virke.
Vi kan konstatere, at denne opfølgning ikke omfatter en oversigt over, i hvilket omfang
deres generelle virke er tilstrækkeligt til at opfylde de nationale målsætninger.
Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet har fulgt mere op på den natio-
nale enhed ”Lev Uden Vold”, som er emne for målsætning 17, end det fremgår af frem-
driftsrapporten. Denne opfølgning er dog ifølge ministeriet ikke foranlediget af hand-
lingsplanen for verdensmålene.
37. Ministeriernes oplysninger er opsummeret i tabel 3.
Tabel 3
Ministeriernes arbejde med de nationale målsætninger
Antal nationale
målsætninger
Miljø- og Fødevareministeriet
Udenrigsministeriet
Børne- og Undervisningsministeriet
Justitsministeriet
7
6
5
5
Har særskilte planer
for realisering
af målsætninger
Nej
Nej
Nej
Ja
Målsætninger indgår
i andre planer og/eller i
politiske aftaler
Ja
Målsætninger indgår
i andre planer og/eller i
politiske aftaler
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Målsætninger indgår
i andre planer og/eller i
politiske aftaler
Nej
Nej
Nej
Foretager særskilt
opfølgning ud over
til fremdriftsrapporten
Nej
Nej
Nej
Nej
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
3
Nej
Sundheds- og Ældreministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Finansministeriet
Social- og Indenrigsministeriet
3
3
2
2
2
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Erhvervsministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Skatteministeriet
Kilde:
Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse.
1
1
1
Nej
Nej
Nej
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
22
| Ministeriernes arbejde med verdensmålene
Resultater
Undersøgelsen viser, at de enkelte ministerier har haft ansvar for opfølgning på de na-
tionale målsætninger på deres ansvarsområder. Finansministeriet har haft ansvar for
at organisere regeringens samlede opfølgning og rapportering.
Undersøgelsen viser også, at ministerierne kun i få tilfælde har haft planer for realise-
ring af de nationale målsætninger, og at disse planer i så fald ikke har været eksplicit
foranlediget af verdensmålene. Undersøgelsen viser desuden, at ministerierne kun
undtagelsesvist har fulgt op på målsætningerne ud over deres bidrag til den årlige
fremdriftsrapport. De fleste ministerier henviser til, at målsætningerne ligger i forlæn-
gelse af deres generelle virke og mission, og at de løbende følger op på deres politik,
hvor det er relevant.
2.3. Arbejdet med konsekvensvurdering af lovforslag
38. Det fremgår af den tidligere regerings handlingsplan, at
”lovforslag og andre tiltag,
som forelægges til Folketingets beslutning, samt planer og programmer udarbejdet
af regeringen vil blive vurderet i forhold til verdensmålene”.
Det fremgår videre, at der
vil blive udarbejdet en konkret model for sådanne vurderinger.
39. Vi har undersøgt, om ministerierne har udarbejdet denne model. Vores undersø-
gelse baserer sig på gennemgang af skriftligt materiale fra Finansministeriet, gennem-
gang af 4 lovforslag, som indeholder en konsekvensvurdering for verdensmålene, og
gennemgang af 3 eksempler på de overvejelser, der ligger til grund for vurderingen.
Undersøgelsen viser, at modellen er blevet udformet af Finansministeriet i samarbej-
de med Justitsministeriet, og at modellen er blevet afprøvet i forbindelse med lovfor-
slag, som er udformet i Miljø- og Fødevareministeriet, Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Modellen er baseret på en forsøgsordning, hvor Finansministeriet sammen med rele-
vante ministerier udvælger lovforslag til konsekvensvurdering. Udvælgelsen sker med
udgangspunkt i 3 temaer inden for de 17 verdensmål: udsatte grupper, det grønne om-
råde/klima og uddannelse/undervisning.
Hvis et lovforslag er blevet udvalgt til konsekvensvurdering i forhold til verdensmåle-
ne, foretager det lovfremsættende ministerium selv konsekvensvurderingen på bag-
grund af en vejledning fra Finansministeriet. Ifølge vejledningen foretages konsekvens-
vurderingen i 3 trin: 1) indledende vurdering af, om lovforslaget har konsekvenser for
verdensmålene, og om nogle verdensmål og delmål kan udelukkes ud fra en relevans-
og væsentlighedsvurdering, 2) udvælgelse af de konsekvenser, der skal vurderes, her-
under hvilke verdensmål og delmål der bliver påvirket, og 3) vurdering af konsekven-
ser og formidling af konsekvenser.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0030.png
Ministeriernes arbejde med verdensmålene |
23
40. Forsøgsordningen for konsekvensvurdering af lovforslag i forhold til FN’s verdens-
mål blev videreført efter regeringsskiftet i 2019.
Indtil videre er 4 lovforslag, som indeholder konsekvensvurderinger for FN’s verdens-
mål, blevet fremsat, jf. boks 3.
Boks 3
Lovforslag, som indeholder konsekvensvurderinger for FN’s
verdensmål
Forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannel-
ser (ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse), L 96, fremsat den 17. januar
2020 af uddannelses- og forskningsministeren.
Forslag om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om frem-
me af energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven og ligningsloven samt ophæ-
velse af en række love under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område (til-
skud til energibesparelser og energieffektiviseringer mv.), L 116, fremsat den 26. fe-
bruar 2020 af klima-, energi- og forsyningsministeren
1)
.
Forslag til lov om klima, L 117, fremsat den 26. februar 2020 af klima-, energi- og for-
syningsministeren.
Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse (forbud mod sprøjtning, gødsk-
ning og omlægning af § 3-beskyttede arealer), L 164, fremsat den 31. marts 2020 af
miljø- og fødevareministeren.
1)
L 116 indeholder ikke et selvstændigt afsnit om konsekvensvurderinger for verdensmålene, men
det nævnes under miljømæssige konsekvenser, at forslaget i mindre grad forventes at understøt-
te delmål 7.3 under FN�½s verdensmål.
41. Rigsrevisionen kan konstatere, at der i de nævnte lovforslag kun omtales mulige
positive konsekvenser for udvalgte verdensmål. Dette afspejler ifølge Finansministe-
riet, at teksten i lovforslagene udgør en kondensering af den samlede analyse, som mi-
nisterierne har foretaget, og som indeholder en vurdering af både positive og negative
konsekvenser.
42. Rigsrevisionen har anmodet ministerierne om at dokumentere den analyse, som
ligger bag konsekvensvurderingerne i lovforslagene. Miljø- og Fødevareministeriet og
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har sendt os korte notater (1-2 sider) vedrø-
rende de 3 lovforslag på deres områder. Uddannelses- og Forskningsministeriet har
ikke fremsendt dokumentation for sin konsekvensanalyse.
Notaterne beskriver forventede positive konsekvenser for udvalgte verdensmål og
delmål. Vi kan konstatere, at notaterne ikke indeholder argumenter for udvælgelsen
af de verdensmål og konsekvenser, der beskrives. Vi kan desuden konstatere, at mi-
nisteriernes notater kun dokumenterer grundlaget for ministeriernes vurdering af po-
sitive konsekvenser, men ikke forholder sig til, om lovforslagene kan have negative
konsekvenser for verdensmålene. Vi kan videre konstatere, at der er tale om overord-
nede vurderinger.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
24
| Ministeriernes arbejde med verdensmålene
43. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har oplyst, at der ikke af Finansministe-
riets vejledning til konsekvensvurderinger for verdensmålene følger et krav om skrift-
lig dokumentation.
Finansministeriet har i overensstemmelse hermed oplyst, at der ikke er praksis for, at
ministerier for hver enkelt konsekvensvurdering udarbejder (skriftlige) udredninger,
idet der i sagens natur er tale om en vurdering. Finansministeriet har videre oplyst, at
det samme gør sig gældende for mange øvrige konsekvensvurderinger, idet der gene-
relt ikke udarbejdes notater for de vurderinger af fx økonomiske konsekvenser, kon-
sekvenser for ligestilling og erhvervsmæssige konsekvenser, som indgår i fremstillin-
gen af lovforslag.
44. Rigsrevisionen bemærker, at konsekvensvurderinger for verdensmålene ikke ind-
går i generelle cirkulærer eller vejledninger om det lovforberedende arbejde. Modellen
kan dermed stadig betragtes som en forsøgsordning.
Ifølge Finansministeriets oplysninger er status for modellen, at der udpeges nye lov-
forslag til konsekvensvurdering i forbindelse med lovprogrammet 2020/2021.
Resultater
Finansministeriet har i samarbejde med Justitsministeriet udarbejdet en model for
vurdering af lovforslags konsekvenser for verdensmålene, som indtil videre er afprø-
vet i forbindelse med 4 lovforslag. Rigsrevisionen konstaterer, at der i de relevante lov-
forslag kun omtales forventede positive konsekvenser for udvalgte verdensmål. Rigs-
revisionen konstaterer videre, at ministeriernes bagvedliggende konsekvensanalyse
enten ikke er skriftligt dokumenteret eller udelukkende består af overordnede vurde-
ringer af forventede positive konsekvenser for verdensmålene.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0032.png
Ministeriernes fremdriftsrapportering |
25
3. Ministeriernes
fremdriftsrapportering
Delkonklusion
Ministeriernes fremdriftsrapportering har samlet set ikke været egnet til at
orientere Folketinget om fremdriften mod opfyldelse af de nationale mål-
sætninger for verdensmålene.
Ministerierne har udarbejdet én årlig fremdriftsrapport på målsætningerne i handlings-
planen for implementering af verdensmålene. Det var i 2018. Rapporten indeholder et
afsnit om hver af de 37 nationale målsætninger i handlingsplanen. Rigsrevisionens vur-
dering er, at rapporten ikke er egnet til at orientere om fremdriften i forhold til 19 af
de 37 målsætninger.
I 16 tilfælde skyldes det, at rapportens kvantitative eller kvalitative data er utilstrække-
lige til at måle fremdriften. Data er således utilstrækkelige for 10 ud af de 28 målsætnin-
ger, der måles ved kvantitative data, og for 6 ud af de 8 målsætninger, der måles ved
kvalitative data.
I 3 tilfælde indeholder rapporten tilstrækkelige data til at måle en udvikling, men det
fremgår ikke tydeligt af den redegørende tekst, om den målte udvikling er udtryk for
fremdrift på grundlag af de relevante nationale indikatorer. Rigsrevisionen kan samti-
dig konstatere, at rapporten ikke afspejler ensartede principper for vurdering og for-
midling af fremdriften på grundlag af indikatorerne. Hertil kommer, at de redegøren-
de afsnit i mange tilfælde lader det op til læseren selv at udlede, om der har været
fremdrift, eller tager udgangspunkt i en anden periode end den, der vises data for.
Rapporten giver således ikke et godt overblik over fremdriften mod realisering af ver-
densmålene i Danmark udtrykt ved de nationale målsætninger.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0033.png
26
| Ministeriernes fremdriftsrapportering
45. Dette kapitel handler om ministeriernes fremdriftsrapportering til Folketinget om
handlingsplanen for FN’s verdensmål. Vi har undersøgt, om ministeriernes fremdrifts-
rapportering har været egnet som orientering af Folketinget om fremdriften i forhold
til handlingsplanens nationale målsætninger. Vi lægger til grund, at rapporten bør væ-
re baseret på kvantitative eller kvalitative data, som er tilstrækkelige til at måle frem-
driften, og at det bør fremgå tydeligt af rapportens redegørende afsnit, om der har væ-
ret fremdrift på grundlag af de nationale indikatorer.
46. Ifølge handlingsplanen vil regeringen måle fremskridt i Danmarks status på ver-
densmålene på grundlag af et sæt nationale indikatorer og hvert år oversende en
fremdriftsrapport på handlingsplanen til Folketingets orientering. Det fremgår, at Fi-
nansministeriet er ansvarlig for organiseringen af regeringens samlede opfølgning, og
at de øvrige ministerier er ansvarlige for opfølgningen på deres ansvarsområder. Det
indebærer i praksis, at Finansministeriet har stået for at samle ministeriernes bidrag
og udarbejde og oversende den samlede fremdriftsrapport, mens de øvrige ministe-
rier, som har ansvar for mindst én national målsætning, har stået for at levere bidrag
på deres områder.
47. Rigsrevisionen kan konstatere, at Finansministeriet har oversendt én fremdrifts-
rapport til Folketinget, nemlig i juni 2018. Ministeriet indkaldte desuden i april 2019 bi-
drag fra ministerierne til en ny fremdriftsrapport. Arbejdet med fremdriftsrapporten
blev sat i bero, da der blev udskrevet folketingsvalg i maj 2019.
48. Fremdriftsrapporten fra 2018 indeholder et afsnit om hver af de 37 nationale mål-
sætninger. I det følgende vurderer vi de data og redegørelser, som indgår i disse afsnit.
3.1. Datas tilstrækkelighed
49. Det fremgår af Finansministeriets bestilling af bidrag til fremdriftsrapporten fra de
øvrige ministerier, at fremdriftsrapporten ville tage udgangspunkt i både kvantitative
og kvalitative målsætninger og indikatorer. Finansministeriets retningslinjer for mini-
steriernes bidrag fremgår af boks 4.
Boks 4
Finansministeriets retningslinjer for ministeriernes bidrag til
fremdriftsrapporten 2018
”Fremdriftsrapporten vil tage udgangspunkt i en beskrivelse af samtlige målsætninger i
handlingsplanen, både kvantitative og ikke-kvantitative. For de kvantitative indikatorer
vil udviklingen blive vist over tid (2006 og frem, så vidt data tillader det) med en beskri-
velse heraf samt en beskrivelse af regeringens politik (altså, hvad regeringen gør for at
fremme udviklingen på den pågældende indikator).
For de ikke-kvantitative indikatorer vil der være tale om en beskrivelse af udviklingen,
hvor tidshorisonten fastlægges af det pågældende ministerium på baggrund af en kon-
kret vurdering. Der vil ligeledes være en beskrivelse af regeringens politik”.
Note: Finansministeriet sendte i februar 2018 en mødeindkaldelse til de andre ministerier vedrø-
rende fremdriftsrapporten. Indkaldelsen indeholder retningslinjer for ministeriernes bidrag
til fremdriftsrapporten.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0034.png
Ministeriernes fremdriftsrapportering |
27
50. Ifølge Finansministeriets udmelding har det således været udgangspunktet, at
fremdriftsrapportens data skal tage udgangspunkt i handlingsplanens kvantitative og
kvalitative indikatorer, og at data skal måle fremdrift forstået som en udvikling over
tid. Vi har i det følgende undersøgt, om de data, der fremgår af rapporten, lever op til
denne standard.
For de
kvantitative
indikatorer har vi undersøgt, om de viste data tager udgangspunkt
i de nationale indikatorer, og om de er tilstrækkelige til at måle, hvor stor fremdriften
har været over tid. I Finansministeriets retningslinjer stilles der ikke krav om, at der
skal være tal for status i et bestemt år, som udgør et udgangspunkt (en baseline) for
at måle fremdriften i senere år. Vi forventer således ikke, at rapporten skal indeholde
målinger af baseline i et bestemt år. Vi lægger dog til grund, at det skal være muligt at
sammenligne tal for den aktuelle status med tal for status i tidligere perioder. Der bør
med andre ord være tal for status i flere år, herunder ét af de seneste år (dvs. 2016 el-
ler 2017).
For de
kvalitative
indikatorer har vi undersøgt, om de relevante beskrivelser tager ud-
gangspunkt i de nationale indikatorer, og om de indeholder oplysninger om, hvor stor
fremdriften har været. Fremdrift forstås i den forbindelse som en udvikling mod større
opfyldelse af målsætningen og/eller som fremskridt i implementeringen af indsatser
for at fremme målsætningen.
51. Vores gennemgang af fremdriftsrapporten viser, at den tager udgangspunkt i de
37 nationale målsætninger og 49 nationale indikatorer, som fremgår af handlingspla-
nen for FN’s verdensmål. Der vises kvantitative data for 28 målsætninger, kvalitative
data for 8 målsætninger og en kombination af kvantitative og kvalitative data for én
målsætning (nr. 18). Der vises kvantitative data for 40 ud af de 49 nationale indikato-
rer. Tabel 4 opsummerer vores gennemgang og vurdering af datas tilstrækkelighed.
Tabel 4
Rigsrevisionens vurdering af datas tilstrækkelighed
Tilstrækkelige
data
Målsætninger, der måles ved kvantitative
indikatorer
Målsætninger, der måles ved kvalitative
indikatorer
Målsætninger, der måles ved både
kvantitative og kvalitative indikatorer
I alt
Kilde:
Rigsrevisionen.
Utilstrækkelige
data
10
6
-
16
I alt
28
8
1
37
18
2
1
21
Det fremgår af tabel 4, at rapportens kvantitative data er utilstrækkelige til at måle
fremdriften over tid i 10 ud af 28 tilfælde. De kvalitative data er utilstrækkelige i 6 ud
af 8 tilfælde. Bilag 6 indeholder en oversigt, som viser, hvilke målsætninger der måles
ved henholdsvis tilstrækkelige og utilstrækkelige data. Vi uddyber desuden vores vur-
deringer af rapportens kvantitative og kvalitative data i det følgende.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
28
| Ministeriernes fremdriftsrapportering
Rapportens kvantitative data
52. Rapportens kvantitative data er i 10 tilfælde utilstrækkelige til at måle fremdriften
over tid, jf. bilag 6. De kvantitative data er i 5 af de 10 tilfælde utilstrækkelige, fordi der
ikke findes data for flere år inkl. ét af de seneste år.
Som eksempel kan nævnes målsætning 20
(”Standse tilbagegangen for biologisk
mangfoldighed”),
som er Miljø- og Fødevareministeriets ansvar. Denne målsætning
skal ifølge handlingsplanen måles ved indikatoren
”Bevaringsstatus for habitat natur-
typer og arter (Habitatdirektivet)”.
Fremdriftsrapporten viser data for bevaringsstatus
i ét år (det fremgår ikke hvilket år). Data viser således ikke en udvikling over tid. Miljø-
og Fødevareministeriet har oplyst, at de relevante data opdateres hvert 6. år. Ministe-
riet har videre oplyst, at de seneste data er fra 2019, og at tallene, som vises i frem-
driftsrapporten 2018, var fra 2013.
Som et andet eksempel kan nævnes målsætning 16
(”Flere skal være en del af arbejds-
fællesskabet, herunder personer med handicap”).
Denne målsætning var det tidligere
Børne- og Socialministeriums ansvar og hører nu under Social- og Indenrigsministeriet.
Målsætningen skal måles ved 2 indikatorer, hvor indikator b lyder:
”Andelen af perso-
ner med handicap i uddannelse eller beskæftigelse”.
Rapporten viser data for denne
andel i henholdsvis 2014 og 2015. Data er baseret på 44 kommuner, der indgår i de
kommunale serviceindikatorer i perioden 2014-2016. Der findes ikke nyere data. Data
er således ikke tilstrækkelige til at måle udviklingen over tid frem til ét af de seneste år.
53. Rapportens kvantitative data er i 4 tilfælde utilstrækkelige, fordi de ansvarlige mi-
nisterier har valgt ikke at vise tal for status i flere år, selv om disse tal findes. Fx har Fi-
nansministeriet valgt at vise ét tal for det samlede beregnede BNP-bidrag af nye tiltag
siden regeringsskiftet i 2015, selv om der findes årlige data og data for en længere pe-
riode. Finansministeriet har oplyst, at regeringen har valgt at vise ét samlet tal for BNP-
bidrag i perioden 2015-2018, idet der er lagt vægt på en fremstilling, som er intuitiv og
let at formidle.
54. I ét tilfælde er de kvantitative data utilstrækkelige, idet der ikke vises data, som
svarer til den angivne nationale indikator. Dette gælder målsætning 28 om vedvaren-
de energi (VE) og energieffektiviseringer, som er Klima-, Energi- og Forsyningsministe-
riets ansvar. Her måles fremdriften ved henvisning til data, som findes under en anden
målsætning (nr. 29). Disse data vedrører dog andele af vedvarende energi og svarer
således ikke til indikatoren for målsætning 28, som både vedrører andele af både ved-
varende energi og energieffektiviseringer.
Målsætning 28
”Bidrage til fælles EU-mål om
27 pct. vedvarende energi og
mindst 27 pct. energieffektivi-
seringer i 2030”.
National indikator:
”VE-andel, udvikling i energi-
forbrug i forhold til en i 2007
fastlagt baseline for det frem-
skrevne energiforbrug”.
Målsætning 29
”Regeringen har et nationalt
mål for, at Danmark i 2030
skal have mindst 50 pct. af sit
eget energibehov dækket af
vedvarende energi”.
National indikator:
”VE-andelen opgøres efter
EU-metoden, hvor VE-ande-
len opgøres i forhold til det
udvidede endelige energifor-
brug”.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
Ministeriernes fremdriftsrapportering |
29
Rapportens kvalitative data
55. Rapportens kvalitative data er for 6 målsætninger utilstrækkelige til at måle frem-
driften. Det skyldes, at de beskrivende afsnit under de relevante målsætninger ikke in-
deholder oplysninger om, hvor stor fremdrift der har været på grundlag af de nationa-
le indikatorer. Vores vurderinger af de enkelte beskrivelser fremgår af bilag 6. Herun-
der fremdrages eksempler på, hvorfor vi har vurderet, at rapportens kvalitative data
er utilstrækkelige.
Rapportens afsnit om målsætning 34 er et eksempel på, at beskrivelsen ikke indehol-
der oplysninger om, hvor stor fremdrift der har været. Målsætningen, som er Justits-
ministeriets ansvar, har følgende ordlyd:
”Forebyggelse og bekæmpelse af ekstremis-
me, radikalisering og terror”,
og fremdriften skal måles ved indikatoren
”Regeringen
fastholder et styrket fokus på bekæmpelse af ekstremisme, radikalisering og terror”.
Beskrivelsen indeholder oplysninger om en ny national handlingsplan om forebyggel-
se og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering, en satspuljeaftale til forebyggel-
se af ekstremisme og midler på finansloven til forebyggelse og bekæmpelse af online
radikalisering og radikalisering i fængsler. Det fremgår, hvad formålet med handlings-
planen og satspuljeaftalen er, men det fremgår ikke, om der har været en udvikling
mod større opfyldelse af målsætningen, eller hvor store fremskridt der er gjort i imple-
menteringen af indsatser for at fremme målsætningen.
Justitsministeriet bemærker, at ovenstående afsnit synes at indeholde en kritik af den
politisk oplistede indikator i handlingsplanen vedrørende målsætning 34. Justitsmini-
steriet anfører, at indikatoren lyder:
”Regeringen fastholder et styrket fokus på be-
kæmpelse af ekstremisme, radikalisering og terror”.
Indikatoren synes derfor ikke at
lægge op til at beskrive fremskridt i implementeringen af en handlingsplan.
Rigsrevisionen bemærker, at det er op til ministerierne at udfylde de politisk vedtag-
ne nationale indikatorer, som ifølge handlingsplanen danner grundlag for rapportering
om fremdrift til Folketinget. Vi lægger, jf. pkt. 50, til grund, at fremdriftsrapportens kva-
litative data bør indeholde oplysninger om, hvor stor fremdriften har været i form af
en udvikling i retning af større opfyldelse af handlingsplanens målsætninger og/eller i
form af fremskridt i implementeringen af indsatser for at fremme målsætningerne.
Rapportens afsnit om målsætning 36, som er Udenrigsministeriets ansvar, eksempli-
ficerer både, at beskrivelsen ikke indeholder oplysninger om, hvor stor fremdriften
har været, og at den ikke tager udgangspunkt i de nationale indikatorer. Den nationale
målsætning lyder:
”Bidrage til beskyttelse af sårbare mennesker og øget modstands-
dygtighed i udviklingslandene”,
og fremdriften skal måles ved indikatoren
”Disponerin-
gen af udviklingsbistanden vil bidrage til at øge modstandsdygtigheden i udviklings-
landene”.
Afsnittet indeholder en overordnet beskrivelse af Danmarks udviklingsbi-
stand, men det er ikke tydeligt, om der har været fremdrift mod højere opfyldelse af
målsætningen om at bidrage til beskyttelse af sårbare mennesker og øget modstands-
dygtighed. Afsnittet indeholder heller ikke konkrete oplysninger om fremdriften med
udgangspunkt i indikatoren.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0037.png
30
| Ministeriernes fremdriftsrapportering
3.2. Redegørelsen for fremdrift
56. Ifølge handlingsplanen vil fremdriftsrapporten kunne indeholde
”en kort redegørel-
se for fremskridt på grundlag af de nationale indikatorer”.
Vi lægger til grund, at det ty-
deligt bør fremgå af rapporten, om der har været fremdrift mod hver målsætning på
grundlag af de nationale indikatorer. En systematisk og tydelig konklusion på, om der
har været fremdrift, er efter vores opfattelse understøttende for en saglig og neutral
rapportering til Folketinget.
57. Vi kan på baggrund af vores gennemgang af rapporten konstatere, at den ikke har
en gennemgående rapporteringsperiode, og at den ikke afspejler ensartede princip-
per for vurdering og formidling af fremdrift på grundlag af de nationale indikatorer.
58. Vi har gennemgået fremdriftsrapportens enkelte redegørende afsnit for at under-
søge, om de formidler en tydelig vurdering af fremdrift. Vi har indsnævret analysen til
de 21 målsætninger, hvor data efter vores vurdering er tilstrækkelige til at måle frem-
driften og dermed gør det muligt at vurdere fremdriften. Tabel 5 viser vores resultater
af gennemgangen.
Tabel 5
Rigsrevisionens gennemgang af de redegørende afsnit i fremdrifts-
rapporten
Antal målsætninger
Redegørelsen formidler en tydelig vurdering af, om der har været
fremdrift
Redegørelsen formidler ikke en tydelig vurdering af, om der har
været fremdrift, men det er muligt for læseren at udlede dette
Redegørelsen formidler en vurdering af, om der har været fremdrift,
men ikke med udgangspunkt i hele dataperioden
Redegørelsen formidler ikke en tydelig vurdering af, om der har
været fremdrift på grundlag af de nationale indikatorer
Kilde:
Rigsrevisionen.
7
9
2
3
Det fremgår af tabel 5, at rapporten indeholder få redegørende afsnit, hvor det formid-
les tydeligt, om der har været fremdrift på grundlag af de nationale indikatorer. Dette
gælder afsnittene om målsætning 12, 13, 15, 17, 18, 27 og 29 (dvs. 7 målsætninger).
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
Ministeriernes fremdriftsrapportering |
31
Målsætning 15 om styrket indsats over for kroniske og livstruende sygdomme kan
fremhæves som eksempel på en målsætning, hvor det tydeligt fremgår, om der er
fremdrift. Målsætningen måles ved 2 kvantitative indikatorer, hvoraf indikator a er
sammensat af flere dele. I rapportens afsnit om fremdrift på målsætning 15 indgår så-
ledes 2 underafsnit vedrørende indikator a og ét underafsnit vedrørende indikator b.
Underafsnittene om indikator a redegør for henholdsvis 5-års overlevelse efter kræft
og for akutte somatiske indlæggelser blandt borgere med KOL og med diabetes type
2. Underafsnittet om indikator b redegør for forebyggelige genindlæggelser blandt æl-
dre. Afsnittene vedrørende kræft og forebyggelige genindlæggelser indledes med en
tydelig konstatering af, at der har været en positiv udvikling, hvorefter udviklingen ud-
dybes. Afsnittet vedrørende akutte somatiske indlæggelser af borgere med KOL/dia-
betes type 2 indeholder ikke så tydelig en konklusion, men det fremgår, at antallet af
indlæggelser af borgere med KOL ønskes faldende, mens den har været stigende fra
2009 til 2016, så det er relativt let for læseren at konkludere, at der har været en nega-
tiv udvikling med hensyn til KOL-patienter over denne periode. Med hensyn til diabe-
tespatienter har udviklingen været positiv.
59. Rapporten indeholder mange redegørende afsnit, hvor det ikke formidles tydeligt,
om der har været fremdrift, men hvor præsentationen og redegørelsen for data gør
det muligt for læseren selv at udlede dette. Rigsrevisionen vurderer, at afsnittene om
målsætning 10, 11, 14, 23, 25, 26, 30, 31 og 35 (dvs. 9 målsætninger) kan placeres i den-
ne kategori.
Fx fremgår det af målsætning 10 om styrket ligestilling i uddannelse, at regeringen øn-
sker at reducere kønsforskelle i trivsel og karakter. Det fremgår af redegørelsen, at
forskellen mellem drenges og pigers karaktergennemsnit var steget i 2016/2017 i for-
hold til 2006/2007, så læseren kan selv konkludere, at der har været en negativ udvik-
ling. Det fremgår videre, at der ikke er udprægede kønsforskelle mellem trivslen hos
drenge og piger i folkeskolen.
60. Rapporten indeholder også 2 eksempler på, at det konkluderes tydeligt, at der har
været fremdrift i en periode, men konklusionen baseres på en anden periode, end der
vises data for, og der knyttes ikke nogen bemærkninger til udviklingen i hele perioden.
Dette gør sig gældende for målsætning 6 om, at
”flere flygtninge skal i arbejde”,
og
målsætning 8 om, at
”EU skal bruge handelspolitikken til at sikre åbne markeder og et
handelssystem, der understøtter global vækst, herunder i de mindst udviklede lande”
med hensyn til indikator b.
61. Rapporten indeholder også 3 tilfælde, hvor det ikke tydeligt fremgår, om der har
været fremdrift mod en målsætning på grundlag af de nationale indikatorer. Det gæl-
der målsætning 4, 9 og 22, hvor beskrivelsen enten ikke tager udgangspunkt i (alle
elementer af) indikatoren, eller hvor det ikke tydeligt fremgår, hvilken udvikling på in-
dikatoren der vil være udtryk for fremdrift.
Målsætning 15
”Styrket indsats over for kro-
niske og livstruende sygdom-
me, herunder kræft, KOL, dia-
betes type 2, demens og den
ældre medicinske patient”.
Indikator a:
”5-års overlevelse efter kræft
og akutte somatiske indlæg-
gelser blandt borgere med
KOL og diabetes type 2”.
Indikator b:
”Forebyggelige genindlæggel-
ser blandt ældre”.
Målsætning 10
”Styrket ligestilling i uddannel-
se mellem piger og drenge,
herunder at reducere kønsfor-
skelle i trivsel og karakter”.
Indikator a.
”Drenge og pigers karakter-
gennemsnit i folkeskolens af-
gangsprøve”.
Indikator b.
”Resultat af national trivsels-
måling”.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0039.png
32
| Ministeriernes fremdriftsrapportering
Målsætning 4 er et eksempel på, at redegørelsen ikke tager udgangspunkt i indikato-
ren. Målsætningen lyder: ”Forskningsmiljøerne
skal styrkes og levere løsninger, der
bliver solgt på markederne”.
Dette skal måles ved indikatoren
”Forskning på 1 pct. af
BNP”.
Det fremgår af redegørelsen, at der siden globaliseringsforliget i 2006 er sket
en forøgelse af det offentlige forskningsbudget fra ca. 15 mia. kr. til 22,2 mia. kr. på fi-
nansloven for 2018. Det fremgår dog ikke, om der har været fremdrift målt på indika-
toren.
Finansministeriet bemærker, at det tydeligt fremgår af figur 4 i fremdriftsrapporten,
om der har været fremdrift målt på indikatoren. Rigsrevisionen bemærker hertil, at
det er muligt at aflæse af figuren, at der har været fremdrift på det samlede offentlige
forskningsbudget målt som procent af BNP over perioden 2006-2018. Vi lægger dog
til grund, at rapportens redegørende tekst bør indeholde tydelige vurderinger af frem-
driften baseret på de nationale indikatorer.
Målsætning 9 er et eksempel på, at redegørelsen ikke gør det tydeligt, hvilken udvik-
ling på indikatoren der vil være udtryk for fremdrift. Målsætningen lyder:
”Fremme
kvinder og mænds lige muligheder for deltagelse på arbejdsmarkedet”.
Fremdrift mod
den målsætning skal måles ved den nationale indikator
”Kvinder og mænds arbejds-
markedsdeltagelse”.
I fremdriftsrapporten vises data for kvinders og mænds beskæf-
tigelsesfrekvens. Det kan bl.a. aflæses af figur 10 i fremdriftsrapporten, at mænd har
en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder, at beskæftigelsesfrekvensen for begge
køn har været stigende fra 2013 til 2016, og at forskellen mellem kvinders og mænds
beskæftigelsesfrekvens i samme periode har været stigende. Det fremgår af redegø-
relsen, at der har været en stigning i beskæftigelsesfrekvensen for både kvinder og
mænd frem til 2016, men det fremgår ikke, om dette er udtryk for fremdrift mod mål-
sætningen om at fremme kvinders og mænds lige muligheder på arbejdsmarkedet.
Resultater
Antal målsætninger, hvor
rapporten er henholdsvis
egnet, delvist egnet og ik-
ke egnet til at orientere
om fremdrift
Rigsrevisionen vurderer, at ministeriernes fremdriftsrapportering samlet set ikke har
været egnet til at orientere Folketinget om fremdriften mod realisering af de nationa-
le målsætninger.
Ministerierne har udarbejdet én årlig fremdriftsrapport, i 2018. I denne rapport er da-
ta utilstrækkelige til at måle fremdrift for 16 ud af 37 målsætninger. Herudover er der
3 målsætninger, hvor data er tilstrækkelige til at måle en udvikling, men hvor det ikke
tydeligt fremgår af den redegørende tekst, om den målte udvikling er udtryk for frem-
drift på grundlag af de nationale indikatorer. Rapporten er således ikke egnet til at ori-
entere om fremdrift i forhold til 19 af målsætningerne.
Derudover er der 11 målsætninger, hvor Rigsrevisionen vurderer, at rapporten er del-
vist egnet til at orientere om fremdrift, idet data er tilstrækkelige, men den redegøren-
de tekst lader det op til læseren selv at udlede, om der har været fremdrift, eller tager
udgangspunkt i en anden periode end den, der vises data for. For 7 målsætninger vur-
derer Rigsrevisionen, at data er tilstrækkelige, og at de redegørende afsnit formidler
tydeligt om fremdrift.
7
19
11
Egnet
Delvist egnet
Ikke egnet
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
Ministeriernes fremdriftsrapportering |
33
Ud af de 16 målsætninger, hvor data er utilstrækkelige, er der i 10 tilfælde tale om kvan-
titative data og i 6 tilfælde om kvalitative data. I de tilfælde, hvor de kvantitative data
er utilstrækkelige, skyldes det enten, at der ikke eksisterer data for flere år inkl. 2016
eller 2017, at ministeriet har valgt at undlade at vise data for flere år, eller at der henvi-
ses til data, som ikke svarer til den relevante nationale indikator. I de 6 tilfælde, hvor
de kvalitative data er utilstrækkelige, skyldes det, at de kvalitative beskrivelser under
hver målsætning ikke indeholder oplysninger om, hvor stor fremdrift der har været,
og/eller ikke tager udgangspunkt i de nationale indikatorer.
Rapporten indeholder generelt ikke tydelige redegørelser for, om der har været frem-
drift. Rigsrevisionen kan konstatere, at rapporten ikke afspejler ensartede principper
for vurdering og formidling af fremdrift på grundlag af de nationale indikatorer. Rigsre-
visionen kan med udgangspunkt i de 21 målsætninger, hvor der er tilstrækkelige data,
konstatere, at de redegørende afsnit i 3 tilfælde er uegnede til at formidle, om der har
været fremdrift, fordi den redegørende tekst ikke tager udgangspunkt i de nationale
indikatorer, eller fordi det ikke er tydeligt, hvilken udvikling på indikatoren der vil være
udtryk for fremdrift. Derudover er 11 redegørende afsnit kun delvist egnede til at for-
midle, om der har været fremdrift, enten fordi det er op til læseren selv at udlede, om
der har været fremdrift (9 målsætninger), eller fordi redegørelsen for fremdrift er ba-
seret på en anden periode, end der vises data for (2 målsætninger).
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0041.png
34
| Danmarks Statistiks rapportering
4. Danmarks Statistiks
rapportering
Delkonklusion
Danmarks Statistiks rapportering af danske data for FN’s delmål og indika-
torer har samlet set været tilfredsstillende. Danmarks Statistiks formidling
af danske data er dog ikke tilstrækkeligt egnet til at orientere offentlighe-
den om Danmarks fremdrift i forhold til verdensmålene.
Danmarks Statistik har fået ekstra bevilling i perioden 2017-2021 til rapportering på FN’s
delmål og indikatorer.
Danmarks Statistik har etableret en databank til den statistiske opfølgning på verdens-
målene. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Danmarks Statistik løbende har haft
overblik over arbejdet med at omsætte FN’s 244 indikatorer til danske forhold og på
den baggrund tilføje data til databanken. I oktober 2020 mangler Danmarks Statistik at
udarbejde 21 indikatorer, som har en færdig FN-definition, og 24 indikatorer, som ikke
har en færdig definition. Danmarks Statistik forventer at færdiggøre udarbejdelsen af de
21 indikatorer, som har en FN-definition, og tilføje dem til databanken i 1. kvartal 2021.
Undersøgelsen viser også, at Danmarks Statistiks varetagelse af opgaven med at rappor-
tere data til FN er tilfredsstillende. Rigsrevisionen kan konstatere, at opgavevaretagel-
sen har ændret karakter, så Danmarks Statistik ikke selv rapporterer, men validerer da-
ta på baggrund af forespørgsler fra FN’s organisationer eller formidler kontakt til eller
koordinerer svar fra danske myndigheder.
Undersøgelsen viser videre, at Danmarks Statistik har stillet data til rådighed for offent-
ligheden på sin hjemmeside. Hjemmesidens formidling af data er dog ikke tilstrække-
ligt egnet til at orientere offentligheden om, hvordan fremdriften er i forhold til opfyl-
delsen af FN’s verdensmål i Danmark. Det er muligt på hjemmesiden at aflæse, om ud-
viklingen på hver enkelt indikator går i den ønskede retning. Dette kræver dog, at man
udvælger det enkelte delmål og under dette selv analyserer data under de tilhørende
indikatorer. Danmarks Statistiks hjemmeside indeholder ikke en formidling, der hjæl-
per offentligheden på vej i analysen af, om Danmarks status i forhold til verdensmåle-
ne udvikler sig i den ønskede retning. Danmarks Statistik forventer i 2021 at lancere et
koncept for yderligere formidling af, hvordan fremdriften er i forhold til opfyldelse af
FN’s verdensmål i Danmark.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0042.png
Danmarks Statistiks rapportering |
35
62. Dette kapitel handler om, hvorvidt Danmarks Statistik har rapporteret tilfredsstil-
lende på FN’s delmål og indikatorer.
63. Danmarks Statistik har ansvaret for den statistiske opfølgning på verdensmålene.
Vi har undersøgt, om Danmarks Statistik har etableret en databank til brug for den sta-
tistiske opfølgning på FN’s indikatorer, om Danmarks Statistik har foretaget årlige rap-
porteringer af data til FN, og om Danmarks Statistik har stillet data om Danmarks sta-
tus på verdensmålene til rådighed for offentligheden på sin hjemmeside. Ifølge Dan-
marks Statistik er formålet med hjemmesiden om verdensmål, at den skal kunne an-
vendes til formidling om Danmarks opfyldelse af FN’s verdensmål. Derfor har vi også
undersøgt, om hjemmesidens formidling er egnet til at orientere borgerne om frem-
driften i forhold til opfyldelse af verdensmålene i Danmark.
4.1. Den statistiske opfølgning på FN’s delmål
64. I forlængelse af vedtagelsen af 2030-dagsordenen og de 17 verdensmål og 169
delmål udviklede en enhed i FN’s Statistiske Kommission 244 indikatorer, så hvert
lands status, fremdrift og dermed bidrag til verdensmålene kunne følges. 232 af indi-
katorerne er forskellige fra hinanden. Rationalet er, at implementeringen af verdens-
målene kræver en robust opfølgningsmekanisme til at monitorere fremdrift, under-
støtte politikudviklingen og sikre ansvarlighed blandt alle interessenter. Derfor skulle
der udvikles fælles indikatorer til opfølgningen. Indikatorerne er løbende blevet fær-
digdefineret, og i oktober 2020 resterer der 24 indikatorer, som endnu ikke er ende-
ligt defineret i FN-regi. Tabel 6 eksemplificerer forholdet mellem et verdensmål, et
delmål og den indikator, der af FN’s Statistiske Kommission er blevet valgt til at følge
op – her på delmål 14.4.
Tabel 6
Verdensmål 14 og udvalgt delmål og indikator
Verdensmål 14
Bevare og sikre bæredygtig
brug af verdens have og
deres ressourcer.
Delmål 14�½1
Inden 2025 skal alle former
for havforurening forhindres
og væsentligt reduceres, især
forurening forårsaget af land-
baserede aktiviteter, herunder
havaffald og forurening med
næringsstoffer.
(Ét af 10 delmål).
Indikator 14�½1�½1
Indeks over kystovergødsk-
ning (kysteutrofiering) og
densiteten af flydende pla-
stikaffald.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistiks hjemmeside.
Med ansvaret for den statistiske opfølgning er det Danmarks Statistiks opgave at ud-
arbejde og rapportere på indikator 14.1.1 og de 243 andre indikatorer samt at stille dis-
se til rådighed på hjemmesiden.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
36
| Danmarks Statistiks rapportering
4.2. Etablering af en databank
65. Danmarks Statistik har til opgave at udarbejde alle indikatorerne for verdensmå-
lene. Dette indebærer, at Danmarks Statistik etablerer en samlet databank med data
til hver enkelt af FN’s indikatorer. For at etablere databanken skal Danmarks Statistik
omsætte hver indikator til danske forhold på baggrund af danske datakilder og under
hensyn til den konkrete FN-definition, herunder fx populationsafgrænsning og opgø-
relsestidspunkt, så den danske opgørelse bliver så præcis som mulig i forhold til de
definerede indikatorer. Vi har undersøgt, om Danmarks Statistik løbende har haft
overblik over, hvor langt Danmarks Statistik er nået i arbejdet med indikatorerne.
66. I Danmarks Statistik har arbejdet med verdensmålene siden 2017 været forankret
i en SDG-enhed (Sustainable Development Goals), der koordinerer arbejdet med at
omsætte verdensmålsindikatorerne i samarbejde med fagkontorerne. Afhængigt af
det faglige indhold af indikatoren er ansvaret for dette uddelegeret til det relevante
fagkontor i Danmarks Statistik.
Danmarks Statistiks ver-
densmålspartnerskab
Verdensmålspartnerskabet
udgøres af ministerier, styrel-
ser, fonde, virksomheder,
NGO’er, erhvervsorganisatio-
ner, fagforbund mv.
Danmarks Statistik har i 2017 søgt at kortlægge eksisterende data både i Danmarks
Statistik og hos andre dataproducerende myndigheder (fx ministerier og styrelser).
Formålet var at opnå informationer om de data, der kunne anvendes, og de data, der
på daværende tidspunkt ikke blev produceret i Danmark. Derudover har Danmarks
Statistik i 2017 oprettet et verdensmålspartnerskab for SDG-data og i 2018 gennem-
ført en national høring om datatilgængelighed i Danmark, hvor erhvervsorganisationer,
civilsamfundet, myndigheder og den akademiske verden har haft mulighed for at by-
de ind med datakilder til brug for etableringen af databanken. Danmarks Statistik har
i det videre arbejde benyttet sig af de datakilder, der har levet op til Danmarks Stati-
stiks kvalitetsprincipper.
Danmarks Statistik har oplyst, at det har været det styrende princip for organiserin-
gen af arbejdet med at etablere databanken, at Danmarks Statistik i første omgang
er gået efter de lavt hængende frugter, dvs. at omsætte indikatorer, hvor Danmarks
Statistik selv har haft data. Dernæst har Danmarks Statistik søgt at omsætte de re-
sterende indikatorer i dialog med andre dataproducenter og statistikmyndigheder.
Tabel 7, 8 og 9 viser status for etableringen af databanken for FN’s indikatorer over
tid.
Tabel 7 viser oplysninger om Danmarks Statistiks arbejde med de 244 indikatorer fra
marts 2018 til og med 8. oktober 2020.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0044.png
Danmarks Statistiks rapportering |
37
Tabel 7
Danmark Statistiks status over de 244 indikatorer
Færdige indikatorer
Afrapporteres Afrapporteres
med tal
med tekst
27. marts 2018
9. april 2018
2. juli 2019
4. september 2019
1. oktober 2019
15. juni 2020
8. oktober 2020
54
53
72
72
72
90
100
81
62
69
68
68
94
99
Resterende indikatorer
I alt
109
129
103
104
105
60
45
Heraf mangler
FN-definition
-
43
23
24
18
24
24
Note: Danmarks Statistik har oplyst, at antallet af indikatorer, som ifølge opgørelsen mangler FN-definition, i
nogle perioder er steget, idet Danmarks Statistik indledningsvist producerede nogle indikatorer, som ikke
var helt klar på globalt plan. Senere viste der sig dog metodemæssige og forklaringsmæssige aspekter,
som gjorde, at Danmarks Statistik besluttede at stoppe produktionen af indikatorer, hvor der ikke lå en
klar og endelig FN-definition.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik.
Det fremgår af tabel 7, at databanken ifølge Danmarks Statistiks oplysninger i okto-
ber 2020 indeholdt 100 indikatorer, som blev afrapporteret med tal, og 99 indikato-
rer, som blev afrapporteret med tekst. 45 indikatorer manglede stadig, hvoraf 24 ik-
ke havde en FN-definition, som gjorde det muligt at udarbejde indikatorerne.
67. Tabel 8 viser status for fordelingen af de indikatorer, der i henholdsvis oktober
2019, juni 2020 og oktober 2020 manglede at blive tilføjet databanken, fordelt på
ministerier.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0045.png
38
| Danmarks Statistiks rapportering
Tabel 8
Indikatorer, der mangler at blive tilføjet databanken, fordelt på
ministerier
1. oktober
2019
Beskæftigelsesministeriet
Børne- og Undervisningsministeriet
Erhvervsministeriet
Finansministeriet
Justitsministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
Social- og Indenrigsministeriet
Sundheds- og Ældreministeriet
Transport- og Boligministeriet
Udenrigsministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Mangler FN-definition
I alt
2
3
3
1
10
2
34
5
3
1
22
1
18
105
15. juni
2020
0
0
0
0
2
1
22
1
0
0
10
0
24
60
8. oktober
2020
0
0
0
0
1
1
16
1
1
0
1
0
24
45
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik.
Det fremgår af tabel 8, at der på alle 3 opgørelsestidspunkter manglede flest indika-
torer på Miljø- og Fødevareministeriets område. I oktober 2020 manglede der såle-
des 16 indikatorer på ministerområdet. Danmarks Statistik har oplyst, at indikatorer-
ne mangler, fordi Danmarks Statistik ikke har data på området, og at der for netop
dette ministerium er mange delmål og indikatorer. Derfor er der ifølge Danmarks Sta-
tistik endnu ikke data for ret mange af delmålene under verdensmål 14 og 15 på Dan-
marks Statistiks hjemmeside. Danmarks Statistik har oplyst, at det ikke nødvendigvis
er, fordi der mangler danske data på området, men at Danmarks Statistik stadig er i
den tidlige fase med hensyn til at tage kontakt til og samarbejde med Miljø- og Føde-
vareministeriet om at kortlægge data og udarbejde indikatorer.
68. Danmarks Statistik har oplyst, at Danmarks Statistik har etableret et samarbejde
med Miljø- og Fødevareministeriet i januar 2020, og at der har været afholdt møder
om verdensmålene i 1. halvår 2020. Det har indtil nu resulteret i, at der er udarbejdet
6 indikatorer og etableret et samarbejde om udarbejdelse af de resterende indikato-
rer. I den forbindelse er det afklaret, at det er få indikatorer (indikator 2.4, 12.3, 15.2 og
15.3), hvor det må forventes, at der ikke kan tilvejebringes fyldestgørende data i hen-
hold til FN-definitionen. Danmarks Statistik og Miljø- og Fødevareministeriet fortsæt-
ter samarbejdet om udarbejdelsen af de resterende indikatorer.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0046.png
Danmarks Statistiks rapportering |
39
69. Tabel 9 viser Danmarks Statistiks oplysninger om status for arbejdet med de re-
sterende indikatorer i forhold til datatilgængeligheden pr. indikator.
Tabel 9
Status for arbejdet med de resterende indikatorer
1. oktober
2019
Data findes i Danmarks Statistik
Data findes (højst sandsynligt) uden for
Danmarks Statistik
Ingen data i Danmark, Danmarks Statistik
arbejder på tekst om dette til hjemmesiden
Danmarks Statistik undersøger stadigvæk
Ingen statusbeskrivelse
Mangler FN-definition
I alt
7
15
4
49
12
18
105
15. juni
2020
2
10
-
22
2
24
60
8. oktober
2020
2
1
-
18
-
24
45
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik.
Det fremgår af tabel 9, at der i oktober 2020 resterede 45 indikatorer, hvoraf 24
manglede en endelig FN-definition, mens 21 havde en definition.
Danmarks Statistik har videre oplyst, at det er afklaret, om de 21 resterende indikato-
rer, som har en FN-definition, kan dannes med input fra forskellige myndigheder/in-
stitutioner, som Danmarks Statistik er i kontakt med. Det er Danmarks Statistiks for-
ventning, at der i løbet af efteråret 2020 løbende vil blive færdiggjort en væsentlig del
af de resterende indikatorer. Arbejdet med et mindre antal særligt komplekse indika-
torer forventes dog først at kunne afsluttes i løbet af 1. kvartal 2021.
70. Rigsrevisionen kan på baggrund af ovenstående konstatere, at Danmarks Stati-
stik har arbejdet systematisk med at etablere databanken ved at omsætte FN’s indi-
katorer til danske forhold, tilføje data til databanken og løbende skabe overblik over
status for sit arbejde. Rigsrevisionen kan endvidere konstatere, at Danmarks Statistik
i oktober 2020 mangler at udarbejde 21 indikatorer, som har en færdig FN-definition.
Danmark Statistik forventer, at de sidste indikatorer færdiggøres og tilføjes til data-
banken i 1. kvartal 2021, dvs. inden udløbet af den periode, hvor Danmarks Statistik
har fået ekstra midler til opgaven.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0047.png
40
| Danmarks Statistiks rapportering
4.3. Rapportering til FN
71. Danmarks Statistik skal ifølge aktstykke 142 og ifølge anmærkninger i finansloven
foretage årlige rapporteringer til FN til brug for FN’s årlige fremdriftsrapport for ver-
densmålene. Vi har derfor undersøgt, om Danmarks Statistik har varetaget denne op-
gave.
72. Danmarks Statistik har varetaget rapporteringsopgaven til FN, idet Danmarks Sta-
tistik har valideret data vedrørende Danmark, som FN’s organisationer har indhentet
og opgjort, og idet Danmarks Statistik har identificeret danske myndigheder og koor-
dineret besvarelsen af spørgeskemaer fra FN’s organisationer.
73. Danmarks Statistik har oplyst, at den oprindelige forventning blandt FN’s med-
lemslande var, at rapporteringen om FN’s verdensmål skulle foregå på samme vis som
fx rapportering af data til Eurostat. Data til Eurostat rapporteres af Danmarks Statistik
på baggrund af specifikke dataanmodninger og til på forhånd bestemte tidspunkter.
Imidlertid blev det i løbet af de indledende forhandlinger om indikatorer til verdensmål
og datarapportering klart, at FN’s Statistiske Division ikke ville påtage sig rollen som
den institution, der indsamler data om verdensmål fra medlemslandene. Derfor blev
det besluttet, at FN’s organisationer, fx FAO, UNICEF og UNESCO, skulle have ansva-
ret for dataindsamling og offentliggørelse af de data, som ligger i deres respektive regi.
Dette har betydet, at Danmarks Statistiks rolle har ændret karakter fra at skulle levere
eller rapportere data til FN, som var den indledende forventning, til i stedet at være na-
tionalt ”focal point”, hvor opgaven består i at skulle validere opgørelser foretaget af dis-
se organisationer eller formidle kontakt mellem myndigheder og koordinere besvarel-
ser af spørgsmål. Danmarks Statistik har oplyst, at der overordnet kan skelnes mellem
4 former for datarapportering (validering af data mv.) til FN’s verdensmål, jf. boks 5.
Boks 5
Danmarks Statistiks 4 former for datarapportering
1.
Danmarks Statistik validerer data, som FN’s organisationer har indhentet fra fx Euro-
stat eller OECD-databaser.
2.
Danmarks Statistik validerer data, som FN’s organisationer selv har opgjort på bag-
grund af fx egne spørgeskemaundersøgelser blandt danske myndigheder.
3.
Danmarks Statistik identificerer danske myndigheder og koordinerer besvarelsen af
spørgeskemaer fra FN’s organisationer.
4.
Danmarks Statistik validerer data, som FN’s organisationer har udarbejdet på bag-
grund af data fra andre FN organisationer.
Danmarks Statistik har oplyst, at de 4 former for datarapportering er de mest anvend-
te, men at der også eksisterer andre. Det gælder dog for alle de 4 former, at der ikke
er tale om én årlig rapportering til FN, men om en proces, hvor Danmarks Statistik lø-
bende modtager dataanmodninger fra forskellige organisationer. Danmarks Statistik
har oplyst, at Danmarks Statistik i de tilfælde, hvor det er muligt, opfordrer til at bruge
data fra den danske verdensmålsplatform (Danmarks Statistiks hjemmeside). Dan-
marks Statistik vurderer, at denne tilgang sikrer de mest pålidelige data til den globa-
le opfølgning på verdensmålene.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0048.png
Danmarks Statistiks rapportering |
41
74. Danmark fremhæves ofte som et foregangsland med hensyn til verdensmålene,
bl.a. i den tidligere regerings handlingsplan, men også i FN’s årlige fremdriftsrapport
(The Sustainable Development Goals Report) og Bertelmanns Stiftungs årlige rapport
(Sustainable Development Report). Danmark rangerer enten som nr. 1 eller nr. 2 af al-
le verdens lande. Rigsrevisionen kan dog konstatere, at disse opgørelser er baseret
på andre data end dem, som offentligheden i Danmark har til rådighed ved at besøge
Danmarks Statistiks hjemmeside.
Danmarks Statistik har oplyst, at det blev mødt af en vis skepsis fra en række lande,
herunder Danmark, at FN’s organisationer er blevet betroet opgaven med at rappor-
tere data til FN’s verdensmål. Det medfører risiko for, at de data, der offentliggøres i
FN, ikke stemmer overens med de nationale data, som Danmarks Statistik afrappor-
terer på sin hjemmeside. Dette medfører ifølge Danmarks Statistik det paradoks, at
statistikorganisationer over for beslutningstagere skal forklare validiteten af data om
verdensmål, som de er uenige i, og som de ikke selv har produceret.
Forskelligheder i data kan stamme fra forskellige opgørelsesmetoder for grunddata,
fx befolkningstallet. Hvad angår befolkningstallet, bruger Danmarks Statistik CPR-re-
gistret, der af Danmarks Statistik betragtes som en meget troværdig kilde, mens FN’s
organisationer ofte anvender befolkningsfremskrivninger foretaget af UN Population.
Tabel 10 viser eksempler på, at data offentliggjort i FN-regi og på Danmarks Statistiks
hjemmeside afviger fra hinanden.
Tabel 10
Eksempler på afvigelser mellem FN’s og Danmarks Statistiks data for
Danmark
Indikator
3�½8�½1 Dækningsgrad af essentielle sundheds-
ydelser (status i 2017)
7�½2�½1 Andel af vedvarende energi i det samlede,
endelige energiforbrug (status i 2016)
8�½6�½1 Andelen af unge (15-24 år), der ikke er
under uddannelse, i beskæftigelse eller i
træning (status i 2016)
FN
81
%
33�½06
%
5�½8
%
Danmarks
Statistik
100
%
29�½2
%
10�½2
%
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik.
75. Rigsrevisionen kan konstatere, at Danmarks Statistiks varetagelse af opgaven
med at rapportere data til FN har været tilfredsstillende, om end opgaven har æn-
dret karakter, hvilket har ført til afvigelser mellem FN’s og Danmarks Statistiks data
for Danmark.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0049.png
42
| Danmarks Statistiks rapportering
4.4. Rapportering på hjemmesiden
76. På Danmarks Statistiks hjemmeside kan offentligheden tilgå de 169 delmål og 244
indikatorer under de 17 verdensmål. Hjemmesiden viser også de indikatorer, hvor der
ikke rapporteres med data, men med tekst i kombination med et symbol, jf. boks 6.
Boks 6
Danmarks Statistiks hjemmeside
Danmarks Statistik lancerede sin verdensmålshjemmeside i 2018 i forbindelse med folkemødet. Hjemmesiden blev lance-
ret som en platform til formidling af statistik og viden om verdensmålene. Danmarks Statistik har løbende opdateret hjem-
mesiden, så den er udbygget med seneste data eller tekst til de indikatorer, Danmarks Statistik har færdiggjort.
Vælg et mål
Under hvert af de 17 verdensmål kan man vælge et delmål og herunder un-
dersøge Danmarks status. For de af indikatorerne, der ikke kan rapporte-
res med kvantitative data, vises der et af følgende symboler: ”0 %”, ”flue-
ben”, ”100 %”, ”Minus” og ”!”.
0 %
= Indikatorer, hvor der i Danmark ikke udarbejdes statistikker på om-
rådet, men hvor det vurderes, at forekomsten er meget sjælden, hvorfor
det ikke er meningsfyldt at foretage kvantitative opgørelser, fx indikator
1.1.1
”Andel af befolkningen under den internationale fattigdomsgrænse,
opdelt på køn, aldersgruppe, beskæftigelsesstatus og geografisk place-
ring (by/land)”.
I alt 13 indikatorer afrapporteres på hjemmesiden med det-
te symbol.
Flueben
= Indikatorer, hvor Danmark har implementeret den lovgivning
eller de forvaltningsmæssige praksisser, som udgør sigtet med delmålet.
I alt 20 indikatorer afrapporteres på hjemmesiden med dette symbol.
100 %
= Indikatorer inden for områder, hvor der er nogle specifikke (fx lovgivningsmæssige) forhold, der gør, at Danmark
i princippet har en dækningsgrad på 100 %, hvorfor det ikke er meningsfyldt at foretage kvantitative opgørelser. I alt 16 in-
dikatorer afrapporteres på hjemmesiden med dette symbol.
Minus
= Danmark opfylder ikke indikatoren. Dette gælder fx indikator 5.c.1
”Andel af lande med systemer til at registrere
og offentliggøre bevillinger til ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders rettigheder og muligheder”.
Et minustegn
kommunikerer, at Danmark ikke opfylder indikatoren, som i øvrigt opgøres på globalt plan. I alt 9 indikatorer afrapporteres
på hjemmesiden med dette symbol.
!
= Indikatorer uden oplysninger. Dette skyldes fx, at der mangler en FN-definition eller danske data, som gør det muligt at
udarbejde indikatoren, eller at Danmarks Statistik ikke er færdig med at undersøge, om der findes data, som gør det muligt
at udarbejde indikatoren. I alt 86 indikatorer afrapporteres på hjemmesiden med dette symbol.
Kilde:
Rigsrevisionens gennemgang af Danmarks Statistiks hjemmeside, status pr. oktober 2020.
77. Danmarks Statistik har oplyst, at vurderingen af, om en indikator er en 0 %-,
100 %-, fluebens- eller minusindikator, foretages af SDG-enheden i Danmark Sta-
tistik i samarbejde med Danmarks Statistiks interne styregruppe, høring i partner-
skabet for SDG-data og dialog med relevante myndigheder/organisationer. Dan-
marks Statistik har endvidere oplyst, at det er en vedvarende proces, hvor teksten
i forbindelse med opdateringer af data på hjemmesiden også opdateres med hen-
blik på uddybning af begrundelser og kilder.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
Danmarks Statistiks rapportering |
43
78. Rigsrevisionen kan på baggrund af en gennemgang af Danmarks Statistiks hjem-
meside i oktober 2020 konstatere, at 86 indikatorer afrapporteres med et udråbs-
tegn, dvs. uden oplysninger. Af disse 86 indikatorer indgår 41 som en delmængde af de
99 indikatorer, som ifølge Danmarks Statistiks opgørelser afrapporteres med tekst.
Teksten handler i disse tilfælde om, hvorfor der ikke findes danske data til indikatoren.
Hertil kommer 24 indikatorer, som afrapporteres med udråbstegn, fordi der mangler
FN-definition, og 21 indikatorer, som afrapporteres med udråbstegn, idet Danmarks
Statistik stadig undersøger, hvordan de kan udarbejdes. Disse indikatorer indgår som
”resterende” i Danmarks Statistiks opgørelser (jf. tabel 7, 8 og 9).
79. Rigsrevisionen kan konstatere, at det på Danmarks Statistiks hjemmeside er mu-
ligt for hver af de indikatorer, der afrapporteres med tal, at aflæse, om udviklingen går
i den ønskede retning, dvs. om der i Danmark er fremdrift eller ej. Dette kræver dog, at
læseren udvælger det enkelte delmål, og under dette analyserer data under de tilhø-
rende indikatorer. Rigsrevisionen kan konstatere, at Danmarks Statistiks hjemmeside
ikke hjælper læseren på vej i analysen af, om der har været fremdrift på de enkelte in-
dikatorer, delmål eller mål.
Danmarks Statistik har oplyst, at Danmarks Statistik er enig med Rigsrevisionen i, at
det vil være en fordel med en yderligere formidling af resultaterne. Danmarks Statistik
overvejer en formidling i form af korte artikler og mere dybdegående analyser/beskri-
velser. Danmarks Statistik overvejer et koncept herfor, som Danmarks Statistik for-
venter at kunne lancere i forbindelse med en kommende udbygget version af SDG-si-
tet i løbet af 2021. Danmarks Statistik bemærker endelig, at man i publikationen ”Sta-
tistisk Tiårsoversigt 2020” har offentliggjort en temaartikel om FN’s verdensmål på
hjemmesiden.
80. Rigsrevisionen konstaterer, at der i Danmarks Statistik er en række overvejelser
om en yderligere formidling af, hvordan fremdriften er i forhold til opfyldelse af FN’s
verdensmål i Danmark, og at Danmarks Statistik forventer at lancere et koncept her-
for i 2021.
Resultater
Rigsrevisionen vurderer, at Danmarks Statistik samlet set har foretaget en tilfreds-
stillende rapportering med udgangspunkt i FN’s delmål og indikatorer. Danmarks Sta-
tistik har arbejdet systematisk med at etablere databanken til den statistiske opfølg-
ning på verdensmålene, rapporteret data til FN og stillet data til rådighed for den dan-
ske offentlighed på sin hjemmeside.
Rigsrevisionen kan konstatere, at Danmarks Statistik i oktober 2020 mangler at fær-
diggøre udarbejdelsen af 21 indikatorer, som har en FN-definition, og 24 indikatorer,
som ikke har en endelig FN-definition. Danmarks Statistik forventer at færdiggøre de
21 indikatorer, som har en definition, og tilføje dem til databanken i 1. kvartal 2021.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
44
| Danmarks Statistiks rapportering
Danmarks Statistiks varetagelse af opgaven med at rapportere data til FN har været
tilfredsstillende. Opgaven har ændret karakter, så Danmarks Statistik ikke selv rap-
porterer, men validerer data på baggrund af forespørgsler fra FN’s organisationer el-
ler formidler kontakt til eller koordinerer svar fra danske myndigheder. Dette har med-
ført, at der for nogle indikatorer er uoverensstemmelse mellem data offentliggjort i
FN-regi og af Bertelmanns Stiftung og de nationale data, som Danmarks Statistik af-
rapporterer på sin hjemmeside.
Rigsrevisionen vurderer, at Danmarks Statistiks hjemmeside om verdensmålene in-
deholder en formidling, som ikke er tilstrækkeligt egnet til at orientere offentligheden
om Danmarks fremdrift i forhold til verdensmålene. Det er på hjemmesiden muligt for
hver af de indikatorer, der afrapporteres med tal, at aflæse, om udviklingen går i den
ønskede retning. Dette kræver dog, at man udvælger det enkelte delmål og under det-
te analyserer data under de tilhørende indikatorer. Danmarks Statistiks hjemmeside
indeholder ikke en formidling, der hjælper læseren på vej i analysen eller giver over-
blik over, om udviklingen går i den ønskede retning på tværs af de enkelte indikatorer,
delmål eller verdensmål. Danmarks Statistik forventer i 2021 at lancere et nyt koncept
for formidling af, hvordan fremdriften er i forhold til opfyldelse af FN’s verdensmål i
Danmark.
Rigsrevisionen, den 15. oktober 2020
Lone Strøm
/Peder Juhl Madsen
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0052.png
Statsrevisorernes anmodning |
45
Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning
Undersøgelsen skal ifølge Statsrevisorerne
Gøre status for ministeriernes implementering
og opfølgning på verdensmålene.
Vi undersøger
Ministeriernes arbejde med FN’s delmål.
Ministeriernes arbejde med den tidligere rege-
rings målsætninger.
Om ministeriernes fremdriftsrapportering har
været egnet til at orientere Folketinget om
fremdriften i forhold til handlingsplanens natio-
nale målsætninger.
Om ministerierne har implementeret konse-
kvensvurderingen af nye lovforslag.
Her besvares spørgsmålet
Kapitel 2
Kapitel 2
Kapitel 3
Vurdere, om Finansministeriet og de enkelte
ministerier har implementeret handlingsplanen
for FN’s verdensmål tilfredsstillende.
Kapitel 2
Kapitel 3
Vurdere Finansministeriets og de enkelte mini-
steriers opfølgning på implementeringen, her-
under om der er etableret et tilstrækkeligt da-
tagrundlag til opfølgning på fremdriften.
Vurdere, om Danmarks Statistiks deltagelse i
den internationale statistikudvikling og afrap-
portering af danske data er tilfredsstillende.
Om ministeriernes fremdriftsrapportering har
været egnet til at orientere Folketinget om
fremdriften i forhold til handlingsplanens natio-
nale målsætninger.
Om Danmarks Statistik har rapporteret til-
fredsstillende på FN’s delmål og indikatorer.
Kapitel 4
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
46
| Metodisk tilgang
Bilag 2. Metodisk tilgang
Formålet med undersøgelsen er at gøre status for ministeriernes arbejde med ver-
densmålene i Danmark i perioden 2015-2020. Derfor har vi undersøgt følgende:
Hvordan har ministerierne arbejdet med verdensmålene med udgangspunkt i bå-
de FN’s delmål og den tidligere regerings handlingsplan?
Har ministeriernes fremdriftsrapportering været egnet til at orientere Folketinget
om fremdriften i forhold til handlingsplanens nationale målsætninger?
Har Danmarks Statistik rapporteret tilfredsstillende på FN’s delmål og indikatorer?
I undersøgelsen indgår alle ministerier med ansvar for enten FN’s delmål eller målsæt-
ninger i den tidligere regerings handlingsplan for verdensmålene, dvs. Beskæftigelses-
ministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Finansministeriet, Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet, Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet, Miljø-
og Fødevareministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Transport- og Boligministe-
riet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og In-
tegrationsministeriet, Skatteministeriet og Social- og Indenrigsministeriet.
Undersøgelsen omhandler perioden fra vedtagelsen af verdensmålene i FN’s general-
forsamling til i dag, dvs. 2015-2020.
Undersøgelsen bygger på en gennemgang af dokumenter og hjemmesider samt en
spørgeskemaundersøgelse. Vi har desuden holdt møder med Danmarks Statistik, So-
cial- og Indenrigsministeriet og Finansministeriet.
Nedenfor beskrives vores kvalitetssikring, data og metode i flere detaljer.
Kvalitetssikring
Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssik-
ring, som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på
forskellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsre-
visionen med relevante kompetencer.
Væsentlige dokumenter
Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:
”Handlingsplan for FN’s verdensmål – Danmarks opfølgning på FN’s verdensmål
for bæredygtig udvikling”, marts 2017
”Fremdriftsrapport på handlingsplanen for implementeringen af verdensmålene”,
juni 2018
forarbejder til ”Fremdriftsrapport på handlingsplanen for implementeringen af
verdensmålene”, 2019
korrespondance mellem ministerierne i den tværministerielle proces fra vedtagel-
sen af FN’s resolution til lanceringen af den daværende regerings handlingsplan
korrespondance mellem ministerierne i den tværministerielle proces i forbindelse
med udarbejdelse af fremdriftsrapporter i 2018 og 2019
svar på spørgsmål i Folketingets udvalg angående verdensmålene
lovforslag med konsekvensvurderinger i forhold til verdensmålene.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
Metodisk tilgang |
47
Vi har desuden gennemgået Danmarks Statistiks hjemmeside til rapportering af dan-
ske data for FN’s globale indikatorer.
Spørgeskemaundersøgelse
Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at kortlægge ministeriernes arbejde
med FN’s delmål og den tidligere regerings målsætninger. Alle de berørte ministerier
har besvaret spørgeskemaet. Kortlægningen afdækker bl.a. med udgangspunkt i hvert
enkelt delmål og national målsætning de handlinger, som ministerierne har foretaget,
som er eksplicit foranlediget af verdensmålene.
Spørgeskemaet indeholdt både åbne og lukkede spørgsmål og bl.a. spørgsmål om:
ministeriernes stillingtagen til, om FN’s delmål er relevante i dansk kontekst
ministeriernes stillingtagen til, om FN’s delmål i tilstrækkelig grad er dækket af ek-
sisterende politikker og mål (lovgivning, planer og andre tiltag)
ministeriernes planer for at følge op på og rapportere om fremdriften på delmålet
ministeriernes planer for opnåelsen af de nationale målsætninger
ministeriernes planer for at følge op på og rapportere om fremdriften på de natio-
nale målsætninger
hvorvidt verdensmålene fremgik eksplicit af ministeriernes overordnede politik-
ker eller strategier på koncernniveau i perioden 2015-2020
hvorvidt verdensmålene fremgik eksplicit af strategier, mål- og resultatplaner for
underliggende styrelser, institutioner, offentlige virksomheder mv. i perioden
2015-2020.
I spørgeskemaet bad vi ministerierne vedhæfte dokumentation, hvis de angav, at de
havde handlinger eksplicit foranlediget af verdensmålene. Inden vi udsendte spørge-
skemaet, fik vi Social- og Indenrigsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsmini-
steriet til at teste spørgeskemaet, bl.a. i forhold til, om der var spørgsmål, der var svæ-
re at forstå eller var tvetydige.
Standarderne for offentlig revision
Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.
Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-
nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-
læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI
100-999).
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0055.png
48
| Implementering og opfølgning på verdensmålene i Danmark, Norge, Sverige og Finland
Bilag 3. Implementering og opfølgning på verdensmålene i Danmark, Norge,
Sverige og Finland
Danmark
Nationale planer for
implementering af og
opfølgning på verdens-
målene
Regeringen udgav i
2017 en samlet hand-
lingsplan for opfølgning
på verdensmålene,
herunder 37 nationale
målsætninger og 49
nationale indikatorer.
Det fremgår af hand-
lingsplanen, at der skal
følges op på målsæt-
ningerne og indikato-
rerne ved en årlig frem-
driftsrapport til Folke-
tinget.
Norge
Der findes ikke en sær-
lig national plan for ver-
densmålene.
Sverige
Regeringen udgav i
2018 en handlings-
plan. Den indeholder en
oversigt over regerings-
initiativer, der skal føre
til opnåelse af hvert af
de 17 verdensmål.
Regeringen slog i 2018
fast, at 2030-dagsor-
denen skal gennemfø-
res inden for eksiste-
rende styringsproces-
ser med udgangspunkt
i de politiske mål, der er
vedtaget af Riksdagen
på forskellige områder.
”2030-delegationen”,
som er nedsat af rege-
ringen, har vurderet, at
disse mål er dækkende
for FN’s verdensmål og
delmål.
”2030-delegationen”
har også stillet forslag
om at styrke de eksi-
sterende styringspro-
cesser.
Regeringen præsente-
rede i juni 2020 et for-
slag til Riksdagen om at
vedtage et overgriben-
de mål om, at Sverige
skal gennemføre
2030-dagsordenen.
Finland
Finlands skiftende re-
geringer har udarbej-
det implementerings-
planer for verdensmå-
lene (2017 og 2020).
Disse oversendes til
parlamentet.
Finland har desuden en
kommission for bære-
dygtig udvikling, som er
forankret i Statsrådets
kansli. Dette råd har an-
svar for at udarbejde
langsigtede nationale
strategier for bæredyg-
tig udvikling.
Strategien blev i 2016
tilpasset til 2030-dags-
ordenen. Den indehol-
der 8 nationale mål,
som monitoreres ved
10 klynger af hver 4-5
indikatorer.
Forankring af verdens-
målene i parlamentet
Der blev i 2018 nedsat
en parlamentarisk ar-
bejdsgruppe under Fi-
nansudvalget om ver-
densmålene. Folketin-
get har dog ikke taget
beslutninger, der for-
pligter regeringen på
verdensmålene.
Stortinget har ikke ta-
get beslutninger, der
forpligter regeringen på
verdensmålene.
Flertallet i udenrigs- og
forsvarskomitéen for-
udsatte i 2017, at re-
geringen forelægger
Stortinget en plan for,
hvordan Norge vil gen-
nemføre verdensmå-
lene, også nationalt.
Parlamentet har i 2017
taget beslutninger, som
forpligter regeringen til
at sammenkæde
2030-dagsordenen til
regeringsprogrammet
og til ministeriernes po-
litikker.
Finlands rigsrevision
har revideret ministeri-
ernes arbejde med
2030-dagsordenen.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0056.png
Implementering og opfølgning på verdensmålene i Danmark, Norge, Sverige og Finland |
49
Danmark
National opfølgning og
fremdriftsrapportering
Hvert ministerium er
ansvarlig for opfølgning
på verdensmålene på
sit område.
Finansministeriet over-
sendte i 2018 en sam-
let fremdriftsrapport til
Folketinget, som tog
udgangspunkt i hand-
lingsplanens nationale
målsætninger og indi-
katorer.
Norge
Det er de enkelte mini-
steriers opgave at følge
op på verdensmålene
og rapportere om frem-
driften. Rapporteringen
sker i forbindelse med
budgetprocessen og er
primært af kvalitativ
karakter. Det norske fi-
nansministerium koor-
dinerer rapporteringen.
Desuden udarbejdes
en årlig engelsksproget
fremdriftsrapport (One
Year Closer), som både
indeholder international
og national opfølgning.
Den indeholder en kva-
litativ redegørelse og
udvalgte kvantitative
resultater.
Sverige
Der indgår i budgetpro-
cessen rapportering i
forhold til de politiske
mål, der er vedtaget af
Riksdagen på forskel-
lige områder.
Regeringen stillede i
juni 2020 forslag til
Riksdagen om, at der
mindst én gang pr.
mandatperiode skal
være et bilag til stats-
budgettet, som omfat-
ter en statusanalyse,
en analyse af sam-
stemmighed og en
samlet redegørelse for
regeringens arbejde
med 2030-dagsorde-
nen, inkl. en redegørel-
se for Sveriges frem-
drift mod målene.
Sveriges statistikmyn-
dighed har defineret
50 nationale indikato-
rer, som supplerer de
globale indikatorer.
Ansvaret for statistisk
opfølgning på de enkel-
te indikatorer er fordelt
mellem forskellige myn-
digheder. Sveriges sta-
tistikmyndighed SCB
har koordineringsan-
svar og overblik over
implementeringen af
indikatorerne.
SCB udarbejder en år-
lig statistisk rapport ba-
seret på et udvalg af in-
dikatorer. SCB har dog
ikke en samlet databa-
se eller portal for ver-
densmålsstatistik.
Finland
Verdensmålene indgår
i regeringens årlige års-
beretning og i budget-
processen, herunder i
opfølgningen og rap-
porteringen på budget-
anvendelsen.
Ministerierne er ifølge
Finlands rigsrevision
begyndt at indarbejde
verdensmålene i deres
strategier mv.
Den nationale kommis-
sion for bæredygtig ud-
vikling udsender årlige
rapporter om status for
bæredygtig udvikling.
Rapporterne tager ud-
gangspunkt i de 10
”monitoreringsklynger”.
Statistisk opfølgning på
FN’s indikatorer
Ansvaret for statistik-
opfølgning og rappor-
tering til FN ligger hos
Danmarks Statistik.
Danmarks Statistik im-
plementerer FN’s indi-
katorer på basis af eg-
ne data eller data, som
indsamles til formålet.
Danmarks Statistik stil-
ler alle indikatorerne til
rådighed på sin hjem-
meside.
Ansvaret for statistisk
opfølgning ligger hos
forskellige myndighe-
der. Statistisk Sentral-
byrå har dog udarbej-
det et overblik over
statistiktilgængelighe-
den.
Statistisk Sentralbyrå
har ikke en samlet da-
tabase eller portal, men
den har i et pilotprojekt
på opdrag fra ministeri-
erne samlet og publice-
ret dokumentation for
et udvalg af de globale
indikatorer (60 indika-
torer i 2020).
Finlands statistikmyn-
dighed er ansvarlig for
at samle finske data for
de globale indikatorer i
en database som
grundlag for en national
rapporteringsplatform.
Indsamlingen sker i
samarbejde med en
gruppe af organisatio-
ner og myndigheder,
der leverer data til indi-
katorerne.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af søgninger på de relevante myndigheders hjemmesider i de nordiske lande. Oplysningerne i tabellen er valideret
af kolleger fra de andre landes rigsrevisioner.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0057.png
50
| FN’s 17 verdensmål
Bilag 4. FN’s 17 verdensmål
Afskaffe alle former for fattigdom i
verden
7 delmål
Reducere ulighed i og mellem lande
10 delmål
Stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed
og forbedret ernæring samt fremme
bæredygtigt landbrug
8 delmål
Sikre et sundt liv for alle og fremme
trivsel for alle aldersgrupper
13 delmål
Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser
inkluderende, sikre, robuste og bære-
dygtige
10 delmål
Sikre bæredygtige forbrugs- og
produktionsformer
11 delmål
Sikre alle lige adgang til kvalitets-
uddannelse og muligheder for
livslang læring
10 delmål
Opnå ligestilling mellem kønnene og
styrk alle kvinders og pigers rettig-
heder og muligheder
9 delmål
Sikre, at alle har adgang til vand og
sanitet, og at dette forvaltes bære-
dygtigt
8 delmål
Sikre, at alle har adgang til pålidelig,
bæredygtig og moderne energi til
en overkommelig pris
5 delmål
Fremme vedvarende, inklusiv og
bæredygtig økonomisk vækst, fuld
og produktiv beskæftigelse samt
anstændigt arbejde for alle
12 delmål
Bygge robust infrastruktur, fremme
inklusiv og bæredygtig industrialise-
ring og understøtte innovation
8 delmål
Handle hurtigt for at bekæmpe klima-
forandringer og deres konsekvenser
6 delmål
Bevare og sikre bæredygtigt brug af
verdens have og deres ressourcer
10 delmål
Beskytte, genoprette og støtte bære-
dygtig brug af økosystemer på land,
bekæmpe ørkendannelse, standse ud-
pining af jorden og tab af biodiversitet
12 delmål
Støtte fredelige og inkluderende sam-
fund. Give alle adgang til retssikkerhed
og opbygge effektive, ansvarlige og ind-
dragende institutioner på alle niveauer
12 delmål
Styrke det globale partnerskab for hand-
ling og øg midlerne til at nå målene
19 delmål
Kilde:
Udenrigsministeriet.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0058.png
De nationale målsætninger |
51
Bilag 5. De nationale målsætninger
Målsætning
1
2
3
Den økonomiske vækst i Danmark skal øges.
Beskæftigelsen i hele Danmark skal styrkes.
Rammevilkårene for erhvervslivet (herunder for iværksæt-
tere) skal styrkes, så det bliver billigere og nemmere at drive
virksomhed ved blandt andet at sikre konkurrencedygtig er-
hvervsbeskatning, forenkle regler og forbedre infrastruktur.
Forskningsmiljøerne skal styrkes og levere løsninger, der
bliver solgt på markederne.
At sikre et effektivt skattesystem og skattepolitik, der giver
incitament til at arbejde og forbedre familiernes økonomi,
og som er mere enkelt og konkurrencedygtigt for erhvervs-
livet.
Flere flygtninge skal i arbejde.
Fremme partnerskaber og investeringer i udviklingslande,
der kan bidrage til at skabe bæredygtig vækst og udvikle
den private sektor både i udviklingslande og i Danmark.
EU skal bruge handelspolitikken til at sikre åbne markeder
og et handelssystem, der understøtter global vækst, herun-
der i de mindst udviklede lande.
Fremme kvinder og mænds lige muligheder for deltagelse
på arbejdsmarkedet.
Styrket ligestilling i uddannelse mellem piger og drenge,
herunder at reducere kønsforskelle i trivsel og karakterer.
Styrket faglighed, kvalitet og relevant indhold i uddannelser
for at løfte alle børn og unges udvikling.
Styrket indsats for fagligt svage elever.
Øget andel af unge i grundskolen, der får en erhvervsuddan-
nelse.
Fortsat udvikling af et godt sundhedsvæsen og en værdig
ældrepleje, blandt andet gennem fokus på sammenhæn-
gende patientforløb og patientinddragelse.
Styrket indsats over for kroniske og livstruende sygdomme,
herunder kræft, KOL, diabetes type 2, demens og den ældre
medicinske patient.
Flere skal være en del af arbejdsfællesskabet, herunder
personer med handicap.
Fremme af en virksom indsats til voksne og børn udsat for
vold i nære relationer.
Øget trivsel for børn og unge samt udvikling og læring for
alle børn i dagtilbud.
Indikator
BNP-bidrag af nye tiltag.
Beskæftigelsesbidrag af nye tiltag.
Lettelse af erhvervsøkonomiske byrder for erhvervslivet.
4
5
Forskning på 1 pct. af BNP.
Nettovirkningen af diskretionære skattetiltag.
6
7
Beskæftigelsesfrekvens for flygtninge og familiesammen-
førte til flygtninge.
Mobilisering af total og privat kapital gennem Danidas er-
hvervsplatform.
a) Antal nye EU-frihandelsaftaler.
b) Indeks over (registrerede) indførte handelshindringer i
verden.
Kvinder og mænds arbejdsmarkedsdeltagelse.
a) Drenge og pigers karaktergennemsnit i folkeskolens af-
gangsprøve.
b) Resultat af national trivselsmåling.
Tal for kompetencedækning i folkeskolen.
Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test i
dansk og matematik.
Andel af unge, der vælger en erhvervsuddannelse efter
grundskolen.
a) Patienttilfredshed med forløbet fra indlæggelse til ud-
skrivelse og patientoplevet inddragelse.
b) Brugertilfredshedsundersøgelser om hjemmehjælp i
eget hjem og i plejebolig/plejehjem.
a) 5-års overlevelse efter kræft og akutte somatiske ind-
læggelser blandt borgere med KOL og diabetes type 2.
b) Forebyggelige genindlæggelser blandt ældre.
a) Den samlede beskæftigelsesfrekvens.
b) Andelen af personer med handicap i uddannelse eller
beskæftigelse.
Opfølgning på indsatsen i den nationale enhed mod vold i
nære relationer.
a) Andel af elever, der trives i folkeskolen, erhvervs- og
gymnasiale uddannelser.
b) Opfølgning på implementering af en styrket pædagogisk
læreplan.
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0059.png
52
| De nationale målsætninger
Målsætning
19
Opretholdelse af Danmarks rolle som aktiv international
fortaler for ligestilling og seksuel og reproduktiv sundhed
og rettigheder.
Standse tilbagegangen for biologisk mangfoldighed.
Beskytte vand- og havmiljø.
Indikator
En markant og synlig dansk indsats i EU og FN.
20
21
Bevaringsstatus for habitat naturtyper og arter (habitat-
direktivet).
a) Tilstand for vandmiljøet (Vandrammedirektivet).
b) Fiskebestande, der udnyttes erhvervsmæssigt på en
måde, så de generelt efterlever MSY-princippet.
a) Udvikling af luftkvalitet og sundhedseffekter af luftforure-
ning i Danmark.
b) Antal stoffer vurderet for hormonforstyrrende egenska-
ber og andel, der som følge heraf er omfattet af EU-regu-
lering.
a) Kommuner med agenda 21-plan og klimatilpasningsplan.
b) Genanvendelsesprocent for husholdningsaffald.
a) Ressourceproduktivitet (DMC/BNP, som erstattes af
RMC/BNP).
b) Genanvendelse af totalaffald (ekskl. jord og mineralsk
affald) (Eurostat).
a) Antal virksomheder omfattet af standarder for bedst til-
gængelig teknologi efter IE-direktivet.
b) Samlede produktion af grønne varer og tjenesteydelser i
Danmark.
a) Madspild fra husholdninger.
b) Ressourceproduktivitet i fødevaresektoren.
Fremskrivning af CO
2
-udvikling i ikke-kvotesektoren ift.
2005-niveau.
VE-andel, udvikling i energiforbrug i forhold til en i 2007
fastlagt baseline for det fremskrevne energiforbrug.
VE-andelen opgøres efter EU-metoden, hvor VE-andelen
opgøres i forhold til det udvidede endelige energiforbrug.
Korruption måles ved Transparency international rangliste.
Ytringsfrihed måles ved Freedom House frihedsscore.
Tilførsel af ressourcer ifm. politiets flerårsaftale (2016-
2019).
Der følges op på initiativerne i aftalen om Bandepakke III –
Bander bag tremmer.
Regeringen fastholder et styrket fokus på bekæmpelse af
ekstremisme, radikalisering og terror.
Regeringens internationale indsats, herunder kandidatur til
FN’s Menneskerettighedsråd 2019-2021.
Disponeringen af udviklingsbistanden vil bidrage til at øge
modstandsdygtigheden i udviklingslandene.
Øget stabilitet og sikkerhed i områder med danske militære
og ikke-militære bidrag.
22
Forebygge og begrænse forurening med skadelige stoffer.
23
24
Fastholde Danmarks førerposition med at udvikle bære-
dygtige og levedygtige byer.
Fremme af cirkulær økonomi, herunder bedre (gen)anven-
delse af ressourcer og forebyggelse af affald.
25
Bæredygtige virksomheder og produkter.
26
27
28
29
Bæredygtige fødevarer.
Indfri Danmarks forpligtelse for reduktioner i ikke-kvote-
sektoren i 2020 og 2030.
Bidrage til fælles EU-mål om 27 pct. vedvarende energi og
mindst 27 pct. energieffektiviseringer i 2030.
Regeringen har et nationalt mål for, at Danmark i år 2030
skal have mindst 50 pct. af sit eget energibehov dækket af
vedvarende energi.
Fastholde Danmarks position blandt verdens mindst kor-
rupte lande.
Værne om ytringsfriheden.
Fremme af et velfungerende og tilstedeværende politi.
Der skal slås hårdt ned på rocker- og bandemedlemmers
kriminalitet.
Forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme, radikalise-
ring og terror.
Fremme af en international retsorden baseret på grundlæg-
gende værdier som demokratiske retsstatsprincipper, men-
neskerettigheder og ligestilling.
Bidrage til beskyttelse af sårbare mennesker og øget mod-
standsdygtighed i udviklingslandene.
Fremme international stabilitet og sikkerhed gennem bidrag
til internationale militære operationer og freds- og stabilise-
ringsopgaver.
30
31
32
33
34
35
36
37
Kilde:
”Handlingsplan for FN’s verdensmål – Danmarks opfølgning på FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling”, marts 2017.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0060.png
Rigsrevisionens vurdering af tilstrækkeligheden af fremdriftsrapporteringens datagrundlag |
53
Bilag 6. Rigsrevisionens vurdering af tilstrækkeligheden
af fremdriftsrapporteringens datagrundlag
Tabel A
Oversigt over vores vurdering af data for de enkelte målsætninger
Tilstrækkelige data
Målsætninger, der måles ved kvantitative
indikatorer
Målsætninger, der måles ved kvalitative
indikatorer
Målsætninger, der måles ved både
kvantitative og kvalitative indikatorer
Kilde:
Rigsrevisionen.
Utilstrækkelige data
1, 2, 3, 5, 7, 16, 20, 21,
24, 28
19, 32, 33, 34, 36, 37
-
4, 6, 8, 9, 10, 11, 12,
13, 14, 15, 22, 23, 25,
26, 27, 29, 30, 31
17, 35
18
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0061.png
54
| Rigsrevisionens vurdering af tilstrækkeligheden af fremdriftsrapporteringens datagrundlag
Tabel B
Målsætninger, hvor de kvantitative data er utilstrækkelige
Målsætning
1
Den økonomiske vækst i Danmark skal øges.
Indikator
BNP-bidrag af nye til-
tag.
Beskæftigelsesbidrag
af nye tiltag.
Lettelse af erhvervs-
økonomiske byrder
for erhvervslivet.
Ministerium
Finansministeriet.
Årsag
Ministeriet har valgt
ikke at vise data for
status i flere år.
Ministeriet har valgt
ikke at vise data for
status i flere år.
Ministeriet har valgt
ikke at vise data for
status i flere år.
2
Beskæftigelsen i hele Danmark skal styrkes.
Beskæftigelses-
ministeriet.
Erhvervsministeriet.
3
Rammevilkårene for erhvervslivet (herunder
for iværksættere) skal styrkes, så det bliver bil-
ligere og nemmere at drive virksomhed ved
blandt andet at sikre konkurrencedygtig er-
hvervsbeskatning, forenkle regler og forbedre
infrastruktur.
At sikre et effektivt skattesystem og skattepo-
litik, der giver incitament til at arbejde og for-
bedre familiernes økonomi, og som er mere en-
kelt og konkurrencedygtigt for erhvervslivet.
Fremme partnerskaber og investeringer i ud-
viklingslande, der kan bidrage til at skabe bæ-
redygtig vækst og udvikle den private sektor
både i udviklingslande og i Danmark.
Flere skal være en del af arbejdsfællesskabet,
herunder personer med handicap.
5
Samlede skatte- og
afgiftslettelser.
Skatteministeriet.
Ministeriet har valgt
ikke at vise data for
status i flere år.
Der fandtes i 2018
kun data på indikato-
ren for 2017.
7
Mobilisering af total
og privat kapital gen-
nem Danidas er-
hvervsplatform.
Indikator b
Andelen af personer
med handicap i ud-
dannelse eller be-
skæftigelse.
Bevaringsstatus for
habitat naturtyper og
arter (Habitatdirekti-
vet).
Indikator a
Tilstand for vandmil-
jøet (Vandrammedi-
rektivet).
Indikator b
Genanvendelse af to-
talaffald (ekskl. jord
og mineralsk affald)
(Eurostat).
VE-andel, udvikling i
energiforbrug i for-
hold til en i 2007
fastlagt baseline for
det fremskrevne
energiforbrug.
Udenrigsministeriet.
16
Social- og Indenrigs-
ministeriet.
Der fandtes i 2018
kun sammenlignelige
data på indikatoren
for 2014 og 2015.
Der fandtes i 2018
kun data for indikato-
ren for 2013.
Der fandtes i 2018
kun data for indikato-
ren for 2017.
Der fandtes i 2018
kun sammenlignelige
data for indikatoren
for 2010, 2012 og
2014.
Rapporten viser ikke
data for udviklingen i
energiforbrug.
20
Standse tilbagegangen for biologisk mangfol-
dighed.
Miljø- og Fødevare-
ministeriet.
21
Beskytte vand- og havmiljø.
Miljø- og Fødevare-
ministeriet.
24
Fremme af cirkulær økonomi, herunder bedre
(gen)anvendelse af ressourcer og forebyggelse
af affald.
Miljø- og Fødevare-
ministeriet.
28
Bidrage til fælles EU-mål om 27 pct. vedvaren-
de energi og mindst 27 pct. energieffektivise-
ringer i 2030.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministe-
riet.
Note: Indikatoren for målsætning 5 er i handlingsplanen formuleret som ”Nettovirkningen af diskretionære skattetiltag”, men i fremdriftsrapporten er
den formuleret som ”Samlede skatte- og afgiftslettelser”. Vi har dog vurderet, at der er tale om en mere mundret formulering af en samme indi-
kator (jf. pkt. 51).
Kilde:
Rigsrevisionen.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0062.png
Rigsrevisionens vurdering af tilstrækkeligheden af fremdriftsrapporteringens datagrundlag |
55
Tabel C
Målsætninger, hvor der anvendes kvalitative data – vurdering af tilstrækkelighed
Målsætning
17
(SIM)
Fremme af en virk-
som indsats til voksne
og børn udsat for vold
i nære relationer.
Indikator
Opfølgning på
indsatsen i den
nationale enhed
mod vold i nære
relationer.
Beskrivelse
Indeholder bag-
grund for enhe-
den Lev Uden
Vold og redegø-
relse for imple-
mentering og
planlagt opfølg-
ning.
Indeholder be-
skrivelse af initia-
tiver, der skal un-
derstøtte imple-
menteringen af
en styrket pæda-
gogisk læreplan.
Oplysninger om
fremdrift
Ja. Det fremgår,
hvor store frem-
skridt der er gjort
i implementerin-
gen af enheden.
Svarer til
indikator
Delvist. Der frem-
går ikke data fra
opfølgning på
indsatsen, men
det fremgår,
hvordan der vil
blive fulgt op.
Delvist. Der frem-
går ikke data fra
opfølgning på im-
plementeringen,
men en redegø-
relse for initiati-
ver, der skal un-
derstøtte imple-
menteringen.
Delvist. Der frem-
går eksempler på
indsatser, men
det fremgår ikke,
om indsatsen har
været markant
og synlig.
Ja.
Samlet
vurdering
Tilstræk-
kelig.
18
Øget trivsel for børn
(BUVM) og unge samt udvik-
ling og læring for alle
børn i dagtilbud.
Indikator b
Opfølgning på
implementering
af en styrket pæ-
dagogisk lære-
plan.
Ja. Det fremgår,
hvilke initiativer
der er planlagt,
og hvor meget
der er gennem-
ført.
Tilstræk-
kelig.
19
(UM)
Opretholdelse af
Danmarks rolle som
aktiv international
fortaler for ligestilling
og seksuel og repro-
duktiv sundhed og
rettigheder.
Fremme af et velfun-
gerende og tilstede-
værende politi.
En markant og
synlig dansk ind-
sats i EU og FN.
Indeholder ek-
sempler på Dan-
marks indsatser.
Nej. Det fremgår
ikke, hvor stor
den samlede ind-
sats har været.
Utilstræk-
kelig.
32
(JM)
Tilførsel af res-
sourcer ifm. poli-
tiets flerårsaftale
(2016-2019).
Indeholder oplys-
ninger om en be-
villingsforøgelse
og om afsatte
midler til uddan-
nelse.
Nej. Der gives
ikke et overblik
over den sam-
lede udvikling i
bevillinger, optag
eller færdigudan-
nede betjente og
kadetter.
Nej. Det fremgår
ikke, hvor store
fremskridt der
samlet er gjort
med hensyn til
initiativerne.
Nej. Det fremgår
ikke, hvor store
fremskridt der er
gjort.
Utilstræk-
kelig.
33
(JM)
Der skal slås hårdt
ned på rocker- og
bandemedlemmers
kriminalitet.
Der følges op på
initiativerne i af-
talen om Bande-
pakke III – Ban-
der bag tremmer.
Indeholder oplys-
ning om, at nogle
af bandepakkens
initiativer er ble-
vet gennemført.
Delvist. Opfølg-
ningen består til-
syneladende blot
i en konstatering
af, at nogle af ini-
tiativerne er gen-
nemført i lov.
Delvist. Hvis re-
geringens fokus
udgøres af den
nye handlings-
plan.
Utilstræk-
kelig.
34
(JM)
Forebyggelse og be-
kæmpelse af ekstre-
misme, radikalisering
og terror.
Regeringen fast-
holder et styrket
fokus på bekæm-
pelse af ekstre-
misme, radikali-
sering og terror.
Indeholder oplys-
ning om en ny na-
tional handlings-
plan og om midler
til den.
Utilstræk-
kelig.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0063.png
56
| Rigsrevisionens vurdering af tilstrækkeligheden af fremdriftsrapporteringens datagrundlag
Tabel C (fortsat)
Målsætninger, hvor der anvendes kvalitative data – vurdering af tilstrækkelighed
Målsætning
35
(UM)
Fremme af en internati-
onal retsorden baseret
på grundlæggende vær-
dier som demokratiske
retsstatsprincipper,
menneskerettigheder
og ligestilling.
Bidrage til beskyttelse
af sårbare mennesker
og øget modstandsdyg-
tighed i udviklingslan-
dene.
Indikator
Regeringens in-
ternationale ind-
sats, herunder
kandidatur til
FN’s Menneske-
rettighedsråd
2019-2021.
Disponeringen af
udviklingsbistan-
den vil bidrage til
at øge mod-
standsdygtighe-
den i udviklings-
landene.
Øget stabilitet og
sikkerhed i om-
råder med dan-
ske militære og
ikke-militære bi-
drag.
Beskrivelse
Indeholder for-
holdsvis detalje-
rede oplysninger
om omfanget af
Danmarks ind-
sats i FN og den
Internationale
Straffedomstol.
Indeholder over-
ordnet beskrivel-
se af Danmarks
udviklingsbi-
stand.
Oplysninger om
fremdrift
Ja.
Svarer til
indikator
Ja.
Samlet
vurdering
Tilstræk-
kelig.
36
(UM)
Nej. Indeholder
ikke oplysninger
om fremdrift.
Nej. Der fremgår
ikke oplysninger
om disponerin-
gen af udviklings-
bistanden eller
modstandsdyg-
tighed i udvik-
lingsbistanden.
Delvist. Det
fremgår, at situa-
tionen i de be-
rørte lande sta-
dig er præget af
ustabilitet og
manglende sik-
kerhed, men at
der er sket frem-
skridt på nogle
områder.
Utilstræk-
kelig.
37
(UM)
Fremme international
stabilitet og sikkerhed
gennem bidrag til inter-
nationale militære ope-
rationer og freds- og
stabiliseringsopgaver.
Indeholder be-
skrivelse af Dan-
marks bidrag og
eksempler på de
konkrete indsat-
ser og en vis be-
skrivelse af situ-
ationen i de be-
rørte områder.
Nej. Det fremgår
ikke, hvor store
fremskridt der er
gjort i områder
med danske mili-
tære og ikke-mi-
litære bidrag.
Utilstræk-
kelig.
Note: SIM står for Social- og Indenrigsministeriet, BUVM står for Børne- og Undervisningsministeriet, UM står for Udenrigsministeriet, og JM står for
Justitsministeriet.
Kilde:
Rigsrevisionen.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0064.png
Ordliste |
57
Bilag 7. Ordliste
Aktstykke
Skrivelse fra en minister til Finansudvalget, der rummer en bevillingsansøgning eller en orientering.
Hvis Finansudvalget giver tilslutning, er ministeren stillet, som om der var givet bevilling på finanslo-
ven. Ministeren skal dog foranledige, at aktstykket optages på tillægsbevillingsloven.
Betegnelse for bemærkningerne til finansloven, der i princippet svarer til bemærkningerne i andre
lovforslag. Anmærkningerne indeholder bl.a. information, som præciserer og motiverer de enkelte
bevillingsforslag og dermed angiver forudsætningerne for bevillingens udnyttelse.
Udgangspunkt. Bruges ofte om målinger af status ved begyndelse af en periode, hvor der skal må-
les fremdrift.
Begreb, der bruges om en naturtypes udbredelse og tilstand med udgangspunkt i habitatdirektivet
og Natura 2000-planlægningen. Omfatter også en vurdering af status for de arter, der er karakteri-
stiske for naturtypen. Bevaringsstatus fastsættes som gunstig, ugunstig, usikker eller ukendt.
Udtryk for mangfoldighed af levende organismer, især med hensyn til antallet af arter. Kaldes også
biodiversitet.
Forbedringer af energieffektivitet, dvs. forholdet mellem nyttiggjort energi og totalt energiforbrug.
EU’s statistiske kontor.
Food and Agriculture Organization of the UN. En FN-organisation med en række traktat- og bistands-
mæssige opgaver inden for fødevarer, landbrug, skovbrug, fiskeri og akvakultur.
De 17 verdensmål er udmøntet i 169 delmål.
FN’s Statistiske Division er en del af FN’s sekretariat under afdelingen for økonomiske og sociale
forhold.
FN’s Statistiske Kommission blev etableret i 1947 og er det øverste organ for det globale statistiske
system. Den består af de øverste statistikere fra 24 lande, herunder Danmark (indtil 2021). Kom-
missionen er overvågningsorgan for FN’s Statistiske Division) og er underlagt FN’s Økonomiske og
Sociale Råd.
Centralt sted. I denne beretnings sammenhæng er der tale en central statistisk myndighed, som
står for at koordinere og validere andre organisationers produktion af statistik.
En rapport om fremdrift. Ifølge den daværende regerings handlingsplan ville regeringen hvert år
oversende en fremdriftsrapport på handlingsplanen til Folketingets orientering. Handlingsplanen vil
bl.a. kunne indeholde en kort redegørelse for fremskridt på grundlag af de nationale indikatorer, som
fremgår af handlingsplanen.
Et sæt af indikatorer, som bruges til at måle verdens samlede fremdrift mod verdensmålene. Indika-
torerne fremgår af en resolution vedtaget af FN’s generalforsamling den 6. juli 2017. I resolutionen
fremhæves bl.a. behovet for tilgængelige, rettidige, pålidelige og disaggregerede data af høj kvalitet,
som kan hjælpe med at måle fremdrift og sikre, at ”ingen efterlades” (no-one is left behind).
Konkret levested for en bestemt dyre- eller planteart.
Anmærkning
Baseline
Bevaringsstatus
Biologisk mangfoldighed
Energieffektivisering
Eurostat
FAO
FN’s delmål
FN’s Statistiske Division
FN’s Statistiske Kommission
Focal point
Fremdriftsrapport
Globale indikatorer
Habitat
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0065.png
58
| Ordliste
Handlingsplanen
Den daværende regering udgav i marts 2017 ”Handlingsplan for FN’s verdensmål” med undertitlen
”Danmarks opfølgning på FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling”.
Et middel, som bruges til at vise, hvordan noget forholder sig. Defineres også i nogle sammenhænge
som et ”måleinstrument”. Med hensyn til FN’s verdensmål er der for hvert delmål defineret én eller
flere indikatorer, som skal bruges til den datamæssige opfølgning på delmålet.
Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. En samlet betegnelse for kroniske sygdomme i lungerne, der i
Danmark næsten altid opstår som konsekvens af tobaksrygning.
Vurdering af konsekvenserne ved noget. Det har siden 1998 været en del af Statsministeriets regu-
lering af det lovforberedende arbejde, at der bør udarbejdes konsekvensvurderinger, hver gang der
skal fremsættes lovforslag eller andre regeringsforslag i Folketinget (”Vejledning om konsekvens-
analyser”, 2005). Det er obligatorisk at udarbejde økonomiske konsekvenser og implementerings-
konsekvenser for stat, regioner og kommuner, administrative konsekvenser for borgerne, væsent-
lige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet og væsentlige miljømæssige kon-
sekvenser.
Vedrørende eller målt efter den kvalitet og det indhold, noget har – ofte til forskel fra dets numeriske
størrelse. Kvalitative data er – til forskel fra kvantitative data – oplysninger om nogets kvalitet eller
indhold.
Vedrørende eller målt efter den numeriske størrelse af noget – ofte til forskel fra dets kvalitet og ind-
hold. Kvantitative data er – til forskel fra kvalitative data – oplysninger om den numeriske, dvs. tal-
mæssige, størrelse af noget.
Økonomistyrelsens model for mål- og resultatstyring i staten indeholder en anbefaling om at udar-
bejde mål- og resultatplaner. Mål- og resultatplaner skal ses som en fokuseret videreudvikling af de
resultatkontrakter, der tidligere blev anvendt mellem departementer og styrelser. Mål- og resultat-
planer indeholder ifølge Økonomistyrelsens vejledning et strategisk målbillede, 5-10 konkrete mo-
deller og en model for opfølgning.
Noget, som nogen har sat eller defineret som mål for en aktivitet, et projekt e.l. Målsætninger kan bå-
de forstås som konkrete målbare mål for, hvad man vil opnå i en given periode, og som bredere kvali-
tative formuleringer af politiske mål.
Handlingsplanen for verdensmålene indeholder 49 nationale indikatorer, som skal bruges til at følge
op på fremdriften mod opfyldelsen af de 37 nationale målsætninger.
37 målsætninger, med hvilke den tidligere regering i sin handlingsplan fremhævede et begrænset
antal prioriteter for Danmarks nationale og internationale opfølgning.
En arbejdsgruppe, som er nedsat af (et udvalg i) Folketinget.
Indikator
KOL
Konsekvensvurderinger
Kvalitativ
Kvantitativ
Mål- og resultatplan
Målsætning
Nationale indikatorer
Nationale målsætninger
Parlamentarisk
arbejdsgruppe
Rapporteringsperiode
Den periode, som en rapportering handler om, fx den periode, for hvilken det oplyses, om – eller i
hvilket omfang – der har været fremdrift.
Tekst, som fx anbefaler eller fastslår bestemte principper eller fremgangsmåder, og som en inter-
national forsamling ofte vedtager uden bindende virkning. FN’s resolution om 2030-dagsordenen
er vedtaget af FN’s generalforsamling. Den er politisk, men ikke juridisk bindende.
Ansvarsområde eller fagområde (fx en ministers).
Resolution
Ressort
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Beretning 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark
2266975_0066.png
Ordliste |
59
Satspuljeaftale
Satspuljen betegner penge, der i en årrække hvert år blev reserveret til særlige tiltag på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Puljen blev finansieret ved en nedsættelse af satsen for
den automatiske regulering af overførselsindkomsterne i takt med lønudviklingen. Partierne bag
satspuljeforliget indgik hvert år aftaler om fordelingen og anvendelsen af midlerne. Satspuljen blev
afskaffet med virkning fra 2020, men der er stadig flerårige aftaler, som ikke er udløbet.
Legemlig, især vedrørende legemlige symptomer på sygdomme i modsætning til psykiske.
United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization. FN's organisation for uddannelse,
kultur, kommunikation og videnskab.
United Nations Children’s Fund. FN-organisation med den mission at tale for børns rettigheder,
sikre børns basale behov og hjælpe børn med at udvikle sig, så de kan nå deres fulde potentiale.
Kontrollere, at noget overholder givne regler og derfor gælder. Validering af data sikrer datas påli-
delighed.
Energi fra en uudtømmelig kilde, fx solenergi og vindenergi.
Alle statslige virksomheder skal aflægge en årsrapport. Der afrapporteres på regnskabets hoved-
tal og på eksternt fastsatte mål. Årsrapporten skal først og fremmest tilgodese ressortdepartemen-
terne, Rigsrevisionen og Finansministeriets informationsbehov i relation til henholdsvis styring og
revision.
Somatisk
UNESCO
UNICEF
Validere
Vedvarende energi
Årsrapport