Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 227
Offentligt
2418899_0001.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser
Herved bekendtgøres lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 22. januar 2020,
med de ændringer, der følger af § 1, nr. 9 (delvist), 11-13, 16-18 og 22, i lov nr. 547 af 7. maj 2019 og §
5, nr. 2, i lov nr. 1561 af 27. december 2019.
Den ændring, der følger af § 1, nr. 1, i lov nr. 1692 af 26. december 2017 om ændring af lov om
erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Øget søgning til
erhvervsuddannelse for voksne m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for
ikrafttræden af denne ændring fastsættes af børne- og undervisningsministeren, jf. § 4, stk. 2, i lov nr.
1692 af 26. december 2017.
Kapitel 1
Formål m.v.
§ 1.
Børne- og undervisningsministeren tilrettelægger et samordnet system af erhvervsuddannelser
med henblik på den private og den offentlige sektors forskellige beskæftigelsesområder.
Stk. 2.
Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det i videst muligt omfang er egnet til
at
1) motivere til uddannelse og sikre, at alle, der ønsker en erhvervsuddannelse, får reelle muligheder
herfor og for at vælge inden for en større flerhed af uddannelser,
2) give uddannelsessøgende en uddannelse, der giver grundlag for deres fremtidige arbejdsliv,
herunder etablering af selvstændig virksomhed,
3) bidrage til at udvikle de uddannelsessøgendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et
demokratisk samfund og bidrage til deres personlige udvikling, karakterdannelse og faglige stolthed,
4) imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer vurderet
under hensyn til den erhvervsmæssige og samfundsmæssige udvikling, herunder udviklingen i
erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation og teknologi, samt for en
innovativ og kreativ arbejdsstyrke og
5) give de uddannelsessøgende viden om internationale forhold og viden som grundlag for arbejde og
uddannelse i udlandet.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren godkender oprettelse af nye uddannelser og kan nedlægge
uddannelser. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom.
§ 1 a.
Erhvervsuddannelserne tilrettelægges således, at de giver eleverne
og lærlingene
grundlag for
videreuddannelse, herunder mulighed for at opnå studiekompetence til relevante videregående
uddannelser i tilknytning til erhvervskompetencen.
§ 2.
Uddannelserne tilrettelægges i almindelighed som vekseluddannelser, således at der senest efter
gennemførelse af grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning og
praktikuddannelseoplæring.
Stk. 2.
Der kan gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen foregår i en
virksomhed på grundlag af aftale mellem skole og virksomheder.
Stk. 3.
Der kan endvidere gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen kan foregå i
udlandet efter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren, jf. § 4, stk. 1.
Stk. 4.
Der kan yderligere gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen kan
tilrettelægges som fjernundervisning efter regler fastsat i medfør af § 4, stk. 1.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0002.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
§ 3.
En uddannelse indledes af den enkelte elev
eller lærling
enten på skole eller i en virksomhed på
grundlag af en uddannelsesaftale.
Stk. 2.
En uddannelse er fælles for eleverne
og lærlingene,
uanset om den enkelte elev
eller lærling
indleder uddannelsen på skole eller i en virksomhed.
§ 4.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelserne i almindelighed. Reglerne
fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvis dette
følger af § 35.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere regler for de enkelte uddannelser,
herunder forløb som nævnt i § 33 a. Reglerne fastsættes efter de faglige udvalgs bestemmelse, hvis dette
følger af § 38.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsudvikling og -kontrol,
herunder om minimumstimetal for lærerstyret undervisning på grundforløbet og om lærer- og
lederkvalifikationer.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om formen for og indholdet i de
uddannelsesordninger, som de faglige udvalg fastsætter, jf. § 38, og om de faglige udvalgs høring af
skoler om udkast til uddannelsesordninger. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
Kapitel 2
Adgangen til uddannelserne
§ 5.
En ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til grundforløbets 1. del til
påbegyndelse, senest i august måned i det andet år efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten
efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang hertil, hvis ansøgeren
1) har bestået folkeskolens afgangseksamen og ved denne eller ved 10.-klasseprøver har opnået et
karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved
en tilsvarende prøve og
2) er vurderet uddannelsesparat og har indsendt sin studievalgsportfolio i henhold til lov om
kommunal indsats for unge under 25 år.
Stk. 2.
En ansøger, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 1, har dog adgang, hvis den ansøgte
skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren
vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Den centralt stillede prøve udelades dog,
hvis ansøgeren ved afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse har opnået et karaktergennemsnit på mindst
2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve. Hvis den
tilsvarende prøve, der er nævnt i 2. pkt., er en almen forberedelseseksamen i henhold til avu-loven eller
en hertil svarende eksamen efter § 13, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, kan den samtale,
der nævnes i 1. pkt., endvidere udelades. Den centralt stillede prøve udelades endvidere for ansøgere,
der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, men som gennem anden undervisning i dansk og
matematik på et niveau, som mindst svarer til undervisningen frem mod folkeskolens 9.-klasseprøver,
kan dokumentere tilsvarende faglige kvalifikationer, forudsat at en afsluttende prøve ikke har været en
mulighed.
Stk. 3.
En ansøger, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 2, har dog adgang, hvis den ansøgte
skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en
erhvervsuddannelse.
Stk. 4.
En ansøger kan ikke optages på grundforløbets 1. del, hvis ansøgeren har
1) været optaget på grundforløbets 1. del eller
2) gennemført 1 år af en gymnasial uddannelse.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0003.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
§ 5 a.
En ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til påbegyndelse efter udløbet af
det år, hvor ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet
undervisningen i 10. klasse, har adgang til grundforløbets 2. del, hvis ansøgeren
1) opfylder betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, og
2) den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en
erhvervsuddannelse.
Stk. 2.
En ansøger, som ikke opfylder betingelserne i stk. 1, har dog adgang, hvis den ansøgte skole
ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale vurderer, at ansøgeren
kan gennemføre en erhvervsuddannelse, eller hvis betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, ved regler fastsat i
medfør af § 4, stk. 2, helt eller delvis er fraveget for den pågældende uddannelse. Den centralt stillede
prøve udelades dog, hvis ansøgeren ved afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse har opnået et
karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en
tilsvarende prøve. Hvis den tilsvarende prøve, der er nævnt i 2. pkt., er en almen forberedelseseksamen i
henhold til avu-loven eller en hertil svarende eksamen efter § 13, stk. 2, i lov om forberedende
grunduddannelse, kan den samtale, der nævntes i 1. pkt., endvidere udelades. Den centralt stillede prøve
udelades endvidere for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, men som gennem anden
undervisning i dansk og matematik på et niveau, som mindst svarer til undervisningen frem mod
folkeskolens 9.-klasseprøver, kan dokumentere tilsvarende faglige kvalifikationer, forudsat at en
afsluttende prøve ikke har været en mulighed.
Stk. 3.
En ansøger har uanset stk. 1 adgang til grundforløbets 2. del, hvis der søges om optagelse i
direkte forlængelse af gennemførelse af grundforløbets 1. del.
Stk. 4.
En ansøger uden en uddannelsesaftale, der omfatter grundforløbets 2. del, kan kun optages på
grundforløbets 2. del tre gange.
§ 5 b.
En ansøger med uddannelsesaftale har uanset bestemmelserne i § 5 og § 5 a, stk. 1-3, direkte
adgang til grundforløbets 2. del, men optages dog på 1. del, hvis
1) det er omfattet af uddannelsesaftalen og
2) ansøgeren søger om optagelse til påbegyndelse senest i august måned i det andet år efter, at
ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet
undervisningen i 10. klasse.
§ 5 c.
Optagelse på en skole til en uddannelses hovedforløb er betinget af, at eleven
eller lærlingen
har gennemført 2. del af et adgangsgivende grundforløb, jf. dog § 12, stk. 1, 4. pkt., eller har mindst
tilsvarende kvalifikationer. Eleven
eller lærlingen
skal endvidere have indgået uddannelsesaftale, jf. dog
stk. 2, § 66 e, stk. 1, og § 66 p, stk. 1. Elever
og lærlinge
i uddannelser, som ikke er vekseluddannelser,
jf. § 2, stk. 1, og elever
og lærlinge
på euv, som ikke er i beskæftigelse, jf. § 66 y, stk. 1, nr. 1, optages
dog uden uddannelsesaftale.
Stk. 2.
En skole kan optage elever
og lærlinge
uden uddannelsesaftale til en skoleperiode i et
hovedforløb, hvis eleven
eller lærlingen
har gennemført grundforløbets 2. del og de eventuelt
forudgående skoleperioder i hovedforløbet og eleven
eller lærlingen
er eller umiddelbart før optagelsen
til skoleperioden i hovedforløbet har været i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og
med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i
praktikuddannelsen
oplæringen
i erhvervsuddannelsen. Skolen underretter vedkommende faglige udvalg eller udvalg, der
varetager opgaver og funktioner som fagligt udvalg, jf. § 37, stk. 2, om optagelsen.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om, at adgang til en uddannelses hovedforløb tillige er
betinget af, at et særligt studiekompetencegivende forløb er gennemført i henhold til lov om
erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0004.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
§ 5 d.
En ansøger, der efter §§ 5-5 c har krav på at blive optaget, har adgang til grundforløb plus
(GF+), medmindre vedkommende har
1) gennemført en ungdomsuddannelse,
2) påbegyndt grundforløbets 1. del, jf. dog stk. 2,
3) påbegyndt grundforløb plus (GF+),
4) adgang til grundforløbets 1. del,
5) haft adgang til, men har fravalgt grundforløbets 1. del for at begynde på grundforløbets 2. del, jf.
dog stk. 2, eller
6) gennemført grundforløbets 2. del, herunder hvis dette helt eller delvis er erstattet af
grundlæggende praktisk oplæring i virksomhed, jf. § 12, stk. 1.
Stk. 2.
De begrænsninger, som følger af stk. 1, nr. 2 og 5, gælder ikke for ansøgere, som søger om
optagelse, efter udløbet af august måned i det andet år efter at ansøgeren har opfyldt
undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse.
§ 5 e.
En ansøger uden uddannelsesaftale, som er fyldt 25 år, og som ikke opfylder betingelserne for
adgang til erhvervsuddannelserne efter § 5 a, kan deltage i adgangskurser efter § 7, hvis den ansøgte
skole ud fra en helhedsvurdering vurderer, at ansøgeren er tæt på at have forudsætninger for at
gennemføre en erhvervsuddannelse og er motiveret for at tilegne sig de fornødne kvalifikationer gennem
dette adgangskursus.
Stk. 2.
Optagelse efter stk. 1 udgør et tilsagn om optagelse til erhvervsuddannelserne med forbehold
om, at ansøgeren gennemfører adgangskurset med det krævede resultat (betinget optagelse).
§ 6.
En skole har inden for de erhvervsuddannelser, skolen udbyder, pligt til at optage alle ansøgere,
der efter §§ 5-5 e har krav på at blive optaget, eller til at drage omsorg for, at de optages på en anden
skole eller andre skoler med samme uddannelse.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om samarbejde mellem skolerne
indbyrdes om udbuddet af uddannelser, om fordeling af eleverne
og lærlingene
mellem flere skoler med
samme uddannelse og om eventuel udskydelse af
elevoptagelse
i tilfælde af særlige
kapacitetsproblemer.
§ 7.
En skole kan udbyde adgangskurser i fagene dansk, dansk som andetsprog og matematik på
niveau med folkeskolens 9.-klasseafgangsprøve.
§ 8.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om optagelse på skole, herunder om betinget optagelse,
om krav til forudgående undervisning og prøver og om skolens helhedsvurdering, jf. §§ 5, 5 a og 5 e.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om indhold og tilrettelæggelse af
adgangskurser efter § 7, herunder om, i hvilket omfang fagene kan påbegyndes mere end en gang.
§ 9.
Børne- og undervisningsministeren træffer efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser beslutning om begrænsning af adgangen til skoleundervisning
(dimensionering) inden for de enkelte uddannelser. Beslutning om dimensionering af en uddannelse
sker under hensyn til de forventede fremtidige behov inden for forskellige fagområder baseret på
følgende parametre:
1) Andelen af uddannelsesaktive elever
og lærlinge,
som har indgået en uddannelsesaftale med en
virksomhed inden for 3 måneder efter gennemført grundforløb.
2) Ledighedsgraden for færdiguddannede.
3) Forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0005.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan for institutioner, som vedvarende ikke opfylder de
måltal, der fremgår af § 42 a, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 42 a, stk. 3, efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser træffe beslutning om institutionsspecifik
dimensionering af ikke-dimensionerede uddannelser eller i ganske særlige tilfælde om ophør af udbud,
jf. § 18, stk. 4.
Stk.
33.
Beslutning om dimensionering,
herunder om herunder om institutionsspecifik dimensionering
af ikke-dimensionerede uddannelser,
træffes for 1 år ad gangen. Børne- og undervisningsministeren kan
efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler
om dimensionering, herunder om de kriterier, der er omfattet af stk. 1, om fravigelse herfra, om
fremgangsmåden i forbindelse med forberedelse af og beslutning om dimensionering,
herunder om
institutionsspecifik dimensionering af ikke-dimensionerede uddannelser, jf. stk. 2,
og om fastlæggelse af
kvotestørrelse og -fordeling på institutionerne.
Kapitel 3
Uddannelsernes struktur m.v.
§ 10.
(Ophævet)
§ 11.
(Ophævet)
§ 12.
En erhvervsuddannelse varer i almindelighed ikke over 4 år og 6 måneder. En
erhvervsuddannelse består af et grundforløb og et hovedforløb og kan tillige indeholde et særligt
studiekompetencegivende forløb, jf. regler fastsat i medfør af § 5 c, stk. 3. Grundforløbet er opdelt i en
1. del af 20 skoleugers varighed og en 2. del af indtil 20 skoleugers varighed og kan endvidere
indeholde et grundforløb plus (GF+) af 10 skoleugers varighed forud for påbegyndelse af grundforløbets
2. del. Grundforløbet kan for den enkelte elev
eller lærling
helt eller delvis erstattes af grundlæggende
praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale, jf. dog § 38, stk. 1, nr. 6.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om varigheden af grundforløbets 2. del og
skoleundervisningen i hovedforløbet, herunder varigheden af skoleundervisningen i uddannelsesforløb
efter § 15, stk. 2 og 3.
§ 13.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter de faglige udvalgs bestemmelse, jf. dog § 4,
stk. 1, og § 38, stk. 2, regler om de enkelte uddannelsers varighed og deres struktur, herunder
fordelingen på skoleundervisning og
praktikuddannelseoplæring.
Stk. 2.
Skolen udarbejder sammen med eleven
eller lærlingen
og en eventuel
oplæringspraktikvirksomhed
efter reglerne om uddannelsen en personlig uddannelsesplan for eleven
eller lærlingen.
I den personlige uddannelsesplan, som udarbejdes på grundlag af elevens
eller
lærlingens
forudsætninger sammenholdt med målene for elevens
eller lærlingens
uddannelsesforløb,
herunder opfyldelse af krav, fastsat efter stk. 1, beskrives elevens
eller lærlingens
samlede
uddannelsesforløb, herunder eventuel grundlæggende praktisk oplæring i
praktikvirksomheden
oplæringsvirksomheden
efter § 12, stk. 1, 4. pkt., og undervisning efter § 24, stk. 2.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser regler, hvorefter personer med særlige uddannelses- eller
beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for dele af uddannelsen, jf. § 4, stk. 1, og kan efter de
faglige udvalgs bestemmelse fastsætte særlige regler om uddannelsernes varighed og struktur for denne
persongruppe, jf. § 4, stk. 2.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0006.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
Stk. 4.
De faglige udvalg tager efter regler fastsat i henhold til § 4, stk. 1, stilling til spørgsmål i
almindelighed om elevers
og lærlinges
fritagelse for dele af en uddannelses skoleundervisning eller
praktikuddannelse oplæring
på grundlag af anden undervisning eller beskæftigelse.
§ 14.
Uddannelsernes grundforløb organiseres af skolerne inden for rammer, hvorom børne- og
undervisningsministeren fastsætter regler efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser.
§ 15.
De enkelte uddannelser skal søges tilrettelagt med en betydelig bredde, herunder i
arbejdsområde og funktion, med henblik på at kunne opfylde skiftende kvalifikationsbehov på
arbejdsmarkedet og at kunne give grundlag for videreuddannelse, herunder videregående uddannelse.
Stk. 2.
Uddannelserne tilrettelægges efter reglerne om den enkelte uddannelse således, at eleverne
og
lærlingene
kan afslutte forløbet på et eller flere kompetencegivende trin med en uddannelse, som
indeholder på forhånd fastsatte dele af den samlede uddannelse, og som har et modsvar på
arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 5.
Stk. 3.
Skolen kan tilrettelægge forløb, der omfatter dele af en eller flere erhvervsuddannelser, og som
tillige kan omfatte andre relevante uddannelseselementer. Forløbet beskrives i elevens
eller lærlingens
personlige uddannelsesplan, jf. § 13, stk. 2. Forløbet består af skoleundervisning og
praktikuddannelseoplæring.
Stk. 4.
Elever
og lærlinge
med uddannelse efter stk. 2 eller stk. 3 skal senere kunne genoptage en
uddannelse i det samlede forløb efter reglerne om uddannelsen.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter i medfør af § 4, stk. 1, regler om trindeling efter
stk. 2 og om forløb efter stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser endvidere fastsætte, at en uddannelse ikke skal kunne
trindeles, og at en uddannelse, der ikke indeholder et særligt studiekompetencegivende forløb, jf. regler
fastsat i medfør af § 5 c, stk. 3, skal indeholde et særligt trin.
§ 16.
Der kan efter indstilling fra vedkommende faglige udvalg tilrettelægges supplerende kurser med
henblik på elevers
og lærlinges
overgang til en anden erhvervsuddannelse end den, de er begyndt på, og
til erhvervsuddannelse fra anden uddannelse eller beskæftigelse.
§ 17.
(Ophævet)
§ 18.
Børne- og undervisningsministeren godkender efter ansøgning, hvilke institutioner godkendt
efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse der kan udbyde grund- og hovedforløb. Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om godkendelse.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde pålægge en institution at udbyde
grund- eller hovedforløb og uddannelser med forløb gennemført i henhold til lov om erhvervsfaglig
studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser godkende, at andre skoler, institutioner og virksomheder meddeler
grundforløb eller hovedforløb.
Stk. 4.
En afgørelse om godkendelse kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for, at uddannelsen
gennemføres af institutionen. Endvidere kan en godkendelse tilbagekaldes, hvis institutionen ikke
overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra ministeren om at gennemføre konkrete
foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med uddannelserne og undervisningen efter
denne lov og vejleder skolerne. Ministeren kan indhente oplysninger om uddannelserne,
undervisningen, eleverne
og lærlingene,
lærerne og skolens drift i øvrigt til brug ved dette tilsyn.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0007.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
§ 19.
Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved
skoleundervisning efter denne lov. Tilskuddet ydes ud fra antal årselever og en takst pr. årselev. For
elever
og lærlinge,
der har indgået uddannelsesaftale, der omfatter grundlæggende praktisk oplæring i
praktikvirksomhedenoplæringsvirksomheden,
jf. § 12, stk. 1, 4. pkt., ydes endvidere et tilskud pr. elev
eller lærling.
Taksten og tilskuddet pr. elev
eller lærling
fastsættes på de årlige finanslove for grupper af
grund- og hovedforløb samt øvrige uddannelseselementer.
Stk. 2.
Udenlandske elever
og lærlinge
kan kun indgå i beregningen efter stk. 1, hvis
1) de er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, jf. udlændingelovens § 7, stk.
1-3, § 8, stk. 1 eller 2, eller § 9 c, stk. 3, nr. 1 eller 2, tidsubegrænset opholdstilladelse eller
tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,
2) de er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en
udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, eller § 8, stk. 1 eller
2,
3) de er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, som medfølgende barn af en
udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller
omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk.
3,
4) de er udvekslet med danske elever
eller lærlinge
efter aftale mellem institutionen og en institution
i udlandet eller
5) de efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået,
har krav på ligestilling med danske statsborgere.
Stk. 3.
En udenlandsk elev
eller lærling
er omfattet af stk. 2, nr. 3, uanset at forælderens
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for påbegyndelsen af
uddannelsen.
Stk. 4.
Institutionens udbud af uddannelse til andre udenlandske elever
og lærlinge
end dem, der er
nævnt i stk. 2 og 3, sker som indtægtsdækket virksomhed.
Stk. 5.
Til institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller
lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, ydes tilskud efter denne lov ikke til dækning
af udgifter til betaling af udgifter i henhold til momsloven.
Stk. 6.
Børne- og undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af
udgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds
opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved
køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter denne lov.
Stk. 7.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 6
og kan herunder beslutte, at der skal etableres en a conto-ordning for momskompensationen til
institutionerne.
Stk. 8.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om
kriterier for henføring af grund- og hovedforløb til taksterne, jf. stk. 1. Børne- og
undervisningsministeren kan i løbet af finansåret henføre nye uddannelser til eksisterende takster.
Stk. 9.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte særlige tilskudsregler for uddannelser med
lille
elevtilgang,
hvis det ud fra erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen som
selvstændig uddannelse på en eller flere skoler i landet. Børne- og undervisningsministeren træffer efter
indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser beslutning om, hvilke
uddannelser der er omfattet af reglerne, og hvilke skoler der kan tilbyde uddannelserne i henhold til
reglerne.
Stk. 10.
Tilskuddet i henhold til stk. 1, 8 og 9 ydes til institutioner godkendt efter lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse og til andre skoler, institutioner og virksomheder, som er godkendt til at
meddele erhvervsuddannelse, jf. § 18.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0008.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
Stk. 11.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud efter stk. 1, herunder om
aktivitetsindberetninger, udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever samt tilbagebetaling og kontrol af
udbetalte tilskud.
Stk. 12.
Uanset stk. 1 kan der på de årlige finanslove fastsættes særskilte takster for fjernundervisning,
jf. § 2, stk. 4.
§ 19 a.
Skoleundervisningen er vederlagsfri, jf. dog stk. 2-4, 6, 7, 9 og 10 og § 19, stk. 4.
Stk. 2.
En skole kan opkræve betaling fra elever
og lærlinge
for deltagelse i ekskursioner m.v., der
indgår som en del af undervisningen. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører
undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser eller lignende skal komme
samtlige deltagere til gode.
Stk. 3.
Ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 50
kr. pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af den almindelige mødepligt. En elev
eller lærling
kan
ikke udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglende erlæggelse af deltagerbetaling.
Stk. 4.
Deltagelse i ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning
eller udgør mere end 50 kr. pr. døgn pr. deltager, er frivillig for den enkelte elev
eller lærling,
og skolen
skal tilbyde alternativ undervisning til elever
og lærlinge,
der ikke deltager.
Stk. 5.
De i stk. 3, 4 og 9 nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med
satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det
fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på
grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende grænse før afrunding. Når reguleringen giver
anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af børne- og
undervisningsministeren.
Stk. 6.
De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af skolen stilles til
rådighed for eleverne
og lærlingene
uden betaling, jf. dog stk. 7.
Stk. 7.
Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at eleverne
og lærlingene
i begrænset
omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes
som en gennemsnitsbetaling for skolens elever
og lærlinge
eller for grupper af elever
og lærlinge
på
skolen.
Stk. 8.
Børne- og undervisningsministeren kan delegere sine beføjelser efter stk. 7 til skolerne.
Stk. 9.
En skole skal opkræve deltagerbetaling på 120 kr. pr. fag for deltagelse i undervisning og
prøver, som udbydes i medfør af § 7.
Stk. 10.
En skole, der udbyder erhvervsuddannelser i medfør af § 18, stk. 3, kan uanset
bestemmelserne i stk. 1-7 opkræve betaling for deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun,
hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som institutioner godkendt efter lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse.
§ 19 b.
Skolen modtager tilskud til
skolepraktikskoleoplæring,
jf. § 66 d, på grundlag af det antal
årselever, som er indskrevet til
skolepraktik skoleoplæring
ved skolen. I antallet af årselever indgår
elever
og lærlinge,
der modtager
praktikuddannelse oplæring
i virksomheder uden uddannelsesaftale, jf.
§ 66 f, stk. 1 og 3, dog højst med 3 uger for den enkelte elev
eller lærling
ved
oplæringpraktikuddannelse
i samme virksomhed og med højst 6 uger af elevens
eller lærlingens
samlede
praktikuddannelseoplæring.
Tilskud til skoleoplæringpraktik ydes på grundlag af takster pr.
årselev, som fastsættes i de årlige finanslove for større grupper af uddannelser med
skolepraktikskoleoplæring,
og kan fastsættes til et mindre beløb for elever
og lærlinge,
der modtager
praktikuddannelse oplæring
i virksomheder med eller uden uddannelsesaftale, jf. § 66 f, stk. 1 og 3.
§ 19 c.
Staten yder et særligt tilskud for færdiggørelse af grund- og hovedforløb efter denne lov. Der
ydes ikke tilskud for hovedforløb, der afsluttes i
skolepraktikskoleoplæring.
Taksten fastsættes på de
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0009.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
årlige finanslove. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og
beregning af det særlige tilskud.
Stk. 2.
Staten yder et særligt tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever
og lærlinge.
Taksten fastsættes på finansloven. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om
betingelser for og beregning af tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever
og lærlinge.
§ 19 d.
(Ophævet)
§ 19 e.
Skolen modtager tilskud pr. årselev for elever
og lærlinge
indskrevet på fgu-baseret
erhvervsuddannelse, jf. § 66 p. I antallet af årselever indgår elever
og lærlinge,
der modtager
praktikuddannelse oplæring
i virksomheder uden uddannelsesaftale, dog højst med 3 måneder for den
enkelte elev
eller lærling
ved
praktikuddannelse oplæring
i samme virksomhed.
Stk. 2.
Skolen modtager endvidere tilskud pr. elev
eller lærling
ved iværksættelse af uddannelsesplan,
jf. § 13, stk. 2, og ved gennemførelse af grundlæggende praktisk oplæring, jf. § 66 r, stk. 2.
Stk. 3.
Tilskud efter stk. 1 og 2 ydes på grundlag af takster, som fastsættes i de årlige finanslove, og
kan fastsættes til et mindre beløb for elever
og lærlinge,
der modtager
praktikuddannelse oplæring
i
virksomheder med eller uden uddannelsesaftale, jf. § 66 r, stk. 3.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter stk. 1-3,
herunder om aktivitetsindberetninger, udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever og tilbagebetaling og
kontrol af udbetalte tilskud.
§ 20.
Børne- og undervisningsministeren kan uanset bestemmelsen i § 19 i særlige tilfælde tillade, at
udgifterne delvis afholdes af private midler. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udgifternes
afholdelse.
Kapitel 4
Indholdet af uddannelserne
§ 21.
Indholdet af uddannelserne skal tilrettelægges under hensyntagen til de formål, der er nævnt i §
1, stk. 2, og således, at
praktikuddannelsen oplæringen
og skoleundervisningen udgør et
sammenhængende forløb.
Stk. 2.
Uddannelsernes faglige indhold skal så vidt muligt fastlægges på grundlag af analyser og
prognoser vedrørende kvalifikationsbehov.
Stk. 3.
Hver uddannelse indeholder mindst et speciale. Børne- og undervisningsministeren kan
modsætte sig oprettelsen af specialer og kan nedlægge specialer. Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom.
A. Skoleundervisningen
§ 22.
Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte
både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleverne
og lærlingene
fornødne
generelle og specielle kvalifikationer, herunder at
1) give eleverne
og lærlingene
forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelserne tager
sigte på, og i forbindelse hermed fornøden viden om og fornødne færdigheder i anvendelse af
relevant teknologi,
2) give eleverne
og lærlingene
forudsætninger for selvstændigt og ved efter- og videreuddannelse at
udbygge deres kvalifikationer, herunder forudsætninger for videregående uddannelse, eventuelt efter
supplerende undervisning, jf. § 24, stk. 2,
3) bidrage til elevernes
og lærlingenes
personlige udvikling,
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0010.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
4) give eleverne
og lærlingene
forståelse af samfundet og dets udvikling, herunder navnlig af
virksomhedernes og de ansattes rolle i en almindelig erhvervsmæssig og samfundsmæssig
sammenhæng og af arbejdsmarkedsforhold og arbejdspladsforhold og
5) give eleverne
og lærlingene
kompetencer, der retter sig mod innovation og selvstændig
virksomhed samt fremmedsprog og kulturforståelse.
§ 23.
Grundforløbets 1. del omfatter introducerende, bred og almen erhvervsfaglig undervisning med
faglig progression i forhold til en fagretning samt løbende afklaring af elevens
eller lærlingens
uddannelsesvalg. Grundforløbets 2. del omfatter uddannelsesspecifik undervisning rettet mod elevens
eller lærlingens
opfyldelse af de adgangskrav, der stilles ved overgangen til skoleundervisning i
uddannelsens hovedforløb, jf. stk. 2, og anden undervisning, som sigter mod elevens
eller lærlingens
opfyldelse af uddannelsens mål.
Stk. 2.
De kompetencemål, som eleven
eller lærlingen
skal opfylde ved overgang fra grundforløbet til
skoleundervisning i hovedforløbet, fastsættes af børne- og undervisningsministeren i reglerne om de
enkelte uddannelser, jf. § 4, stk. 2.
§ 24.
Skoleundervisningen omfatter grundfag, erhvervsfag, uddannelsesspecifikke fag og valgfag.
Stk. 2.
Skolen skal tilbyde eleven
eller lærlingen
supplerende studieforberedende eller erhvervsrettet
undervisning i uddannelsens hovedforløb eller umiddelbart derefter.
§ 25.
Skolerne tilrettelægger undervisningen i grundforløbet inden for regler fastsat i henhold til § 4,
stk. 1, og i hovedforløbet efter regler fastsat i henhold til § 4, stk. 2.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser regler om grundfagenes mål, indhold, niveau og bedømmelseskriterier.
Stk. 3.
Skolerne tilbyder valgfag inden for de regler, der fastsættes af børne- og
undervisningsministeren efter § 4, stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om supplerende undervisning
efter § 24, stk. 2, herunder om undervisningens varighed.
§ 26.
Grundfag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der bidrager til at give
erhvervsuddannelserne faglig bredde. Samtidig har grundfagene til formål at opfylde kravene i § 1, stk.
2, herunder med hensyn til at fremme den personlige udvikling, at bidrage til studiekompetence og at
give en forståelse af samfundet og dets udvikling.
Stk. 2.
Erhvervsfag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, som sigter mod en eller flere
uddannelser og bidrager til at give eleven
eller lærlingen
generel erhvervskompetence.
Stk. 3.
Uddannelsesspecifikke fag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der har til formål at
give eleven
eller lærlingen
en specifik erhvervskompetence. Eleverne
og lærlingene
vælger specialefag
blandt de uddannelsesspecifikke fag, der er godkendt for uddannelsen.
Stk. 4.
En arbejdsmarkedsuddannelse, der er godkendt som et valgfrit specialefag i en
erhvervsuddannelse eller er optaget i en erhvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d, kan ikke
udbydes som enkeltfag.
§ 27.
Valgfag skal være egnede til at imødekomme elevernes
og lærlingenes
interesser. Der skal
herunder tilbydes fag, der er af betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående
uddannelser. Skolerne skal tilbyde eleverne
og lærlingene
undervisning i innovation og etablering af
selvstændig virksomhed og i mindst et fremmedsprog ud over engelsk. Der kan endvidere tilbydes
valgfag svarende til uddannelsernes generelle niveau med henblik på kvalifikationsbehov og
beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområde.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0011.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
§ 28.
Der skal ved undervisningens tilrettelæggelse tages hensyn til elevernes
og lærlingenes
ønsker
og tilstræbes den differentiering af undervisningen, som en hensyntagen til elevernes
og lærlingenes
forudsætninger og interesser tilsiger. Eleverne
og lærlingene
skal kunne vælge undervisning på højere
niveauer end de obligatoriske i de enkelte fag.
§ 29.
Til elever
og lærlinge,
der har behov for det, gives der specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.
§ 29 a.
Elever
og lærlinge
med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med
behov for specialundervisning og specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen
endvidere have tilbud om følgende støtteformer:
1) Hjælpemidler og instruktion i brug heraf.
2) Personlig assistance og sekretærhjælp.
3) Støttetimer med henblik på kompensation for fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
4) Særligt udformede undervisningsmaterialer.
5) Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.
Stk. 2.
Elever
og lærlinge,
der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende den bevilgede støtte i
skoleundervisningen og
praktikuddannelsenoplæringen.
Stk. 3.
Eleven
eller lærlingen
kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med:
1) Uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner, herunder uddannelsesophold i udlandet
som led i uddannelsen.
2) Obligatorisk
praktik oplæring
som led i uddannelsen.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om yderligere støtteformer.
§ 29 b.
Eleven
eller lærlingen
kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov anvende et bevilget
it-hjælpemiddel efter § 29 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende
voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den
nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter
bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev
eller lærling
kan
anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 29 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en
ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og
videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud
om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse.
Stk. 3.
Eleven
eller lærlingen
kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2,
i 3 måneder efter elevens
eller lærlingens
skift til en ny uddannelse. Børne- og undervisningsministeren
kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at den periode,
eleven
eller lærlingen
anvender det bevilgede hjælpemiddel, skal være kortere end 3 måneder.
§ 29 c.
Eleven
eller lærlingen
kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende de
bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af § 29 b, stk. 1 eller 2, ved overgangen til ledighed eller
beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service, og op til 3 måneder efter
elevens
eller lærlingens
overgang til ledighed eller beskæftigelse.
§ 30.
For at fastholde eleverne
og lærlingene
i uddannelse yder skolen eleverne
og lærlingene
vejledning og stiller kontaktpersoner til rådighed for eleverne
og lærlingene
og formidler social,
personlig eller psykologisk rådgivning til elever
og lærlinge,
der har behov herfor. Børne- og
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0012.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 2.
Skolen skal samarbejde med kommunalbestyrelsen om at fastholde eleverne
og lærlingene
i
uddannelse. Skolen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om
nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald. Børne- og undervisningsministeren kan
efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler
herom.
§ 30 a.
Skolens leder skal en gang årligt gennemføre en måling af elevernes
og lærlingenes
trivsel
med det formål at følge og styrke elevernes
og lærlingenes
trivsel. De enkelte elevers
og lærlinges
svar
må udelukkende bruges til at udføre statistiske og videnskabelige undersøgelser af elevers
og lærlinges
trivsel.
Stk. 2.
Målingen af elevernes
og lærlingenes
trivsel skal ske ved hjælp af et redskab, som Styrelsen
for It og Læring stiller til rådighed for skolerne.
B.
PraktikuddannelsenOplæringen
§ 31.
Praktikuddannelsen Oplæringen
foregår på en eller flere virksomheder, der er godkendt af det
faglige udvalg, jf. dog stk. 3, og på grundlag af en uddannelsesaftale mellem eleven
eller lærlingen
og
virksomheden.
Praktikuddannelse Oplæring
kan helt eller delvis finde sted som
skolepraktikskoleoplæring,
jf. kapitel 7 a.
Stk. 2.
Det faglige udvalg offentliggør en fortegnelse over godkendte virksomheder på internettet.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.
Stk.
23.
Skoler, hvis bestyrelser er sammensat efter reglerne i § 5, stk. 2, i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, kan godkende en virksomhed til at gennemføre
praktikuddannelse oplæring
for den enkelte elev
eller lærling.
Stk.
34.
Skolen træffer afgørelse om, hvorvidt
praktikuddannelse opæring
i form af beskæftigelse i
udlandet, jf. § 5 c, stk. 2, kan sidestilles med
praktikuddannelse oplæring
i henhold til stk. 1.
§ 32.
Praktikuddannelsen Oplæringen
skal gennemføres efter
praktikregler om oplæring,
der
fastsættes af børne- og undervisningsministeren efter de faglige udvalgs bestemmelse.
Stk. 2.
PraktikRreglerne om oplæring
skal angive uddannelsens mål og på grundlag heraf beskrive
arbejdsområder og funktioner, som
praktikuddannelsen oplæringen
skal omfatte. Reglerne skal have et
sådant indhold, at det sikres, at skoleundervisning og
praktikuddannelse oplæring
supplerer hinanden på
en hensigtsmæssig måde. De skal indeholde regler om kontakt mellem skole, elev
eller lærling
og
virksomhed.
C. Bedømmelser af elever
og lærlinge,
prøver og svendeprøver
§ 33.
Eleverne
og lærlingene
modtager bevis for den gennemførte uddannelse, herunder bevis både
for gennemført skoleuddannelse og for gennemført
praktikuddannelseoplæring.
Elever
og lærlinge,
der
afbryder uddannelsen, har ret til at få udleveret dokumentation for deltagelsen i undervisningen.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser regler om bedømmelsesplaner i almindelighed og regler for bevisernes
udformning og udstedelse, jf. § 4, stk. 1.
Stk. 3.
Bedømmelse af elever
og lærlinge
under uddannelsens forløb og eksamen tilrettelægges for
den enkelte uddannelse på grundlag af en bedømmelsesplan, der fastsættes af børne- og
undervisningsministeren, for uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet efter de faglige udvalgs
bestemmelse. Bedømmelsesplanen skal indeholde regler om de krav til eleverne
og lærlingene,
der skal
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0013.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
stilles af skolen ved begyndelsen af skoleundervisningen i det pågældende hovedforløb, jf. § 23, stk. 2.
Det faglige udvalgs retningslinjer for en eventuel svendeprøve, jf. stk. 4, indgår i bedømmelsesplanen.
Stk. 4.
Det faglige udvalg kan bestemme, at
praktikuddannelsen oplæringen
afsluttes med en
svendeprøve, der afholdes efter retningslinjer fastsat af udvalget. Udgifterne til denne prøve afholdes af
udvalget. Udvalget kan kræve, at
praktikvirksomheden oplæringsvirksomheden
helt eller delvis
refunderer udvalget udgifterne.
Kapitel 4 a
Erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux)
§ 33 a.
Formålet med erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) er
at give unge og voksne et tilbud om i forbindelse med gennemførelse af en erhvervsuddannelse at
gennemføre studierettet undervisning på gymnasialt niveau og opnå generel studiekompetence.
Stk. 2.
En elev
eller lærling,
som efter lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med
erhvervsuddannelse (eux) m.v. og regler fastsat i medfør heraf gennemfører et eux-forløb, hvor der i en
erhvervsuddannelse indgår undervisning på A-, B- og C-niveau (gymnasialt niveau), har ud over ret til
bevis for den gennemførte erhvervsuddannelse efter denne lov ret til bevis for at have opnået en
gymnasial eksamen, der giver generel studiekompetence (eux-bevis).
Stk. 3.
Forløb som nævnt i stk. 2 kan gennemføres på skoler m.v., der er godkendt til at udbyde den
pågældende erhvervsuddannelse, og som har de nødvendige forudsætninger for at udbyde undervisning
og afholde prøver på gymnasialt niveau eller har indgået en samarbejdsaftale med en lokal skole, der har
sådanne forudsætninger. Børne- og undervisningsministeren kan pålægge en skole at ophøre med at
tilrettelægge forløb som nævnt i stk. 2, hvis skolen ikke opfylder betingelsen i 1. pkt. eller i øvrigt ikke
følger de regler, der er nævnt i stk. 2. Ministeren kan pålægge en anden skole at optage elever
og
lærlinge,
som har påbegyndt et forløb på en skole, der efter pålæg herom efter 2. pkt. ophører med
undervisningen.
Stk. 4.
For prøveaflæggelse i fag på gymnasialt niveau og for klage herover gælder de regler, der
fastsættes i medfør af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse
(eux) m.v.
Kapitel 4 b
Mulighed for gymnasiel supplering i forbindelse med erhvervsuddannelse
§ 33 b.
Personer, som har opnået et eux-bevis, har samme ret til optagelse på gymnasiale
suppleringskurser, jf. lov om de gymnasiale uddannelser, som personer med en eksamen fra en 3-årig
gymnasial uddannelse. Personer, som har opnået et bevis for eux 1. del, jf. § 3 a i lov om erhvervsfaglig
studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., har samme ret til optagelse på
gymnasiale suppleringskurser som personer med en hf-eksamen uden overbygning. Personer, som har
afsluttet en erhvervsuddannelse uden sådanne beviser, har ret til optagelse på gymnasiale
suppleringskurser med henblik på optagelse på videregående uddannelser, hvortil erhvervsuddannelse er
adgangsgivende.
Kapitel 5
Rådgivende organer m.v.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0014.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
§ 34.
Børne- og undervisningsministeren nedsætter Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser. Formanden udpeges af børne- og undervisningsministeren. 24 medlemmer af rådet
udpeges således:
1) 9 medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening.
2) 1 medlem efter indstilling fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
3) 1 medlem efter indstilling fra Danske Regioner.
4) 1 medlem efter indstilling fra KL (Kommunernes Landsforening).
5) 10 medlemmer efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.
6) 2 medlemmer efter indstilling fra elevernes
og lærlingenes
organisationer i forening.
Stk. 2.
Rådet tiltrædes af 7 medlemmer, der udpeges af følgende organisationer således:
1) 1 medlem efter indstilling fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne.
2) 1 medlem efter indstilling fra FGU Danmark.
3) 2 medlemmer efter indstilling fra Uddannelsesforbundet.
4) 1 medlem efter indstilling fra de øvrige lærerorganisationer på rådets område.
5) 1 medlem efter indstilling fra Landbrug & Fødevarer.
6) 1 medlem efter indstilling fra de øvrige skolelederforeninger på rådets område.
Stk. 3.
2 af de medlemmer, der udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening, skal repræsentere
henholdsvis SMVdanmark og Lederne.
Stk. 4.
Formanden for Rådet for Voksen- og Efteruddannelse kan deltage i rådets arbejde uden
stemmeret. Foreningerne for institutioner for erhvervsrettede uddannelser kan deltage i rådets arbejde
med hver en repræsentant uden stemmeret.
Stk. 5.
Der udpeges stedfortrædere for medlemmerne efter reglerne i stk. 1-3.
Stk. 6.
Børne- og undervisningsministeren kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets arbejde.
Stk. 7.
Formanden, medlemmerne og disses stedfortrædere samt de tilforordnede beskikkes af børne-
og undervisningsministeren for 4 år. De tilforordnede kan dog beskikkes for en kortere periode.
Repræsentanterne for elevernes
og lærlingenes
organisationer beskikkes for en etårig periode. Rådets
medlemmer kan genbeskikkes.
Stk. 8.
Rådet fastsætter selv sin forretningsorden, der bekendtgøres af børne- og
undervisningsministeren.
Stk. 9.
Børne- og undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
§ 35.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser rådgiver på overordnet niveau børne-
og undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på børne- og
undervisningsministerens område. På erhvervsuddannelsesområdet afgiver rådet indstilling til børne- og
undervisningsministeren om:
1) Regler om erhvervsuddannelserne i almindelighed med hensyn til:
a) Uddannelsernes struktur.
b) Uddannelsernes mål.
c) Øvrige rammer for skoleundervisningens indhold, herunder rammer for skoleundervisning
tilrettelagt som fjernundervisning.
d) Fritagelse for dele af uddannelsen, jf. § 13, stk. 3.
e) Bedømmelse, jf. § 33, stk. 2.
2) Oprettelse af nye uddannelser og nedlæggelse af uddannelser, jf. § 1, stk. 3, og om indstillinger fra
udviklingsudvalg, jf. § 37, stk. 2.
3) Nedsættelse af udviklingsudvalg i forbindelse med forberedelse og iværksættelse af uddannelser,
jf. § 37, stk. 2 og 3.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0015.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
4) Prioritering af ansøgninger om tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriets puljer til dækning
af særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser, analyse- og prognosearbejde
samt forsøgs- og udviklingsarbejde, jf. § 67.
5) Afvigelser fra loven som led i forsøg, jf. § 68.
6) Regler i almindelighed om krav til lærerkvalifikationer.
7) Afgørelser om specialer, hvis det følger af § 21, stk. 3.
8) Regler om optagelse på skole, jf. § 8, stk. 1, om adgangskurser, jf. § 8, stk. 2, og om
adgangsbegrænsning,
herunder institutionsspecifik dimensionering af ikke-dimensionerede
uddannelser,
jf. § 9.
9) Organisering af uddannelsernes grundforløb, jf. § 14.
10) Kriterier for henføring af grund- og hovedforløb til takster, jf. § 19, stk. 8, og afgørelser om,
hvilke uddannelser der er omfattet af særlige tilskudsregler for uddannelser med lille
elevtilgang,
jf.
§ 19, stk. 9, 2. pkt.
11) Regler om tilrettelæggelsen af undervisningen i grundforløb, jf. § 25, stk. 1.
12) Regler om grundfag, jf. § 25, stk. 2.
13) Regler om vejledning af elever
og lærlinge,
jf. § 30.
14) Regler om samarbejds- eller informationsordninger, jf. § 43, stk. 3.
15) Regler om behandling af godkendelsessager, jf. § 46.
16) Regler om virksomheden i Ankenævnet vedrørende
OplæringsPraktikvirksomheder,
jf. § 47,
stk. 4.
17) Regler om elevernes
og lærlingenes
retlige forhold, jf. § 48, stk. 1 og 6, § 48 a, stk. 4, § 50,
stk. 3, § 52, stk. 1, og § 66 j, stk. 3.
18) Regler om Tvistighedsnævnets virksomhed, jf. § 64, stk. 6.
19) Overgangsordninger, jf. § 70, stk. 3.
20) Godkendelse af skoler m.v. til udbud af uddannelser, jf. § 18, stk. 1 og 3.
21) Regler om befordringstilskud, jf. § 67 a.
22) Hvilke uddannelser der udbydes med
skolepraktikskoleoplæring,
jf. § 66 b, stk. 3.
23) Regler i forbindelse med
skolepraktik skoleoplæring
om undervisning, der kan træde i stedet for
grundforløb, jf. § 66 a, stk. 3, og om egnethed, jf. § 66 c, stk. 1.
24) Regler om kompetencevurdering, uddannelsesplaner og om ankeadgang, jf. § 66 z.
25) Godkendelse af skoler til at varetage opgaver som
praktikcenter oplæringscenter
og regler om
praktikcentrenes oplæringscentrenes
organisation og opgaver samt betingelser for godkendelse af
praktikcentreoplæringscentre,
jf. § 66 b, stk. 1.
26) Regler om krav til afslutning af et særligt studiekompetencegivende forløb ved overgang til en
uddannelses hovedforløb, jf. § 5 c, stk. 3.
Stk. 2.
På erhvervsuddannelsesområdet har Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
endvidere til opgave at
1) rådgive børne- og undervisningsministeren i spørgsmålet om, hvordan erhvervsuddannelserne
tilrettelægges, således at de i videst muligt omfang er egnet til at opfylde de krav og mål, der er
nævnt i § 1, stk. 2,
2) følge de erhvervsmæssige udviklinger og udviklingsmuligheder og på grundlag heraf afgive
indstilling til børne- og undervisningsministeren om behovet for oprettelse af nye
erhvervsuddannelser og omlægning eller nedlægning af bestående uddannelser,
3) følge de bestående erhvervsuddannelser og på grundlag heraf afgive indstilling til børne- og
undervisningsministeren om behovet for bedre koordination af uddannelserne, eventuelt en
sammenlægning af erhvervsuddannelser, og
4) træffe afgørelse i tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn, jf. § 55, stk. 3.
Stk. 3.
Rådets tilslutning skal foreligge, før ministeren træffer bestemmelse om, at flere faglige udvalg
skal danne et fællesudvalg, jf. § 37, stk. 7.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0016.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
Stk. 4.
Rådets tilslutning skal foreligge, før et forbud mod ansættelse af unge under 18 år uden
uddannelsesaftale fastsættes, jf. § 44, stk. 1.
Stk. 5.
Ved rådets beslutninger og udtalelser i henhold til stk. 2, nr. 4, stk. 3 og stk. 4, er kun
formanden og de i § 34, stk. 1, nævnte medlemmer stemmeberettigede.
Stk. 6.
Rådet rådgiver i øvrigt børne- og undervisningsministeren og kan på eget initiativ drøfte og
afgive udtalelse om alle spørgsmål, der efter rådets opfattelse har betydning for uddannelserne efter
loven, herunder om uddannelsernes udgiftsbehov.
§ 36.
(Ophævet)
§ 37.
Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal faglige udvalg med et lige stort
antal arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. Eleverne
og lærlingene
repræsenteres i udvalget med
en repræsentant, der udpeges af elevernes
og lærlingenes
organisationer i forening på det faglige
udvalgs område. Repræsentanten har ikke stemmeret i udvalget. De faglige udvalg og udvalg, der efter
stk. 2 varetager opgaver og funktioner som faglige udvalg, skal tilsammen dække alle uddannelser
etableret i henhold til denne lov.
Stk. 2.
For at sikre fornøden faglig fornyelse og uddannelsesdækning inden for
erhvervsuddannelserne kan børne- og undervisningsministeren nedsætte et eller flere udviklingsudvalg.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om
nedsættelse og sammensætning af et udviklingsudvalg inden for en nærmere fastsat tidsfrist. Ministeren
kan endvidere bemyndige et udviklingsudvalg eller et efteruddannelsesudvalg nedsat efter lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. til at fungere som et fagligt udvalg efter denne lov.
Stk. 3.
Udviklingsudvalg samt efteruddannelsesudvalg nedsat efter lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. kan efter børne- og undervisningsministerens bestemmelse varetage de
opgaver og funktioner, som varetages af faglige udvalg i henhold til lovgivningen om
erhvervsuddannelser. Udviklingsudvalg kan i særlige tilfælde nedsættes for at udføre opgaver i stedet
for et eller flere faglige udvalg, der er nedsat efter stk. 1.
Stk. 4.
Sekretariatsbistand til faglige udvalg tilvejebringes af de organisationer, der er repræsenteret i
de faglige udvalg.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren kan stille sekretariatsbistand til rådighed for
udviklingsudvalg.
Stk. 6.
De udvalg, der er nævnt i stk. 1, kan sammenslutte sig i fællesudvalg, som derefter varetager
opgaverne som fagligt udvalg efter denne lov. Et fællesudvalg kan overlade udførelsen af nærmere
bestemte opgaver til underudvalg.
Stk. 7.
Børne- og undervisningsministeren kan med tilslutning fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser bestemme, at flere udvalg i fællesskab skal danne et fællesudvalg.
Stk. 8.
Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at et eller flere faglige udvalg for
landbrugsuddannelser har en anden sammensætning end den, der er nævnt i stk. 1.
§ 38.
De faglige udvalg bestemmer for de enkelte godkendte uddannelser indholdet i regler om:
1) Uddannelsens varighed og struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og
praktikuddannelseoplæring.
2) Uddannelsens mål.
3) Eventuelle øvrige rammer for undervisningens indhold, herunder eventuelle niveaukrav, jf. § 13,
stk. 1.
4) Bedømmelsesplan, for så vidt angår uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet, jf. § 33, stk. 3.
5)
PraktikuddannelsenOplæringen.
6) At § 12, stk. 1, 4. pkt., ikke finder anvendelse for uddannelsen eller et speciale inden for
uddannelsen. Beslutning herom skal være enstemmig.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0017.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter reglerne i overensstemmelse med udvalgenes
bestemmelse, når reglerne lovligt kan fastsættes.
Stk. 3.
De faglige udvalg fastsætter uddannelsesordninger for de enkelte uddannelser, jf. § 4, stk. 4.
Stk. 4.
De faglige udvalg fastsætter retningslinjer for og afholder eventuelle svendeprøver, jf. § 33,
stk. 4.
Stk. 5.
Det faglige udvalg skal følge den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder inden
for udvalgets område og tilgrænsende områder og efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning
og nedlæggelse af uddannelser. Det faglige udvalg skal mindst hvert tredje år indsende en redegørelse til
Børne- og Undervisningsministeriet herom. Redegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets
varetagelse af de opgaver, der er nævnt i stk. 7, nr. 2.
Stk. 6.
De faglige udvalg træffer afgørelse med hensyn til:
1) Godkendelse af
praktikvirksomhederoplæringsvirksomheder,
jf. § 31, stk. 1, og § 46.
2) Tvivlsspørgsmål vedrørende anvendelse af forbud mod ansættelse af unge under 18 år på den
enkelte virksomhed og dispensation fra forbud, jf. § 44, stk. 4 og 5.
3) Dispensation til indgåelse af yderligere én kort aftale, jf. § 48.
43)
Godkendelse af særbestemmelser i uddannelsesaftaler, jf. § 52, stk. 2.
54)
Afkortning eller forlængelse af uddannelser, jf. §§ 57-59.
65)
Klager over skolers afgørelser om elevers
eller lærlinges
optagelse eller ophør med
skolepraktikskoleoplæring,
jf. § 66 j.
De faglige udvalgs afgørelser med hensyn til nr. 3-65 kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 7.
De faglige udvalg
1) virker for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i
praktikvirksomhederneoplæringsvirksomhederne,
jf. § 42,
2) virker for tilvejebringelse af
praktikpladserlærepladser,
jf. § 42,3,
stk. 2, og
3) har ansvar for anvendelse af tilskud til midler til projekter og indsatser vedrørende
lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne og for afgivelse af
begrundet indstilling til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om tildeling af sådanne tilskud, jf. § 12
e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og kan i den forbindelse indgå flerårige aftaler med
skoler om anvendelse af sådanne tilskud,
4) stiller oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår til rådighed, og
5) behandler tvistigheder mellem elever
og lærlinge
og
praktikvirksomhederoplæringsvirksomheder,
jf. § 63.
Stk. 8.
De faglige udvalg afgiver indstilling om supplerende kurser, jf. § 16, og om forbud mod
ansættelse af unge under 18 år uden uddannelsesaftale, jf. § 44, stk. 1.
Stk. 9.
De faglige udvalg medvirker ved indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser om krav om gennemførelse af et særligt studiekompetencegivende forløb (eux) ved
overgang til en uddannelses hovedforløb, jf. § 5 c, stk. 3, og afgiver efter anmodning udtalelse til Rådet
for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser om spørgsmål af betydning for rådets arbejde.
§ 39.
Skolen skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg, jf. §§ 40 og 41, fastlægge
undervisningens nærmere indhold inden for de regler, der i henhold til § 4, stk. 2, er fastsat for de
enkelte uddannelser, samt følge behovet for fornyelse af disse regler og fremkomme med forslag hertil.
§ 40.
Hver skole nedsætter et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal dække de
erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., skolen
udbyder. En skole kan efter forhandling med vedkommende faglige udvalg undlade at nedsætte lokale
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0018.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
uddannelsesudvalg. Skoler godkendt til at udbyde grundforløb i erhvervsuddannelserne i medfør af § 62
b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 3 a i
lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser nedsætter dog ikke lokale uddannelsesudvalg.
Stk. 2.
De medlemmer af udvalget, der repræsenterer organisationer med sæde i vedkommende
faglige udvalg, skal udgøre et flertal i uddannelsesudvalget, og de udpeges af det faglige udvalg efter
indstilling fra organisationernes lokale afdelinger. Øvrige medlemmer udpeges af skolen. Arbejdsgivere
og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret. Medlemmerne skal så vidt muligt have tilknytning til
det geografiske område, som de pågældende uddannelser dækker.
Stk. 3.
Skolen kan fravige bestemmelsen i stk. 2 om udvalgets sammensætning, når det faglige
udvalgs opgaver i henhold til § 37, stk. 2, varetages af et udviklingsudvalg eller fagligt udvalg, nedsat
efter § 37, stk. 8.
Stk. 4.
En repræsentant for skolens ledelse, en repræsentant for skolens lærere og en repræsentant for
skolens elever
og lærlinge
tilforordnes udvalget. En repræsentant for kommunalbestyrelsen kan
tilforordnes udvalget.
Stk. 5.
Uddannelsesudvalget vælger selv sin formand.
Stk. 6.
Skolen stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.
§ 41.
Lokale uddannelsesudvalg rådgiver skolen i spørgsmål, der vedrører de uddannelser, der er
omfattet af udvalgets virksomhedsområde, herunder inden for området for de fælles
kompetencebeskrivelser, som skolen er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse inden for, jf.
lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., og virker for samarbejdet mellem skolen og det lokale
arbejdsmarked. Lokale uddannelsesudvalg yder tilsvarende rådgivning til institutioner, med hvem
skolen har indgået en partnerskabsaftale efter § 62 b i lov om almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. og § 3 a i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.
Stk. 2.
Skolens afgørelse om valgfag af lokal betydning, jf. § 27, træffes efter indstilling fra
uddannelsesudvalget.
Stk. 3.
De faglige udvalg kan overdrage opgaver, som efter denne lov påhviler udvalgene, men som
hensigtsmæssigt kan udføres af de lokale uddannelsesudvalg, til disse udvalg. Tilsvarende gælder for
udvalg, der i henhold til § 37, stk. 2, varetager opgaver og funktioner som faglige udvalg.
Kapitel 6
PraktikvirksomhederneOplæringsvirksomhederne
§ 42.
De faglige udvalg skal virke for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i
praktikvirksomhederneoplæringsvirksomhederne.
Stk. 2.
De faglige udvalg og udvalg, som i henhold til § 37, stk. 2, varetager opgaver og funktioner
som faglige udvalg, eller den, som udvalgene bemyndiger hertil, har til enhver tid uden retskendelse og
mod behørig legitimation adgang til virksomheder, som har ansat elever
og lærlinge,
med henblik på
tilvejebringelse af oplysninger om de uddannelsesmæssige forhold i virksomheden.
Stk. 3.
De faglige udvalg skal ved kontakt med og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke
for, at der tilvejebringes det antal lærepladser, som der er behov for ud fra de måltal, som fremgår af §
42 a og regler fastsat i medfør af § 42 a, stk.
4,
og ud fra en vurdering af elevernes og lærlingenes
uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af
lærepladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et
fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere
virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0019.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
§ 42 a. Skolerne skal sikre, at der ved 15. undervisningsuge i grundforløbets 2. del er indgået
uddannelsesaftaler for 60 pct. af de aktive elever i grundforløbets 2. del på hver enkelt uddannelse, og at
der ved afslutningen af grundforløbets 2. del er indgået uddannelsesaftaler for 80 pct. af de aktive elever
i grundforløbets 2. del på hver enkelt uddannelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Skolerne skal for elever på merkantile eux-forløb sikre, at der ved 35. undervisningsuge på det
studiekompetencegivende forløb er indgået uddannelsesaftaler for 46 pct. af de aktive elever på hver
enkelt uddannelses studiekompetencegivende forløb, og at der ved elevernes afslutning af det
studiekompetencegivende forløb er indgået uddannelsesaftaler for 66 pct. af de aktive elever på hver
enkelt uddannelses studiekompetencegivende forløb.
Stk. 3.
Skolerne har ansvaret for at fremskaffe uddannelsesaftaler til elever, der ikke inden for
tidsfristerne i stk. 1 og 2 eller regler fastsat i medfør af stk. 4 selv har indgået en uddannelsesaftale med
virksomheder.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skolernes ansvar efter stk.
1 og 2, herunder om opgørelsesmetode, om indfasning og gradvis opfyldelse af måltal.
§ 43.
Praktikpladser Lærepladser
formidles af skoler m.v., som udbyder et grundforløbs 2. del, og af
praktikcentreoplæringscentre,
jf. § 66 b. Det påhviler skolerne m.v. at udføre opsøgende virksomhed
med henblik på fremskaffelse af
praktikpladserlærepladser, og den lærepladsopsøgende og formidlende
indsats skal tilrettelægges fra begyndelsen af grundforløbets 2. del, dog fra 20 undervisningsuger inde i
det studiekompetencegivende forløb for så vidt angår elever på merkantile eux-forløb. Skolen skal efter
15. undervisningsuge på grundforløbets 2. del formidle lærepladser til øvrige uddannelser, som elevens
grundforløb giver adgang til, og som eleven finder relevante. For elever på merkantile eux-forløb skal
skolen efter 35. undervisningsuge på det studiekompetencegivende forløb formidle lærepladser til
øvrige uddannelser, som elevens studiekompetencegivende forløb giver adgang til, og som eleven finder
relevante.
Skolerne tilbyder endvidere elever på 9. og 10. klassetrin, som tilmeldes en
erhvervsuddannelse, vejledning om og bistand til at indgå en uddannelsesaftale, jf. § 48, eller et
praktikpladstilsagnlærepladstilsagn,
jf. § 48 a.
Stk. 2.
§ 42, stk. 3, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse for de lokale uddannelsesudvalg, og de kan
få udleveret de oplysninger, som de faglige udvalg indhenter efter § 42, stk. 3, 2. pkt.
De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt
ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er
behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige
beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til
virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange
alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige
muligheder.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om samarbejds- eller informationsordninger med henblik
på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal
praktikpladserlærepladser.
Stk. 4.
Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal stille
praktikpladser lærepladser
til
rådighed inden for social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse. Antallet af
praktikpladser lærepladser
skal modsvare behovet for færdiguddannede i regionen.
Stk. 5.
Finder børne- og undervisningsministeren, at forpligtelsen efter stk. 4 ikke er opfyldt, kan
ministeren efter udtalelse fra vedkommende faglige udvalg, jf. § 37, pålægge regionsrådet og
kommunalbestyrelserne i regionen hver at stille et årligt mindste antal
praktiksteder læresteder
til social-
og sundhedsuddannelsen til rådighed.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0020.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
§ 44.
Med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal
praktikpladser lærepladser
kan børne- og
undervisningsministeren efter indstilling fra vedkommende faglige udvalg og med tilslutning fra Rådet
for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte for et uddannelsesområde, at
virksomheder ikke må ansætte unge under 18 år, uden at det sker ved en uddannelsesaftale efter denne
lov. Den enkelte virksomhed er kun omfattet heraf, hvis virksomheden er godkendt som
praktikstedlærested,
eller under hensyn til virksomhedens arbejdsområde og funktioner kunne
godkendes som
praktikstedlærested,
hvis den i øvrigt var egnet til det. Forbud fastsættes for en bestemt
periode, højst for 3 år ad gangen, og kan fastsættes for afgrænsede geografiske områder. Aftaler, der
efter fastsættelse af et forbud indgås i strid hermed, er ugyldige.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ansættelse til arbejdsopgaver, der efter deres art ikke udgør
et væsentligt led i vedkommende uddannelse.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ansættelse til uddannelse, der sker i virksomheder, hvor
uddannelse på et andet grundlag end denne lov er ordnet på en tilfredsstillende måde, og som sker under
ansættelsesvilkår, der indebærer, at de uddannelsessøgende som helhed ikke er stillet dårligere end i
henhold til denne lov.
Stk. 4.
Tvivlsspørgsmål vedrørende et forbuds anvendelse på den enkelte virksomhed afgøres af det
faglige udvalg efter anmodning fra virksomheden eller vedkommende faglige organisation eller på
udvalgets eget initiativ. Udvalget kan i sin afgørelse fastsætte generelle retningslinjer vedrørende
betydningen af bestemmelserne i stk. 1-3 for ansættelsesforhold i den pågældende virksomhed.
Stk. 5.
Det faglige udvalg kan for enkelte virksomheder eller grupper af virksomheder gøre
undtagelse fra forbuddet.
Stk. 6.
Afgørelser efter stk. 4 og 5 kan indbringes for det ankenævn, der nedsættes i henhold til § 47.
Stk. 7.
Tilsidesættelse af afgørelser efter stk. 4 straffes med bøde.
§ 45.
(Ophævet)
§ 46.
Afgørelse om en virksomhed kan godkendes som
praktikstedlærested,
træffes på grundlag af en
vurdering af, om virksomheden vil kunne gennemføre
praktikuddannelsen oplæringen
i
overensstemmelse med de
praktikregler om oplæring,
der er fastsat efter § 32, og om virksomheden kan
give elever
og lærlinge
tilfredsstillende oplæringsforhold.
Stk. 2.
Skolens afgørelse, jf. stk. 1, skal bygge på en konkret vurdering af uddannelsesmulighederne i
en virksomhed for en bestemt elev
eller lærling.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser regler om behandling af godkendelsessager, herunder regler om frister
vedrørende sagsbehandlingen.
Stk. 4.
De faglige udvalg offentliggør en fortegnelse over godkendte virksomheder på internettet og
skal årligt over for Børne- og Undervisningsministeriet redegøre for deres indsats for godkendelse af
virksomheder, herunder i hvilken udstrækning indsatsen understøtter et tilstrækkeligt
lærepladspotentiale. Redegørelsen fremsendes til orientering. Børne- og undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler herom.
§ 47.
Afgørelse i henhold til § 46 om, at en virksomhed ikke kan godkendes som
lærepraktiksted,
kan
af virksomheden indbringes for Ankenævnet vedrørende
PraktikvirksomhederOplæringsvirksomheder,
hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Ankenævnet nedsættes af erhvervsministeren. Formanden skal være landsdommer. 1 medlem
beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 1 medlem efter indstilling fra
Fagbevægelsens Hovedorganisation. Der beskikkes tillige 1 medlem efter fælles indstilling fra
Kommunernes Landsforening og Regionerne i Danmark, samt 1 medlem efter indstilling fra
Finansministeriet. Formanden og medlemmerne beskikkes for 4 år. For medlemmerne beskikkes
stedfortrædere.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0021.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
Stk. 3.
I behandlingen af en klagesag deltager formanden, medlemmet indstillet af Fagbevægelsens
Hovedorganisation og et arbejdsgivermedlem. Er klageren en privat virksomhed, deltager medlemmet
indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening. Er klageren en kommunal myndighed eller virksomhed,
deltager medlemmet indstillet af Kommunernes Landsforening og Regionerne i Danmark. Er klageren
en statslig myndighed eller virksomhed, deltager medlemmet indstillet fra Finansministeriet.
Stk. 4.
Erhvervsministeren fastsætter efter indstilling fra Ankenævnet og Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om Ankenævnets virksomhed.
Kapitel 7
Elevernes
og lærlingenes
retlige forhold
§ 48.
Det er en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at der mellem eleven
eller
lærlingen
og en eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale, jf. dog § 5 c, stk. 1, 3. pkt., og
stk. 2, kapitel 7 a og § 66 p, stk. 1. Aftalen skal omfatte alle
praktikoplærings-
og skoleophold og
eventuel svendeprøve i uddannelsen eller det kompetencegivende trin i uddannelsen. Der kan
dog, men
højst to gangeén gang
mellem samme elev
eller lærling
og samme virksomhed, indgås en aftale for en
kortere del af uddannelsen end et kompetencegivende trin, hvis aftalen omfatter mindst en hel
skoleperiode og mindst en del af en
praktikperiode oplæringsperiode
af en uddannelses hovedforløb,
idet det faglige udvalg kan give dispensation til, at der indgås yderligere én aftale af denne karakter.
Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om, at 3. pkt. ikke finder anvendelse for bestemte
uddannelser,
om, at det lokale uddannelsesudvalg under nærmere angivne betingelser undtagelsesvis
kan godkende yderligere én aftale, jf. 3. pkt., mellem samme elev og samme virksomhed,
og om, at
uddannelsesaftaler om erhvervsuddannelser for voksne, jf. kapitel 7 d, kan indgås uden
praktikperioderoplæringsperioder.
Stk. 2.
Kurser efter § 16 medregnes til uddannelsen, hvis det er bestemt i regler om de pågældende
kurser.
Stk. 3.
Er flere virksomheder parter i aftalen, skal det af aftalen fremgå, hvilke skole- og
praktikophold oplæringsophold
den enkelte virksomhed er part i.
Stk. 4.
En virksomhed kan ved aftalen forpligte sig til at lade en del af elevens
eller lærlingens
uddannelse gennemføre i en anden virksomhed.
Stk. 5.
Har eleven
eller lærlingen
tidligere gennemgået en del af den uddannelse, aftalen angår, kan
aftalen kun omfatte de manglende skole- og
praktikopholdoplæringsophold,
jf. dog §§ 57-59 om
afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden i særlige tilfælde.
Stk. 6.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om de særlige spørgsmål vedrørende elevernes,
lærlingenes
og virksomhedernes retsstilling, som aftaler efter stk. 3 og 4 giver anledning til.
§ 48 a.
Der kan mellem kommende
erhvervsuddannelseselever og lærlinge
samt elever
og lærlinge,
som er
mindre end 15 undervisningsuger inde i grundforløbets 2. del eller mindre end 35
undervisningsuger inde i det studiekompetencegivende forløb for elever på merkantile eux-forløbmere
end 8 uger fra afslutning af grundforløbet,
og en eller flere virksomheder indgås et
praktikpladstilsagn
lærepladstilsagn
med henblik på senere indgåelse af en uddannelsesaftale, jf. § 48.
Stk. 2.
Indgår eleven
eller lærlingen
og en eller flere af de virksomheder, som er omfattet af et
praktikpladstilsagnlærepladstilsagn,
ikke
senest ved 15. undervisningsuge på grundforløbets 2. del eller
senest ved 35. undervisningsuge på det studiekompetencegivende forløb for elever på merkantile eux-
forløb senest 8 uger før elevens afslutning af grundforløbet
en uddannelsesaftale, bortfalder
praktikpladstilsagnetlærepladstilsagnet.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0022.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
Stk. 3.
§ 62 finder tilsvarende anvendelse for
praktikpladstilsagnlærepladstilsagn.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om form, indhold, proces,
registrering m.v. i forhold til
praktikpladstilsagnlærepladstilsagn.
§ 49.
En uddannelses gennemførelse forudsætter, at eleven
eller lærlingen
deltager i
skoleundervisning, således som det bestemmes af vedkommende skole i overensstemmelse med
reglerne for uddannelsen.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om fremgangsmåden ved indkaldelse af
elever
og lærlinge
til skole.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om elevers
eller lærlinges
adgang til
ophold på kostafdelinger i forbindelse med skoleundervisningen.
§ 50.
Skolen fastsætter ordensregler for elever
og lærlinge
i skolens erhvervsuddannelser. Elever
og
lærlinge,
som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, eller som groft overtræder skolens
ordensregler, kan, når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været anvendt, udelukkes fra
fortsat undervisning.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om ordensreglerne efter stk. 1,
herunder om iværksættelse af foranstaltninger over for elever
og lærlinge,
der ikke følger
ordensreglerne. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at der også kan iværksættes
sanktioner i anledning af
elevadfærd,
der er udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft en direkte
indflydelse på god orden på institutionen, regler om, at private genstande kan tilbageholdes, og at
tilbageholdelsen af praktiske eller pædagogiske grunde kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor
skolens tilbud ophører, og regler om elevers
og lærlinges
frivillige medvirken i skolens test for
rusmidler.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om udelukkelse efter stk. 1 og om behandlingen af sager
herom.
§ 51.
Skolen tilbyder elever
og lærlinge
skoleundervisning ud over, hvad der følger af de almindelige
bestemmelser herom, hvis hensynet til elevens
eller lærlingens
uddannelse taler for det.
Stk. 2.
Skolen kan efter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren, jf. § 13, stk. 3, træffe
afgørelse om fritagelse for dele af skoleundervisningen for elever
og lærlinge,
der på grund af tidligere
uddannelse eller beskæftigelse har særlige forudsætninger for den pågældende uddannelse.
§ 52.
En uddannelsesaftale skal være skriftlig og underskrevet senest ved aftaleforholdets begyndelse.
Aftalen skal indgås
i en form og med et indholdpå en formular,
der er godkendt af børne- og
undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
Stk. 2.
Der kan ikke ved aftalen foretages ændringer i eller tilføjelser til
formularens
aftaleindholdet
uden vedkommende faglige udvalgs godkendelse.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om digital indgåelse, ændring og
ophævelse af uddannelsesaftaler.
§ 53.
For elever
og lærlinge,
der er undergivet forældremyndighed, kræves samtykke fra
forældremyndighedens indehaver til at indgå uddannelsesaftale og til at indgå aftaler eller foretage andre
dispositioner, der indebærer ændringer i en indgået uddannelsesaftale, eller som vedrører denne aftales
ophør.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0023.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
§ 54.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsesaftalers
registrering, herunder om oprettelse og drift af et centralt, digitalt register over aftaler med adgang for
skoler, faglige udvalg, virksomheder samt elever og lærlinge.registrering.
§ 55.
Uddannelsesaftalen skal angive den løn,
praktikvirksomheden oplæringsvirksomheden
skal
betale til elever
og lærlinge
under
praktikophold oplæringsophold
samt under skoleophold, der er
omfattet af aftalen.
Stk. 2.
Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for
uddannelsesområdet.
Stk. 3.
Inden for uddannelsesområder, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, fastsættes
mindstelønnen af et nævn, der nedsættes af områdets organisationer, og som består af 2
arbejdsgiverrepræsentanter og 2 arbejdstagerrepræsentanter samt af en formand, der beskikkes af
Arbejdsretten. Tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn afgøres af Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
Stk. 4.
Lønnævnet træffer afgørelse ved flertal blandt de organisationsudpegede medlemmer. Kan
nævnet ikke træffe afgørelse, kan formanden offentliggøre resultatet af forhandlingerne og anføre sit
eget standpunkt.
§ 56.
I aftaleperioden gælder de bestemmelser, der ved kollektive overenskomster eller i lovgivningen
er fastsat om arbejdstageres ansættelses- og arbejdsvilkår m.v., i det omfang det er foreneligt med
uddannelsen efter denne lov.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren kan kun undtagelsesvis pålægge eleven
eller lærlingen
arbejde, som ikke har et
uddannelsesmæssigt sigte, og kun under forudsætning af, at uddannelsens mål kan nås.
§ 57.
For elever
og lærlinge,
der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har særlige
forudsætninger for den uddannelse, uddannelsesaftalen vedrører, kan det faglige udvalg i forbindelse
med aftaleindgåelsen eller senere træffe afgørelse om afkortning af den efter § 13 fastsatte
uddannelsestid.
§ 58.
Eleven
eller lærlingen
og virksomheden har krav på, at uddannelsestiden forlænges, i det
omfang det er nødvendigt, for at eleven
eller lærlingen
kan nå uddannelsens mål, hvis eleven
eller
lærlingen
1) på grund af sygdom er fraværende fra
praktikvirksomheden oplæringsvirksomheden
i mere end 10
procent af den fastsatte uddannelsestid,
2) er fraværende fra virksomheden på grund af supplerende skoleundervisning efter § 24, stk. 2, og
§ 51, stk. 1,
3) har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen herom eller
4) har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold.
Stk. 2.
Medfører en aftale efter stk. 1, at uddannelsestiden forlænges med mere end fraværsperioden,
er aftalen kun gyldig, hvis det faglige udvalg godkender den.
Stk. 3.
Virksomheden skal rette henvendelse til det faglige udvalg, hvis der ikke er enighed mellem
eleven
eller lærlingen
og virksomheden om forlængelse af grunde som nævnt i stk. 1, eller hvis eleven
eller lærlingen
ikke tager initiativ til at afklare behovet herfor. Det faglige udvalg fastsætter herefter et
tillæg til uddannelsesaftalen, hvorved uddannelsestiden forlænges med et tidsrum fastsat af udvalget,
eller træffer beslutning om, at forlængelse ikke findes nødvendig.
§ 59.
Uden for de tilfælde, der er nævnt i §§ 57 og 58, kan det faglige udvalg, når særlige
omstændigheder taler for det, træffe afgørelse om afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden.
§ 60.
En uddannelsesaftale kan ikke opsiges af aftalens parter.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0024.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
Stk. 2.
De første 3 måneder af
praktiktiden oplæringstiden
betragtes dog som en prøvetid, hvori
enhver af parterne kan opsige aftalen uden angivelse af grund og uden varsel. Skoleophold medregnes
ikke i prøvetiden.
Stk. 3.
Hvis en elev
eller lærling
af de grunde, der er nævnt i § 58, stk. 1, er fraværende fra
praktikvirksomheden oplæringsvirksomheden
i mere end 1 måned af prøvetiden, forlænges prøvetiden
svarende til fraværsperioden.
§ 61.
Misligholder en af parterne i uddannelsesaftalen væsentligt sine forpligtelser, kan den anden
part hæve aftalen.
Stk. 2.
Hvis en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at være urigtig eller senere
brister, kan parten hæve aftalen.
Stk. 3.
Ophævelse efter stk. 1 eller stk. 2 skal ske inden for l måned efter, at den hævende part har fået
kendskab til eller ved anvendelse af almindelig agtpågivenhed burde have fået kendskab til den
omstændighed, som begrunder ophævelsen.
Stk. 4.
At en elev
eller lærling
gennemgår supplerende skoleundervisning efter § 51, stk. 1, kan ikke
begrunde ophævelse efter stk. 1 eller 2.
Stk. 5.
At en elev
eller lærling
opgiver at gennemføre undervisning på gymnasialt niveau som
forudsat i uddannelsesaftalen, kan ikke begrunde ophævelse efter stk. 1 eller 2.
§ 62.
Udelukkes en elev
eller lærling
fra skoleundervisning efter § 50, bortfalder uddannelsesaftalen.
§ 63.
En tvistighed mellem en elev
eller lærling
og
praktikvirksomheden oplæringsvirksomheden
kan
alene indbringes for det faglige udvalg, der skal søge at tilvejebringe forlig.
Stk. 2.
Hvis der ikke kan opnås forlig efter stk. 1, kan tvistigheden indbringes for Tvistighedsnævnet,
jf. § 64.
Stk. 3.
Tvistigheder kan ikke indbringes for domstolene eller i øvrigt for andre myndigheder end dem,
der er nævnt i stk. 1 og 2, jf. dog § 65.
§ 64.
Tvistighedsnævnet nedsættes af erhvervsministeren og består af 1 formand, der skal være
landsdommer, og 2 faste medlemmer, hvoraf 1 beskikkes efter indstilling fra Dansk
Arbejdsgiverforening og 1 efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Stk. 2.
Beskikkelse af formanden og de faste medlemmer sker for 4 år ad gangen. Finder beskikkelse
sted i løbet af en periode, gælder den dog kun til periodens udløb. Der kan ske genbeskikkelse.
Stk. 3.
Der beskikkes to stedfortrædere for hvert af de faste medlemmer, og der kan beskikkes en
stedfortræder for formanden. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for beskikkelse af stedfortrædere.
Den indstillende organisation træffer bestemmelse om, hvilken af de beskikkede stedfortrædere der
giver møde ved et medlems forfald.
Stk. 4.
Nævnet tiltrædes for hver sag af 2 medlemmer udpeget af de forhandlingsberettigede
organisationer inden for det pågældende uddannelsesområde, således at 1 medlem udpeges af
arbejdsgiversiden og 1 af arbejdstagersiden.
Stk. 5.
Tvistighedsnævnets møder er offentlige, medmindre nævnet i den enkelte sag beslutter det
modsatte. Formanden kan beslutte, at en sag afgøres på skriftligt grundlag.
Stk. 6.
Erhvervsministeren fastsætter efter indstilling fra Tvistighedsnævnet og Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om Tvistighedsnævnets virksomhed,
herunder om afholdelsen af de udgifter, der er forbundet med nævnets virksomhed, og om behandling af
sager på skriftligt grundlag.
§ 65.
Tvistighedsnævnet kan træffe afgørelse om ophævelse af en uddannelsesaftale samt om
erstatning og godtgørelse.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0025.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
Stk. 2.
Nævnet kan kun tage stilling til spørgsmål om fortolkning af en kollektiv overenskomst, hvis
nævnets faste medlemmer er enige om det.
Stk. 3.
Nævnets afgørelser og de forlig, der indgås for nævnet, kan fuldbyrdes efter retsplejelovens
regler om tvangsfuldbyrdelse af domme og indenretlige forlig.
Stk. 4.
Senest 8 uger efter, at nævnet har truffet afgørelse, kan sagen af hver af parterne indbringes for
domstolene.
§ 66.
Elever
og lærlinge
er under skoleophold, der er omfattet af en uddannelsesaftale, omfattet af den
ordning vedrørende arbejdsskadeforsikring, som efter lov om arbejdsskadesikring gælder for
praktiktidenoplæringstiden.
Stk. 2.
Med hensyn til elevers
og lærlinges
skader under
skolepraktik skoleoplæring
eller andre
skoleophold end dem, der er nævnt i stk. 1, finder lov om arbejdsskadesikring tilsvarende anvendelse,
for så vidt skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til
disse skader påhviler staten.
Kapitel 7 a
PraktikpladssøgningLærepladssøgning,
registrering som
praktikpladssøgendelærepladssøgende,
skolepraktik skoleoplæring
m.v.
§ 66 a.
Skolepraktik Skoleoplæring
skal tilbydes egnede
praktikpladssøgende lærepladssøgende
elever
og lærlinge,
som umiddelbart efter at have afsluttet et adgangsgivende grundforløb, jf. § 5 c, stk.
1, 1. pkt., ikke har eller har haft en uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2. Tilbuddet gives i umiddelbar
forbindelse med elevens
eller lærlingens
afslutning, jf. dog stk. 5, af grundforløbet, og elever
og
lærlinge,
som tager imod tilbuddet, skal påbegynde undervisning i
skolepraktik skoleoplæring
1 måned
efter grundforløbets afslutning, medmindre eleven
eller lærlingen
forinden har indgået en
uddannelsesaftale. I trindelte uddannelser, jf. § 15, stk. 2, skal
skolepraktik skoleoplæring
dog tillige
tilbydes elever
og lærlinge,
der har gennemført et kompetencegivende trin af en uddannelse med
uddannelsesaftale.
Stk. 2.
Skolepraktik Skoleoplæring
skal desuden tilbydes egnede
praktikpladssøgende
lærepladssøgende
elever
og lærlinge,
der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en
erhvervsuddannelse, eller som har afsluttet en uddannelsesaftale, der er omfattet af § 48, stk. 1, 3. pkt.
Optagelse skal ske snarest muligt efter uddannelsesaftalens ophør. Er en tvistighed i henhold til § 63
indbragt for det faglige udvalg eller Tvistighedsnævnet, kan eleven
eller lærlingen
ikke optages til
skolepraktikskoleoplæring,
før der er truffet afgørelse eller indgået forlig om afslutning på tvistigheden.
Stk. 3.
Kravet om afsluttet grundforløb, jf. stk. 1, kan opfyldes gennem anden undervisning. Børne-
og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
Stk. 4.
Stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse for elever
og lærlinge,
der har gennemført et
kompetencegivende trin af en uddannelse med skoleoplæringpraktik.
Stk. 5.
Fristen efter stk. 1, 2. pkt., er dog fra 1 til 3 måneder for elever på uddannelser, der på
tidspunktet for grundforløbets afslutning er på listen over godkendte forventede fordelsuddannelser, jf. §
15 e, stk. 6, henholdsvis § 15 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
§ 66 b.
Skolepraktik Skoleoplæring
udbydes i
praktikcentre skoleoplæringscentre
af skoler, som
udbyder den enkelte erhvervsuddannelses hovedforløb. Børne- og undervisningsministeren godkender
efter ansøgning fra skoler og indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser,
hvilke skoler der må varetage opgaver som
praktikcenter skoleoplæringscenter
inden for de enkelte
uddannelser. Ministeren kan efter indstilling fra rådet fastsætte nærmere regler om
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0026.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
skoleoplæringspraktikcentrenes
organisation og opgaver samt om betingelser for godkendelse af
oplæringspraktikcentre.
Stk. 2.
Skolen har ansvaret for, at de elever
og lærlinge,
som afslutter et grundforløb på skolen, og
som opfylder betingelserne efter § 66 a, stk.1, modtager tilbud om
skolepraktik skoleoplæring
i et
skoleoplæringspraktikcenter.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser, hvilke uddannelser der udbydes med
skolepraktikskoleoplæring.
Stk. 4.
Pligten efter § 66 a, stk. 2, påhviler den skole, som eleven
eller lærlingen
er tilmeldt, og den
indtræder fra skolens modtagelse af elevens
eller lærlingens
ansøgning om optagelse til
skoleoplæringpraktik.
§ 66 c.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om elevernes
og lærlingenes
egnethed m.v. Reglerne kan ud over krav til elevernes
og lærlingenes
egnethed til uddannelsen
indeholde krav til elevernes
og lærlingenes
faglige og geografiske mobilitet og til deres aktivitet som
praktikpladssøgendelærepladssøgende.
I reglerne kan det fastsættes, at eleverne
og lærlingenes
optages i
et register over
praktikpladssøgendelærepladssøgende,
der skal være offentligt tilgængeligt. Kravene om
egnethed m.v. skal være opfyldt i hele
skolepraktikforløbetskoleoplæringsforløbet.
Regler om elevers
og
lærlinges
aktivitet som
praktikpladssøgende lærepladssøgende
fastsat efter 2. pkt., herunder om
konsekvenser, hvis reglerne ikke overholdes, kan omfatte elever
og lærlinge,
som er
i de sidste 8 uger
afpåbegyndt
grundforløbets 2. del. Regler om elevers
og lærlinges
registrering som
praktikpladssøgende
lærepladssøgende
fastsat efter 3. pkt. kan omfatte elever
og lærlinge,
som er
i de sidste 8 uger af
påbegyndt
grundforløbets 2. del, og elever
og lærlinge,
som har tilmeldt sig som
praktikpladssøgende
lærepladssøgende
uden for
skolepraktikskoleoplæring.
Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse og kan herunder
fastsætte en frist for indgivelse af ansøgning om optagelse m.v.
§ 66 d.
Skolepraktik Skoleoplæring
omfatter for den enkelte elev
eller lærling
højst halvdelen af
uddannelsens samlede
praktiktidoplæringstid,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Hvis skolen ikke kan sikre eleven
eller lærlingen en læreplads praktik
i en eller flere
virksomheder for mindst halvdelen af
praktikuddannelsenoplæringen,
skal eleven
eller lærlingen
tilbydes supplerende
skolepraktikskoleoplæring.
Stk. 3.
Skolen kan give supplerende
skolepraktik skoleoplæring
til elever
eller lærlinge,
som har
uddannelsesaftale for hele uddannelsen med en
praktikvirksomhedoplæringsvirksomhed,
der er
godkendt efter § 46, når godkendelsen er betinget af, at eleven
eller lærlingen
modtager supplerende
skolepraktikskoleoplæring,
og eleven
eller lærlingen
i øvrigt opfylder betingelserne i § 66 a.
Stk. 4.
Skolen kan endvidere give supplerende
skolepraktik skoleoplæring
til elever
eller lærlinge,
der
som led i forsøg, som er godkendt af Børne- og Undervisningsministeriet, har uddannelsesaftale for en
del af uddannelsen med en virksomhed, når skolen samtidig har forpligtet sig til at sikre, at eleven
eller
lærlingen
kan gennemføre den fulde uddannelse i en eller flere virksomheder eller i
skolepraktikskoleoplæring.
§ 66 e.
Elever
og lærlinge,
der er optaget til
skolepraktikskoleoplæring,
kan gennemføre
skoleperioderne i hovedforløbet, uanset at skoleperioderne ikke er omfattet af en uddannelsesaftale.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for elever
og lærlinge,
der uforskyldt har mistet en
uddannelsesaftale, jf. § 66 a, stk. 2, 1. pkt., inden for en uddannelse, der ikke udbydes med
skolepraktik
skoleoplæring
i henhold til § 66 b, stk. 3. Den skole, som eleven
eller lærlingen
er tilmeldt, jf. § 66 b,
stk. 4, optager eleven
eller lærlingen
efter ansøgning. § 66 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., § 66 c, § 66 g, stk. 2, §
66 i, stk. 1, § 66 j og § 66 k, stk. 1 og 4, finder tilsvarende anvendelse for disse elever
eller lærlinge.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0027.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
§ 66 f.
Praktikuddannelse Oplæring
i en virksomhed, jf. § 66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af en
uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven
eller lærlingen
om en delvis
praktikuddannelseoplæring,
hvis eleven
eller lærlingen
skal deltage i virksomhedens produktion m.v.
Stk. 2.
Uddannelsesaftalen formidles af skolen. Eleven
eller lærlingen
modtager sædvanlig elev-
eller
lærlingeløn
fra virksomheden i aftaleperioden. Aftalen skal være påført en særlig bemærkning om, at
eleven
eller lærlingen
er under uddannelse i henhold til kapitel 7 a i denne lov. Retsforholdet mellem
uddannelsesaftalens parter er i øvrigt omfattet af lovens almindelige bestemmelser om elevers,
lærlinges
og virksomheders retsstilling i forbindelse med uddannelsesaftaler.
Stk. 3.
Ulønnet
praktikuddannelse oplæring
i en virksomhed for elever
eller lærlinge
uden en
uddannelsesaftale, jf. stk. 1, kan kun finde sted i virksomheder, som er godkendt til
praktikuddannelse
oplæring
af det faglige udvalg. Aftaler herom kan have en varighed af højst 3 uger for den enkelte elev
eller lærling
i samme virksomhed og højst 6 uger af elevens
eller lærlingens
samlede
praktikuddannelse
oplæring
under
skolepraktikskoleoplæring.
1. pkt. berører ikke
skolepraktikelevers
muligheden for at
gøre brug af kortere uddannelsesophold i udenlandske virksomheder under Erasmus+-programmet og
lignende udvekslingsprogrammer.
Stk. 4.
Aftaler om delvis
praktikuddannelseoplæring,
jf. stk. 1, kan kun indgås og gennemføres én
gang mellem samme elev
eller lærling
og samme virksomhed.
§ 66 g.
Skolepraktik Skoleoplæring
følger de regler om
praktik oplæringi uddannelserne,
som er
fastsat i medfør af denne lov med de afvigelser, der følger af dette kapitel.
Stk. 2.
Skolen tilrettelægger
skolepraktikken skoleoplæringen
i samråd med det lokale
uddannelsesudvalg og kan bestemme, at en elev
eller lærling
før gennemførelse af den tilhørende
praktikuddannelse oplæring
skal gennemføre dele af en uddannelses skoleundervisning bortset fra
undervisning, der indeholder afsluttende prøver.
Skolepraktik Skoleoplæring
kan tilrettelægges med
produktion af varer og levering af tjenesteydelser, som efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg
kan afsættes på vilkår, som ikke udgør urimelig konkurrence over for private udbydere af tilsvarende
varer og ydelser.
§ 66 h.
Eleven
eller lærlingen
modtager efter tilfredsstillende gennemførelse af uddannelsen et bevis
for den gennemførte uddannelse i overensstemmelse med de regler, som i medfør af denne lov er fastsat
for de enkelte uddannelser. Bevis for gennemført
skolepraktik skoleoplæring
udstedes af skolen.
§ 66 i.
Skolen og eleven
eller lærlingen
skal under hele forløbet søge at fremskaffe en
uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen, jf. stk. 3,
og skolen skal frem til 13. kalenderuge
efter afsluttet grundforløb, dog 13. kalenderuge efter afslutningen af det studiekompetencegivende
forløb for elever på merkantile eux-forløb, intensivere indsatsen med at understøtte elevens eller
lærlingens søgning.
Stk. 2.
En elev
eller lærling,
der er registreret som
praktikpladssøgende lærepladssøgende
i henhold til
regler udstedt i medfør af § 66 c, stk. 1, har pligt til at modtage en anvist
praktikpladslæreplads,
såfremt
eleven
eller lærlingen
kan gennemføre den uddannelse, der er knyttet til den tilbudte
praktikpladslæreplads,
uden tab af uddannelsestid.
Hvis eleven eller lærlingen afslår at modtage
lærepladsen, foretager skolen registrering herafElever, som afslår at modtage praktikpladsen, slettes af
praktikpladsregisteret.
Elever og
lærlinge
i skoleoplæringpraktik skal forlade
skoleoplæringenpraktikken, når
lærepraktikpladsen
tiltrædes, eller hvis eleven
eller lærlingen
afslår at
modtage pladsen. Børne- og undervisningsministeren fastsætter i medfør af § 66 c, stk. 1, regler
vedrørende elever
og lærlinge,
som er
i de sidste 8 uger afpåbegyndt
grundforløbets 2. del.
Stk. 3.
Når en elev
eller lærling
indgår en uddannelsesaftale, jf. stk. 1, fastsættes den resterende
uddannelsestid efter reglerne i § 48, stk. 5.
Stk. 4.
Deltagelse i
skolepraktik skoleoplæring
medregnes ikke i prøvetiden efter § 60, stk. 2, når en
elev
eller lærling
indgår en uddannelsesaftale. Hvis en elev
eller lærling
har haft en delaftale med en
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0028.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
virksomhed og efterfølgende får en uddannelsesaftale med den samme virksomhed, medregnes den tid,
hvori eleven
eller lærlingen
har haft en delaftale, i prøvetiden.
§ 66 j.
Skolens afgørelse om en elevs
eller lærings
optagelse til eller ophør med
skolepraktik
skoleoplæring
kan af eleven
eller lærlingen
inden for en frist af en uge, fra afgørelsen er meddelt eleven
eller lærlingen,
indbringes for det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan beslutte, at klagerne behandles
af det lokale uddannelsesudvalg, hvis afgørelse af eleven
eller lærlingen
kan indbringes for det faglige
udvalg inden for en uge, fra afgørelsen er meddelt eleven
eller lærlingen.
Stk. 2.
Klager efter stk. 1 sendes til skolen. Hvis skolen opretholder sin afgørelse, videresender skolen
klagen til det faglige udvalg eller det pågældende lokale uddannelsesudvalg, jf. stk. 1, ledsaget af en
begrundelse. Det faglige udvalgs afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om skolers og
oplæringspraktikcentres
behandling og
afgørelse af sager om udelukkelse af elever
og lærlinge
fra skoleoplæringpraktik og andre sager om
elevers
og lærlinges
retsstilling og om behandling af elevers
og lærlinges
klager over sådanne
afgørelser.
§ 66 k.
Skolen udbetaler en
skolepraktikydelse skoleoplæringsydelse
til elever
og lærlinge,
der er i
skolepraktikskoleoplæring,
dog ikke til elever
og lærlinge,
der modtager løn fra en arbejdsgiver, jf. § 66
f, eller arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse eller anden offentlig
støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om skoleoplæringspraktikydelsen. Ydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2.
Virksomheder, der i henhold til § 66 d, stk. 3, lader elever
og lærlinge
deltage i supplerende
skolepraktikskoleoplæring,
kan få refusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag af
elevlønsudgifter
m.v. under skoleopholdet. Reglerne om refusion af løn m.v. under almindelige skoleophold finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Til virksomheder, som indgår uddannelsesaftale med en elev
eller lærling,
der uforskyldt har
mistet en uddannelsesaftale, jf. § 66 a, stk. 2, 1. pkt., yder staten et tilskud. Tilskuddets størrelse
fastsættes på finansloven. Tilskud ydes ikke for elever
og lærlinge,
der er fyldt 25 år, og som udløser
løntilskud til arbejdsgiveren i henhold til kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og for
elever
og lærlinge,
der er berettiget til dagpenge ved sygdom eller barsel, og hvor arbejdsgiveren
modtager refusion i henhold til § 54, stk. 1, i lov om sygedagpenge og § 39, stk. 1, i lov om ret til orlov
og dagpenge ved barsel. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer udbetaling af tilskud. Børne-
og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af tilskud, efterregulering,
modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt.
Stk. 4.
Det er med hensyn til udenlandske elever
og lærlinge
en betingelse for at opnå ret til
skoleoplæringspraktikydelse efter stk. 1, refusion af lønudgifter m.v. efter stk. 2 og tilskud efter stk. 3,
at eleven
eller lærlingen
opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, og i § 15, stk. 5 og 6, i
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Stk. 5.
Afgørelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag træffer om beregning, udbetaling og
eventuel tilbagebetaling af tilskud i henhold til stk. 3, kan inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor
afgørelsen er meddelt, indbringes for det i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
nedsatte ankenævn.
Stk. 6.
Klage i henhold til stk. 5 indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag vurderer, om der er grundlag for at give en klager helt eller delvist medhold. Giver
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke klageren fuldt ud medhold, sender Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til det ankenævn, der
er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0029.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
Kapitel 7 b
(Ophævet)
Kapitel 7 c
Erhvervsuddannelse baseret på forberedende grunduddannelse (fgu-baseret erhvervsuddannelse)
§ 66 p.
Fgu-baseret erhvervsuddannelse er en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser,
der er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1, og som helt eller delvis gennemføres på en institution for
forberedende grunduddannelse. Forløbet gennemføres uden uddannelsesaftale, jf. dog § 66 r, stk. 3.
Stk. 2.
Fgu-baseret erhvervsuddannelse kan udbydes af skoler, institutioner og virksomheder, der er
godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. § 18, og som samarbejder med en institution for
forberedende grunduddannelse herom.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om samarbejde som nævnt i stk.
2.
§ 66 q.
Adgang til fgu-baseret erhvervsuddannelse er betinget af, at en institution for forberedende
grunduddannelse i forbindelse med gennemførelse af en produktionsgrunduddannelse, jf. lov om
forberedende grunduddannelse, har vurderet, at eleven
eller lærlingen
ikke har de faglige, personlige
eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med
uddannelsesaftale.
Stk. 2.
Afgørelse om optagelse til fgu-baseret erhvervsuddannelse træffes efter indstilling fra en
institution for forberedende grunduddannelse af den skole, der udbyder uddannelsen, jf. § 66 p, stk. 2.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om antalsbegrænsning af tilgangen til
fgu-baseret erhvervsuddannelse.
§ 66 r.
Fgu-baseret erhvervsuddannelse har samme mål og niveau som uddannelser, der veksler
mellem skoleundervisning og
praktikuddannelse oplæring
i en virksomhed, og afsluttes med samme
prøver og beviser.
Stk. 2.
Grundforløbet erstattes for den enkelte elev
eller lærling
helt eller delvis af grundlæggende
praktisk oplæring på en institution for forberedende grunduddannelse.
Stk. 3.
Eventuel
oplæringpraktikuddannelse
i en virksomhed i uddannelsens hovedforløb finder sted
på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven
eller lærlingen
om en delvis
praktikuddannelseoplæring,
hvis eleven
eller lærlingen
skal deltage i virksomhedens produktion m.v.
§ 66 s.
Når en erhvervsuddannelse tilrettelægges som fgu-baseret erhvervsuddannelse, varetager den
samarbejdende institution for forberedende grunduddannelse opgaver og funktioner som
praktikvirksomhedoplæringsvirksomhed.
§ 13, stk. 2, § 31, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4, § 32, § 33, § 46 og
§ 58 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Bestemmelserne i lovens § 42 finder tilsvarende anvendelse for de faglige udvalgs tilsyn med
oplæringpraktikuddannelse
på en institution for forberedende grunduddannelse.
§ 66 t.
Skolen udbetaler en skoleydelse til elever
og lærlinge,
der deltager i fgu-baseret
erhvervsuddannelse, dog ikke til elever
og lærlinge,
der modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at
dække leveomkostninger, eller til elever
og lærlinge,
som modtager løn fra en arbejdsgiver på grundlag
af en uddannelsesaftale, jf. § 66 r, stk. 3. Skoleydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer udbetaling til skolerne af skoleydelse. De
udgifter, der er forbundet med ordningen, herunder administrationsudgifter, afholdes af Børne- og
Undervisningsministeriet.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0030.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om skoleydelsens opgørelse og
udbetaling.
Kapitel 7 d
Erhvervsuddannelse for voksne (euv)
§ 66 u.
Erhvervsuddannelse for voksne (euv) er en særlig tilrettelæggelsesmåde for
erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1.
Stk. 2.
Euv har samme mål, niveau og afsluttende prøve som den tilsvarende erhvervsuddannelse for
unge og giver ret til tilsvarende uddannelsesbevis og samme betegnelse.
Stk. 3.
Euv kan udbydes af skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt til at udbyde det
pågældende hovedforløb, jf. § 18.
§ 66 v.
Elever
og lærlinge,
der er fyldt 25 år på tidspunktet for erhvervsuddannelsens begyndelse, skal
gennemføre uddannelsen som euv.
Stk. 2.
En euv indledes med en vurdering af elevens
eller lærlingens
praktiske og teoretiske
kompetencer med udgangspunkt i målene for uddannelsen samt eventuel grundforløbsundervisning.
Kompetencevurderingen foretages på grundlag af dokumentation fra eleven
eller lærlingen
og et
eventuelt kompetenceafklarende forløb og kan have en varighed fra �½ dag og op til 5 dage, som ligger
ud over undervisningstiden.
Stk. 3.
Kompetencevurderingen skal være omfattet af elevens
eller lærlingens
eventuelle
uddannelsesaftale, jf. kapitel 7, med en virksomhed.
§ 66 x.
De faglige udvalg udvikler standardiserede hovedforløb for voksne og bestemmer indholdet i
regler om elevers
og lærlinges
fritagelse for skole- og
praktikdeleoplæringsdele,
jf. § 4, stk. 2, § 13, stk.
3, og § 38, stk. 1, nr. 1.
Stk. 2.
For hovedforløb, hvor vedkommende faglige udvalg ikke har udviklet et standardiseret
hovedforløb, jf. stk. 1, tilrettelægger skolen uanset bestemmelserne i § 13, stk. 4, erhvervsuddannelsen
for voksne efter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren i medfør af § 13, stk. 3.
§ 66 y.
Skolen vejleder eleven
eller lærlingen
og udarbejder i samråd med denne og en eventuel
arbejdsgiver en personlig uddannelsesplan for eleven
eller lærlingen.
Uddannelsesplanen udarbejdes på
grundlag af reglerne om uddannelsen og skolens vurdering af elevens
eller lærlingens
kompetencer
inden for følgende rammer:
1) Elever
og lærlinge,
der har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, skal gennemføre et
standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden
praktikuddannelseoplæring,
men med mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra grundforløbet med sigte på at
opnå certifikater, som er en forudsætning for overgang til en uddannelses hovedforløb. Elever
og
lærlinge,
der påbegynder forløbet efter en længerevarende ledighedsperiode, og som derfor har et
særligt behov for at få styrket deres arbejdsmarkeds- og uddannelsesparathed, kan tilbydes et
suppleringsmodul af op til 9 ugers varighed.
2) Elever
og lærlinge,
der har mindre end 2 års relevant erhvervserfaring eller har en forudgående
uddannelse, skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne med
praktikuddannelse
oplæring
og med mulighed for at modtage undervisning fra grundforløbets 2. del.
3) Elever
og lærlinge,
der hverken har relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse, skal
gennemføre et uddannelsesforløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for
unge, dog uden grundforløbets 1. del.
Stk. 2.
Ønsker eleven
eller lærlingen
det, kan uddannelsesforløbet, jf. stk. 1, afkortes på baggrund af
elevens individuelle kompetencer.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0031.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
Stk. 3.
I uddannelsesplanen angives de teoretiske og praktiske kompetencer, som skolen har
anerkendt, jf. § 66 v, stk. 2, og det uddannelsesforløb, eleven
eller lærlingen
skal gennemføre, jf. stk. 1.
Stk. 4.
Uddannelsesplanen gælder for det samlede uddannelsesforløb, uanset hvilken skole der
optager eleven
eller lærlingen
under forløbet. Uddannelsesplanen revideres efter regler, der fastsættes i
medfør af § 66 z.
§ 66 z.
Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om kompetencevurdering og uddannelsesplaner for euv,
herunder regler, hvorefter en elev
eller lærling
kan indbringe en afgørelse truffet af skolen vedrørende
elevens
eller lærlingens
praktiske kompetencer for vedkommende faglige udvalg.
Kapitel 8
Forskellige bestemmelser
§ 67.
Der afsættes på de årlige finanslove rådighedsbeløb til dækning af:
1) Særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser og etablering af uddannelser
begrundet i regionale hensyn.
2) Udgifter til analyse- og prognosearbejde samt til forsøgs- og udviklingsarbejde vedrørende
uddannelser, der er omfattet af loven.
Stk. 2.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling om
rådighedsbeløbenes anvendelse.
§ 67 a.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser regler om, i hvilket omfang der af staten kan ydes tilskud til befordring
mellem hjem og kostafdeling og mellem flere undervisningsafdelinger på samme dag for
erhvervsuddannelseselever og lærlinge.
Ministeren fastsætter nærmere regler om administration af
ordningen og kan herunder bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af institutionerne.
Stk. 2.
Staten kan inden for et beløb fastsat på de årlige finanslove yde tilskud til nedbringelse af
særlig store befordringsudgifter i forbindelse med skoleophold, hvortil der ikke ydes befordringsrabat
efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Børne- og
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af ordningen og kan herunder
bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af institutionerne.
Stk. 3.
For uddannelser efter kapitel 7 a kan børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om
tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver samt regler om økonomisk
støtte til elever
og lærlinge
til værktøj, værnemidler, befordring og lignende, hvis elever
og lærlinge
med en uddannelsesaftale i det pågældende hovedforløb, jf. § 66 b, stk. 1, er berettiget til at modtage
sådanne ydelser fra arbejdsgiveren. For uddannelser omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, kan børne- og
undervisningsministeren fastsætte regler om tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til
svendeprøver.
Stk. 4.
Det er med hensyn til udenlandske elever
og lærlinge
en betingelse for at opnå ret til tilskud og
økonomisk støtte efter stk. 3 til uddannelser efter kapitel 7 a, at eleven
eller lærlingen
opfylder de
betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, og i § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse.
§ 68.
Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det
sker for at fremme uddannelsesforsøg. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
afgiver indstilling herom.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren
2418899_0032.png
Børne- og Undervisningsministeriet, den 21. juni 2021.
Lovforslagets § 1 samt foreslået ny terminologi indsat med korrektur i gældende lovbekendtgørelse om
erhvervsuddannelsesloven. Ændringer som følge af § 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021 er indarbejdet.
§ 69.
Efter nærmere regler fastsat af børne- og undervisningsministeren kan klager over en skoles
afgørelser indbringes for ministeren, jf. dog § 66 j.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om klager over afgørelser i
forbindelse med prøver, herunder om at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.
§ 69 a.
Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed inden for
social- og sundhedsuddannelsens område, der er nødvendige til gennemførelse og udmøntning af EU-
retlige forpligtelser eller forpligtelser, der følger af aftaler mellem Danmark og andre lande.
§ 69 b.
Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og
Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren
fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i
henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.
Kapitel 9
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 70.
Loven træder i kraft den 1. januar 1991.
Stk. 2-3.
(Udelades)
§ 71.
(Udelades)
§ 71 a.
(Ophævet)
§ 72.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.