Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 2 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
AUB-loven.
Bekendtgørelse af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
Herved bekendtgøres lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9.
marts 2020, med de ændringer, der følger af lov nr. 2062 af 21. december 2020, lov nr. 2205 af 29.
december 2020 og § 1 i lov nr. 2206 af 29. december 2020.
Den ændring, der følger af § 1, nr. 5, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af
VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens
Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen
træder i kraft den 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.
Den ændring, der følger af § 1, nr. 12, i lov nr. 1737 af 27. december 2018 om ændring af lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af
praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag,
merbidragsfritagelse m.v.), og som skulle træde i kraft den 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 4, i lov nr. 1737
af 27. december 2018, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen efterfølgende er
ophævet, jf. § 2, nr. 1, i lov nr. 2206 af 29. december 2020.
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
§ 1.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er en selvejende institution, der har til formål at administrere
refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktik-
og
lærepladser
for uddannelsessøgende.
Stk. 2.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager endvidere til finansiering af godtgørelse i
henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Stk. 3.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag varetager desuden administration af godtgørelse og
tilskud til befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse.
§ 2.
Loven omfatter alle arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
Undtaget fra loven er religiøse samfund, der er fritaget for afgiftspligt i medfør af § 2 a i lov
om afgift af lønsum m.v. samt Julemærkefonden. Undtaget fra loven er endvidere diplomatiske
repræsentationer, konsulære repræsentationer med udsendte medarbejdere og internationale
organisationer. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte regler om fremgangsmåden ved ansøgning om at blive
undtaget fra loven efter 1. pkt.
§ 3.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ledes af en bestyrelse, der består af en formand og 16 andre
medlemmer. Heraf udpeger Dansk Arbejdsgiverforening 5, Fagbevægelsens Hovedorganisation 6,
staten 1, kommunerne 1, Danske Regioner 1, Forhandlingsfællesskabet 1 og Centralorganisationernes
Fællesudvalg 1.
Stk. 2.
Bestyrelsen udpeger selv sin formand, som ikke må have tilknytning til en arbejdsgiver- eller
arbejdstagerorganisation. Formandens stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed.
Stk. 3.
Bestyrelsens formand og øvrige medlemmer udpeges for 3 år ad gangen. Genvalg kan finde
sted.